DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA?"

Transkript

1 Det er nødvendigt at kunne stille en diagnose, for at kunne foreskrive en behandling. Det er ligeledes nødvendig, at man er enig om hvilke symptomer og hvilke fund, der kræves for at kunne stille en bestemt diagnose. Hvilket diagnosesystem anvendes i Danmark? DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA? ICD 10, DSM-5, ABC 14, ADD 13 De diagnostiske kriterier i fjerde udgave af DSM IV har været gældende i næsten 20 år. Hvornår udkom DSM IV? 1992, 1993, 1994, 1995 Hvornår udkom den nye og femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual (DSM) dvs. DSM V eller DSM-5? Maj 2011, Maj 2013, Maj 2010, Maj 2012 En betydelig ændring i DSM-5 er, at man har opgivet brugen af subtyper af skizofreni. Hvor mange subtyper af skizofreni-diagnosen findes der i ICD- 10? 3, 5, 7, 9 I DSM-5 er forekomsten af bizarre vrangforstillinger ikke længere tilstrækkelig på symptomplan til at stille diagnosen skizofreni. Årsagen er, at det har vist sig umuligt i praksis at operatinalisere en brugbar definition af begrebet bizar. Et af nedenstående er ikke et tema i forhold til vrangforstillinger ifølge ICD-10? Megalomane, olfaktoriske, persekotoriske, nihilistiske ICD-10 specifik I ICD-10 hører Organiske psykiske lidelser inkl. de symptomatiske lidelser under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F90-99 Et af nedenstående høre ikke under F00-09 Organiske psykiske lidelser inkl. de symptomatiske lidelser i ICD 10. Alzheimers, vakulær demens, demens ved huntingtons sygdom, paranoid skizofreni. Demens ved Alzheimers sygdom, Vaskulær demens samt multiinfakt demens hører under disse koder i ICD-10. Koderne er.. F10-19, F20-29, F00-09, F90-99 Den fysiske definition på demens er fremadskridende vævsforandringer i hjernen, visende sig anatomisk med hjernesvind vævsreduktion og karakteristiske ændringer i hjernens biokemi (signalstoffer). Demens opdeles almindeligst i 3 sværhedsgrader. Et af nedenstående passer ikke ind her.. Hovedlinierne i dette diagnosesystem er et hierakisk system, således at hvis en patient opfylder kravene til to eller flere diagnoser, er det diagnosen med det laveste nummer der har prioritet. Systemet kaldes for DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5 Hvilket år udgav Den Amerikanske Psykiaterforening APA Diagnostic and Statistical Manual (DSM)? 1965, 1970, 1975, 1980 Samarbejdet mellem Den Amerikanske Psykiaterforening APA og WHO har været yderligere styrket i udfærdigelsen af DSM-5 med henblik på at gøre den kompatibel med ICD-11. Hvornår forventes det at WHO udgiver ICD 11? 2015, 2016, 2017, 2018 Hvilket år udgav WHO ICD-10 (International Classification of Diseases)? 1990, 1992, 1994, 1996 En betydningsfuld ændring i DSM-5 er, at man har slettet det kriterium, at tilstedeværelsen af 3. persons hørelseshallucinationer (diskuterende eller kommenterende stemmer). Det har betydning for en af nedenstående diagnoser!? Demens, skizofreni, bipolar, borderline Bipolar sindslidelse og relaterede lidelser er nu i DSM-5 adskilt fra unipolare varianter i separate kapitler. Lidelsen er bevidst placeret imellem depressionslidelser og skizofreni-spektrum lidelser, hvilket afspejler erkendelsen af, at bipolar sindslidelse er nærmere beslægtet med skizofreni end tidligere antaget. Et af nedenstående symptomer er mindst fremtrædende ved bipolar sindslidelse! Øget stemningsleje, nedsat stemningsleje, neologismer, øget energi I ICD-10 hører et af nedenstående under koderne F00-09 Organiske psykiske lidelser, skizofreni, affektive lidelser, depressiv enkeltepisode, Et af nedenstående høre ikke under F00-09 Organiske psykiske lidelser inkl. de symptomatiske lidelser i ICD 10. hashudløst-demens, multi-infakt demens, kortikal og subkortikal demens, delir ved demens Demens ved Alzheimers sygdom hører under koden F00.0 i ICD- 10. Alzheimer blev første gang beskrevet omkring 1920 i München på videnskabelig vis af den tyske læge Alzheimer, og sygdommen bærer da også hans navn. Hvad betyder demens? senilitet, sløvsind, regressivt, tilbagestående svær, mild, moderat, atypisk

2 I ICD-10 hører Sindslidelser som følge af misbrug af alkohol eller stoffer under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F30-39 I ICD-10 hører Afhængighedssyndrom under en af nedenstående koder.. F50-59, F40-49, F30-39, F I ICD-10 hører Skizofreni under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F30-39 For at stille diagnosen skizofreni anvendes ICD-10. Varighed af den psykotiske periode skal mindst være.. 1 uge, 2 uger, 3 uger, 1 måned Et af nedenstående hører ikke ind under 1. kriterium. tankeekko, forstilling af ydre kontrol, kommenterende stemmer, neologismer Et af nedenstående hører ikke ind under 1. kriterium. Diskuterende stemmer, tanketyveri, autisme, vrangforstillinger af bizar karakter Et af nedenstående hører ikke ind under 2. kriterium. Vedvarende hallucinationer, udtalte formelde tankeforstyrrelser, neologismer, tankepåførsel Et af nedenstående hører ikke ind under 2. kriterium. Manglende empati, bortfaldssymptomer(negative symptomer), vedvarende hallucinationer, katatone fænomener, I ICD-10 tilhører diagnosen Hebefren skizofreni denne kode F20.1, F20.2, F00.0, F20.9 I ICD-10 tilhører diagnosen Kataton skizofreni denne kode F20.5, F20.1, F40.2, F20.2 I ICD-10 tilhører diagnosen Simpel skizofreni denne kode F20.6, F20.9, F20.0, F20.3 I ICD-10 tilhører diagnosen Skizotypsik sindslidelse denne kode F21, F22, F23, F20 42 I ICD-10 hører Anamnetisk syndrom fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer under en af nedenstående koder.. F20-29, F40-49, F30-39, F10-19 I ICD-10 hører Delirøs abstinenstilstand under en af nedenstående koder.. F50-59, F10-19, F40-49, F20-29, I ICD-10 hører et af nedenstående under koderne F20-29 Organiske psykiske lidelser, skizofreni, affektive lidelser, depressiv enkeltepisode, Et af nedenstående høre ikke under F20-29 Psykoserne specielt skizofreni i ICD 10. kataton skizofreni, skizo-affektiv psykose, kortikal og subkortikal demens, induceret psykose Et af nedenstående hører ikke ind under 1. kriterium. Diskuterende stemmer, tankepåførsel, apraksi, vrangforstillinger af bizar karakter Et af nedenstående hører ikke ind under 2. kriterium. Koncentrationsbesvær, Dannelse af nye ord, inkohærens, katatone fænomener, Parafreni er en undertype af de kroniske paranoide psykoser, der ikke er helt konsensus om. Den optræder ikke selvstændigt i ICD-10 eller DSM-IV. Den væsentligste årsag til parafreni er en kombination af tre elementer. Et af nedenstående passer ikke ind.. åndsfriskhed, svigtende sanseapparat, social isolation, affektive forstyrrelser I ICD-10 tilhører diagnosen Paranoid skizofreni denne kode F20.3, F40.1, F20.9, F20.0 I ICD-10 tilhører diagnosen Residual skizofreni denne kode F20.1, F20.2, F20.5, F20.9 I ICD-10 tilhører diagnosen Hebefren skizofreni denne kode F20.1, F20.2, F00.0, F20.9 I ICD-10 tilhører diagnosen Akutte og forbigående psykoser denne kode indenfor skizofrene spektrum F21, F22, F23, F20

3 Tankehørlighed, tankeekko, primær vrangforstilling, tankeopbrud Tanketransmission, tankeekko, omtalende tanker, omtalende stemmer Tankehørlighed, tankeekko, primitivisering, kommenterende stemmer 48 Denne type af diagnoser i ICD-10 er en blanding af både skizofrene og affektive symptomer. Diagnosen findes under koden F25 i ICD-10 og kaldes for?? Kommenterende stemmer, sagte stemmer, tankeekko, primær vrangforstilling, Kommenterende stemmer, influensfænomener, primære vrangforstilling, neurologismer influensfænomener, tankeekko, primære vrangforstilling, affektive forstyrrelser Skizoaffektiv psykoser ses i ICD-10 under koden F25 og inddeles i to hovedgrupper, hvor den ene skal ses som: Samtidig psykose (skizofreni) og manisk symptomatologi og den anden ses som... non-organisk psykoser, skizoaffektive psykoser, skizotypisk sindslidelse, affektivt anamnestisk syndrom Skizoaffektiv psykoser ses i ICD-10 under koden F25 og inddeles i to hovedgrupper, hvor den ene skal ses som: Samtidig psykose (skizofreni) og depressiv symptomatologi og den anden ses som... Samtidig (psykose) og demens symptomatologi, Samtidig (psykose) og afasisk symptomatologi, Samtidig (psykose) og borderline symptomatologi, Samtidig (psykose) og depressiv symptomatologi Samtidig (psykose) og demens symptomatologi, Samtidig (psykose) og manisk symptomatologi, Samtidig (psykose) og frontallap symptomatologi, Samtidig (psykose) og primitiv symptomatologi 51 I ICD-10 hører Affektive lidelser under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F30-39 En af nedenstående diagnoser hører ikke under F30-39 Affektive lidelser i ICD-10 Dysthymi, Bipolar affektiv sindslidelse, manisk dobbeltperiode, Cyklothymi En af nedenstående diagnoser hører ikke under F30-39 Affektive lidelser i ICD-10 En af nedenstående diagnoser hører ikke under F30-39 Affektive lidelser i ICD-10 Manisk enkeltepisode, bipolar affektiv sindslidelse, Depressiv dobbeltepisode, Cyklothymi En af nedenstående diagnoser hører ikke under F30-39 Affektive lidelser i ICD-10 Manisk enkeltepisode, Bipolar affektiv sindslidelse, Cyklomani, depressiv enkeltepisode Amfeta-mania, Manisk enkeltepisode, Bipolar affektiv sindslidelse, depressiv enkeltepisode, 55

4 Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose med følgende symptomer: Denne psykiske tilstand medfører sjælelig indskrænkning, som omfatter erkendelsesmæssige funktioner såvel som personligheds- og følelsesmæssige forandringer og ændringer i adfærd. hukommelsesforstyrrelser, glemsomhed over navne, begivenheder og genstande. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Stil en diagnose Denne psykiske tilstand medfører sjælelig indskrænkning, som omfatter erkendelsesmæssige funktioner såvel som personligheds- og følelsesmæssige forandringer og ændringer i adfærd. Der er ofte en snigende debut med hukommelsesforstyrrelser, glemsomhed over navne, begivenheder og genstande. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Organiske lidelser, skizofreni, Bipolar affektive lideleser, Dysthymi Denne psykiske tilstand medfører sjælelig indskrænkning, som omfatter erkendelsesmæssige funktioner såvel som personligheds- og følelsesmæssige forandringer og ændringer i adfærd. Der er ofte en snigende debut med hukommelsesforstyrrelser, glemsomhed over navne, begivenheder og genstande. Hvilken kode i ICD-10 hører dette kliniske billede sandsynligvis under? F40-49, F20-29, F90-99, F00-09 Denne psykiske tilstand er den mest almindelige hjernelidelse, der af ukendte årsager nedbryder hjernen. Der er karakteristiske forandringer i vævssammensætningen af hjernen, ligesom der er karakteristiske ændringer i hjernens biokemi. Udviklingen kommer oftest snigende og varer mange år. Debutalderen er pr. definition over 65år. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Vakulær demens, depressiv tilstand, Bipolar affektive tilstand, Alzheimers demens Denne psykiske tilstand skyldes byger af små blodpropper i hjernen eller forandringer i hjernens blodkar. Kan opstå som følge af forstyrrelser i blodstørkningen, defekter i fedtstofskiftet eller blodpropper der føres med blodet fra et andet sted i organismen. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Vakulær demens, depressiv tilstand, Picks sygdom, Alzheimers demens Denne demensform er først de senere år beskrevet i detaljer, og først siden 1965, har den haft et selvstændigt navn. Navnet hentyder til at der i CNS ved mikroskopisk undersøgelse findes karakteristiske forandringer af de såkaldte inklusionslegemer Hvad er navnet på denne demensform? Alzheimers demens, Lewy body-demens, vaskulær demens, Morbus-Picks sygdom Denne psykiske tilstand medfører at man har svært ved at fastholde nye oplevelser og sanseindtryk. Der kan ofte være sværre forstyrrelser i regnefærdigheder og dømmekraft. Den emotionelle kontrol er hyppigt ændret, forringet social adfæd og motivation. Langtidshukommelsen svinder sidst husker barndom, ægteskab og arbejde. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Dysthymi, Delirøs abstinenstilstand, Bipolar affektive lideleser,, Organiske lidelser Denne psykiske tilstand medfører at man har svært ved at fastholde nye oplevelser og sanseindtryk. Der kan ofte være sværre forstyrrelser i regnefærdigheder og dømmekraft. Den emotionelle kontrol er hyppigt ændret, forringet social adfæd og motivation. Langtidshukommelsen svinder sidst husker barndom, ægteskab og arbejde. Hvilken kode i ICD-10 hører dette kliniske billede sandsynligvis under? F10-19, F20-29, F00-09, F90-99 Denne psykiske tilstand er den mest almindelige hjernelidelse, der af ukendte årsager nedbryder hjernen. Der er karakteristiske forandringer i vævssammensætningen af hjernen, ligesom der er karakteristiske ændringer i hjernens biokemi. Udviklingen kommer oftest snigende og varer mange år. Debutalderen er pr. definition over 65år. Hvilken kode i ICD-10 hører dette kliniske billede sandsynligvis under? F40.1 F00.0, F20.1, F30.1 Denne psykiske tilstand skyldes byger af små blodpropper i hjernen eller forandringer i hjernens blodkar. Kan opstå som følge af forstyrrelser i blodstørkningen, defekter i fedtstofskiftet eller blodpropper der føres med blodet fra et andet sted i organismen. Hvilken kode i ICD-10 hører dette kliniske billede sandsynligvis under? F40.1 F01, F20.1, F10.1 Denne psykiske tilstand er en undergruppe af den almindelige Alzheimers demens, og adskiller sig på den måde, at sygdommen udvikler sig relativt hurtigt med fremadskridende tab af kognitive færdigheder, tilbagevendende synshallucinationer, diskrete tegn på parkinsonisme med rystelammelse og stivhed. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD- 10? Multi-infakt demens, Lewy body-demens, Huntington chorea, Jacob-Creutzfeldts sygdom 10

5 Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose med følgende symptomer: tankepåføring, kommenterende stemmer, legemelig påvirkningsoplevelser samtidig karakteriseret af høj debut alder, stabile persekotoriske vrangforstillinger og hallucinationer, mens formelle tankeforstyrrelser og affektforstyrrelser er mindre fremtrædende.. Hvilken diagnose kan der her være tale om ifølge ICD-10? Simpel skizofreni, Paranoid skizofreni, psykotisk enkelepisode, skizofreni, anden type Denne psykiske tilstand medfører en depressiv tilstand som opstår i efterløbet af en skizofren sindslidelse, og som kan være længerevarende. Der er øget suicidalrisiko.. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Paranoid skizofreni, simpel skizofreni, post-manisk skizofreni, postskizofren depression

6 Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose med følgende symptomer: hurtig udvikling af negative symptomer, karakteriseret med tidlig debutalder, kaotisk tankegang, svær inadækvat affekt og forskellige hallucinationer, adfærd uansvarlig og uberegnelig. Hvilken diagnose kan der her være tale om ifølge ICD-10? I ICD-10 hører Skizofreni under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F30-39 Simpel skizofreni, Paranoid skizofreni, psykotisk enkelepisode, hebefren skizofreni Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose med følgende symptomer: tanke-hørlighed, diskuternede stemmer, styringsoplevelser samtidig domineres af udtalte psykomotoriske forstyrrelser evt. episoder med stupor eller uro. Er sjælen i de vestlige lande.. Hvilken diagnose kan der her være tale om ifølge ICD-10? En af nedenstående diagnoser hører ikke under F20-29 Skizofreni, paranoide psykoser etc. i ICD-10 Paranoid skizofreni, akut polymorf psykose, post-manisk skizofreni, postskizofren depression kataton skizofreni, residual skizofreni, psykotisk enkelepisode, hebefren skizofreni En af nedenstående diagnoser hører ikke under F20-29 Skizofreni, paranoide psykoser etc i ICD-10 kataton skizofreni, skizo-affektiv psykose, præ-morbid skizofreni, residual skizofreni Under hvilken kode i ICD-10 hører hebefren skizofreni til? F20.1, F20.3, F30.1, F Ifølge ICD-10 omfatter denne gruppe forskellige sindslidelser som har længerevarende vrangforstillinger som det mest fremtrædende kliniske træk.. Hvilke type diagnose kan der her være tale om indenfor F20-29? Paranoid skizofreni, paranoide psykoser, paranoid depression, paranoid cyklothymi Under hvilken kode i ICD-10 hører paranoide psykoser? Under hvilken kode i ICD-10 hører paranoid skizofreni til? F20.1, F20.0, F30.1, F30.2 Under hvilken kode i ICD-10 hører kataton skizofreni til? F20.1, F20.3, F30.1, F20.2 Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose som en psykose karakteriseret ved udvikling af enten en enkelt vrangforstilling eller et sæt af beslægtede vrangforstillinger, som sædvanligvis er vedholdende og undertiden af livslang varighed. Hvilke type diagnose kan der her være tale om indenfor F20-29? ætiologisk skizofreni, enkel paranoia, organisk psykose, paranoid cyklothymi F22, F29, F33, F44 23 I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F30) karakteristisk ved enkeltepisoder. Hypomane eller maniske episoder hos patienter som tidligere har haft affektive episoder (enten depression, hypomani, mani eller blandingstilstand).. Denne tilstand er.. manisk enkeltepisode, manisk enkeltdiagnose, manisk solo, manisk i.a., I dette afsnit i ICD-10 beskrives sindslidelser og tilstande, hvor den fundamentale forstyrrelse er forandringer i stemningslejet enten i retning af depression eller opstemthed. Stemningsforskydningen er sædvanligvis ledsaget af forandringer i aktivitetsniveauet. Hvilken kode i ICD-10 er der her tale om? F10-19, F20-29, F40-49, F30-39 I dette afsnit i ICD-10 beskrives en gruppe psykiske lidelser, som alle har en påviselig årsag i hjernesygdom, hjernetraume eller anden beskadigelse, som fører til cerebral dysfunktion. Hvilken kode i ICD-10 er der her tale om? I dette afsnit i ICD-10 beskrives en gruppe psykiske lidelser, som alle har en påviselig årsag i hjernesygdom, hjernetraume eller anden beskadigelse, som fører til cerebral dysfunktion. Hvilken diagnoser i ICD-10 er der her tale om? F00-09, F20-29, F40-49, F30-39 I dette afsnit i ICD-10 beskrives sindslidelser og tilstande, hvor den fundamentale forstyrrelse er forandringer i stemningslejet enten i retning af depression eller opstemthed. Stemningsforskydningen er sædvanligvis ledsaget af organiske psykiske lidelser,, skizofreni, affektive forstyrrelser, nervøse og stress-relaterede tilstande Diagnosen skizofreni bør ikke stilles ved tilstedeværelsen af udtalte depressive eller maniske symptomer, medmindre de skizofrene symptomer var tilstede forud for den affektive lidelse. Hvor mange første rangs symptomer skal der være til stede for at

7 forandringer i aktivitetsniveauet. Hvilken kode i ICD-10 er der her tale om? organiske psykiske lidelser, skizofreni, affektive forstyrrelser, nervøse og stress-relaterede tilstande Disse symptomer i ICD-10: - træghed, sløvhed, affektaffladning, initiativløshed, passivitet, sprogfattigdom - er med til at påvise en af nedenstående diagnoser.. mani, depression, skizofreni, hypomani 31 I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som vedvarende stemningsuligevægt eller stemningssvingninger med hyppige depressive og hypomane episoder, hvoraf ingen er tilstrækkelig svære eller langvarige til at berettige diagnosen bipolar affektiv sindslidelse eller tilbagevendende depressiv sindslidelse.. kunne begynde at påvise en skizofrenidiagnose? 1 eller mere, mindst 2, over 3, mindst 5 Disse symptomer i ICD-10: - kontaktforringelse, manglende fremdrift, formålsløs adfærd, social tilbagetrækning - er med til at påvise en af nedenstående diagnoser.. mani, depression, hypomani, skizofreni, I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som vedvarende stemningsuligevægt eller stemningssvingninger med hyppige depressive og hypomane episoder, hvoraf ingen er tilstrækkelig svære eller langvarige til at berettige diagnosen bipolar affektiv sindslidelse eller tilbagevendende depressiv sindslidelse.. Hvilken diagnosekode er beskrevet her? Dystoni, cyklothymi, dysthymi, hypoman enkeltepisode I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som en kronisk forstemningstilstand af depressiv type af flere års varighed, men som ikke er tilstrækkelig udtalt eller med individuelle episoder af tilstrækkelig varighed til at berettige diagnosen periodisk depression af svær, moderat eller let grad.. Dystoni, cyklothymi, dysthymi, manio-depressiv I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som om patienten sædvanligvis er påvirket af tilstanden, men vil oftest være i stand til at fortsætte med sædvanlige aktiviteter. Symptomer er: forsænket stemningsleje, øget træthed, nedsat glæde, svækket hukommelse.. Dyskinesi, cyklothymi, dysthymi, depressiv enkeltepisode F31.0, F34.0, F33.0, F56.0 I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som en kronisk forstemningstilstand af depressiv type af flere års varighed, men som ikke er tilstrækkelig udtalt eller med individuelle episoder af tilstrækkelig varighed til at berettige diagnosen periodisk depression af svær, moderat eller let grad.. Hvilken diagnosekode er beskrevet her? F31.1, F33.1, F26, F34.1, I ICD-10 er denne psykiske tilstand karakteriseret ved lettere opstemthed, øget energi og aktivitet. Øget udadvendthed, snakkesaglighed, nedsta søvnbehov, men ikke i en sådan grad at det forstyrrer arbejdsevnen eller er socialt kompromitterende.. Den tilstand kaldes.. Dyskinesi, cyklothymi, dysthymi, hypoman enkeltepisode I ICD-10 er denne psykiske tilstand karakteriseret ved lettere opstemthed, øget energi og aktivitet. Øget udadvendthed, snakkesaglighed, nedsta søvnbehov, men ikke i en sådan grad at det forstyrrer arbejdsevnen eller er socialt kompromitterende.. Den tilstand kaldes.. 38 Under hvilke kode i ICD-10 hører Nervøse og stress-relaterede tilstande.. F10-19, F40-49, F00-09, F50-59 F30.0, F34.0, F33.0, F56.0 I ICD-10 er denne psykiske tilstand i en relativ veldefineret gruppe af fobier som omfatter frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller offentlige steder. Panikangst optræder ofte. I ICD-10 er denne psykiske tilstand en frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Er sædvanligvis ledsaget af lav selvagtelse og frygt for kritik.. angorafobi, agorafobi, socialfobi, enkelfobi I ICD-10 er denne psykiske tilstand i en relativ veldefineret gruppe af fobier som omfatter frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller offentlige steder. Panikangst optræder ofte. Hvilken diagnosekode er beskrevet her? angorafobi, panikangst, socialfobi, enkelfobi Et af nedenstående diagnoser hører ikke F Nervøse og stress-relaterede sygdomme angorafobi, enkelfobi, dissociative tilstande, somatiseringstilstand F.40.0, F20.0, F30.0, F60.0 Et af nedenstående diagnoser hører ikke F Nervøse og stress-relaterede sygdomme obsessiv-kompulsiv tilstand, tilpasningsreaktion, panikangst, angstfobi

8 I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F41.0) karakteriseret ved tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikangst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og derfor optræder uforudsigeligt. angorafobi, panikangst, socialfobi, enkelfobi I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F42)karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Tvangstanker er idéer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp vis. obsessiv-kompulsiv tilstand, tilpasningsreaktion, panikangst, angstfobi dissociativ I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F44) karakteriseret ved delvist eller fuldstændig tab af den normale integration mellem erindring, identitetsbevidsthed, umiddelbare sanseoplevelse og beherskelsen af den legemlige motorik. Denne tilstand kaldes.. depressiv reaktion, tilpasningsreaktion, dissociativ tilstand, fobisk angsttilstand En af nedenstående hører ikke under ICD-10 s Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer.. nervøs spisevægring, non-organiske søvnforstyrrelser, trøstespisning, trøsteopkastning I ICD-10 beskrives følgende symptomer: hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken ved brystet.. Hvilken tilstand kander her være tale om!? angorafobi, panikangst, angstfobi, dobbeltfobi I ICD-10 beskrives følgende symptomer: hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken ved brystet, dødsangst, frygt for at miste selvkontrollen.. Hvilken diagnosekode er beskrevet her? F.20.0, F99.0, F41.0, F.62.0 Under hvilken kode i ICD-10 hører Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer til.. F50-59, F20-29, F60-69, F00-09 I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F50) karakteriseret ved tilsigtet vægttab fremkaldt og vedligeholdt af pateinten selv. Lidelsen er psykopatologiske domineret af forvrænget legemsopfattelse med stor frygt for fedme og overvægt. Denne tilstand kaldes.. nervøs kropsopfattelse, nervøs spisevægring, nervøs stomi, nærvøs selvfornemmelse Under hvilken kode i ICD-10 hører Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd... F50-59, F20-29, F60-69, F00-09 I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.0) karakteriseret af udtalt overfølsomhed overfor nederlag og afvisning, rugen over fornærmelser, mistroiskhed med en tendens til at mistyde neutrale eller venlige handlinger som fjendtlige eller nedgørende, aggressiv eller vedholdende sans for egne rettigheder.. I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.1) karakteriseret af tilbagetrækning fra følelsesmæssig, social eller anden kontakt med andre mennesker, med forkærlighed for indre fantasiliv, enlig bskæftigelse og introspektion. paranoid, skizoid, dyssocial, emotionel ustabil I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.3) karakteriseret ved en udtalt tendens til at handle impulsivt og uden hensyntagen til konsekvenserne. Humøret er uberegneligt og lunefuldt. Manglende evne til at styre affektudladning, og tendens til stridbar og konfliktsøgende adfærd. emotionel ustabil, paranoid, skizoid, histrionisk, I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.5) karakteriseret af følelse af indre usikkerhed og tvivl, oversamvittighedsfuldhed, paranoid, dependent, dyssocial, emotionel ustabil I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.2) karakteriseret af manglende hensyntagen til sociale forpligtelser, manglende følelse for andre eller afstumpet ligegyldighed. Der er lav frustrationstolerance og lav tærskel for aggressive udladninger med voldelig optræden. tvangspræget, skizoid, dyssocial, emotionel ustabil I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.4) karakteriseret af overfladisk og labil emotionalitet, dramatiseren, udtalt letpåvirkelighed, egocentricitet, abnorm sårbarhed, søgen efter spænding i tilværelsen anerkendelse og opmærksomhed.. emotionel ustabil, paranoid, skizoid, histrionisk, I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.6) karakteriseret af følelses af ængstelse, anspændthed, usikkerhed og mindreværd.

9 perfektionisme og pedantisk ordenlighed, kontrolleringstendens samt rigiditet og stædighed. dependent, tvangspræget,skizoid, histrionisk, I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.7) karakteriseret af følelses af ængstelse, anspændthed, usikkerhed og mindreværd. Vedholdende stræben efter anerkendelse og følelsesmæssige varme, og en udtalt overfølsomhed overfor kritik med frygt for at knytte sig til andre mennesker. Vedholdende stræben efter anerkendelse og følelsesmæssige varme, og en udtalt overfølsomhed overfor kritik med frygt for at knytte sig til andre mennesker. ængstelig, borderline, histrionisk, paranoid I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F63) karakteriseret af gentagne handlinger, som er uden fornuftsmæssig begrundelse og kontrol, som almindeligvis er til skade for vedkommende selv eller andre. Adfærden angives forbundet med handlingsimpulser, som ikke lader sig beherske. dependent, borderline, histrionisk, paranoid Et af nedenstående diagnoser hører ikke under ICD-10 s F63- F63.9 Vane- og impulshandlinger(patologiske) pyromani, kleptomani, trikotillomani, pædofili 119 Under hvilken kode i ICD-10 hører Mental retardering (åndsvaghed)... F50-59, F30-39, F70-79, F60-69 Under hvilken kode i ICD-10 hører Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens... F20-29, F90-99, F70-79, F Hvilken psykisk tilstand kan der her være tale om? vane- og impulshandlinger(patologiske), emotionel ustabil, kønsidentitetforstyrrelser, transvetisme Et af nedenstående diagnoser hører ikke under ICD-10 s F63- F63.9 Vane- og impulshandlinger(patologiske) fetichisme, patologisk spillelidenskab, kleptomani, pyromani Under hvilken kode i ICD-10 hører Psykisk udviklingsforstyrrelser... F20-29, F80-89, F70-79, F60-69 For at kunne stille denne diagnose, skal der være en fysisk årsag. Denne diagnose er.. skizofreni, OCD, demens, bipolar sindslidelse Kilder: ICD-10, håndbogen

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer

Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Tine Wøbbe, Ledende psykolog Retspsykiatrisk afdeling Klinisk psykolog og neuropsykolog Specialist og supervisor i psykopatologi Specialist

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang Journal nr.: 12/4444 Dato: 28. april Udarbejdet af: Karin Klindt Vølund E-mail: karin.klindt.volund@rsyd.dk Telefon: 99 44 48 68 Notat 1. kvartal Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Skizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen

Skizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine

Læs mere

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang

Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang Journal nr.: 12/4444 Dato: 12. september 2016 Udarbejdet af: Økonomi- og planlægningsfunktionen Notat 2. kvartal 2016 Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang I tabel 1 fremgår belægningsprocenten

Læs mere

Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd

Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Robert Elbrønd Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Bipolar affektiv sindslidelse (BAS) forveksles nemt med emotionelt ustabil personlighed

Læs mere

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning 1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Af Cand. med. Huong Hoang

Af Cand. med. Huong Hoang Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Normalitet & Psykiatri

Normalitet & Psykiatri Diskussion Normalitet & Psykiatri Hvad vil det sige at være normal? http://www.youtube.com/watch?v=_xnz2y1lany&nr=1 Normal? Rod Moore, dr. odont. AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ODONTOLOGI Normalitet Statistisk

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet ADHD ADHD ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion, som giver problemer ift. opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD kan gøre det svært at

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Psykiatrisk sygdom og demens

Psykiatrisk sygdom og demens Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder

Læs mere

Internetpsykiatrien. Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression. De traditionelle behandlingsmuligheder

Internetpsykiatrien. Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression. De traditionelle behandlingsmuligheder Internetpsykiatrien Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression Psykolog Marie Drengsgaard Jørgensen Program Kort om panik, fobi og depression De traditionelle behandlingsmuligheder Hvorfor

Læs mere

Velkommen Arbejde med sindslidende med misbrug Fag og lærings konsulent Tine Sørensen SOPU København & Nordsjælland

Velkommen Arbejde med sindslidende med misbrug Fag og lærings konsulent Tine Sørensen SOPU København & Nordsjælland Velkommen Arbejde med sindslidende med misbrug Fag og lærings konsulent Tine Sørensen SOPU København & Nordsjælland Dagens program Dag 1 Velkommen Amu mål og forventninger ICD10 Dobbeltdiagnoser Misbrug

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge 1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Introduktion til psykiatri

Introduktion til psykiatri Introduktion til psykiatri Jesper Karle Speciallæge, dr. med. PPclinic Temaer Introduktion til det psykiatriske område Psykiatriske diagnoser Psykotiske versus ikke-psykotiske tilstande Gennemgang af de

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U

Læs mere

I maj måned i år udkom den længe ventede opdatering af diagnoselisten DSM-IV. Her følger en gennemgang af indholdet.

I maj måned i år udkom den længe ventede opdatering af diagnoselisten DSM-IV. Her følger en gennemgang af indholdet. DIAGNOSELISTE Af Mikkel Arendt, Hjalti Jónsson, Esben Hougaard I maj måned i år udkom den længe ventede opdatering af diagnoselisten DSM-IV. Her følger en gennemgang af indholdet. T redjeudgaven af diagnoselisten

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Tema: Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser

Tema: Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser TEMA: KOMMUNALE FORSKELLE I TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION GRUNDET PSYKISKE LIDELSER Tema: Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser Andelen af førtidspensioner, der

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.

Plan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Screeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014

Screeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014 Screeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014 Mette Lindgaard Adamsen, Straffuldbyrdelseskontoret www.kriminalforsorgen.dk Straffuldbyrdelseskontoret De vigtigste

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere