DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA?
|
|
- Sten Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det er nødvendigt at kunne stille en diagnose, for at kunne foreskrive en behandling. Det er ligeledes nødvendig, at man er enig om hvilke symptomer og hvilke fund, der kræves for at kunne stille en bestemt diagnose. Hvilket diagnosesystem anvendes i Danmark? DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA? ICD 10, DSM-5, ABC 14, ADD 13 De diagnostiske kriterier i fjerde udgave af DSM IV har været gældende i næsten 20 år. Hvornår udkom DSM IV? 1992, 1993, 1994, 1995 Hvornår udkom den nye og femte udgave af Diagnostic and Statistical Manual (DSM) dvs. DSM V eller DSM-5? Maj 2011, Maj 2013, Maj 2010, Maj 2012 En betydelig ændring i DSM-5 er, at man har opgivet brugen af subtyper af skizofreni. Hvor mange subtyper af skizofreni-diagnosen findes der i ICD- 10? 3, 5, 7, 9 I DSM-5 er forekomsten af bizarre vrangforstillinger ikke længere tilstrækkelig på symptomplan til at stille diagnosen skizofreni. Årsagen er, at det har vist sig umuligt i praksis at operatinalisere en brugbar definition af begrebet bizar. Et af nedenstående er ikke et tema i forhold til vrangforstillinger ifølge ICD-10? Megalomane, olfaktoriske, persekotoriske, nihilistiske ICD-10 specifik I ICD-10 hører Organiske psykiske lidelser inkl. de symptomatiske lidelser under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F90-99 Et af nedenstående høre ikke under F00-09 Organiske psykiske lidelser inkl. de symptomatiske lidelser i ICD 10. Alzheimers, vakulær demens, demens ved huntingtons sygdom, paranoid skizofreni. Demens ved Alzheimers sygdom, Vaskulær demens samt multiinfakt demens hører under disse koder i ICD-10. Koderne er.. F10-19, F20-29, F00-09, F90-99 Den fysiske definition på demens er fremadskridende vævsforandringer i hjernen, visende sig anatomisk med hjernesvind vævsreduktion og karakteristiske ændringer i hjernens biokemi (signalstoffer). Demens opdeles almindeligst i 3 sværhedsgrader. Et af nedenstående passer ikke ind her.. Hovedlinierne i dette diagnosesystem er et hierakisk system, således at hvis en patient opfylder kravene til to eller flere diagnoser, er det diagnosen med det laveste nummer der har prioritet. Systemet kaldes for DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5 Hvilket år udgav Den Amerikanske Psykiaterforening APA Diagnostic and Statistical Manual (DSM)? 1965, 1970, 1975, 1980 Samarbejdet mellem Den Amerikanske Psykiaterforening APA og WHO har været yderligere styrket i udfærdigelsen af DSM-5 med henblik på at gøre den kompatibel med ICD-11. Hvornår forventes det at WHO udgiver ICD 11? 2015, 2016, 2017, 2018 Hvilket år udgav WHO ICD-10 (International Classification of Diseases)? 1990, 1992, 1994, 1996 En betydningsfuld ændring i DSM-5 er, at man har slettet det kriterium, at tilstedeværelsen af 3. persons hørelseshallucinationer (diskuterende eller kommenterende stemmer). Det har betydning for en af nedenstående diagnoser!? Demens, skizofreni, bipolar, borderline Bipolar sindslidelse og relaterede lidelser er nu i DSM-5 adskilt fra unipolare varianter i separate kapitler. Lidelsen er bevidst placeret imellem depressionslidelser og skizofreni-spektrum lidelser, hvilket afspejler erkendelsen af, at bipolar sindslidelse er nærmere beslægtet med skizofreni end tidligere antaget. Et af nedenstående symptomer er mindst fremtrædende ved bipolar sindslidelse! Øget stemningsleje, nedsat stemningsleje, neologismer, øget energi I ICD-10 hører et af nedenstående under koderne F00-09 Organiske psykiske lidelser, skizofreni, affektive lidelser, depressiv enkeltepisode, Et af nedenstående høre ikke under F00-09 Organiske psykiske lidelser inkl. de symptomatiske lidelser i ICD 10. hashudløst-demens, multi-infakt demens, kortikal og subkortikal demens, delir ved demens Demens ved Alzheimers sygdom hører under koden F00.0 i ICD- 10. Alzheimer blev første gang beskrevet omkring 1920 i München på videnskabelig vis af den tyske læge Alzheimer, og sygdommen bærer da også hans navn. Hvad betyder demens? senilitet, sløvsind, regressivt, tilbagestående svær, mild, moderat, atypisk
2 I ICD-10 hører Sindslidelser som følge af misbrug af alkohol eller stoffer under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F30-39 I ICD-10 hører Afhængighedssyndrom under en af nedenstående koder.. F50-59, F40-49, F30-39, F I ICD-10 hører Skizofreni under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F30-39 For at stille diagnosen skizofreni anvendes ICD-10. Varighed af den psykotiske periode skal mindst være.. 1 uge, 2 uger, 3 uger, 1 måned Et af nedenstående hører ikke ind under 1. kriterium. tankeekko, forstilling af ydre kontrol, kommenterende stemmer, neologismer Et af nedenstående hører ikke ind under 1. kriterium. Diskuterende stemmer, tanketyveri, autisme, vrangforstillinger af bizar karakter Et af nedenstående hører ikke ind under 2. kriterium. Vedvarende hallucinationer, udtalte formelde tankeforstyrrelser, neologismer, tankepåførsel Et af nedenstående hører ikke ind under 2. kriterium. Manglende empati, bortfaldssymptomer(negative symptomer), vedvarende hallucinationer, katatone fænomener, I ICD-10 tilhører diagnosen Hebefren skizofreni denne kode F20.1, F20.2, F00.0, F20.9 I ICD-10 tilhører diagnosen Kataton skizofreni denne kode F20.5, F20.1, F40.2, F20.2 I ICD-10 tilhører diagnosen Simpel skizofreni denne kode F20.6, F20.9, F20.0, F20.3 I ICD-10 tilhører diagnosen Skizotypsik sindslidelse denne kode F21, F22, F23, F20 42 I ICD-10 hører Anamnetisk syndrom fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer under en af nedenstående koder.. F20-29, F40-49, F30-39, F10-19 I ICD-10 hører Delirøs abstinenstilstand under en af nedenstående koder.. F50-59, F10-19, F40-49, F20-29, I ICD-10 hører et af nedenstående under koderne F20-29 Organiske psykiske lidelser, skizofreni, affektive lidelser, depressiv enkeltepisode, Et af nedenstående høre ikke under F20-29 Psykoserne specielt skizofreni i ICD 10. kataton skizofreni, skizo-affektiv psykose, kortikal og subkortikal demens, induceret psykose Et af nedenstående hører ikke ind under 1. kriterium. Diskuterende stemmer, tankepåførsel, apraksi, vrangforstillinger af bizar karakter Et af nedenstående hører ikke ind under 2. kriterium. Koncentrationsbesvær, Dannelse af nye ord, inkohærens, katatone fænomener, Parafreni er en undertype af de kroniske paranoide psykoser, der ikke er helt konsensus om. Den optræder ikke selvstændigt i ICD-10 eller DSM-IV. Den væsentligste årsag til parafreni er en kombination af tre elementer. Et af nedenstående passer ikke ind.. åndsfriskhed, svigtende sanseapparat, social isolation, affektive forstyrrelser I ICD-10 tilhører diagnosen Paranoid skizofreni denne kode F20.3, F40.1, F20.9, F20.0 I ICD-10 tilhører diagnosen Residual skizofreni denne kode F20.1, F20.2, F20.5, F20.9 I ICD-10 tilhører diagnosen Hebefren skizofreni denne kode F20.1, F20.2, F00.0, F20.9 I ICD-10 tilhører diagnosen Akutte og forbigående psykoser denne kode indenfor skizofrene spektrum F21, F22, F23, F20
3 Tankehørlighed, tankeekko, primær vrangforstilling, tankeopbrud Tanketransmission, tankeekko, omtalende tanker, omtalende stemmer Tankehørlighed, tankeekko, primitivisering, kommenterende stemmer 48 Denne type af diagnoser i ICD-10 er en blanding af både skizofrene og affektive symptomer. Diagnosen findes under koden F25 i ICD-10 og kaldes for?? Kommenterende stemmer, sagte stemmer, tankeekko, primær vrangforstilling, Kommenterende stemmer, influensfænomener, primære vrangforstilling, neurologismer influensfænomener, tankeekko, primære vrangforstilling, affektive forstyrrelser Skizoaffektiv psykoser ses i ICD-10 under koden F25 og inddeles i to hovedgrupper, hvor den ene skal ses som: Samtidig psykose (skizofreni) og manisk symptomatologi og den anden ses som... non-organisk psykoser, skizoaffektive psykoser, skizotypisk sindslidelse, affektivt anamnestisk syndrom Skizoaffektiv psykoser ses i ICD-10 under koden F25 og inddeles i to hovedgrupper, hvor den ene skal ses som: Samtidig psykose (skizofreni) og depressiv symptomatologi og den anden ses som... Samtidig (psykose) og demens symptomatologi, Samtidig (psykose) og afasisk symptomatologi, Samtidig (psykose) og borderline symptomatologi, Samtidig (psykose) og depressiv symptomatologi Samtidig (psykose) og demens symptomatologi, Samtidig (psykose) og manisk symptomatologi, Samtidig (psykose) og frontallap symptomatologi, Samtidig (psykose) og primitiv symptomatologi 51 I ICD-10 hører Affektive lidelser under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F30-39 En af nedenstående diagnoser hører ikke under F30-39 Affektive lidelser i ICD-10 Dysthymi, Bipolar affektiv sindslidelse, manisk dobbeltperiode, Cyklothymi En af nedenstående diagnoser hører ikke under F30-39 Affektive lidelser i ICD-10 En af nedenstående diagnoser hører ikke under F30-39 Affektive lidelser i ICD-10 Manisk enkeltepisode, bipolar affektiv sindslidelse, Depressiv dobbeltepisode, Cyklothymi En af nedenstående diagnoser hører ikke under F30-39 Affektive lidelser i ICD-10 Manisk enkeltepisode, Bipolar affektiv sindslidelse, Cyklomani, depressiv enkeltepisode Amfeta-mania, Manisk enkeltepisode, Bipolar affektiv sindslidelse, depressiv enkeltepisode, 55
4 Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose med følgende symptomer: Denne psykiske tilstand medfører sjælelig indskrænkning, som omfatter erkendelsesmæssige funktioner såvel som personligheds- og følelsesmæssige forandringer og ændringer i adfærd. hukommelsesforstyrrelser, glemsomhed over navne, begivenheder og genstande. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Stil en diagnose Denne psykiske tilstand medfører sjælelig indskrænkning, som omfatter erkendelsesmæssige funktioner såvel som personligheds- og følelsesmæssige forandringer og ændringer i adfærd. Der er ofte en snigende debut med hukommelsesforstyrrelser, glemsomhed over navne, begivenheder og genstande. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Organiske lidelser, skizofreni, Bipolar affektive lideleser, Dysthymi Denne psykiske tilstand medfører sjælelig indskrænkning, som omfatter erkendelsesmæssige funktioner såvel som personligheds- og følelsesmæssige forandringer og ændringer i adfærd. Der er ofte en snigende debut med hukommelsesforstyrrelser, glemsomhed over navne, begivenheder og genstande. Hvilken kode i ICD-10 hører dette kliniske billede sandsynligvis under? F40-49, F20-29, F90-99, F00-09 Denne psykiske tilstand er den mest almindelige hjernelidelse, der af ukendte årsager nedbryder hjernen. Der er karakteristiske forandringer i vævssammensætningen af hjernen, ligesom der er karakteristiske ændringer i hjernens biokemi. Udviklingen kommer oftest snigende og varer mange år. Debutalderen er pr. definition over 65år. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Vakulær demens, depressiv tilstand, Bipolar affektive tilstand, Alzheimers demens Denne psykiske tilstand skyldes byger af små blodpropper i hjernen eller forandringer i hjernens blodkar. Kan opstå som følge af forstyrrelser i blodstørkningen, defekter i fedtstofskiftet eller blodpropper der føres med blodet fra et andet sted i organismen. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Vakulær demens, depressiv tilstand, Picks sygdom, Alzheimers demens Denne demensform er først de senere år beskrevet i detaljer, og først siden 1965, har den haft et selvstændigt navn. Navnet hentyder til at der i CNS ved mikroskopisk undersøgelse findes karakteristiske forandringer af de såkaldte inklusionslegemer Hvad er navnet på denne demensform? Alzheimers demens, Lewy body-demens, vaskulær demens, Morbus-Picks sygdom Denne psykiske tilstand medfører at man har svært ved at fastholde nye oplevelser og sanseindtryk. Der kan ofte være sværre forstyrrelser i regnefærdigheder og dømmekraft. Den emotionelle kontrol er hyppigt ændret, forringet social adfæd og motivation. Langtidshukommelsen svinder sidst husker barndom, ægteskab og arbejde. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Dysthymi, Delirøs abstinenstilstand, Bipolar affektive lideleser,, Organiske lidelser Denne psykiske tilstand medfører at man har svært ved at fastholde nye oplevelser og sanseindtryk. Der kan ofte være sværre forstyrrelser i regnefærdigheder og dømmekraft. Den emotionelle kontrol er hyppigt ændret, forringet social adfæd og motivation. Langtidshukommelsen svinder sidst husker barndom, ægteskab og arbejde. Hvilken kode i ICD-10 hører dette kliniske billede sandsynligvis under? F10-19, F20-29, F00-09, F90-99 Denne psykiske tilstand er den mest almindelige hjernelidelse, der af ukendte årsager nedbryder hjernen. Der er karakteristiske forandringer i vævssammensætningen af hjernen, ligesom der er karakteristiske ændringer i hjernens biokemi. Udviklingen kommer oftest snigende og varer mange år. Debutalderen er pr. definition over 65år. Hvilken kode i ICD-10 hører dette kliniske billede sandsynligvis under? F40.1 F00.0, F20.1, F30.1 Denne psykiske tilstand skyldes byger af små blodpropper i hjernen eller forandringer i hjernens blodkar. Kan opstå som følge af forstyrrelser i blodstørkningen, defekter i fedtstofskiftet eller blodpropper der føres med blodet fra et andet sted i organismen. Hvilken kode i ICD-10 hører dette kliniske billede sandsynligvis under? F40.1 F01, F20.1, F10.1 Denne psykiske tilstand er en undergruppe af den almindelige Alzheimers demens, og adskiller sig på den måde, at sygdommen udvikler sig relativt hurtigt med fremadskridende tab af kognitive færdigheder, tilbagevendende synshallucinationer, diskrete tegn på parkinsonisme med rystelammelse og stivhed. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD- 10? Multi-infakt demens, Lewy body-demens, Huntington chorea, Jacob-Creutzfeldts sygdom 10
5 Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose med følgende symptomer: tankepåføring, kommenterende stemmer, legemelig påvirkningsoplevelser samtidig karakteriseret af høj debut alder, stabile persekotoriske vrangforstillinger og hallucinationer, mens formelle tankeforstyrrelser og affektforstyrrelser er mindre fremtrædende.. Hvilken diagnose kan der her være tale om ifølge ICD-10? Simpel skizofreni, Paranoid skizofreni, psykotisk enkelepisode, skizofreni, anden type Denne psykiske tilstand medfører en depressiv tilstand som opstår i efterløbet af en skizofren sindslidelse, og som kan være længerevarende. Der er øget suicidalrisiko.. Hvilken psykisk tilstand kan dette være et klinisk billede på ifølge ICD-10? Paranoid skizofreni, simpel skizofreni, post-manisk skizofreni, postskizofren depression
6 Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose med følgende symptomer: hurtig udvikling af negative symptomer, karakteriseret med tidlig debutalder, kaotisk tankegang, svær inadækvat affekt og forskellige hallucinationer, adfærd uansvarlig og uberegnelig. Hvilken diagnose kan der her være tale om ifølge ICD-10? I ICD-10 hører Skizofreni under en af nedenstående koder... F10-19, F20-29, F00-09, F30-39 Simpel skizofreni, Paranoid skizofreni, psykotisk enkelepisode, hebefren skizofreni Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose med følgende symptomer: tanke-hørlighed, diskuternede stemmer, styringsoplevelser samtidig domineres af udtalte psykomotoriske forstyrrelser evt. episoder med stupor eller uro. Er sjælen i de vestlige lande.. Hvilken diagnose kan der her være tale om ifølge ICD-10? En af nedenstående diagnoser hører ikke under F20-29 Skizofreni, paranoide psykoser etc. i ICD-10 Paranoid skizofreni, akut polymorf psykose, post-manisk skizofreni, postskizofren depression kataton skizofreni, residual skizofreni, psykotisk enkelepisode, hebefren skizofreni En af nedenstående diagnoser hører ikke under F20-29 Skizofreni, paranoide psykoser etc i ICD-10 kataton skizofreni, skizo-affektiv psykose, præ-morbid skizofreni, residual skizofreni Under hvilken kode i ICD-10 hører hebefren skizofreni til? F20.1, F20.3, F30.1, F Ifølge ICD-10 omfatter denne gruppe forskellige sindslidelser som har længerevarende vrangforstillinger som det mest fremtrædende kliniske træk.. Hvilke type diagnose kan der her være tale om indenfor F20-29? Paranoid skizofreni, paranoide psykoser, paranoid depression, paranoid cyklothymi Under hvilken kode i ICD-10 hører paranoide psykoser? Under hvilken kode i ICD-10 hører paranoid skizofreni til? F20.1, F20.0, F30.1, F30.2 Under hvilken kode i ICD-10 hører kataton skizofreni til? F20.1, F20.3, F30.1, F20.2 Ifølge ICD-10 defineres denne diagnose som en psykose karakteriseret ved udvikling af enten en enkelt vrangforstilling eller et sæt af beslægtede vrangforstillinger, som sædvanligvis er vedholdende og undertiden af livslang varighed. Hvilke type diagnose kan der her være tale om indenfor F20-29? ætiologisk skizofreni, enkel paranoia, organisk psykose, paranoid cyklothymi F22, F29, F33, F44 23 I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F30) karakteristisk ved enkeltepisoder. Hypomane eller maniske episoder hos patienter som tidligere har haft affektive episoder (enten depression, hypomani, mani eller blandingstilstand).. Denne tilstand er.. manisk enkeltepisode, manisk enkeltdiagnose, manisk solo, manisk i.a., I dette afsnit i ICD-10 beskrives sindslidelser og tilstande, hvor den fundamentale forstyrrelse er forandringer i stemningslejet enten i retning af depression eller opstemthed. Stemningsforskydningen er sædvanligvis ledsaget af forandringer i aktivitetsniveauet. Hvilken kode i ICD-10 er der her tale om? F10-19, F20-29, F40-49, F30-39 I dette afsnit i ICD-10 beskrives en gruppe psykiske lidelser, som alle har en påviselig årsag i hjernesygdom, hjernetraume eller anden beskadigelse, som fører til cerebral dysfunktion. Hvilken kode i ICD-10 er der her tale om? I dette afsnit i ICD-10 beskrives en gruppe psykiske lidelser, som alle har en påviselig årsag i hjernesygdom, hjernetraume eller anden beskadigelse, som fører til cerebral dysfunktion. Hvilken diagnoser i ICD-10 er der her tale om? F00-09, F20-29, F40-49, F30-39 I dette afsnit i ICD-10 beskrives sindslidelser og tilstande, hvor den fundamentale forstyrrelse er forandringer i stemningslejet enten i retning af depression eller opstemthed. Stemningsforskydningen er sædvanligvis ledsaget af organiske psykiske lidelser,, skizofreni, affektive forstyrrelser, nervøse og stress-relaterede tilstande Diagnosen skizofreni bør ikke stilles ved tilstedeværelsen af udtalte depressive eller maniske symptomer, medmindre de skizofrene symptomer var tilstede forud for den affektive lidelse. Hvor mange første rangs symptomer skal der være til stede for at
7 forandringer i aktivitetsniveauet. Hvilken kode i ICD-10 er der her tale om? organiske psykiske lidelser, skizofreni, affektive forstyrrelser, nervøse og stress-relaterede tilstande Disse symptomer i ICD-10: - træghed, sløvhed, affektaffladning, initiativløshed, passivitet, sprogfattigdom - er med til at påvise en af nedenstående diagnoser.. mani, depression, skizofreni, hypomani 31 I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som vedvarende stemningsuligevægt eller stemningssvingninger med hyppige depressive og hypomane episoder, hvoraf ingen er tilstrækkelig svære eller langvarige til at berettige diagnosen bipolar affektiv sindslidelse eller tilbagevendende depressiv sindslidelse.. kunne begynde at påvise en skizofrenidiagnose? 1 eller mere, mindst 2, over 3, mindst 5 Disse symptomer i ICD-10: - kontaktforringelse, manglende fremdrift, formålsløs adfærd, social tilbagetrækning - er med til at påvise en af nedenstående diagnoser.. mani, depression, hypomani, skizofreni, I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som vedvarende stemningsuligevægt eller stemningssvingninger med hyppige depressive og hypomane episoder, hvoraf ingen er tilstrækkelig svære eller langvarige til at berettige diagnosen bipolar affektiv sindslidelse eller tilbagevendende depressiv sindslidelse.. Hvilken diagnosekode er beskrevet her? Dystoni, cyklothymi, dysthymi, hypoman enkeltepisode I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som en kronisk forstemningstilstand af depressiv type af flere års varighed, men som ikke er tilstrækkelig udtalt eller med individuelle episoder af tilstrækkelig varighed til at berettige diagnosen periodisk depression af svær, moderat eller let grad.. Dystoni, cyklothymi, dysthymi, manio-depressiv I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som om patienten sædvanligvis er påvirket af tilstanden, men vil oftest være i stand til at fortsætte med sædvanlige aktiviteter. Symptomer er: forsænket stemningsleje, øget træthed, nedsat glæde, svækket hukommelse.. Dyskinesi, cyklothymi, dysthymi, depressiv enkeltepisode F31.0, F34.0, F33.0, F56.0 I ICD-10 er denne psykiske tilstand beskrevet som en kronisk forstemningstilstand af depressiv type af flere års varighed, men som ikke er tilstrækkelig udtalt eller med individuelle episoder af tilstrækkelig varighed til at berettige diagnosen periodisk depression af svær, moderat eller let grad.. Hvilken diagnosekode er beskrevet her? F31.1, F33.1, F26, F34.1, I ICD-10 er denne psykiske tilstand karakteriseret ved lettere opstemthed, øget energi og aktivitet. Øget udadvendthed, snakkesaglighed, nedsta søvnbehov, men ikke i en sådan grad at det forstyrrer arbejdsevnen eller er socialt kompromitterende.. Den tilstand kaldes.. Dyskinesi, cyklothymi, dysthymi, hypoman enkeltepisode I ICD-10 er denne psykiske tilstand karakteriseret ved lettere opstemthed, øget energi og aktivitet. Øget udadvendthed, snakkesaglighed, nedsta søvnbehov, men ikke i en sådan grad at det forstyrrer arbejdsevnen eller er socialt kompromitterende.. Den tilstand kaldes.. 38 Under hvilke kode i ICD-10 hører Nervøse og stress-relaterede tilstande.. F10-19, F40-49, F00-09, F50-59 F30.0, F34.0, F33.0, F56.0 I ICD-10 er denne psykiske tilstand i en relativ veldefineret gruppe af fobier som omfatter frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller offentlige steder. Panikangst optræder ofte. I ICD-10 er denne psykiske tilstand en frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Er sædvanligvis ledsaget af lav selvagtelse og frygt for kritik.. angorafobi, agorafobi, socialfobi, enkelfobi I ICD-10 er denne psykiske tilstand i en relativ veldefineret gruppe af fobier som omfatter frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller offentlige steder. Panikangst optræder ofte. Hvilken diagnosekode er beskrevet her? angorafobi, panikangst, socialfobi, enkelfobi Et af nedenstående diagnoser hører ikke F Nervøse og stress-relaterede sygdomme angorafobi, enkelfobi, dissociative tilstande, somatiseringstilstand F.40.0, F20.0, F30.0, F60.0 Et af nedenstående diagnoser hører ikke F Nervøse og stress-relaterede sygdomme obsessiv-kompulsiv tilstand, tilpasningsreaktion, panikangst, angstfobi
8 I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F41.0) karakteriseret ved tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikangst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og derfor optræder uforudsigeligt. angorafobi, panikangst, socialfobi, enkelfobi I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F42)karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Tvangstanker er idéer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp vis. obsessiv-kompulsiv tilstand, tilpasningsreaktion, panikangst, angstfobi dissociativ I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F44) karakteriseret ved delvist eller fuldstændig tab af den normale integration mellem erindring, identitetsbevidsthed, umiddelbare sanseoplevelse og beherskelsen af den legemlige motorik. Denne tilstand kaldes.. depressiv reaktion, tilpasningsreaktion, dissociativ tilstand, fobisk angsttilstand En af nedenstående hører ikke under ICD-10 s Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer.. nervøs spisevægring, non-organiske søvnforstyrrelser, trøstespisning, trøsteopkastning I ICD-10 beskrives følgende symptomer: hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken ved brystet.. Hvilken tilstand kander her være tale om!? angorafobi, panikangst, angstfobi, dobbeltfobi I ICD-10 beskrives følgende symptomer: hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken ved brystet, dødsangst, frygt for at miste selvkontrollen.. Hvilken diagnosekode er beskrevet her? F.20.0, F99.0, F41.0, F.62.0 Under hvilken kode i ICD-10 hører Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer til.. F50-59, F20-29, F60-69, F00-09 I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F50) karakteriseret ved tilsigtet vægttab fremkaldt og vedligeholdt af pateinten selv. Lidelsen er psykopatologiske domineret af forvrænget legemsopfattelse med stor frygt for fedme og overvægt. Denne tilstand kaldes.. nervøs kropsopfattelse, nervøs spisevægring, nervøs stomi, nærvøs selvfornemmelse Under hvilken kode i ICD-10 hører Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd... F50-59, F20-29, F60-69, F00-09 I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.0) karakteriseret af udtalt overfølsomhed overfor nederlag og afvisning, rugen over fornærmelser, mistroiskhed med en tendens til at mistyde neutrale eller venlige handlinger som fjendtlige eller nedgørende, aggressiv eller vedholdende sans for egne rettigheder.. I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.1) karakteriseret af tilbagetrækning fra følelsesmæssig, social eller anden kontakt med andre mennesker, med forkærlighed for indre fantasiliv, enlig bskæftigelse og introspektion. paranoid, skizoid, dyssocial, emotionel ustabil I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.3) karakteriseret ved en udtalt tendens til at handle impulsivt og uden hensyntagen til konsekvenserne. Humøret er uberegneligt og lunefuldt. Manglende evne til at styre affektudladning, og tendens til stridbar og konfliktsøgende adfærd. emotionel ustabil, paranoid, skizoid, histrionisk, I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.5) karakteriseret af følelse af indre usikkerhed og tvivl, oversamvittighedsfuldhed, paranoid, dependent, dyssocial, emotionel ustabil I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.2) karakteriseret af manglende hensyntagen til sociale forpligtelser, manglende følelse for andre eller afstumpet ligegyldighed. Der er lav frustrationstolerance og lav tærskel for aggressive udladninger med voldelig optræden. tvangspræget, skizoid, dyssocial, emotionel ustabil I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.4) karakteriseret af overfladisk og labil emotionalitet, dramatiseren, udtalt letpåvirkelighed, egocentricitet, abnorm sårbarhed, søgen efter spænding i tilværelsen anerkendelse og opmærksomhed.. emotionel ustabil, paranoid, skizoid, histrionisk, I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.6) karakteriseret af følelses af ængstelse, anspændthed, usikkerhed og mindreværd.
9 perfektionisme og pedantisk ordenlighed, kontrolleringstendens samt rigiditet og stædighed. dependent, tvangspræget,skizoid, histrionisk, I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F60.7) karakteriseret af følelses af ængstelse, anspændthed, usikkerhed og mindreværd. Vedholdende stræben efter anerkendelse og følelsesmæssige varme, og en udtalt overfølsomhed overfor kritik med frygt for at knytte sig til andre mennesker. Vedholdende stræben efter anerkendelse og følelsesmæssige varme, og en udtalt overfølsomhed overfor kritik med frygt for at knytte sig til andre mennesker. ængstelig, borderline, histrionisk, paranoid I ICD-10 er denne psykiske tilstand (F63) karakteriseret af gentagne handlinger, som er uden fornuftsmæssig begrundelse og kontrol, som almindeligvis er til skade for vedkommende selv eller andre. Adfærden angives forbundet med handlingsimpulser, som ikke lader sig beherske. dependent, borderline, histrionisk, paranoid Et af nedenstående diagnoser hører ikke under ICD-10 s F63- F63.9 Vane- og impulshandlinger(patologiske) pyromani, kleptomani, trikotillomani, pædofili 119 Under hvilken kode i ICD-10 hører Mental retardering (åndsvaghed)... F50-59, F30-39, F70-79, F60-69 Under hvilken kode i ICD-10 hører Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens... F20-29, F90-99, F70-79, F Hvilken psykisk tilstand kan der her være tale om? vane- og impulshandlinger(patologiske), emotionel ustabil, kønsidentitetforstyrrelser, transvetisme Et af nedenstående diagnoser hører ikke under ICD-10 s F63- F63.9 Vane- og impulshandlinger(patologiske) fetichisme, patologisk spillelidenskab, kleptomani, pyromani Under hvilken kode i ICD-10 hører Psykisk udviklingsforstyrrelser... F20-29, F80-89, F70-79, F60-69 For at kunne stille denne diagnose, skal der være en fysisk årsag. Denne diagnose er.. skizofreni, OCD, demens, bipolar sindslidelse Kilder: ICD-10, håndbogen
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereNOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.
NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereifht skizofreni ifht skizofreni
Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereSkizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden
Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereUdviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer
Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Tine Wøbbe, Ledende psykolog Retspsykiatrisk afdeling Klinisk psykolog og neuropsykolog Specialist og supervisor i psykopatologi Specialist
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereUdvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Læs mereOversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang
Journal nr.: 12/4444 Dato: 28. april Udarbejdet af: Karin Klindt Vølund E-mail: karin.klindt.volund@rsyd.dk Telefon: 99 44 48 68 Notat 1. kvartal Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereSkizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen
Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine
Læs mereOversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang
Journal nr.: 12/4444 Dato: 12. september 2016 Udarbejdet af: Økonomi- og planlægningsfunktionen Notat 2. kvartal 2016 Oversigt over belægning, ECT, genindlæggelser og tvang I tabel 1 fremgår belægningsprocenten
Læs mereBipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd
Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Robert Elbrønd Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Bipolar affektiv sindslidelse (BAS) forveksles nemt med emotionelt ustabil personlighed
Læs mereSYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning
1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM
Læs mereUndervisning Speciallæger almen medicin 2016
Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,
Læs mereAf Cand. med. Huong Hoang
Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereJournaloptagelse og diagnose
Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mere24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?
Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination
Læs mereTILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.
TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet
Læs mereScreening spørgsmål Eksempler
Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereNormalitet & Psykiatri
Diskussion Normalitet & Psykiatri Hvad vil det sige at være normal? http://www.youtube.com/watch?v=_xnz2y1lany&nr=1 Normal? Rod Moore, dr. odont. AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR ODONTOLOGI Normalitet Statistisk
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs mereADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet
ADHD ADHD ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion, som giver problemer ift. opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD kan gøre det svært at
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereAngsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.
Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses
Læs mereEvidence-based medicine: Measurement based mental care
Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereDen normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:
Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni
Læs mereHoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse
HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereInternetpsykiatrien. Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression. De traditionelle behandlingsmuligheder
Internetpsykiatrien Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression Psykolog Marie Drengsgaard Jørgensen Program Kort om panik, fobi og depression De traditionelle behandlingsmuligheder Hvorfor
Læs mereVelkommen Arbejde med sindslidende med misbrug Fag og lærings konsulent Tine Sørensen SOPU København & Nordsjælland
Velkommen Arbejde med sindslidende med misbrug Fag og lærings konsulent Tine Sørensen SOPU København & Nordsjælland Dagens program Dag 1 Velkommen Amu mål og forventninger ICD10 Dobbeltdiagnoser Misbrug
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereIntroduktion til psykiatri
Introduktion til psykiatri Jesper Karle Speciallæge, dr. med. PPclinic Temaer Introduktion til det psykiatriske område Psykiatriske diagnoser Psykotiske versus ikke-psykotiske tilstande Gennemgang af de
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mere27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014
Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U
Læs mereI maj måned i år udkom den længe ventede opdatering af diagnoselisten DSM-IV. Her følger en gennemgang af indholdet.
DIAGNOSELISTE Af Mikkel Arendt, Hjalti Jónsson, Esben Hougaard I maj måned i år udkom den længe ventede opdatering af diagnoselisten DSM-IV. Her følger en gennemgang af indholdet. T redjeudgaven af diagnoselisten
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereMålgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010
Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning
Læs mereTema: Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser
TEMA: KOMMUNALE FORSKELLE I TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION GRUNDET PSYKISKE LIDELSER Tema: Kommunale forskelle i tilkendelse af førtidspension grundet psykiske lidelser Andelen af førtidspensioner, der
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 1
Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka
Læs merePlan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.
Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereKoncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011
Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,
Læs mereScreeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014
Screeningsprojektet for psykisk sygdom Oplæg på Kriminalistforeningens temadag Oktober 2014 Mette Lindgaard Adamsen, Straffuldbyrdelseskontoret www.kriminalforsorgen.dk Straffuldbyrdelseskontoret De vigtigste
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive
Læs mereVentetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til
Læs mere