Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet

2 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved en fast forbindelse over Femern Bælt kortlagt. Der er foretaget en konsistent afvejning af gevinster og omkostninger ved etablering af en fast forbindelse på basis af de seneste danske metodiske anbefalinger og data på området. Analysen er gennemført af COWI i samarbejde med Danmarks Transportforskning for Trafikministeriet fra juli 2003 til december Analysens rammer Analysen omfatter to anlægstekniske løsninger: Skråstagsbro med 4 vejbaner og 2 jernbanespor (4+2) Sænketunnel med 4 vejbaner og 2 jernbanespor (4+2) Der er gennemført tre parallelle analyser med forskellige geografiske afgrænsninger, som vist nedenfor. Figur 0.1 Geografisk opdeling af den samfundsøkonomiske analyse Alle lande Danmark og Tyskland Danmark Der skelnes i analysen mellem, om gevinster og omkostninger tilfalder Danmark, Tyskland eller andre lande. Opdelingen illustrerer således de fordelingsmæssige effekter mellem lande. Eksempelvis deler Danmark og Tyskland udgifterne til den faste forbindelse, og ligeledes tilfalder halvdelen af indtægterne fra forbindelsen hhv. Danmark og Tyskland. Figuren nedenfor illustrerer, hvilke aktører analysen iøvrigt omfatter. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Figur 0.2 Aktører i analysen EU Stat Fast Femern forbindelse Færger Øresundsbron Storebæltsforbindelsen Baneforvalter Baneoperatør Vejforvalter Trafikanter Analysen er gennemført på basis af trafikdata beregnet af FTC på basis af deres trafikmodel, jf. Fehmarnbelt Traffic Consortium (1999). I analysen kvantificeres gevinster og omkostninger ved de to forskellige typer faste forbindelser (projektalternativer) i forhold til en referencesituation: Referencesituationen er defineret som en fortsættelse af dagens situation med et let udbygget færgeudbud samt opgradering af banestrækningerne i Sønderjylland (Vamdrup-Vojens og Tinglev-Padborg) og Nordtyskland (Neumünster til Bad Oldesloe). Projektalternativerne er defineret ved en fast forbindelse over Femern Bælt samt udbygning af banestrækningen Ringsted-Rødby og flere banestrækninger i Tyskland 1. Definitionen af referencesituationen medfører, at investeringsomkostningerne til følgeinvesteringerne i Sønderjylland og Nordtyskland modregnes som en besparelse i projektalternativerne. Det skyldes, at de antages ikke at være nødvendige, hvis en 4+2-forbindelse opføres, idet godstog da kan befordres via Femern. En mere detaljeret beskrivelse af denne antagelse og dens konsekvenser gives sidst i resuméet. I det følgende resumeres analysens resultater for de tre geografiske afgrænsninger. Alle omkostninger og gevinster er i nettonutidsværdi i år 2015 i år 2003-priser. 1 I Tyskland udvides til dobbeltspor på strækningen Puttgarden-Bad Schwartau, tre spor på Bad Oldesloe- Ahrensburg og fire spor på Ahrensburg-Hamborg-Wandsbek. Endvidere elektrificeres Lübeck-Puttgarden. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Samfundsøkonomiske resultater for alle lande Opførelsen af en skråstagsbro (4+2) over Femern Bælt resulterer i en samlet nettogevinst for alle lande svarende til omkring 14 mia. kr. set over en 50 års periode. Den interne rente for projektet ligger på ca. 7%. Disse værdier er analysens centrale skøn. På basis af de gennemførte følsomhedsanalyser vurderes resultatet for alle lande som rimeligt robust. Således varierer projektets interne rente mellem knap 6% og knap 8%. De væsentligste faktorer, som påvirker resultatet er anlægsomkostningerne, trafikvolumen/vækst og driftsomkostningerne. Resultatet er specielt afhængigt af størrelsen af anlægsomkostningerne for den faste forbindelse. Hvis disse omkostninger øges med en fjerdedel, så falder projektets interne rente til ca. 6%. Hvis omkostningerne til gengæld mindskes med en femtedel, så stiger projektets interne rente til knap 8%. Resultatet afhænger også af trafikmængden samt den anvendte trafikvækst på ca. 1,7% årligt i perioden og derefter 0%. Det har ikke været muligt at lave følsomhedsanalyse på udgangspunktet for trafikvolumen. Til gengæld medfører et lavt og et højt skøn for trafikvæksten (±1% point årligt), at den interne rente varierer mellem godt 6% og knap 8%. Endelig er resultatet afhængigt af driftsomkostningerne for den faste forbindelse. Driftsoverslagene i analysen er væsentlig mindre end overslagene fra analysen i 1999, idet de nu er baseret på konkrete erfaringer fra driften af Storebæltsforbindelsen og Øresundsbron. Hvis der anvendes et driftsoverslag på niveau med det fra 1999, så falder projektets interne rente dog kun med 0,3%. Robustheden understøttes af en usikkerhedsanalyse, hvor de tre vigtigste faktorer, dvs. anlægsomkostninger for den faste forbindelse samt følgeinvesteringerne på bane, driftsomkostninger og trafikvækst, er varieret samtidigt. Usikkerhedsanalysen viser, at sandsynligheden for, at nettonutidsværdien er positiv - dvs. at den interne rente er mindst 6% - er ca. 93% givet en række antagelser om spredningen på de tre centrale faktorer. Resultaterne for det centrale skøn er vist i figuren nedenfor. Figur 0.1 Samfundsøkonomisk resultat for skråstagsbro (4+2) for alle lande, nettonutidsværdi i mia. kr. i år 2015, år 2003-priser Afgiftskonsekvenser Forvridningstab Øresundsbron Storebæltsbroen Driftsomkostninger Anlægsomkostninger Baneforvalter og operatør Miljøeffekter Trafikantgevinster Billetindtægter, Femern Bælt 0 0 Omkostninger Gevinster Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Til venstre i figuren ovenfor vises omkostninger og til højre gevinster som skråstagsbroen (4+2) giver anledning til i alt. De samlede omkostninger er opgjort til ca. 66 mia. kr. Figuren viser, at den største udgiftspost ikke overraskende er anlægsinvesteringen inklusiv følgeinvesteringerne efterfulgt af driftsomkostningerne. Herefter kommer de mistede indtægter på Storebæltsforbindelsen, primært som følge af et faldende antal godstog. Endelig er der et mindre skatteforvridningstab. Gevinsterne er alt i alt opgjort til ca. 81 mia. kr. I den samlede analyse modregnes der ikke et EU tilskud i anlægsomkostningerne, idet tilskuddet finansieres af alle EU lande. For staterne dækker de finansielle gevinster målt i markedspriser (dvs. billetindtægter, effekter for baneforvaltere og baneoperatører samt effekterne på Storebælt og Øresund) samlet set ca. 80% af de finansielle omkostninger målt i markedspriser (dvs. anlægs- og driftsomkostninger for forbindelsen og følgeinvesteringerne). Den største gevinst er forbindelsens billetindtægter. Billetprisen på bro og færge er antaget at være ens, og billetprisen på færgerne er antaget at afspejle færgernes samfundsøkonomiske omkostninger. Det antages altså, at der ikke tages overnormal profit på færgerne. Derfor afspejler forbindelsens takstprovenu for de eksisterende trafikanter netop de sparede driftsomkostninger fra færgerne, og medregnes som en gevinst. Indtægten fra de nye trafikanter medregnes ligeledes som en gevinst, da disse trafikanter alternativt til at benytte den faste forbindelse skulle bruge en færge. Hertil kommer en betydelig gevinst for forbindelsens brugere specielt i form af tidsbesparelser, men også i form af besparelser i kørselsomkostninger for godstog. De resterende gevinster er kun små. Det drejer sig om nettogevinster fra miljøeffekter, for baneforvalter og -operatør, øgede indtægter på Øresundsbron samt de samlede afgiftskonsekvenser. Resultaterne af den tilsvarende analyse for sænketunnelen (4+2) viser et samfundsøkonomisk resultat på ca. nul. Omkostningerne er opgjort til 80 mia. kr., og gevinsterne er opgjort til 81 mia. kr. Sænketunnelen er dyrere at anlægge end skråstagsbroen, og gevinsterne er helt sammenfaldende med gevinsterne for skråstagsbroen. Ses der på de partielle landeanalyser, er der mange ligheder og enkelte forskelle i forhold til analysen for alle lande. Samfundsøkonomiske resultater for Danmark og Tyskland Opførelsen af en skråstagsbro (4+2) over Femern Bælt resulterer i en nettogevinst for Danmark og Tyskland tilsammen på godt 11 mia. kr. I forhold til resultatet for alle lande er der primært to forskelle: Trafikanternes gevinster udgør ca. 80% af de samlede trafikantfordele. Et EU tilskud på 10% af anlægsomkostningen medregnes som en gevinst, dog fratrukket Danmarks og Tysklands relative bidrag til det samlede EU budget. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Samfundsøkonomiske resultater for Danmark Nedenfor ses resultaterne af den samfundsøkonomiske analyse for skråstagsbroen (4+2) for Danmark isoleret (det centrale skøn). Figur 0.1 Samfundsøkonomisk resultat for skråstagsbro (4+2) for Danmark isoleret, nettonutidsværdi i mia. kr. i år 2015, år 2003-priser EU tilskud Forvridningstab Afgiftskonsekvenser Storebæltsbroen Øresundsbron Driftsomkostninger Baneforvalter og operatør Anlægsomkostninger Miljøeffekter Trafikantgevinster Billetindtægter, Femern Bælt Omkostninger Gevinster De samlede omkostninger er opgjort til ca. 32 mia. kr., mens de samlede gevinster er opgjort til ca. 36,6 mia. kr., svarende til en nettonutidsværdi på ca. 4,5 mia. kr. Den interne rente er på knap 7% - lidt lavere end den interne rente for analysen for alle lande. På basis af de gennemførte følsomhedsanalyser vurderes resultatet for Danmark isoleret som rimeligt robust - dog ikke lige så robust som resultatet for alle lande. Således varierer projektets interne rente mellem 5,5% og knap 8%. Hvis anlægsomkostningerne øges med en fjerdedel, så falder projektets interne rente til knap 6%. Hvis omkostningerne til gengæld mindskes med en femtedel, så stiger projektets interne rente til knap 8%. Et lavt og et højt skøn for trafikvæksten betyder, at den interne rente varierer mellem godt 6% og 7,5%. Hvis der anvendes et driftsoverslag på niveau med det fra 1999, så falder projektets interne rente med 0,4%. Robustheden af analysens resultat understøttes af en usikkerhedsanalyse, som viser, at sandsynligheden for, at nettonutidsværdierne er positiv - eller at den interne rente er mindst 6% - er ca. 83% givet en række antagelser om de tre centrale faktorers spredning. I forhold til analysen af alle lande er usikkerhedsanalysen for Danmark isoleret således lidt mindre gunstig. Sammenlignes med analysen for Danmark og Tyskland er både omkostninger og gevinster nogenlunde halverede. Det afspejler, at Danmark og Tyskland deler omkostningerne til forbindelsen samt billetindtægterne. Der er dog forskel i relation til følgende: Tab på Storebæltsbroen tilfalder kun Danmark Gevinst på Øresundsbron tilfalder ikke Tyskland Brugergevinsterne mere end halveres Større følgeinvesteringer i Tyskland Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Danmarks del af EU tilskuddet er netto større end Tysklands Tabet på Storebæltsbroen på ca. 3,4 mia. kr. i nettonutidsværdi tilfalder kun Danmark. Derfor er omkostningerne i den danske analyse lidt højere relativt set. Samtidig falder brugergevinsterne med over 60% svarende til, at gevinsterne for Tyskland er højere end for Danmark. Der er en del usikkerhed forbundet med fordelingen af gevinsterne ved godstransport, hvilket gør denne konklusion mindre robust. I modsat retning trækker, at følgeinvesteringerne på jernbanen er dobbelt så store i Tyskland som i Danmark. Desuden er der gevinsten fra øget trafik på Øresundsforbindelsen som tilfalder Danmark (og Sverige), samt at EU tilskuddet for den danske analyse netto er større end halvdelen af det samlede EU tilskud, da Danmarks gennemsnitlige bidrag til EU er meget mindre end Tysklands. Samlet set resulterer disse modsatrettede effekter i en intern rente for de to partielle analyser (Danmark alene samt Danmark og Tyskland samlet), som er på samme niveau, og altså begge lidt lavere end analysen for alle lande. Resultaterne af den tilsvarende analyse for sænketunnelen (4+2) viser et samfundsøkonomisk resultat på -2 mia. kr. Omkostningerne er opgjort til 39 mia. kr., hvilket er mere end gevinsterne på ca. 37 mia. kr. Øvrige aspekter Følgeinvesteringer Som nævnt indledningsvist medfører definitionen af referencesituationen, at omkostningerne til følgeinvesteringerne på bane i Sønderjylland og Nordtyskland modregnes som en besparelse i projektalternativerne. Til gengæld er også gevinsterne ved udvidelsen medregnet i referencesituationen i og med, at trafikken er øget i forhold til dagens situation. Ideelt set burde der foretages en isoleret analyse af rentabiliteten af disse følgeinvesteringer i basissituationen. Samlet set kan rentabiliteten - dvs. gevinsterne i forhold til omkostningerne - af investeringerne i Sønderjylland og Nordtyskland have en indvirkning på Femern-analysens resultat. Hvis investeringsomkostningerne i Sønderjylland og Nordtyskland netop genererer (bruger)gevinster, der modsvarer investeringen, så påvirkes Femern-analysen dog ikke. Konsekvensen af denne tilgang er i yderste tilfælde en reduktion af nettonutidsværdien for den samlede analyse på 4,3 mia. kr. og ca. 2 mia. kr. for den danske analyse. Det vurderes imidlertid, at størrelsesordenen af omkostninger og gevinster er den samme, idet baneinvesteringerne for overhovedet at komme på tale må generere gevinster der modsvarer investeringsomkostningerne. Derfor er effekten af at medtage følgeinvesteringerne i referencesituationen meget mindre, og denne problemstilling rykker ikke ved analysens overordnede resultat. EU-tilskud Som nævnt er størrelsen af et evt. EU-tilskud ikke kendt på nuværende tidspunkt. Det er undersøgt, hvordan analysens resultat varierer med størrelsen af et evt. EU-tilskud. Som et yderpunkt er betragtet en situation uden EU-tilskud. EU-tilskuddet påvirker naturligvis den danske og den danske og tyske analyses nettonutidsværdi ganske meget. For den danske analyse halveres nutidsværdien, når der helt ses bort fra EU tilskuddet, men for begge analyser er nutidsværdien stadig positiv, når der ses helt bort fra EU- Trafikdage på Aalborg Universitet

8 tilskuddet. Tilsvarende forbedres begge analysers resultat, hvis der indregnes et EU-tilskud på mere end 10% af anlægsinvesteringen. Udeladte effekter Der er en række elementer, der ikke er inddraget i analysen, enten fordi de ikke er opgjort eller ikke kan værdisættes. De væsentligste udeladte effekter vurderes at være følgende: Eventuel overnormal profit på færgerne Betalingsvilje for brooplevelse, uvilje mod tunnel, betalingsvilje for færge Gener under anlægsarbejde Dårligere tilgængelighed ved bro pga. vindforhold Tidsværdi for gods Ændringen i vejslid for personbiler Effekter for rejsende som fortsat bliver på andre ruter end Femern Det er naturligvis vanskeligt at vurdere betydningen af de ikke-værdisatte effekter for det samlede resultat - netop fordi de ikke er opgjort og prissat. Den mest væsentlige effekt er en evt. overnormal profit på færgerne. Hvis en sådan mod forventning eksisterer, så er gevinsterne fra sparet færgedrift nemlig overvurderet. På baggrund af en diskussion af hver enkelt effekts betydning vurderes det alligevel, at den samlede betydning af de ikke værdisatte effekter er beskeden set i forhold til de værdisatte effekter. De ikke værdisatte effekter skal således tillægges betydelig vægt for at resultat af den samfundsøkonomiske analyse påvirkes mærkbart. Trafikdage på Aalborg Universitet

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af en fast forbindelse over Femern Bælt Metodegrundlag Notat 2 2004 Mogens Fosgerau og Ninette Pilegaard Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af en fast forbindelse

Læs mere

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi 23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Aspekter ved hastigheder over 200 km/t -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-70-5 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 TILGANG OG METODE 12. 3.1 Samfundsøkonomisk tilgang efter anerkendte retningslinjer 12

1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 TILGANG OG METODE 12. 3.1 Samfundsøkonomisk tilgang efter anerkendte retningslinjer 12 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING 7 2 INDLEDNING 11 3 TILGANG OG METODE 12 3.1 Samfundsøkonomisk tilgang efter anerkendte retningslinjer 12 3.2 Centrale forudsætninger og antagelser 12 3.3

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE 9. oktober 2007 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Resumé: Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem

Læs mere

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner 18. april 216 Baggrundsnotat Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger Nedenfor gennemgås udviklingen i de danske elpriser for husholdninger og virksomheder opgjort på forbrugsstørrelser både

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere