PROFETIENS AAND I KRISTI KIRKE. /// / I!\W naxx. NUMMER 14 15u JULI AARGANG. med Befalingen skal du gaa ud til baade Jøde og Hedning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFETIENS AAND I KRISTI KIRKE. /// / I!\W naxx. NUMMER 14 15u JULI 1925 74. AARGANG. med Befalingen skal du gaa ud til baade Jøde og Hedning."

Transkript

1 /// / I!\W naxx SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 14 15u JULI AARGANG PROFETIENS AAND I KRISTI KIRKE. Profetier i vore Dage og deres Opfyldelse. (Tale af Ældste Nephi L. Morris i Salt Lake City den 19. Okt ) (Fortsat fra Side 198.) Orson Hyde blev Medlem af Kirken i Efteraaret 1831 og blev dobt af Sidney Rigdon. Han fik Haandspaalæggelse af Profeten Joseph Smith. Da de tre Vidner til Mormons Bog ved Aabenbaring blev bemyndiget til at udpege tolv Mænd, der skulde udgøre de forste tolv Apostles Raad, blev Orson Hyde valgt som en af disse. Oliver Gowdery, en af de tre Vidner, ordinerede Hyde til Apostelskabet i Under Ordinationen udovede Oliver Cowdery den profetiske Gave, hvilket er almindeligt den Dag i Dag i næsten alle Ordinationer til Præstedommet. Han sagde:»du skaf gaa ud til Jordens Nationer og forkynde Evangeliet Og i Overensstemmelse med Befalingen skal du gaa ud til baade Jøde og Hedning.... Og gaa fra Land til Land og fra Hav til Hav.«Derefter gik hans Tanker ligesom i en anden Retning, og han gav ham det mærkelige Løfte:»Du skal have Magt til at slaa Jorden med Pestilense.«Dette synes for mig at være en'

2 210 Forklaring paa Orson Hydes Udøvelse af den mirakuløse Kraft, som Historikeren tillægger ham i det ovenfor omtalte Tilfælde med Richard Sides Land. Nu vil jeg ikke have, at De skal tro, at jeg anser dette Mellemværende mellem Orson Hyde og Richard Sides af saa stor Betydning, at Gud direkte skulde tage Affære. Jeg hælder til den Anskuelse, at Guddommens Hensigt og Vilje har større Ting at befatte sig med end Menneskers smaa Uenigheder. Paa den anden Side er jeg overbevist om, at hans Ord staar fast, og at han opfylder de Lofter, han har givet sine Born. Herren har tilkendegivet for os, at intet profetisk Ord, der er blevet udtalt af hans Tjenere, skal falde til Jorden uden at opfyldes. Da hans ydmyge Tjener, Oliver Gowdery, den anden Ældste i Kirken, i Kraft af den ham meddelte Fuldmagt, udtalte en Profeti paa sin Medtjeners Hoved under den Helligaands Inspiration, da blev disse Ord guddommelige. Der er Tildragelser i de tre nævnte Mænds Liv og Missionsgerning, der repræsenterer profetiske Tilkendegivelser af det størst mulige Omfang, nogle af hvilke vi nu skal beskæftige os med. Da Joseph Smith bekræftede Orson Hyde som et Medlem af Kirken, og hans Hænder hvilede paa hans Hoved, udtalte han disse profetiske Ord:»Naar Tiden kommer, skal du drage til Jerusalem, til dine Fædres Land, og blive en Vægter for Israels Hus; og ved dine Hænder skal den Almægtige udfore et stort Arbejde, der skal berede Vejen og storligen fremskynde dette Folks Indsamling.«I denne Velsignelse blev en Profeti udtalt angaaende Orson Hydes Fremtidsgerning, der skulde omfatte en Mission til Jerusalem og et forberedende Arbejde for Israels Børns Tilbageførelse til deres Fædres Land. Det bør erindres, at denne Profeti blev udtalt over Orson Hydes Hoved saa langt tilbage som i Aaret Ved en Konference, afholdt i Nauvoo den 6. April 1840, blev Ældste Hyde beskikket til at udføre sin Mission blandt Jøderne og Anbefalingsbreve givet ham fra Kirken saavel som

3 211 fra Statens Guvernør. I det første af disse forekommer følgende:»joderne har længe været adspredte blandt alle Nationer, og det er vor fuldkomne Tro, at Tiden for deres Tilbagevenden til det hellige Land allerede er kommen.«john E. Page blev ogsaa kaldet til at ledsage Orson Hyde paa denne Mission. Denne sidste var temmelig godt forsynet med timelige Midler, men Orson Hyde rejste bogstaveligt uden Pung og Taske. Han prædikede sig frem til Atlanterhavskysten. Ved et Møde i Philadelphia var der en Mand i Forsamlingen, som overrakte ham en Pung med Guldmønter, idet han bad om at blive han stod paa Oliebjerget. erindret af denne Missionær, naar Ved Hjælp af denne Sum var Orson Hyde i Stand til at løse Billet ombord paa et Skib til Europa. John E. Page derimod fik Betænkeligheder og blev i Amerika. Han havde Penge nok, men manglede Tro. Orson Hyde havde stor Tro, men saare lidt Penge. Tro er mere værd end Penge. Ankommen til London gik Orson Hyde til den præsiderende Rabbiner for Jodekirken i London, Dr. Salomon Herschell, der imidlertid paa Grund af Sygdom ikke kunde modtage Besøg. Ældste Hyde skrev derfor til ham og fremsatte Beskaffenheden og Vigtigheden af sin Mission til Israels Hus, og blandt andet beskrev han Omstændighederne forbundne med hans guddommelige Kaldelse til denne Mission og Indholdet af den Profeti, der var udtalt over hans Hoved for ni Aar siden af en ung Mand (Joseph Smith), hvem han den Gang kun havde kendt ganske kort Tid. Han erklærede, at Gud til denne Mand havde tilkendegivet sin Vilje angaaende mange Ting, der vilde finde Sted i denne Tid og Slægt. I Berlin underviste han i engelsk og lærte derved selv tysk, samt fik samlet Midler til at fortsætte Rejsen til Østen. Han naaede endelig Jerusalem, og tidligt om Morgenen den 24. Oktober 1841, saa snart den hellige Stads Porte blev aabnet, gik Orson Hyde ud af Steden, over den historiske Bæk Kedron og besteg Oliebjerget. Og der, med Pen og Blæk og ved et improviseret Bord skrev han den Bøn, hvormed han indviede

4 212 Palæstina til Jodernes Indsamling. Jeg tror, det vil være paa sin Plads at læse nogle Stykker af denne forunderlige Indvielsesbon:»O Herre, din Tjener har adlydt det himmelske Syn, som du viste ham i hans Fædreland;«(lad mig her bemærke, at Orson Hyde havde set sig selv i et Syn staaende paa Oliebjerget)»og under din udstrakte Arms Beskyttelse er han ankommen til dette Sted for at hellige og indvie Landet til dig for Indsamlingen af Juda adspredte Levning i Overensstemmelse med de hellige Profeters Spaadomme, ja for at indvie Jerusalem til Genopbyggelse, efter at det saa længe har været nedtraadt af Hedningerne, og til Opforeisen af et Tempel til dit Navns Ære Borttag Ufrugtbarheden fra dette Land og lad sprudlende Kildevæld vande dets tørre Jordbund. Lad det blive saare frugtbart, naar dets retmæssige Ejere har taget det i Besiddelse Lad din uendelige Godhed besejre dit Folks Vantro. Borttag deres Stenhjerter og giv dem Hjerter af Kod i Stedet Bevæg dem til at samles i dette Land ifølge dit Ord Og du, o Herre, inspirer ogsaa nu Kongernes og Magthavernes Hjerter til at se hen til dette Sted med et venligt Øje, og indgiv dem det Ønske at se dine retfærdige Hensigter udfort. Lad dem forstaa, at det er din velbehagelige Vilje, at genoprette Riget for Israel, at have Jerusalem til dets Hovedstad og gøre dets Folk til en selvstændig Nation Lad den Nation og det Folk, som virker til Gavn for Abrahams Børn og Jerusalems Opbyggelse, finde Naade for dine Øjne; lad ingen Fjende overvinde dem og lad ikke Hunger eller Pestilense hjemsoge dem, men lad Israels Herlighed overskygge dem og den Højestes Kraft beskytte dem, medens det Rige eller Folk, som ikke vil tjene dig i dette herlige Værk, maa gaa til Grunde ifølge dit Ord: Thi hvilket Folk og Rige, som ikke vil tjene dig, skal fordærves.«efter at han havde opsendt denne Bøn, som jeg kun har læst nogle Brudstykker af, erindrede han sin gode Ven i Philadelphia og bad Herren velsigne ham timeligt og aandeligt; derefter bad han for sin Hustru og Børn i deres Nod og Fat-

5 213 tigdom og for de Hellige under deres Forfølgelser. Ifolge orientalsk Skik oprejste han en Stendynge til Minde om Begivenheden og gik derefter til Der opholdt han sig Jerusalem. hos en Fru Whiting, en engelsk Missionærs Hustru, hvis Mands Arbejde blandt Joderne kun havde bragt 3 Omvendelser til Kristendommen. Nogle Maaneder senere begav han sig paa Vej til Europa, og i Triest ved Adriaterhavet skrev han et Brev til Parley P. Pratt, der var Udgiver af»millennial Star«i Liverpool, England. Han gav en Beskrivelse af sit Arbejde, omtalte hvor sendrægtige Joderne var til at modtage hans Budskab, hvorledes han havde indviet Landet og den Glæde, han havde nydt ved at virke i det apostoliske Kald og udfore denne Mission til Jerusalem. Da siger han, hentydende til Jerusalems Fremtid:»Det var gennem den politiske Magt og Indflydelse, at den jødiske Nation blev omstyrtet og dens Indbyggere adspredte over Jorden; og jeg vil her fremsætte den Anskuelse, at ved politisk Magt og Indflydelse vil de igen blive indsamlede < g Landet opbygget; endvidere,«og her er en mærkværdig Udtalelse»at England er bestemt til, ifolge Himmelens vise Styrelse, at udrække sin politiske Magts Arm og stille sig i forste Række i dette herlige Foretagende.«Parley P. Pratt havde saa stor Tro, at han publiserede dette Brev; og de Ord, jeg har læst, er fra 2. Bind af»millennial Star«, udgivet i Denne Forudsigelse blev derved overgivet i»pressens uødelige Varetægt«. Dette er en Tilkendegivelse af Profetiens Gave. Ikke i hele Kristenheden har der siden Pauli og Peters Dage været en Profet, der kunde tale i Herrens Navn og forudsige Begivenheder som disse. Orson Hyde, næsten glemt, ligger begravet paa en afsides Kirkegaard i en lille Landsb} r i Sanpete, Utah; og 2. Bind af»millennial Star«, begravet i Støvet for næsten tre kvart Aarhundrede, ogsaa omtrent glemt. (Fortsættes.)

6 214 HVILE. I vore Dages travle, utaalmodige Færden længes Menneskene instinktmæssigt og uundgaaeligt efter legemlig og aandelig Hvile. Hjertet ligesom trænger til noget at elske, søger at tilfredsstille sine Længsler, higer efter et Sted, hvor der er Ro og Fred. Den aandelige Side af Mennesket er underkastet den samme Lov. Som Digteren Thomas Moore udtrykker sig: Flodens Vand til Havet iler, Stille ej paa Vejen staar; Ilden op mod Himlen stiger, Begge mod sit Ophav gaar. Og hver Sjæl, som af Gud fødtes, Slipper ej hans stærke Arm, Men paa Længslens Vinger løftes Op at hvile ved hans Barm. Livets Lov er, at intet i hele Universet kan finde Hvile undtagen i dets beskikkede Baner omkring dets egen naturlige Tiltræknings Centrum. Der er ingen Maade, hvorpaa Livets Byrder og Besværligheder kan undgaas. Den, der forsøger at slippe fra dem, lever ikke et oprigtigt og ædelt Liv. Men det er muligt at finde Ro, Fred og Hvile midt i al Virksomheden. Jesus sagde:»kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile. Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle. Thi mit Aar er gavnligt, og min Byrde er let.«jesu siger ikke, at der ikke vil være noget Aag eller nogen Byrde. Han erklærer blot, at det Aag, han bærer, er gavnligt, og Byrden let. Han har lært den Kunst at leve Livet i Fred, endog midt i Verdens Strid, Overfladiskhed og rastløse Higen, og derfor har Efterslægten lagt Guddommelighedens Krone paa hans tornekransede Hoved. Og saaledes siger han til den under Byrderne vaklende Menneskehed:»Kom til mig, og jeg vil give eder Hvile«, ligesaa naturligt og menneskeligt, som enhver anden Fører kunde sige: Kom, og jeg vil vise eder Vejen.

7 215 Hemmeligheden ved den Hvile, som Jesus fandt, er først, at han havde en vedvarende, absolut og uangribelig Tro paa Gud. Han behøvede ikke at kende alle Universets Hemmeligheder. Han kendte Faderens Magt og Kærlighed, og det var tilstrækkeligt. For det andet havde han en aldrig svigtende Tillid til Betydningen af og Formaalet med hans eget Liv. Han troede ikke, at han var kommen hertil blot for at blive ført hid og did af vilkaarlige Kræfters Spil uden Maal og Med, for tilsidst at forsvinde og blive til intet. Han vidste, at hans Liv, og ethvert Liv, betød noget i dets Forhold til Menneskehedens Velfærd og Meningen med Verden. Hvilken Fred der er i denne Kundskab, og Menneskene kunde finde Hvile deri, de blot vilde leve deres Liv derefter. For det tredie vidste Jesus, at Gud ikke var de dødes, men de levendes Gud, og at alle Mennesker lever i ham. Han vidste, at uagtet Mennesker kunde slaa hans Legeme ihjel, saa kunde de dog ikke røre eller tilintetgøre ham selv. Derfor fortsatte han med at fremhæve Livets Betydning og at fuldkommengøre dette. I disse tre Forvisninger indeholdes Hemmeligheden til den Hvile, som Jesus fandt, og som alle Mænd og Kvinder kan finde, dersom de vil komme til ham. Menneskene har i om Dag ganske det samme Grundlag for en tillidsfuld Forvisning om ethvert Menneskelivs Hensigt, Maal og Betydning, som Jesus havde. Det er i at være absolut konstateret, Dag ikke langt fra at Døden kun er en Overgangsform, og at»vi sover for at vaagne«. I Lyset af al den Fremgang, som disse store Sandheder har haft i Verden, har Menneskene i vore Dage et sikrere Grundlag for deres Tro paa Gud og paa Betydningen af Formaalet med Menneskets Tilværelse, end de nogensinde før har haft. i I Bevidstheden om disse store Kendsgerningers Sandhed og et retfærdigt, ærligt og oprigtigt Liv ligger Hemmeligheden til Menneskenes Fred og Hvile. (Deseret News.)

8 216 VIS MIG DIN TRO". Paa Fastesondagen i Juli Maaned blev følgende Emne drøftet i Søndagsskolerne i Zion: Hvorfor tror jeg, at dersom vi skal blive et saadant Folk, som det var Herrens Hensigt med os, da maa vi betale vor Tiende.»Hvor din Skat er, der vil ogsaa dit Hjerte være.«det gennemsnitlige Menneske, ligemeget af hvad Alder, Opholdssted, Intelligens eller Samfundsstilling sætter Pris paa og er stolt af sine materielle Værdier. Ethvert Krav paa noget af, hvad han ejer, er en Udfordring til det instinktmæssige Ønske om at besidde og udnytte Ejendom. Han er kun villig til at afstaa noget, naar han er forvisset om en eller anden Fordel, Belønning, Vinding eller Gunst i Stedet. Ikke én af os vil lade os fratage vor Ejendom, hvis vi kan forhindre det. Disse Ting giver os jordiske Behageligheder, Lykke og Tilfredshed. De bestemmer til en vis Grad, i hvor stor Udstrækning vi skal kunne nyde Livet. Ethvert Indgreb i vor Ejendom betyder almindeligvis en Formindskelse af vor Livsnydelse og Sikkerhed. Men vi er i Regelen villige til at give af de Ting, vi har, i Bytte for noget andet, dersom det giver Løfte om at forøge vort Velvære. Vi maa forst have Tillid til den, vi handler med, og være overbevist om, at vi ønsker og har Brug for det, der tilbydes os som Erstatning for, hvad vi giver. Dersom jeg tager en andens Ord eller Løfte om at gøre en bestemt Ting for mig i Bytte for noget, jeg ejer, da lægger jeg ham for Dagen, viser ham ved denne Handling min Tillid til min Tro paa hans Ærlighed og hans Evne til at opfylde det givne Løfte. Paa denne Tillid hviler alle Handelsforetagender mellem Personer, Stater og Nationer. Men hvorledes er det med vort Forhold til Herren? Han siger til os:»betal din Tiende til mig, en Tiendedel af din Indtægt, og jeg vil er Frelse og Ophøjelse.«give dig visse Velsignelser, iblandt hvilke

9 217 Tror vi paa ham? Har vi Tillid til hans Lofter og hans Evne til at give os disse Velsignelser? Netop i Forhold til, hvorledes vi besvarer disse Sporgsmaal for os selv, vil vi handle. Naar vi betaler vor Tiende, er det et uomstodeligt Bevis paa vor Tillid til ham. Det vidner endvidere om, at vi ønsker at bytte vor Tiende med de Velsignelser, han tilbyder. Dersom vi forkaster eller undlader at modtage Herrens Tilbud, da er alle vore Forsikringer om, at vi tror paa ham, hule og intetsigende, eller ogsaa tilkendegiver vi, at vi anser hans Velsignelser og Løfter af ringe Værdi. Hvad er disse Velsignelser? Læs Skrifterne, baade gamle og nye. Blandt dem er Velsignelser, der fører os fremad mod evigt Liv i hans Rige. Er det Umagen værd? Ønsker vi det? Der er tydeligvis mange, maaske de fleste, Sidste-Dages Hellige, som anser Herrens Tilbud for at være særdeles fordelagtigt og værdifuldt. Sporg enhver Mand eller Kvinde, Dreng eller Pige, som betaler Tiende, om Herren nogensinde har skuffet ham eller hende. Dersom vi paa den anden Side nægter at betale Tiende, er det ensbetydende med at sige til Herren: Jeg ønsker ikke nogen saadan Overenskomst. Dette fritager Herren fra ethvert Ansvar med Hensyn til at give os de Velsignelser, der følger med Tiendeydelsen. Vi lader ham vide, at vi vil beholde de ti Tiendedele af vor Indtægt; at vi vil stole paa vor egen Evne til at skaffe os, hvad vi ønsker, baade i denne og den næste Verden. Men der er en anden alvorlig Side ved Forsømmelsen af at betale Tiende. Det er aabenbar Ulydighed, og ingen kan indgaa i hans Nærhed, som er ulydig mod hans Befalinger. Hvad vi giver til Herren som Tiende, tilhører ham. Han har sørget for Varetagelsen og Anvendelsen af det. Det tilhorer ikke os, derfor angaar det ikke os, hvorledes det benyttes; det er ikke længere i vore Hænder. Herrens Tjenere er ansvarlige overfor ham alene med Hensyn til, hvorledes disse Midler anvendes. Vor Interesse drejer sig om Modtagelsen af de Velsignelser, der tilhorer os som Folge af vor Ly-

10 218 dighed og Tro, ved hvilken vi viser ham, at vi antager og følger den af ham givne Plan, hvorved han kan bringe os tilbage til sig. Og at tilvejebringe evigt Liv og Ophøjelse for sit Folk er Herrens Plan. Tiende er et af Trinene i denne Plan, der fører op til Gud. (Juvenile Instructor.) NY PRÆSIDERENDE BISKOP. Ældste Sylvester Q. Cannon, Præsident over Pioneer Stav, blev Torsdag den 4. Juni kaldet og beskikket til at være Kirkens præsiderende Biskop som Præsident Charles W. Nibleys Efterfølger. Biskop Cannon er født i Salt Lake City den 10. Juni 1877 og er en Son af afdode Præsident George Q. Cannon. Han har to Gange præsideret over den hollandske Mission. DE DØDE SKAL LEVE. (Af Præs. James E. Talmage i»millennial Star«.)»Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser dode?«(ap. Ger. 26: 8.) Saaledes sagde Paulus til Kong Agrippa, da han stod foran ham som en Fange i Lænker henved tredive Aar efter vor Herres Opstandelse. Paa den Tid maatte Apostlene og de Hellige udstaa svære Forfølgelser paa Grund af deres haardnakkede Vidnesbyrd om den korsfæstede og opstandne Kristus. De indflydelsesrige Sadukæere forkastede Læren om en virkelig Opstandelse, og Farisæerne foregav at tro paa en Opstandelse; men alle undtagen de faa, der havde modtaget Kristendommen gennem Tro og Omvendelse, erklærede Vidnesbyrdene om Kristi Opstandelse for Opdigt og Bedrageri. At Jesu Kristi Aand kom tilbage fra Aandernes Opholdssted og igen iførte sig det Legeme, der var lagt i Graven, fremgaar tydeligt af den hellige Skrift. I den tidlige Morgen paa denne

11 219 Historiens højst mindeværdige Søndag blev han set af Marie Magdalene og derefter af andre, blandt hvilke det tillodes nogle ærbødigt at berøre hans Fødder. Om Aftenen stod han midt iblandt Apostlene og beroligede dem under deres Frygt med disse Ord:»Ser mine Hænder og mine Fodder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.«(lu. 24: 39.) At det Legeme, i hvilket han viste sig for dem, var det selv samme Legeme, hvori Herren havde levet iblandt dem, fremgik tydeligt af den Kendsgerning, at han viste dem Saarene, der var tilføjet ham under Korsfæstelsen. For yderligere at overbevise disse sine hengivne Tjenere om, at han ikke var en skyggeagtig Form, et immaterielt Væsen, men en levende Personlighed med legemlige Organer, siger han til dem:»har I noget at spise?«de bragte ham stegt Fisk og anden Fode, og»han spiste det for deres Øjne«. Kristus var den første af alle Mennesker til at opstige fra Graven med Aand og Legeme genforenet, en opstanden og udødeliggjort Sjæl. Derfor er han med rette kaldet»førstegrøde af de hensovede«, og ligeledes»førstefødt ud af de døde«, og»den førstefodte af de døde«(1. Kor. 15: 20; Kol. 1: 18; Aab. 1: 5). Den saaledes tilvejebragte Sejr over Døden af den forud beskikkede Forløser for Menneskene var i Overensstemmelse med talrige og uomtvistelige profetiske Vidnesbyrd. At en virkelig Opstandelse skal komme til alle dem, der har eller vil komme til at leve og dø paa Jorden, er ligesaa kraftigt bevidnet af Skriften. To almindelige Opstandelser er omtalt; disse kan vi kalde den første og den anden, eller de retfærdiges og de uretfærdiges Opstandelse. Hør Kristi egne Ord vedrørende de døde og deres Genopvækkelse:»Thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle hore hans Rost, og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.«(Joh. 5: 28, 29.)

12 220 Den forste Opstandelse begyndte med Jesus Kristus og fortsattes derefter, thi vi læser:»og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede Helliges Legemer bleve oprejste, og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.«(matt. 27: 52, 53.) Men de retfærdiges Opstandelse som et Hele vil finde Sted paa den Tid, da Herrens andet Komme i Herlighed nærmer sig og vil foregaa i en bestemt Orden som antydet af Paulus:»Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Forstegrode af de hensovede. Thi efterdi Dod kom ved et Menneske, er ogsaa dodes Opstandelse kommen ved et Menneske. Thi ligesom alle do i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus. Dog hver i sit Hold; som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommeise.«(1. Kor. 15: ) Tusindaarsriget vil blive indviet med en herlig Forlosning af de retfærdige fra Dødens Magt, og om disse er der skrevet:»salig og hellig er den, som har Del i den første Opstandelse; over disse har den anden Dod ikke Magt, men de skulle være Guds og Kristi Præster og skulle være Konger med ham i tusinde Aar,«og som Modsætning hertil læser vi om de uretfærdige:»de øvrige af de døde bleve ikke levende, forend de tusinde Aar var tilende.«(aab. 20: 5, 6.) Om hans nærforestaaende Tilkommelse og Forskellen de paa de retfærdiges og de uretfærdiges Opstandelse har Herren udtalt sig paa følgende Maade i en Aabenbaring i denne Tidsalder:»Lytter, thi se, Herrens store Dag er nær, thi Dagen kommer, da Herren skal lade sin Rost høre fra Himmelen. Himlene skulle bæve, Jorden skælve og Guds Basun skal lyde baade længe og højt og sige til de slumrende Nationer: I Hellige, staar op og lever; I Syndere, bliver og slumrer, indtil jeg atter kalder.«(pag. Bog 43: 18.) Mormons Bog er meget uforbeholden i dens Beskrivelse af Legemets Opstandelse:»Og der er en Dod, som kaldes en timelig Dod, og Kristi Dod skal lose den timelige Dods Baand, paa det at alle skulle blive oprejste fra denne timelige Dod;

13 221 Aand og Legeme skulle atter blive forenede i deres fuldkomne Skikkelse; baade Lem og Ledemod skulle atter komme til deres eget Legeme, ja, ligesom vi nu ere; og vi skulle fremstilles for Gud med den samme Bevidsthed, som vi nu have, og med en klar Erindring om al vor Skyld. Og denne Genoprejsning skal blive alle tildelt, baade gamle og unge, baade Trælle og Fri, baade Mænd og Kvinder, baade ugudelige og retfærdige; og end ikke saa meget som et Haar af deres Hoveder skal blive tabt; men alting skal bringes tilbage til sin fuldkomne Skikkelse, som det nu er, eller i Legemet, og skal fremføres og fremstilles for Kristi Sonnens, Gud Faderens og den Helligaands Domstol, hvilke er én evig Gud, for at dommes efter deres Gerninger, enten de er gode, eller de er onde.«(alma 11: ) HVORFOR VI ÆRER JOSEPH SMITH. Fremmede, der besoger de Sidste-Dages Helliges Moder, kommer ofte med et Sporgsmaal lig dette:»hvorfor sætter I Joseph Smith saa hojt?«det er et ganske rimeligt Sporgsmaal, der fortjener nærmere Overvejelse. Igennem alle Tidsaldre, naar som helst Gud har haft inspirerede Profeter paa Jorden, har Indledningen til deres Budskab altid været:»herren har talet«, eller»saaledes siger Herren«. Efter at Guds Son og hans inspirerede Apostle var ihjelslagne og de Hellige forfulgte og overvundne, var der, saaledes som det var forudsagt, et almindeligt Frafald fra den sande Tro og Evangeliet. Som en Folge deraf var der ingen inspireret Profet paa Jorden igennem mange Aarhundreder, indtil Herren, i Overensstemmelse med det Syn, som han havde vist sin Tjener Johannes paa Øen Patmos, igen aabnede Himlene for Mennesker paa Jorden i var i Sandhed den nyere Tids storste Begivenhed. Foraaret Det

14 222 I de mellemliggende Aarhundreder havde der ikke alene ikke været nogen inspireret Profet paa Jorden til at forkynde Herrens Ord og Vilje, men der havde ikke været nogen i de til forskellige Tider oprettede Kirkesamfund, der havde Myndighed til at handle i Herrens Navn. Kirker og Sekter opstod, Stridssporgsmaal diskuteredes, Trosbekendelser udarbejdedes, blev forandrede eller omstyrtede, men der var ikke andet end menneskelig Autoritet bag nogen af dem. Men da den fastsatte Tid oprandt, da Mørkets Herredømme og Vildfarelsernes Taagesky skulde brydes, gengav Himmelens Gud det oprindelige Evangelium til Jorden med inspirerede Profeter og alle de Embedsmænd, Gaver og Velsignelser, der fandtes i den oprindelige Kirke, hvilket var en Opfyldelse af den inspirerede Profeti af Apostelen Johannes. (Aab. 14: 6, 7.) Lad os se, hvorledes dette gik til. I Foraaret 1820 henvendte en fjorten Aars Dreng sig i oprigtig Bøn til Gud om at lede ham til at finde den sande Kirke, og som Svar gav Herern ham et herligt Syn og underrettede ham om, at der ikke fandtes nogen Kirke paa Jorden, der lærte det sande Kristi Evangelium. Flere andre Aabenbarelser blev ham givet, og det blev ham meddelt, at naar Tiden kom, skulde det sande Evangelium gennem ham blive gengivet til Jorden.. Ti Aar efter den Tid, da han modtog sit første Syn, blev den unge Mand af Herren bemyndiget til at organisere Kristi sande Kirke paa Jorden. Det blev ham aabenbaret, at denne Kirke skulde bære Navnet: Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige. Da ingen anden Kirke havde Kundskab om det sande Evangelium, blev det denne ny Organisations Pligt i den ganske Verden at forkynde det sande Evangeliums frelsende Principper, der saalænge havde været borttagne fra Jorden. Missionærer blev sendt ud med det glade Budskab; men Indholdet af deres Prædiken var meget forskellig fra de andre Kirkers. Disse forkyndte Menneskers Bud og Lærdomme, idet de ikke kendte andre, medens den genoprettede Kirke havde det sande Kristi Evangelium aabenbaret paany fra Himmelen.

15 223 Hvorledes skulde nu den genoprettede Kirkes under disse Missionærer Forhold paa en fyldestgørende Maade give Verden en Idé om Vigtigheden af deres Budskab? Det kunde kun gores ved at give hele Beretningen om de himmelske Syner og Aabenbaringer, der er Grundlaget for Organisationen af Kirken. Det var nødvendigt at fortælle netop, hvad der var blevedt aabenbaret, til hvem, naar og hvor. Det er her, at Joseph Smiths Navn og Personlighed kommer i Forgrunden. Han var den Dreng, der søgte Herren i Bon om, hvilken af alle Kirkerne paa Jorden var den rette, og som blev befalet af Guds Son til ikke at slutte sig til nogen af dem, thi de var alle afvegne; ligeledes, at det sande Evangelium skulde komme til Jorden gennem ham. Det var ham, der med Fuldmagt fra Gud organiserede Kristi Kirke igen paa Jorden, og det var til ham, de forrige Dages Evangelium i dets Fylde blev aabenbaret til Frelse for Verden. Joseph Smith var altsaa en Mand kaldet af Gud til at staa som Hovedet for en ny evangelisk Uddeling. Paa lignende Maade udvalgte Gud i tidligere Uddelinger visse Mænd, til hvem han aabenbarede sig og tilkendegav sin Vilje. Noa, Abraham, Moses og andre indtog lignende fremragende Stillinger i deres Tid og Slægt. Den eneste Forskel er den, at i denne, den sidste og største Uddeling, er Arbejdsfeltet meget storre, hvilket gor det nødvendigt at forkynde Evangeliet i tilsvarende større Udstrækning. I Betragtning af disse Omstændigheder og mange andre, der kunde fremføres, om Pladsen tillod det, kan det letteligen ses, hvorfor Joseph Smiths Navn og Mission den profetiske Leder af»tidernes Fyldes Husholdning«gives en saa fremskudt Plads i Forkyndelsen af det gengivne Evangelium til Verden. Ligesom Guds Vidner i tidligere Tider vedblev at hentyde til de Pagter og Befalinger, som var givne gennem Abraham og Moses, og de af dem selv modtagne Aabenbaringer, saaledes gentager Missionærerne fra Jesu Kristi Kirke af Sidste-Dages Hellige Beretningerne om Joseph Smiths Syner

16 224 og Kaldelse, og de mange herlige Aabenbaringer, som Gud gav gennem ham ved Aabningen af denne nye Uddeling af Evangeliet i de sidste Dage. Joseph Smiths guddommelige Kaldelse og Mission er tilfulde konstateret ved Sandheden og Guddommeligheden af de Lærdomme, han fremsatte, ved den fuldkomne kirkelige Organisation, som han var Redskabet til at oprette, samt ved de betydningsfulde kristne Grundsætninger, som han under himmelsk Vejledning var i Stand til at give til Verden. Efter at have været sat paa Prøve i 95 Aar, vedbliver det af ham paabegyndte Værk at vinde Styrke og Indflydelse i Verden, medens de Kirker og Systemer, der skyldes menneskelig Visdom, er i Tilbagegang som Følge af deres egen indre Kraftesløshed og deres manglende Evne til at give Menneskenes hungrende Sjæle det, de tragter efter. (#; L \»Liahona«.) STRØTANKER. Et af de smukkeste Karaktertræk hos et Menneske er Mildhed i Bedømmelsen af andres Handlinger. Ingen større Visdom kan lægges for Dagen end ved at se det gode i Verden og Menneskene og at overse det, der fortjener Kritik eller bebrejdende Ord. Selv i det daglige Liv er de uegennyttige Mennesker de lykkeligste de, der stræber efter at gøre andre lykkelige og glemmer sig selv. De utilfredse Mennesker er dem, der kun tænker paa og arbejder for at gøre sig selv lykkelige. Profetiens Aand i Kristi Kirke 209 Hvile 214 Vis mig din Tro 216 Ny præsiderende Biskop INDHOLD: De Døde skal leve 218 Hvorfor vi ærer Joseph Smith 221 Strøtanker 224 Udgivet og forlagt af JOHN S. HANSEN, Korsgade 11, Kbhvn. N. Trykt hos F. E. Bording (V. Petersen)

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

VÆR AKTIV. w\\\\ N NUMMER 13 1. JULI 1928 77. AARGANG. med Arbejdet fylder Sjælen med en uforklarlig Glæde. Kloge

VÆR AKTIV. w\\\\ N NUMMER 13 1. JULI 1928 77. AARGANG. med Arbejdet fylder Sjælen med en uforklarlig Glæde. Kloge / w\\\\ N SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 13 1. JULI 1928 77. AARGANG VÆR AKTIV. (Præs. John A. Widtsoe i»millenial Star«.) Daglig Glæde skulde være alle Sidste Dages Helliges Lod. Evangeliet

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Kapitel 9 - Glæden ved missionering

Kapitel 9 - Glæden ved missionering Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 9 - Glæden ved missionering Oprettet: 14. december 2005 Der påhviler os et stort ansvar for at forkynde Jesu Kristi evangelium. Opfylder vi denne pligt, vil

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Romerne 6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 8:2 Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Anden vidner sammen med vores egen and

Anden vidner sammen med vores egen and Anden vidner sammen med vores egen and Anden selv vidner sammen med vor egen and om at vi er Guds børn. ROM. 8:16. DET var søndag først pa formiddagen. For dem der var i Jerusalem, var det en særlig dag.

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. om Natten, da han rimeligvis skammede sig ved at gaa. Lærdomme og Efterfølgere upopulære. Nikodemus anerkendte

DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. om Natten, da han rimeligvis skammede sig ved at gaa. Lærdomme og Efterfølgere upopulære. Nikodemus anerkendte /// / n \ \ xxx JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 21 1. NOVEMBER 1924 73. AARGANG DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. (Tale af Præsident Rudger Clawson af de Tolvs Raad, holdt i Tabernaklet

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger

Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger Oprettet: 16. december 2005 Gud oprettede og belærte om sit evangelium i begyndelsen, åbenbarede det påny i forskellige uddelinger,

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Puggaardsgade i Ribe. NUMMER 18 15. SEPTEMBER 1939 25 ØRE 88. AARGANG

Puggaardsgade i Ribe. NUMMER 18 15. SEPTEMBER 1939 25 ØRE 88. AARGANG Puggaardsgade i Ribe. 15. SEPTEMBER 1939 88. AARGANG NUMMER 18 25 ØRE : JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE SKANDINAVIENS STJERNE GRUNDLAGT 1851. Nr. 18. 15. September 1939 88 Aarg. INDHOLD: SIDE

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

GUDDOMMELIG VEJLEDNING

GUDDOMMELIG VEJLEDNING SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 15 1. AUGUST 1925 74. AARGANG GUDDOMMELIG VEJLEDNING UUNDVÆRLIG. (Tale af Ældste Rulon S. Wells af de Halvfjerdsindstyves Raad, Salt Lake City, 1925.) I denne

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

WHITNEY TALE AF ÆLDSTE ORSON F. Komme. Moses sagde:»og Herren kaldte sit Folk Zion, fordi NUMMER 20 15. OKTOBER 1927 76. AARGANG

WHITNEY TALE AF ÆLDSTE ORSON F. Komme. Moses sagde:»og Herren kaldte sit Folk Zion, fordi NUMMER 20 15. OKTOBER 1927 76. AARGANG / / / / 1 1 \ \ \ \ x \\ SBGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 20 15. OKTOBER 1927 76. AARGANG TALE AF ÆLDSTE ORSON F. af de Tolvs Raad. WHITNEY Holdt i Tabernaklet ved Foraarskonferencen 1927. (Fortsat

Læs mere

MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER

MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER Ældste W. Rolfe Kerr De Halvfjerds Første Kvorum CES-foredrag for Unge Voksne Den 5. februar 2006 Brigham Young University I er samlet her på Brigham Young University og

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader og hans Søn.

Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader og hans Søn. Præsident James E. Faust, Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab Lyset i deres øjne Oprettet: 23. september 2007 Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Englen Moroni kom! Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - www.mormon.dk. Oprettet: 12. september 2007. Side 1 af 5

Englen Moroni kom! Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - www.mormon.dk. Oprettet: 12. september 2007. Side 1 af 5 Ældste Mark E. Petersen, De tolv apostles Kvorum Englen Moroni kom! Oprettet: 12. september 2007 For ca. 2 uger siden fejrede vi en af de vigtigste mindedage i vor kirkes historie. Det var den 21. september

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De svage og ringe i Kirken

De svage og ringe i Kirken Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum De svage og ringe i Kirken Oprettet: oktober 2007 Intet medlem i Kirken bliver af Herren betragtet som mere eller mindre end andre.

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

Kapitel 4: Det hellige præstedømmes magt og myndighed

Kapitel 4: Det hellige præstedømmes magt og myndighed Teksten er den del af: Wilford Woodruff Kapitel 4: Det hellige præstedømmes magt og myndighed Oprettet: 21. december 2005 Gud overdrager præstedømmet til sit folk til deres velsignelse og ophøjelse. Fra

Læs mere

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. Af Ældste James E. Talmage, af de Tolvs Raad. Det, som specielt særprægede Israeliterne, var, at de tilbad

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

AF NAADE ERE I FRELSTE! ///// NUMMER 23 1. DECEMBER 1924 73. AARGANG. han havde ingen jordisk Fader. Hans Fader var vore Aanders

AF NAADE ERE I FRELSTE! ///// NUMMER 23 1. DECEMBER 1924 73. AARGANG. han havde ingen jordisk Fader. Hans Fader var vore Aanders JESU ///// / ii\w x \ Xs VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 23 1. DECEMBER 1924 73. AARGANG AF NAADE ERE I FRELSTE! (Tale af Ældste Joseph Fielding Smith af de Tolvs Raad, holdt i Tabernaklet i Salt

Læs mere

EN SAND OG LEVENDE TRO. '////Il j NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG IH\\\\N N

EN SAND OG LEVENDE TRO. '////Il j NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG IH\\\\N N JESU '////Il j IH\\\\N N VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG EN SAND OG LEVENDE TRO (Tale af Ældste George Albert Smith af de Tolvs Raad ved Generalkonferencen i Sall Lake

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

MORMONS BOG. FORUDSIGELSER I BIBELEN OM NUMMER 12 15. JUNI 1924 73. AARGANG. Stammer eller Nationer og spredte sig over Landet.

MORMONS BOG. FORUDSIGELSER I BIBELEN OM NUMMER 12 15. JUNI 1924 73. AARGANG. Stammer eller Nationer og spredte sig over Landet. JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 12 15. JUNI 1924 73. AARGANG FORUDSIGELSER I BIBELEN OM MORMONS BOG. (Af Joseph Fielding Smith, en af de Tolvs Raad, i»jmp. Era«.)»Vide I ikke, at to Folks Vidnesbyrd

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

INDVIELSEN AF ALBERTA TEMPEL.

INDVIELSEN AF ALBERTA TEMPEL. UDEN KUNDSKAB OG HELLIGHED KAN INGEN SE GUD NUMMER 23 1. DECEMBER 1923 72. AARGANG INDVIELSEN AF ALBERTA TEMPEL. (Af Dr. John A. Widtsoe af de Tolvs Raad i»utah Genealogical Magazine«.) Alberta Tempel,

Læs mere

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Oprettet: 14. december 2005 Vor himmelske Faders fred og trøst kan have en helende virkning for alle, som sørger over deres kæres

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

RIGDOM. Kamp for Livet paa Grund af den Energi, de udviser. Tværtimod. NUMMER 6 15. MARTS 1929 78. AARGANG

RIGDOM. Kamp for Livet paa Grund af den Energi, de udviser. Tværtimod. NUMMER 6 15. MARTS 1929 78. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 6 15. MARTS 1929 78. AARGANG RIGDOM. (Præs. Heber J. Grant i»the Contributor«. 12. Aarg., Side 467.) Webster definerer Rigdom som»overflødig Besiddelse«(»abundant

Læs mere

LYDIGHED ER HIMLENS FØRSTE LOV. BETINGELSER FOR BORGERSKAB I GUDS RIGE. NUMMER 13 1. JULI 1927 76. AARGANG

LYDIGHED ER HIMLENS FØRSTE LOV. BETINGELSER FOR BORGERSKAB I GUDS RIGE. NUMMER 13 1. JULI 1927 76. AARGANG / / ll\w N SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 13 1. JULI 1927 76. AARGANG LYDIGHED ER HIMLENS FØRSTE LOV. BETINGELSER FOR BORGERSKAB I GUDS RIGE. Dr. James E. Talmage af de Tolvs Raad. Vi tror,

Læs mere