Virksomhedsplan Kastaniehuset. Center for uddannelse og pædagogik Netværket LUN Børnehuset Kastaniehuset Parallelvej Lyngby

Transkript

1 Virksomhedsplan Kastaniehuset Center for uddannelse og pædagogik Netværket LUN Børnehuset Kastaniehuset Parallelvej Lyngby

2 Forord: Virksomhedsplanen er personalets og forældrebestyrelsens interne styrings- og arbejdsredskab. Virksomhedsplanen er tilgængelig for alle interessenter, der ønsker indsigt i institutionens metode til at planlægge, strukturere, evaluere, og reflektere over vores værdier og den pædagogiske praksis Virksomhedsplanen er udarbejdet af ledelsen i institutionen med afsæt i fælles beslutninger truffet i personalegruppen. Samt i dialog med forældrebestyrelsen. Virksomhedsplanen er udarbejdet i henhold til: Politiske og forvaltningsmæssige udvalgte indsatsområder LUN-netværkets udvalgte indsatsområder Kastaniehusets udvalgte indsatsområder Virksomhedsplanen er opdelt i to hovedområder. En principdel der indeholder oplysninger om institutionen samt værdier og den ledelsesmæssige tilgang. En udviklingsdel der indeholder indsatsområder samt en sammenfatning til brug for personalet og forvaltningen. Med venlig hilsen Rikke Laugesen Leder 2

3 Indholdsfortegnelse Virksomhedsberetning 2014 side 4 Principdel side 5 Praktiske oplysninger side 5 Lukkedage side 5 Dagsrytme side 6 Værdigrundlag side 7 Ledelse side 8 Udviklingsdel side 11 CUPs udvalgte indsatsområder side 11 Hvor er vi på vej hen? side 13 Fælles indsatområder i LUN side 14 Kastaniehusets udvalgte indsatsområder side 19 Budget 2015 side 21 Sammenfatning af virksomhedsberetning side 22 Ordforklaring side 23 3

4 Virksomhedsberetning 2014 I 2014 er der kommet ny leder i Kastaniehuset. Rikke Laugesen startede i september. Leder og medarbejdere har derfor skulle lære hinanden at kende. Der er i Kastaniehuset arbejdet med forskellige indsatsområder i de foregående år. For at få skabt en rød tråd i kommunens og institutionens indsatsområder vil vi de kommende år fortsætte vores arbejde med at koble værdier, menneskesyn og visioner med husets hverdagspraksis, for at sikre et udviklende læringsmiljø for både børn og voksne i Kastaniehuset. I året der er gået har personalegruppen arbejdet med kommunikation - anerkendelse i børnehøjde og udarbejdet institutionens værdigrundlag. Ligeledes er der udarbejdet en sorg og kriseberedskabsplan. Ledelsesmæssigt har der været en del opfølgning på børnesager og ændringer af arbejdsgange. f Pædagogisk har personalet arbejdet med cirkus total (førskolegruppen) og der har været fokus på samlingsstunder, hvor der er lavet ændringer, som skaber mere ro og fordybelse for børnene. Vi har haft særlig fokus på hvordan vi pædagogisk kan skabe rammer der inkludere hele børnegruppen og hvad pædagogens rolle er i dette. Da institutionen har ny ledelse vil vi have fokus på det fremadrettede arbejde og ikke evaluere på tidligere års indsatsområder. Vi vil dog forholde os til de politisk besluttede områder i sammenfatningen bagerst i virksomhedsplanen. 4

5 Principdel Præsentation af institutionen Kastaniehuset er en lille institution med plads til 52 børn fordelt på 3 stuer. 2 børnehavegrupper og 1 vuggestuegruppe. Institutionen ligger tæt ved Lyngby station, med gode transport muligheder. Institutionen har eksisteret i over 40 år og har til huse i hyggelig gammel bygning. Institutionen har en skøn stor legeplads og ligger tæt på grønne områder. Institutionen er en ud af 8 institutioner i LUN netværket (Lyngby-Ulrikkenborg netværket), som samarbejder gennem netværksledelse. Denne ledelsesform rummer både vidensdeling, sparring og fælles ledelses ansvar på tværs af institutionerne, herunder også at arbejde med en fælles indsats omkring inklusion og natur. Praktiske oplysninger Adresse: Parallelvej Kongens Lyngby Telefon: E mail: Leder: Rikke Laugesen rikhl@ltk.dk Souschef: Trine Lorck trlo@ltk.dk Åbningstid: Mandag til torsdag Fredag Ved særlig behov for pasning kan der holdes åbent til kl om torsdagen Hjemmeside: Normering: 40 børnehavebørn 12 vuggestuebørn Lukkedage maj 28. december 29. december 30. december 5

6 Dagsrytmen Kl Kl De første børn kommer og mødes i vores vuggestuegruppe, hvor der er morgenmad og morgenhygge. Børnene er på deres egne stuer og leger. Personalet er sammen med børnene og modtager de børn der ankommer. Kl Samling. Børnene samles i mindre grupper hvor de synger, læser historier, taler om dagen der kommer m.m Vuggestuebørnene spiser brød og drikker vand. Kl frokost Aktiviteter Kl Alle børn spiser frokost på deres stuer. Vuggestuen ca. kl børnehavne ca. kl Kl Aktiviteter/sovestund Kl Kl Frugt. I dette tidsrum tilbydes alle børn brød, frugt og vand (se frugtordning) Når det er sommer og godt vejr spiser vi alle sammen udenfor. Når det er koldt spiser børnene på hver deres stue. På hver stue er der et bord hvor børnene på skift kommer og sidder og spiser. På den måde kan de bedre gå til og fra uden afbrydelse i legen. Børnehavebørnene samles på en stue hvis de ikke er på legepladsen. 6

7 Værdigrundlag I Lyngby Taarbæk kommune arbejder vi ud fra de fælles værdier Anerkendelse Fællesskab Forældreansvar Demokrati Kvalitet I Børnehuset Kastaniehuset har vi valgt ligeledes at have særlig fokus på følgende værdier: Respekt Dialog Faglighed Vores mål er, at vi med udgangspunkt i disse værdier vil sikre en hverdag hvor der er plads til alle børn og voksne der færdes i huset. Respekt: Det er vores ambition at møde alle med åbenhed og imødekommenhed. Vi vil sikre at alle børn og forældre bliver mødt ligeværdigt. Vi ønsker at anerkende alle børn så de kan bevare deres integritet. Dette vil vi gøre ved at tilstræbe at alle børn bliver set og hørt. Vi vil være åbne for forskellighed og rumme den mangfoldighed af børn og voksne der kommer i vores daginstitution Dialog: Vi tilstræber at have en dialog der sikre et samarbejde der fremmer trivsel for både børn og voksne. Vi vil være imødekommende for alle der færdes i huset og ønsker at alle skal føle sig set og hørt igennem en ligeværdig og anerkendende dialog. Faglighed: Det er vores ambition at være refleksive og engagerede medarbejdere der med en høj faglighed kan sikre, udviklende læringsmiljøer for børnene. Vi vil være nysgerrige og sikre en sparring og vidensdeling der kan videreudvikle vores faglighed. 7

8 Ledelse I Kastaniehuset arbejder vi med ledelse ud fra Kommunes ledelsesgrundlag og perspektiver på ledelse. Derudover har vi særligt fokus på personaleledelse og synlighed i ledelsesopgaverne så der er sammenhæng for personalet i de opgaver der stilles både fra politisk, kommunalt og institutionsniveau. Ligeledes har vi opmærksomhed på hvilken ledelsesmæssig mission, vision og målsætning der er. Dette for at, synliggøre opgaveløsninger og prioriteringer i samarbejdet. Vi har ydermere opmærksomhed på menneskesyn og læringsgrundlag - hvilket skal implementeres i personalegruppen. Personaleledelse: Det er ledelsens opgave at møde personalet som en autentisk, troværdig person der viser respekt for den enkeltes integritet. Være lyttende og anerkendende i det professionelle møde. Viser interesse for den enkelte medarbejder og er opmærksom på den daglige trivsel. Ser ressourcer frem for mangler. Er rollemodel på både det sociale og faglige felt. Ønsker at tage den andens perspektiv. Skabe meningsfuldhed i arbejdet. Pædagogisk sparring/ledelse. Overordnet ledelsesopgaver: Kontakt til bestyrelsen og forvaltningen og andre instanser. Skabe sammenhæng mellem institutionens pædagogiske værdier og den enkelte medarbejders kompetencer. Håndterer loyalitetsdilemmaet mellem institutionshensynet, det pædagogiske virke og det overordnede politiske system, herunder udefra kommende beslutninger. Prioritering i forhold til hvad der skal vælges til og fra. Ansvarlig for at vi når vores mål. Økonomi- og budgetstyring. Skabe tydelighed i arbejdet. Sætte fokus og skaber rammer for faglig udvikling og refleksion for det pædagogiske personale Ledelse er først og fremmest at skabe rum og mulighed for at andre kan lede sig selv. 8

9 Mission Vores opgave er at skabe en daginstitution for alle børn i alderen 0-6 år. Vi vil skabe en daginstitution, hvor der er særligt fokus på relationer og anerkendende pædagogik. Vi vil sikre, at alle børn i institutionen har en hverdag der udover at være tryg og tillidsskabende samtidigt giver børnene indblik i den verden, de lever i. Vi vil have opmærksomhed på dannelse og udvikling, så børnene ved skolestart, har en forståelse for de sociale og individuelle aspekter af tilværelsen. Vision Visionen for Kastaniehuset, er at skabe en daginstitution, der med udgangspunkt i et ressourceorienteret menneskesyn, vil være kendt for høj faglighed og kvalitet. Vi vil sikre fagligheden og kvalitet gennem en refleksiv praksis. Vores faglighed vil bygge på evnen til at indgå i relationsarbejde, evnen til at skabe øjeblikke af mening og forståelse, i det mellemmenneskelige møde og en medmenneskelighed der bygger på omsorg og nærvær. Vi vil være innovative og skabe udviklende læringsmiljøer for børn og medarbejdere samt se efter potentialer og kompetencer hos alle. Vi vil være et fællesskab med plads til forskellighed, der bygger på dannelse og demokrati som udgangspunkt for en etisk forståelse, af sameksistens i institutionen. Målsætning Vores mål er, at alle børn der forlader institutionen har fået større kendskab til egne iboende kompetencer og resurser. At hvert barn formår at indgå i et givtigt socialt fællesskab og sprogligt kan gøre sig forståelig og erkende på et emotionelt plan. Overordnet menneskesyn og læringsgrundlag Vi opfatter mennesket, som et grundlæggende socialt individ, hos hvem nysgerrighed og empatiske egenskaber er medfødte. Mennesket er fra fødsel et selvregulerende og relationelt væsen. Vi ser den enkelte som et kreativt væsen med ubevidste resurser som vi ønsker at støtte i den personlige udvikling. Vi antager at menneske og omgivelser påvirker hinanden i en dialektisk (modsætningsfyldt vekselvirkningsproces) proces. At mennesket påvirkes af omgivelserne men også kan ændre disse. At mennesket skaber, genskaber og forandrer livsbetingelserne. Der er tale om en skabelsesproces som, sker i samarbejde og ud fra kollektive ideer. Pædagog og barn samarbejder og lærer begge noget af hinanden. Opmærksomhedspunktet er magtperspektivet som ligger i at pædagogen skal gøre relationen mellem sig og barnet/ forælder symmetrisk. Dette danner rammen for både den ledelsesmæssige, faglige og pædagogiske tilgang i institutionen. 9

10 Med dette menneskesyn ønsker vi at skabe en hverdag der kan danne grobund for en udvikling hos børn og voksne i en bredere forstand der hjælper den enkelte til at begå sig i en postmoderne globaliseret verden, samt at skabe rammer der kan hjælpe den enkelte til at opdage sig selv og verden omkring sig. Værdierne i disse antagelser bygger på samtale, fælles forståelse, samarbejde og ligeværdighed. Med baggrund i dette menneskesyn tilstræber vi at følge Lyngby Taarbæk kommunes læringsgrundlag som ser læring som noget der sker i praksis og i relationer, når børnene er aktive i meningsfulde aktiviteter i samspil med andre børn eller voksne. At læring bygger på aktiv deltagelse, der giver mening for den enkelte. Læring har størst mulighed for at ske, når det tager afsæt i barnets forudsætninger, som er det barnet alene kan eller ved. Læringen foregår i barnets nærmeste udviklingszone. Potentialerummet, der er det stofområde, barnet lige præcis ikke kan eller ved noget om. Læring kan her fremmes gennem interne og eksterne faktorer som nysgerrighed eller tilstedeværelse af en anden mere kompetent person, fx en voksen eller et andet barn. Det vil sige, at der skal igangsættes en passende forstyrrelse for at aktualisere barnets potentialer 1 1 LTKs læringsgrundlag findes på 10

11 Udviklingsdel CUP`s udvalgte indsatsområder Pædagogisk kvalitet og synlig læring. Implementeringen af LTK læringsgrundlaget. For at sikre udvikling og kvalitetsløft af den pædagogiske praksis vil vi i de kommende år have fokus på at skabe sammenhæng i de allerede eksisterende tiltag der har været i Lyngby Taarbæk kommune, samt de politiske beslutninger. Vores indsatsområde vil være: Kerneopgaven Synlige læringsmiljøer Igennem dette forventer vi at skabe en daginstitution med fokus på højnelse af kvaliteten og skabe et grundlag for et dagtilbud i fortsat udvikling Kerneopgaven Mål: Målet er at skabe en fælles bevidsthed om hvad kerneopgaven er, så vi får en klar definition af hvad det er vi skal lykkes med sammen. Herunder at skabe en fælles pædagogik for hele huset. Handleplan: På den pædagogiske lørdag i efteråret 2015 vil vi arbejde med at finde frem til vores fælles forståelse af kerneopgaven. Vi vil se på hvad vi gør i det pædagogiske arbejde og hvorfor vi gør det. Vi vil ligeledes tage udgangspunkt i can.psych. Ph.D. Søren Smidts tilgang til den pædagogiske hverdag. Leg, rutiner og aktiviteter. Evaluering: Evaluering vil finde sted i december Synlige læringsmiljøer Mål: Målet er at skabe et læringsmiljø hvor det er synligt for børnene hvad de foretager sig. At de igennem en tilrettelagt pædagogisk hverdag får en bevidsthed om egen læring. Ud fra alder og udviklingstrin bliver mødt med meningsgivende rutiner, aktiviteter og legemuligheder. Handleplan: I februar 2015 starter vi med at se på indretningen af institutionen. Fra at alle stuer har indrettet sig efter deres børnegruppe vil vi finde frem til en indretning der styrker læringsmiljøerne og derigennem have fokus på børnenes ressourcer og udviklingsområder. Det vil vi gøre ved at funktionsopdele institutionen. Der er nedsat en gruppe der ser på indretningen og hvilke funktioner der er behov for, for at skabe det bedst mulige læringsmiljø ud fra de rammer 11

12 der er. Med udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer vil vi i de kommende år indrette institutionen, så vi samtidig sikre et hverdagsmiljø der styrker børnenes udvikling igennem legen. I juni 2015 træffes der endelig afgørelse om hvilke funktioner der skal være i institutionen hvorefter der udarbejdes en handleplan for de kommende 1½ år. Evaluering: Evaluering vil være en løbende proces. I det kommende år skal det tages op på hvert andet personalemøde. Den endelige evaluering vil foregå slut

13 Hvor er vi på vej hen? Visuel fremstilling Fælles retning Værdier menneske og børnesyn vision mission principper læringsgrundlag Kerneopgaven Leg læring omsorg socialisering dannelse Værktøjskassen SAL AL Målsætning Forebygge negativ social arv og eksklusion. Understøtte, barnets udvikling/læring. Fokusområder Læreplaner Leg Rutiner Aktiviteter Læringsmiljø Funktionsopdelt indretning 13

14 Fælles indsatsområde i LUN Inklusion 2015 Med baggrund i netværkets fælles inklusionspulje, har vi i LUN i år valgt at have fokus på begrebet anerkendelse. Det vil vi have i samarbejde med psykolog og samarbejdspartner Lene Gundersen, samt Søren Smidt, som er Cand.psych. Vi ønsker at Lene Gundersen og Søren Smidt tilsammen kan give vores dagtilbud en mere nuanceret tilgang til pædagogikken og derigennem skabe mere og bedre inklusion. Mål: Anerkendelse er et begreb med mange ansigter mange definitioner og medbetydninger. Formålet med forløbet i institutionerne er at opkvalificere medarbejdernes forståelse af dette lidt abstrakte og ukonkrete begreb. Det er hensigten, at forløbet skal understøtte et nuanceret og kvalificeret dagligt arbejde med anerkendelse, og skal gerne kunne opkvalificere medarbejdernes arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer. Indhold: Forsøget på at opkvalificere medarbejdernes forståelse og anvendelse af anerkendelsesbegrebet vil ske gennem kobling mellem 1) teori og 2) medarbejdernes konkrete hverdag. Teori: Medarbejderne skal understøttes i deres teoretiske forståelse af anerkendelsesbegrebet. Dette skal bl.a. ske via en gennemgang af det teoretiske landskab vedr. anerkendelse. Derudover vil forløbet også belyse nogle af de dilemmaer, som kan følge i kølvandet på anerkendelsesbegrebet. Således vil der også blive inddraget kritiske perspektiver på anerkendelse. På denne måde understøttes en nuanceret forståelse af begrebet. Denne nuancering af begrebet, at kende anerkendelsens for- og bagside, har til formål at skabe de bedste forudsætninger for et kvalificeret og nuanceret arbejde med anerkendelse i vores institutioner. Praktisk: Medarbejderne skal understøttes i deres pædagogiske arbejde med anerkendelse. Forløbet vil derfor sætte fokus på, hvordan anerkendelse (og anerkendelsens dilemmaer) ser ud i praksis. Ud fra tanken om, at vi bedst lærer, når det teoretiske bliver nærværende, vil både observationer fra dagligdagen i den enkelte institution, samt dialog med og blandt personalet prioriteres i forløbet. Form: Som i sidste runde omkring social inklusion, vil forløbet tage form således, at Lene Gundersen observerer medarbejdernes praksis i løbet af dagen. Samme aften på et personalemøde vil vi i fællesskab med Lene Gundersen forholde os til anerkendelsesbegrebet. Dette med henblik på at styrke forbindelsen mellem teori og praksis bedst muligt. Lene Gundersen vil føre os igennem en aften 14

15 P-mødet indbefatter: En teoretisk opridsning af anerkendelsesbegrebet, herunder belysning af de dilemmaer, der kan opstå i arbejdet med anerkendelse Inddragelse af hverdagseksempler fra pædagogernes praksis Dialog omkring begrebet og dets ansigt(er) i den enkelte institution Det vil på p-mødet blive prioriteret, at medarbejderne får mulighed for dialog. Dette prioriteres ud fra en forståelse af, at medarbejdernes forståelse af anerkendelse på et teoretiske og praktisk plan bedst udvikler sig, hvis deres egne perspektiver og erfaringer bliver sat i spil, og hvis de selv får mulighed for at levendegøre begrebet gennem egne formuleringer. Tidsramme: Forløbet afvikles i efteråret Alle institutioner har en hel dag med Lene Gundersen Tidsrammen for den enkelte dag er: Observation fra til Personale-møde fra til Evaluering: Vi evaluerer i LUN og ligeledes i personalegrupperne i de enkelte huse Økonomi/ressourcemæssige konsekvenser: Netværkspuljen betaler forløbet med Lene Gundersen Det kræver at alle huse afsætter et af deres personalemøder til Lene Gundersen. Mål: Invitere oplægsholder Søren Smidt (Cand.psych. og ph.d) til et fælles aftenforedrag. Aftenen vil være for både pædagoger og medhjælpere. Mødet tager afsæt i Anerkendelse Ta`r ikke tid. Den giver mere tid. Igen med afsæt i et inkluderende perspektiv. Søren Smidt kan give vores personalegrupper ny inspiration til konkret at arbejde med anerkendelse i dagligdagen. Søren Smidt vil komme med redskaber til hvordan vi kan forbedre den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene igennem konkrete tiltag. Hvor vi ofte arbejder med begreber af mere udefinerbar størrelse tager Søren Smidt udgangspunkt i dagligdagens rutiner og hvordan vi kan bruge disse til at skabe læringsrum, der allerede eksisterer og som samtidig er meningsfulde for børnene. Handleplan: Søren Smidt holder foredrag den 19. maj 2015 Søren Smidt`s oplæg kommer til at kredse om anerkendelsesbegrebet, historie, videnskabelighed og hvordan ser den ud i praksis. Hvordan findes der tid i den pædagogiske praksis til at undersøge og bekræfte det enkelte barns følelser og behov i en hektisk hverdag? Hvis barnet bliver set, og den voksne undersøger, hvad det handler om, kan barnet nemmere komme videre 15

16 Evaluering: Vi evaluerer i LUN Økonomi/ressourcemæssige konsekvenser: Netværkspuljen til inklusion Et ekstra aftenmøde for alle personaler. Ekstra timer eller afspadsering Natur 2015 I institutionerne fortsætter vi arbejdet med Ro I Naturen, som blev igangsat i Både i form af konkrete ture, efter Ro I Naturen konceptet, men også ved at lade det vi lærte i forløbet indgå i de ture og naturaktiviteter vi ellers laver. Den enkelte institution beslutter selv omfanget af ture. Det at arbejde med ro, og at have god tid, giver børnene bedre muligheder for at være opmærksomme og nysgerrige, netop det vi vil beskæftige os med i et forløb omkring science og pædagogik: Forforståelse Børn er fra fødslen optaget af at lære, af at opnå virtuositet og selvstændighed samt af at komme til at forstå deres omverden. De fødes som antropologer og sprogforskere, og snart får de også naturvidenskabelige interesser. De søger aktivt efter mønstre i alt det, der foregår omkring dem, de danner hypoteser og tester dem og leder efter forklaringer. De er mønstersøgende i deres arbejde med at organisere, kategorisere og forstå alting i verden. De konkrete oplevelser er grundlaget for at opnå viden og bevidsthed om verden, en viden og bevidsthed som gør børnene i stand til at undre sig og stille nye spørgsmål. Det er de voksnes opgave at få øje på / opdage, hvad det er for en del af verden, børnene lige nu er optaget af at blive klogere på og dernæst at stille materialer, redskaber, muligheder, tid og sig selv 16

17 og deres viden til rådighed for børnenes konkrete arbejde. Samt undervejs i børnenes arbejde at hjælpe dem videre, f.eks. gennem brug af hjælpesætninger. Det handler om pædagogik, det handler om mødet med barnet! Og det skal handle om de helt små ting i hverdagens praksis og i de tilrettelagte aktiviteter! Mål: Målet med projektet er at gøre de voksne bedre til at opdage og understøtte børns naturvidenskabelige nysgerrighed. Både i forhold til at kunne igangsætte aktiviteter og projekter men også i forhold til at kunne gribe øjeblikket, og barnets undren her og nu. Indhold: Vi får Jytte Hare, pædagog der tidligere har deltaget i et udviklingsprojekt omkring science, til at hjælpe os med projektet. Hun laver observationer af hverdagens praksis, deltager på personalemøder i de enkelte institutioner, og er efterfølgende sparringspartner, i forhold til det konkrete fokus institutionen vælger. Arbejdsmetoden lægger sig tæt op ad den aktionslæringsmodel vi arbejder med i hele Lyngby Taarbæk Kommune. Evaluering: Vi evaluerer i LUN og med personalegruppen i de enkelte institutioner. Økonomi/ ressourcemæssige konsekvenser Netværkspuljen betaler forløbet med Jytte Hare, og kan i begrænset omfang understøtte Ro I Naturen ture med f.eks. vikardækning eller erfaren tur-makker. Fælles indsatsområde i LUN Med baggrund i de fælles puljer omkring inklusion og natur har vi valgt at samarbejde med Louise Friis, som er designer af pædagogiske og æstetiske læringsrum. Mål: Målet med projektet er at Louise Friis i samarbejde med pædagogerne i husene, skal designe nye spændende rum hvor børnene kan sanse, lege og lære. Det vil være forskelligt fra institution til institution hvilke rum der er i spil da det kommer an på hvilke legezoner der mangler i de forskellige huse. Ens for alle er at vi ønsker skærpet opmærksomhed på de æstetiske læringsrum, så vi derigennem kan udvikle en større bevidsthed for pædagoger omkring inklusion i relation til indretning og hvordan et øget kendskab til indretning kan skabe nye pædagogiske indfaldsvinkler. De erfaringer pædagogerne får med at arbejde i det nye rum, kan overføres og inspirere til indretning af andre rum i husene. Målet er ligeledes at have fokus på samspillet mellem æstetik, struktur og orden. Indhold: Med hjælp fra Louise Friis og fælles refleksionsspørgsmål har pædagogerne udvalgt et rum, de mener vil kunne blive optimeret til en bedre understøttelse af leg og læring. Projektet startede med at pædagogerne har været opmærksomme på om rummet skulle understøtte ro, fordybelse eller motorik. Derefter har Louise lavet et designforslag som er godkendt af ledelsen af hver institution, hvorefter den kreative proces har været Louise Friis`opgave i tæt samarbejde med personalet. Tidsramme: 17

18 Forløbet vil løbe fra januar 2015 til oktober Hver institution vil have Louise tilknyttet huset i ca. en måned. Evaluering: Vi vil evaluere i Lun når forløbet er slut. Derudover vil hvert hus evaluere deres eget forløb inden da. Økonomi: Natur og inklusionspuljerne betaler Louise Friis timer: Hvert hus betaler selv for materialer. 18

19 Kastaniehusets udvalgte indsatsområder Strukturændring På nuværende tidspunkt sker der en ændring i strukturen hvert år når skolebørnene forlader institutionen. 1.maj 2015 ændrer vi strukturen i institutionen. Fra at have aldersopdelte grupper vil vi have blandet børnegrupper. 1 vuggestuegruppe 0 til 3 år 2 børnehavegrupper 3 til 6 år Mål: Vi vil skabe en organisering der sikrer en kontinuerlig struktur for både børn og voksne. For herved at sikre trivsel og udvikling for både børn og voksne i børnehuset. Ligeledes, ønsker vi at have fokus på pædagogisk faglighed, som kan være med til at understøtte et rigt og udviklingsorienteret pædagogisk miljø. Derudover skabe rum for øget samarbejde i personalegruppen, hvilket giver en større mulighed for faglig sparring. Handleplan Vi vil i fællesskab på personalemøder og personalelørdage arbejde med ændring af strukturen. På den pædagogiske lørdag i februar 2015 vil vi arbejde med: Forandringsprocesser og igennem tilrettelagte metoder finde frem til hvilken vej vi skal gå. Vi vil have opmærksomhed på børns trivsel og samarbejde Styrkelse af pædagogik Styrke det tværfaglige samarbejde Styrke fællesskabet på tværs af børnegrupperne i hele børnehuset. Selve organiseringen hænger sammen med funktionsopdelingen. Evaluering Der vil ske en løbende evaluering på personalemøderne. På hvert personalemøde vil der være afsat tid til at tale om justeringer. Selve organiseringen vil være en fortløbende proces. Inden afslutningen af 2016 vil vi i fællesskab lave en evaluering af hvordan det er gået med. Opdeling af børn organiseringen af aldersopdelte grupper Personaletrivsel i den nye struktur Menneskesyn og læring I de kommende år vil vi arbejde med institutionens fælles menneskesyn. Menneskesynet er grundlaget for vores tilgang til al pædagogik og vores relationelle tilgang til børnene. Mål: Vi vil skabe en fælles forståelse af hvordan vi anskuer børn og igennem dette få integreret vores forståelse af læring i institutionen. 19

20 Handleplan: I foråret 2016 vil vi arbejde med menneskesyn og læring på vores pædagogiske lørdag. Igennem tilrettelagt program vil vi gå i dybden med forståelsen af menneskets/barnets evne til at tilegne sig ny viden. Samt barnets iboende nysgerrighed som drivkraft for det pædagogiske relationsarbejde og forståelsen for det nuværende øjeblik. Dette kobles til vores arbejde med kerneopgaven og vores fokus på Søren Smidts opdeling i pædagogikken aktiviteter, rutiner og leg. Evaluering: Evaluering finder sted i efteråret Samlet oversigt over indsatsområder i Kastaniehuset Indsatsområder Dato for påbegyndelse Evaluering Strukturændring P-lørdag februar 2015 Efterår 2016 Kerneopgaven p-lørdag efterår 2015 December 2015 Synlige læringsmiljøer Fortløbende proces Slut 2016 Menneskesyn og læring p-lørdag forår 2016 Efterår

21 Budget 2015 Udmeldt budget 2015 Udmeldt budget unden moms Teater Ikke fleksibel Løn fleksibel Grundtilskud fleksibel Øvr. Børnerelaterede udgifter Fleksibel/delvist Ledelse Ikke fleksibel I alt Forventede refusioner Forventede budget Budget 2015 Løn Personale fastansatte Vikar /vikarbureau Teater Grundtilskud/øvr. Børne. Udgif Rengøringsselskab Forplejning - køkken Inventar Kontor/telefon/It Beskæftigelsesmaterialer Arrangementer Grunde og bygninger Bleer m.m Diverse Ledelse I alt

22 22

23 Ordforklaring SAL: Systemisk Analyse af Læringsmiljøer Principperne i SAL-modellen er redskaber til at anvende den viden, som pædagoger allerede bruger i hverdagen. Her tænkes på viden om metoder, strategier, normkrav, værdier, holdninger og materialer, der er virksomme i arbejdet med at skabe forandringer grupper af børn i vanskeligheder. AL: Aktionslæring Metoden er en handlingsorienteret tilgang til dels at undersøge og udvikle den diadaktiske/pædagogiske praksis og dels at sætte fokus på de professionelle aspekter af en kompleks virkelighed. Netværksledelse: I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne organiseret i netværkledelsesstruktur. For Børnehuset Kastaniehuset betydet det, at vi er en del af et netværk der består af 8 dagtilbud i alt. Vores netværk hedder LUN Lyngby/Ulrikkenborg netværk. Forpligtende netværk er en fast og obligatorisk samarbejdsstruktur mellem ligeværdige kommunale dagtilbud med egen ledelse, budget og forældrebestyrelse, som samarbejder om bestemte opgaver i det enkelte dagtilbud, mellem dagtilbuddene og i forhold til omverdenen. Forpligtende netværksledelse er dermed både en ledelsesform og en samarbejdsstruktur, der omfatter hele dagtilbuddet og har betydning for alle i og omkring dagtilbuddet souschefer, medarbejdere, børn og forældre og for samspillet med forvaltningen og andre kommunale aktører. Forpligtelsen rækker således ud over deltagelses- og mødepligten. Lederne har sammen ansvar for netværkenes fællesskab, funktion og opgavevaretagelse, herunder fælles udvikling, opgaveløsning, uddelegering af ledelsesansvar og ledelsesopgaver, kommunikation, møde- og projektafvikling, samarbejde med andre mv. Det indebærer endvidere, at alle dagtilbud bidrager med ressourcer som kompetencer, viden, tid og økonomi til netværket. Netværkenes forpligtelser indeholder både gensidige forpligtelser mellem lederne og egne dagtilbud og administrative eller politisk fastsatte forpligtelser. Forpligtelserne vil fremgå af netværkets kontrakt. De otte dagtilbud i LUN er: Trinbrættet, Bondebyen, Andedammen/papillon, Børnely/Ulrikke, Firkløveren, Hjortholm, Klokkeblomsten og Kastaniehuset. 23