1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Transkript

1 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter: 1. Praktikstedsbeskrivelse Beskrivelse af praktikstedet 2. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for første praktikperiode 3. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for anden praktikperiode 4. Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplan for tredje praktikperiode 5. Praktikstedsbeskrivelse Liniefag og specialisering Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: SFO Margretheskolen Adresse: Margrethevej 7, Gundsømagle 4000 Roskilde Tlf.: adresse: gittebe@roskilde.dk Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Gitte Bak Eliassen Fysiske rammer, ude og inde: Sfoen er fysisk opdelt i to afdelinger. Lokalerne Faciliteter (herunder faciliteter i er SFOéns egne, men benyttes lejlighedsvis af mindre grupper til undervisning i skoletiden. lokalområdet) Margretheskolens SFO er opdelt i 2 afdelinger Margureritten og Mælkebøtten. Børnene har base i Mælkebøtten i 0., 1. og 2. kl. mens 3. kl. har deres eget lokale i Margueritten. Lokalerne er indrettet til hver deres funktion. Eksempelvis er der i Margueritten cafe/alrum, hvor 3. kl. holder til. Der er desuden stillerum, Wee-rum og 3 værksteder: træværksted, maleværksted og kreativt / sy-værksted. I Mælkebøtten har alle børn garderobe, og det er her børnene taster sig ind/ud på tabulex. Desuden er der Wii-rum, nyindrettet abe-rum, dukkekrog og flere områder til leg og hygge, samt et cafe-område Vi har 2 legepladser: Gården med legehuse, 1

2 klatrestativer, bålplads og en stor mobil boldbane. og Haven med meget beplantning og store træer, boldbaner, klatreredskaber, legehuse, bålplads mv. I vinterperioden benytter vi os desuden meget af skolens hal, hvor vi laver forskellige lege og boldspil. Også skolens festsal og andre lokaler kan være til vores disposition. fx sløjd og billedkunst.. Vi ligger tæt på Roskilde fjord og har muligheder for ture til skov, fjord, mose mv. Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. SFO Margretheskolen har p.t. ca 160 børn år. Vi har tidlig skolestart, hvilket vil sige, at børnene begynder i SFO 1. Maj, det år de skal i 0. kl - 3. kl. slutter således også 1. Maj. Børnene kommer med få undtagelser fra lokalområdet Gundsømagle, som har landsbymiljø, villakvarterer og andels- og lejebolig-områder. Børnene kommer hovedsalig fra velfungerende familier. Vores fokusområde i pædagogikken er: Tryghed, kreativitet og social kompetence. Udover forskellige værkstedstilbud har vi tradition for at arbejde meget med udeliv og idrætsprægede lege og aktiviteter. Der er vide rammer for den studerendes muligheder hvad angår pædagogiske projekter. I Mål- og indholdsbeskrivelse i Skolefritidsordningen kan man læse, at Roskilde kommune arbejder på en sammenhængende børnepolitik med fokus på 1. Tidlig indsats. 2. Lokale løsninger. 3. Sammenhæng i overgange. Med den nye folkeskolelov gældende fra aug imødeser vi en del forandringer i vores hverdag, bla med øget deltagelse i børnenes skoledag og kortere SFO-tid. I institutionens værdigrundlag er der 3 nøgleord: Kreativitet, tryghed og social kompetence. Vi arbejder med disse begreber som grundlag for det daglige arbejde. Vi tager udgangspunkt i, at tiden i SFO en er børnenes fritid. Vi skaber rammer for aktivitet og leg og udbyder forskelligartede aktiviteter, som børnene kan deltage i. Eksempelvis værkstedsaktiviteter, idræts- og legeprægede aktiviteter i skolens hal og festsal, madlavning på bål) Vi er ofte igangsættende, men støtter også gerne børnenes egne initiativer og kreative ideer. En del børn har brug for særlig støtte. Her arbejder vi med LP-modellen og med den 2

3 Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: inkluderende tankegang. Vi er opdelt i årgangsteams, dvs, at 2 pædagoger er ansvarlige for årgangens trivsel og har den primære kontakt til lærere, forældre og andre samarbejdepartnere. For at skabe tryghed i hverdagen følger disse primærpædagoger børnene gennem alle 4 år i SFO en. Der er personalemøde hver torsdag formiddag for hele SFO-personalegruppen. Vi har samarbejde med de forskellige klassers lærere. Der afholdes team-møder med lærerne på den årgang, man er tilknyttet hver uge. Vi afholder fælles skole/hjem/sfo-samtaler en gang årligt, og det desuden kutyme at mødes i hverdagen, når der er behov. Vi samarbejder med psykolog og andre fagpersoner i det tværfaglige team omkring børn i vanskeligheder fx specialpædagogisk rådgivning. I SFO en er vi 14 ansatte. ( l leder, 7 pædagoger (hvoraf to er ansat deltids som morgenåbnere) og 6 medhjælpere + en studerende) Praktikvejleder er Kaja Almst uddannet 1982 fra Seminariet for Fritidspædagoger i Vanløse. - Har praktikvejlederkursus 1 og 2 (14.dages). Har været ansat på stedet siden

4 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b)samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c)kommunikation, samspil Uddannelsesplan første praktikperiode a. Den studerende bliver tilknyttet den årgang (2 klasser), hvor vejlederen er primærpædagog. Dette skaber mulighed for at lære denne årgang bedre at kende. Hermed skabes mulighed for, at den studerende kan observere børnene, og herigennem se deres roller i klassesammenhæng. Måske ser den studerende et eller flere børn som kunne være aktuelle at arbejde videre med i et planlagt pædagogisk forløb, for derved at fremme de enkelte børns ressourcer, og derigennem styrke relationsdannelsen. b. Gennem et pædagogisk forløb skabes bevidsthed om vigtigheden af den studerendes egen rolle i relationen til de børn der arbejdes med. Ved at der er skabt en grundlæggende tillid og tryghed, gives der mulighed for at den studerende hjælper børnene i deres udvikling. Det kan være personligt, motorisk, evne til at indgå i sociale sammenhænge. c. Gennem de daglige aktiviteter og samværet på institutionen vil de studerende opøve deres kommunikationsevner og deres samspil med børn og voksne. De vil også komme til at indgå i konfliktsituationer med børnene. Her skal de studerende hjælpe børnene med at forstå hinanden, og sikre en hensigtsmæssig løsning på konflikten. Her inspireres vi af 4

5 og konflikter i relationen d)magt og etik i relationer Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? mediations-metoden på institutionen. d. De studerende skal først og fremmest være supervisere for børnene og fremstå som det gode eksempel. I konfliktsituationer kan det være nødvendigt at bruge sin voksenmagt for at tilgodese barnets bedste i situationen. Det er vigtigt at reflektere over egen handling, hvis du er i tvivl om, om du har handlet etisk forsvarligt. Dette gennem samtale med vejleder og evt. andre ansatte. Gå aldrig hjem med en nagende fornemmelse uden at have talt om det, der skete. Vi har ofte etiske diskussioner personalet imellem. En studerende får indsigt i hvorledes en SFO fungerer. Den studerende indgår i det pædagogiske arbejde og kan drage egne erfaringer om egen og institutionens praksis. - noget om 5-10-åriges udvikling - om relationsdannelse - hvordan man indgår i en personalegruppe - om SFOens pædagogiske fokusområder: tryghed, kreativitet og sociale kompetencer. - at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske projekter. - om konfliktløsning Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Man deltager i SFOens hverdag på lige fod med det øvrige personale. Institutionens værdigrundlag gennemgås og sættes i relation til praksis. Gennem iagttagelser og diskussioner i personalegruppen og med vejleder om relevante observationer og litteratur. Den studerende deltager på det ugentlige personalemøde. Desuden i team- møder med lærere, andre faggrupper, og evt. ved skole/sfo/hjem-samtaler. Den studerende skal skrive studiejournal, som skal afleveres i uddrag til vejlederen en gang ugentlig, og som danner grundlag for drøftelser på vejledningstimerne, og som er med til at opøve evne til refleksion. Hvordan støtte den På forbesøget vises den studerende rundt på institutionen af studerendes læring på vejlederen og hilser på det øvrige personale. Forventninger til praktikken, den studerendes forudsætninger og praktikstedet? foreløbige mål drøftes ganske uformelt. Der udfyldes ansøgning Rammer for forbesøg, om straffeattest. introduktionsforløb, De første 14 dage på praktikstedet går med at finde sig tilrette og udarbejdelse af læringsmål, skabe gode relationer til børn og voksne. vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af Den studerende har gennem hele praktikken tæt kontakt med vejleder. praktikdokument, skriftlighed Yderligere er der en åben personalegruppe der gerne vil hjælpe og refleksion og støtte i hverdagen og ved opfyldelse af målene for praktikken. De studerende kan på personalemødet informere om, hvad de arbejder med p.t. i forhold til opfyldelse af deres mål, og er meget velkomne til at bringe emner op til diskussion. Vejlednings-timerne indeholder refleksion og diskussion udfra den studerendes studiejournal, hjælp til forberedelse af projekter, evaluering samt drøftelse af emner af relevans udfra praksis og litteratur 5

6 Der vil være god opbakning og vide rammer for, hvad den studerende kan sætte i værk i forbindelse med pædagogiske projekter. Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Det afhænger af den studerendes læringsmål. Den studerende er velkommen til at komme med litteratur til fælles læsning og diskussion. Eksempelvis har Grib konflikten, og uddrag fra Historien om piger og drenge. Der er skemalagt 1 time ugentligt til vejledning med vejlederen. Der er mulighed for at have vejledning med andre personaler, f.eks. med leder omkring ledelse og administration.. Praktikvejlederen vejleder i udarbejdelsen af læringsmålene og godkender disse. I samarbejde med den studerende vedligeholdes praktikdokumentet herunder læringsmålene for praktikken. Praktikvejlederen udfærdiger midtvejsevaluering og indstillingog vurderingsskema. Praktikvejlederen støtter og vejleder den studerende løbende i hverdagen. 3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Uddannelsesplan anden praktikperiode Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. Læs uddannelsesplanen for 1.praktik. Den en i vid udstrækning også gældende for 2.praktik. a. Det fremgår det af Margretheskolens mål og indholdsbeskrivelse for SFOen, hvilken rolle, vi indtager i samfundsmæssig sammenhæng. På konferencetimer belyses SFOens og pædagogens rolle i dagens Danmark på baggrund af den studerendes observationer og deltagelse i hverdagen b. Den voksne er en rollemodel for børnene og skal gennem relationer med børnene præge dem til at kunne indgå positivt i sociale sammenhænge. Begreber som tryghed, 6

7 c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse e)internt og eksternt samarbejde f)magt og etik i den institutionelle ramme kreativitet, og social kompetence er nøglebegreber. c. En kerneydelse i SFO er at skabe rammerne for en fritid med meningsfulde aktiviteter for børnene i en tryg, kreativ og socialt forpligtende atmosfære. Gennem praksis opleves, hvordan institutionens pædagogik indgår som en støtte i børnenes udvikling. En del børn viser vanskeligheder ved at indgå i sociale fællesskaber. Derfor er en væsentlig del af SFOens opgave at støtte disse børn i deres relationer til kammeraterne og til at udvikle social kompetence. Der er i stadig stigende grad krav om at arbejde inkluderende. d. På vejledningstimen gennemgås praktikstedets organisation, kultur og historie. Afdelingslederen kan på en vejledningstime varetage spørgsmål om ledelse. e. Der er personalemøde hver uge. Vi har ugentlige teammøder på årgengen, hvor vi drøfter særlige forhold og tiltag vedrørende enkelte børn eller grupper af børn. Den studerende deltager i ugentlige møder mellem SFO og lærere. Der er mulighed for at deltage i de årlige SFO/skole/hjem-samtaler (ligger om efteråret). Desuden får den studerende en fornemmelse af hvorledes vores samarbejde med eksterne partnere fungerer, gennem samarbejde med psykolog., gennem udvalg, råd og fællesarrangementer på skolen. f. At forholde sig kritisk reflekterende overfor oplevede situationer. Samt at forholde sig til egen praksis ud fra etiske overvejelser. Spørgsmål om tavshedspligt og indberetningspligt diskuteres. Skema til brug ved magtanvendelse gennemgår. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) En studerende får indsigt i hvorledes en SFO kan fungerer, og deltager i det daglige pædagogiske arbejde. Man lærer bl.a: - noget om 5-10-åriges udvikling - om relationsdannelse - om konfliktløsning - om pædagogisk praksis, organisation, struktur, ledelse, samarbejde, og arbejdsmiljø. - at planlægge, udføre og evaluere pædagogiske projekter. - om SFOens pædagogiske fokusområder: tryghed, kreativitet og social kompetence. - om hvordan handleplaner/ LP-arbejde (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) indgår i arbejdet med de enkelte børn på SFOen og i samspil med forældre og lærere.. - Man får en fast vejleder, der guider, støtter og superviserer den studerende. Derudover gennem iagttagelser og diskussioner i personalegruppen. Samt via diskussioner med vejleder om relevante observationer og litteratur. Vi forventer aktiv deltagelse på personalemøderne, samt 7

8 refleksioner over dagligdagen, møderne og børne-iagttagelser. Gennem deltagelse og engagement i hverdagens pædagogiske arbejde. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion På forbesøget vises den studerende rundt på institutionen af vejlederen og hilser på det øvrige personale. Forventninger til praktikken, den studerendes forudsætninger og foreløbige mål drøftes ganske uformelt. Der udfyldes ansøgning om straffeattest. De første 14 dage på praktikstedet går med at finde sig tilrette og skabe gode relationer til børn og voksne. Den studerende har gennem hele praktikken tæt kontakt med vejleder. Yderligere er der en åben personalegruppe der er villig til at hjælpe og støtte i opfyldelse af målene for praktikken. Den studerende må meget gerne informere på personalemøderne om, hvad de arbejder med p.t. i forhold til opfyldelse af deres mål, og er velkomne til at bringe pædagogiske spørgsmål på banen. Den studerende skal skrive studiejournal, som afleveres i uddrag til vejleder hver uge forud for vejledningstimerne. Vejlednings-timerne indeholder refleksion og diskussion udfra studiejournalen, hjælp til forberedelse, evaluering samt drøftelse af emner af relevans udfra praksis og litteratur Der vil være god opbakning og vide rammer for, hvad den studerende kan iværksætte af pædagogiske projekter. Anbefaling af faglitteratur Det afhænger af den studerendes læringsmål. Den studerende er velkommen til at komme med litteratur til fælles læsning og diskussion. Eksempelvis har Grib konflikten, og uddrag fra Historien om piger og drenge været relevant. Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) På forbesøget vises den studerende rundt på institutionen af vejlederen og hilser på det øvrige personale. Forventninger til praktikken, den studerendes forudsætninger og foreløbige mål drøftes ganske uformelt og uddannelsesaftalen underskrives. Der udfyldes ansøgning om straffeattest. Vejlednings-møderne indeholder refleksion og diskussion udfra den studerendes studiejournal, hjælp til forberedelse, evaluering samt drøftelse af emner af relevans udfra praksis og litteratur. Vejleder læser gerne ny litteratur, som den studerende anbefaler til drøftelse. Der vil være god opbakning og vide rammer for, hvad den studerende kan iværksætte af med pædagogiske projekter. 4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål 8

9 Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling 9

10 Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)professionens arbejdsområder og opgavefelt b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e)professionsbevidsthed og - identitet f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Læs uddannelsesplanen for 1. og 2. Praktikperiode, som også er udgangspunkt for 3. Praktikperiode. a. Den studerende tilknyttes en klasse sammen med vejlederen. Dette giver indblik i SFO pædagogers praksis og det forventes at du deltager på lige fod med det øvrige pædagogteam. Du vil få mulighed for at deltage i alle aspekter i det pædagogiske arbejde eksempelvis: aktiv deltagelse i team-møder, forældresamtaler, skrive observationer til eksternt brug mv. b. Handleformen og metoder diskuteres gennem åben dialog med vejleder og kollegaer, herunder forventer vi at den studerende giver udtryk for egne tanker og holdninger. c. Gennem diskussioner med kollegaer og vejleder håber vi at skabe en forståelse for hvorledes teori implementeres i praksis, således at der skabes en forståelse for pædagogikken i SFOen. Det forventes at den studerende nærmer sig en forståelse af egen professionsidentitet. d. Gennem løbende observationer at få indblik i nutidens børns behov og interesse, samt udviklingen af deres identitet. Derefter at bruge denne viden gennem diskussion og refleksion med personalegruppen / vejleder. Endvidere benytte denne viden til refleksion af egen praksis, og professionens historiske og kulturelle udvikling. e. Gennem diskussioner, observationer og refleksioner over egen og institutionens praksis at danne sig en ide om egen pædagogisk profil. f. Ved problemstillinger der omhandler børn i vanskeligheder, kan den studerende få indblik i de tværprofessionelle opgaver. Roskilde kommunes institutioner bruger LP-modellen som arbejdsmetode. (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). Hvis der er behov, arbejder vi efter Roskildemodellen og den interne Margretheskole-model. Ved evt. deltagelse i eksempelvis 0. Kl. og andre skoletimer gives der ekstra mulighed for en pædagogisk indgangsvinkel, hvilket kan skabe handlemuligheder. Med den nye folkeskolelov pr. 1.aug 2014, forventer vi øget tværprofessionelt samarbejde. 10

11 Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Den studerende får indsigt i hvordan en SFO kan fungere. Den studerende indgår i hverdagen og får et indblik i vores arbejdsmetoder. Man lærer bl.a: - noget om 5 10-åriges udvikling - om det tværfaglige samarbejde mellem SFO, skole og tværfagligt team. - Om relationsdannelse - Om pædagogisk praksis herunder bevidstgørelse om egne pædagogiske kompetencer. - Om Marguerittens fokusområder: tryghed, kreativitet og sociale kompetencer. - Om pædagogens rolle i større samfundsmæssigt perspektiv herunder pædagogens faglige identitet. Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Man får en fast vejleder, der guider, støtter og superviserer den studerende. Derudover gennem iagttagelser og diskussioner i personalegruppen. Samt via diskussioner med vejleder om relevante observationer, refleksioner og litteratur. Den studerende deltager med få undtagelser i alle møder sammen med vejleder (interne og eksterne). Vi forventer aktiv deltagelse på møderne, samt refleksioner over dagligdagen, møderne og børne- iagttagelser. Den studerende forventes at sætte pædagogiske projekter i gang, som er med til at udvikle og forny stedets praksis. Den studerende skal skrive studiejournal, som afleveres i uddrag til vejlederen inden hver vejledningstime. Den danner grundlag for drøftelser på vejledningstimerne og er med til at opøve evne til refleksion. På forbesøget vises den studerende rundt på institutionen af vejlederen og hilser på det øvrige personale. Forventninger til praktikken, den studerendes forudsætninger og foreløbige mål drøftes ganske uformelt. Der udfyldes ansøgning om straffeattest. De første 14 dage på praktikstedet går med at finde sig tilrette og skabe gode relationer til børn og voksne. Den studerende har gennem hele praktikken tæt kontakt med vejleder. Yderligere er der en åben personalegruppe der gerne vil hjælpe og støtte i dagligdagen og i opfyldelse af målene for praktikken. Den studerende kan på personalemødet informere om, hvad de arbejder med p.t. i forhold til opfyldelse af deres mål, og er velkomne til at bringe pædagogiske spørgsmål på banen. Vejlednings-timerne indeholder refleksion og diskussion udfra 11

12 Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) studiejournalen, hjælp til forberedelse, evaluering samt drøftelse af emner af relevans udfra praksis og litteratur Der vil være god opbakning og vide rammer for, hvad den studerende kan sætte i værk i forbindelse med pædagogiske projekter. Det afhænger af den studerendes målformulering. Den studerende er velkommen til at finde egnet litteratur til fælles diskussion på vejledningstimerne og/eller personalemøder. Læs gerne Thomas Nordahls udgivelser om læringsmiljø og pædagogisk analyse.(findes i Margueritten) Vejleder læser gerne ny litteratur, som den studerende anbefaler til fælles drøftelse. Vi har skemalagt 1 time ugentligt til vejledning med praktikvejleder. Der er mulighed for at have vejledning med andre personaler, f.eks. med afdelingsleder omkring ledelse og administration.. Praktikvejlederen vejleder i udarbejdelsen af læringsmålene og godkender disse. I samarbejde med den studerende vedligeholdes praktikdokumentet herunder læringsmålene for praktikken. Praktikvejlederen udfærdiger midtvejsevaluering og indstilling- og vurderingsskema. Praktikvejlederen støtter og vejleder den studerende løbende i hverdagen. Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering. 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen. Der er tre linjefag: a)sundhed, krop og bevægelse, b)udtryk, musik og drama, c)værksted, natur og teknik) De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder: 12

13 Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 10: Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester. Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Det tværprofessionelle element Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen 5, stk. 2: Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tværprofessionelle element altså indbygges i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læringsmål. Specialiseringsmuligheder BØRN OG UNGE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Ved observation af institutionens praksis og ved diskussion tage stilling til hvorledes intention og praksis hænger sammen i det pædagogiske arbejde. Gennem observationer af børn og diskussion i personalegruppen at have fokus på disse problemstillinger. Ved iagttagelser af børn der udsættes for eks. mobning eller omsorgssvigt at være medvirkende til at skabe en handlingsplan og derefter arbejde efter denne. Ved observationer af praksis samt afprøvning af nye tiltag, studeres inklusions- og eksklusionsmekanismerne. Læse og diskutere relevant litteratur med personalet og med vejleder. Gennem diskussion og refleksion at forholde sig kritisk reflekterende overfor oplevede situationer. Samt at forholde sig til egen praksis udfra etiske overvejelser. At skabe en grundlæggende viden såvel teoretisk som i praksis om 5-10 årige børns udvikling. Samt at få en viden om hvilke lege og aktiviteter der optager børn, og hvorledes disse kan benyttes i pædagogisk praksis. 13

14 Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Ved at gennemføre pædagogiske aktiviteter og projekter. Den studerende deltager i forældresamarbejdet i hverdagen, til SFO/skole/hjem-samtaler mv. Såvidt muligt deltagelse i alle former for samarbejde med interne og eksterne faggrupper. Deltage i arbejdet omkring børn med særlige behov. Medvirken ved diskussion af og udfærdigelse af handleplaner her benyttes LPmodellen. Hvis der er behov samarbejdes med psyk, specialpædagogisk rådgivning mv. Evt. gennemgang af Roskilde-modellen og den interne Margretheskole-model som er vores arbejdsredskab Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder Vi ser på overgangen fra daginstitution til skole, som er et af Roskilde Kommunes fokuspunkter og er nærmere beskrevet i SFOen mål- og indholdsbeskrivelse. Hvis muligt kan den studerende medvirke ved børnehavebørnenes skolestartsforløb fra Den studerende har mulighed for at arbejde med projekter indenfor alle 3 liniefagsområder. Vejleder har viden og erfaring med aktiviteter og projekter indenfor de 3 liniefag. Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Sædvanligvis ikke relevant i SFO. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 14

15 Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Centrale kundskabs- og færdighedsområder Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Ikke oplagt at arbejde med i Margueritten. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer 15

16 Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder 16

17 Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7): Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession. Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder: a)praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b)kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c)praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d)etik, værdier og menneskesyn e)deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og 2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende 17