Aktivitets-understøttende musikterapi musikterapi i tværfagligt samarbejde i en neurorehabiliteringsenhed
|
|
- Ingvar Peter Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktivitets-understøttende musikterapi musikterapi i tværfagligt samarbejde i en neurorehabiliteringsenhed Maja Frommelt, musikterapeut, cand. mag. Privatpraktiserende inden for erhvervet hjerneskade området i firmaet "Musik i Livet". Deltidsansat i Plejeboligerne Østervang, Frederiksberg, herunder Østervang rehabiliteringsafdeling. Kontakt: majafrommelt@gmail.com Traumatiske hjerneskader skaber komplekse neurologiske udfordringer, der kalder på komplekse tværfaglige løsninger, hvor det hjerneskadede menneske udfordres og stimuleres gennem mange modaliteter og faglige vinkler. Igennem en case med Nina, en 24-årig kvinde ramt af traumatisk hjerneskade efter et trafikuheld, illustreres, hvordan en musikterapeut er en relevant medspiller i den tværfaglige rehabiliteringsindsats. I musikterapi skabes en samarbejdsrelation ud fra det eksistentielle møde, der opstår i musikken. Delte musikoplevelser er en unik mulighed for at møde den ramtes emotionelle behov. At kombinere træningen i en fysioterapeutisk behandling med musikterapeutisk behandling skaber øget motivation, koncentration og opmærksomhed hos beboeren, og gør dermed den motoriske træning mere effektiv, samtidig med at grundlæggende behov for kontakt og samhørighed inkorporeres. I artiklen præsenteres en række konkrete eksempler på hvordan samarbejdet mellem musikterapeut, og de øvrige medspillere i rehabiliteringsteamet, udmønter sig i aktivitetsunderstøttende musikterapi, der møder en lang række af de behov Nina har brug for. Musikterapi i neurorehabilitering Mennesker som rammes af traumatisk hjerne skade er berørte af tab, der både hidrører deres funktionelle, emotionelle, sociale og kulturelle eksistens (Gilbertsen & Aldridge 2008). Der er som oftest tale om omfattende skader, hvis senfølger er komplekse og har store ødelæggende konsekvenser for den ramte, de pårørende og de professionelle omkring det traumatisk skadede menneske (Hitchen, Magee & Soeterik 2010). Der er brug for multidisciplinære og helhedstænkende rehabiliteringsprogrammer, der tilpasses den enkelte ud fra borgerorienterede tilgange, hvor den hjerneskadede person sættes i centrum for rehabiliteringsprocessen (Sundhedsstyrelsen 2011). Den musikterapeutiske metode Auditiv Rytmisk Træning (Rhythmic Auditory Stimuli) er med i Sundhedsstyrelsens seneste anbefaling om metoder til implementering i neurorehabilitering. Denne metode er målrettet træning af gangfunktion, og der er god evidens for, at denne metode øger ganghastig- Dansk Musikterapi 2014, 11(2) 3
2 Maja Frommelt hed, skridtlængde og gangsymmetri (Sundhedsstyrelsen 2011). Dog kan musikterapeuter, der arbejder inden for dette felt, tælles på to hænder. Musikterapeuter arbejder med emotionelle, kognitive, sociale og motoriske kompetencer. Musikterapeuter har således berøringsflader med mange andre faggrupper, og en musikterapeut kan være en kreativ medspiller i teamet, der finder innovative løsninger på fastlåste kliniske problemstillinger (Baker & Tamplin 2006). I forhold til de, af Sundhedsstyrelsen fremhævede begreber om borgerorientering, deltagelse og aktivitet, har musikterapien desuden noget helt særligt at tilbyde med musik, der skaber fællesskab og aktiv involvering af alle deltagere. Sat lidt på spidsen, kan en musikterapeut i teamet være garant for, at de interpersonelle aspekter af menneskets eksistens ikke glemmes i neurorehabiliteringen, hvor det dominerende fokus er fysisk og kognitiv genoptræning (Hald 2014; Magee 1999). Her følger en case om en ung kvinde, som et eksempel på hvordan en musikterapeut indgår som teamspiller i en rehabiliteringsenhed. Den unge kvinde og hendes mor har givet tilladelse til at her bringes fotos og at hendes fornavn nævnes. Præsentation af case Nina, som i dag er 24 år, pådrog sig i 2011 et svært hovedtraume i forbindelse med en trafikulykke. Hendes senfølger er omfattende hukommelsesproblemer og ingen sikker dag til dag hukommelse. Nina har en højresidig spastisk hemiparese; hun er kørestolsbruger og liftes ved alle forflytninger. Nina har afasi (mixed transcortical aphasia), som betyder vanskeligheder med at tale og forstå, men en intakt evne til repetition. Hun kan mobilisere enkelte ord, men sjældent hele sætninger. Nina er en livsglad, udadvendt, musik- og teater interesseret ung pige med mange sociale kompetencer. Samarbejde mellem fysioterapeut og musikterapeut Hjerneskadekoordinator i Frederiksberg Kommune, Dorthe Lausten, anbefalede musikterapi, og fysioterapeuten, Benedikte Arildsen, overværede en musikterapisession og inviterede herefter til direkte samarbejde. Udgangspunktet for invitationen fra fysioterapeuten er, at det er svært at motivere Nina til træning, fordi hun ikke umiddelbart ser et formål med det. På Ninas tidligere bosted blev hun motiveret til træning via "godbidder" i form af småkager, hvilket resulterede i overvægt, hvilket er uhensigtsmæssig i forhold til rehabiliteringsmålene omkring selvstændig vægtbæring og forflytning. Fysioterapeut og musikterapeut har på nuværende tidspunkt arbejdet tværfagligt sammen omkring Nina igennem lidt mere end et år i en time 1-2 gange ugentligt. De overordnede mål for Ninas fysiske træning er, at hun kan genvinde selvstændig ståfunktion samt evnen til selvstændig forflytning. Arbejdsformen er, at jeg, som musikterapeut, udspørger fysioterapeuten: Hvad er Ninas udgangspunkt, og hvad er delmålene i forhold til, hvor vi ønsker, at hun bevæger sig hen? Præcise svar fra fysioterapeuten og afprøvninger af bevægelser på egen krop er baggrundsviden for, at jeg som musikterapeut udarbejder sange og små lege, hvor Nina udfordres motorisk hen imod målene. Musikterapeuten har i forløbet haft fokus på at skabe kontakt og kommunikation igennem musikoplevelser. Fysioterapeuten har i forløbet haft fokus på at udføre og tilrettelægge den 4 Dansk Musikterapi 2014, 11(2)
3 Aktivitets-understøttende terapi Nina i ståstøttebord sammen med fysioterapeut Benedikte Arildsen og musikterapeut Maja Frommelt motoriske træning. Fysioterapeut Benedikte Arildsen udtrykker, at det er inspirerende, hvordan musikterapi adresserer de emotionelle behov og skaber en samarbejdsrelation omkring den motoriske træning gennem det eksistentielle møde, der opstår i musikken. At kombinere fysioterapeutisk træning med musikterapeutisk behandling skaber øget motivation, koncentration og opmærksomhed hos Nina og gør dermed fysioterapien mere effektiv. Man kan sige, at vi udnytter det faktum, at musik giver cues til bevægelse, og at Nina i legen forføres til at udvise en større udholdenhed og dermed træner mere intenst. I arbejdet med Nina har vi desuden fokus på sprogtrænings elementer eftersom hun er afatisk. Det er betydningsfuldt, at der sættes ord på (synges) de handlinger der udføres, fordi Nina indlærer ord i konkrete sammenhænge. Jeg vil her give nogle eksempler på arbejdsmetoder i den kombinerede fysio- og musikterapeutiske behandling. Musik til understøtning af ståfunktion For at opnå bedst mulig selvstændighed er opøvning af ståfunktion vigtig for Nina. Vi laver træning af ståfunktion ved hjælp af et ståstøttebord (se foto af Nina i ståstøttebord), hvor Nina støttes af en sele og liftes op til stående. Dansk Musikterapi 2014, 11(2) 5
4 Maja Frommelt Node 1 En høj pige: Jeg står op på mine ben" Node 2 "Bevægelsessang: Nina net og ny" 6 Dansk Musikterapi 2014, 11(2)
5 Aktivitets-understøttende terapi I ståstøttebordet træner Nina blandt andet vægtbæring over fødderne, midtlinje korrigering og styrketræning af rygmuskulaturen. Jeg har lavet en sang, der beskriver det, Nina gør, og som har et instruerende element om at rette ryggen. Teksten er udformet ud fra de ord, Nina valgte, da vi bad hende rette ryggen, nemlig: "en høj pige" (se node 1) Vi træner Ninas sprog når jeg spørger hende: "Hvad laver du?" og hun svarer sangens ordlyd: "Jeg står op på mine ben." Et eksempel på en anden sang til brug under ståtræningen findes gengivet i node 2, som ligeledes har beskrivelse og instruerende elementer, men som også har en variabel del, hvor Nina opfordres til yderligere at lave en aktiv bevægelse flere gange (f.eks.: "Stræk benet ud og slap af"). Nina er meget glad for at synge, og hun finder stor tryghed i den gentagne struktur i musikken. Når hun synger, samtidig med at hun står i ståstøttebordet, er hendes engagement større, og hendes udholdenhed og koncentration betydelig bedre end ellers. Ofte vil hun have sangen igen og igen, når vi ellers gør tegn til at afrunde aktiviteten. Musik til understøtning af truncus stabilitet Nina har brug for at styrketræne ryg, mave og inderlår for at kunne holde sin overkrop opret (truncus stabilitet). På den elektroniske hest, der mekanisk bevæger sig mere eller mindre forudsigelig alt efter programvalg, træner Nina sin truncus stabilitet samt balance og koordineringsevne (se foto af Nina på "hest en"). Vi synger flere forskellige hestesange, blandt andet på vers og omkvæd af: "Jeg har min hest, jeg har min lasso" (Gyldmark/Skaarup). Teksten lyder (vers): "Jeg sidder her på Nina på den elektroniske hest sammen med fysioterapeut Benedikte Arildsen og musikterapeut Maja Frommelt hesten og jeg følger med. Jeg retter ryggen u-ud og rider fint af sted. Jeg har min hest, jeg har min lasso (...). Vi synger Poul Kjøllers: "Jeg er en glad lille cowboy", og Nina udfordres til at slippe grebet om håndtaget med sin velfungerende venstre hånd og i stedet spille på instrumenter. Legen med at producere lyd er så attraktiv, at Nina glemmer tryghedsbehovet med at holde fast. Fysioterapeuten eller jeg holder en tamburin frem, som vi bevæger rundt, så hun udfordres maksimalt i sin balance, når hun rækker ud for at kunne ramme den. Nina træner endvidere sin øje/ håndkoordination, alt sammen indenfor den meningsfulde ramme som musikkens struktur skaber, hvor Nina kan høre, hvornår hun skal ramme tamburinen, for at det passer med rytmen i sangen. Hun får et auditivt feedback på sine fysiske bevægelser, hvilket er direkte motiverende for Nina. Michael Thaut (2005) har publiceret flere Dansk Musikterapi 2014, 11(2) 7
6 Maja Frommelt kontrollerede og randomiserede forskningsforsøg, der underbygger, at rytme i musik er en effektiv stimulus, der giver cues til planlægning og udførelsen af bevægelse med større kvalitet og præcision. Nina genvandt så mange færdigheder på den elektroniske hest, at det for nogle måneder siden var muligt at overføre til ridning på en levende hest. Fysioterapeuten og jeg ledsagede Nina den første gang, inden ridefysioterapeuterne tog over med guitar og de velkendte sange, der overførte trygheden fra den elektroniske hest til den nye situation. Musik til understøtning af forflytning, opmærksomhed og ADL træning Jeg har udarbejdet egentlige instruerende sange med beskrivelse af, hvilke bevægelser Nina skal udføre f.eks. en sang i forbindelse med træning af forflytning på briks. Her synges eksempelvis meget konkret: "Flyt venstre ben og flyt så det højre, og en, to, tre og skub." Nina har ikke muskelfunktion i sin højre hånd og arm, og som fysioterapeuterne siger: "Use it or loose it". Vi bestræber os derfor på at inddrage højre hånd med spil på instrumenter og samtidig opfordre den venstre hånd til at understøtte den paretiske højre hånd for at minde hjernen om at den højre hånd og arm stadig findes. Til Sanne Salomonsens sang: "Jeg er i live", som Burhan G. har nyindspillet, har jeg skrevet en tekst, der bruges som ramme for, at Nina stimulerer sin højre hånd og arm med sin funktionsdygtige venstre hånd. Teksten på første vers lyder: "Her er min højre arm. Jeg ka' massere den varm. Trykke, massere og trykke. Åh jeg kan mærke min højre arm. (Omkvæd som original): Jeg i live, du ved jeg står og venter. Hvornår får du øje på mig? Jeg jo lige her (...)." Jeg eksperimenterer med mange forskellige håndpercussion instrumenter for at udfordre Nina motorisk. Baker og Tamplin (2006) har udførligt illustrerede beskrivelser af instrumenter, der kan bruges i træningen af specifikke motoriske funktioner. For Nina fungerer det godt, at placere et lille rasleæg i den paretiske højre hånd og bruge den funktionsdygtige venstre hånd til at hjælpe med at rasle. Nina får hermed inddraget sin højre hånd, som hun i mange andre situationer hurtigt ville opgive at bruge. Kort efter en guidet opfordring fortsætter hun en hel sangs længde med at spille. Bevægelsen har et formål og en mening i den musikalske kontekst, mere end hvis det blot var en øvelse, der skulle gøres (Baker & Tamplin 2006). Musikterapi inddrages også i hverdagsrehabiliteringen i ADL træningen på rehabiliteringsafdelingen, hvor Nina bor. Jeg har siddet med min guitar i døråbningen, mens Nina blev hjulpet i bad, og sunget en sang, der udvidede Ninas ordforråd omkring ritualerne i morgenbadet. I kort tid har en "tandbørsteblues" været afprøvet som svar på, at Nina holder børsten det samme sted, hvorved emaljen bliver helt slidt, og at hun ofte bliver irriteret, når personale beder hende om at afslutte tandbørstningen. De første tilbagemeldinger jeg fik, efter den indspillede blues med instruerende tekst blev afprøvet (se uddrag af teksten, vers 1-3), var at Nina bevægede tandbørsten mere rundt i munden, og at hun accepterede at afslutte tandbørstningen, når hun hørte at sangen sluttede. Jeg synes, at det er en stor fornøjelse, når kollegaer i teamet giver mig konkrete opgaver; når kollegaerne beskriver et problem, som jeg som musikterapeut skal udtænke en løsning på ved hjælp af musik. Eksempelvis: Det er svært at få badedragten på Nina, kan du foreslå en sang? 8 Dansk Musikterapi 2014, 11(2)
7 Aktivitets-understøttende terapi Ninas tandbørsteblues (vers 1-3) Jeg skal børste mine tænder. Tag håndklædet ned. Det skal rundt om hovedet bare bliv ved. For jeg skal børste mine tænder mine hvide venner. Jeg skal børste mine tænder. Så nu ta'r jeg tandbørsten frem. Ninas tandbørsteblues tekst og melodi af musikterapeut Maja Frommelt Tandbørsten i hånden, nu er jeg klar. Tandpasta på åh nu kør' det bar'. Tænde for vandet. Nu skal vi ikke andet. Vand på børsten, og ind i munden, vi er klar. Børste foroven i den ene side, og børste i den anden. Øj, hvor bli' r de hvide. Børste og børste lige med det første. Børste og børste og foroven er det fint. Hitchen, Magee og Soeterik (2010) beskriver mange praktiske eksempler på, hvordan musik kan bruges adfærdsregulerende for at skabe større selvstændighed i ADL med mennesker med eksekutive funktionsnedsættelser som følge af hjerneskader. Baker og Tamplin (2006) giver ligeledes eksempler på, hvordan musikalske cues kan bruges til at prompte (hjælpe et svar på vej) hos mennesker med erhvervede hjerneskader, og hvordan sange kan bruges som "huskestrategier" for at genkalde sig information i den korrekte rækkefølge. Sådanne metoder kan kun implementeres succesfuldt, hvis rammerne for egentligt tværfagligt samarbejde er til stede. Det kræver god dialog med personalet, som har den praktiske daglige erfaring i ADL træningen, og med ergo terapeuterne, der kan hjælpe med at opdele eksempelvis tandbørstning i små sekvenser, som det giver mening at gentage. Live musik er naturligvis meget mere fleksibelt, hvor musikterapeuten kan møde den respons klienten kommer med. Det er imidlertid interessant, når en optaget sang kan afspilles, og musikterapeuter kan bidrage til det sundhedsvæsenet er optaget af for øjeblikket, nemlig hverdagsrehabilitering. Musik til hjælp til sygdomserkendelse I februar sidste vinter reagerede Nina pludselig med gråd og fortvivlelse efter en træning og pegede på os. "Gå", sagde hun undrende og så efterfølgende ned af sig selv i kørestolen, og hun pegede på sit højre ben, som hun omtalte som "punkteret". "Hvorfor?" Nina blev ved med at efterspørge svar, og hun reagerede positivt, når vi forklarede hende, at hun havde Dansk Musikterapi 2014, 11(2) 9
8 Maja Frommelt været ude for en bilulykke, og at det er derfor, at kroppen er forandret. Hun glemte imidlertid hurtigt svaret og vendte tilbage med samme spørgsmål med gråd og fortvivlelse. Jeg skrev en tekst på to gentagne omkvæd af Anne Linnets melodi: "Tusinde stykker" (Alting kan gå itu...): "Jeg kørte i bilen. Pluds'li' skete der et uheld, og jeg slog hovedet. Nu er det svært at styre arm og ben. Alting kan gå itu. En hjerne den kan gå i stykker. Men jeg overleved' vi er sammen lige her." Nina synger sangen spontant, når hun har brug for at forklare nye mennesker, hvad der er hændt hende, eller hvis hun er i en sammenhæng, hvor hun har svært ved at følge med, som en slags forklaring til sig selv om, hvorfor hun er forandret. Musik kan støtte udviklingen af en ny selv-identitet efter en erhvervet hjerneskade (Gilbertson & Aldrigde 2008). Baker og Tamplin (2006) beskriver, hvordan såkaldte "orienteringssange" kan være vigtige redskaber til at præsentere og indlære information, fordi kombinationen med ord og musik skaber en stærkere indkodning af informationen i hukommelsen, så den lettere kan genkaldes. Musikterapien har her skabt en begyndende sygdomsindsigt, som er en vigtig kognitiv udvikling i Ninas rehabiliteringsforløb. Tanker om fremtiden for Nina Mennesker, der er traumatisk skadede, rehabiliterer ofte langsommere end mennesker med senfølger efter apopleksier, fordi skaderne oftest er omfattende og komplekse. Vi ved i dag, at hjernen er plastisk, og det er et stort håb i neurorehabiliteringen. Vi ved ikke, hvor langt vi kan nå i den fysiske rehabilitering med Nina, men vi kæmper stødt ved hendes side. Et er imidlertid sikkert: Nina har behov for at udtrykke sig, som det levende sociale menneske hun er, og hun har brug for at føle sig forbundet og betydningsfuld i samspillet med andre mennesker for at trives. Det gør hun let og legende i musikken. Litteratur Baker, F. & Tamplin, J. (2006). Music therapy methods in neurorehabilitation A clinician's manual. London: Jessica Kingsley Publishers. Gilbertsen, S. & Aldridge, D. (2008). Music Therapy and Traumatic Brain Injury A Light on a Dark Night. London: Jessica Kingsley Publishers. Hald, S. V. (2014). Forskning i musikterapi voksne med erhvervet hjerneskade. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 11(1) Hitchen, H., Magee, W. L. & Soeterik S. (2010). Music therapy in the treatment of patients with neuro-behavioral disorders stemming from Acquired Brain Injury. Nordic Journal of Music Therapy, 19(1) Magee, W. (1999). Singing my life, playing my self. Music therapy in the treatment of chronic neurological illness. In Wigram, T. and Backer, J.D. (Eds). Clinical Applications of Music Therapy in Developmental Disability, Pediatrics and Neurology London: Jessica Kingsley Publishers. Sundhedsstyrelsen (2011), Sundhedsdokumentation Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation, Serienavn 2011; 13 (1). Thaut, M. (2005). Rhythm, Music and the Brain: Scientific Foundations and Clinical Applications. New York and London: Routledge. 10 Dansk Musikterapi 2014, 11(2)
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereTale til Hanne Mette Ridder
Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereUdfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Læs mereModerne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereResume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereFordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation
Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Styrke samarbejde på tværs af sektorer Ønske om et samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereHvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?
Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til? Merete Skovmose, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Emma Helledie, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereKevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX
Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereOG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET
Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet
Læs mereHej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereLæreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder
Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med
Læs mereC-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.
23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereDansk Musikterapi. 2014, årgang 11, nr. 2
Tidsskriftet Dansk Musikterapi 2014, årgang 11, nr. 2 Ansvarshavende redaktion: Ulla Holck, Hilde Skrudland, Charlotte Dammeyer, Trine Hestbæk, Bente Østergaard Callesen & Ulla Setterberg 2014, tilhører
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereVejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis
Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSkema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mere2. rejsebrev fra London
2012 2. rejsebrev fra London Malene Dyhrman Flou Nielsen Hopes & Dreams Montessori Nursery School 04-06-2012 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Malene Dyhrman Flou Nielsen
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereMusikterapi med demensramte: Praksiseksempler"
Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail
Læs mere1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs merePersonlige utopier. Af Annemarie Telling
Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereGRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK
GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Kohavehuset Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereMotionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014
Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og
Læs mereHvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?
Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereBryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen
Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereTag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks
Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mereFysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs mereFYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereArtikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mere