På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold."

Transkript

1 Social arv Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a., at børn af forældre med et højt uddannelsesniveau også selv opnår et højt uddannelsesniveau. At børn, hvis forældre lever af selvstændig virksomhed, oftere end andre børn bliver selvstændige. At børn, hvis forældre lever af overførelsesindkomster og pension, oftere selv kommer til at leve af overførelsesindkomster og pension sammenlignet med andre børn. Ved forældre forstås her den eller de voksne forsørgere, barnet boede hos. I dette kapitel bliver omfanget af social arv belyst for seks forskellige områder: Uddannelse, hovedindkomstkilde, ledighed, overførelsesindkomster, indkomstniveau og kriminalitet. På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. nes uddannelse er den vigtigste faktor Metode Beregning af Beregningerne viser desuden, at forældrenes uddannelse er den vigtigste faktor for de sociale vilkår, børnene får som voksne. Det betyder, at forældrenes uddannelse er den sociale faktor, der betyder mest, ikke blot for hvilken uddannelse, deres børn får, men fx også for børnenes beskæftigelse og indkomst senere i livet. Derfor er forældrenes uddannelsesniveau sammenholdt med børnenes sociale forhold inden for hvert af de seks nævnte områder. I undersøgelsen er de s sociale forhold i 1999 sammenholdt med forældrenes uddannelse og hovedindkomstkilde i 1985, da børnene var 15 år, mens oplysninger om forældre på de øvrige områder er taget som et gennemsnit for årene , hvor børnene var år. Hvad angår kriminalitet vedrører oplysningerne for både barn og forældre dog alle årene fra 1980 til 1999, idet den højest forekommende straf i perioden er udvalgt for hver person. Sammenhængen mellem forældrenes og de børns sociale forhold er vist både som absolutte tal og tal. Beregningen af kan bedst forklares gennem et konkret eksempel: Vi tager udgangspunkt i undersøgelsen af social arv på uddannelsesområdet, jf. tabel Af samtlige undersøgte børn havde 8.102, dvs. 12,1, som opnået en lang videregående uddannelse. Af de børn, hvis far og/eller mor selv har en lang videregående uddannelse, havde 1.546, dvs. hele 47,1, også fået en lang videregående uddannelse. Med andelen for samtlige børn sat til 100, kan et for forekomsten af lang videregående uddannelse for børn, hvis forældre også havde lang videregående uddannelse, beregnes til: (47,1:12,1)x100=390. Indekset indikerer, at andelen af børn, som opnår lang videregående uddannelse, er næsten 4 gange større for de børn, hvis forældre har lang videregående uddannelse, end blandt samtlige børn, dvs. der er på dette område en markant social arv.

2 164 Social arv Fortolkning af Indeks over 100 betyder overrepræsentation, mens under 100 viser en underrepræsentation i forhold til alle børn under ét. Hvis samtlige var lig 100, ville det indikere, at der slet ikke var social arv, men at der herskede fuldkommen social mobilitet - dvs. at børnenes forhold var uafhængige af forældrenes. Det skal understreges, at undersøgelsen alene viser statistiske sammenhænge mellem forældres og børns sociale forhold. Undersøgelsen bidrager således ikke til diskussionen af, i hvilket omfang en konstateret social arv er genetisk betinget (medfødte, arvede evner) eller miljømæssigt betinget (påvirkning fra forældre og den øvrige sociale omgangskreds). 8.1 Uddannelse Det mest i øjnefaldende resultat er den stærke sociale arv, der findes for gruppen, hvor både forældre og børn opnår en lang videregående uddannelse. Sammenlignet med samtlige børn er der i denne gruppe næsten fire gange så mange, der opnår en videregående uddannelse. Definitioner Figur De er placeret efter højeste fuldførte uddannelse. Hvis den unge stadig er i gang med en uddannelse, er indplaceringen sket efter den igangværende uddannelse pr i 1999 og deres forældre i 1985 fordelt på højeste uddannelse Antal Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Børn Lang videregående Uddannelserne er grupperet således, at almen indeholder grundskoleog gymnasieuddannelser samt uoplyst uddannelse. Under erhvervsfaglige uddannelser er medtaget de erhvervsfaglige og de kortere videregående uddannelser, dvs. uddannelser som fx tømrer, politibetjent og korrespondent. Mellemlange videregående uddannelser er fx folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. De lange videregående uddannelser er hovedsagelig universitetsuddannelser, herunder bacheloruddannelserne.

3 Social arv 165 nes uddannelse er opgjort som den længste uddannelse, én af forældrene har. Har den i 1985 fx boet sammen med en far, der er tømrer og en mor, der er folkeskolelærer, er forældrenes højeste uddannelse lærer, altså en mellemlang videregående uddannelse. Hvis barnet boede sammen med en mor, der havde studentereksamen og hendes nye partner, der var tømrer, er forældrenes højeste uddannelse tømrer, en erhvervsfaglig uddannelse. Markante generationsforskelle Tabel Der er en markant forskel i uddannelsesmønstret fra mellem og deres forældre. Der er dobbelt så mange af børnene, der har en lang videregående uddannelse, og der er færre af børnene end af forældrene, der kun har en almen uddannelse. fordelt efter forældrenes uddannelse i 1985 og egen uddannelse s uddannelse Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videre gående Lang videre gående I alt I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående Markant social arv på uddannelsesområdet Ud over den markante overrepræsentation i gruppen, hvor både forældre og børn har en lang videregående uddannelse ( 390), er der også en stærk overrepræsentation i grupperne, hvor børn har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og deres forældre har en mellemlang videregående uddannelse. Her er andelen næsten dobbelt så stor som blandt samtlige børn ( 193). Generelt set er der en underrepræsentation, dvs. tal på under 100 i samtlige grupper, hvor forældrene har en længere uddannelse end børnene, og en betydelig overrepræsentation i alle grupper hvor børn og forældre tilhører samme uddannelsesgruppe. Uddannelse er en væsentlig faktor På uddannelsesområdet er der en forholdsvis stærk social arv, og forældrenes uddannelse er en væsentlig faktor for børnenes andre sociale vilkår. nes uddannelsesniveau sammenholdt med børnenes sociale forhold undersøges yderligere i de følgende afsnit.

4 166 Social arv 8.2 Hovedindkomstkilde, hvis forældre levede af selvstændig virksomhed i 1985, er oftere selvstændige end andre unge, og, hvis forældre levede af overførselsindkomst eller pension, lever oftere af overførselsindkomster eller pension end andre unge. Relativt mange børn med forældre, der kun har en almen uddannelse, lever af pension eller overførselsindkomst, mens unge, der især lever af SU, oftere end andre har forældre med en længerevarende uddannelse. Definitioner Som hovedindkomstkilde er taget den indkomst, der udgjorde den største andel af den samlede indkomst for forældrene i 1985 og for børnene i Som overførselsindkomst er medtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, men ikke revalidering, aktivering og orlovsydelser. Figur fordelt efter forældrenes hovedindkomstkilde i 1985 og egen hovedindkomstkilde i Antal Løn Selvstændig SU Overførselsindkomst Børn Pension Generationsforskelle Klar sammenhæng mellem børns og forældres indkomstkilder I 1985 levede størstedelen af forældrene af løn, og en endnu større andel af deres børn gjorde det i Der var flere af forældrene i 1985 end af børnene i 1999, der levede af overskud af selvstændig virksomhed, og der var en mindre del af forældrene i 1985 end af børnene i 1999, der var på overførselsindkomster. Den sociale arv slår tydeligt igennem, hvor både forældre og børn har haft overførselsindkomst eller pension som hovedindkomstkilde og kraftigst, med næsten tre gange så høj en andel som for samtlige børn, hvor hovedindkomsten består af pension for både forældre og børn ( 295). De absolutte tal er dog her af beskeden størrelse. For selvstændige blandt børn, hvis forældre også har selvstændig virksomhed som hovedindkomstkilde, er der ligeledes et højt (222).

5 Social arv 167 Tabel fordelt efter forældrenes hovedindkomstkilde og egen hovedindkomstkilde i 1999 Løn Selvstændig SU Overførselsindkomst Pension I alt I alt Løn Selvstændig SU Overførselsindkomst Pension/Efterløn I alt Løn Selvstændig SU Overførselsindkomst Pension/Efterløn Børn af forældre, der lever af overførselsindkomst, er - sammenlignet med samtlige børn - mindre tilbøjelige til at bliver lønmodtagere eller selvstændige, og børn af lønmodtagere og selvstændige er mindre tilbøjelige til at leve af overførselsindkomster og pension. Tabel fordelt efter forældrenes uddannelse i 1985 og egen hovedindkomstkilde i 1999 Løn Selvstændig SU Overførselsindkomst Pension I alt I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående

6 168 Social arv s uddannelse og børnenes indkomst Når man ser på forholdet mellem forældrenes uddannelse i 1985 og børnenes hovedindkomstkilde i 1999, finder man den største overrepræsentation blandt børn, der lever af SU og har forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse ( 277). Børn af forældre med en almen uddannelse lever oftere af overførselsindkomst, pension eller af selvstændig virksomhed og er omvendt underrepræsenterede i gruppen af SU-modtagere. Generelt gælder, at hvor forældrene har mere end almen uddannelse, er børnene mindre tilbøjelige til at blive selvstændige og endnu mindre tilbøjelige til at leve af overførselsindkomst eller pension, end hvad der gælder for samtlige børn. 8.3 Ledighed Hvis forældrene har været hårdt ramt af ledighed, er flere af deres børn ledige, og de er ligeledes mere ledige end andre. Samtidig er børn af forældre, der kun har en almen uddannelse, mere ledige end andre. Definitioner Ledigheden er opgjort som den gennemsnitlige ledighed for forældrene fra 1981 til 1985 og for børnene i Kun de forældre, der i hele femårsperioden overhovedet ikke har haft nogen registreret ledighed, er i kategorien ingen ledighed. Børnene er placeret i denne kategori, hvis de ikke har været registreret ledige i Figur fordelt efter forældrenes ledighed i og deres egen ledighed i Antal Ingen Børn Samlet ledighed i de forskellige perioder I årene lå den generelle ledighed på mellem 9,1 og 10,5, mens den i 1999 lå på 5,7 Denne nedgang i arbejdsløsheden afspejles også i forskellen på de og deres forældres ledighed.

7 Social arv 169 De s forældre var hårdere ramt af ledighed fra , end de selv var i De fleste af de, 81 mod 58 af deres forældre, har slet ikke været ramt af ledighed i disse perioder. Tabel fordelt efter forældrenes ledighed i og egen ledighed i 1999 Ingen I alt Børn i alt Ingen pct Børn i alt Ingen Klar sammenhæng mellem forældres og børns ledighedsniveau Børnene er mere tilbøjelige til at blive ledige, hvis deres forældre har været ledige i mere end 20 af perioden Mest markant er overrepræsentationen i grupperne, hvor både forældre og børn har været arbejdsløse i over 40 af tiden. Til gengæld er denne gruppe ganske lille, da den kun dækker under 1 af alle de. Børnene er mindre tilbøjelige til at blive ledige, hvis forældrene heller ikke har været ledige, og færre af de børn, hvis forældre ikke har været ledige, bliver selv ledige. Der er en underrepræsentation af børn med ledighed og forældre uden ledighed, ligesom der er en underrepræsentation af børn uden ledighed med forældre, der havde ledighed i over 20 af femårsperioden. Højere ledighed blandt børn med lavt uddannede forældre Lavere ledighed blandt børn med højere uddannede forældre Ser man på børns ledighed i forhold til forældrenes uddannelse, viser det sig, at børn af forældre med en almen uddannelse er overrepræsenteret i alle ledighedsgrupperne og svagt underrepræsenteret i gruppen, der ingen ledighed har haft. Omvendt er børn af forældre, der har mere end almen uddannelse, mindre tilbøjelige til overhovedet at blive ledige. Den stærkeste underrepræsentation findes for gruppen af børn med en ledighed på og forældre med en lang videregående uddannelse ( 59), men det skal bemærkes, at denne gruppe af unge kun omfatter 20 personer.

8 170 Social arv Tabel fordelt efter forældrenes uddannelse i 1985 og egen ledighed i 1999 Ingen Familier i alt I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående Midlertidige overførselsindkomster Når overførselsindkomst har udgjort en stor del af forældrenes indtægt, kommer den også i højere grad til at gøre det for deres børn end for andre børn. Desuden modtager en større del af de, hvis forældre kun har en almen uddannelse, overførselsindkomst, end hvad der gælder samtlige. Figur fordelt på forældrenes overførselsindkomster i og egne overførselsindkomster i Antal Ingen Børn

9 Social arv 171 Definitioner Samlet niveau for midlertidige ydelser og 1999 Tabel Midlertidige sociale overførselsindkomster er den del af bruttoindkomsten, dvs. den skattepligtige indkomst inkl. kontanthjælp, der kom fra midlertidige overførselsindkomster. For forældrene er den beregnet som en gennemsnitlig andel fra og for børnene for Midlertidige sociale overførselsindkomster består af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. 53 af de s forældre har modtaget midlertidige sociale overførselsindkomster i perioden , mens kun 27 af de modtog ydelser i Dog er der en lidt større del af børnene end af forældrene, der har haft midlertidige sociale overførselsindkomster som af deres indkomst. Disse fordelinger er en naturlig følge af, at børnenes andele af sociale overførselsindkomster er taget over et enkelt år, mens forældrenes andele er taget over en femårsperiode. fordelt efter forældrenes midlertidige overførselsindkomster i og egne midlertidige overførselsindkomster i 1999 Ingen I alt I alt Ingen I alt Ingen Tydelig social arv vedr. modtagelse af overførsler s uddannelse i forhold til børnenes indkomstoverførsler Den sociale arv viser sig mest markant, hvor såvel forældre som børn modtager overførselsindkomster på over 50 af indkomsten. Der er desuden en svag overrepræsentation i den smæssigt største gruppe af børn og forældre, som slet ikke har modtaget overførselsindkomster. Samtidig ses en betydelig underrepræsentation af børn med en stor andel af overførselsindkomst i 1999, hvor forældrene ikke havde overførselsindkomst Ligesom børn af forældre med en almen uddannelse er mest ramt af arbejdsløshed (jf. afsnit 8.3), er det ikke overraskende de samme børn, der i højere grad end andre modtager overførselsindkomster. Dette fænomen er mest udtalt for børn, der har modtaget overførselsindkomster svarende til over 75 af deres indkomst i 1999 ( 142).

10 172 Social arv Tabel fordelt efter forældrenes uddannelse i 1985 og egne midlertidige overførselsindkomster i 1999 Ingen I alt I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videre gående Lang videregående I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videre gående Lang videregående Der er desuden en mere beskeden overrepræsentation af børn, der ikke har modtaget overførselsindkomster samtidig med, at forældrene har mere end en almen uddannelse. Endelig er der markant færre børn af forældre med en lang videregående uddannelse, der har modtaget overførselsindkomster svarende til over 75 af indkomsten ( 47). Det absolutte børn er dog ringe i denne gruppe. 8.5 Indkomst Definitioner Børn i familier med et indkomstniveau i den laveste fjerdedel af befolkningen, har som oftere et indkomstniveau i den laveste halvdel af befolkningen end øvrige unge. Indkomstniveauet for de s forældre er opgjort som den gennemsnitlige indkomstkvartil, familien havde i hvert af årene Hver familie er indplaceret i et kvartil, i forhold til alle familiers indkomst i det pågældende år. Alle familier sorteres efter størrelsen af indkomsten, så den fjerdedel, har de laveste indkomster placeres i 1. kvartil, mens den fjerdedel af familierne, der har de højeste indkomster placeres i 4. kvartil. Inden kvartilberegningen er foretaget en ækvivalens-beregning, hvor summen af familiemedlemmernes indkomster omregnes til et gennemsnit pr. person i familien. I beregningen benyttes samme metode, som anvendes af OECD, idet de enkelte familiemedlemmer vægtes som følger: 1 for hovedpersonen, 0,7 for en evt. anden voksen i familien og 0,5 for hvert barn. For børnene er det indkomstkvartilen for året 1999, der er opgjort. Her er børnene blevet indplaceret i forhold til alle personer i landet med en indkomst. Endelig er det udelukkende den s egen bruttoindkomst, der er talt med. Denne metode er valgt, fordi en betydelig del

11 Social arv 173 af de ikke selv har fået børn i 1999, mens forældrene jo i hvert tilfælde havde mindst ét barn i starten af 1980 erne. Figur fordelt efter forældrenes indkomstkvartil i og egen indkomstkvartil i Antal kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Børn Generationsforskelle og forskelle i opgørelsesmetode Tabel Alt i alt ligger børnene typisk i en højere indkomstkvartil end forældrene. Langt de fleste af forældrene lå i i de to midterste indkomstkategorier, med den største gruppe i næstnederste kvartil. Omvendt ligger den største gruppe af børnene i 1999 i den næstøverste kvartil, og en stor del af dem ligger i den øverste fjerdedel af befolkningen. fordelt efter forældrenes bruttoindkomst i og egen bruttoindkomst i kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil I alt I alt kvartil kvartil kvartil kvartil I alt kvartil kvartil kvartil kvartil

12 174 Social arv Børnenes indkomstniveau har sammenhæng med forældrenes De mest markante sammenhænge mellem forældres og børns indplacering i indkomstkvartiler er en overrepræsentation i grupperne, hvor forældrene lå i 1. kvartil, dvs. i den indkomstmæssigt laveste fjerdedel af befolkningen, mens børnene befinder sig i 1. og 2 kvartil, dvs. i den indkomstmæssigt laveste halvdel af befolkningen. Med andre ord har børn i familier med et indkomstniveau i den laveste fjerdel af befolkningen, som oftere et indkomstniveau i den laveste halvdel af befolkningen sammenlignet med øvrige unge. Børn, hvis forældre lå i 4. kvartil, altså den rigeste fjerdel af befolkningen, er som overrepræsenteret i både 1. og 4 kvartil, dvs. i den øverste og nederste fjerdedel af befolkningen. Overrepræsentationen af børn i 1. kvartil kan umiddelbart overraske, men det kan meget vel hænge sammen med, at en del af disse børn stadig er under uddannelse, eller endnu ikke er etableret på arbejdsmarkedet. Tabel fordelt efter forældrenes uddannelse i 1985 og egen bruttoindkomst i kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil I alt I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående Børns indkomst i relation til forældres uddannelse Når man ser på forældrenes uddannelse kombineret med børnenes indkomst, findes den største overrepræsentation i gruppen, hvor forældrene har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, og børnene ligger i den laveste indkomstkvartil. Dette hænger igen godt sammen med antagelsen om, at mange af disse "børn" stadig er under uddannelse. Ligeledes er børn, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, overrepræsenteret i 4. kvartil, mens børn, hvis forældre har en mellemlang eller lang uddannelse, er underrepræsenteret i anden og tredje kvartil.

13 Social arv Kriminalitet Hvis faderen eller moderen har begået kriminalitet og er blevet idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf (hæfte eller fængsel), er der større sandsynlighed for, at børnene også får en frihedsstraf, end hvis forældrene ikke har modtaget en sådan dom. Børn, hvis forældre kun har en almen uddannelse, har generelt større risiko for at blive dømt for overtrædelse af straffeloven, end børn hvis forældre har en uddannelse ud over det almene niveau. Begået kriminalitet Samlet forekomst af kriminalitet blandt forældre og børn Eventuel social arv og kriminalitet er undersøgt for de i 1999 og deres forældre, som er fundet skyldige i overtrædelse af enten straffelov, færdselslov eller særlovene. Hvor der er begået flere lovovertrædelser, bygger undersøgelsen på den alvorligste overtrædelse (dvs. først straffelov, siden færdselslov og endelig særlove) og den hårdeste straf (dvs. frihedsstraf går forud for og bøde). Blandt de var 32 fundet skyldige i mindst ét strafferetligt forhold i deres liv, blandt deres fædre var det tilfældet for 28 i perioden , og blandt deres mødre var det tilfældet for 10 Blandt alle børnene har 3 i 30-års alderen (siden det 15. år) afsonet mindst én ubetinget fængselsstraf, 3 har fået mindst én betinget fængselsstraf, 24 mindst én bøde, mens 2 har modtaget anden afgørelse. Figur samt deres fædre og mødre, fordelt efter deres hårdeste dom fra 1980 til Antal Ubetinget fængsel Betinget fængsel Bøde Andet Ingen Fædre Mødre Børn For både fædre og mødre, der har begået kriminalitet, er bøde den hyppigst forekommende sanktion, og for fædrene er endvidere ubetinget fængsel næsthyppigst.

14 176 Social arv Børnenes kriminalitet følger faderens Mest markant er overrepræsentationen og dermed den sociale arvs betydning i grupperne, hvor såvel fædre som børn har fået (mindst) én betinget eller ubetinget frihedsstraf. Hvis faderen har fået en ubetinget eller betinget frihedsstraf, er sandsynligheden for, at barnet også har fået en tilsvarende dom to til tre gange så stor, som for andre børn. Der viser sig at være en større eller mindre overrepræsentation i praktisk taget alle grupper, hvor både fædre og sønner er fundet skyldige i kriminalitet. Der er relativt færre børn, der får domme, hvis fædrene heller ikke har modtaget domme, og der er omvendt færre børn uden domme, når deres far har fået en dom.... og tilsvarende sammenhæng mellem mor og barn Sammenhængen mellem mødres og børns domme er den samme, som mellem fædres og børns domme. Hvis moderen har fået en ubetinget eller betinget frihedsstraf er sandsynligheden for, at barnet også har fået en frihedsstraf to til tre gange så stor, som for andre børn. I det hele taget gælder, at hvor mødrene har modtaget en dom, får forholdsvis flere af børnene også en dom. Tilsvarende er det færre børn der får en dom, hvis moderen heller ikke har nogen dom. Børns kriminalitet har sammenhæng med forældres uddannelse Børn, hvis forældrene kun har en almen uddannelse, får langt hyppigere en dom (ubetinget, betinget eller bøde), end øvrige børn. Hvis forældrene har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, er børnene derimod klart underrepræsenteret som lovovertrædere. Tabel fordelt efter faderens hårdeste straf og egen hårdeste straf fra 1980 til 1999 Fader Ubetinget frihedsstraf Betinget frihedsstraf Bøde Andet Ingen I alt I alt Ubetinget frihedsstraf Betinge frihedsstraf Bøde Andet Ingen I alt Ubetinget frihedsstraf Betinget frihedsstraf Bøde Andet Ingen

15 Social arv 177 Tabel fordelt efter moderens hårdeste dom og egen hårdeste dom fra 1980 til 1999 Moder Ubetinget frihedsstraf Betinget frihedsstraf Bøde Andet Ingen I alt I alt Ubetinget frihedsstraf Betinget frihedsstraf Bøde Andet Ingen I alt Ubetinget frihedsstraf Betinge frihedsstraf Bøde Andet Ingen Tabel fordelt efter forældrenes uddannelse i 1985 og egen hårdeste straf fra Ubetinget frihedsstraf Betinget frihedsstraf Bøde Andet Ingen I alt I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående I alt Almen Erhvervsfaglig Mellemlang videregående Lang videregående

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig 61 3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Næsten alle børns forældre har heltidsjob De fleste børns familier tilhørte

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Børn og deres familier i de seneste 20 år

Børn og deres familier i de seneste 20 år Børn og deres familier i de seneste 2 år Tema 1 Af: Anne Nærvig Petersen og Malene Skov Jensen Nyt perspektiv på ørns levevilkår Børnene er tælleenhed Forlø for en hel generation Oplysninger for de sidste

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007 Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013 8 15. maj 2014 FORORD Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner.

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale 0 0 TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale Indledning Efterskoleforeningen har i januar-februar 2015 gennemført

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere

Læs mere