Økosamfund i Danmark. Københavns Fødevarefællesskab. Tema: Fødevarer i fællesskab. Toustrup Mark fylder 40 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økosamfund i Danmark. Københavns Fødevarefællesskab. Tema: Fødevarer i fællesskab. Toustrup Mark fylder 40 år"

Transkript

1 Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund November 2011 Københavns Fødevarefællesskab Tema: Fødevarer i fællesskab Toustrup Mark fylder 40 år #

2 Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. Økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt. Nogle gange udgives et temanummer, et dobbeltnummer, der gør det ud for 2 blade. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen: Christina Adler Layout og DTP: Lisa Søeborg Forsidefoto: Christina Adler Bagsidefoto: Astrid Dalum Trykt på FSC certificeret papir af: KLS Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) Tlf: Hjemmeside: LØS er i år 2011 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust. Formand: Ditlev Nissen Tlf: Medlemskab pr år i 2011 : * Enkeltperson: 220 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr. Over 50 deltagere: 1320 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 275 kr. * Ekstra blade koster 110 kr Medlemsskab løber til det opsiges. Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Friland, Feldballe Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Købmandsgården, Brovst Makvärket, Regstrup Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Solheimar, Island Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Bjørnbo ThermoCell Træfiber, Byrup Brugzen, Bjedstrup BygLos, Munksøgård Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Det Økologiske Inspirationshus, Frederiksberg Egen Vinding og Datter APS, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Foreninger, fællesskaber under etablering: GAIA Trust, Birkerød/Farum Klodshanskaravanen, Danmark NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Vester Gror, København V Giro: Bank: ISSN

3 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Leder 4 Toustrup Mark fylder 40 år 5 Når biodynamik møder Permakultur? 9 Kragebjerg levefælleskab 12 Bøger Urban Farming 16 BioMio 18 Den selvforsynende landsby Københavns Fødevare Fællesskab 24 Kornsang 28 Svanholm Landbrug 30 Bo sammen 34 Grøn Ø Agent 37 Odsherred kommune 38 Hjortshøj dyrker grønne sager i fællesskab 40 Veganisme 42 Kompost er en gave 44 Kogebog 47 Kortnyt 52 Den indre bæredygtighed 54 Bæredygtig løsen 56 Kollektiv visdom og konsent 58 Hanegal nye jobs ved bæredygtig omstilling 64 Christianias 40 års fødselsdag foto collage Kalender

4 Grød på bordet og grøde i verden Tekst af Christina Adler, redaktør Man skal ikke se mange minutters nyhedsudsen-- delse for at forsikre sig om, at der er grøde i verden. I løbet af 2011 har flere diktatorer, som har siddet fast på magten i alt for mange år, måtte sande at de alligevel ikke sad så fast. Det arabiske forår har bredt og spredt sig og endnu kan ingen vist sige, hvad alt det skal ende med. Også de økonomiske strukturer er i grøde. Der har været mange fede år. År hvor danskerne blev rigere ved at eje mursten end ved reelt arbejde. År hvor vi brugte løs af alle de penge. Vi troede, vi var rige, og opførte os sådan. Set i bakspejlet har det været lige som en færgetur med Titanic. Skibet var ved at gå ned, men det kunne vi ikke se for al vores luksus. På øverste dæk var alting jo godt og flot. Det gik endda så godt, at vores daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen mente, at de økonomiske teori-bøger skulle skrives om; for væksten ville fortsætte, og ikke afløses af en nedtur. Det gode ville ingen ende tage. Men det var jo slet ikke så godt. Vores overforbrug har ikke været godt for vores klima. Og nu hvor vi holder igen på forbruget, er politikernes eneste råd fortsat, at vi skal blive ved med at forbruge. For hjulene må endelig ikke gå i stå. Men så ville folket ikke mere og vi fik en ny regering. Og med den et håb om nye tider. LØS håber, at regeringen vil kaste et blik på de danske økosamfund, når der skal tænkes nye tanker for det kommende Danmark. For her er rige erfaringer med grønne jobs, bæredygtigt byggeri og sociale boformer. Disse erfaringer kan du læse mere om i artiklen nye jobs ved bæredygtig omstilling. En positiv sidegevinst ved danskernes økonomiske opsving har været den fornyede fokus på god mad. TVs sendeflader bugner med inspirerende madprogrammer, Torvehallerne i København er åbnet efter mange års forhaling og flere madmarkeder ser dagens lys. I år afholdt Claus Meyer og Rene Redzepi (fra noma) m.fl. en hel festival på kvadratmeter på det gamle B&W-område i København. Festivalen Mad Food Camp handlede om fødevarer og her var det den gode kvalitet, der var i centrum. Vi er måske ved at få øjnene op for, at fødevarer er livsvigtige for os mennesker. Både fordi vi af indlysende grunde ikke kan leve særligt længe uden, og fordi vi lever længere og bedre med sund mad og ikke mindst fordi vores klode og fortsatte madproduktion er afhængig af et bæredygtigt landbrug. Og uden at sige hvad sagde vi, kan man vel godt sige at økosamfundene har vidst det længe. Dette temanummer handler netop om økosamfundenenes erfaringer med fødevarer: Om det at spise sammen, og om selve produktionen og så har vi også fundet plads til en lille opskriftssamling, hvor nogle økosamfund disker op med det bedste de har. Opfattelsen af det gode måltid er i disse år også ved at ændre sig. For pludselig er kostpyramiden til heftig diskussion og Jonathan Safran Foers bog om at spise dyr er blevet en bestseller og får flere og flere til spise mere vegetarisk. Og lægger man hertil den store bekymring for klimaet er det måske ikke så mærkeligt, at der i Jægersborggade, som pt. nok er Københavns hotteste gade, kan åbne en cafe med navnet Grød, og som serverer grød. Grøden er altså tilbage og der er sandelig grøde i verden! LØS ønsker alle, fra medlemmerne i fællesskaberne til politikerne på Christiansborg, en grøn jul og et bæredygtigt nytår!

5 Toustrup Mark fylder 40 år 40 år med fællesskab og udvikling af drømmen om et godt levested. Tekst og foto af Ann-Charlotte Klitgaard En tæt skikkelse i mørk sweter, tophue og rødt halstørklæde kommer klaprende i træsko hen ad den lille vej mellem flade pløjemarker. På marken til venstre bag ham ligger en samling flade huse i en glad farvepalet på den forblæste jyske højderyg. Det er Johannes Lassen, som sammen med sine kone, Kari, er en af de ældste tilbageblevne af den oprindelige stamme fra bofællesskabets første idealistiske dage med marxistisk læseklub og fælles økonomi. Selv når konflikterne var værst, drømte Johannes Lassen, kaldet Johs, aldrig om at flytte fra bofællesskabet Toustrup Mark. Han fnyser næsten over, hvor åndssvagt det var, når fællesskabet i 70 erne lavede ballade over private anskaffelser som en ny frakke eller en motorcykel. Alligevel er kærligheden til Toustrup Mark ikke blegnet gennem de 40 år, hvor han har lagt hjerte og hænder til skabelsen af visionen om et menneskeligt fællesskab med plads til børn, nærhed, og selvforsyning. Kreativitet spirer op gennem murbrokker Visionen skulle overleve et forfærdeligt langvarigt byggerod. Det var da belastende, at alting rodede i de første 15 år. Vi lavede ikke andet end at bygge, husker Johannes, der dog samtidig er glad for at bruge sine hænder og give gamle ting kærlig opmærksomhed. Det med at gøre tingene selv var en del af drivkraften til at skabe bofællesskabet. Rundvisningen taler for sig selv. Autoværksted, mad-depot, vaskehus. Johs kender historien om genbrugsmaterialerne. De giver et unikt særpræg, som f.eks. i billiardsalonen, hvis vægge er prydet med gamle DSB-sæder i kernelæder eller i gildesalen Risbjergs Hal, hvor store glasmosaikker pynter væggene. Behov for en større stamme Det med mand, kone og børn i en isoleret familie i en isoleret bolig var ikke noget for Johs, der var vokset op i Ulsted, et lille landsbysamfund i det sydøstlige Vendsyssel. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg kunne holde ud at bo i en opgang, uden kontakt til naboerne. Og kernefamilien er for lille en gruppe, konkluderer Johs fra pladsen i en syrligt grøn stadssofa i tv- og legerummet i forbindelse med spisesalen Johs og Kari boede i eget hus i Ravnholt skov ved Mårslet, inden de flyttede til Toustrup Mark. Johs prøvede at få naboerne med ind i et håndværksfællesskab, men de gad ikke. Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer. Toustrup Mark giver lidt af det samme. Men her har vi jo børnene og de unge med, og her er en større faglig variation, sonderer Johs. Nærvær i en murbalje og en bajer Da Johs i 1970 ser, at Toustrup Mark er til salg og går rundt og ser på stedet sammen med sælger, er han ikke længe om at forestille sig mulighederne for et bofællesskabs udfoldelse. Det håndværk han så gerne vil bruge, får han og de andre rigelig anledning til at lære og udfolde. Der skal graves gulve op, lægges kloakrør, mures vægge osv. Hvorfor købe sig til dyr ekspertise! Det giver da selvtillid, hvis man selv kan sætte et varmeapparat op eller reparere sin bil. Hvis man så kan gøre det sammen med andre, bliver man jo gode venner. Det er en god måde at være sammen på i stedet for bare at sidde og snakke. Man lærer jo folk at kende, når man arbejder sammen med dem. Så opdager man deres svagheder og styrker. Det gør vi også, når vi laver mad og har arbejdslørdage sammen., lyder det med overbevisning fra Johs. Ikke plads til spekulation Børnestemmer og duften af jasminris fra køkkenet bringer os fra vilde og vovede dage tilbage til nutiden.bofællerne spiser alle sammen, og ingen skal længere hænges ud for købet på en ny jakke eller bil på lange ustrukturerede møder. Måske er visionerne heller ikke så vidtløftige, men til gengæld er konflikterne til at overse. Stedet tiltrækker stadig mange børnefamilier. Stemningen i spisestuen er livlig. Børn, unge og voksne i alle aldre bænker sig rundt om otte borde. En hyggelig følelse breder sig, mens vi spiser. De gamle idealistiske toustruppere har alligevel lagt fundamentet for, at mange beboere i dag får tilfredsstillet deres behov for fællesskab på et dybere plan. Beboerne ikke ejer deres egen bolig, men hele stedet i fællesskab. Det gør det f.eks. muligt at flytte til en anden bolig, hvis den bliver ledig, og hvis familien øges eller formindskes. Uden papirarbejde, pengetransaktioner og sagførerassistance. Stedet kan ikke gøres til genstand for økonomisk spekulation, også selv om man har tilført det værdier gennem sit arbejde med at forbedre standarden. Til gengæld har man den frihed, at alle initiativer til forskønnelse hilses velkomne. Det er den, der maler, der bestemmer farven. Det giver en del mentale fordele. Det at eje og passe på noget sammen med andre giver venskab og fællesskabsfølelse. Ikke det at elske hinanden, men at elske det samme udenfor os selv giver fællesskab, lyder Johs livserfaring. Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer. Toustrup Mark giver lidt af det samme. Økosamfund i Danmark 5

6 Fællesspisningen er hjertet i Toustrup Mark Fællesspisning kombinerer socialt samvær og stordriftsfordele. Det giver mere tid i hverdagen og indsigt i hinandens liv. Tekst af Robin Ahrenkiel Fællesspisningen kan man vel kalde hjertet i Toustrup Mark. Det er her man mødes. Også med dem, som man ikke lige deler gård med. Det er også her mange af dagligdagens beskeder bliver delt. Så slår folk på glassene, rejser sig op og fortæller med den nødvendige høje røst, hvad de har på hjerte. Måske er en beboer i lykkelige omstændigheder. Måske har nogen glemt en trøje et sted. Måske er nogen trætte af at et vindue er blevet balret i dagligstuen uden at gøre noget ved det. Der er næsten også altid et par børn, der annoncerer, at der er stikbold eller en anden fællesleg efter aftensmaden et sted på Marken. Oftest i Risbjerg - den store sal - når det er dårligt vejr. Ellers udenfor. Når maden er spist forsvinder børnene først. De er ofte væk umiddelbart efter et kvarter (som det er blevet besluttet at man mindst skal bruge ved bordet for ikke at skabe for meget uro). Børnene bliver skarpt efterfulgt af alle rygerne - og dem er der uforholdsmæssigt mange af i forhold til landsgennemsnittet. De går ind i dagligstuen ved siden af spisesalen og ryger og snakker og får en kop kaffe. Det er altid hyggeligt. Hvis det er godt vejr sætter de sig udenfor på terassen. Opvaskerne begynder at tage fat ude i køkkenet, og en gruppe eller to bliver måske siddende i spisesalen og snakker lidt tid inden børn skal puttes eller andre sysler skal passes. Fællesspisningen er noget af de bedste ved at bo sammen. Udover at det oftest er hyggeligt at dele sin mad med andre (det er ok at spise hjemme hvis man har brug for social pause) så er det også en tidsbefrier af de helt store. Når man kun skal tage opvasken eller være med på madholdet en enkelt gang i løbet af arbejdsugen, får man foræret tiden fra man kommer hjem fra arbejde til man spiser. Og derudover også den tid som man normalvis ville have brugt på at rydde til side og vaske op. På den måde konverterer fællesspisningen flere timers arbejdstid til fritid. Hver dag. Fra mandag til fredag. Det er også her mange af dagligdagens beskeder bliver delt. Så slår folk på glassene, rejser sig op og fortæller med den nødvendige høje røst, hvad de har på hjerte. Måske er en beboer i lykkelige omstændigheder. Måske har nogen glemt en trøje et sted.

7 Økosamfund i Danmark 7

8 Historisk tilbage-blik: Dengang vi holdt grise Tekst af Marianne Nørmose (et sted imellem ) Vi forsøgte os jo som landmænd - og al begyndelse er svær. Der var mange akademiske uddannelser repræsenteret på de første Grisehold - f.eks. var det psykologens opgave at få søerne bedækket, når de var ousne - men hvordan ser man lige det? - og ornemanden ville så gerne vide, om han sku komme med den bette, den mellem eller den store wonnie - tjah? Han måtte hjem og bytte. Selve akten skulle forgå i bryllupssuiten, som var udstyret med trægulv - det resulterede i, at de to grise, som havde skidt, overhovedet ikke ku stå fast - en festlig bambi på glatis-forestilling, som helt sikkert er gået sognet rundt sammen med ornemanden fra Sorring - (bag på hans bil stod Ingen roser uden torne - ingen grise uden Osvalds orne ). De besøg kom der med tiden rigtig mange fine læg på både 12 og 15 levedygtige smågrise ud af - faktisk mere end de lokale kunne præstere. Det skete, at vi lånte nabobondes slagterinummer - og efter et besøg i grisestalden til en Skt. Hans måtte han hårdt presset af Niels Vognmand indrømme, at vores smågrise var prima - hvilket må have gjort slemt ondt på ham. Et af mugnings-holdene bestod af to ikke-højtuddannede - og måske i protest mod akademikerovervægten og de ikke altid synlige klasseforskelle - kaldte de sig Lortepartuljen og bar studenterhuer, når de mugede. Det var psykologens opgave at få søerne bedækket, når de var ousne - men hvordan ser man lige det? - og ornemanden ville så gerne vide, om han sku komme med den bette, den mellem eller den store wonnie - tjah? Han måtte hjem og bytte. Toustrup Mark, beliggende circa 30 km. fra Århus, er et bofællesskab, med 25 lejligheder med bad og køkken. Her bor 70 voksne og børn. Hver hvardag er der fælelsspisning. Bofællesskabet har en masse fællesområder; billard rum, bilværksted, spisestue, køkken, musikrum, vaskehus og meget andet. Bofællesskabet er spredt ud over ca m2 land, hvor der holdes grise, er anlagt en fodboldbane, en volleyballbane, en lille sø med egen strand, en skov og en masse frugttræer og bærbuske ud over hele området.

9 Når biodynamik møder Permakultur? Permakultur og antroposofien er to væsentlige impulser i de danske økosamfund. Enten som en måde at designe et økosamfund eller som en ramme omkring levefællesskaber som omfatter både en social institution, biodynamisk landbrug og bofællesskab. Tekst af Jan Martin Bang, tidligere offentliggjort i Landsbyliv i 2006 Oversat af Christina Adler Foto af Cathrine Dolleris Dornach, Schweiz i februar: korte dage, kold og tyk tåge hele tiden. Det var mit første besøg og jeg havde hørt, at der var meget rart. Jeg så ingenting! Kun antydningen af en landsby nedenfor, og nogle skråninger ovenfor. Men der er jo fordele ved alt, så for mig var der ingen interferens, var det ikke fristende at gå ture i regnen. Jeg var bare glad for at holde mig inde i Goetheanum (hjemsted for Antrposofisk Selskab, red) og koncentrere mig om at tale med andre deltagere i den Internationale Biodynamiske Konference. Jeg var inviteret til at præsentere Permakultur og for at se, hvad der sker når Permakultur møder biodynamisk landbrug. Dette var ikke et møde mellem ligemænd Biodynamisk landbrug forekommer mig, at være en velvoksen impuls, efter 80 års eksisteren i verden, med stærke bånd til flere andre antroposofiske bevægelser. Permakultur kom ind som en ung, end ikke 30 år gammel, men fuld af ungdommelig entusiasme, og lidt udfordrende adfærd som en bevægelse, når den har etableret sig hurtigt over hele verden. Der var næsten 500 deltagere på konferencen, og omkring 30 i de små grupper, der fokuserede på mødet mellem Permakultur og biodynamiske landbrug. De fleste deltagere havde en god baggrund i biodynamisk jordbrug, men kun få havde nogen erfaring med Permakultur. (..) Hvad er Permakultur? Ideen bag en permanent landbrugs-kultur opstod på University of Tasmania i Australien i begyndelsen af 1970 erne, som en reaktion på de globale miljømæssige og sociale kriser. David Holmgren og Bill Mollison var på udkig efter løsninger i udformningen af støtteordninger for almindelige mennesker: fødevarer, husly, teknologi, økonomi og sociale arrangementer. Tre aspekter gav Permakultur en vitalitet, der hjalp med at skabe en af verdens mest omfattende netværk inden for ti år: Den første idé var at basere løsninger på skabeloner, modeller eller mønstre taget fra det naturlige kredsløb. Den anden var at tilskynde til personligt ansvar og understrege, at hver af os er ansvarlig for den globale situation, verden befinder sig i, og at hver af os skal gøre noget ved det. Den tredje var at understrege, at handling og ikke bare snak, er det afgørende. Udviklingen af et standardiseret uddannelsespensom for Permakultur Design Course hjalp disse idéer til at sprede sig hurtigt over hele verden, med et netværk af lærere og fagforeninger i flere lande, samt en systematisk og kvalificeret gruppe af designere. Inden 25 år har vi skabt et globalt netværk, der kunne pege på mange vellykkede projekter i næsten alle mulige klimazoner og samfund. Permakultur fremstod som et værktøj, der kunne hjælpe med at løse den globale krise. Økosamfund i Danmark 9

10 Biodynamisk landbrug Tilbage i Dornach, holdt vi os stadig inden døre på grund af dårligt vejr, (bortset fra de dedikerede rygere, der stimlede sammen lige uden for dørene). Det gav mig mulighed for at drikke meget kaffe, genopfriske gamle venskaber med mennesker jeg kendte, og tale med mennesker, jeg mødte på møderne. For mig var konferencen en mulighed for at forstå mere af det biodynamiske landbrug. Jeg er jo medarbejder i Camphill, omgivet af biodynamiske gårde og gartnerier, men mit daglige arbejde tager mig ikke direkte ind i disse virksomheder. Da jeg talte med folk, lyttede til de store taler og deltog i forskellige workshops, fik jeg en ny forståelse for biodynamisk landbrug. Der var særligt to aspekter, der imponerede mig: Den ene er at betragte gården som en organisme. Dette er et område, hvor jeg tror Permakultur har noget at bidrage med, med sit klare design værktøj. Der er også meget Permakultur kunne lære af det biodynamiske landbrug.. Det andet er den menneskelige faktor. Landmanden, der er i en personlig spirituel udvikling, og ser landbruget som et redskab i denne proces. Dette giver det biodynamiske landbrug en åndelig, kulturel og social forankring- og det er meget mere end bare at dyrke saftige gulerødder! Biodynamisk landbrug er afbalanceret. Det tager hensyn til de kosmiske aspekter, naturlige rytmer, sporstoffer, og områdets ånd. Det er radikalt og banebrydende, og harmoniserer ånd og materie. Det er veletableret i den moderne verden. Det behandler de levende processer i planter og dyr for at producere sunde fødevarer, der fremmer vitalitet og sundhed. MR: Kultur-mødet Grunden til at jeg var til stede i Dornach var at skabe en grænseflade mellem to måder at tænke på, begge aktive i den fysiske verden. Hvor mødes Permakultur og biodynamiske landbrug? Hvem er med i samtalen og hvor går det hen? Det var spørgsmål, der opstod i løbet af de endeløse kopper kaffe. Hvad kan biodynamisk landbrug lære af Permakultur? Det fremgik af vores samtaler, at Permakultur har udviklet flere praktiske ideer: hvordan du kan spare på arbejdskraft, hvordan man kan skære ned på brugen af brændstof, hvordan man undgår lugning af ukrudt så meget som muligt. Permakultur er bevidst om den sunde fornuft i omkostninger og resultater, og tilskynder til mere effektivitet i vandets og næringsstoffernes kredsløb. En af de største bidrag har været den smarte økologiske løsninger. Det næste spørgsmål følger af det første: hvad kan Permakultur lære af biodynamisk landbrug? En af de stærkeste aspekter af biodynamisk landbrug er den åndelige og filosofiske baggrund, stærke rødder i Goetheanistisk videnskab, og i antroposofien. Forbindelsen mellem ånd og jord åbner nye perspektiver til en dybere forståelse af, hvordan vores fysiske verden virkelig virker, og det giver et solidt fundament for fremtidig udvikling. I vores diskussioner kom vi til den konklusion, at der var to klare områder, hvor vi kunne tilskynde til samarbejde. Den ene var at skabe mere kontakt mellem mennesker. Både biodynamisk landbrug og Permakultur har omfattende netværk over hele verden, og det ville være positivt at tilskynde enkeltpersoner til at komme i kontakt med hinanden. Frivillige fra Permakultur netværket til at arbejde på biodynamiske bedrifter og biodynamiske landmænd kunne deltage i Permakultur arrangementer. Det andet område har at gøre med den kurs, som både bruges som en introduktion. Vi blev enige om at det er vigtigt, at Permakultur Design Course omfatter en omhyggelig beskrivelse af biodynamisk landbrug, og også, at det biodynamisk fundament giver en kort introduktion til Permakultur. Fakta om forfatteren Jan Martin Bang kvalificeret Permakultur designer og underviser. Han blev født i Oslo og opvokset i England, I 2000 flyttede han til Norge og var en medarbejder på Solborg Camphill Village udenfor Hønefoss i Norge i flere år. Han var tidligere sekretær for den norske Permakultur Forening og har været aktiv i udviklingen af økolandsbyer i Norge. Han redigeringer Landsbyliv, Journal of antroposofisk pleje i Norge, og er formand for Foreningen af norske Økosamfunn og er stadig i bestyrelsen for norske Permakultur Forening. Fik Permakultur Diplom fra Nordisk Permakultur Institut i 2006 for sit arbejde inden for uddannelse og udvikling af lokalsamfundet. Han er forfatter til flere bøger om økosamfund og antroposofi.

11 I en sammenligning mellem biodynamisk landbrug og Permakultur skal tages i betragtning, at vi ikke sammenligner to ting af samme art. Permakultur er et design-system, der kan anvendes til hvad som helst den velegnet til bade arkitekturen og økonomien. På grund af dette, ville det være mere korrekt at tale om Landbrugets anvendelse af Permakultur under hele konferencen og også i denne artikel. I biodynamisk landbrug er det antroposofien som er den grundliggende tankegang; landbruget er blot en af antroposofiens arbejdsområder. Konferencen havde som tema Åbenhed og Identitet, og det er klart, at der er brug for en klar og bevidst selvfølelse, for at man kan gå ind i en ægte dialog uden at føle sig truet, eller missionsk. På grund af den aktuelle situation i verden, med klima forandringer, forstyrrelser i samfundet og globalt resource-konflikter er det vigtigt, at vi søger partnere, som vi kan samarbejde med, for at skabe positive løsninger. Målet er ikke at blive gift og flytte sammen, mere et samarbejde mellem naboer. Som min sammenfatning af det sidste plenarmøde, foreslog jeg, at Permakultur var et smart system, men ikke altid klogt, og at biodynamisk landbrug var fyldt med visdom, men ikke altid så smart! Vi har en masse vi kan lære af hinanden, og det er mit håb, at et stærkere samarbejde vil give større beføjelser til os begge. Permakultur er et smart system, men ikke altid klogt, og at biodynamisk landbrug er fyldt med visdom, men ikke altid så smart! Vi har en masse vi kan lære af hinanden, og det er mit håb, at et stærkere samarbejde vil give større beføjelser til os begge. Økosamfund i Danmark 11

12 Biodynamisk landbrug og socialpædagogisk levested laver økologisk guld Pionergruppen er et levefællesskab for sent udviklede unge. De holder til på det biodynamiske landbrug Kragebjerg. Her går læring og landbrug op i en højere enhed. Tekst og foto af Carsten Ørting Andersen, Kragebjerg Levefællesskab Kragebjerg er et Biodynamisk landbrug, med rødder tilbage til 70erne og drømmen om en bedre verden med rene fødevarer i samklang med jorden. Gennem årene har forbrugere og medhjælpere knyttet sig til gården, båret med og støttet idéen om et lille landbrug med stor diversitet, sådan at der både er køer, foderavl i form af hø og grøntsagsavl. Idéen om forædling har været med fra begyndelsen, da det er hensigten at kunne levere så mange forskellige produkter, direkte til forbrugerne som muligt. Med høfodring og et kredsløb, der indebærer at der ikke tilføres f.eks. gødning udefra er det lykkedes at skabe et område hvor mange spændende vilde planter og dyrearter får et helle, og hvor kulturplanter og dyr trives på en måde, der mærkbart er forskelligt fra et industrilandbrug Frugtbart samarbejde Da Pionergruppen kom til gården Kragebjerg i 1998, var det ud fra en idé om, at et socialpædagogisk initiativ for unge med særlige behov på grund af f.eks. udviklingshæmning og autisme og mindre biodynamisk landbrug med fødevareforædling og handel kunne inspirere og befrugte hinandens udvikling. Pionergruppen skulle bruge autentiske læringsrammer og landbruget kunne bruge kulturen, hjælp og et beskedent tilskud til driften via leje og undervisning. Det betød at Kragebjergs økonomi blev mindre følsom for udsving og Pionergruppen fik varierede muligheder for undervisning og forholdsvis mange personer med forskellige kompetencer at trække på. Straks efter etableringen søgte og fik Pionergruppen tilskud fra Sygekassernes Helsefond og Boligministeriets daværende økologi accelerations pulje til etableringen af et fødevareværksted, der kunne supplere Kragebjergs produktion af ost, kød og grøntsager med produktion af brød fra en brændefyret bageovn og et værksted, der kunne godkendes til produktion af mælkesyregærede grøntsager. Der skulle gå nogle år før vi blev klar til at producere mælkesyregærede grøntsager. Faktisk skulle der en henvendelse fra Dansk Helios til, før vi fik skubbet. Sanselig oplevelse Mælkesyregærede grøntsager er et helt unikt produkt. Grøntsagerne syrnes direkte på glasset, så produktet konserveres ikke, udover at den naturlige mælkesyre fortrænger alle uønskede mikroorganismer. Det er et sundt produkt, da processen med mælkesyregæringen gør vitaminer og mineraler tilgængelige for fordøjelsen, samtidig med at fordøjelsesprocesserne hos forbrugeren stimuleres på en naturlig måde. Produktet er derfor meget velegnet til mennesker med særligt behov for sund kost børn, ældre og syge. Men det smager heldigvis så godt, så det alene kan indtages for fornøjelsens skyld. I undervisningssammenhæng er der masser af perspektiver.

13 Grøntsagerne skal have en vis kvalitet. Indholdet af vand betyder noget. Og de er nemmere at ordne, hvis de er pæne. Når de er høstet, skal de rengøres fuldstændigt, ligesom produktionslokalet skal være rent. Selvom selve produktionen er en meget sanselig oplevelse med intense dufte fra de revne grøntsager, tilsat krydderier, kræver det opmærksomhed og akkuratesse at styre opskrifter, ph. værdi, temperaturer og selve håndværket med at stoppe blandingen på glas. Hele kunsten er at stoppe glasset, så der ikke er luft. Når glasset så fyldes med overskydende væske og lukkes til, så gør mælkesyrebakterierne resten af arbejdet, hvis blot vi passer de rette temperaturer undervejs. Produktionen fra vi vasker grøntsagerne til de er klar til salg tager 10 uger, så det er i høj grad slow food. Produktionen er ikke nem at komme i gang med, da det er et produkt der kræver særlige lokaler med høj hygiejne og hvor temperaturen kan styres. Der er tale om et levende produkt, der skal styres og som levnedsmiddelkontrollen først skulle lære lidt om og kontrollere godt og grundigt, før de havde tillid til det. Med støtte fra Dansk Helios lykkedes det, både i kraft af overleveret KnowHow og fordi virksomheden var generøs med avancen til os det første år, så vores investering blev forrentet hurtigt. Fra jord til bord Hele ideen er, at give de unge mulighed for at følge hele produktionen fra jord til bord. Det er derfor de samme der passer og høster grøntsagerne og som producerer de mælkesyregærede grøntsager om vinteren. Det giver god mening at mennesker, der har svært ved at lære hurtigt og landbrug der gerne bruger god tid på at producere kvalitetsfødevarer, finder sammen med en grossist, der kan afsætte disse. De unge finder udfordringer igennem meningsfuldt arbejde og undervisning. Landbruget får mulighed for at have en varieret produktion og grossisten kan få produceret en vare, de ellers næppe ville kunne få produceret. Større levefællesskab I Pionergruppen arbejder vi med STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Pionergruppens mission: Institutionens formål er, ud fra Rudolf Steiners pædagogiske impuls og ud fra den grundtvigske folkeoplysningstanke, at udvikle et helhedstilbud for sentmodnede unge, for at styrke deres egenkultur, praktiske selvstændighed, sociale netværk og værdinormer samt livsværdier igennem erhvervsrettede, kunstneriske og personligt udviklende kurser og botræningsforløb. Økologisk Guld I 2009 fik Mælkesyregærede Grøntsager fra Helios prisen Økologisk Guld for bedste kononial-produkt. Produktet laves af de unge på Kragebjerg Levefællesskab. Konkurrencen Økologisk Guld er arrangeret af Økologisk Landsforening og Politiken > Økosamfund i Danmark 13

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab. Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt Bondebjerget er et bofællesskab. Det ligger i Bellinge i Odense, cirka 9 km fra centrum. Her bor unge og gamle, små børn og pensionister. De bor her, fordi de godt

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Slottet i Smørmosen 2016

Slottet i Smørmosen 2016 Oktober-nyheder fra Slottet i Smørmosen 2016 Selvforsyning til husbehov Sensommer i september Jeg bliver nød til at sige det lige ud, september er en skøn måned. Regn til haven, og dejligt vejr ind i mellem.

Læs mere

isabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød

isabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød Vild med hverdagen isabellas Nr. 1 13. FEBRUAR 25. MARTS 2012 kr. 59,95 Besøg vores shop på isabellas.dk Haven Forny Dyrk de dejligste kartofler Tiltræk sommerfuglene Anlæg et bed i skyggen isabellas fylder

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

Kontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted

Kontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted Vision: At skabe en bæredygtig, miljø- og klimavenlig økolandsby med 10-12 huse og et stort fælleshus. Økolandsbyen skal fungere som en off-grid selvforsynende enhed med egen forsyning af varme og elektricitet

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer. 2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 1 Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017 Velkommen til 25 år jubilæum i Frederikshavn Golfklub. Velkommen til medlemmer, ansatte, sponsorer, samarbejdspartnere og andre venner af Golfklubben og selvfølgelig

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til 1 Margrethe Hjemmet Margrethe Hjemmet er et plejehjem under Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til foreningen den 1. januar 2004 fra Roskilde kommune

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod Velkommen Der kan være mange gode grunde til, at du besøger Tornøes Hotel og dejlige Kerteminde. Du kan være på udkig efter oplevelser. Være deltager i et interessant møde med kolleger eller kunder. Være

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen.

Kære Dig. Tillykke med fødselsdagen. Kære Dig Tillykke med fødselsdagen. Du får talen på papir, da jeg jo ikke er som den pinlige onkel, der bare rejser sig og tager ordet til din fødselsdagsfest. Det er kun godt og så har det også den fordel

Læs mere

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 383 Offentligt Ferring, den 11.04.2017 Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806 HER FRISTEDET Dumpen 5A, st. 8800 Viborg Tlf. 86100806 Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-20.00 Tirsdag 10.00-16.00 Lørdag - Søndag og helligdage 10.00-20.00 Tirsdag Sind Ungdom 16.00-21.00 Alle dage

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad dit lys skinne for os, vis os vejen og mulighederne i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og far Lad dit lys skinne for os, vis os vejen og mulighederne i vores liv. Amen Alle Helgen II 6. november 2016 Sundkirken 10 754 Se, nu stiger solen 571 Den store hvide flok 364 Al magt på jorden 551 Der er en vej 192 v. 1-6 Hil dig frelser solo: 856 Når den jeg har elsket er borte

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere