Økosamfund i Danmark. Københavns Fødevarefællesskab. Tema: Fødevarer i fællesskab. Toustrup Mark fylder 40 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økosamfund i Danmark. Københavns Fødevarefællesskab. Tema: Fødevarer i fællesskab. Toustrup Mark fylder 40 år"

Transkript

1 Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund November 2011 Københavns Fødevarefællesskab Tema: Fødevarer i fællesskab Toustrup Mark fylder 40 år #

2 Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. Økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt. Nogle gange udgives et temanummer, et dobbeltnummer, der gør det ud for 2 blade. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen: Christina Adler Layout og DTP: Lisa Søeborg Forsidefoto: Christina Adler Bagsidefoto: Astrid Dalum Trykt på FSC certificeret papir af: KLS Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) Tlf: Hjemmeside: LØS er i år 2011 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust. Formand: Ditlev Nissen Tlf: Medlemskab pr år i 2011 : * Enkeltperson: 220 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr. Over 50 deltagere: 1320 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 275 kr. * Ekstra blade koster 110 kr Medlemsskab løber til det opsiges. Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Friland, Feldballe Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Købmandsgården, Brovst Makvärket, Regstrup Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Solheimar, Island Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Bjørnbo ThermoCell Træfiber, Byrup Brugzen, Bjedstrup BygLos, Munksøgård Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Det Økologiske Inspirationshus, Frederiksberg Egen Vinding og Datter APS, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Foreninger, fællesskaber under etablering: GAIA Trust, Birkerød/Farum Klodshanskaravanen, Danmark NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Vester Gror, København V Giro: Bank: ISSN

3 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Leder 4 Toustrup Mark fylder 40 år 5 Når biodynamik møder Permakultur? 9 Kragebjerg levefælleskab 12 Bøger Urban Farming 16 BioMio 18 Den selvforsynende landsby Københavns Fødevare Fællesskab 24 Kornsang 28 Svanholm Landbrug 30 Bo sammen 34 Grøn Ø Agent 37 Odsherred kommune 38 Hjortshøj dyrker grønne sager i fællesskab 40 Veganisme 42 Kompost er en gave 44 Kogebog 47 Kortnyt 52 Den indre bæredygtighed 54 Bæredygtig løsen 56 Kollektiv visdom og konsent 58 Hanegal nye jobs ved bæredygtig omstilling 64 Christianias 40 års fødselsdag foto collage Kalender

4 Grød på bordet og grøde i verden Tekst af Christina Adler, redaktør Man skal ikke se mange minutters nyhedsudsen-- delse for at forsikre sig om, at der er grøde i verden. I løbet af 2011 har flere diktatorer, som har siddet fast på magten i alt for mange år, måtte sande at de alligevel ikke sad så fast. Det arabiske forår har bredt og spredt sig og endnu kan ingen vist sige, hvad alt det skal ende med. Også de økonomiske strukturer er i grøde. Der har været mange fede år. År hvor danskerne blev rigere ved at eje mursten end ved reelt arbejde. År hvor vi brugte løs af alle de penge. Vi troede, vi var rige, og opførte os sådan. Set i bakspejlet har det været lige som en færgetur med Titanic. Skibet var ved at gå ned, men det kunne vi ikke se for al vores luksus. På øverste dæk var alting jo godt og flot. Det gik endda så godt, at vores daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen mente, at de økonomiske teori-bøger skulle skrives om; for væksten ville fortsætte, og ikke afløses af en nedtur. Det gode ville ingen ende tage. Men det var jo slet ikke så godt. Vores overforbrug har ikke været godt for vores klima. Og nu hvor vi holder igen på forbruget, er politikernes eneste råd fortsat, at vi skal blive ved med at forbruge. For hjulene må endelig ikke gå i stå. Men så ville folket ikke mere og vi fik en ny regering. Og med den et håb om nye tider. LØS håber, at regeringen vil kaste et blik på de danske økosamfund, når der skal tænkes nye tanker for det kommende Danmark. For her er rige erfaringer med grønne jobs, bæredygtigt byggeri og sociale boformer. Disse erfaringer kan du læse mere om i artiklen nye jobs ved bæredygtig omstilling. En positiv sidegevinst ved danskernes økonomiske opsving har været den fornyede fokus på god mad. TVs sendeflader bugner med inspirerende madprogrammer, Torvehallerne i København er åbnet efter mange års forhaling og flere madmarkeder ser dagens lys. I år afholdt Claus Meyer og Rene Redzepi (fra noma) m.fl. en hel festival på kvadratmeter på det gamle B&W-område i København. Festivalen Mad Food Camp handlede om fødevarer og her var det den gode kvalitet, der var i centrum. Vi er måske ved at få øjnene op for, at fødevarer er livsvigtige for os mennesker. Både fordi vi af indlysende grunde ikke kan leve særligt længe uden, og fordi vi lever længere og bedre med sund mad og ikke mindst fordi vores klode og fortsatte madproduktion er afhængig af et bæredygtigt landbrug. Og uden at sige hvad sagde vi, kan man vel godt sige at økosamfundene har vidst det længe. Dette temanummer handler netop om økosamfundenenes erfaringer med fødevarer: Om det at spise sammen, og om selve produktionen og så har vi også fundet plads til en lille opskriftssamling, hvor nogle økosamfund disker op med det bedste de har. Opfattelsen af det gode måltid er i disse år også ved at ændre sig. For pludselig er kostpyramiden til heftig diskussion og Jonathan Safran Foers bog om at spise dyr er blevet en bestseller og får flere og flere til spise mere vegetarisk. Og lægger man hertil den store bekymring for klimaet er det måske ikke så mærkeligt, at der i Jægersborggade, som pt. nok er Københavns hotteste gade, kan åbne en cafe med navnet Grød, og som serverer grød. Grøden er altså tilbage og der er sandelig grøde i verden! LØS ønsker alle, fra medlemmerne i fællesskaberne til politikerne på Christiansborg, en grøn jul og et bæredygtigt nytår!

5 Toustrup Mark fylder 40 år 40 år med fællesskab og udvikling af drømmen om et godt levested. Tekst og foto af Ann-Charlotte Klitgaard En tæt skikkelse i mørk sweter, tophue og rødt halstørklæde kommer klaprende i træsko hen ad den lille vej mellem flade pløjemarker. På marken til venstre bag ham ligger en samling flade huse i en glad farvepalet på den forblæste jyske højderyg. Det er Johannes Lassen, som sammen med sine kone, Kari, er en af de ældste tilbageblevne af den oprindelige stamme fra bofællesskabets første idealistiske dage med marxistisk læseklub og fælles økonomi. Selv når konflikterne var værst, drømte Johannes Lassen, kaldet Johs, aldrig om at flytte fra bofællesskabet Toustrup Mark. Han fnyser næsten over, hvor åndssvagt det var, når fællesskabet i 70 erne lavede ballade over private anskaffelser som en ny frakke eller en motorcykel. Alligevel er kærligheden til Toustrup Mark ikke blegnet gennem de 40 år, hvor han har lagt hjerte og hænder til skabelsen af visionen om et menneskeligt fællesskab med plads til børn, nærhed, og selvforsyning. Kreativitet spirer op gennem murbrokker Visionen skulle overleve et forfærdeligt langvarigt byggerod. Det var da belastende, at alting rodede i de første 15 år. Vi lavede ikke andet end at bygge, husker Johannes, der dog samtidig er glad for at bruge sine hænder og give gamle ting kærlig opmærksomhed. Det med at gøre tingene selv var en del af drivkraften til at skabe bofællesskabet. Rundvisningen taler for sig selv. Autoværksted, mad-depot, vaskehus. Johs kender historien om genbrugsmaterialerne. De giver et unikt særpræg, som f.eks. i billiardsalonen, hvis vægge er prydet med gamle DSB-sæder i kernelæder eller i gildesalen Risbjergs Hal, hvor store glasmosaikker pynter væggene. Behov for en større stamme Det med mand, kone og børn i en isoleret familie i en isoleret bolig var ikke noget for Johs, der var vokset op i Ulsted, et lille landsbysamfund i det sydøstlige Vendsyssel. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg kunne holde ud at bo i en opgang, uden kontakt til naboerne. Og kernefamilien er for lille en gruppe, konkluderer Johs fra pladsen i en syrligt grøn stadssofa i tv- og legerummet i forbindelse med spisesalen Johs og Kari boede i eget hus i Ravnholt skov ved Mårslet, inden de flyttede til Toustrup Mark. Johs prøvede at få naboerne med ind i et håndværksfællesskab, men de gad ikke. Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer. Toustrup Mark giver lidt af det samme. Men her har vi jo børnene og de unge med, og her er en større faglig variation, sonderer Johs. Nærvær i en murbalje og en bajer Da Johs i 1970 ser, at Toustrup Mark er til salg og går rundt og ser på stedet sammen med sælger, er han ikke længe om at forestille sig mulighederne for et bofællesskabs udfoldelse. Det håndværk han så gerne vil bruge, får han og de andre rigelig anledning til at lære og udfolde. Der skal graves gulve op, lægges kloakrør, mures vægge osv. Hvorfor købe sig til dyr ekspertise! Det giver da selvtillid, hvis man selv kan sætte et varmeapparat op eller reparere sin bil. Hvis man så kan gøre det sammen med andre, bliver man jo gode venner. Det er en god måde at være sammen på i stedet for bare at sidde og snakke. Man lærer jo folk at kende, når man arbejder sammen med dem. Så opdager man deres svagheder og styrker. Det gør vi også, når vi laver mad og har arbejdslørdage sammen., lyder det med overbevisning fra Johs. Ikke plads til spekulation Børnestemmer og duften af jasminris fra køkkenet bringer os fra vilde og vovede dage tilbage til nutiden.bofællerne spiser alle sammen, og ingen skal længere hænges ud for købet på en ny jakke eller bil på lange ustrukturerede møder. Måske er visionerne heller ikke så vidtløftige, men til gengæld er konflikterne til at overse. Stedet tiltrækker stadig mange børnefamilier. Stemningen i spisestuen er livlig. Børn, unge og voksne i alle aldre bænker sig rundt om otte borde. En hyggelig følelse breder sig, mens vi spiser. De gamle idealistiske toustruppere har alligevel lagt fundamentet for, at mange beboere i dag får tilfredsstillet deres behov for fællesskab på et dybere plan. Beboerne ikke ejer deres egen bolig, men hele stedet i fællesskab. Det gør det f.eks. muligt at flytte til en anden bolig, hvis den bliver ledig, og hvis familien øges eller formindskes. Uden papirarbejde, pengetransaktioner og sagførerassistance. Stedet kan ikke gøres til genstand for økonomisk spekulation, også selv om man har tilført det værdier gennem sit arbejde med at forbedre standarden. Til gengæld har man den frihed, at alle initiativer til forskønnelse hilses velkomne. Det er den, der maler, der bestemmer farven. Det giver en del mentale fordele. Det at eje og passe på noget sammen med andre giver venskab og fællesskabsfølelse. Ikke det at elske hinanden, men at elske det samme udenfor os selv giver fællesskab, lyder Johs livserfaring. Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer. Toustrup Mark giver lidt af det samme. Økosamfund i Danmark 5

6 Fællesspisningen er hjertet i Toustrup Mark Fællesspisning kombinerer socialt samvær og stordriftsfordele. Det giver mere tid i hverdagen og indsigt i hinandens liv. Tekst af Robin Ahrenkiel Fællesspisningen kan man vel kalde hjertet i Toustrup Mark. Det er her man mødes. Også med dem, som man ikke lige deler gård med. Det er også her mange af dagligdagens beskeder bliver delt. Så slår folk på glassene, rejser sig op og fortæller med den nødvendige høje røst, hvad de har på hjerte. Måske er en beboer i lykkelige omstændigheder. Måske har nogen glemt en trøje et sted. Måske er nogen trætte af at et vindue er blevet balret i dagligstuen uden at gøre noget ved det. Der er næsten også altid et par børn, der annoncerer, at der er stikbold eller en anden fællesleg efter aftensmaden et sted på Marken. Oftest i Risbjerg - den store sal - når det er dårligt vejr. Ellers udenfor. Når maden er spist forsvinder børnene først. De er ofte væk umiddelbart efter et kvarter (som det er blevet besluttet at man mindst skal bruge ved bordet for ikke at skabe for meget uro). Børnene bliver skarpt efterfulgt af alle rygerne - og dem er der uforholdsmæssigt mange af i forhold til landsgennemsnittet. De går ind i dagligstuen ved siden af spisesalen og ryger og snakker og får en kop kaffe. Det er altid hyggeligt. Hvis det er godt vejr sætter de sig udenfor på terassen. Opvaskerne begynder at tage fat ude i køkkenet, og en gruppe eller to bliver måske siddende i spisesalen og snakker lidt tid inden børn skal puttes eller andre sysler skal passes. Fællesspisningen er noget af de bedste ved at bo sammen. Udover at det oftest er hyggeligt at dele sin mad med andre (det er ok at spise hjemme hvis man har brug for social pause) så er det også en tidsbefrier af de helt store. Når man kun skal tage opvasken eller være med på madholdet en enkelt gang i løbet af arbejdsugen, får man foræret tiden fra man kommer hjem fra arbejde til man spiser. Og derudover også den tid som man normalvis ville have brugt på at rydde til side og vaske op. På den måde konverterer fællesspisningen flere timers arbejdstid til fritid. Hver dag. Fra mandag til fredag. Det er også her mange af dagligdagens beskeder bliver delt. Så slår folk på glassene, rejser sig op og fortæller med den nødvendige høje røst, hvad de har på hjerte. Måske er en beboer i lykkelige omstændigheder. Måske har nogen glemt en trøje et sted.

7 Økosamfund i Danmark 7

8 Historisk tilbage-blik: Dengang vi holdt grise Tekst af Marianne Nørmose (et sted imellem ) Vi forsøgte os jo som landmænd - og al begyndelse er svær. Der var mange akademiske uddannelser repræsenteret på de første Grisehold - f.eks. var det psykologens opgave at få søerne bedækket, når de var ousne - men hvordan ser man lige det? - og ornemanden ville så gerne vide, om han sku komme med den bette, den mellem eller den store wonnie - tjah? Han måtte hjem og bytte. Selve akten skulle forgå i bryllupssuiten, som var udstyret med trægulv - det resulterede i, at de to grise, som havde skidt, overhovedet ikke ku stå fast - en festlig bambi på glatis-forestilling, som helt sikkert er gået sognet rundt sammen med ornemanden fra Sorring - (bag på hans bil stod Ingen roser uden torne - ingen grise uden Osvalds orne ). De besøg kom der med tiden rigtig mange fine læg på både 12 og 15 levedygtige smågrise ud af - faktisk mere end de lokale kunne præstere. Det skete, at vi lånte nabobondes slagterinummer - og efter et besøg i grisestalden til en Skt. Hans måtte han hårdt presset af Niels Vognmand indrømme, at vores smågrise var prima - hvilket må have gjort slemt ondt på ham. Et af mugnings-holdene bestod af to ikke-højtuddannede - og måske i protest mod akademikerovervægten og de ikke altid synlige klasseforskelle - kaldte de sig Lortepartuljen og bar studenterhuer, når de mugede. Det var psykologens opgave at få søerne bedækket, når de var ousne - men hvordan ser man lige det? - og ornemanden ville så gerne vide, om han sku komme med den bette, den mellem eller den store wonnie - tjah? Han måtte hjem og bytte. Toustrup Mark, beliggende circa 30 km. fra Århus, er et bofællesskab, med 25 lejligheder med bad og køkken. Her bor 70 voksne og børn. Hver hvardag er der fælelsspisning. Bofællesskabet har en masse fællesområder; billard rum, bilværksted, spisestue, køkken, musikrum, vaskehus og meget andet. Bofællesskabet er spredt ud over ca m2 land, hvor der holdes grise, er anlagt en fodboldbane, en volleyballbane, en lille sø med egen strand, en skov og en masse frugttræer og bærbuske ud over hele området.

9 Når biodynamik møder Permakultur? Permakultur og antroposofien er to væsentlige impulser i de danske økosamfund. Enten som en måde at designe et økosamfund eller som en ramme omkring levefællesskaber som omfatter både en social institution, biodynamisk landbrug og bofællesskab. Tekst af Jan Martin Bang, tidligere offentliggjort i Landsbyliv i 2006 Oversat af Christina Adler Foto af Cathrine Dolleris Dornach, Schweiz i februar: korte dage, kold og tyk tåge hele tiden. Det var mit første besøg og jeg havde hørt, at der var meget rart. Jeg så ingenting! Kun antydningen af en landsby nedenfor, og nogle skråninger ovenfor. Men der er jo fordele ved alt, så for mig var der ingen interferens, var det ikke fristende at gå ture i regnen. Jeg var bare glad for at holde mig inde i Goetheanum (hjemsted for Antrposofisk Selskab, red) og koncentrere mig om at tale med andre deltagere i den Internationale Biodynamiske Konference. Jeg var inviteret til at præsentere Permakultur og for at se, hvad der sker når Permakultur møder biodynamisk landbrug. Dette var ikke et møde mellem ligemænd Biodynamisk landbrug forekommer mig, at være en velvoksen impuls, efter 80 års eksisteren i verden, med stærke bånd til flere andre antroposofiske bevægelser. Permakultur kom ind som en ung, end ikke 30 år gammel, men fuld af ungdommelig entusiasme, og lidt udfordrende adfærd som en bevægelse, når den har etableret sig hurtigt over hele verden. Der var næsten 500 deltagere på konferencen, og omkring 30 i de små grupper, der fokuserede på mødet mellem Permakultur og biodynamiske landbrug. De fleste deltagere havde en god baggrund i biodynamisk jordbrug, men kun få havde nogen erfaring med Permakultur. (..) Hvad er Permakultur? Ideen bag en permanent landbrugs-kultur opstod på University of Tasmania i Australien i begyndelsen af 1970 erne, som en reaktion på de globale miljømæssige og sociale kriser. David Holmgren og Bill Mollison var på udkig efter løsninger i udformningen af støtteordninger for almindelige mennesker: fødevarer, husly, teknologi, økonomi og sociale arrangementer. Tre aspekter gav Permakultur en vitalitet, der hjalp med at skabe en af verdens mest omfattende netværk inden for ti år: Den første idé var at basere løsninger på skabeloner, modeller eller mønstre taget fra det naturlige kredsløb. Den anden var at tilskynde til personligt ansvar og understrege, at hver af os er ansvarlig for den globale situation, verden befinder sig i, og at hver af os skal gøre noget ved det. Den tredje var at understrege, at handling og ikke bare snak, er det afgørende. Udviklingen af et standardiseret uddannelsespensom for Permakultur Design Course hjalp disse idéer til at sprede sig hurtigt over hele verden, med et netværk af lærere og fagforeninger i flere lande, samt en systematisk og kvalificeret gruppe af designere. Inden 25 år har vi skabt et globalt netværk, der kunne pege på mange vellykkede projekter i næsten alle mulige klimazoner og samfund. Permakultur fremstod som et værktøj, der kunne hjælpe med at løse den globale krise. Økosamfund i Danmark 9

10 Biodynamisk landbrug Tilbage i Dornach, holdt vi os stadig inden døre på grund af dårligt vejr, (bortset fra de dedikerede rygere, der stimlede sammen lige uden for dørene). Det gav mig mulighed for at drikke meget kaffe, genopfriske gamle venskaber med mennesker jeg kendte, og tale med mennesker, jeg mødte på møderne. For mig var konferencen en mulighed for at forstå mere af det biodynamiske landbrug. Jeg er jo medarbejder i Camphill, omgivet af biodynamiske gårde og gartnerier, men mit daglige arbejde tager mig ikke direkte ind i disse virksomheder. Da jeg talte med folk, lyttede til de store taler og deltog i forskellige workshops, fik jeg en ny forståelse for biodynamisk landbrug. Der var særligt to aspekter, der imponerede mig: Den ene er at betragte gården som en organisme. Dette er et område, hvor jeg tror Permakultur har noget at bidrage med, med sit klare design værktøj. Der er også meget Permakultur kunne lære af det biodynamiske landbrug.. Det andet er den menneskelige faktor. Landmanden, der er i en personlig spirituel udvikling, og ser landbruget som et redskab i denne proces. Dette giver det biodynamiske landbrug en åndelig, kulturel og social forankring- og det er meget mere end bare at dyrke saftige gulerødder! Biodynamisk landbrug er afbalanceret. Det tager hensyn til de kosmiske aspekter, naturlige rytmer, sporstoffer, og områdets ånd. Det er radikalt og banebrydende, og harmoniserer ånd og materie. Det er veletableret i den moderne verden. Det behandler de levende processer i planter og dyr for at producere sunde fødevarer, der fremmer vitalitet og sundhed. MR: Kultur-mødet Grunden til at jeg var til stede i Dornach var at skabe en grænseflade mellem to måder at tænke på, begge aktive i den fysiske verden. Hvor mødes Permakultur og biodynamiske landbrug? Hvem er med i samtalen og hvor går det hen? Det var spørgsmål, der opstod i løbet af de endeløse kopper kaffe. Hvad kan biodynamisk landbrug lære af Permakultur? Det fremgik af vores samtaler, at Permakultur har udviklet flere praktiske ideer: hvordan du kan spare på arbejdskraft, hvordan man kan skære ned på brugen af brændstof, hvordan man undgår lugning af ukrudt så meget som muligt. Permakultur er bevidst om den sunde fornuft i omkostninger og resultater, og tilskynder til mere effektivitet i vandets og næringsstoffernes kredsløb. En af de største bidrag har været den smarte økologiske løsninger. Det næste spørgsmål følger af det første: hvad kan Permakultur lære af biodynamisk landbrug? En af de stærkeste aspekter af biodynamisk landbrug er den åndelige og filosofiske baggrund, stærke rødder i Goetheanistisk videnskab, og i antroposofien. Forbindelsen mellem ånd og jord åbner nye perspektiver til en dybere forståelse af, hvordan vores fysiske verden virkelig virker, og det giver et solidt fundament for fremtidig udvikling. I vores diskussioner kom vi til den konklusion, at der var to klare områder, hvor vi kunne tilskynde til samarbejde. Den ene var at skabe mere kontakt mellem mennesker. Både biodynamisk landbrug og Permakultur har omfattende netværk over hele verden, og det ville være positivt at tilskynde enkeltpersoner til at komme i kontakt med hinanden. Frivillige fra Permakultur netværket til at arbejde på biodynamiske bedrifter og biodynamiske landmænd kunne deltage i Permakultur arrangementer. Det andet område har at gøre med den kurs, som både bruges som en introduktion. Vi blev enige om at det er vigtigt, at Permakultur Design Course omfatter en omhyggelig beskrivelse af biodynamisk landbrug, og også, at det biodynamisk fundament giver en kort introduktion til Permakultur. Fakta om forfatteren Jan Martin Bang kvalificeret Permakultur designer og underviser. Han blev født i Oslo og opvokset i England, I 2000 flyttede han til Norge og var en medarbejder på Solborg Camphill Village udenfor Hønefoss i Norge i flere år. Han var tidligere sekretær for den norske Permakultur Forening og har været aktiv i udviklingen af økolandsbyer i Norge. Han redigeringer Landsbyliv, Journal of antroposofisk pleje i Norge, og er formand for Foreningen af norske Økosamfunn og er stadig i bestyrelsen for norske Permakultur Forening. Fik Permakultur Diplom fra Nordisk Permakultur Institut i 2006 for sit arbejde inden for uddannelse og udvikling af lokalsamfundet. Han er forfatter til flere bøger om økosamfund og antroposofi.

11 I en sammenligning mellem biodynamisk landbrug og Permakultur skal tages i betragtning, at vi ikke sammenligner to ting af samme art. Permakultur er et design-system, der kan anvendes til hvad som helst den velegnet til bade arkitekturen og økonomien. På grund af dette, ville det være mere korrekt at tale om Landbrugets anvendelse af Permakultur under hele konferencen og også i denne artikel. I biodynamisk landbrug er det antroposofien som er den grundliggende tankegang; landbruget er blot en af antroposofiens arbejdsområder. Konferencen havde som tema Åbenhed og Identitet, og det er klart, at der er brug for en klar og bevidst selvfølelse, for at man kan gå ind i en ægte dialog uden at føle sig truet, eller missionsk. På grund af den aktuelle situation i verden, med klima forandringer, forstyrrelser i samfundet og globalt resource-konflikter er det vigtigt, at vi søger partnere, som vi kan samarbejde med, for at skabe positive løsninger. Målet er ikke at blive gift og flytte sammen, mere et samarbejde mellem naboer. Som min sammenfatning af det sidste plenarmøde, foreslog jeg, at Permakultur var et smart system, men ikke altid klogt, og at biodynamisk landbrug var fyldt med visdom, men ikke altid så smart! Vi har en masse vi kan lære af hinanden, og det er mit håb, at et stærkere samarbejde vil give større beføjelser til os begge. Permakultur er et smart system, men ikke altid klogt, og at biodynamisk landbrug er fyldt med visdom, men ikke altid så smart! Vi har en masse vi kan lære af hinanden, og det er mit håb, at et stærkere samarbejde vil give større beføjelser til os begge. Økosamfund i Danmark 11

12 Biodynamisk landbrug og socialpædagogisk levested laver økologisk guld Pionergruppen er et levefællesskab for sent udviklede unge. De holder til på det biodynamiske landbrug Kragebjerg. Her går læring og landbrug op i en højere enhed. Tekst og foto af Carsten Ørting Andersen, Kragebjerg Levefællesskab Kragebjerg er et Biodynamisk landbrug, med rødder tilbage til 70erne og drømmen om en bedre verden med rene fødevarer i samklang med jorden. Gennem årene har forbrugere og medhjælpere knyttet sig til gården, båret med og støttet idéen om et lille landbrug med stor diversitet, sådan at der både er køer, foderavl i form af hø og grøntsagsavl. Idéen om forædling har været med fra begyndelsen, da det er hensigten at kunne levere så mange forskellige produkter, direkte til forbrugerne som muligt. Med høfodring og et kredsløb, der indebærer at der ikke tilføres f.eks. gødning udefra er det lykkedes at skabe et område hvor mange spændende vilde planter og dyrearter får et helle, og hvor kulturplanter og dyr trives på en måde, der mærkbart er forskelligt fra et industrilandbrug Frugtbart samarbejde Da Pionergruppen kom til gården Kragebjerg i 1998, var det ud fra en idé om, at et socialpædagogisk initiativ for unge med særlige behov på grund af f.eks. udviklingshæmning og autisme og mindre biodynamisk landbrug med fødevareforædling og handel kunne inspirere og befrugte hinandens udvikling. Pionergruppen skulle bruge autentiske læringsrammer og landbruget kunne bruge kulturen, hjælp og et beskedent tilskud til driften via leje og undervisning. Det betød at Kragebjergs økonomi blev mindre følsom for udsving og Pionergruppen fik varierede muligheder for undervisning og forholdsvis mange personer med forskellige kompetencer at trække på. Straks efter etableringen søgte og fik Pionergruppen tilskud fra Sygekassernes Helsefond og Boligministeriets daværende økologi accelerations pulje til etableringen af et fødevareværksted, der kunne supplere Kragebjergs produktion af ost, kød og grøntsager med produktion af brød fra en brændefyret bageovn og et værksted, der kunne godkendes til produktion af mælkesyregærede grøntsager. Der skulle gå nogle år før vi blev klar til at producere mælkesyregærede grøntsager. Faktisk skulle der en henvendelse fra Dansk Helios til, før vi fik skubbet. Sanselig oplevelse Mælkesyregærede grøntsager er et helt unikt produkt. Grøntsagerne syrnes direkte på glasset, så produktet konserveres ikke, udover at den naturlige mælkesyre fortrænger alle uønskede mikroorganismer. Det er et sundt produkt, da processen med mælkesyregæringen gør vitaminer og mineraler tilgængelige for fordøjelsen, samtidig med at fordøjelsesprocesserne hos forbrugeren stimuleres på en naturlig måde. Produktet er derfor meget velegnet til mennesker med særligt behov for sund kost børn, ældre og syge. Men det smager heldigvis så godt, så det alene kan indtages for fornøjelsens skyld. I undervisningssammenhæng er der masser af perspektiver.

13 Grøntsagerne skal have en vis kvalitet. Indholdet af vand betyder noget. Og de er nemmere at ordne, hvis de er pæne. Når de er høstet, skal de rengøres fuldstændigt, ligesom produktionslokalet skal være rent. Selvom selve produktionen er en meget sanselig oplevelse med intense dufte fra de revne grøntsager, tilsat krydderier, kræver det opmærksomhed og akkuratesse at styre opskrifter, ph. værdi, temperaturer og selve håndværket med at stoppe blandingen på glas. Hele kunsten er at stoppe glasset, så der ikke er luft. Når glasset så fyldes med overskydende væske og lukkes til, så gør mælkesyrebakterierne resten af arbejdet, hvis blot vi passer de rette temperaturer undervejs. Produktionen fra vi vasker grøntsagerne til de er klar til salg tager 10 uger, så det er i høj grad slow food. Produktionen er ikke nem at komme i gang med, da det er et produkt der kræver særlige lokaler med høj hygiejne og hvor temperaturen kan styres. Der er tale om et levende produkt, der skal styres og som levnedsmiddelkontrollen først skulle lære lidt om og kontrollere godt og grundigt, før de havde tillid til det. Med støtte fra Dansk Helios lykkedes det, både i kraft af overleveret KnowHow og fordi virksomheden var generøs med avancen til os det første år, så vores investering blev forrentet hurtigt. Fra jord til bord Hele ideen er, at give de unge mulighed for at følge hele produktionen fra jord til bord. Det er derfor de samme der passer og høster grøntsagerne og som producerer de mælkesyregærede grøntsager om vinteren. Det giver god mening at mennesker, der har svært ved at lære hurtigt og landbrug der gerne bruger god tid på at producere kvalitetsfødevarer, finder sammen med en grossist, der kan afsætte disse. De unge finder udfordringer igennem meningsfuldt arbejde og undervisning. Landbruget får mulighed for at have en varieret produktion og grossisten kan få produceret en vare, de ellers næppe ville kunne få produceret. Større levefællesskab I Pionergruppen arbejder vi med STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Pionergruppens mission: Institutionens formål er, ud fra Rudolf Steiners pædagogiske impuls og ud fra den grundtvigske folkeoplysningstanke, at udvikle et helhedstilbud for sentmodnede unge, for at styrke deres egenkultur, praktiske selvstændighed, sociale netværk og værdinormer samt livsværdier igennem erhvervsrettede, kunstneriske og personligt udviklende kurser og botræningsforløb. Økologisk Guld I 2009 fik Mælkesyregærede Grøntsager fra Helios prisen Økologisk Guld for bedste kononial-produkt. Produktet laves af de unge på Kragebjerg Levefællesskab. Konkurrencen Økologisk Guld er arrangeret af Økologisk Landsforening og Politiken > Økosamfund i Danmark 13

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1

Teambuildings og kokkeskoler 2010. Indholdsfortegnelse TEAMBUILDINGS OG KOKKESKOLER 2010 1 Virksomheden kan står over for udfordringer der skal løses, ved at I arbejder sammen opnås bedre resultater, udvikle virksomheds medarbejder på teambuilding kursus på Marketenderiet med Lantz. Teambuildings

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer. 2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg.

Idéer og inspiration. Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. økologisk Idéer og inspiration Mangler du en idé? Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER FREMTI DENS F FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER F F Kapitel 5 Kapitel 5. Om at bo i et fællesskab Formålet med denne del af processen og skemaet er at skabe fælles forventninger til det at bo i et fællesskab.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

OM OS/ Med venlig hilsen Mikkel Jerger / Restauratør

OM OS/ Med venlig hilsen Mikkel Jerger / Restauratør OM OS/ For enden af Danmarks længste allé, som er en del af Ledreborg Slot, ligger Herthadalen. De smukke lokaler, som alle har egen terrasse med udsigt over Knapsø, har plads fra 15 til 200 personer,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk

Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk Copenhagen Street Food Papirøen, Trangravsvej 14, 1436 København info@copenhagenstreetfood.dk copenhagenstreetfood.dk Papirøen? - udsigten fra Skuespilhuset, Nyhavn PAPIRØEN - Beliggenhed Copenhagen Street

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE. www.streetdinners.org

VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE. www.streetdinners.org VI FEJRER -ÅRET MED EN GADEMIDDAG-FESTIVAL GØR-DET-NEMT MED VORES STREETDINNER-GUIDE www.streetdinners.org Gademiddage er for at... 1 lære sine naboer at kende og fejre den gade eller bydel man bor i.

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab

Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Medlemshåndbog Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab KBHFF er et fødevarefællesskab et kooperativt alternativ til almindelige profit-orienterede supermarkedskæder. I fødevarefællesskabet er kunderne

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

INVITATION TIL PEJ GRUPPENS 2016-2019 KØBENHAVN 2. SEPTEMBER 14 OSLO 4. SEPTEMBER 14 HERNING 9. SEPTEMBER 14

INVITATION TIL PEJ GRUPPENS 2016-2019 KØBENHAVN 2. SEPTEMBER 14 OSLO 4. SEPTEMBER 14 HERNING 9. SEPTEMBER 14 INVITATION TIL PEJ GRUPPENS 2016-2019 KØBENHAVN 2. SEPTEMBER 14 OSLO 4. SEPTEMBER 14 HERNING 9. SEPTEMBER 14 FREMTIDENS FØDEVARER SKABES NU Fremtidsbegrebet har altid været omgærdet af mystik, lidt spænding

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Æbleværkstedet Nonnetit NYHEDSBREV NR. 3 marts 2010

Æbleværkstedet Nonnetit NYHEDSBREV NR. 3 marts 2010 Æbleværkstedet Nonnetit NYHEDSBREV NR. 3 marts 2010 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling: onsdag d. 21.april kl.19.30 på Grevinge Centralskole. Dagsordenen har kun et væsentligt punkt: Generalforsamlingen

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

MANGLER DU EN IDÉ? IDEER & INSPIRATION

MANGLER DU EN IDÉ? IDEER & INSPIRATION MANGLER DU EN IDÉ? IDEER & INSPIRATION Vi har samlet en række aktiviteter fra tidligere værter ved gårdbesøg. Tanken er, at I som værter kan gøre brug af hinandens erfaringer med aktiviteter på gårdene.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed&

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& &Fuld%forkælelse%på%weekendtur%2l%Skåne Lørdagogsøndagden15./16.6.13 Kærligheden7lkunst,naturogskønmaderomdrejningspunktetfor denneforkælelsestur,derførerdigpårundturidetøstligeskåne.

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN

GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN GRØNTSAGER FÅR NYE FÆLLESKABER TIL AT SPIRE I BYEN Af: Ditte Rasmussen Brøgger Urbane havepionerer indtager byrummet. Men hvorfor egentligt bruge kræfter på at dyrke grøntsager i byen? To grønne ildsjæle

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere