Økosamfund i Danmark. Københavns Fødevarefællesskab. Tema: Fødevarer i fællesskab. Toustrup Mark fylder 40 år

Transkript

1 Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund November 2011 Københavns Fødevarefællesskab Tema: Fødevarer i fællesskab Toustrup Mark fylder 40 år #

2 Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. Økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt. Nogle gange udgives et temanummer, et dobbeltnummer, der gør det ud for 2 blade. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen: Christina Adler Layout og DTP: Lisa Søeborg Forsidefoto: Christina Adler Bagsidefoto: Astrid Dalum Trykt på FSC certificeret papir af: KLS Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) info@losnet.dk Tlf: Hjemmeside: LØS er i år 2011 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust. Formand: Ditlev Nissen Tlf: ditlev@losnet.dk Medlemskab pr år i 2011 : * Enkeltperson: 220 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr. Over 50 deltagere: 1320 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 275 kr. * Ekstra blade koster 110 kr Medlemsskab løber til det opsiges. Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Friland, Feldballe Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Købmandsgården, Brovst Makvärket, Regstrup Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Solheimar, Island Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Bjørnbo ThermoCell Træfiber, Byrup Brugzen, Bjedstrup BygLos, Munksøgård Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Det Økologiske Inspirationshus, Frederiksberg Egen Vinding og Datter APS, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Foreninger, fællesskaber under etablering: GAIA Trust, Birkerød/Farum Klodshanskaravanen, Danmark NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Vester Gror, København V Giro: Bank: ISSN

3 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Leder 4 Toustrup Mark fylder 40 år 5 Når biodynamik møder Permakultur? 9 Kragebjerg levefælleskab 12 Bøger Urban Farming 16 BioMio 18 Den selvforsynende landsby Københavns Fødevare Fællesskab 24 Kornsang 28 Svanholm Landbrug 30 Bo sammen 34 Grøn Ø Agent 37 Odsherred kommune 38 Hjortshøj dyrker grønne sager i fællesskab 40 Veganisme 42 Kompost er en gave 44 Kogebog 47 Kortnyt 52 Den indre bæredygtighed 54 Bæredygtig løsen 56 Kollektiv visdom og konsent 58 Hanegal nye jobs ved bæredygtig omstilling 64 Christianias 40 års fødselsdag foto collage Kalender

4 Grød på bordet og grøde i verden Tekst af Christina Adler, redaktør Man skal ikke se mange minutters nyhedsudsen-- delse for at forsikre sig om, at der er grøde i verden. I løbet af 2011 har flere diktatorer, som har siddet fast på magten i alt for mange år, måtte sande at de alligevel ikke sad så fast. Det arabiske forår har bredt og spredt sig og endnu kan ingen vist sige, hvad alt det skal ende med. Også de økonomiske strukturer er i grøde. Der har været mange fede år. År hvor danskerne blev rigere ved at eje mursten end ved reelt arbejde. År hvor vi brugte løs af alle de penge. Vi troede, vi var rige, og opførte os sådan. Set i bakspejlet har det været lige som en færgetur med Titanic. Skibet var ved at gå ned, men det kunne vi ikke se for al vores luksus. På øverste dæk var alting jo godt og flot. Det gik endda så godt, at vores daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen mente, at de økonomiske teori-bøger skulle skrives om; for væksten ville fortsætte, og ikke afløses af en nedtur. Det gode ville ingen ende tage. Men det var jo slet ikke så godt. Vores overforbrug har ikke været godt for vores klima. Og nu hvor vi holder igen på forbruget, er politikernes eneste råd fortsat, at vi skal blive ved med at forbruge. For hjulene må endelig ikke gå i stå. Men så ville folket ikke mere og vi fik en ny regering. Og med den et håb om nye tider. LØS håber, at regeringen vil kaste et blik på de danske økosamfund, når der skal tænkes nye tanker for det kommende Danmark. For her er rige erfaringer med grønne jobs, bæredygtigt byggeri og sociale boformer. Disse erfaringer kan du læse mere om i artiklen nye jobs ved bæredygtig omstilling. En positiv sidegevinst ved danskernes økonomiske opsving har været den fornyede fokus på god mad. TVs sendeflader bugner med inspirerende madprogrammer, Torvehallerne i København er åbnet efter mange års forhaling og flere madmarkeder ser dagens lys. I år afholdt Claus Meyer og Rene Redzepi (fra noma) m.fl. en hel festival på kvadratmeter på det gamle B&W-område i København. Festivalen Mad Food Camp handlede om fødevarer og her var det den gode kvalitet, der var i centrum. Vi er måske ved at få øjnene op for, at fødevarer er livsvigtige for os mennesker. Både fordi vi af indlysende grunde ikke kan leve særligt længe uden, og fordi vi lever længere og bedre med sund mad og ikke mindst fordi vores klode og fortsatte madproduktion er afhængig af et bæredygtigt landbrug. Og uden at sige hvad sagde vi, kan man vel godt sige at økosamfundene har vidst det længe. Dette temanummer handler netop om økosamfundenenes erfaringer med fødevarer: Om det at spise sammen, og om selve produktionen og så har vi også fundet plads til en lille opskriftssamling, hvor nogle økosamfund disker op med det bedste de har. Opfattelsen af det gode måltid er i disse år også ved at ændre sig. For pludselig er kostpyramiden til heftig diskussion og Jonathan Safran Foers bog om at spise dyr er blevet en bestseller og får flere og flere til spise mere vegetarisk. Og lægger man hertil den store bekymring for klimaet er det måske ikke så mærkeligt, at der i Jægersborggade, som pt. nok er Københavns hotteste gade, kan åbne en cafe med navnet Grød, og som serverer grød. Grøden er altså tilbage og der er sandelig grøde i verden! LØS ønsker alle, fra medlemmerne i fællesskaberne til politikerne på Christiansborg, en grøn jul og et bæredygtigt nytår!

5 Toustrup Mark fylder 40 år 40 år med fællesskab og udvikling af drømmen om et godt levested. Tekst og foto af Ann-Charlotte Klitgaard En tæt skikkelse i mørk sweter, tophue og rødt halstørklæde kommer klaprende i træsko hen ad den lille vej mellem flade pløjemarker. På marken til venstre bag ham ligger en samling flade huse i en glad farvepalet på den forblæste jyske højderyg. Det er Johannes Lassen, som sammen med sine kone, Kari, er en af de ældste tilbageblevne af den oprindelige stamme fra bofællesskabets første idealistiske dage med marxistisk læseklub og fælles økonomi. Selv når konflikterne var værst, drømte Johannes Lassen, kaldet Johs, aldrig om at flytte fra bofællesskabet Toustrup Mark. Han fnyser næsten over, hvor åndssvagt det var, når fællesskabet i 70 erne lavede ballade over private anskaffelser som en ny frakke eller en motorcykel. Alligevel er kærligheden til Toustrup Mark ikke blegnet gennem de 40 år, hvor han har lagt hjerte og hænder til skabelsen af visionen om et menneskeligt fællesskab med plads til børn, nærhed, og selvforsyning. Kreativitet spirer op gennem murbrokker Visionen skulle overleve et forfærdeligt langvarigt byggerod. Det var da belastende, at alting rodede i de første 15 år. Vi lavede ikke andet end at bygge, husker Johannes, der dog samtidig er glad for at bruge sine hænder og give gamle ting kærlig opmærksomhed. Det med at gøre tingene selv var en del af drivkraften til at skabe bofællesskabet. Rundvisningen taler for sig selv. Autoværksted, mad-depot, vaskehus. Johs kender historien om genbrugsmaterialerne. De giver et unikt særpræg, som f.eks. i billiardsalonen, hvis vægge er prydet med gamle DSB-sæder i kernelæder eller i gildesalen Risbjergs Hal, hvor store glasmosaikker pynter væggene. Behov for en større stamme Det med mand, kone og børn i en isoleret familie i en isoleret bolig var ikke noget for Johs, der var vokset op i Ulsted, et lille landsbysamfund i det sydøstlige Vendsyssel. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg kunne holde ud at bo i en opgang, uden kontakt til naboerne. Og kernefamilien er for lille en gruppe, konkluderer Johs fra pladsen i en syrligt grøn stadssofa i tv- og legerummet i forbindelse med spisesalen Johs og Kari boede i eget hus i Ravnholt skov ved Mårslet, inden de flyttede til Toustrup Mark. Johs prøvede at få naboerne med ind i et håndværksfællesskab, men de gad ikke. Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer. Toustrup Mark giver lidt af det samme. Men her har vi jo børnene og de unge med, og her er en større faglig variation, sonderer Johs. Nærvær i en murbalje og en bajer Da Johs i 1970 ser, at Toustrup Mark er til salg og går rundt og ser på stedet sammen med sælger, er han ikke længe om at forestille sig mulighederne for et bofællesskabs udfoldelse. Det håndværk han så gerne vil bruge, får han og de andre rigelig anledning til at lære og udfolde. Der skal graves gulve op, lægges kloakrør, mures vægge osv. Hvorfor købe sig til dyr ekspertise! Det giver da selvtillid, hvis man selv kan sætte et varmeapparat op eller reparere sin bil. Hvis man så kan gøre det sammen med andre, bliver man jo gode venner. Det er en god måde at være sammen på i stedet for bare at sidde og snakke. Man lærer jo folk at kende, når man arbejder sammen med dem. Så opdager man deres svagheder og styrker. Det gør vi også, når vi laver mad og har arbejdslørdage sammen., lyder det med overbevisning fra Johs. Ikke plads til spekulation Børnestemmer og duften af jasminris fra køkkenet bringer os fra vilde og vovede dage tilbage til nutiden.bofællerne spiser alle sammen, og ingen skal længere hænges ud for købet på en ny jakke eller bil på lange ustrukturerede møder. Måske er visionerne heller ikke så vidtløftige, men til gengæld er konflikterne til at overse. Stedet tiltrækker stadig mange børnefamilier. Stemningen i spisestuen er livlig. Børn, unge og voksne i alle aldre bænker sig rundt om otte borde. En hyggelig følelse breder sig, mens vi spiser. De gamle idealistiske toustruppere har alligevel lagt fundamentet for, at mange beboere i dag får tilfredsstillet deres behov for fællesskab på et dybere plan. Beboerne ikke ejer deres egen bolig, men hele stedet i fællesskab. Det gør det f.eks. muligt at flytte til en anden bolig, hvis den bliver ledig, og hvis familien øges eller formindskes. Uden papirarbejde, pengetransaktioner og sagførerassistance. Stedet kan ikke gøres til genstand for økonomisk spekulation, også selv om man har tilført det værdier gennem sit arbejde med at forbedre standarden. Til gengæld har man den frihed, at alle initiativer til forskønnelse hilses velkomne. Det er den, der maler, der bestemmer farven. Det giver en del mentale fordele. Det at eje og passe på noget sammen med andre giver venskab og fællesskabsfølelse. Ikke det at elske hinanden, men at elske det samme udenfor os selv giver fællesskab, lyder Johs livserfaring. Folk over hele verden har jo boet i storfamilier, klaner eller stammer. I dag er arbejdspladserne så vigtige for vores sociale relationer. Toustrup Mark giver lidt af det samme. Økosamfund i Danmark 5

6 Fællesspisningen er hjertet i Toustrup Mark Fællesspisning kombinerer socialt samvær og stordriftsfordele. Det giver mere tid i hverdagen og indsigt i hinandens liv. Tekst af Robin Ahrenkiel Fællesspisningen kan man vel kalde hjertet i Toustrup Mark. Det er her man mødes. Også med dem, som man ikke lige deler gård med. Det er også her mange af dagligdagens beskeder bliver delt. Så slår folk på glassene, rejser sig op og fortæller med den nødvendige høje røst, hvad de har på hjerte. Måske er en beboer i lykkelige omstændigheder. Måske har nogen glemt en trøje et sted. Måske er nogen trætte af at et vindue er blevet balret i dagligstuen uden at gøre noget ved det. Der er næsten også altid et par børn, der annoncerer, at der er stikbold eller en anden fællesleg efter aftensmaden et sted på Marken. Oftest i Risbjerg - den store sal - når det er dårligt vejr. Ellers udenfor. Når maden er spist forsvinder børnene først. De er ofte væk umiddelbart efter et kvarter (som det er blevet besluttet at man mindst skal bruge ved bordet for ikke at skabe for meget uro). Børnene bliver skarpt efterfulgt af alle rygerne - og dem er der uforholdsmæssigt mange af i forhold til landsgennemsnittet. De går ind i dagligstuen ved siden af spisesalen og ryger og snakker og får en kop kaffe. Det er altid hyggeligt. Hvis det er godt vejr sætter de sig udenfor på terassen. Opvaskerne begynder at tage fat ude i køkkenet, og en gruppe eller to bliver måske siddende i spisesalen og snakker lidt tid inden børn skal puttes eller andre sysler skal passes. Fællesspisningen er noget af de bedste ved at bo sammen. Udover at det oftest er hyggeligt at dele sin mad med andre (det er ok at spise hjemme hvis man har brug for social pause) så er det også en tidsbefrier af de helt store. Når man kun skal tage opvasken eller være med på madholdet en enkelt gang i løbet af arbejdsugen, får man foræret tiden fra man kommer hjem fra arbejde til man spiser. Og derudover også den tid som man normalvis ville have brugt på at rydde til side og vaske op. På den måde konverterer fællesspisningen flere timers arbejdstid til fritid. Hver dag. Fra mandag til fredag. Det er også her mange af dagligdagens beskeder bliver delt. Så slår folk på glassene, rejser sig op og fortæller med den nødvendige høje røst, hvad de har på hjerte. Måske er en beboer i lykkelige omstændigheder. Måske har nogen glemt en trøje et sted.

7 Økosamfund i Danmark 7

8 Historisk tilbage-blik: Dengang vi holdt grise Tekst af Marianne Nørmose (et sted imellem ) Vi forsøgte os jo som landmænd - og al begyndelse er svær. Der var mange akademiske uddannelser repræsenteret på de første Grisehold - f.eks. var det psykologens opgave at få søerne bedækket, når de var ousne - men hvordan ser man lige det? - og ornemanden ville så gerne vide, om han sku komme med den bette, den mellem eller den store wonnie - tjah? Han måtte hjem og bytte. Selve akten skulle forgå i bryllupssuiten, som var udstyret med trægulv - det resulterede i, at de to grise, som havde skidt, overhovedet ikke ku stå fast - en festlig bambi på glatis-forestilling, som helt sikkert er gået sognet rundt sammen med ornemanden fra Sorring - (bag på hans bil stod Ingen roser uden torne - ingen grise uden Osvalds orne ). De besøg kom der med tiden rigtig mange fine læg på både 12 og 15 levedygtige smågrise ud af - faktisk mere end de lokale kunne præstere. Det skete, at vi lånte nabobondes slagterinummer - og efter et besøg i grisestalden til en Skt. Hans måtte han hårdt presset af Niels Vognmand indrømme, at vores smågrise var prima - hvilket må have gjort slemt ondt på ham. Et af mugnings-holdene bestod af to ikke-højtuddannede - og måske i protest mod akademikerovervægten og de ikke altid synlige klasseforskelle - kaldte de sig Lortepartuljen og bar studenterhuer, når de mugede. Det var psykologens opgave at få søerne bedækket, når de var ousne - men hvordan ser man lige det? - og ornemanden ville så gerne vide, om han sku komme med den bette, den mellem eller den store wonnie - tjah? Han måtte hjem og bytte. Toustrup Mark, beliggende circa 30 km. fra Århus, er et bofællesskab, med 25 lejligheder med bad og køkken. Her bor 70 voksne og børn. Hver hvardag er der fælelsspisning. Bofællesskabet har en masse fællesområder; billard rum, bilværksted, spisestue, køkken, musikrum, vaskehus og meget andet. Bofællesskabet er spredt ud over ca m2 land, hvor der holdes grise, er anlagt en fodboldbane, en volleyballbane, en lille sø med egen strand, en skov og en masse frugttræer og bærbuske ud over hele området.

9 Når biodynamik møder Permakultur? Permakultur og antroposofien er to væsentlige impulser i de danske økosamfund. Enten som en måde at designe et økosamfund eller som en ramme omkring levefællesskaber som omfatter både en social institution, biodynamisk landbrug og bofællesskab. Tekst af Jan Martin Bang, tidligere offentliggjort i Landsbyliv i 2006 Oversat af Christina Adler Foto af Cathrine Dolleris Dornach, Schweiz i februar: korte dage, kold og tyk tåge hele tiden. Det var mit første besøg og jeg havde hørt, at der var meget rart. Jeg så ingenting! Kun antydningen af en landsby nedenfor, og nogle skråninger ovenfor. Men der er jo fordele ved alt, så for mig var der ingen interferens, var det ikke fristende at gå ture i regnen. Jeg var bare glad for at holde mig inde i Goetheanum (hjemsted for Antrposofisk Selskab, red) og koncentrere mig om at tale med andre deltagere i den Internationale Biodynamiske Konference. Jeg var inviteret til at præsentere Permakultur og for at se, hvad der sker når Permakultur møder biodynamisk landbrug. Dette var ikke et møde mellem ligemænd Biodynamisk landbrug forekommer mig, at være en velvoksen impuls, efter 80 års eksisteren i verden, med stærke bånd til flere andre antroposofiske bevægelser. Permakultur kom ind som en ung, end ikke 30 år gammel, men fuld af ungdommelig entusiasme, og lidt udfordrende adfærd som en bevægelse, når den har etableret sig hurtigt over hele verden. Der var næsten 500 deltagere på konferencen, og omkring 30 i de små grupper, der fokuserede på mødet mellem Permakultur og biodynamiske landbrug. De fleste deltagere havde en god baggrund i biodynamisk jordbrug, men kun få havde nogen erfaring med Permakultur. (..) Hvad er Permakultur? Ideen bag en permanent landbrugs-kultur opstod på University of Tasmania i Australien i begyndelsen af 1970 erne, som en reaktion på de globale miljømæssige og sociale kriser. David Holmgren og Bill Mollison var på udkig efter løsninger i udformningen af støtteordninger for almindelige mennesker: fødevarer, husly, teknologi, økonomi og sociale arrangementer. Tre aspekter gav Permakultur en vitalitet, der hjalp med at skabe en af verdens mest omfattende netværk inden for ti år: Den første idé var at basere løsninger på skabeloner, modeller eller mønstre taget fra det naturlige kredsløb. Den anden var at tilskynde til personligt ansvar og understrege, at hver af os er ansvarlig for den globale situation, verden befinder sig i, og at hver af os skal gøre noget ved det. Den tredje var at understrege, at handling og ikke bare snak, er det afgørende. Udviklingen af et standardiseret uddannelsespensom for Permakultur Design Course hjalp disse idéer til at sprede sig hurtigt over hele verden, med et netværk af lærere og fagforeninger i flere lande, samt en systematisk og kvalificeret gruppe af designere. Inden 25 år har vi skabt et globalt netværk, der kunne pege på mange vellykkede projekter i næsten alle mulige klimazoner og samfund. Permakultur fremstod som et værktøj, der kunne hjælpe med at løse den globale krise. Økosamfund i Danmark 9

10 Biodynamisk landbrug Tilbage i Dornach, holdt vi os stadig inden døre på grund af dårligt vejr, (bortset fra de dedikerede rygere, der stimlede sammen lige uden for dørene). Det gav mig mulighed for at drikke meget kaffe, genopfriske gamle venskaber med mennesker jeg kendte, og tale med mennesker, jeg mødte på møderne. For mig var konferencen en mulighed for at forstå mere af det biodynamiske landbrug. Jeg er jo medarbejder i Camphill, omgivet af biodynamiske gårde og gartnerier, men mit daglige arbejde tager mig ikke direkte ind i disse virksomheder. Da jeg talte med folk, lyttede til de store taler og deltog i forskellige workshops, fik jeg en ny forståelse for biodynamisk landbrug. Der var særligt to aspekter, der imponerede mig: Den ene er at betragte gården som en organisme. Dette er et område, hvor jeg tror Permakultur har noget at bidrage med, med sit klare design værktøj. Der er også meget Permakultur kunne lære af det biodynamiske landbrug.. Det andet er den menneskelige faktor. Landmanden, der er i en personlig spirituel udvikling, og ser landbruget som et redskab i denne proces. Dette giver det biodynamiske landbrug en åndelig, kulturel og social forankring- og det er meget mere end bare at dyrke saftige gulerødder! Biodynamisk landbrug er afbalanceret. Det tager hensyn til de kosmiske aspekter, naturlige rytmer, sporstoffer, og områdets ånd. Det er radikalt og banebrydende, og harmoniserer ånd og materie. Det er veletableret i den moderne verden. Det behandler de levende processer i planter og dyr for at producere sunde fødevarer, der fremmer vitalitet og sundhed. MR: Kultur-mødet Grunden til at jeg var til stede i Dornach var at skabe en grænseflade mellem to måder at tænke på, begge aktive i den fysiske verden. Hvor mødes Permakultur og biodynamiske landbrug? Hvem er med i samtalen og hvor går det hen? Det var spørgsmål, der opstod i løbet af de endeløse kopper kaffe. Hvad kan biodynamisk landbrug lære af Permakultur? Det fremgik af vores samtaler, at Permakultur har udviklet flere praktiske ideer: hvordan du kan spare på arbejdskraft, hvordan man kan skære ned på brugen af brændstof, hvordan man undgår lugning af ukrudt så meget som muligt. Permakultur er bevidst om den sunde fornuft i omkostninger og resultater, og tilskynder til mere effektivitet i vandets og næringsstoffernes kredsløb. En af de største bidrag har været den smarte økologiske løsninger. Det næste spørgsmål følger af det første: hvad kan Permakultur lære af biodynamisk landbrug? En af de stærkeste aspekter af biodynamisk landbrug er den åndelige og filosofiske baggrund, stærke rødder i Goetheanistisk videnskab, og i antroposofien. Forbindelsen mellem ånd og jord åbner nye perspektiver til en dybere forståelse af, hvordan vores fysiske verden virkelig virker, og det giver et solidt fundament for fremtidig udvikling. I vores diskussioner kom vi til den konklusion, at der var to klare områder, hvor vi kunne tilskynde til samarbejde. Den ene var at skabe mere kontakt mellem mennesker. Både biodynamisk landbrug og Permakultur har omfattende netværk over hele verden, og det ville være positivt at tilskynde enkeltpersoner til at komme i kontakt med hinanden. Frivillige fra Permakultur netværket til at arbejde på biodynamiske bedrifter og biodynamiske landmænd kunne deltage i Permakultur arrangementer. Det andet område har at gøre med den kurs, som både bruges som en introduktion. Vi blev enige om at det er vigtigt, at Permakultur Design Course omfatter en omhyggelig beskrivelse af biodynamisk landbrug, og også, at det biodynamisk fundament giver en kort introduktion til Permakultur. Fakta om forfatteren Jan Martin Bang kvalificeret Permakultur designer og underviser. Han blev født i Oslo og opvokset i England, I 2000 flyttede han til Norge og var en medarbejder på Solborg Camphill Village udenfor Hønefoss i Norge i flere år. Han var tidligere sekretær for den norske Permakultur Forening og har været aktiv i udviklingen af økolandsbyer i Norge. Han redigeringer Landsbyliv, Journal of antroposofisk pleje i Norge, og er formand for Foreningen af norske Økosamfunn og er stadig i bestyrelsen for norske Permakultur Forening. Fik Permakultur Diplom fra Nordisk Permakultur Institut i 2006 for sit arbejde inden for uddannelse og udvikling af lokalsamfundet. Han er forfatter til flere bøger om økosamfund og antroposofi.

11 I en sammenligning mellem biodynamisk landbrug og Permakultur skal tages i betragtning, at vi ikke sammenligner to ting af samme art. Permakultur er et design-system, der kan anvendes til hvad som helst den velegnet til bade arkitekturen og økonomien. På grund af dette, ville det være mere korrekt at tale om Landbrugets anvendelse af Permakultur under hele konferencen og også i denne artikel. I biodynamisk landbrug er det antroposofien som er den grundliggende tankegang; landbruget er blot en af antroposofiens arbejdsområder. Konferencen havde som tema Åbenhed og Identitet, og det er klart, at der er brug for en klar og bevidst selvfølelse, for at man kan gå ind i en ægte dialog uden at føle sig truet, eller missionsk. På grund af den aktuelle situation i verden, med klima forandringer, forstyrrelser i samfundet og globalt resource-konflikter er det vigtigt, at vi søger partnere, som vi kan samarbejde med, for at skabe positive løsninger. Målet er ikke at blive gift og flytte sammen, mere et samarbejde mellem naboer. Som min sammenfatning af det sidste plenarmøde, foreslog jeg, at Permakultur var et smart system, men ikke altid klogt, og at biodynamisk landbrug var fyldt med visdom, men ikke altid så smart! Vi har en masse vi kan lære af hinanden, og det er mit håb, at et stærkere samarbejde vil give større beføjelser til os begge. Permakultur er et smart system, men ikke altid klogt, og at biodynamisk landbrug er fyldt med visdom, men ikke altid så smart! Vi har en masse vi kan lære af hinanden, og det er mit håb, at et stærkere samarbejde vil give større beføjelser til os begge. Økosamfund i Danmark 11

12 Biodynamisk landbrug og socialpædagogisk levested laver økologisk guld Pionergruppen er et levefællesskab for sent udviklede unge. De holder til på det biodynamiske landbrug Kragebjerg. Her går læring og landbrug op i en højere enhed. Tekst og foto af Carsten Ørting Andersen, Kragebjerg Levefællesskab Kragebjerg er et Biodynamisk landbrug, med rødder tilbage til 70erne og drømmen om en bedre verden med rene fødevarer i samklang med jorden. Gennem årene har forbrugere og medhjælpere knyttet sig til gården, båret med og støttet idéen om et lille landbrug med stor diversitet, sådan at der både er køer, foderavl i form af hø og grøntsagsavl. Idéen om forædling har været med fra begyndelsen, da det er hensigten at kunne levere så mange forskellige produkter, direkte til forbrugerne som muligt. Med høfodring og et kredsløb, der indebærer at der ikke tilføres f.eks. gødning udefra er det lykkedes at skabe et område hvor mange spændende vilde planter og dyrearter får et helle, og hvor kulturplanter og dyr trives på en måde, der mærkbart er forskelligt fra et industrilandbrug Frugtbart samarbejde Da Pionergruppen kom til gården Kragebjerg i 1998, var det ud fra en idé om, at et socialpædagogisk initiativ for unge med særlige behov på grund af f.eks. udviklingshæmning og autisme og mindre biodynamisk landbrug med fødevareforædling og handel kunne inspirere og befrugte hinandens udvikling. Pionergruppen skulle bruge autentiske læringsrammer og landbruget kunne bruge kulturen, hjælp og et beskedent tilskud til driften via leje og undervisning. Det betød at Kragebjergs økonomi blev mindre følsom for udsving og Pionergruppen fik varierede muligheder for undervisning og forholdsvis mange personer med forskellige kompetencer at trække på. Straks efter etableringen søgte og fik Pionergruppen tilskud fra Sygekassernes Helsefond og Boligministeriets daværende økologi accelerations pulje til etableringen af et fødevareværksted, der kunne supplere Kragebjergs produktion af ost, kød og grøntsager med produktion af brød fra en brændefyret bageovn og et værksted, der kunne godkendes til produktion af mælkesyregærede grøntsager. Der skulle gå nogle år før vi blev klar til at producere mælkesyregærede grøntsager. Faktisk skulle der en henvendelse fra Dansk Helios til, før vi fik skubbet. Sanselig oplevelse Mælkesyregærede grøntsager er et helt unikt produkt. Grøntsagerne syrnes direkte på glasset, så produktet konserveres ikke, udover at den naturlige mælkesyre fortrænger alle uønskede mikroorganismer. Det er et sundt produkt, da processen med mælkesyregæringen gør vitaminer og mineraler tilgængelige for fordøjelsen, samtidig med at fordøjelsesprocesserne hos forbrugeren stimuleres på en naturlig måde. Produktet er derfor meget velegnet til mennesker med særligt behov for sund kost børn, ældre og syge. Men det smager heldigvis så godt, så det alene kan indtages for fornøjelsens skyld. I undervisningssammenhæng er der masser af perspektiver.

13 Grøntsagerne skal have en vis kvalitet. Indholdet af vand betyder noget. Og de er nemmere at ordne, hvis de er pæne. Når de er høstet, skal de rengøres fuldstændigt, ligesom produktionslokalet skal være rent. Selvom selve produktionen er en meget sanselig oplevelse med intense dufte fra de revne grøntsager, tilsat krydderier, kræver det opmærksomhed og akkuratesse at styre opskrifter, ph. værdi, temperaturer og selve håndværket med at stoppe blandingen på glas. Hele kunsten er at stoppe glasset, så der ikke er luft. Når glasset så fyldes med overskydende væske og lukkes til, så gør mælkesyrebakterierne resten af arbejdet, hvis blot vi passer de rette temperaturer undervejs. Produktionen fra vi vasker grøntsagerne til de er klar til salg tager 10 uger, så det er i høj grad slow food. Produktionen er ikke nem at komme i gang med, da det er et produkt der kræver særlige lokaler med høj hygiejne og hvor temperaturen kan styres. Der er tale om et levende produkt, der skal styres og som levnedsmiddelkontrollen først skulle lære lidt om og kontrollere godt og grundigt, før de havde tillid til det. Med støtte fra Dansk Helios lykkedes det, både i kraft af overleveret KnowHow og fordi virksomheden var generøs med avancen til os det første år, så vores investering blev forrentet hurtigt. Fra jord til bord Hele ideen er, at give de unge mulighed for at følge hele produktionen fra jord til bord. Det er derfor de samme der passer og høster grøntsagerne og som producerer de mælkesyregærede grøntsager om vinteren. Det giver god mening at mennesker, der har svært ved at lære hurtigt og landbrug der gerne bruger god tid på at producere kvalitetsfødevarer, finder sammen med en grossist, der kan afsætte disse. De unge finder udfordringer igennem meningsfuldt arbejde og undervisning. Landbruget får mulighed for at have en varieret produktion og grossisten kan få produceret en vare, de ellers næppe ville kunne få produceret. Større levefællesskab I Pionergruppen arbejder vi med STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Pionergruppens mission: Institutionens formål er, ud fra Rudolf Steiners pædagogiske impuls og ud fra den grundtvigske folkeoplysningstanke, at udvikle et helhedstilbud for sentmodnede unge, for at styrke deres egenkultur, praktiske selvstændighed, sociale netværk og værdinormer samt livsværdier igennem erhvervsrettede, kunstneriske og personligt udviklende kurser og botræningsforløb. Økologisk Guld I 2009 fik Mælkesyregærede Grøntsager fra Helios prisen Økologisk Guld for bedste kononial-produkt. Produktet laves af de unge på Kragebjerg Levefællesskab. Konkurrencen Økologisk Guld er arrangeret af Økologisk Landsforening og Politiken > Økosamfund i Danmark 13