27. februar årgang Dansk Psykolog Forening. Alderens temaer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "27. februar 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening. Alderens temaer"

Transkript

1 4 27. februar årgang Dansk Psykolog Forening Alderens temaer Vi er tilbøjelige til at vige tilbage for de væsentlige temaer, når vi er sammen med gamle mennesker. Er det ikke at svigte dem, vi taler med? Side 3

2 Leder Om at være nøgternt glad DR2 s program Deadline inviterede mig for ganske nylig i studiet for at få kommentarer til Dansk Psykolog Forenings ny udgave af undersøgelsen Hvorfor går folk til psykolog? Der var god tid til forberedelse, tid til at indlære tal og tendenser, gennemgå mulige interview-temaer, øve sig på brugbare formuleringer, gøre sig professionelt klar. Også til på forhånd at tale det hele igennem med studieværten Lene Johansen. Sminke på. Så da der blev sagt klar i studiet, var jeg klar. Og så lyder første spørgsmål, fremsat med et bredt, men ikke helt ufarligt smil: I en helt ny undersøgelse, I har sendt på gaden netop for få timer siden, der dokumenteres det, at danskerne har brug for psykologer som aldrig før og det er du vel som formand for Dansk Psykolog Forening glad for? Pang! Er jeg glad for, at der er brug for psykologer som aldrig før? Kan vi som faggruppe glæde os over, at flere og flere danskere må trække på professionel hjælp for at få deres liv til at fungere? Og kan man, når netop det spørgsmål møder én uforberedt, på få sekunder troværdigt forklare den kompleksitet, at man absolut ikke ønsker problemer for nogen, men på den anden side godt kan glæde sig over, at adgangen til ordentlig hjælp er der, og at faggruppen står stærkt. Jeg håber sandelig, at dét lykkedes! Skal man i relation til undersøgelsen udtrykke glæde, må det være på den absolut nøgterne måde. Hr. og fru Danmark bekymrer sig om deres parforhold og deres arbejde. Så seriøst, at de ikke lader stå til, når tingene truer med at gå i stykker, men opsøger den tilgængelige hjælp. Og betaler for den selv. Klienterne modtager ydelser, der gør en forskel for dem, og vi psykologer konstaterer, at vores fag og metoder spiller ind og gør sig gældende. Den kombination er glædelig, selv om man måske skal vare sig for at bruge lige dét ord. Det gode budskab bliver ikke mindre positivt af, at vi på de to områder arbejde og familieliv kan sige, at der i langt overvejende grad er tale om, at folk selv og af egen drift kontakter en psykolog. Når vi dertil lægger den erfaring, at mange har fået en psykolog anbefalet, og at vi derfor kan konkludere, at tabuet om at gå til psykiater eller i hvert tilfælde til psykolog er for nedadgående, så er glæ desto større. Nej, vi skal ikke på nogen måde skamme os, eftersom man (politikerne, folket) i Danmark jo har valgt en model, hvor sundhedsydelserne finansieres over skatten. De fleste af dem, i hvert fald. Det betyder, at markedskræfterne i nogen grad er holdt stangen, men også kun i nogen grad. Med en høj grad af egenbetaling på mange af vores ydelser og fuld egenbetaling på andre er vi tættere på markedskræfterne, end fx lægerne er. Vi tjener penge på at tilbyde sundhedsydelser på markedsvilkår, og et af de uundgåelige forhold er, at man træder ind i en cirkel, hvor det bliver relativt klart, at den enes svaghed, kan blive til den andens styrke. Derfor er det spørgsmål, jeg blev mødt med i tv-studiet, på én gang både velplaceret og malplaceret. Det er malplaceret, fordi Dansk Psykolog Forening rent faktisk mener, at sundhedsydelser skal være offentligt finansierede, men at historiske forhold og traditioner indtil videre har sat en stopper for det. Og lad mig så endelig få fastslået, at tv-interviewet herefter bevægede sig ad andre baner dem, der svarede til forberedelserne. Hvorfor går folk til psykolog? Det er slet ikke så tosset, at foreningen er begyndt at interessere sig for at levere gode svar på det. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 6 9/3 27/3 7 23/3 17/4 8 14/4 1/5

3 modelfotos: bam/scanpix Alder Af Elene Fleischer De gamle Døden og ensomhedens eksistens er nogle af de emner, fagpersoner ofte oplever som en stor udfordring og sjældent har let ved at tale om, når de møder dem hos ældre og gamle mennesker. Når vi konfronteres med overgange og kriser, stiller vi ofte spørgsmål til livet, vi udvikler og definerer os selv og finder mening med at være til. Processen stopper ikke, fordi vi bliver ældre, men med alderen sker der en transformering af livsfølelsen, og vi konfronteres tydeligere med vores grundlæggende vilkår. Det er svært at forholde sig til sin egen død, og vi skubber gerne tanken fra os så længe som muligt. Men døden er et eksistentielt grundvilkår, og der kommer et tidspunkt, hvor alderen ikke længere kan tilbagevises, og hvor de fleste mennesker går fra at sige: Hvis jeg engang skal dø til: Når jeg skal dø. Der sker så at sige en udvidelse af den tankemæssige proces, når dødens konsekvens for netop mig bliver en del af refleksionen. I det øjeblik et mennesker tænker Når, reflekteres der ikke alene på det abstrakte niveau som et objektivt fænomen. Det ændrer sig til også at være et subjektivt fænomen, der påvirker både følelser og tanker for hvad betyder døden? Hvad er dens indhold? Døden er et ingenmandsland, noget ukendt, uundgåeligt, som mennesket må møde alene. Døden kan ikke kontrolleres af vor vilje eller af økonomiske ressourcer, men inkluderer lidelse, savn og tab af kontrol. Den konfronterer os med angsten for det ukendte og for det, der sker med os forud for den egentlige dødsproces. Når mennesket erkender, at det skal dø fra nogen, eller når et andet menneske skal dø fra os, så erkendes døden så at sige både eksistentielt og emotionelt. Når mennesker, der Psykolog nyt

4 er betydningsfulde for os, dør, så mærkes også dødens følgesvend: ensomheden både emotionelt og eksistentielt. Når følelser blokerer vores empati De fleste mennesker møder tidspunkter i livet, hvor den indre dialog blokerer udsynet og de har brug for at drøfte deres tanker og eksistentielle dilemmaer med en ligeværdig. Desværre oplever gamle mennesker ofte, at deres behov ikke imødekommes, at de ikke får hjælp til at sætte ord på de vanskelige følelser. Det kan få vidtrækkende følger for den enkelte. Umiddelbart burde det være lettere at tale om de eksistentielle spørgsmål, jo ældre et menneske bliver; for jo mere naturlig forekommer døden at være. Men det ser ikke sådan ud. Netværket om den gamle familie, venner, fagpersoner har ofte modstand på disse dybe samtaler, og samtidig er der måske kun få betydningsfulde relationer tilbage. Angst for døden er et af de tungeste emner at håndtere, især fordi vi i samtalen aktiverer vores egen dødsangst. Selv om vi med vores intellekt accepterer det vilkår, at livet skal slutte, så genererer det at tale om døden følelser, der er svære at overskride for den enkelte. Det rejser spørgsmålet, om det alene er præster, psykologer og psykiatere, der som professionelle kan samtale og forholde sig til de eksistentielle spørgsmål? Og kan de det? Gør de det? Hvis ingen ser mig? Den professionelle behandler kender til livskrisens symptomer og ved, at tilstande som ensomhed og tab af selvværd øger risikoen for ældres isolation og eventuel depression. Usynliggørelse Isolationen er den eksistentielle ensomheds fysiske udtryk og en mulig konsekvens af den usynliggørelse, gamle mennesker ofte oplever sig mødt af. Usynliggørelsen i den sociale kontakt sker blandt andet i form af tavshed eller overspringshandlinger, hvor den anden som respons enten tier, taler hen over den gamle eller stopper samtalen med statements. Den svenske forfatter Henning Mankel beskriver i De Italienske Sko (Gyldendal, 2007) dette tidstypiske vilkår meget præcist gennem en yngre kvindes refleksioner. Vi møder hen- 4 Psykolog nyt

5 de i samtale med bogens hovedperson, en ældre læge, der lever i selvvalgt social og emotionel isolation: Ja, ældre og gamle mennesker er der overalt, men ingen ser dem, fordi de er gamle. Vi lever i en tid, hvor gamle mennesker skal være gennemsigtige som glas. Vi skal helst ikke mærke dem. Også du vil blive mere og mere gennemsigtig. Tab af mening Usynliggørelsen, der influerer på den gamles selvbillede og identitet, opleves i en livsfase, hvor alderen og de ændrede livsforhold giver os anledning til at gøre status over livet og reflektere over meningen og døden. Det er samtidig her, vi fordyber os i det meningsgivende eller meningsløse og forsøger at finde mening i livet snarere end mening med livet. I denne livsfases søgen og tvivl er ensomheden ikke kun et eksistentielt vilkår, men det er også her, den gamle oplever at miste flere af sine nære i familien eller vennekredsen, enten fordi de dør, eller fordi kontakten glider ud. Disse tab sker kontinuerligt, uden at dette menneske helt er kommet igennem en kriseperiode, før et nyt tab indtræffer. Det er ikke alene erkendelsen af livets skrøbelighed i form af døden, der kan generere angst, ensomhed og tomhed. Oplevelsen af meningstab kan forstærke den eksistentielle krise. Mening i livet det betydningsfulde, der giver mig værdi bekræftes i mødet med et andet menneske, og uden denne andens empati og medfølelse er det svært for den gamle at finde frem til en forståelse af sig selv og sin situation, der gør det muligt at leve meningsfuldt. Mindreværd Mange mennesker oplever at blive talt ned til. Det kan være valg af ord, stemmeføring og toneleje, der får den enkelte til at føle sig nedværdigende behandlet. Nedværdigelse eller krænkelse i samtaler leder let til eksistentiel ensomhed omkring spørgsmål som: Hvad er jeg, der ikke bliver mødt med respekt? En kvinde på 60 år sagde sådan i et interview (2006): Jeg er en ældre, til tider virkelig træt, en ærværdig kone, ikke så gammel endda. En 1948-årgang, men jeg er mærket af livets mange udfordringer, har mange rynker, og mit lyse, blonde hår er tyndt, og jeg har næsten ikke noget. Hvis jeg har været på havearbejde og er fysisk træt og går hen på til rutebilstationen for at købe en billet, hvad sker der så, når jeg står ved lugen? Personen på den anden side ser mig og husker, at her skal man være opmærksom. Så vedkommende taler høøjt og laaangsomt og spørger, om jeg skal have 65-billet. Hvis jeg derimod ringer hjemmefra og beder om en billet over telefonen, er min stemme stærk, og jeg oplever ikke, at der tales høøjt og laaangsomt, som om jeg er dårligt opfattende. Andre ældre personer taler om det modsatte. At der ikke er øjenkontakt, der tygges tyggegummi og der mumles eller tales utydeligt. Magtesløshed Tavshed og ensomhed er ofte prædikater, der sættes på ældre, men det er sjældent, at et gammelt menneske præsenterer sig selv som ensom. Bag følelsen af usynliggørelse og oplevelsen af manglende respekt kan et menneske gemme på indadrettede følelser som angst for døden, angst for tab af kontrol, uværdighedsfølelser, krænkelse, afmagt, resignation og undertiden foragt for yngre. Disse følelser pakkes så at sige ind i tavshed og gemmes væk som eksistentiel ensomhed. Den indre dialog, som dette menneske fører med sig selv bag den ydre tavshed, indeholder fx følgende spørgsmål: Er det bare mig, der har det sådan? Hvad er meningen med livet, hvis jeg skal føle mig skamfuld over, at min krop strejker og ikke vil, som jeg vil? Alderdommen har også følelser Som forsker har jeg interviewet mennesker i alle aldre, og hver gang har det været en gave at få indblik i gamle menneskers tanker om liv og død og alderdom. Med alderen har jeg selv oplevet synergien i at kunne reflektere sammen med andre ligesindede og i fællesskabet kunne finde svar eller erkende, at mange af de spørgsmål, vi først stiller os sent i livet, kan være svære at finde gode svar på. Det betyder imidlertid mindre, hvis blot vi med alderen bevarer modet til at erkende, at vi er på nye og ukendte veje og har viljen og støtten til at gå dem. Hvornår er man gammel? Hvad vil det sige at være gammel? Hvornår er jeg gammel? I et interview beskrev en 88-årig kvinde det at blive gammel meget kontant som en dobbelthed mellem behov for hjælp og trang at være alene: Du er gammel, når du træn- Psykolog nyt

6 ger til hjælp til de almindeligste ting i hverdagen; du er gammel, når du har lyst til stort set hele tiden at trække dig fra familiens samtale; du er gammel, når du hellere vil være alene end at være sammen med en anden person. Andre ældre mennesker oplever at møde de samme holdning til gamle mennesker, som blandt andet beskrives i usynliggørelsen. De har sagt, at du er gammel, når du: Ikke har et mål at stræbe efter. Oplever, at der ikke længere er brug for dig eller din viden. Møder overbærenhed frem for interesse. Afvænnes fra engagement din mening er ligegyldig. Ikke længere kan komme på ferie, fordi du holder ferie hver dag. Ikke kan have hund for hvor skal den være, når du dør? Føler dig til overs, når alt hvad du kan, bliver gjort bedre af andre. Er sårbar nem at angribe. Oplever ensomhed, også når du er sammen med andre. Ligeværdig omsorg og støtte De tunge temaer i alderdommen gemmer på dybe eksistentielle spørgsmål. Oplevelse af forfald og tanker om fremtiden kan være så angstprovokerende for den gamle, at det er svært leve i nuet, hvis omgivelserne ikke møder én med ligeværdig omsorg og støtte. Det handler om at forstå på den gamles præmisser, og i den sammenhæng er der mange problemstillinger, som omsorgs- og fagpersoner i de nære netværk skal være opmærksomme på: Forlegenhed over kroppens forfald og den snigende langsomhed. Magtesløshed og afmagt. Hjælpeløshed og tab af kontrol. Frygten for en uværdig afslutning på livet. Tanker om at tage livet af sig selv. Ensomhed. Livstruende sygdom. Tab af ægtefælle, børn og andre betydningsfulde personer. Angsten for døden. Livets meningsløshed. Tab af sanser. Tab af værdighed. Krænkelse af selvfølelsen. Håbløshed, fx i forhold til fremtidens muligheder. Generindring af traumer. Frygten for det uafviselige Angsten for den sidste del af livet kan komme til udtryk på forskellig vis. I en interviewundersøgelse i daværende Vejle Amt (2001) udtrykte en sygeplejerske sin erfaring på denne vis: Han havde en angst for at gennemleve den sidste del af sit liv. Han følte ikke angst for at dø, men en diffus angst for vejen til døden, angst for, hvordan den sidste tid før døden skulle blive. Et tema, der især for mange ældre mænd næsten er sværere eller i hvert fald lige så vanskelig som angsten for selve døden, er angsten for at blive så afhængig af andres hjælp, at plejehjemmet er den eneste mulighed. Sygeplejersken fortæller: Det værste af det hele for mine forældre er, hvis de skal på plejehjem eller får en demenssygdom. Det taler vi om, men det er ekstremt svært. De frygter at blive afhængige af andre og at skulle bo på plejehjem, fordi de ikke kan klare sig selv. Hvis man ikke selv har ønsket det, er der megen angst og utryghed ved at flytte på plejehjem. En magtesløshed over for, om jeg mestrer dette nye liv på en værdig måde? Det er forfærdende at skulle erkende afhængigheden af andre og miste drømmen om at være selvhjulpen. Den essentielle angst For den professionelle, der yder en indsats i den terminale fase, er det vigtigt at gøre afslutningen på livet så god for den døende og de pårørende som muligt. En medarbejder kommer i det følgende ind på både på religionens betydning og den essentielle angst: Det ældre menneske kan før selve dødsprocessen give udtryk for megen angst. Hun kan være bange for at blive bevidstløs og ikke kunne bede om noget smertelindrende. At være fyldt med smerter og ikke kunne bede om en hånd at holde i. At være fyldt med angst for, om børnene nu når at komme. Af dem, der er religiøst opdraget, er mange virkelig bange for helvede, for de er bange for, hvad der sker efter døden. For ingen kan jo se tilbage på et perfekt, fejlfrit liv. (Interview med plejehjemsmedarbejder, 2001) Den essentielle angst fylder meget. Det at være religiøs og have levet et kristent liv er ikke ensbetydende med, at angsten udebliver. En af de interviewede præster (2001) har erfaringer, der kan supplere medarbejderen fra plejehjemmet: Religionen er bestemt ikke altid en trøst. Den pinagtige afslutning skyldes nogle gange, at man ikke har haft tvivlen og anfægtelserne inde på livet tidligere i livet. Disse begreber vil komme ind i ens liv og blive væsentlige i afslutningsfasen. Det kan være ret så forfærdeligt. Professionel empati i samtalen Som medmennesker og professionelle kan vi naturligt forstå, at ægte empati er en nødvendighed, hvis det ældre men- 6 Psykolog nyt

7 > Få bedre råd Med en studieforsikring i RUNA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: Indboforsikring Rejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring Ulykkesforsikring Prisen for Studieforsikringen er kr. pr. kvartal (indeks 2009), alt efter hvor du bor. Spar 8 % ved at betale én gang om året. > Har du en studieforsikring i RUNA, kan du få 25 % studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring. RUNA FORSIKRING A/S - Tlf.: Psykolog nyt

8 neske har oplevet tab eller kriser. Det handler først og fremmest om at møde den andens tillid med åbenhed, acceptere følelser, lytte og spørge ind på disse præmisser. Ser vi ikke det søgende menneske bag de stærke følelser og tankekaos, kan det vanskeliggøre en ligeværdig samtalerelation. At møde den gamle Hvis vi udelukkende har en abstrakt teoretisk eller instrumentel forståelse af den eksistentielle smerte, kan vores uforstand eller manglende livserfaring forstærke i stedet for at lindre, så den gamle oplever, at det tunge bliver endnu tungere. Det sker, når den enkelte ikke oplever sig forstået, ikke rigtig lyttet til og slet ikke set som et ligeværdigt medmenneske, der har lidelse tæt ind på livet. Situationen opstår let, hvis det er den professionelle, der bestemmer, hvad indholdet skal være. Hvis den professionelles forforståelse bliver styrende for indholdet af samtalen, frem for at han ydmygt lytter til, hvad den gamle vil lægge frem. Den samtalepart, der viser sin sårbarhed, forventer at blive taget imod på sine egne betingelse. Følgende er et uddrag af en samtale mellem en præst og en ældre kvinde, der vidste, at hun skulle dø af sin sygdom. Kvinden adskiller klart sine eksistentielle, emotionelle og sociale behov, men ikke alle mennesker er så afklarede om deres behov som hende. Præsten fortæller: En kone på 95 år er indlagt på sygehuset. Hun har fået en hjerneblødning med halvsidig lammelse. Hun er fortsat klar og frisk i hovedet. Vi sad og talte om alle mulige ting, og så siger hun: Det er ikke det, jeg vil tale med dig om. Jeg vil tale med dig om døden. Det er første gang, jeg som præst, har oplevet et menneske, der på eget initiativ siger det sådan, ligeud. Hun fortalte, at hun talte med plejepersonalet om sine børn og børnebørn. Det havde hun ikke brug for mig til. Hun fortsatte: Plejepersonalet er direkte bange for at tale om døden. Hun vidste, at det kunne hun med mig. Det ( ) var en anderledes, men god samtale, fordi det var hende, der bestemte det tema, der skulle tales om. Det betød en anden grad af ligeværdighed i samtalen. Det er anderledes, end når jeg først skal tolke for derefter at spørge til dødstankerne. (Interview med en præst. Vejleprojektet, 2002) Denne præst er bevidst om samtalens positioner og har evnen til at være en ligeværdig samtalepartner, der lader sit sognebarn lede samtalen efter sit behov. Samtidig er det ofte hende som præst, der andre gange må tyde og tolke og derudfra lede samtalen mod de eksistentielle spørgsmål. Dine egne følelser i samtalen Når en samtale opleves tung, er det ofte, fordi den indeholder følelsesmæssige temaer, som vi almindeligvis ikke fokuserer på i vores hverdagskommunikation. Opstår der fx tavshed, og en af samtalepartnerne tolker det som afvisning, kommer de tabuiserede følelser op til overfladen. Der kan også i samtalen opstå en fornemmelse af, at det lige så godt kunne være mig, der var i den andens situation den anden, som jeg er til for at hjælpe. Opstår en sådan spejling, bliver vi mere opmærksomme på egne tanker og følelser end på den andens tanker og følelser og mister fokus. En samtale kan også opleves tung, når der ikke kan gøres noget for at forhindre sygdom eller dødsproces i at udvikle 8 Psykolog nyt

9 sig. I disse situationer kan handlende mennesker føle sig magtesløse, fordi det nødvendige nærvær måske bedst kan opfyldes ved at være stille sammen med og fysisk til stede for den anden. Grib ordet! Ét er denne refleksion over sin egen væren, noget andet, hvordan vi etablerer en samtale, der hvor ord ikke kan siges, eller der hvor ord holdes tilbage. Det vanskelige i en sådan samtale er, når jeg ikke giver ordet til en anden eller når jeg giver ordet til den anden, og denne ikke svarer. I de situationer får de fleste af os en fornemmelse af, at vi ikke fungerer som kommunikatører. Oplever vi, at bolden ikke tages, vil vi kunne tolke tavsheden som afvisning. Oplever vi derimod, at vi skiftes til at tage bolden, men at det vi siger til hinanden ikke fuldt ud er forståeligt, taler vi forbi hinanden. Vi forstår dermed ikke det samme ved de ord, vi skiftes til at sige. Det gør os usikre, og efterhånden bliver det sværere og sværere at finde de rigtige ord. Generationsforskelle Yngre mennesker, der samtaler med ældre, bør have øje for, hvad livsfasen betyder. Ældre mænd og kvinder har som alle andre mennesker forskellige former for masker. For gamle mænd kan dele af masken være tavshed, som kan indeholde de forskellige former for ensomhed, eller det kan være en maske, der er udtrykt i: En rigtig mand klynker ikke og behøver ikke hjælp. Især gamle mænd, der gennem hele deres liv har kunnet handle sig ud af livets udfordringer, kan trække sig ind i tavshed. Bag tavsheden ligger måske alle de vanskeligt håndterbare følelser: afmagt, skam og hjælpeløshed. Mange lever ofte efter devisen: Tale er sølv, og tavshed er guld, men Psykolog nyt

10 den ufrivillige tavshed kan være meget belastende for livskvaliteten, netop fordi den ikke er ønskelig, men resultat af den historiske tid og den socialisering, som ældre mennesker er opvokset med. Ensomhedens mange former Ensomhed er ofte et tema i debatten, når gamle dør alene. I hverdagen møder vi den i forbindelse med sorgen efter ægtefælle og andre nære. Mange gamle mennesker isolerer sig eller føler sig isoleret. Professionelt kan der skelnes mellem tre basale former for ensomhed, der kan mødes eller lettes på forskellig måde: 1. den eksistentielle. 2. den emotionelle. 3. den sociale. Differentieringen lægger sig tæt op af den kognitive terapi, hvor der skelnes mellem følgende tre elementer: 1. den tankemæssige. 2. den følelsesmæssige. 3. den handlende eller kommunikerende del. En af teserne bag den kognitive terapiform er, at smertefulde følelser ikke umiddelbart kan mindskes. Vi kan fx ikke sige til en angst person, at denne blot skal holde op med at være bange. Følelserne kan dog håndteres, ved at man lærer at ændre på sine tanker. Hvis den automatiske tanke, der kan være negativt styrende for følelser, registreres, og den angste træner i at tænke alternativt, så viser resultater fra både behandling og forskning, at de oplevede smertefulde følelser reduceres successivt. Samspillet mellem tanke og følelse påvirker vores evne til handling, herunder den kommunikative handling. Ved at bruge de tre elementer fra den kognitive terapi sammen med de tre basale former for ensomhed, er det muligt også abstrakt at adskille ensomhedstyperne og derigennem give både forståelse og redskaber til at håndtere dem samlet og hver for sig. Når gamle ægtefæller dør En gammel mand mister sin kone, der dør af cancer. Han har passet og plejet hende derhjemme, så længe han magtede det. Til slut må han nødtvungent acceptere, at hun indlægges på hospital, hvor hun altså dør. Hvis der udelukkende tolkes på enkemandens ensomhed som social ensomhed, skabes et kommunikativt problem i forholdet mellem hjælperen og enkemanden. Han er ikke mødt, der hvor han lige nu befinder sig, nemlig i den eksistentielle og den emotionelle ensomhed. Selv om den sociale ensomhed er synlig og er den ensomhed, der lettest lader sig løse af netværkets indgriben, så bør hjælperne i netværket være opmærksomme på, at den ikke er det primære. Den sociale ensomhed er mange gange resultatet af en eksistentiel og en emotionel ensomhed, der ikke er forstået af hverken netværket eller den sorgramte. Begge disse former for ensomhed lader sig heller ikke umiddelbart løses gennem samtale og samtalehandlende/godgørende netværk. Mødes enkemanden kun med strategier fra hverdagskommunikationen, fordi ingen i netværket har de fornødne faglige kvalifikationer eller relevante personlige erfaringer i forhold til sammenhængen mellem død og de tre former for ensomhed, er det utilstrækkeligt. Hvis enkemanden ikke mødes med viden om og eventuelt erfaringer med de ikkesociale former for ensomhed, forstærkes hans tankemæssige og følelsesmæssige ensomhed. Resultatet bliver, at han for at beskytte sig selv trækker sig fra samtalen, vælger at være alene og bliver mere og mere viklet ind i en måske uønsket isolation. Dermed er hjælperne i netværket medvirkende til, at enkemandens oplevelse af ensomhed forstærkes. Konklusionen er, at hvis der ikke sættes ord på den eksistentielle og emotionelle ensomhed, så vil der opstå en social ensomhed. Netværkets manglende italesættelse vil kunne resultere i, at den sorgramte vil ty til en tilbagetrækning til tavshed og den deraf følgende isolation. Den eksistentielle eller tankemæssige ensomhed kan betegnes som den eller de refleksioner, der foregår omkring meningen med livet, døden, meningsløsheden og lidelse. Den emotionelle ensomhed er derimod savnet af privatlivets og intimsfærens nærhed. Hvem skal kunne erstatte det mest private mellem enkemanden og den, der døde fra ham? Ingen og det savn giver den emotionelle ensomhed. Netværkets aktører kan erkende, at de ikke kan tage denne ensomhed fra ham, men at de forstår, det er tungt at være ham nu, hvor hans parforhold, hans vi-forhold er blevet splintret i et jeg, der gør savnet af konen uendelig stor og massiv. Elene Fleischer, ph.d. Center for Forskning og Forebyggelse, Odense 10 Psykolog nyt

11 litteratur/referencer Beskov, J. (2007). När himlen är nära. SPES. DR2 (2006). Det gælder livet. Ældre og selvmordsforebyg gelse. Tre dokumentarfilm. Fleischer E. & Jessen G. (2008). Eksistentielle samtaler med ældre vanskelige samtaler og tunge emner. Suicidologi, 2, Lægeforeningen (2008). E-læringsprogrammet: Har du mistanke så spørg. Ældre og selvmord. Med fokus på samtalen mellem den praktiserende læge og patient. Et samarbejde mellem Lægeforeningen og Psykiatrien i Region Nordjylland, Aalborg Psykiatriske Sygehus. Erlangsen, A. (2006). Selvmord blandt ældre mennesker. Gerontologi 22, 1, Fleischer, E. Ensomhed er selvmordets følgesvend. In print i Månedsskrift for praktiserende læger. Fleischer, E. (1997, 2000). Den talende tavshed. Selvmord og selvmordsforsøg som talehandling. Odense Universitetsforlag. Fleischer, E. & Jessen, G. (2004). Når tavsheden taler. Bog og film om tavshed og hvordan tavshed håndteres. GPO. Fleischer, E. (2004). Gamle menneskers brug af tavshed. I Tellevo, J. Selvmord blandt gamle mennesker myter, viden og forebyggelse. Nyt Nordisk Forlag. Heap, K. (2001). Samtalen i eldreomsorgen. Kommuneforlaget Oslo. Heap, K. (2001). Tal med mig at tale med gamle. Dafolo. Landert, S. (2004). Håb giver mod til at leve. I Tellevo, J. Selvmord blandt gamle mennesker myter, viden og forebyggelse. Nyt Nordisk Forlag. Når livet bliver for langt (2004). En film om selvmord og selvmordsforsøg blandt ældre. Oudshoorn & Fleischer. (2002) Kortlægningsrapporten Vejle Amt. Winsløv J.H., Erlangsen A. & Fleischer, E. (2005). Forebyggelse af ældre mænds selvmord. Indsatsområder og anbefalinger. Rapport. Psykolog nyt

12 Den professionelle samtale Hvordan kan professionelle, netværks personer og ældre mennesker få en god samtale om tunge temaer og dybe eksistentielle spørgsmål? Det var en ældre mand, der skød sig. Der var intet at mærke på ham. Manden havde haft en stor stilling, en værdsat mand, der var vant til at bestemme. Han var over 80 år, fik hoftebrud og kunne ikke længere være til nytte. Det var hans værdighed, der blev påvirket. Han ville ikke være sølle og dårlig og komme på plejehjem. Han var inde hos os på plejehjemmet i tre dage, men ville ikke være der og tog hjem. Han meldte klart ud, at han ikke skulle på plejehjem. Når jeg ser tilbage på forløbet, kan jeg se, at han bestemte sig, mens han var her. Han ville ikke ende som nogen af dem, der bor her, sidde glædesløst og vente på at modtage hjælp. Han vendte hjem til egen bolig, og den sidste aften, da jeg kom på rutinemæssigt aftenbesøg, så han fodbold på tv sammen med en jævnaldrende, der var på besøg. Dagen efter var han død. Jeg kan godt se, at det for ham var for nedværdigende at flytte på plejehjem. Han kunne ikke leve med at skulle have hjælp af andre til at klæde sig af og vaske sig. Han kunne ikke stige ned fra sin piedestal, og vi kunne ikke yde ham den rigtige hjælp i forhold til hans opfattelse af sig selv. (Interview med plejepersonale, 2001) Første del af casen I mødet med den 80-årige kan der tænkes højt i mødet med manden og siges: Jeg tænker på, hvordan det mon er at have haft så stor en stilling og så megen indflydelse, som du har haft tidligere i dit liv, og så opleve at din krop strejker, at din krop ikke længere vil det, som dit hoved gerne vil. Kommer der ikke noget umiddelbart svar, kan der efter en kort tænkepause reflekteres videre, og der kan siges: Er det okay, at jeg deler mine tanker med dig, og at jeg siger højt, hvad jeg tænker? Almindeligvis vil dette spørgsmål hverken blive besvaret klart med et nej eller et ja, men måske med et hmmm. Det vigtige er her, at skulle der opstå en tænkepause igen, så er det ok, og den fyldes ikke ud af ligegyldige ord (smalltalk). Formodentlig vil han ikke afvise os, og hvis han bliver tavs, kan vi bestemme os for, at det er en tænkepause og ikke en afvisende tavshed, vi står over for. Derefter kan der fortsættes: Jeg tænker på, hvordan jeg selv ville reagere, den dag min egen krop strejker. Eller hvordan ville jeg mon selv reagere, hvis det blev mig, der behøvede hjælp til alt? Vi kan fortsætte med den form for selvsamtale og sige: Jeg tror, at jeg i første omgang ville blive vred på skæbnen eller på Vorherre, og derefter ville jeg blive desperat ved at skulle tænke på, at jeg nu er nødt til at være afhængig af andres hjælp. Formålet med den højt tænkende refleksion er at signalere, at jeg lige nu forsøger at forstå dig ved at sætte ord på de almindeligste tankemæssige og følelsesmæssige reaktioner. Når disse normaliserende udsagn er sagt højt, gælder det om at vurdere med sig selv, se sig selv med den ældre mands øjne: Kan relationen bære, at jeg går videre, eller er jeg allerede nu gået langt? Hvordan er mandens kropsattitude? Hvordan ser han ud i ansigtet? Når min indre og tavse selviagttagelse og selvrefleksion er afsluttet tager jeg en kortvarig indirekte øjenkontakt, fortsætter og siger: Har du også sådanne følelser, eller har du andre? På dette tidspunkt vil der næsten altid være etableret en kontakt og en begyndende samtale, der kan tales lidt videre, hvis situationen er til det, og måske kan der siges: Jeg har talt med mange ældre mænd, der har sagt, at det værste er at miste kontrollen. Andre har sagt til mig, at det værste er at være til besvær. Andre igen har sagt, at det er lige så svært at være til besvær som at miste sin værdighed. Andre igen har sagt, at det værste er at skulle bede om hjælp. At det føles forkert. På det tidspunkt er der forhåbentlig skabt en god alliance og en betydningsfuld samtale for os begge. Hvis ikke, kan 12 Psykolog nyt

13 modelfoto: bam/scanpix En samtale Af Elene Fleischer samtalen afsluttes ved at sige: Jeg tror at det ligesom for mange andre mænd er svært, at jeg går så direkte på det svære. Er det ok, at vi slutter i dag, og at vi aftaler et tidspunkt, hvor jeg kommer igen? Anden del af casen Når han efter tre dage siger, at han ikke skal på plejehjem, men vil hjem, kan et forsøg på at etablere en dialog eller på at indgå i en meningsbærende relation åbnes ved at sige: Mange mennesker synes, at det værste er at komme på plejehjem, andre synes, det værste er at have utålelige smerter, og for mange af os betyder alt dette, at vi begynder at tænke over meningen med at leve videre og tænke på, om livet er værd at leve videre på. Under denne samtale vil jeg sikre mig, at jeg taler klart og tydeligt, så ordene kan høres, og at jeg sidder, så mit ansigt ikke er underbelyst. Desuden vælger jeg ofte at sidde sådan, at det er nærliggende for mig at se ud på himlen, ud i haven eller på et billede i stuen. På den måde er jeg frit stillet til at vælge mellem den direkte og indirekte øjenkontakt. Jeg vil være opmærksom på, at i de svære samtaler om følelser er det vigtigt at have en imaginær grænse mellem mig og min samtalepartner. Det er vigtigt, at ingen af os taber ansigt. For sker det, går også alliancen mellem os og i den betydningsfylde samtale i stykker. Vil denne mand samtale på et intellektuelt, tankemæssigt og eksistentielt niveau, må samtalen holdes der, hvor han er. Det er ham og hans behov, der bestemmer, hvilke temaer, tanker og følelser der samtales om. Hvis det opleves, som om alliancen kan bære det, kan der godt spørges til døden, måske lidt henkastet: Hvad er døden for dig? Noget godt eller noget skidt? Siger han nu, at han ikke ønsker at leve, at døden vil være en befrielse, så vælger jeg at gå videre ved måske at sige: Nu er jeg nødt til at spørge dig om noget, som kan være svært for os begge: Når du siger, at døden ville være en befrielse, er du så også begyndt at tænke, at du selv kan vælge livet fra tænker du på selvmord? Bliver han nu tavs, kan vi efter en god tænkepause sige: For nogle af os er døden noget, der skaber angst, men også noget, vi ved at vi ikke kan undgå. Vi kan lade refleksionspauserne være til stede og kun opfordre ham til at samtale ved at se hurtigt og flygtigt på ham. Forbliver han tavs, kan jeg forsigtigt og måske med en lidt lavere stemmeføring sige: Mennesker benytter tavshed på forskellig måde. Nogle af os bliver tavse, fordi vi ikke ved, hvad vi skal sige. Andre bliver tavse, fordi de ikke kan finde de rigtige ord. Andre igen bliver tavse, fordi det er for svært, eller fordi den anden har været for nærgående. Jeg håber ikke, at jeg har været for nærgående og kommet til at gå over dine grænser. Udtrykker han tanker om selvmord, må vi fortsætte med at spørge: Hvem skal finde dig, når du er død ved selvmord? Eller hvem skal ikke finde dig efter dit selvmord? Svarene på disse konkrete spørgsmål skal danne grundlag for den efterfølgende behandlingsstrategi. Personlige kompetencer Alle, der arbejder fagligt i ældresektoren, bør blive bevidste om de forskellige former for ensomhed og deres indvirkning på de svære emner i samtalerne med gamle mennesker. Uden denne grundige forudgående refleksion på det personlige, det teoretiske og det fagspecifikke område får vi ikke en ligeværdig og respektfuld samtale med livstrætte, kriseramte og sorgfulde og måske selvmordstruede mennesker. Vore samtalefærdigheder består både af personlige kompetencer, faglige og teoretiske kompetencer. Den vigtigste del er efter min mening, de personlige kompetencer, for det er disse, der er grundlaget for, at samtalen kan dreje sig om eksistentielle, tunge og livsvigtige elementer i livet, samtidig med at et ægte nærvær er til stede. ef Psykolog nyt

14 foto: bam/scanpix At leve videre efter I august 2008 dannede Københavns Universitet rammen om en international konference om folkemord, arrangeret i et samarbejde mellem Institut for Psykologi, Dansk Institut for Internationale Studier, Røde Kors, RUC og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Oplægsholderne var prominente forskere og andre aktører inden for feltet, og konferencen blev således et spændende møde imellem både teoretikere og fagretninger. Dative Ukubereyimfura, en 25-årig rwandisk økonomistuderende, var den eneste studerende, som forelæste ved konferencen. Dative var i Danmark blandt andet for at deltage i konferencen, og hendes besøg var muliggjort af støtte fra Dansk Psykolog Forening og Amnesty Internationals Lægegruppe. I 1994 var Rwanda scene for et af verdenshistoriens mest effektive folkedrab. Fra april til juni mistede op mod tutsier og moderater hutuer livet myrdet af naboer, venner og slægtninge (Prunier, 1999). Folkedrabet efterlod landet med en af de højeste forekomster af posttraumatisk stressbelastning (PTSD) i verden. Hovedparten af befolk- 14 Psykolog nyt

15 For femten år siden var det midtafrikanske land Rwanda midtpunkt for et historisk folkemord. I dag lever ofre og gerningsmænd side om side. Hvordan er det muligt? Overlevelse Af Rebecca Hille, Sanne Bruun Andersen og Kirsten Vestergaard Andersen et folkemord ningen er således udfordret af både fysiske og psykiske traumer, og samtidig konfronteres de daglig med de traumatiske hændelser, idet ofre og gerningsmænd fortsat bor side om side i Rwanda i dag. De er derfor nødt til at finde en måde at få hverdagen til at fungere. En overlevers historie Undervejs i konferencen blev det centrale spørgsmål diskuteret, hvordan man lever videre efter et folkedrab. Det førte til mange diskussioner og perspektiver på forsoning. Blandt andre fremlagde Ervin Staub, professor ved University of Massachusetts, Amherst, USA, sit synspunkt om, at forsoning imellem gerningsmænd og ofre er altafgørende for at undgå flere konflikter i fremtiden. I et led mod denne forsoning er det vigtigt for de tidligere konfliktende grupper at forstå hinandens perspektiver og årsager til handlinger, og tilgivelse er essentielt. Lawrence Langer, professor ved Simmons College, Boston, USA, er uenig heri, og mener, at forsoning ikke er en reel mulighed. I Langers optik er det direkte uetisk at forvente af overlevere, at de skal Psykolog nyt

16 fakta Rwanda Det lille kongedømme Rwanda, som er på størrelse med Jylland, var oprindelig hovedsagelig beboet af hutu- og tutsistammerne samt twa-pygmæer. I 1895 blev landet en tysk koloni, men overgik efter 1. verdenskrig til Belgien. Få år inden selvstændigheden i 1962 styrtede majoriteten, hutuerne, den regerende tutsi-konge. Over flere år blev tusindvis af tutsier dræbt, og omkring blev tvunget til flugt til nabolandene. En regulær borgerkrig brød ud i 1990 mellem oprørs- og regeringsstyrker; særligt den nordlige provins var ramt. I de kommende år øgedes de etniske modsætninger, og i april 1994 begyndte et folkemord, der i de følgende tre måneder kostede tutsier og moderate hutuer livet. Omkring to millioner hutuer flygtede til nabolandene, da de frygtede repressalier. De fleste er senere vendt tilbage. FN nedsatte efter konflikten Det Internationale Tribunal for Rwanda for at retsforfølge de ansvarlige for folkedrab, krigsforbrydelser mv. I 1999 vedtog man i Rwanda en et-folks-politik, hvilket betyder, at alle nu per definition er rwandere, og at det ikke er lovligt at tale om de tidligere etniske grupper, medmindre det er i forsoningsøjemed. forstå og tilgive gerningsmændene. Langer har derved et noget mere pessimistisk syn på Rwandas fremtid, idet kun tiden og nye generationer kan forventes at leve godt sammen. Et synspunkt, der er med til at tydeliggøre de udfordringer, som befolkningen i Rwanda står over for. Til trods herfor er Rwanda et af de mest sikre lande i Afrika. Dative var inviteret til Danmark for at formidle en overlevers historie om, hvordan det er at leve videre i tæt geografisk nærhed med de gerningsmænd, der har myrdet ens nære og kære. At arrangørerne inviterede en overlever bosat i Rwanda til at tale frem for en overlever bosat i Danmark, skyldes netop dette: disse to grupper overlevere i Rwanda og overlevere nu bosat i Danmark mødes med vidt forskellige samfundskrav om tilgivelse. Sidstnævnte gruppe lever ikke længere i nærheden af de faktiske gerningsmænd og bliver derfor ikke konfronteret med folkedrabet på en daglig basis. Som professor Jacques Semelin, J.S. Sciences Po./CERI, Paris, Frankrig, pointerede, undgår de to grupperinger hinanden i Europa, og dermed konfronteres hverken overlevere, bystandere eller gerningsmændene med de grufulde begivenheder, som det er tilfældet i Rwanda. Behovet for at skabe en anden fælles fremtid er måske derfor ikke så aktuel. Er det muligt at tilgive? Tilgivelse blev derfor et af de centrale diskussionspunkter ved konferencen. Hvor mange vestlige teoretikere nærmest ser det som endnu et overgreb mod overleveren, anskuer man det i Rwanda ganske anderledes. For at kunne komme videre opfordrer man fra de vigtigste samfundsinstitutioner borgerne til at tilgive hinanden. Gerningsmændene går ikke fri, som det var tilfældet i Sydafrikas sandhedskommissioner, men når gerningsmanden angrer, kan denne opnå strafnedsættelse. Dative er ikke en hvilken som helst rwandisk studerende. Som blot 11-årig overlevede hun folkemordet, men mistede størstedelen af sin familie; en yngre søster er eneste anden overlever. Hun måtte opgive sin drøm om at blive doktor, men ikke om at bidrage til en bedre fremtid for Rwanda. Dative er efter folkemordet tilknyttet en ny velfungerende sammenbragt familie. Hun berettede ved konferencen om, hvordan foreninger stadig arbejder aktivt for at sammensætte forældre med overlevende børn og på den måde skabe nye familier. Hensigten med at genskabe noget af den familiære tryghed opnås desværre ikke altid, og en del af disse børn lever en udsat tilværelse, hvor de udsættes for overgreb, misrøgt eller betragtes som andenrangs børn i sammenligning med de biologiske. Et af de projekter, Dative har været involveret i, er rådgivning af døtre til gerningsmænd. Et projekt, hvor hun hver dag brugte mere end fire timer i transporttid for at give disse piger troen på, at de ikke bærer på deres fædres ondskab. Dertil kommer, at hun er medlem af en taskforce i et mental health-projekt i det sydlige Rwanda, under studenterorganisationen Medical students Mental Health Association (MMHA). Som aktiv i foreningen af overlevere har hun været med til at udbrede kendskabet om traumer via rollespil og fortalervirksomhed. Mellem hævn og tilgivelse Tomheden efter at have mistet hele sin familie er næsten ikke til at forestille sig, og hvordan bearbejder man den? 16 Psykolog nyt

17 fotos: privat Blandt de universitetsstuderende overlevere gør der sig et særligt fænomen gældende: survivor families. Her vælges de studerende til mødre, fædre, døtre og søstre for på denne måde at opbygge et tættere netværk og genetablere noget af den tryghed som forsvandt så abrupt. Indtil sidste sommer var Dative mor i en sådan familie. Men idet hun lægger så mange timer i sit frivillige arbejde, anmodede hun om at overgå til at være bedstemor. Survivor families udgør en struktur, som både hjælper til at huske og til at leve videre. Kombination af meget vidende forskere samt overlevere gav forskningskonferencen en dimension, som kun ses i ganske særlige tilfælde. Diskussioner, som både rummede det idealistiske teoretiske, som fx det forkerte i at anmode en overlever efter et folkemord om at tilgive, og en mere pragmatisk-realistisk tilgang, at man bliver nødt til at vælge mellem de to stærke modpoler hævn og tilgivelse, når overlever og gerningsmand bor side om side. Dermed kan det at nægte at tilgive ligeledes anskues som en luksus, overleverne i Rwanda ikke har råd til de er afhængige af de mennesker, som for snart 15 år siden kun ønskede dem hinsides. Panelet diskuterede blandt andet definitionen på tilgivelse. Dative nuancerede sit synspunkt ved at argumentere for, at første skridt af tilgivelsen ikke er at ønske hævn og sagde: to forgive is not to forget. Hendes tilstedeværelse ved konferencen satte de teoretiske diskussioner i et andet perspektiv. For Dative er det irrelevant at diskutere, hvorvidt tilgivelse og forsoning er mulig som hun så rammende afsluttede sit oplæg: I haven t forgotten, but I still have to live next to them. Rebecca Hille, Sanne Bruun Andersen og Kirsten Vestergaard Andersen, stud.psych., Københavns Universitet Samarbejdspartnere med MMHA og studentermedhjælpere i forbindelse med konferencen fakta MMHA Medical students Mental Health Association er en tværfaglig rwandisk studenterorganisation stiftet af medicin-, psykologiog socialrådgiverstuderende, som alle har en interesse i psykiske problemstillinger. De har, i samarbejde med danske psykologi- og medicinstuderende og en psykiater fra organisationen International Cooperation Committee samt en psykiater udformet et projekt, som arbejder mod en empowerment af traumatiserede mennesker. Projektet udføres af et task force, der består af 50 studerende, som blandt andet psykoedukerer skoleelever om symptomer på PTSD. Endvidere tilbydes rådgivning og psykisk førstehjælp til overlevere ved mindehøjtidelighederne i april. Psykolog nyt

18 Nye bøger Jaakko Seikkula: Åben dialog og netværksarbejde. Igennem to årtier har den finske psykolog Jaakko Seikkula stået i spidsen for en nyorientering i arbejdet med psykisk syge. Omdrejningspunktet i behandlingsformen, der herhjemme er blevet kendt som Laplands-modellen, er en idé om, at klientens sociale netværk udgør en ressource, der kan bruges som element i et samlet behandlings-tilbud. I forlængelse heraf arrangeres der møder, hvor klienten sammen med sit netværk og et terapeutisk team bearbejder sine problemer. Hans Reitzels Forlag, 2008, 302 sider, 298 kr. Pia Halkier Bjerring. Annika Lindén: Anerkendende procesøvelser. Opskrifter på, hvordan man designer en anerkendende proces. 40 øvelser i dialogiske processer til brug i undervisning, udviklings- og forandringsprocesser med såvel kursister som team og større grupper bliver gennemgået i bogen. Beskrivelserne giver trin-for-trin opskrifter på formål, effekt, konkret forløb mv. ndeholder desuden en introduktion til den systemisk anerkendende tilgang, casebidrag og forklaringer af centrale begreber. Dansk psykologisk Forlag, 2008, 259 sider, 368 kr. Benny Lihme (red.): Invitation til socialpsykiatri. Dækker et bredt spektrum af temaer fra støtte-kontaktperson-ordninger og omsorgsarbejde med hjemløse sindslidende, til mere bredt anlagte former for socialpsykiatri præget af nye recovery-perspektiver og psykosocial rehabilitering. I nogle særlige teoriafsnit analyseres socialpsykiatri-begrebet, princippet om brugerinddragelse og den professionelles relationskompetence og faglighed. Akademisk Forlag, 2008, 236 sider, 269 kr. Arnhild Lauveng: Unyttig som en rose. Har syge mennesker mindre værdi? Hvem skal definere, hvad det at komme sig indebærer, og skal tidligere syge altid være dobbelt så raske for at være raske? Arnhild Lauveng skriver med udgangspunkt i sine egne erfaringer både som psykolog og fra de ti år, hun selv var indlagt som skizofren patient på psykiatriske afdelinger. Hun viser, hvor vigtigt det er at se patienter som mennesker og ikke bare som diagnoser. Akademisk Forlag, 2009, 137 sider, 199 kr. Linda Lassen: Myter og facts om overvægt. Hvem overspiser? Hvorfor gør de det? Og er det bare svage sjæle, der ikke kan styre sig? Bogen går bag om fordommene og viser, at overspisning kan være en spiseforstyrrelse som anoreksi og bulimi, der har sin baggrund i traumer og svigt i barndommen. Forfatteren er psykolog og har gennem mange år arbejdet med overvægtige i egen praksis. Frydenlund, 2009, 216 sider, 249 kr. Karen Zimsen: Samtalen som værktøj. Om hvordan mennesker kan lære at forstå hinanden bedre og hjælpe hinanden med følelsesmæssige og sociale problemer. Samtalen er det bedste redskab til at skabe den nødvendige tillid og hjælpe andre med problemer men at kunne samtale er ikke en medfødt evne. Det er muligt at tilegne sig redskaber i samtaleteknik, som gør dig til en bedre samtalepartner, lytter og dermed hjælper og rådgiver. 2. reviderede udgave. Frydenlund, 2008, 108 sider, 199 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. 18 Psykolog nyt

19 Det er et privilegium at få lov til at fordybe sig og få en række metodiske redskaber. Vivi Bach Pedersen, ph.d.-studerende, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Går du efter de mest attraktive job? Men en ph.d.-grad i psykologi fra Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole på Aarhus Universitet bliver du en attraktiv arbejdskraft i både det private erhvervsliv og i den offentlige sektor. Dygtige studerende og kandidater opfordres til at søge om optagelse på ph.d.-programmet i psykologi. Programmet udbydes som enten et treårigt eller et fireårigt forløb. Læs mere om bl.a. ansøgningskrav på eller kontakt programformand Peter Krøjgaard telefon: Ansøgningsfrister: 15. april kl og 15. november kl Læs mere på

20 Skriv, psykologer, skriv! Formidling Af Charlotte Juul Sørensen fotos: bam/scanpix Forestil dig en klient, du kender. En med depression. Hun har lige været til samtale med dig. Hun fandt ud af, at hun ikke er den eneste med problemet, og at der er noget at gøre ved det. Hun vil gerne vide mere, så hun går på biblioteket og finder en bog om depression. Hjemme i sofaen sætter hun sig til rette og begynder at læse. Bogen begynder med at definere ordet depression. Så kommer seks sider med beskrivelse af symptomerne, tæt skrevet og med små bogstaver. På side 3 begynder hun at blive træt. Bogstaverne flimrer, hun kan ikke koncentrere sig. Hun kigger i indholdsfortegnelsen. Bogen er på 339 sider. Jeg kommer aldrig igennem den, tænker hun. Jeg dur ikke til noget. Jeg kan ikke engang læse en bog. Vi ved, at mennesker med depression eller andre psyki- 20 Psykolog nyt

21 Psykologer kan hjælpe mennesker med psykiske problemer ved at skrive om det. Men vi skal tænke over, hvordan vi skriver. ske problemer kan have glæde af at læse om problemet. Men det kræver, at vi som psykologer lærer nogle nye måder at formidle på. Nogle måder, der tager højde for klienternes vanskeligheder. På Diplomuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole har jeg studeret problemet. Her kommer mit bud på, hvad man blandt andet kan gøre. Find dit budskab Tristhed, træthed og negativ tænkning. Problemer med koncentration, overblik og hukommelse. Det er virkeligheden for mennesker med depression. De kan kun kapere ganske lidt information ad gangen, og det, de læser, vil blive tolket negativt. Både indholdet og måden, det er skrevet på. Dertil kommer, at mennesker er forskellige, oplever depression forskelligt og har brug for forskellige former for informationer. Derfor skal vi skrive noget, der tager højde for deres symptomer og behov. Til det kan vi bruge forskellige journalistiske metoder. Du skal fra begyndelsen gøre dig klart, hvad der er tekstens budskab. Der skal helst kun være ét overordnet budskab, for så kan læseren lettere holde fokus. Alt overflødigt skal væk. Til det overflødige hører også alle forudsætninger og forbehold. Du skal selvfølgelig kun skrive det, du kan stå inde for, men det skal skrives klart og tydeligt, at det ikke er til at tage fejl af. Til gengæld kan du bruge lidt mere plads på at forklare dit budskab. Du kan fortælle det på forskellige måder, fx ved at give eksempler eller få patienter til at skrive om problemet. Skriv i lag En tekst behøver ikke være skrevet, så den skal læses fra ende til anden. Den kan opbygges i moduler, der kan læses uafhængigt af hinanden. Lav for eksempel hver sit kapitel med de forskellige typer information. Et om symptomer, et med gode råd, et med teorier og modeller og et med andres erfaringer. Og skriv det på en måde, så hvert kapitel kan læses uafhængigt af de andre. Eller lav et kapitel med forskellige typer information, men del det op, så de forskellige typer information står hver for sig. Og marker så, hvad læseren kan finde hvor. Lav fx en anden baggrundsfarve til andres erfaringer og tekstbokse til fakta. Lav også tydelige overskrifter, der siger noget om indholdet. Så vælger læseren selv, hvor han vil begynde. Du kan skrive teksten i lag ved at opdele den i forskellige niveauer. De fleste anbefaler tre. Et, der giver overblik, et med basale konkrete informationer og et med detaljeret viden. Skriver du eksempelvis om depressionssymptomer, kan første lag være en generel beskrivelse af symptomerne. Næste lag kan være en mere konkret beskrivelse af de forskellige typer symptomer som tanker, følelser, krop og adfærd. Og sidste lag kan gå i detaljer med forskellige følelser og forskellige kropslige reaktioner og så videre. Så kan læseren selv vælge, hvor meget han vil læse. Nogle kan kun kapere en lille smule i første omgang. Andre kan klare den detaljerede information lige fra begyndelsen. Du kan også bygge teksten op ved at skrive det vigtigste først. Så er du sikker på, at læseren får det vigtigste med, uanset hvor meget han læser. Det er sådan, journalister gør, når de skriver artikler. Men hvordan ved du, hvad der er det vigtigste? Du spørger dig selv, hvad det er, patienten først og fremmest gerne vil vide. Og når du så har svaret på det, spørger du sig selv, hvad de så vil vide. Så svarer du på det. Og så videre. De fleste psykologer med klinisk erfaring ved godt, hvad det er, klienterne spørger om. Det kan læres Og så er der sproget. Fagudtryk skal selvfølgelig oversættes. Og der skal ikke være for mange af dem, for der er grænser på, hvad læseren kan huske, selvom de bliver forklaret. Brug almindelige ord, hvor det er muligt. Men man kan gøre mere med sproget. Man kan gøre teksten mere levende ved at beskrive tingene konkret så læseren kan danne nogle mentale billeder. Læseren bliver mere aktiv i læsningen og husker informationerne bedre. Den måde at skrive på er uvant for psykologer. På universitetet lærte vi nemlig at skrive i den akademiske skrive- Psykolog nyt

22 fakta Gode skriveråd Find dit budskab. Skriv kort. Skriv konkret. Tag kun relevante informationer med. Byg teksten op i moduler, der kan læses hver for sig. Skriv i tre lag med overblik, basal information og detaljer. Skriv det vigtigste først. Undgå fagudtryk, og forklar dem, du bruger. Få feedback på det, du skriver. tradition. Den er logisk opbygget. Først beskrives problemet, så undersøger og analyserer man, inden man kommer med konklusionen. Teskten skal læses fra ende til anden. Og den bruger fagudtryk, fordi de er mest præcise. Meningen med at skrive sådan er at lægge alle forudsætninger frem til fagfæller, så de kan vurdere kvaliteten af ens arbejde. Det er den velegnet til. Men tit tænker vi ikke over, at det er den model, vi bruger. Derfor skriver vi automatisk sådan, også når vi formidler til andre. Og det egner den sig ikke til. Læserne skal igennem alt for meget, før de kommer til det vigtige. Risikoen for, at de giver op undervejs, er for stor. Heldigvis findes der andre modeller og de kan læres! Der findes bøger om at skrive, og der findes kurser. Hvis man ikke vil bruge tid på at lære det selv, kan man samarbejde med mennesker, der har formidlingsfaglig viden. På den måde kan man sikre, at ikke kun det faglige indhold, men også formidlingen er i top. Og det synes jeg man skal gøre. For psykologer sidder inde med en stor viden, som rigtig mange mennesker kan have glæde af Og klienten fra før? Hun har nu fået et lille hæfte, som psykologen selv har skrevet. Hun har læst lidt om symptomer. Men det meste af tiden ligger bogen slået op på den side, hvor der står, hvad hun selv kan gøre for at få det bedre. Der står, at hun skal stå op til sædvanlig tid og planlægge nogle enkle gøremål i løbet af dagen. Det gør hun så. I morgen vil hun læse lidt mere. Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist fakta Bøger om at skrive: Mikkel Hvid: Skriv. Forlaget Ajour, Teddy Petersen: Skriv så det fænger, Frydenlund, Lotte Rienecker et al.: Skriv en artikel. Forlaget Samfundslitteratur, Psykolog nyt

23 Psykologen: Skriv empatisk! Psykolog Krista Straarup prøver at leve sig ind i klienternes situation, når hun skriver til dem og deres pårørende om at have depression og mani. Erfaring Af Charlotte Juul Sørensen - Når jeg skriver, prøver jeg at vise, at jeg godt ved, de har det svært. Sådan siger psykolog Krista Straarup. Hun trækker på sin kliniske erfaring og skriver om de svære ting ved at have depression og mani. Hun går direkte til sagen og skriver på en enkel måde uden for mange fagudtryk. Krista Straarup er psykolog ved Klinik for Mani og Depression ved Psykiatrisk Hospital i Århus. Hun har skrevet bøger og hæfter til mennesker med bipolar lidelse og deres pårørende. Materialerne er blevet udgivet hos Psykiatrifonden, Depressionsforeningen og forskellige medicinalfirmaer. Den mere nøgterne beskrivelse blander Krista med klienters egne erfaringer. Hun får dem til at skrive selv. De kan skrive i jeg-form. Det gør teksten mere levende, end hvis jeg finder på eksempler, siger hun. modelfoto: bam/scanpix Hvad vil du formidle - Start med at finde ud af, hvad du gerne vil formidle, lyder Kristas råd til andre, der gerne vil skrive. Derefter skal man undersøge, hvad der allerede findes om emnet. Og så er det en god idé at spørge nogen fra målgruppen om, hvad de gerne vil have. Og senere vise dem det, man har skrevet, og få deres kommentarer. Det er vigtigt at huske, at både de kognitive vanskeligheder og klientens følelsesmæssige tilstand spiller ind, når de læser om depression. Krista har erfaret, at nogle klienter bliver forskrækkede over det, de læser. Derfor er det vigtigt at spørge klienterne, om de har lyst til at læse, og snakke med dem om det bagefter. Der er mange fordele ved at formidle viden skriftligt i stedet for mundtligt, mener Krista Straarup. Klienterne kan læse det derhjemme, når de har overskud til det. De kan tage en bid ad gangen. På den måde kan de få mange informationer, som det er svært at give i en samtale. Og så kan de vise det til andre. Det er nogle gange lettere end selv at fortælle sine pårørende om, hvordan man har det. - Det er sjovt at skrive, siger Krista Straarup. Og hun synes det er vigtigt at få formidlet den psykologiske viden, der er. Psykologer kommer tæt på patienter og klienter og ved derfor, hvordan de har det. Derfor har mange gode forudsætninger for at skrive om det. Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist Psykolog nyt

24 Forskningsnyt foto: bam/scanpix Depressionsbehandling: Terapi bedre og billigere end piller Adskillige tidligere undersøgelser over virkningen af psykoterapi og medicinsk behandling ved depression har alt i alt tydet på, at de to meget forskelligartede behandlingsmetoder giver nogenlunde lige gode resultater. Det gælder i hvert fald, når man opgør resultaterne lige efter en behandlingsperiode på fire til seks måneder. Terapi i denne forbindelse drejer sig om kognitiv terapi og interpersonel terapi. Den kognitive terapi arbejder især med at styrke den deprimeredes evne til at modstå belastninger i tilværelsen ved at udvikle nye tanke- og adfærdsmønstre, der sætter denne bedre i stand til at løse de psykiske problemer, der skaber den deprimerede tilstand. Den interpersonelle terapi arbejder især med at løse de problemer af social art fx problemer i parforhold eller problemer med ensomhed som ofte ligger bag deprimerede tilstande. Man kan sige, at de to terapiformer overvejende arbejder på henholdsvis indre og ydre fronter i den deprimeredes psykologiske problemfelt. De to terapiformer virker tilsyneladende lige godt, når man ser på resultaterne lige efter et behandlingsforløb, men kun kognitiv terapi har vist en særlig evne til at forebygge tilbagefald med nye depressioner senere hen. At kognitiv terapi har en særlig evne til ikke blot at helbrede en akut depression, men også forebygge nye depressioner, har affødt en betydelig interesse i nyere tid, især fordi det har vist sig, at den nok så udbredte pillebehandling slet ikke har denne evne til at forhindre senere tilbagefald. Tværtimod ser det ud til, at der efter endt pillebehandling er en forhøjet tendens til nye depressioner, som så ofte medfører nye pillebehandlinger, hvilket hyppigt bliver til en skrue uden ende. Dette erkendes da også af de fleste tilhængere af pillebehandling, der faktisk i de senere år er begyndt at anbefale, at folk, der har fået pillebehandling efter to eller flere depressioner, nok hellere må belave sig på at spise pillerne resten af deres liv! Denne udvikling inden for pillebehandling af depression er interessant, ikke blot fordi alle slags piller mod depression har visse bivirkninger, som man så må finde sig i resten af livet, men også af økonomiske grunde. Det kunne måske undre, at pillebehandling er så meget mere udbredt i vore dage end terapi, når der er videnskabelige beviser for, at de to ting virker nogenlunde lige godt. Men forklaringen er nok overvejende den, at pillebehandlingen er langt billigere end terapi i første omgang! En depression behandlet med terapi over seks måneder koster ifølge amerikanske analyser to til tre gange så meget som en pillebehandling. Men nu har et amerikansk forskerhold stillet sig det indlysende spørgsmål: Hvis en person med tendens til depression kan nøjes med terapi i fire til seks måneder og så bliver beskyttet mod tilbagefald uden yderligere behandling, kan det så ikke i det lange løb være billigere end årelang behandling med piller? De amerikanske forskere har undersøgt sagen i en ny stor undersøgelse og fundet, at svaret er et ganske overbevisende ja! I denne nye undersøgelse sammenlignede man som i de tidligere undersøgelser først virkningen af pillebehandling og terapi i to store grupper af patienter, der havde gennemsnitlig lige stærke depressioner ved starten af undersøgelsen. Efter en behandlingsperiode på fire en halv måned viste det sig, at 49 % af de pillebehandlede var blevet raske efter en grundig klinisk vurdering, mens flere, 62 % af de patienter, der havde fået kognitiv terapi var blevet tilsvarende raske. Noget tilsvarende er fundet i adskillige tidligere undersøgelser, men som noget helt nyt fortsatte denne nye undersøgelse med at følge de to grupper af raske patienter i de efterfølgende to år for at studere hyppigheden af tilbagefald. Forskningsnyt: Redaktionsgruppen: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl på tlf , direkte: ) 24 Psykolog nyt

25 Forskningsnyt De patienter, der var blevet raske af pillebehandlingen, blev ved starten af toårsperioden delt i to lige store grupper. Den ene gruppe fik (uden at vide det) placebopiller i det første år, mens den anden gruppe fik rigtige piller. Da det første af de to år var gået, viste det sig, at gruppen, der havde fået snydepiller, havde haft tilbagefald med ny depression i 60 % af tilfældene. I gruppen, der havde fået virksom medicin i dette år, var der lidt færre, men stadig ret mange, der havde fået tilbagefald trods vedvarende pillebehandling, nemlig omkring 50 %. I gruppen, der tidligere havde fået kognitiv terapi, var det endnu færre, der havde fået nye tilbagefald i det første år efter terapien, nemlig 33 %. Resultatet af opgørelsen efter det første år efter den oprindelige behandlingsperiode med terapi eller medicin viste altså to ting: Fortsat medicin virkede lidt men også kun lidt bedre end snydepiller, men tidligere kognitiv terapi i året efter endt terapi ikke alene gav færre tilbagefald end hos patienter, der var stoppet med medicin, men også færre tilbagefald end hos patienter, der fortsat fik medicin. Da det første år var gået standsede man også pillebehandlingen i gruppen, der havde fået rigtige piller i de forløbne år, og fulgte patienterne videre i et år til. I dette andet år fik de patienter, der tidligere havde fået kognitiv terapi (for et år siden), og som stadig var raske ved årets begyndelse, kun tilbagefald i 18 % af tilfældene, mens ikke mindre end 72 % af de patienter, der fik standset deres medicin, fik tilbagefald i løbet af dette år. Tilsammen viser disse resultater, at en kognitiv terapi udført af kompetente behandlere i denne specielle terapiform, ikke alene virker lige så godt eller endda lidt bedre end medicin i første omgang, men at den kognitive terapi også to år efter endt behandling giver færre tilbagefald, selv når man sammenligner med patienter, der fortsat får piller og langt færre end patienter, hvis pillebehandling på et tidspunkt afsluttes. Den amerikanske forskergruppe har også opgjort prisen på behandlingen pr. patient i de to grupper, der fik terapi og piller. Efter den første behandlingsperiode på fire en halv måned, havde terapien pr. patient kostet $, mens behandlingen i pille gruppen kun havde kostet omkring $ pr. patient (halvdelen til piller, halvdelen til de behandlende læger). Men i året efter denne behandling kostede terapigruppen jo ikke flere penge, mens pillebehandlingen (hos den gruppe, der fortsatte på piller i et år) vedblev med at koste udgifter til piller og læger, og ved slutningen af dette år havde patienter, der fik fortsat pillebehandling, kostet $ mere pr. patient end patienterne i terapigruppen på trods af, at der havde været flere tilbagefald i pille- end i terapigruppen. Denne nye undersøgelse tyder altså på, at kognitiv terapi for patienter med depression ikke blot er mere effektiv på længere sigt (der kommer færre tilbagefald); den er også billigere på længere sigt, fordi mange deprimerede er nødt til at fortsætte pillebehandlingen hvis de en gang er begyndt på en sådan behandling i årevis, måske resten af deres liv, for at undgå nye tilbagefald. Mens vi er inde på økonomien i forbindelse med depression, kan vi lige til sidst nævne, at det ikke blot drejer sig om de udgifter, der tynger på de offentlige budgetter, hvad enten det drejer sig om betaling for piller og læger eller for psykologisk depressionsbehandling. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at folk med svære psykiske lidelser, herunder depressioner (og angstlidelser) set over en årrække i gennemsnit tjener ca % mindre end mennesker uden psykiske lidelser. Hvis de amerikanske resultater oversættes til danske forhold, betyder det, at mennesker med psykiske lidelser i Danmark, hvert eneste år, har et indtægtstab på omkring 30 milliarder kroner! De sidstnævnte forskere mener derfor, at det ikke alene er menneskevenligt, men også god samfundsøkonomi at investere i hurtig og effektiv behandling af psykiske lidelser. tn Kilder: Dobson, K.S., Hollon, S.D., Dimidjian, S., Schmalling, K.B., Kohlenberg, R.J., Gallop, R.J., Rizvi, S.L., Gollan Dunner, D.L. & Jacobson, N.S. (2008). Randomized Trial of Behavioral Activation, Cognitive Theory, and Antidepressant Medication in the Prevention of Relapse and Recurrence in Major Depression. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 76(3) Kessler, R.C., Heeringa, S., Lakoma, M.D., Petukhova, M., Rupp, A.E., Schoenbaum, M., Wang, P.S. & Zaslavsky, A.M. (2008). Individual and Societal Effects of Mental Disorders on Earnings in the United States: Results from the National Comorbidity Survey Replication. American Journal of Psychiatry, Angstforebyggelse hos skolebørn Psykiske lidelser er ikke blot årsag til langvarige menneskelige lidelser med stærkt nedsat livskvalitet til følge; de er også dyre for samfundet og for ofrene for disse lidelser. Det gælder både udgifter til behandling og et omfattende indtægtstab som følge af svækket evne til uddannelse, karriere og vedholdende arbejde i dagliglivet. Kognitiv terapi kan ikke alene afhjælpe adskillige depressioner lige efter et behandlingsforløb, men også ses som en form for forebyggelse mod senere anfald med nye svære depressioner. Som bekendt er forebyggelse som regel bedre end behandling og endda ofte meget billigere i det lange løb. Ideen med forebyggelse af psykiske lidelser er derfor interessant, ikke blot af hensyn til vores velfærd og livskvalitet, men også af økonomiske grunde både med hensyn til Psykolog nyt

26 Forskningsnyt udgifter til behandling og med hensyn til tabt arbejdsfortjeneste som følge af reduceret arbejdsevne. Vi har tidligere berettet om to interessante forsøg med forebyggelse af depression allerede i skolealderen. Dels en tysk undersøgelse, hvor alle børn i to fjerde klasser fik undervisning i at forstå og tackle depressive sindstilstande, dels en amerikansk undersøgelse, hvor unge, der var i særlig farezone (på grund af depressive forældre), fik ekstra undervisning i det samme. I begge tilfælde viste resultaterne en særdeles positiv effekt i to år efter endt depressionsundervisning, men det er først om år, at man kan sige noget om virkningen i voksenlivet. Den anden store gruppe af psykiske lidelser er angstlidelserne, der kan være mere forskelligartede end de depressive lidelser, men inden for gruppen af angstlidelser, er der især tre, der går svært ud over livskvaliteten og arbejdsevnen, nemlig panikangst, hvor ofret rammes af en lammende angst, ofte på helt uforudsigelige tidspunkter, agorafobi, hvor man føler sig så utryg og angst for livet uden for hjemmets fire vægge, at man næsten ikke tør gå uden for sin egen gadedør, og endelig socialangst, hvor man gribes af svær angst, når man skal tale med eller blot gøre noget sammen med andre mennesker. For at forebygge disse og andre pinefulde angstlidelser har et amerikansk forskerhold nu forsøgt at lære en gruppe yngre skolebørn at erkende og tackle situationer i dagliglivet, så risikoen for, at de senere skulle bliver overvældet af angstlidelser, forhåbentlig kunne reduceres. Forskerne fandt frem til 60 børn i 7-11-årsalderen, som alle var i risikozonen for senere at udvikle svære angstlidelser, fordi de allerede i denne unge alder havde klare tegn på begyndende angsttilstande af forskellig art. Styrken af børnenes angst ved starten af undersøgelsen blev vurderet på tre måder, nemlig dels ved at barnet selv udfyldte et spørgeskema om oplevelser af angst inden for forskellige områder af tilværelsen, dels ved et tilsvarende spørgeskema, som blev udfyldt af barnets forældre, og dels endelig ved en grundig undersøgelse af barnets symptomer på angst foretaget af en erfaren psykolog. Ved starten af undersøgelsen blev børnene fordelt til tre grupper a tyve børn, således at de tre målinger viste en nogenlunde lige stærk gennemsnitlig angst på alle tre mål i hver af de tre grupper. Derefter fik den ene gruppe af børnene en behandling med kognitiv adfærdsterapi, der både kunne opfattes som en behandling for den allerede tilstedeværende angst og som en forebyggelse af risikoen for senere at udvikle en sværere angstlidelse. Den anden gruppe fik den samme form for kognitiv adfærdsterapi, men i den- Pensionskassen on tour Nu kan du og dine kolleger få besøg af en pensionsrådgiver, som kan fortælle jer om pension og om, hvad vi kan tilbyde i pensionskassen. Pensionsrådgivning ud af huset Nu flytter vi vores rådgivning ud til dig og dine kolleger. Hvis I ønsker det, kommer vi ud på jeres arbejdsplads og underholder om pension både i grupper og individuelt. Vi skræddersyr den løsning, som passer bedst til jeres behov og jeres kalendere. Typisk starter vi med et fællesmøde, hvor vi gennemgår pensionsordningen og sammenholder med efterløn, folkepension, ATP og andre pensionsordninger. Herefter tilbyder vi individuel rådgivning, hvor I kan spørge om alt fra A til Å. Send en mail til hvis I vil vide mere. Venlige hilsner Pensionskassen Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon Psykolog nyt

27 Forskningsnyt ne gruppe inddrog man også forældrene (eller i det mindste den ene af forældrene) i behandlingsarbejdet, således at de blev bedre i stand til at støtte deres børn i udviklingen af evnen til at håndtere angst i dagliglivet. Endelig fungerede den tredje gruppe på tyve børn som kontrolgruppe, så at disse børn ikke fik nogen behandling for deres angst, men blot skulle vise, om angsten hos børnene ændrede sig af sig selv i løbet af den tid, hvor de to første grupper fik behandling. Den psykologiske angstbehandling i de to behandlingsgrupper strakte sig blot over ni uger med to timer om ugen, og den foregik som gruppeterapi, hvor børnene i mindre grupper blev undervist og trænet i tackling af angstsituationer. I den gruppe, hvor man inddrog forældrene i behandlingsarbejdet, fik forældrene selvstændig undervisning altså ikke sammen med børnene i at hjælpe børnene med at forstå og håndtere angstsituationer. Efter behandlingsperioden på de ni uger var angsttilstanden i de to grupper, der havde fået kognitiv adfærdsterapi (uanset om forældrene havde medvirket), faldet fra gennemsnitlig 46 til 28 på en skala fra 0 til 100 for sværhedsgraden af børnenes angst. Men også i kontrolgruppen, der ikke havde fået nogen behandling, var der sket et mindre fald, nemlig fra 42 til 34, formodentlig blot som følge dels af stigende alder og dels øget opmærksomhed på angstproblemer. Nedgangen i de behandlede grupper var dog så meget større, at man kunne konstatere, at angstbehandlingen faktisk havde hjulpet noget på børnenes aktuelle angsttilstand. På dette samlede mål for angst hos børnene, gjorde det ikke den store forskel om forældrene havde været inddraget. På et enkelt af målene viste der sig dog en ganske tydelig forskel, nemlig på forældrenes egen scoring af børnenes angst. De forældre, der selv havde fået undervisning i at hjælpe deres børn, vurderede også børnenes angst som mindre efter behandlingsperioden, men det var altså ikke en forskel, man fandt i børnenes egne besvarelser eller i den kliniske vurdering af børnene. Endnu mere opmuntrende end den omtalte forskel mellem behandlingsgrupperne og kontrolgrupperne var det imidlertid, at faldet i angst i tiden efter behandlingen vedblev med at være væsentlig større i de behandlede grupper end i kontrolgruppen, således at angstscoringen i behandlingsgruppen et helt år efter kun var det halve af scoringen i kontrolgruppen. Men også som en forebyggelseseffekt i det følgende år, således at de behandlede børn i tiltagende grad adskilte sig fra kontrolgruppen ved at lide stadig mindre under angst i dagliglivet. Ved en relativ kortvarig kognitiv adfærdsterapi mod angst hos yngre skolebørn kan man altså ikke blot lindre deres angst nu og her, men også i væsentlig grad forebygge angst senere hen. Om denne forebyggelseseffekt strækker sig helt op i voksenalderen, ved vi desværre først om adskillige år. tn Kilde: Bernstein, G.A., Bernat, D.H., Victor, A.M. & Layne, A.E. (2008). School-Based Interventions for Anxious Children: 3-, 6- and 12-Month Follow-ups. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 47(9) Hvem lyver over for hvem? modelfoto: bam/scanpix Et forskerhold fra Irland og England har for nylig set nærmere på, hvor meget der lyves, dels med hensyn til, hvilke typer af løgne der er tale om, dels med hensyn til, hvem man lyver over for, og dels endelig med hensyn til personligheden hos den, der lyver. Hvad typer af løgne angår, er det jo i almindelighed anset for umoralsk at lyve, men visse løgne er mere umoralske end andre. Det irsk-engelske forskerhold inddelte på forhånd løgne i tre kategorier, som det ofte gøres i nutidens forskning over løgne. Den første kategori er de egoistiske løgne, der kun tjener til ens egen fordel, fx at hævde sig i andres øjne ved at prale med noget, der ikke er sandt, eller at undgå ubehagelige konsekvenser af sin adfærd ved at lyve sig fra, hvad man faktisk har gjort. En hel anden og væsentlig mindre frastødende kategori af løgne er de altruistiske løgne, der ikke tjener til ens egen fordel, men derimod til fordel for den, man lyver over for. Hvis kæresten er lidt trist, kan man måske sige, at hun ser usædvanligt godt ud i dag, udelukkende for at hæve hendes humør, og hvis en god ven har gjort et dårligt indtryk ved en sammenkomst, kan man skåne ham for sandheden ved at påstå, at han klarede sig vældig godt. Den tredje gruppe af løgne er dem, der begås af hensyn til andre end én selv og den, man taler til, men denne kategori behøver vi ikke at komme nærmere ind på i forbindelse med den nye irsk-engelske undersøgelse. Ud over at opdele løgne i tre grupper, hvoraf vi dog her Psykolog nyt

28 Forskningsnyt vil nøjes med at se på de egoistiske og altruistiske løgne, så forskerne også på visse egenskaber hos den person, der udtaler en løgn. Da forskerne blandt andet var interesserede i løgne over for kærester og ægtefæller, fokuserede de specielt på det, man kalder den personlige tilknytningsstil. Det handler om den måde, hvorpå man knytter sig til partneren i et parforhold. Det ser ud til, at den tredeling, man tidligere har fundet i små børns tilknytning til deres mødre, også kan findes i den måde, voksne typisk knytter sig til deres partner i kærlighedslivet på. De tre typer af tilknytning kaldes: 1) Tryg tilknytning, når man stoler fuldt og fast på sin partner. 2) Nervøs eller ængstelig tilknytning, når man er nervøs for om parforholdet holder og gerne vil knyttes tættere til partneren. 3) Svag eller undgående tilknytning gælder de personer, der ikke bryder sig om at være for tæt bundet til deres partnere, og som gerne vil holde en vis afstand og nyde den personlige frihed fuldt ud. Selv om mange i parforhold ser ud til at være trygge i parforholdet, kan de dog næsten alle siges at være enten lidt til den nervøse eller lidt til den undgående side. Således kan man ud fra en spørgeskemabesvarelse score alle partnere med hensyn til den grad af ængstelse og den grad af undgåelse, de udviser i deres parforhold. Og det var netop disse to egenskaber, det irsk-engelske forskerhold ville sætte i relation til hyppigheden af forskellige typer af løgne. For at undersøge dette fik forskerne 100 studerende til at deltage i undersøgelsen. Først skulle alle udfylde spørgeskemaer om deres tilknytningsstil, og ud fra disse besvarelser blev de studerende inddelt i to nogenlunde lige store grupper, nemlig dem, der scorede højere på ængstelse end undgåelse i deres tilknytningsstil, (den ængstelige gruppe) og dem, der scorede højere på undgåelse end på ængstelse (den undgående gruppe). Derefter udfyldte alle de studerende et omfattende spørgeskema om, hvor meget de var tilbøjelige til at benytte forskellige typer af løgne i dagliglivet over for henholdsvis deres partner, deres bedste ven og helt fremmede. Der blev i spørgeskemaet anført en lang række mere konkrete typer af løgne, men de kunne alle grupperes i de tre tidligere omtalte kategorier: Egoistiske løgne og altruistiske løgne samt løgne af hensyn til andre personer, (som vi ser bort fra her). Ved at sammenholde besvarelsen af de to spørgeskemaer kunne forskerne konstatere, at der var en ganske stor forskel i hyppigheden af løgne over for forskellige kategorier af mennesker hos dem, der overvejende havde en ængstelig tilknytningsstil, og hos dem, der havde en mere undgående tilknytningsstil. Når man specielt så på hyppigheden af løgne over for partneren (kæresten eller ægtefællen), viste det sig, at forsøgspersoner med en undgående tilknytningsstil benyttede mange flere egoistiske løgne end personer med en ængstelig tilknytningsstil, som til gengæld benyttede noget flere altruistiske løgne, altså løgne af hensyn til partneren. Mere overraskende var det måske, at der også var stor forskel på de to forskellige tilknytningstyper i antallet af løgne over for venner og fremmede. Mens de personer, der havde en ængstelig tilknytningsstil, benyttede meget få egoistiske løgne over for partneren, så benyttede de til gengæld meget oftere end de andre egoistiske løgne over for venner og fremmede. De personer, der havde en undgående tilknytningsstil i deres parforhold løj ret meget og egoistisk for deres kæreste eller ægtefælle, men til gengæld løj disse personer meget mindre og kun ganske lidt for venner og fremmede. En person, der over for kæresten kan være temmelig løgnagtig (grundet en undgående tilknytningsstil), kan altså være ærligheden selv i forholdet til venner og fremmede, mens en anden person, der så godt som aldrig lyver for kæresten (på grund af en ængstelig tilknytningsstil), til gengæld godt kan have færre hæmninger mod at lyve egoistisk i samtaler med venner og fremmede. tn Kilde: Ennis, E., Vrij, A. & Chance, C. (2008). Individual differences and lying in everyday life. Journal of Social and Personal Relationships, 25(1) Abstrakt tænkning øger magtfølelsen Den grad af magtfølelse, vi hver især går rundt med, afhænger ikke blot af, hvor meget magt vi faktisk har i den ydre verden. Der er mange andre ting, der kan påvirke vores følelse af magt, og en af disse ting er vores måde at tænke på. Det fremgår nemlig af en ny hollandsk undersøgelse, at blot det, at man tænker på en forholdsvis abstrakt måde kan øge magtfølelsen, mens en tænkning, der er mere konkret og jordnær, ikke i nær samme grad kan øge magtfølelsen hos den tænkende person. De hollandske forskere har udført tre forskellige eksperimenter, der alle på hver deres måde bekræfter denne hypotese, at abstrakt tænkning for de fleste mennesker og for en tid faktisk kan øge den subjektive følelse af magt. Ved alle tre eksperimenter blev to grupper af forsøgspersoner først instrueret i at tænke enten abstrakt eller konkret. Det foregik på den måde, at forsøgspersonerne via en computer skulle konversere med en fremmed person om deres personlige mål i livet. På forsøgspersonens computerskærm kom der spørgsmål, som forsøgspersonen skulle svare på, hvorefter der afhængig af svaret kom et nyt spørgsmål fra den ukendte samtalepartner. Og så fremdeles i en halv times tid. For at presse forsøgspersonernes tanker i enten en abstrakt eller konkret retning var de spørgsmål, der blev stillet af den ukendte samtalepartner, enten 28 Psykolog nyt

29 Forskningsnyt hvorfor-spørgsmål eller hvordan-spørgsmål. Spørgsmål vedrørende formålet eller ideen med en given adfærd ville ifølge en forudgående undersøgelse udpræget få forsøgspersonerne til at tænke relativt abstrakt om tilværelsens værdier og mening. Den anden gruppe af forsøgspersoner, der især blev udsat for hvordan-spørgsmål, blev lige så udpræget presset til at tænke konkret og praktisk, når de skulle svare på, hvordan de rent praktisk ville nå et mål ved forskellige konkrete handlinger. Efter således at have fået to grupper af forsøgspersoner til i en halv time at tænke udpræget abstrakt eller udpræget konkret målte de hollandske forskere deres efterfølgende magtfølelse på tre forskellige måder i de tre forskellige eksperimenter. I det første eksperiment blev magtfølelsen målt meget simpelt, ved at forsøgspersonerne skulle udfylde et spørgeskema om, hvordan de følte sig til mode lige nu. Ud af de i alt 25 spørgsmål handlede de syv udpræget om noget, der havde med magtfølelsen at gøre, fx Hvor meget føler du dig stærk lige nu? (eller: betydningsfuld, dominerende, selvsikker osv.). Disse syv spørgsmål var blandet mellem de øvrige atten spørgsmål, der på ingen måde handlede om magtfølelse, for at forsøgspersonerne ikke skulle gætte det egentlige formål med denne undersøgelse, altså at teste deres aktuelle magtfølelse. Efter at have indhentet en besvarelse af dette spørgeskema talte forskerne svarene på de syv spørgsmål om magt sammen til ét samlet mål for den aktuelle magtfølelse. Og dette mål viste sig at være klart forskelligt i de to grupper af forsøgspersoner, så at gruppen, der havde tænkt abstrakt i den foregående halve times tid, havde en tydeligt større subjektiv magtfølelse end gruppen, der havde tænkt i mere konkrete baner. I den anden af de tre undersøgelser bad man de to grupper af forsøgspersoner, der ligesom i det første eksperiment havde været presset til at tænke enten konkret eller abstrakt, om at vælge mellem to nærmere beskrevne stillinger i et firma. Det fremgik af de to stillingsbeskrivelser, at den ene stilling var betydelig mere magtfuld end den anden, og som ventet viste det sig, at de forsøgspersoner, der havde tænkt abstrakt en halv times tid, i langt højere grad havde mod på jobbet med de store magtbeføjelser, mens gruppen, der havde tænkt konkret, oftere mere beskedent foretrak den mindre magtfulde af de to stillinger. I det tredje og sidste eksperiment satte man to nye grupper af forsøgspersoner, der lige havde tænkt abstrakt eller konkret, til at spille et vanskeligt tv-spil, hvor de skulle forsøge at fjerne nogle figurer fra skærmen. Spillet var således indrettet, at det jævnligt var uklart for spilleren, om det var hans egne anstrengelser (med en joystick), der fik fjernet figuren, eller om det var en medspiller på skærmen (altså computeren selv), der fik fjernet den uønskede figur. Efter at have spillet dette spil i ti minutter bad man hver enkelt forsøgsperson om at vurdere, hvor mange gange han mente at han selv havde fået fjernet den figur, der skulle fjernes, og hvor mange gange han mente det var medspilleren på skærmen, der havde fået fjernet figuren. Det viste sig, at de forsøgspersoner, der forud for tv-spillet havde tænkt abstrakt i langt højere grad end de andre forsøgspersoner (der havde tænkt konkret), mente, at de selv havde fået fjernet figuren fra skærmen. Forsøgspersonerne, der havde tænkt konkret, mente altså mere beskedent, at det nok var computeren selv, der havde fået fjernet de fleste af figurerne. Dette tredje eksperiment viste således, at abstrakt tænkning også på denne måde kan øge et menneskes følelse af at have magt over tingene, selv om det blot drejer sig om et computerspil. Tilsammen viser de tre undersøgelser, at der tilsyneladende er en tendens til, at abstrakt tænkning på forskellige måder kan øge magtfølelsen, og da en magtfølelse for de fleste er en tiltrækkende og positiv følelse, kan det nok bidrage til at forklare, hvorfor abstrakt tænkning er så vældig udbredt. tn Kilde: Smith, P.K., Wigboldus, D., H.J. & Dijksterhuis, A. (2008). Abstract thinking increases one s sense of power. Journal of Experimental Social Psychology, Kvinders seksuelle aktivitet og deres vurdering af fremmede mænd Ifølge en almindelig teori om kærligheden er vores medfødte evne til at danne kærlighedsbånd til én partner ikke blot præget af en glæde ved det seksuelle samliv, men også af det, man kalder eksklusivitet, altså en tendens til kun at knytte de kærlige bånd til en bestemt person modsat venskaber, som man jo kan have mange af. På den baggrund har et forskerhold postuleret, at kvinders grad af tilknytning til en partner viser sig ved deres hyppighed af samleje med partneren (idet man antager, at det mest er kvinden i parforholdet, der sætter grænsen for hyppighed af samleje). Derfor burde der hos kvinder være en sammenhæng mellem på den ene side deres hyppighed af samleje med partneren og på den anden side deres tendens til at finde fremmede mænd tiltrækkende. For at teste hypotesen bad forskerne 45 kvinder i 20-årsalderen om dels at oplyse deres hyppighed af samleje i det foregående års tid, dels at vurdere, hvor meget de følte sig tiltrukket af en række fremmede mænd på fotografier. Hypo- Psykolog nyt

30 Forskningsnyt tesen blev fuldt ud bekræftet: Jo flere samlejer en kvinde havde haft i det foregående år, jo mindre var hun tilbøjelig til at føle sig tiltrukket af de fremmede mænd på billederne. tn Kilde: Hess, U., Brody, S., van der Schalk, J. & Fischer, A.G. (2007). Sexual activity is inversely related to women s perceptions of the facial attractiveness of unknown men. Personality and Individual Differences, Giver musik mere balance i hjernen? En undersøgelse fra New Zealand tyder på, at musikere har en bedre balance i hjernen end ikke-musikere. Man har tidligere påvist, at almindelige mennesker har en lille ubalance i hjernen på den måde, at deres synsindtryk af omverdenen er præget af en stærkere indflydelse fra højre hjernehalvdel. Det viser sig ved en større evne til at afsløre detaljer i venstre side af synsfeltet i et synsindtryk, der kun optræder i kort tid. Denne større opmærksomhed om detaljer af venstre side af kortvarige synsindtryk afslører netop den stærkere højre hjernehalvdel i denne forbindelse, fordi det er højre hjernehalvdel, der iagttager venstre side af synsfeltet (og omvendt). Den newzealandske undersøgelse viste imidlertid, at musikere sammenlignet med andre mennesker var bedre til også at fange detaljer i højre side af synsfeltet. For musikerne var der faktisk ingen forskel i deres opmærksomhed over for venstre og højre side i synsfeltet måske som udtryk for, at musikken giver mere balance i hjernen? tn Kilde: Patston, L.L.M., Hogg, S.L. & Tippette, L.J. (2007). Attention in musicians is more bilateral than in non-musicians. Laterality, 12(3) Kan samarbejde forebygge falske erindringer? Flere undersøgelser påviser, at vores hukommelse kan manipuleres, så der opstår falske erindringer, som vi selv tror fuldt og fast på. En af de simpleste måder at indpode falske erindringer på er ved følgende metode. En gruppe forsøgspersoner lærer først en liste med forskellige ord herunder fx ord som agurk, tomat og selleri blandet op med 50 andre ord. Senere beder man forsøgspersonerne om at gennemgå en liste på 100 ord, hvoriblandt de tidligere 50 ord optræder. Desuden er der på den nye liste ordet grøntsag, der jo minder om flere af de ord, der optrådte på den første liste. Det viser sig nu, at adskillige forsøgspersoner udviser falske erindringer om at have set ordet grøntsag på den første liste, formodentlig fordi flere af ordene har mindet dem om ordet grøntsag, som dog ikke stod på listen. Nu har en japansk forsker gentaget dette eksperiment blot med den forskel, at halvdelen af forsøgspersonerne arbejdede alene ved genkendelsestesten, mens den anden halvdel arbejdede to og to sammen og skulle blive enige med hinanden ved hvert ord om de havde set det før. Det viste sig, at de forsøgspersoner, der arbejdede to og to sammen, producerede lige så mange falske erindringer, som de, der blev testet alene. At to personer er enige om en erindring er altså ingen garanti for, at den er korrekt! tn Kilde: Takahashi, M. (2007). Does collaborative remembering reduce false memories? British Journal of Psychology, Yngre søskende er mere udadvendte Der har været fremsat en del spekulationer om psykiske forskelle på yngre og ældre søskende i større søskendeflokke, men nu har et amerikansk forskerhold i en stor undersøgelse fundet, at der kun er én gennemgående forskel på mennesker afhængig af deres position i søskendeflokken: De yngre søskende er mere udadvendte end de ældre søskende. Undersøgelsen omhandlede 400 yngre voksne, der alle kom fra søskendeflokke bestående af mindst fire børn, og alle blev undersøgt med meget gennemprøvede personlighedspsykologiske spørgeskemaer, så konklusionen må anses for temmelig sikker. Det forekommer i øvrigt meget forståeligt, at yngre børn bliver mere udadvendte end deres ældre søskende: De yngre børn er jo vokset op med flere mennesker omkring sig lige fra den tidligste barndom og har derfor sandsynligvis indlært en større opmærksomhed over for de menneskelige omgivelser. Det er dog også muligt, at ældre børn bliver mindre udadvendte og altså mere indadvendte, fordi de på grund af søskendejalousi i forbindelse med de stadig nye børn i familien trækker sig mere ind i sig selv. tn Kilde: Dixon, M.M., Reyes, C.J., Leppert, M. F. & Pappas, L.M. (2007). Personality and birth order in large families. Personality and Individual Differences, Psykolog nyt

31 www Hvad vil du med web en Hvad savner du på Via en spørgeskemaundersøgelse har du nu chancen for at melde ønskerne ud. Vil du have forum og psykologfagligt bibliotek? Vil du kunne danne faglige netværk med andre psykologer? Se en kalender med lokale og internationale psykologfaglige arrangementer? Du kan få indflydelse på de nye tiltag på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside ved at deltage i spørgeskemaundersøgelsen om hjemmesidens fremtid. Dansk Psykolog Forenings medlemshjemmeside www. danskpsykologforening.dk (eller blot skal opgraderes i 2009 det vil sige, at hjemmesiden skal løftes over på en nyere version af det system, der bærer den. Det vil gøre det muligt at få repareret en del fejlbehæftede funktioner, og hjemmesiden vil lettere kunne tilføres tidssvarende moduler. For medlemmerne i kredse, sek tioner og selskaber betyder det, at de vil få mulighed for selv at redigere deres egne områder. Det har længe været et ønske for en del decentrale redaktører, mens andre er tilfredse med, at foreningen udfører redigeringsarbejdet for dem. Når vi nu får arbejdet hele hjemmesiden igennem ved opgraderingen, er der lejlighed til samtidig at pifte den op. Vi har løbende samlet sammen på ændringsønsker og gode forslag fra medlemmer og andre brugere. Blandt andet på baggrund af disse kan hjemmesiden få et mere dynamisk layout og helt nye funktioner fx central kalender, kalender på decentrale sider, flere nyhedsbreve og ikke mindst det, der på tegnebrættet går under betegnelsen Psykologforum : medlemmernes egen afdeling med brugerstyret psykologfagligt bibliotek samt mulighed for at etablere og deltage i lukkede og åbne faglige fora. Når vi får arbejdet hele hjemmesiden igennem ved opgraderingen, er der lejlighed til samtidig at pifte den op blandt andet med et mere dynamisk layout. Vi har løbende samlet sammen på ændringsønsker og gode forslag fra medlemmer og andre brugere, fx helt nye funktioner som central kalender, kalender på decentrale sider og flere nyhedsbreve. Mange medlemmer har også efterlyst muligheden for at etablere og deltage i lukkede og åbne faglige fora og dette ønske er i spørgeskemaundersøgelsen udvidet til det, der på tegnebrættet går under betegnelsen Psykologforum med mulighed for intern profilering, netværksdannelse og et brugerstyret psykologfagligt bibliotek. NB. Vi kan ikke love at opfylde alle ønsker: tekniske begrænsninger, økonomi og andre forhold vil spille ind. Men vi lover at forholde os til alle ønsker! Deltag i undersøgelsen Men hvad ønsker du dig af hjemmesiden? Du kan være med til at præge hjemmesidens videre udvikling ved at deltage i den spørgeskemaundersøgelse, foreningen nu åbner for: Gå ind på > Aktuelt. Svarfrist er 16. marts Nana Lykke, webredaktør Dorthe Nedenskov Paaske, kommunikationsmedarbejder Psykolog nyt

32 Følelser og erotik i par Det kniber undertiden med at ramme den voksne læser, men samlet set trænger Jørn Laursens ny bog om følelser og erotik fint ind i kernen af parforholdet Anmeldelse Af Susan Schlüter Jørn Laursen har igen fået udgivet en lille, veldrejet bog om parforholdet denne gang om følelser og erotik og specielt mere fokusering på seksualiteten i parforholdet. Bogen hedder det, den handler om: Følelser og erotik i parforholdet. Endnu en gang, kunne nogle føle sig foranlediget til at sige men denne udgivelse skiller sig alligevel ud fra mængden af bøger om parforholdet ved specifikt og direkte at inddrage det mest intime i parforholdet, nemlig det seksuelle, der er og måtte være parterne imellem. En naturlig opfølgning på forfatterens forrige bog Jeg elsker dig med det hele, som beskriver balancen i parforholdet og samlivet, baseret på et koncept, som han kalder Couple Life Balance! En bog, som bygger på de gode gamle psykologiske teorier, retninger og referencer, anmeldt i Psykolog Nyt 12, 2007 også af undertegnede. Grundprincipperne er de samme i den ny bog. Det er imidlertid ikke eklektikerens ærinde, han ønsker at gå, men mere et biologisk udgangspunkt, som han benævner livsenergi, og hvad der kan afledes af mere eller mindre nuancerede og specificerede følelser. Den psykoanalytiske og behavioristiske, men også fænomenologiske og socialkonstruktivistiske tilgang og så ikke mindst i al sin enkelhed pragmatikerens indfaldsvinkel til noget, der er så kompliceret som at redegøre for det enkelte menneskes mangedimensionelle vinkler og menneskesyn! En lille, hvid pekingeser Overordnet slipper Jørn Laursen rimeligt fra dette og når så at sige hele vejen rundt i et let og tilgængeligt sprog. Derved synes han at ville ramme sin læserskare meget bredt. Jeg vil imidlertid mene, at budskaberne mest er rettet mod yngre par, som dog har opnået en vis modenhed i deres parforhold, hvad der også indikeres med en noget poppet forside. Her ses et farverigt par, han med bowlerhat over det kortklippede hår, overdimensionerede solbriller, en kortærmet skotskternet skjorte, hvor en rød T-shirt ses stikke lidt frem af de korte ærmer, et markant mørkt slips og hun med lillafarvet, skulderlangt hår, et par store røde og hjerteformede solbriller, en sort halvnedringet bluse med en lille hvid jakke over med mønster ved halslukning, og nederst på de lange ærmer en brun håndtaske hængende i den højre arm mod manden, hvor hun samtidig viser sin hånd med en meget stor brillantlignende ring og med en lille, hvid pekingeser under den venstre arm. Om halsen hænger også en dobbelt perlekæde. Desuden er hendes læber meget markeret med en stærk rød farve matchende hans røde T-shirt! Hun er rettet mod læseren, han har vendt hovedet mod hende og kigger på hende med løsthængende arme og et nærmest uudgrundeligt smil på læben. De gættes at være i slutningen af tyverne, begyndelsen af trediverne. Hvorfor bruge tid på dette? Jo, fordi jeg har svært ved at forbinde denne lidt for smarte visualisering af et pars følelser og erotik for hinanden med den seriøsitet, som bogen ellers angiver. Det ligner mere en præsentation af spøg og skæmt. Forsiden som vel er forlagets valg? skæmmer det budskab, som forfatteren ellers indholdsmæssigt gerne vil bibringe parforholdet. 32 Psykolog nyt

33 Foto: Louise Dyring/Red Barnet forholdet Løfter bogens niveau Men ser man bort fra denne misforståelse, så har bogen mange kvaliteter, blandt andet en fin beskrivelse af vores følelser, som er parforholdets kerne. Kærligheden, intimiteten og seksualiteten, og hvorfor i det hele taget parforholdet, hvor vi føres tilbage til urfolket, beskrives ukompliceret og i en let tone. De interpersonelle relationer et par imellem og ikke mindst deres seksuelle forhold fremføres ukunstlet og med gode eksempler fra forfatterens egne parkonsultationer. Bogen er samtidig et aktivt værktøj, en arbejdsbog for de par, der ønsker at arbejde mere konkret med deres parforhold og videreudvikle dette i form af skemaer, spørgsmål, stillingtagen over for hinanden og diverse øvelser. I bogstaveligste forstand illustreres nogle øvelser, få typiske og velkendte stillinger fra side 95 til side 114, hvilket forekommer mig lidt for studentikost og mere for nybegyndere end for det mere modne par. Igen rammes her lidt skævt og skoleagtigt. Det kommer til at virke lidt pauvert, (også når jeg tænker på meget tidlige japanske beskrivelser og illustrationer, hvor over 500 stillinger vises og omtales)! Det opvejes dog igen af bogens gode beskrivelse af seksualitetens mange facetter, diverse sexlege og ikke mindst kapitlet om seksualitetens forandringsperspektiv, og så naturligvis samtalen om følelser og sex imellem de to partnere. Forfatteren får samtidig en meget vigtig pointe med ved at inddrage det etiske aspekt. Det er flot set og løfter bogen til det psykologiske/teoretiske niveau, hvor den fra start indikerer at ville være, men stadig så den brede skare kan være med. Bogen har også fået en fin finish med et udmærket opfølgende efterskrift, så ses bort fra de små missere som ovenfor anført samt et par mangler i litteraturlisten, så giver denne bog alt i alt en positiv og god følelse og en vis tilfredshed i sin sobre og ligefremme fortælling og fremstilling. Susan Schlüter 1 ud af 4 børn i Sierra Leone bliver ikke 5 år Sierra Leone i Vestafrika er indehaver af en tvivlsom rekord: Landet har verdens højeste børnedødelighed. Helt almindelige sygdomme som mæslinger og diarré gør deres til, at 1 ud af 4 børn ikke når at opleve sin femårs fødselsdag. Red Barnet hjælper de udsatte børn i Sierra Leone og resten af verden. Du kan også hjælpe. Giv et bidrag på redbarnet.dk - så giver du børn en fremtid bogdata Jørn Laursen: Følelser og erotik i parforholdet. Frydenlund, 2008, 208 sider, 269 kr.

34 Debat Evidens et fælles ansvar Fra Bobby Zachariae, professor, dr.med. cand.psych. Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Sygehus og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, har vi modtaget disse overvejelser i forbindelse med Knud Ramians indlæg Evidens på egne præmisser, Psykolog Nyt, 2/2009: I sit indlæg Evidens på egne præmisser argumenterer Knud Ramian for, at dansk psykologi har brug for et evidensbegreb, der støtter, anerkender og inddrager praksis som videnskabende agent. Knud Ramian skitserer i indlægget en række mulige strategier for videnproduktion i praksis, som spænder fra lokal aktionsforskning i miniformat til storskalaforsøg. Strategierne synes relevante og frugtbare, ikke mindst ved at pege på konkrete strategier for systematisk indsamling af praksis-generet viden muligheder, som hidtil kun er udnyttet i begrænset omfang i Danmark. Knud Ramian skal således takkes for et særdeles interessant, vedkommende og konstruktivt indlæg, som løfter debatten ud over de forenklede for- og imod-positioner, som ofte præger diskussionen om evidensbegrebet i psykologisk sammenhæng, og jeg håber, at mine kommentarer vil blive læst i samme ånd. Min primære indvendig er, at det præsenterede praksisbaserede evidensbegreb mangler at tænkes tydeligere sammen med det forskningsbaserede evidensbegreb. Selv om man på ingen måde kan være uenig i det kvalitative løft, som de skitserede eller tilsvarende strategier vil kunne give psykologisk praksis, hvis de udbredes, er der en vis risiko for, at Knud Ramians indlæg kan læses som et argument for, at den foreslåede praksis-baserede evidens kan erstatte den professionelle forskningsbaserede evidens, eller at den professionelle forskning er irrelevant for praksis. Knud Ramians standpunkt er således, at der er fundamentale forskelle mellem videnproduktionen i den professionelle forskning og i praksis, og at denne blandt andet skyldes, at den professionelle forskning ikke er optaget af at løse praksis problemer, men forskningens egne. Grundpræmissen bør efter min opfattelse være, at såvel universitær som praksisbaseret forskning bør stræbe efter det samme mål: at frembringe maksimalt pålidelig og valid viden om samfundsmæssigt (læs: praktisk) relevante sammenhænge og effekter. Altså: hvad virker for hvem? Jeg er her meget enig i, at omstændighederne, under hvilke forskningen udføres, vil påvirke metode og resultater. Mens den universitært baserede forskning ofte prioriterer den såkaldte interne validitet, vil den praksis-baserede forskning i højere grad være optaget af den eksterne validitet. Intern validitet sikres gennem maksimal kontrol for alle tænkelige fejlkilder. Hvis der eksempelvis foreligger en effekt af en specifik intervention, hvordan sikres det, at denne effekt specifikt kan tilskrives den pågældende intervention og ikke andre forhold? Det kunne være systematiske forskelle mellem de personer, der modtager, og dem, der ikke modtager interventionen. Det kan også være non-specifikke faktorer, som hidrører fra behandler-patient-relatio nen, osv. Når målet er høj intern validitet, er den randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede undersøgelse fortsat den bedste eller rettere: den mindst ringe metode. Mens man i psykologisk sammenhæng sjældent vil kunne tilfredsstille alle de nævnte kriterier, udgør de imidlertid fortsat idealet, som bør tilstræbes for at maksimere den interne validitet. En intervention, der med sådanne metoder har vist sig at være virksom, vil i praksis kunne vise sig at have begrænset ekstern validitet. Forskellige forhold i den praktiske virkelighed kan således betyde, at en intervention, der er vist effektiv med randomiserede, kontrollerede undersøgelser, ikke kan levere de samme resultater i praksis. Årsagerne kan være mange: patienterne kan i praksis vise sig at adskille sig fra dem, som indgik i de kontrollerede studier, og behandlerne er ofte mere eklektiske og mindre metode-adhærente end i kontrollerede studier, dvs. det, behandlerne gør i praksis, adskiller sig af forskellige gode (og mindre gode) grunde fra de undersøgte interventionsaspekter. Ideelt set må vi altså tilstræbe viden (fx om en interventions effektivitet), der har såvel høj intern som høj ekstern validitet. Universitær og praksisbaseret videnproduktion hænger principielt ubrydeligt sammen: Hvis en lang række undersøgelser med høj intern validitet ikke kan påvise en effekt, vil det ikke være sandsynligt, at der foreligger en reel, specifik effekt i praksis, men mere sandsynligt, at de fundne virkninger skyldes andre forhold, som ikke direkte skyldes de specifikke aspekter ved den undersøgte intervention. Og omvendt: Det er ikke tilstrækkeligt, at den nye intervention er bedre end treatment-as-usual i kontrollerede forsøg. Det skal også kunne demonstreres, at den er bedre end treatment-as-usual i klinisk praksis. Mit hovedbudskab er derfor, at kravene om høj intern og ekstern validitet ikke må fremstå som modsætninger eller alternativer: Det, der er brug for, er ikke at skabe et alternativt praksisbaseret evidensbegreb i psykologien, men derimod at skabe et integreret evidensbegreb, som tilfredsstiller såvel krav om intern som ekstern, praktisk gyldighed. Den vanskelige, men nødvendige opgave bliver at få professionelle forskere og forskningsinteresserede praktikere til at samarbejde om dette projekt. Bobby Zachariae 34 Psykolog nyt

35 Debat Et center lukker En æra er slut! Center for Gerontopsykologi er blevet nedlagt i den form, det har haft i 18 år. Gennem alle årene varetog centret opgaver med forskning, klinisk arbejde, uddannelse og formidling inden for gerontopsykologi. Da Center for Gerontopsykologi blev stiftet i et samarbejde mellem Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og Gerontopsykiatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov, var tiden en anden. Kravene til forskningen var lempeligere. Kvalitative og beskrivende tilgange til gerontopsykologiens genstandsfelt var velkomne. Gerontopsykiatrisk Afdeling og centret prioriterede i perioder formidlingen til et bredt publikum højere end legen med det mere snævre, elitære forskningsmiljø. Formålet var, at viden om ældreområdet blev spredt videst muligt. I 2007 udkom den første danske lærebog i gerontopsykologi, hvor samspillet mellem den viden, der ligger i universitetsforskningen, og den erfaring og viden, der er i det kliniske arbejde, afspejles. Dette var unikt for centerarbejdet. Centret har været medvirkende til, at forskning relateret til gerontopsykologi er blevet konsolideret på Aarhus Universitet. Nye gerontopsykologer er i høj grad blevet uddannet i et samarbejde mellem centret og Gerontopsykologisk Selskab. Desuden er dansk gerontopsykologi i vid udstrækning blevet repræsenteret i forskellige gerontologiske sammenhænge i ind- og udland via centret. I sin levetid har centeret således haft en betydelig rolle for dansk gerontopsykologi. Men tiden er blevet en anden. For såvel Psykologisk Institut og Gerontopsykiatrisk Afdeling, Risskov, er kravene om tungere og større forskningsprojekter den nye virkelighed. På Århus Universitetshospital, Risskov, vægtes tværvidenskabelig forskning højere end monofaglig forskning. Dette var ikke formålet med centret. Tiden er altså løbet fra en konstruktion som centret, der derfor må lukke i de organisatoriske rammer, det hidtil har eksisteret i. Den kliniske forskning bliver løftet over i universitetsregi, hvor der er oprettet en enhed for aldersforskning, RUPA (Research Unit for the Psychology of Aging). Formidlingen går over på private hænder, ligesom uddannelsen af nye gerontopsykologer vil foregå i privat regi. Repræsentationen af danske gerontopsykologer må gå via Gerontopsykologisk Selskab. Det kliniske arbejde fortsætter på Gerontopsykiatrisk Afdeling som hidtil. Lukningen af centret kræver nu i langt højere grad end tidligere, at danske gerontopsykologer i fællesskab løfter de opgaver, der hidtil har været varetaget af centret. Med lukningen af centret mistes værdien af samarbejdet mellem kliniske psykologer og universitetspsykologer. De kliniske psykologer på Gerontopsykiatrisk Afdeling har nydt godt af at få løftet fagligheden gennem berøringsfladen til universitetet, og universitetsforskerne har fået virkelighedsnær inspiration gennem berøringsfladen med klinisk arbejdende psykologer. Tiden er kommet til, at en ny æra vil begynde! Michala Fogh Hansen, Jan-Henrik Winsløv, Lars Larsen, Per Torpdahl, Anna Aamand, Maria Krarup Kristensen alle psykologer med virke inden for det gerontopsykologiske område En lysende fremtid Jeg har været på kursus i depressionsterapi. Det har jeg, fordi jeg har ydernummer og derfor er forpligtet efter den overenskomst, foreningen har indgået med Sygesikringen. Jeg må indrømme, at da jeg første gang læste om det krav, blev jeg sur. Jeg tænkte, at foreningen havde solgt vores metodefrihed, for at nogle mennesker i forhandlingen, som ikke har forstand på psykoterapi, skulle acceptere udvidelsen, som jo utvivlsomt vil give faget mange penge på sigt. Udvidelsen er selvfølgelig en god ting, men vores metodefrihed er fagets sjæl, og man skal aldrig sælge sin sjæl uanset hvad man får for den. Men nu har jeg været på kursus, så nu kan jeg se lyset! Nu ser jeg, hvor stærkt et redskab struktureret terapi er, og hvor nemt det er at lære det. Kun én ting i den sammenhæng kan ærgre mig: Jeg har brugt 22 år og spildt over kr. på psykoterapeutisk uddannelse, som var helt unødvendig, for det er rent faktisk et foredrag på 5½ time, som har gjort, at jeg nu er kvalificeret til at arbejde med depressive klienter. Til nye psykologer, der nu starter deres karriere som terapeuter, kan jeg kun sige: Ud til højre med hele arbejdet med din egen historie. Skrot hele arbejdet med dine egne blinde pletter, og glem alt om arbejdet med at rumme dine egne og klientens følelser. Det er slet ikke nødvendigt ikke engang ønskværdigt. Alt hvad du behøver, er de rigtige test, så du kan fylde dine klienter ind i de rigtige skemaer. Det er meget, meget nemmere at lære, og det er åbenbart også meget nemmere at lave, for der sker ikke så meget uforudsigeligt. Så fremtiden ligger nu klar og lysende foran vores fag. Peter Søndergaard Psykolog nyt

36 Åge Lundin død Mindeord Af Beate Stensler Thomsen og Jonna Laursen Psykolog Åge Lundin døde 5. januar 2009, 84 år gammel. Med ham gik en pioner bort, en af psykologerne fra de allerførste årgange. Vi lærte ham at kende på vores arbejdsplads, det dengang psykiatriske hospital Montebello, hvor han var vores første chefpsykolog. Han gav os kolleger frie tøjler til at finde egen stil og teoretisk forankring, hvad der var værdifuldt for os som unge og endnu ganske uden erfaring. Åge var ikke karrig med sin opbakning til os unge psykologer i hospitalsvæsnet, ligesom han gerne ydede supervision. Selv var han forankret i fænomenologien og eksistentialismen, hvilket var inspirerende for vores menneskesyn. I 1990 ophørte vort nære samarbejde, idet omstruktureringer på arbejdspladsen opløste de hidtidige strukturer. Åge var et rigt facetteret menneske og helt sin egen. Han blev aldrig mainstream, hverken personligt eller professionelt. Han havde et stort talent for det danske sprog, Ønsker du sparring om jobsøgning, arbejdsmiljø, job, karriere,! Har du brug for afklaring eller sparring i forhold til psykiske arbejdsmiljøproblemer? Åben Rådgivning hvad der blandt andet kom til udtryk i en stor kærlighed til Benny Andersens forfatterskab. Åge var også selv en lille Benny Andersen. Skulle der holdes tale til et personalemedlem, så var alle altid meget spændte på hans tale, der i ord og billeder helt præcist karakteriserede personen. Denne rige evne til at nuancere var meget lærerigt for en ung psykolog. Åge kunne fortælle historier fra det virkelige liv, som både tryllebandt og gav anledning til eftertanke. Han var et musisk menneske, spillede gerne klaver, og han var dedikeret til jazzen. Om det så var det kulinariske område, havde han evner og interesse her. Vi husker stadig en sommerfrokost for os psykologer Ja, mennesket Åge har sat sig tydelige spor i erindringen. En ener er gået bort, vores første chefpsykolog er ikke mere. Ære være hans minde. Beate Stensler Thomsen og Jonna Laursen Er du jobsøgende for første gang, eller ønsker du at skifte job? Har du brug for hjælp til at forbedre din jobsøgning? Ønsker du rådgivning om spørgsmål i forbindelse med din karriere? Har du brug for afklaring i forbindelse med sygdom og pensionering? Har du i det hele taget brug for arbejdsmæssigt at komme videre? Åben Rådgivning er et tilbud til medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Rådgivningen ydes telefonisk eller du kan aftale møde på foreningens kontorer i København og Århus. Rådgivningen er anonym, og du kan henvende dig uden at blive registreret. pension sygdom, Rådgivningen har mulighed for i særlige tilfælde at give tilskud til yderligere hjælp fra psykolog eller socialrådgiver. Rådgivningen varetages af faglig konsulent, cand.psych. Jytte Andersen. NB. Åben rådgivning sker kun efter aftale: tlf , kl Psykolog nyt

37 Ledige ydernumre Ledige ydernumre til besættelse 1. juli 2009 De ledige ydernumre er fordelt som følger: Region Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Ledige ydernumre Regionens ønske om geografisk placering 5 1 på Frederiksberg 3 i Taastrup/ Albertslund/Glostrup/ Brøndby området 1 i Frederikssund/ Halsnæs/Gribskov området 3 Guldborgsund Kommune Fakse Kommune Solrød Kommune 11 3 i Middelfart/Fredericia kommuner 1 i Odense Kommune 2 i Nyborg Kommune 1 i Sønderborg Kommune 3 i Esbjerg, Varde, Vejen og Billund kommuner 1 i Kolding Kommune 8 1 i Favrskov Kommune (primært Hinnerup ) 1 i Hedensted Kommune (primært Tørring) 1 i Norddjurs Kommune 1 i Odder Kommune 1 i Randers Kommune 1 i Syddjurs Kommune 1 i Struer Kommune 1 på Samsø 3 2 i Hjørring Kommune 1 i Rebild Kommune Regionens ønske til geografisk placering vil indgå i en samlet vurdering af ansøgningerne på basis af overenskomsten. Ansøgninger fra andre områder i regionen vil derfor også blive taget i betragtning, ligesom ydernummeret ikke nødvendigvis tilfalder det pågældende område. KRAV TIL ANSØGERE Psykologen skal for at kunne tiltræde overenskomsten af 1. april 2008 mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn opfylde følgende: 1) Stå til rådighed som privatpraktiserende i mindst 22 timer ugentlig, dvs. ikke have fast ansættelse i mere end 15 timer pr. uge. Det er muligt undtagelsesvist at søge om dispensation, hvilket udtrykkeligt skal anføres i ansøgningen. 2) Være autoriseret af Psykolognævnet. 3) Besidde den nødvendige psykologfaglige kompetence, herunder have erfaring med de af overenskomsten omfattede persongrupper og med privatpraksis. PRAKTISKE OPLYSNINGER Ansøgningen sker på et særligt skema og skal være Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, i hænde senest 16. marts Senere indkomne ansøgninger vil ikke blive behandlet. Der kan ikke henvises til tidligere ansøgning, men der skal på ny indsendes en fuldstændig ansøgning. Ansøgninger bedømmes alene på de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Alle bilag skal være Dansk Psykolog Forening i hænde inden for fristen. Kopi af autorisationsbevis skal således være vedlagt ansøgningen, idet denne ellers vil blive afvist uden forelæggelse for Bedømmelsesudvalget. Bedømmelsesudvalget træffer den endelige afgørelse. Ansøgerne vil ultimo juni 2009 få svar direkte fra den region, hvor der er søgt om ydernummer. ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningsskema til ydernummer hentes på Aktuelt. Har du problemer med at downloade materialet, eller har du spørgsmål i øvrigt, kan du kontakte Britt Vestskov- Møller, tlf Returnering af skema skal ske pr. post, da ansøgningsskemaet skal være underskrevet. Psykolog nyt

38 Møder og meddelelser Kredse Kreds København-Frederiksberg Møde Der indbydes til møde om at være psykolog på arbejdspladsen Helse Fonna i Norge. Foredraget handler om, hvordan det er at arbejde som psykolog ved Helse Fonna med særligt fokus på, hvordan arbejdsforholdene adskiller sig fra de danske. Man har meget gode erfaringer med danske psykologer! Sted og tid: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø., fredag 27. marts 2009 kl Der vil være grøn servering, frugt m.m. Arno Norske Kreds Ringkøbing Medlemsarrangement og generalforsamling Kredsen inviterer til en medlemsaften, hvor vi hører oplæg fra Dansk Psykolog Forenings formand Roal Ulrichsen. Der bliver mulighed for spørgsmål og debat. Umiddelbart efter afholdes generalforsamling. Hele styrelsen er på valg. Tid og sted: Mandag 9. marts 2009 kl på Hotel Eyde, Torvet, Herning. Der serveres et lettere traktement inkl. en øl eller vand. Kredsen er vært for aftenen. Tilmelding til senest 4. marts Charlotte Gjørup Pedersen Kreds Nordjylland Fyraftensmøde Kredsen afholder fyraftensmøde med Jan Henrik Winsløw, cand.psych., projektforsker ved Center for Gerontopsykologi, over emnet Ældres depressive lidelser og selvmordshandlinger. Forekomsten af depressive lidelser hos ældre mennesker over 65 år er ikke mindre end yngre aldersgruppers, der kan tværtimod konstateres en langt højere forekomst blandt visse grupper af ældre borgere. Alligevel er denne aldersgruppe ofte overset, når der iværksættes forebyggende og behandlingsmæssige tiltag. Tid og sted: Tirsdag 24. marts 2009 kl , Magisterforeningens lokaler, Østerågade 19, 3. sal. Aalborg (over Danske Bank). Ingen tilmelding. Vil du vide mere om emnet, kan du downloade artikler fra forskergruppens hjemmeside: eller læse bogen Larsen, L. (ed): Gerontopsykologi det aldrende menneskes psykologi, Århus Universitetsforlag, Carina Thomsen i øvrigt Efterlysning: Hjælp til bog! En ny bog er på vej om kvinder i omsorgsrollen. Fokus er på omsorgsrollen som den forpligtelse, der opstår, når kvinder naturligt træder til og hjælper et familiemedlem eller en nær ven igennem en svær tid, hvor den person har brug for speciel omsorg, fx ved sygdom. Kvinder, der står med det praktiske og det følelsesmæssige ansvar for et andet menneskes fysiske helbred og psykiske trivsel med de konsekvenser, det har for hendes eget personlige liv. Jeg vil meget gerne i kontakt med psykologer, der vil hjælpe mig i min research. Overordnede spørgsmål er: Hvordan kan man som psykolog genkende de følger, det har for kvindens eget liv, når hun lever med det fulde ansvar og omsorg for et andet menneske? Hvordan kan psykologen imødekomme og hjælpe kvinden, der har eller haft denne krævende rolle inde på livet? Lykke Strunk, tlf , eller Det Danske Sigmund Freud Selskab Musikterapi Cand.mag., ph.d. Lars Ole Bonde holder foredrag om musikterapi tirsdag 3. marts 2009 kl , Løngangsstræde 37 B, 4. th., København K. Entré 70 kr, stud. 40 kr. - tilmelding nødvendig: tlf eller Foredra get vil vare en times tid, hvorefter vi holder en kort pause med mulighed for at købe et glas vin, dernæst følger diskussion i en lille times tid. Se også Naja Sandner Skolepsykiatrisk Center, København Centereftermiddag Fredag 20. marts 2009 kl afholder Skolepsykiatrisk Center møde på Gl. Kalkbrænderivej 13, København Ø. Alle er velkomne. Emnet er Mindfulness og børnegrupper, ved cand.psych. Sabrina Justesen. Foredragsholderen taler om, hvordan mindfulness kan tilpasses børn og give praktiske eksempler herpå samt tale om, hvordan mindfulness kan indarbejdes i gruppeinterventioner rettet mod børn med generaliseret angst. Eva Rützou Seniortræf Sten Hegeler lægger op til debat Mødeforummet Seniortræf byder velkommen til det andet af forårets tre frokostmøder, hvor psykolog Sten Hegeler lægger op til debat. BEMÆRK: Ændret mødedato, som er lørdag 28. marts 2009 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh Ø. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af mad skal tilmelding ske til Henny Maja Gregersen i Dansk Psykolog Forening på tlf senest tre dage før mødet. Sidste møde i foråret er 18. april Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen 38 Psykolog nyt

39 Rubrikannoncer Psykolog nyt udgivelsesplan 2009 Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag februar årgang Dansk Psykolog Forening En dansk ekspertgruppe har udarbejdet et referenceprogram for ADHD. Psykologien indgår med mindre tyngde end i det tilsvarende engelske program. 3 Blikket rettet mod ADHD Side 3 Psykolog Nyt Stockholmsgade København Ø Tlf Fax /annoncer: /redaktion: Kommunalt ansat så se her! Er du ansat i en kommune dog ikke som leder og er du cand.psych., tilhører du Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS. Vi har tre grunde til at skrive til dig og bede dig om at give dig til kende: Mange er skiftet fra fx amtsligt job til det kommunale, andre blot fået ansættelse i nye kommunale opgaver uden Dansk Psykolog Forenings vidende. Dansk Psykolog Forenings medlemskartotek kræver, at du selv angiver arbejdsplads ved nyt job. Sektionen får årligt 100 kr. pr. medlem til vores arbejde med at sikre tilfredsstillende løn- og arbejdsvilkår for de menigt kommunalt ansatte, herunder fokus på krav om løbende kompetenceudvikling. Efter aftale med Dansk Psykolog Forening kan man efter denne annonce blive tilknyttet KAPS blot ved at sende en mail til medlemsafdelingen. Send derfor følgende oplysninger til Navn, og medlemsnummer (4 cifre bag på Psykolog Nyt). Ansættelseskommune, gerne med adresse. Antal timer pr. uge. Arbejdsområde (fx PPR, socialforvaltning, Børne- og Ungeforvaltning, familiehus, børnerådgivningsenhed). adresse, så vi kan opbygge en base til fremtidig kommunikation mellem KAPS og dig. Hvis du fast modtager vores Nyhedsbrev to-tre gange om året, er du allerede korrekt indplaceret i Sektionen. Med en opdatering får vi dog et mere indgående kendskab til de mangeartede opgaver, vi skal varetage i vores fremtidige sektionsarbejde. Grib derfor til mailen: Jo flere medlemmer vi er (i øjeblikket godt 1000), des større pres kan vi lægge på systemerne, og des flere midler har vi til at udføre arbejdet. Niels Morre Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion Psykolog nyt

40 Rubrikannoncer 3 intensive træningsdage i "re-membering" med Maggie Carey den maj 2009 kl Denne workshop tilbyder deltagerne mulighed for at udvikle færdigheder i at bruge den narrative metode re-membering. Der vil i workshoppen være fokus på at udvikle deltagernes brug af 're-membering' inden for to områder: Re-membering i forhold til terapeutiske samtaler, der omhandler sorg, hvor personen oplever at have mistet et menneske eller et område af sit liv, der giver en oplevelse af tomhed, tab og manglende livsmod. Re-membering i forhold til at cementere og tykne alternativer til de problemmættede historier, når de dukker op i terapeutiske samtaler. Tilmeldingsfrist: 2. marts Kurset arrangeres af psykologerne Maria Lykke og Helene Grau. Kurset afholdes på Amager Strandvej 13, 2300 Kbh S. Prisen er 3700 kr. For yderligere information: Se eller Psykiatrisk Center Nordsjælland afholder Internatkursus på Krogerup Højskole Mandag tirsdag 16. juni 2009 Mentalisering & miljøterapi Den kendte norske forfatter, prof., overlæge Finn Skårderud & psykolog Bente Sommerfeldt fra Oslo Universitetssygehus underviser i, hvordan den nye empirisk validerede mentaliseringsbaserede behandling af især personlighedsforstyrrelser kan anvendes i miljøterapi. Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk Pris: 3500 kr. som inkluderer overnatning, fuld forplejning (ekskl. drikkevarer), inkl. festmiddag d. 15. med efterfølgende levende musik og dans. Prisen er 3300 kr. uden overnatning. Kursusbevis udstedes. Tilmeldingsfrist: Bindende tilmelding ved indbetaling senest d. 15. maj Nærmere oplysninger: Dorthe Mai Annette Holst Hessner Lille hyggeligt lokale udlejes Flyt ind sammen med 2 psykologer i fredet hus i Frederiksværk. For kr pr. md. får du: Eget lille lokale til kontor/samtaler samt adgang til mødelokale, mindre undervisningslokale, køkken samt hyggelig have. Tæt på fjord, å, sø, skov, tog og bus. Ring på tlf og hør nærmere eller læs om os på København Centrum Lyse og venlige lokaler hhv. 10 og 12 m². Stort fælleskøkken. Mulighed for undervisningslokale Kognitiv Center Kbh Gammel Mønt Tegneterapi - fordybelse og udforskning af eksistens og personlighed Personligt udviklingsarbejde i gruppe for psykologer i.f.m. specialistuddannelse Datoer i efteråret 2009: Fredage 21.08, 18.9., 9.10., 6.11., Alle fredage kl Gruppen vil bestå af 4-5 medl. Terapeut: Susanne Thorsted, cand.psych. Privatpraktiserende psykolog, specialist og supervisor inden for børn og familier, specialist i psykoterapi, 3-årig tegneterapeutuddannelse. Pris for 5 gange: kr. Adresse: Næbvej 41, 4720 Præstø, tlf Læs mere på Supervisionsgrupper 2 nye hold for psykologer til autorisation Supervisionshold 1 Start: onsdag 25. marts Tid: hver 2. onsdag Sted: Bredgade 36E, 1260 København K Pris: ,- Deltagerantal: max 5 Tilmeldingsfrist: senest 1. marts 2009 Supervisionshold 2 Start: torsdag 27. april Tid: hver 2. mandag Sted: Bredgade 36E, 1260 København K Pris: ,- Deltagerantal: max 5 Tilmeldingsfrist: senest 15. marts 2009 Supervisor: Camilla Holst, autoriseret psykolog. Har flere års erfaring som klinisk psykolog i egen praksis. Er Partner i Cityterapi, arbejder med undervisning, supervision, afholdelse af kurser og udbyder leder-uddannelser for private og offentlige institutioner. Har erfaring med systemisk, narrativ og kognitiv supervision. Arbejder løsningsorienteret og bruger positiv psykologi. Der vil være mulighed for reflekterende team og andre metoder til supervision. Cityterapi s psykologer giver også individuel supervision. Henvendelse: eller Web: 40 Psykolog nyt

41 Rubrikannoncer Dansk psykologisk Forlag afholder i samarbejde med Claus Werchmeister kursus i MMPi-2 Minnesota Multiphasic Personality Inventory-2 (MMPI-2) er blandt de mest international anerkendte og anvendte strukturerede kliniske test til afdækning af psykopatologi, og må betragtes som et uundværligt værktøj for alle der arbejder med udredning, diagnosticering og intervention. MMPI-2 kan afdække og give informationer om de fleste kliniske syndromer og indeholder flere validitetsskalaer til vurderingen af validiteten af testresultatet. MMPI-2 kan anvendes alene eller med fordel kombineres med test som NEO PI-R eller Rorschach. Kurset består af to kursusdage den april samt en opfølgningsdag, og indeholder en grundig introduktion til MMPI-2, samt træning i tolkning af testresultater. Pris: 3500 kr. ekskl. moms. Forplejning er inkluderet i prisen. Materialer købes separat (der gives 10 % rabat på et komplet MMPI-2 sæt til tilmeldte kursister). Tilmelding senest den 1. april 2009 til Vibeke Sørensen, tlf eller mail DANSK PSYKOLOGISK FORLAG Exner Rorschach System KURSER Ny brug af TAT Neuropsykologi - Neuropædagogik Folkeuniversitetet i Aalborg tilbyder løbende en række kurser indenfor psykologi & psykiatri. Kurserne er åbne for alle, men kan med fordel følges af psykologer. Kurserne afvikles centralt i Aalborg og er med fuld forplejning. Læs mere på fuaalborg.dk. Introduktion til Exner Rorschach Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København. 3 dage (5-6/3, 31/3). Sted: Folkeuniversitetet, Badehusvej 20, Aalborg. Pris: Kr ,-. Exners Rorschach System II Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København. 5 dage (2-3/4, 30/4, 1/5, 3/6). Sted: Folkeuniversitetet, Badehusvej 20, Aalborg. Pris: Kr ,-. Ny brug af TAT Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen, København. 3 dage (1/4, 29/4, 4/6). Sted: Folkeuniversitetet, Badehusvej 20, Aalborg. Pris: Kr ,-. Neuropsykologi - Neuropædagogik Undervisere: Neuropsykolog, cand.psyk. Susanne Freltofte og specialkonsulent Viggo Petersen. 2 dage (3-4/9). Sted: Folkeuniversitetet, Badehusvej 20, Aalborg. Pris: Kr ,-. Folkeuniversitetet i Aalborg tlf årig efteruddannelse i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi ved Patricia Coughlin Della Selva Start maj Uddannelsen er godkendt i Dansk Psykolog Forening ift. specialiseringsmodulet. Læs mere på eller ring til Malene Hinrichsen på København centrum Psykologerne Vesterbrogade 62 (ca. 50 psykologer tilknyttet) udlejer møblerede lokaler til samtaleterapi. Adgang til køkken/venterum. Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én hverdag pr. uge. H.C. Hansen tlf København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St. Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv. Se mere: Psykolog nyt

42 Rubrikannoncer INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS: 2-årig gruppeterapeutisk uddannelse DDANNELSER FRA INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS Målgruppe: Personer, som arbejder med grupper, såvel i som uden for institution. Et vist forhåndskendskab til psykoanalytisk teori er nødvendigt. På uddannelsens andet år arbejdes med anvendt gruppeterapi til forskellige almindelige psykiatriske lidelser såvel ambulant, i daghospital som under indlæggelse. -årig diplomuddannelse Kvalifikationer: Uddannelsen i gruppeanalyse er sammensat, (DPA) så Dansk Psykolog Forenings (DP) krav til specialiseringsmodulet i psykoterapi for voksne opfyldes, og den søges godkendt som sådan. Vedrørende specialiseringsmodulet for psykoterapi for ålgruppe: Psykologer, børn/unge læger afventes og udmelding andre faggrupper fra DP, men med aktuelt en uddannelse, dækker uddannelsen der er relevant væsentlige for kvalifikationskrav udøvelsen af psykoterapi. i dette modul. Ikkeademiske faggrupper udstedes med certifikat særlige ved kvalifikationer afslutning af kurset. kan i begrænset omfang komme i betragtning. En teoretisk basisviden indenfor Der råderne psykologi, psykiatri og psykoanalyse er nødvendig. ormål: At give deltagerne en dybtgående forståelse af gruppeprocesser i terapigrupper og terapeutiske miljøer og kvalificere dem til lvstændigt at udøve gruppeanalytisk psykoterapi. rav: Deltagerne 3-årig skal kunne gruppeanalytisk bringe grupperelevant uddannelse/organisationslinjen arbejde til supervision de to første år og i løbet af andet år etablere egen bulant, heterogen, analytisk gruppe og bringe den til supervision i de følgende 2 år. Der skal udarbejdes en klinisk/teoretisk gave. Målgruppe: Personer, som arbejder med grupper som led i projekter, ledelse, undervisning, konsulentbistand mv. inden valifikationer: for Uddannelsen offentlige eller er private godkendt institutioner. af Dansk Personer, Psykiatrisk som Selskab har ansvar (DPS) for konfliktløsning, og Dansk Psykologforening personale- og ledelsesudvikling, (DP). Den opfylder samt vedfagskravene andet til grupperelateret den specialiserede arbejde. psykoterapeutuddannelse i DPS og kravene til specialiseringsmodulet for ecialistuddannelsen Formål: i psykoterapi At kvalificere i DP. deltagerne Efter tilfredsstillende at opfatte, gennemført analysere og 4-årigt intervenere kursusforløb i processer og godkendt i organisationer skriftlig opgave gennem udstedes personlig, plom. praktisk og teoretisk forståelse af gruppeprocesser ud fra en gruppeanalytisk organisationspsykologisk referenceramme. -årig gruppeanalytisk Krav: Deltagerne uddannelse skal kunne bringe i eget organisation arbejde som ledere og ledelse eller konsulenter (GOL) i organisationer til supervision i 2 år og udarbejde en teoretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. ålgruppe: Personer, Kvalifikationer: som arbejder Uddannelsen med grupper godkendt som led i som projekter, grundstammeforløb ledelse, undervisning, i Dansk konsulentbistand Psykolog Forenings m.v. specialistuddannelse indenfor offentlige i ler private institutioner. arbejds- og Personer, organisationspsykologi. som har ansvar Efter for konfliktløsning, tilfredsstillende personaleudvikling, gennemført 3-årigt ledelsesudvikling kursusforløb og godkendt og andet skriftlig grupperelateret opgave udstedes certifikat. bejde og udvikling. ormål: At kvalificere deltageren til at opfatte, analysere og intervenere i processer i organisationer gennem personlig, praktisk og oretisk forståelse af organisationsprocesser ud fra en gruppeanalytisk organisationspsykologisk referenceramme. rav: Deltagerne skal kunne bringe eget arbejde som ledere eller konsulenter i organisationer til supervision i 2 år og udarbejde en 4-årig diplomuddannelse i gruppeanalyse oretisk opgave med udgangspunkt i eget arbejde. valifikationer: Uddannelsen er godkendt som grundstammeforløb i DP s specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi. Målgruppe: Psykologer, læger og andre faggrupper med en uddannelse, der er relevant for udøvelsen af psykoterapi. Ikke-akademiske faggrupper med særlige kvalifikationer kan i begrænset omfang komme i betragtning. En teoretisk basisviden inden for områderne -årig gruppeterapeutisk uddannelse psykologi, (GTU) psykiatri og psykoanalyse er nødvendig. Krav: Deltagerne skal bringe grupperelevant arbejde til supervision de to første år, som er fælles med den 2-årige gruppeterapeutiske psykologer, uddannelse. sygeplejersker, I løbet socialrådgivere, af andet år skal ergoterapeuter, egen ambulant, fysioterapeuter, heterogen, analytisk pædagoger gruppe og etableres, andet behandlende og den skal ålgruppe: Læger, rsonale eller bringes miljøpersonale, til supervision der beskæftiger de to sidste sig år. Der med skal grupper, udarbejdes såvel en i klinisk/teoretisk som udenfor institution. opgave. Et vist forhånds kendskab til ykoanalytisk teori Kvalifikationer: nødvendigt. Uddannelsen På uddannelsens er godkendt andet af Dansk år arbejdes Psykiatrisk med Selskab anvendt (DPS), gruppeterapi Børne- og Ungdomspsykiatrisk til forskellige almindelige Selskab ykiatriske lidelser i Danmark såvel ambulant, (BUP-DK) i og daghospital Dansk Psykolog som under Forening indlæggelse. (DP) og opfylder hovedfagskravene til den specialiserede psykoterapeutuddannelse ormål: At kvalificere deltagerne i DPS/BUP-DK til at anvende og kan indgå gruppepsykoterapi som dele af specialistuddannelsen i forhold til forskellige i psykoterapi målgrupper i DP. Efter og tilfredsstillende i forskellige handlingsrammer. gennemført 4-årigt kursusforløb og godkendt skriftlig opgave udstedes diplom. rav: Deltagerne skal have mulighed for at arbejde med at planlægge, sammensætte og gennemføre behandlingsgrupper og for at inge dette arbejde til supervision. valifikationer: Uddannelsen er sammensat, så den opfylder kravene til specialiseringsmodulet i DP s specialistuddannelse for ksne, og den For søges alle godkendt programmer: til det tilsvarende modul for unge. Ved samtidig udfærdigelse af en klinisk-teoretisk opgave, opfylder æningen bifagskravene til Dansk Psykiatrisk Selskabs specialiserede psykoterapeutuddannelse. Der udstedes certifikat ved slutning af kurset. Indhold pr. år: Egenterapi i gruppe med 8-10 deltagere (52,5 timer). Supervision af eget gruppeterapeutisk arbejde (34,5 timer). Teoriundervisning i form af seminarer og forelæsninger om gruppeanalytisk og organisationspsykologisk teori og metode samt tilgrænsende emner (33 timer, dog 45 timer på første og andet år). Grupperne sammensættes, så de for psykologer på uddannelsen opfylder Dansk Psykolog Foreningens krav. Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer). or alle programmer: Tid: 35 tirsdage, kl , samt 4 lørdage, kl hvert år. Start: 8. september Sted: Psykiatrisk Hospital i Århus. dhold pr. år: Pris: Egenterapi For året i 2009/2010: gruppe med kr deltagere Tilmelding (52,5 er timer). bindende Supervision for et år ad af gangen. eget gruppeterapeutisk arbejde (34,5 timer). eoriundervisning Lærere: i form Læger af seminarer, og psykologer metodetræning med gruppeanalytisk og forelæsninger uddannelse om gruppeanalytisk og organisationspsykologisk og organisationspsykologisk uddannelse. teori Lærerne samt er grænsende emner godkendte (45 timer). supervisorer Storgruppe i de psykiatriske (8,75 timer) selskaber og plenum og Dansk (3 timer). Psykolog Hertil Forening. i begrænset omfang deltagelse i eksterne minarer. Ansøgningsskema kan downloades fra Instituttets hjemmeside og stiles i udfyldt stand til: Træningsprogrammet ved IGA, id: 35 tirsdage, kl , samt 4 lørdage, kl hvert år. c/o sekretær Charlotte Pedersen, Center for Spiseforstyrrelser, Harald Selmers Vej 66, 8240 Risskov, senest den 14. april tart: September Sted: Psykiatrisk Hospital i Århus. ris: For året 2008/2009: kr Tilmelding er bindende for et år ad gangen. ærere: Læger Yderligere og psykologer oplysninger med gruppeanalytisk på: uddannelse eller og hos organisationspsykologisk sekretær Charlotte Pedersen uddannelse. på tlf.: Lærerne er 33 godkendte eller mail: pervisorer af DP og DPS. nsøgningsskema, der kan downloades fra Instituttets hjemmeside, stiles til: Bestyrelsen for IGA Århus, v. formand Eivind nutsen, og sendes til sekretær Charlotte Pedersen, Center for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, arald Selmers vej 66, 8240 Risskov, senest den 11. april derligere oplysninger på: hos træningsprogrammets koordinator Kristian Rokkedal eller sekretær 42 Psykolog nyt harlotte Pedersen på tlf.: eller

43 Rubrikannoncer Akademi for Integrerende Psykoterapi & Århus Universitetshospital, Risskov 2-dages videoseminar med professor Allan Abbass: Behandling af personlighedsforstyrrelser med Intensiv dynamisk Korttidsterapi Dr. Allan Abbass er leder af ISTDP træningsprogrammet ved Dalhousie University i Halifax, Canada. Han har offentliggjort talrige artikler om evidens og anvendelighed af dynamisk korttidsterapi over for personlighedsforstyrrelser, depression og psykosoma tiske lidelser (se This videotape seminar will focus on the direct psychodiagnostic evaluation and treatment of clients with Personality Disorders. Ample time will be allotted for discussion in what promises to be an evocative and stimulating educational event. Tid: Tirsdag den 26. maj - onsdag den 27. maj 2009 kl Sted: Århus Universitetshospital Risskov, Auditoriet. Endvidere efter aftale: Supervision. Max. 8 personer. 28. maj Tilmelding inden 15. april 2009 ved indbetaling til AIP-konto: reg.nr: 1551, kontonr , og samtidig skriftligt tilmelding via til AIP s sekretær, psykolog Nicolai Ladegaard, Husk at anføre Seminar med Allan Abbass, samt dit navn, adresse, tlf. nr., faggruppe og -adresse ved indbetaling og tilmelding. - EAN-fakturering er ikke mulig. Pris: 2000 kr. for medlemmer af AIP, inkl. frokost og kaffe/te kr. for ikke-medlemmer. Pris for supervision: 950 kr. inkl. te og kaffe. Yderligere oplysninger: Psykolog Jeanne Isaksen; Læs mere på supervisionstræningskursus for nyuddannede psykologer To-dages kursus der omfatter både teori og metodisk træning af egen rolle som supervisor for andre faggrupper. Kravene ift. autorisation er tilgodeset. dato: 20. og 21. april 2009 sted: pris: Dansk Psykolog Forening, Århus 4.850,- eksternat Kursusbeskrivelse rekvireres hos eller tlf Tilmelding senest den 8. april 2009 aut. spec. cand.psych. Helle Frelle-Petersen & aut. cand.psych. Asger Neumann psykolog gruppen tlf Autorisationsgruppe For psykologer der arbejder inden for det arbejds- og organisationspsykologiske område Center for Supervision udbyder supervisionsforløb i gruppe for psykologer, der varetager arbejds- og organisationspsykologiske opgaver, med henblik på autorisation. I forløbet vil der være supervision til deltagernes medbragte cases og problemstillinger samt metodisk træning af egen rolle som supervisor eller konsulent. Supervisionen sker på systemisk, narrativt og eksistentialistisk grundlag. Relevant organisations-, gruppe- og supervisionsteori og -metode vil blive inddraget. Deltagerne får mulighed for at udvikle deres personlige-professionelle stil og kompetencer i forhold til deres egne opgaver. Kravene ift. autorisation (40 timer ekstern) er tilgodeset. Sted: Bernstorffsgade 21, 1592 København V. Tidspunkter: Alle dage fra kl i , , , , , , , , , Pris: 2 rater a kr. (inkl. forplejning og materiale). Deltagere: 3-5 deltagere. Tilmelding: Senest 1. april Supervisor: Cand.psych.aut. Jakob Hassing Pedersen. Yderligere information ved henvendelse til Jakob Hassing Pedersen på telefon eller Autorisationsgruppe For psykologer der arbejder med familiebehandling Center for Supervision udbyder supervisionsforløb i gruppe for psykologer, der arbejder med systemisk, løsningsfokuseret og/eller narrativt funderet familiebehandling, f.eks. i privat praksis eller i kommunale behandlingstilbud. Supervisionen foregår på systemisk, løsningsfokuseret og narrativt grundlag og tager afsæt i deltagernes medbragte cases og problemstillinger. Derudover vil deltagerne få mulighed for at arbejde med deres terapeutiske stil, og de anvendte teorier og metoder vil blive gjort til genstand for refleksion metateoretisk, historisk, kontekstuelt og med henblik på deres videre anvendelse og udvikling. Kravene ift. autorisation (40 timer ekstern) er tilgodeset. Sted: Bernstorffsgade 21, 1592 København V. Tidspunkter: Første gang tirsdag den 28. april 2009 kl herefter aftales resten af forløbet i samarbejde med deltagerne. Hele forløbet er på i alt 70 timer fordelt på 10 hele dage. Forløbet forudsættes afsluttet i Pris: 2 rater a kr. (inkl. forplejning og materiale). Deltagere: 3-5 deltagere. Tilmelding: Senest 1. april Supervisor: Cand.psych.aut. Jakob Hassing Pedersen Yderligere information ved henvendelse til Jakob Hassing Pedersen på telefon eller Psykolog nyt

44 Rubrikannoncer Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder: The Application and Integration of Clinical Hypnosis med professor Gary Elkins, USA Fredag d. 15. maj kl og lørdag d. 16. maj 2009 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Baggrund Denne workshop vil give den kliniske psykolog mulighed for at få avanceret viden og færdigheder i brugen af hypnose bl.a. i forbindelse med behandlingen af både akutte og kroniske smerter. Deltagerne vil lære om hypnoterapi og hypnoprojektive metoder, udforskning af det ubevidste og at bruge både direkte og indirekte suggestioner. Der vil også blive fokuseret på behandlingen af angsttilstande, hovedpine, tobaksafhængighed, psykosomatiske problemer og cancerpatienter med klinisk hypnose. Der vil desuden blive mulighed for supervision af individuelle sager. Kurset vil indeholde både demonstrationer og øvelser. Målgruppe Kurset henvender sig til psykologer, som er interesserede i at lære at bruge avancerede hypnoterapeutiske metoder i deres kliniske arbejde. Kursusform mv. Der vil blive tale om en intensiv workshop, hvor deltagerne bliver indført i anvendelsen af klinisk hypnose i forbindelse med behandling af bl.a. smerter og angst. Kursussproget vil være engelsk. Deltagerantal: Max. 25. Hurtig tilmelding tilrådes, hvis man vil sikre sig en plads på holdet. Kurset vil blive søgt godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen i psykoterapi. Underviser Gary Elkins er en af verdens førende forskere og undervisere inden for klinisk hypnose. Han er professor i psykologi og neurovidenskab ved Baylor University i USA og er forfatter til adskillige videnskabelige artikler og bøger om hypnose og hypnoterapi. Han er desuden leder af the Mind-Body Research Program og Diplomate i klinisk psykologi. Herudover er han privatpraktiserende psykolog og hypnoterapeut. Han har tillige været præsident for The American Board of Psychological Hypnosis. Praktisk Pris: 2.900,- kr. for medlemmer af PSKH og 3.200,- kr. for ikke-medlemmer inkl. frokost. Tilmeldingsfrist: Mandag d. 6. april Tilmelding og betaling sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kurser og kursustilmelding. Her kan kursusafgiften + evt. medlemskontingent på 200 kr. indbetales direkte til selskabets bankkonto. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Kaare Claudewitz på tlf eller Selskab for Evidensbaseret Coaching Master Class i Positiv Psykologi Coaching og Taknemmelighed MÅLGRUPPE Psykologer og konsulenter, der ønsker at arbejde med positiv psykologi og taknemmelighed i private og arbejdsmæssige sammenhænge. Kursets tager udgangspunkt i samtaler med enkeltpersoner men inddrager også fokuspersonens livssammenhænge og relationer til andre. INDHOLD OG UDBYTTE Du får: Up-to-the-minute forskningsbaseret viden om taknemmelighedens psykologi Viden om placeringen af taknemmelighed i en større positiv psykologisk, eksistentiel og samfundsmæssig kontekst Viden om, hvordan du kan kultivere taknemmelighed til at forstærke positive følelser, skabe positive relationer, psykologisk velvære, livstilfredshed, handlekraft mv. Indsigt i og erfaring med, hvordan du desuden kan skræddersy kultivering af taknemmelighed til din fokusperson til at håndtere usikkerhed og forandring og reducere stress Mulighed for at arbejde videre med kursusindholdet i en række Follow Up-seminarer og tele-classes med underviserne, som aftales med deltagerne og underviserne. FORM Kurset veksler mellem oplæg, diskussioner i plenum, øvelser og erfaringsudveksling. I ugerne op til kurset bliver deltagerne bedt om at tage en taknemmelighedstest og at føre en taknemmelighedsdagbog, som vil indgå i kurset. UNDERVISERE Cand.psych. Jens Boris Larsen, privatpraktiserende coachingpsykolog og formand for Selskab for Evidensbaseret Coaching. Cand.pæd.psych. Helle Harnisch, ansvarlig for at tilrettelægge og undervise i Psychology of Happiness på Danish Institute for Study Abroad ved Københavns Universitet og underviser på Danmarks Pædagogiske Universitet. PRAKTISKE OPLYSNINGER Kurset arrangeres af Selskab for Evidensbaseret Coaching og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø., lørdag d. 18. april 2009 kl Pris: 3000 kr. + moms. Medlemmer af SEBC får 10 % rabat. Prisen inkluderer kursusafgift, (økologisk) forplejning, handouts og kursusbevis. Særlige kostbehov (vegetar, allergier mv.) kan opfyldes. Deltagelse i efterfølgende Follow Ups er frivilligt og gratis. Tilmelding til senest 3. april Bemærk, at tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. KONTAKT Formand for Selskab for Evidensbaseret Coaching cand.psych. Jens Boris Larsen Tlf Udvidet kursusbeskrivelse kan ses på 44 Psykolog nyt

45 Rubrikannoncer Supervision og Kurser i Kognitiv Terapi v/ Psykolog Peter Nattestad Supervisionshold Fast (ca.) hver anden onsdag kl Første gang 15/ timer i gruppe af max 5 psykologer jf. krav til autorisation for psykologer. Pris: ,- Tillige mulighed for individuel supervision. Kursus: Kognitiv behandling af bulimi og tilgrænsende lidelser. Teori, demonstrationer, øvelser og supervision i den førende behandlingsform for bulimi gennem de sidste 15 år kognitiv bulimibehandling jf. C. Fairburn. Holdstørrelse på 8 personer, med fokus på læring af praksis. Første modul: d. 11. og 12. maj 2009 kl Andet modul: d. 15. juni 2009 kl Samlet pris: 5.400,- inklusive materialer og let forplejning. Supervisor og Kursusholder: Autoriseret psykolog Peter Nattestad. Har mere end 10 års erfaring med kognitiv terapi inden for: klinisk arbejde, undervisning og supervision. Yderligere informationer og tilmelding: Tlf.: og på Adresse: Knabrostræde 3, 2.tv København K Eftermiddagsworkshop med professor Per Jensen Evidensbaseret praksis spøger i terapien Nogle er bekymrede. Nogle fulde af forhåbninger. Debatten ruller henover de terapeutiske landskaber. Hvad skal vi med al den evidenssnak. Ikke mindst blandt systemisk inspirerede praktikere stilles det afgørende spørgsmål: Systemisk praksis eller evidensbaseret praksis? Hvordan forstå forholdet mellem familieterapi og systemisk praksis og den evidensbaserede forskning i psykoterapi? Hvilken plads har evidensbaseret forskning i familieterapifeltet i dag? Hvordan kan vi forstå denne models indflydelse i psykoterapiforskningen? Professor Per Jensen fra Diakonhjemmet Høgskole i Oslo guider denne eftermiddag deltagerne gennem opsigtsvækkende resultater og peger både på veje og vildveje i forsøget på at forstå evidensbegrebet placeret midt i en systemisk praksis. Per Jensen har gennem mere end 30 år arbejdet som terapeut og underviser, og har herved opnået status som en markant systemisk tænker. Dato: Den 6. marts 2009, kl Pris: Kr. 450,- når du er medlem af Villaens Vennekreds og for ikke medlemmer kr. 600,-. Der tillægges moms på begge priser. Læs mere og tilmeld dig på / T Kreds Storstrøm: Kursus i Psykoterapi med børn og unge Hvem, hvorfor og hvordan? Kreds Storstrøm inviterer til et heldagskursus med Lars Rasborg, der er cand.psych., specialist i børnepsykologi og privatpraktiserende psykolog. Psykoterapi med børn og unge adskiller sig fra psykoterapi med voksne i højere grad jo yngre barnet er og især på to punkter; barnet anvender leg som et væsentligt udtryksmiddel, og et barn er afhængigt af voksne, hvorfor der ved siden af terapien bør foregå et arbejde med de voksne omkring barnet. Emner som vil indgå i belysningen af psykoterapi: virkningsmekanismer, rammer, varighed og hyppighed, fortrolighed, forberedelse af barnet/den unge og de voksne, terapeutens rolle og metoder, udformning af den enkelte session, indledning og afslutning, overføring og modoverføring, samt supervision af terapi. Hovedmålgruppen for den beskrevne psykoterapi er børn og unge med psykosociale vanskeligheder. Heri kan indgå problemstillinger vedr. fx ADHD, tvangstanker/ocd, borderlineforstyrrelse, spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd og Aspergers syndrom. Belysningen sker ud fra psykoanalytiske og jeg-psykologiske synspunkter. Deltagerne er velkomne til at bidrage med supplerende synspunkter, og deres spørgsmål og overvejelser inddrages, foruden erfaringer fra deres eget arbejde i forhold til børn/unge med psykosociale vanskeligheder. Tid: Fredag den 29. maj 2009 kl. 8:30-16:00 (morgenmad fra 8:30-9:00). Sted: Præstøvej 67, 3. sal, store mødelokale, 4700 Næstved. Tilmelding: Mail først til Susanne Thorsted på: for at høre, om der er ledige pladser. Derefter betales, og du er optaget. Eventuelle spørgsmål rettes også til ovennævnte, samt ved ønske om elektronisk afregning (som pålægges et gebyr på 50,- kr.). Tilmeldingsfrist: senest den 29. april 2009 (være optaget/have betalt). Pris: 1000,- kr. inkl. moms, forplejning (morgenmad, frokost m.m). Kursusbevis udleveres. Indbetaling: Skal ske til konto nr.: (Lån & Spar). På vegne af Kreds Storstrøm Pauline Bruun Psykolog nyt

46 Rubrikannoncer Kreds Nordjylland Fredag den 13. og lørdag den 14. marts 2009 kl hele dages kursus med Psykolog Birgit Trembacz, specialist i psykoterapi og supervisor. Gruppeterapi med børn og unge fra familier med alkoholmonstre Birgit Trembacz giver os et 2-dages kursus i gruppeterapi, med teoretisk og metodisk grundlag i systemisk tænkning. Dette grundlag kombineres med både strukturelle, løsningsfokuserede og socialkonstruktionistiske vinkler og metoder. Der tages udgangspunkt i hvordan dette kan bruges i forhold til at forstå børn, unge og voksne pårørende fra familier med alkoholproblemer. Ideerne og metoderne er generelle og vil også kunne anvendes i andre sammenhænge end alkohol. Kurset vil have max 20 deltagere, og deltagernes personlige og faglige erfaringer kan blive inddraget i undervisningen. Familier med alkoholproblemer; forståelse, respekt og forandring Det grønne alkoholmonster Min familie har et alkoholmonster; Alles lidelse ingens skyld Alle tre bøger er udgivet på Psykologisk Forlag 2002 Trembacz.dk Tilmelding til Louise Holm på (se tilmeldingsprocedure nederst) Lokale til leje Callisensvej ved Hellerup Station Kontor, køkken, toilet, venteværelse rengøring inkl. Mulighed for samarbejde med psykiater. Husleje 90 kr. i timen eller 2000 kr. pr. måned. Henvendelse tlf Program for foråret 2009 Alle arrangementer foregår i Magisterforeningens lokaler, Østerågade 19, 3. sal., Aalborg (over Danske Bank) Lørdag d. 18. april 2009 kl Heldagskursus med Finn Korsaa, mag.art.psych. Den moderne mand: Relation og identitet, myndighed og seksualitet Hvorfor er det offentlige rum fuld af selvironi, som gælder mænd og ikke kvinder? Hvordan kan det være, at man i reklamer kan gøre grin med mænd, men behandler kvinder med diskret respekt? Reklamer, der henvender sig til familien, er fyldt med fjollede og kiksede familiefædre, sjove men klodsede og uduelige mænd, som man kender det fra tv-serien om Homer. Kvinderne er til gengæld sjældent til grin, i hvert fald ikke når reklamen skal ramme bredt. Hvorfor? Sandsynligvis fordi reklamerne i sit sprog afkoder familiens funktionsmåde. Og den er præget af, at det er kvinden, der bestemmer og manden, der er rådvild, og det er interessant, at reklamefolk har en anden bevidsthed om disse forhold. Det er ganske vist ikke helt rigtigt, at kvinder ikke bliver hængt ud til spot og latter, men det er ikke i reklamens område. Man kan blot tænke på Hyacinth fra "Fint skal det være". Reklamefolkene rammer ikke desto mindre noget centralt, for det er ofte kvinden, der er den ansvarlige og alvorlige, mens manden er som en søn i huset, der fjumrer rundt, og hans indsats i det huslige er ofte en "om'er". Finn Korsaa er autoriseret klinisk psykolog, med privatpraksis. Arbejder med psykoterapi og parterapi. Er forfatter til bøgerne Parforhold og børneopdragelse og Naturens muntre søn. Har senest skrevet i Psykolog Nyt 3/2008 om Moderbindinger og faderlængsel. Tilmelding til Maren Moltsen på (se tilmeldingsprocedure nederst) Tilmeldingsprocedure Pga. problemer med tilmelding og betaling i tidligere sæsoner, har vi skærpet tilmeldingsproceduren. Optagelse sker efter først-til-mølle princippet ifht. modtagne indbetalinger. Deltagere fra Kreds Nordjylland har fortrinsret. 1. Man er ikke tilmeldt kurset førend man har sendt mail til ansvarshavende styrelsesmedlem (se ved hvert arrangement) og fået tilbagemelding på, at der er plads. 2. Herefter indbetales kursets beløb (Finn Korsaa 937,50 kr. inkl. moms, Birgit Trembacz 1875,00 kr. inkl. moms) hvorefter der igen sendes mail til ansvarshavende styrelsesmedlem. Indbetalingen skal ske senest 8 dage efter tilbagemelding om plads. Beløbet indbetales i Lån og Spar Bank reg.nr konto nr Angiv venligst navn, adresse og medlemsnummer ved indbetalingen. Tilmeldingen er bindende. Tilmelding er kun gyldig ved overholdelse af ovenstående procedure. Hvis du ønsker en påmindelse inden det enkelte arrangement samt andre informationer fra kredsstyrelsen, er det nødvendigt, at du står på kredsens adresseliste. Er du endnu ikke tilmeldt denne, eller har du fået ny adresse, så send din adresse til Maillisten administreres af Louise Holm.! 46 Psykolog nyt

47 Stillinger Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Stillinger i Psykolog Nyt Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forening s forhandling er afsluttet. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til Stillingsopslaget. Din ansøgning. Dit curriculum vitae (CV/dataliste). Seneste lønseddel. En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget af dig til stillingen. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. Psykolog til erhvervsafklaring HKI, der arbejder som Anden aktør for Københavns Kommune og andre sjællandske kommuner, udvider sin virksomhed og søger en dygtig og engageret psykolog. Psykologen indgår i et tværfagligt samarbejde med socialrådgivere, fysioterapeut, jobkonsulenter, speciallærere og specialpædagoger omkring erhvervsafklaring og uddannelse af personer i matchgruppe 4 og 5. Vi søger en person, som er udviklingsorienteret og kan arbejde procesorienteret. Du har interesse for krydsfeltet mellem sundhedspsykologi og arbejdspsykologi. Dine hovedopgaver vil være: Støttende samtaler med borgerne. Afholdelse af Temagruppemøder. Skriftlige vurderinger af den enkelte borgers fremtidsplaner imod arbejdsmarkedet eller uddannelse. Målgrupperne vil være: Borgere, hvor der sker en tidlig indsats i sygedagpengeperioden. Borgere med kroniske smerter. Borgere med autisme, ADHD, OCD og Tourette s syndrom m.m. i længerevarende forløb. Tiltrædelse snarest muligt. Vil du vide mere: Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionschef Inge Lise Blands på telefon: eller på vores hjemmeside Send din ansøgning pr. mail til eller pr. brev til Hans Knudsen Instituttet Glentevej 67-69, 2400 København NV. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 16. marts 2009 kl HKI opfordrer til at søge stillingen uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund. HKI er en Erhvervsdrivende Fond, der har til formål at give personer uden for arbejdsmarkedet den erhvervsrådgivning, arbejdsprøvning, uddannelse eller beskyttet beskæftigelse, som er nødvendig for at finde en plads på arbejdsmarkedet. Læs mere om HKI på Psykolog nyt

48 Stillinger INSTITUTLEDERE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet søger institutledere til fakultetets fire institutter: INSTITUT FOR ØKONOMI (Opslag nr /3-34) Instituttet, der blev oprettet i 1936, udfører forskning, undervisning og formidling inden for følgende overordnede fagområder: Regnskab og finansiering, afsætning og strategi, organisation, makroøkonomi, mikroøkonomi samt økonometri og kvantitativ metode. Instituttet rummer ca. 55 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, ca. 20 forskere tilknyttet på deltid, ca. 35 forskerstuderede, et antal deltidslærere samt et teknisk administrativt personale på ca. 15 medarbejdere. Der er indskrevet mere end 1000 studerende ved bachelor- og kandidatuddannel-serne i økonomi (oecon) samt i sidefag og hovedfag i erhvervsøkonomi (soc). Der henvises i øvrigt til instituttets hjemmeside JURIDISK INSTITUT (Opslag nr /3-35) Instituttet blev oprettet i Instituttets hovedopgaver er forskning, undervisning og formidling. Forskningen tager sit udgangspunkt i de grundlæggende juridiske discipliner, det vil navnlig sige fagene obligationsret- og tingsret ( formueretten ), familie- og arveret, statsforfatningsret, forvaltningsret, folke- og EU-ret, procesret, strafferet, kriminologi, retslære, retshistorie og retssociologi. Instituttet gennemfører undervisning i alle disse discipliner på bacheloruddannelsen. En lang række af fagene udbygges og suppleres herefter på kandidatuddannelsen. Til instituttet er knyttet ca. 40 videnskabelige medarbejdere, 16 forskerstuderede, et stort antal deltidslærere samt et teknisk administrativt personale på ca. 22 medarbejdere. Der er indskrevet ca studerende ved bachelor og kandidatuddannelserne i jura. Der henvises i øvrigt til instituttets hjemmeside INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB (Opslag nr /3-36) Instituttet, der blev oprettet i 1959, udfører forskning, undervisning og formidling inden for alle statskundskabens emneområder. Det foregår inden for følgende seks hovedområder/afdelinger: Politiske systemer, international politik, politisk teori, offentlig forvaltning, offentlig politik og sociologi. Til instituttet er knyttet ca. 50 videnskabelige medarbejdere, 25 forskerstuderede, et antal deltidslærere samt et teknisk administrativt personale på ca. 22 medarbejdere. Der er indskrevet ca studerende ved bachelor og kandidatuddannelserne i statskundskab samt i sidefag og hovedfag i samfundsfag. Der henvises i øvrigt til instituttets hjemmeside PSYKOLOGISK INSTITUT (Opslag nr /3-37) Instituttet, der blev oprettet i 1968, udfører forskning, undervisning og formidling inden for psykologiens seks klassiske fagområder: Social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi, udviklingspsykologi, arbejds- og organisationspsykologi, klinisk psykologi samt pædagogisk psykologi. Til instituttet er knyttet ca. 38 videnskabelige medarbejdere, 33 forskerstuderede, et antal deltidslærere samt et teknisk administrativt personale på ca. 21 medarbejdere. Der er indskrevet ca studerende ved bachelor og kandidatuddannelserne samt sidefag i psykologi. Der henvises i øvrigt til instituttets hjemmeside Institutterne hører til de førende i Danmark inden for såvel forskning som uddannelser og formidling. Det er fakultetets ambition at fastholde og udbygge institutternes position såvel nationalt som interna tionalt i de kommende år. Dette kræver, at publikationsprofilen skærpes yderligere, og at ph.d.-uddannelsen forbedres og ikke mindst får tilgang af flere studerende. Samtidig skal den høje kvalitet af fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser fastholdes og udbygges. Disse krav indebærer en yderligere styrkelse af dels de forskningsmæssige og undervisningsmæssige kompetencer blandt fakultetets videnskabelige medarbejdere, dels en styrkelse af forsknings- og undervisningsmiljøet ved fakultetet. Kun herved kan det sikres, at institutterne også i fremtiden kan tiltrække de allerbedste medarbejdere og studerende. Fakultetet står således overfor store udfordringer i de kommende år. Udfordringer, der vil stille store krav til ledelsen. Fakultetet søger derfor fremragende institutledere, der kan se og udnytte mulighederne i de forandringer, som universitetssektoren står over for. Fortsættes næste side 48 Psykolog nyt

49 Stillinger Fakultetet kan tilbyde et velorganiseret fakultet, en god økonomi, og udbyggede institutter med god infrastruktur, stærke forskningsmiljøer og efterspurgte uddannelser. Endvidere er fakultetets kandidater meget efterspurgte på arbejdsmarkedet. En efter - spørgsel, der indebærer en meget lille arbejdsløshed, gode lønninger og karrieremuligheder. Institutlederens centrale rolle i ledelsen af instituttet giver sammen med fakultetets tradition for at give institutterne en udstrakt faglig og økonomisk autonomi den rigtige ansøger de optimale muligheder for i et samspil med fakultetets ledelse, d.v.s. dekan og de øvrige institutledere, samt instituttets medarbejdere og de studerende at tage udfordringerne op. Forventninger til institutlederen Blandt institutledernes væsentligste udfordringer i de kommende år kan fremhæves: At arbejde for, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og hermed Aarhus Universitet giver et væsentligt og synligt bidrag til udviklingen af det danske samfund og til Danmarks placering i den globaliserede verden. At arbejde på at institutterne og dermed fakultetet videre - udbygger positionen som det førende samfundsvidenskabelige fakultet i Danmark, og får placeret fakultetet blandt de bedste i Europa, såvel forsknings- som undervisningsmæssigt. At tilrettelægge en organisation og udvise lederskab, der er kendetegnet ved at være visionær, samarbejdsorienteret, dynamisk, udfordrende og konsekvent. At forstærke instituttets profil som et arbejdssted med et attraktivt og inspirerende studie- og forskningsmiljø, der nationalt og internationalt tiltrækker de allerbedste medarbejdere og studerende. Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund. Kompetenceprofil De kommende institutledere skal blandt andet: Kunne udnytte de rammer og ledelsesbeføjelser, der ligger i den nye universitetslov af 2003 jf. lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007, i et konstruktivt samspil med dekanen, kollegaer og medarbejdere. Være engagerede og dynamiske med visioner og lyst til at udvikle det bestående, til at sætte dagsordenen og til på basis af instituttets opnåede resultater løbende at videreudvikle insti - tuttet. Kunne på instituttets vegne deltage i den offentlige debat og kommunikere instituttets strategier på en klar, forståelig og inspirerende måde. Kunne dokumentere relevante ledelsesmæssige resultater. Være en anerkendt forsker (d.v.s. en person, der i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forskning) og underviser, der opfylder kvalifikationskravene til ansættelse som lektor eller professor inden for et af instituttets fagområder eller inden for et nærtliggende fagområde. Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker som en åremålsansættelse med en ansæt - telses periode på 3 år. Åremålsansættelsen indebærer, at universitetet og institutlederen skal aftale, om institutlederen efter åremålets udløb (og efter den eventuelle forlængelse) skal have tilbagegang til en stilling som lektor eller professor. Hvis den pågældende ikke allerede er ansat som lektor eller professor ved universitetet, forudsætter en aftale om sådan tilbagegang en forudgående bedømmelse efter de almindelige regler herom. Stillingen besættes i henhold til overenskomst mellem Finans - ministeriet og AC, og de specielle lønvilkår under åremålsansættelsen aftalen med vedkommende faglige organisation. I henhold til protokollat (af 2. april 2004) mellem Finansministeriet og AC er basislønnen kr (årligt, niveau 1. oktober 1997) svarende til kr årligt i aktuelt niveau (årligt niveau 1. april 2008). Hertil kommer efter nærmere aftale et åremålstillæg, ligesom der forventes aftalt et betydeligt kvalifikationstillæg. Lønniveauet er på ca. kr ,- om året incl. pension. Ansættelsesprocedure Iflg. universitetsloven og universitetets vedtægt skal ansættelsesproceduren sikre, at institutlederen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet, og med henblik herpå tilrettelægges proceduren således, at der kan forventes almindelig tilslutning på instituttet til dekanens ansættelsesbeslutning. Der er derfor for hvert institut nedsat en rådgivningsgruppe, som på dette grundlag rådgiver dekanen om, hvilke kandidater, der skal indkaldes til samtale. Rådgivningsgruppen består af 2 videnskabelige medarbejdere, en administrativ medarbejder og student fra instituttet. Der planlægges afholdt ansættelsessamtaler den 21. og 22. april Den ansatte institutleder forventes at tiltræde 1. juni Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til: Dekan Svend Hylleberg (telefon ). Ansøgningen bedes vedlagt CV med publikationsliste og undervisningsportfolio. Ansøgningen inkl. bilag mærkes med det for den pågældende stilling relevante opslagsnummer og skal være fakultetet i hænde senest fredag d. 27 marts 2009 kl Ansøgningen sendes som e-post til (al dokumentation vedhæftes i pdf-format), men kan også sendes i papirudgave til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, bygn. 1327, 3., Bartho - lins Allé 14, 8000 Århus C. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er et af Aarhus Universitets ni hovedområder. Vi har fire institutter og fire centre, ca studerende, omkring 500 medarbejdere og en omsætning på 420 mio. kr. Vi forsker og underviser indenfor områderne økonomi, jura, statskundskab og psykologi. Læs mere om os på Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for studerende og medarbejdere, der præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på Psykolog nyt

50 Stillinger Har du mod på mennesker og hjerte og hjerne til at favne PPR s mange forskellige kunder? Så er du måske den psykolog, PPR i Varde Kommune mangler. Hedensted Kommune Sundhedsordning Aviser PC & Bredbånd Fitness Vi skal pr. 1. maj 2009 eller snarest derefter bruge en psykolog til en fast stilling. Hvad tilbyder vi? Du får et spændende job, hvor ikke to dage er ens, og hvor du i høj grad selv får indflydelse på både opgaver og hverdagens rammer. Dine opgaver vil veksle mellem traditionelle undersøgelsesopgaver, konsultative funktioner i forhold til skoler og daginstitutioner, og du får også mulighed for at binde an med lettere behandlingsopgaver. Vi støtter og guider hinanden og det skal du også kunne. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau det skal du også gøre. Vi er alle fleksible, når det kræves det skal du også være. Du får til gengæld 7-8 meget engagerede og vidende kolleger af begge køn og i alle aldre. Vi har et godt arbejdsmiljø med faglig udvikling og fast intern supervision, og med plads til daglig begejstring i en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone. Læs mere om vores personaletilbud på: Ansøgninger mærket F modtages gerne via eller sendes til: Personale, Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde. To psykologer til PPR i Hedensted kommune Ved Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning er to stillinger som cand. psyk./cand. pæd. psyk. ledig til besættelse 1. april 2009 eller snarest derefter.ansættelserne er på hhv. 30 og ugentlige timer. Se uddybende stillingsopslag på under overskriften Job i kommunen. Ansøgningsfrist: den 13. marts Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 20. marts Skrivebordsbaggrund til computerskærmen Kontakt: ledende psykolog Kirsten Lauritsen eller souschef Janne Lindelof på eller eller tlf Læs om stillingerne på under overskriften Job i kommunen Selv om du endnu ikke er helt færdiguddannet, er du stadig velkommen til at søge jobbet. Er du endnu ikke autoriseret, aftaler vi et autorisationsforløb i forbindelse med ansættelsen. Arbejdsstedet vil i begyndelsen være i Ølgod, men vi forventer at flytte til Varde inden for 2 år. Du får en god løn med fuldt udligningstillæg for nyuddannede, d.v.s. trin 8 + PPR tillæg, desuden tilbyder vi en vifte af personalegoder som fx internet og sundhedsforsikring på favorable vilkår. Yderligere oplysninger: Kontakt Ole Klüwer på eller Søg stillingen Send din ansøgning til eller PPR Varde, att. Ole Klüwer, Bytoften 2, 6800 Varde. Ansøgningsfrist: Tirsdag 24. marts 2009 kl Vi holder samtaler torsdag 26. marts Se jobprofil på 50 Psykolog nyt

51 Stillinger børn og familieafdelingen Psykolog til Specialrådgivningen for Småbørn Kan du skabe en tillidsfuld kontakt til småbørn og deres forældre? Kan du formidle, og har du lyst til at levere undersøgelser og rapporter til VISO? Og har du interesse for eller erfaring med neuropsykologiske og psykiatriske problemstillinger hos småbørn? Så er du måske den, vi søger til en 37 timers stilling som psykolog i Specialrådgivningen for Småbørn, Fyn, Børn- og Familieafdelingen. Vi rådgiver alle 10 fynske kommuner. Derfor er vores viden specialiseret og efterspurgt i resten af landet. Vi leverer udredninger, undervisning og anden viden til Videns- og Specialrådgivningsorganisationen, VISO. Hvis ovenstående har vakt din interesse, kan du se det fulde stillingsopslag på Odense kommunes hjemmeside Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante organisation med udgangspunkt i Ny Løn. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Lars Urban Rasmussen, tlf eller psykolog Anne-Grethe Andersen, tlf Såfremt du er interesseret bedes ansøgning sendt til Børn- og Familieafdelingen, Distrikt Tarup, Rugvang 40, 1 sal, 5210 Odense NV. Att.: Lise Rosendahl Buch. Ansøgningsfrist: 13. marts kl Samtaler vil finde sted i uge 13/14. Jobnr bedes anført på kuvert og ansøgning. børn og familieafdelingen Psykolog til Familiehuset Tarup Familiehuset Tarup søger en autoriseret psykolog med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2009 eller snarest derefter. Familiehuset arbejder med familiebehandling, rådgivning, psykologiske undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser. Målgruppen er børnefamilier, hvor barnet viser tegn på mistrivsel, har særlige behov for støtte, og hvor indsatsen kan etableres på et friviligt grundlag. Aldersgruppen 0-14 år. Familiehuset er tværfagligt sammensat og tilbyder en spædende arbejdsplads. Se det fulde opslag på eller Ansøgningsfrist: 9. marts kl Jobnr bedes anført på kuvert og ansøgning. For stillinger, hvor den ansatte er i direkte kontakt med unge under 15 år, indhentes der altid børneattest ( 36-attest). Odense Kommune ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger. TR: Sine J.M. Møller, tlf TR: Linda Schou, tlf Psykolog nyt

52 Stillinger Rigshospitalet Center for Klinisk Uddannelse Psykolog CEKU er en forsknings-, udviklings- og ressourceenhed ved KU/ SUND og Region Hovedstaden, beliggende på Rigshospitalet. Centrets ansatte består af læger, psykologer, andre akademikere, sekretærer og studentermedarbejdere. Der er desuden et stort antal af eksternt tilknyttede undervisere mm. Du vil sammen med centrets andre psykologer varetage kommunikationsundervisning for medicinstuderende og basislæger samt i mindre omfang undervisning i tværfaglig kommunikation for studerende såvel som hospitalspersonale. Størstedelen af undervisningen er øvelsesorienteret. Stillingen: Fuldtidsstillingen, består af følgende hovedområder Kursusudvikling og -administration Undervisning Kvalificering af eksterne undervisere Mindre udviklings- og forskningsopgaver. Din baggrund: Du er autoriseret psykolog Du har erfaring med eller kendskab til patientkontakt gerne på hospitalsområdet Du har solid erfaring med øvelsesbaseret gruppeundervisning Du har erfaring med kursusudvikling og -administration Erfaring med udviklings- og forskningsprojekter er en fordel Du er som person: Struktureret og har overblik Glad for tværfagligt samarbejde Du trives med at arbejde i et travlt miljø med en uformel tone. Løn og ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat pr. 1. maj. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Yderligere oplysninger Yderligere information fås ved henvendelse til psykolog Peter Lønberg Madsen på telefon eller psykolog Birgitte Dahl Pedersen på telefon eller på Ansøgningsfristen er mandag d. 16. marts kl. 12. Ansøgning og relevante bilag sendes til Center for Klinisk Uddannelse, Rigshospitalet afsnit 5404, Blegdamsvej 9, 2100 Købehavn Ø og stiles til overlæge Mikael Bitsch. CEKU s mission retter sig mod den kliniske del af medicinstudiet ved Købehavns Universitet (KU) og den postgraduate lægeuddannelse i Region Hovedstaden samt i nogen udstrækning også andre sundhedsfaglige grupper. Centrets opgaver omfatter: Undervisning, simulationsbaseret træning samt test i proceduremæssige færdigheder, kommunikative færdigheder og samarbejde; Kurser i medicinsk pædagogik og vejledning; Kvalificering af kliniske lærerkræfter; Forskning og udvikling vedrørende klinisk Uddannelse; Monitorering af kvaliteten af den postgraduate lægeuddannelse. Centret hører organisatorisk til KU, Region Hovedstaden og Rigshospitalet i samarbejde. Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. 52 Psykolog nyt

53 Stillinger Psykiatrien Vordingborg søger Psykolog til kompetencecenter En timers fast stilling som psykolog ved Kompetencecenter for Shared-Care til behandling af angst, depression og somatisering i et samarbejdsprojekt med alment praktiserende læger. Projektets formål er at udvide og udvikle behandlingen af de ikke psykotiske tilstande i Region Sjælland ved at udbygge samarbejdet mellem de praktiserende læger og psykiatrien. I projektet indgår 2 psykologstillinger, hvoraf den ene er besat. Se det fulde stillingsopslag på jf. quicknr Psykologvikariat ved BørneCenter Bornholm Ved Børnecenter Bornholm har vi et ledigt 30 timers vikariat, der løber indtil den 1. marts 2010 med mulighed for forlængelse. Opstart så hurtigt som muligt. Stillingen er inden for vores PPR-område, og det er muligt at samle arbejdstiden på tre ugentlige dage (evt. kombineret med lidt skrivearbejde hjemme), hvis du fx er bosiddende på Sjælland og ønsker at pendle. PPR på Bornholm skal til at arbejde efter LP-modellen, og hele PPR skal til Norge og uddannes i dette. Her vil du få mulighed for at komme med på uddannelsen og være med i opstarten af denne metode. Se hele opslaget og hvem du skal kontakte, hvis du er interesseret på Ansøgningsfrist den 13. marts kl TR: Mette Wisborg, tlf Job i Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Ledende psykolog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Esbjerg kommunale skolevæsen søger en ledende psykolog til at forestå den daglige ledelse og udvikling af PPR. Organisationen er pt. normeret med 31 stillinger omfattende psykologer, specialpædagogiske konsulenter og børnefysioterapeuter. Flere oplysninger: Skolechef Preben Jensen, tlf Ansøgningsfrist: Mærk ansøgningen: Stilling nr Læs mere på: PsykologNyt Psykolog nyt

54 Side 4 Stillinger ADJUNKTUR I KOGNITIONS- OG INDLÆRINGSPSYKOLOGI DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Fagområde: Kognitions- og indlæringspsykologi. Stillingens indhold: Ved Psykologisk Institut er en videnskabelig stilling som adjunkt i kognitions- og indlæringspsykologi ledig til besættelse pr. 1. juni 2009 eller snarest derefter. Stillingen er en tidsbegrænset adjunktstilling og besættes for en tre-årig periode. Ansøgningsfrist: 20. marts 2009, kl En komplet oversigt over aktuelle opslag samt opslagenes fulde ordlyd kan ses på men kan også fås ved henvendelse til Kirsten Dybdahl Sørensen, e-post eller på tlf Aarhus Universitet tilbyder et godt og inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for studerende og medarbejdere, der præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på VIDENSKABELIG ASSISTENT DTU Transport. Vil du være med til at fremme trafiksikkerheden og eventuelt gennemføre en ph.d.? Vi udfører forskning inden for trafik og transport, herunder trafiksikkerhed. Som videnskabelig assistent skal du hjælpe os med forskningsprojekter, der handler om trafikanters adfærd og uheldsinvolvering. Ansøgningsfrist: 20. marts 2009 DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet studerende uddanner sig her til fremtiden, og medarbejdere har hver Læs mere på: dtu.dk/job dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed. TR: Lars Larsen, tlf Psykolog søger nyt job Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 30 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hveranden uge. Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. 1 Frivilligt arbejde Han begyndte at slå min søster og derefter mig... Vi var alle sammen rigtig bange for ham Pige 15 år BØRN I DANMARK HAR BRUG FOR DIG! 18. januar årgang Dansk Psykolog Forening Du kan gøre en forskel for de mere end børn og unge, som hvert år søger råd om alt fra konflikter med vennerne til omsorgssvigt og vold. Det sørgende menneske Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. På kan du læse mere om, hvordan du bliver frivillig rådgiver på vores telefon og chatrådgivning i Valby. T 54 Psykolog nyt psykolognyt.indd :36:28

Alder. Af Elene Fleischer

Alder. Af Elene Fleischer modelfotos: bam/scanpix Alder Af Elene Fleischer De gamle døden og ensomhedens eksistens er nogle af de emner, fagpersoner ofte oplever som en stor udfordring og sjældent har let ved at tale om, når de

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere