Brancheforeningen. holder flyttedag. Indhold. Side Udlicitering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brancheforeningen. holder flyttedag. Indhold. Side 17 20 Udlicitering"

Transkript

1 Brancheafdelingens fagblad nr. 2 Marts år gang Opdeling af ÅS Brancheforeningen holder flyttedag Side Udlicitering Indhold LEDER s. 3 CHAUFFØRHJØRNET s. 5 FOKUS PÅ VOLD s. 6 FUMLEBY s. 24 HJERNEVRIDEREN s. 26

2 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Østergade 42, 2. sal, 8000 Århus C, tlf Træffetid: Stationerne, mandag kl , torsdag Østergade, mandag/torsdag kl Bestyrelse / tillidsmænd Formand Jan Nonboe Tlf Næstformand Johnny C. Fischer Tlf Billetkontrollørerne Harry Dalgaard Laursen Tlf Tillidsmands suppl. Syd Nord Stationsansvarlig Bendt Bendtsen Tlf Nord Jean Philip Ricard Tlf Nord Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Bente Mikkelsen Tlf Nord Syd Stationsansvarlig Ib Rudbjerg Tlf Syd Bent-Aage Andersen Tlf Syd Gunnar Egense Tlf Anni Lundgaard Tlf Sikkerhedsrepræsentanter P. kontrollører/billetkontrollører NORD: Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf SYD: Josef Stemborg (fridagshold 6) Tlf Bestyrelses medlem Teknisk sektor Ole Bonde Petersen Tlf Tlf NORD: Jean Philip Ricard (fridagshold 8) Tlf SYD: Ib Rudbjerg (fridagshold 7) Tlf Her er plads til dit billede! Redaktion: Niels K. Kirk Tlf NORD: Bendt Bendtsen (fridagshold 6) Tlf SYD: Bent-Age Andersen (fridagshold 3) Tlf Michael Madsen Tlf Niels Larsen Tlf AUTOMATSKIFTER: Hans Henrik Pedersen Layout og tryk: OBS: Werks Offset A/S Næste nummer udkommer Tlf medio april 2004 Oplag: DEADLINE: marts 2004 kl Nr. 2 Marts 2004

3 Sporene skræmmer På baggrund af indstillingen til byrådet om at opdele Århus Sporveje i en Bestiller og Udfører organisation udtaler med arbejdersiden i Århus Sporvejes MED-Udvalg følgende: Lederen Overordnet set, er vi som medarbejdere og skatteydere interesseret i en effektiv offentlig sektor, som levere en god service over for borgerne, men som samtidig også tilbyder sine ansatte ordent lige løn og arbejdsforhold. Den stadig større markedstænkning inden for det offentlige system med kvalitets- økonomi- og målstyringsredskaber, nye styre og ledelsesformer er ikke entydige forbedringer og dækker mange gange over en manglende ledelses (politisk) vilje til at tage ansvar. En opdeling af vores arbejdsplads i en udfører og en udbyder model er ikke en fordel for den kollektive trafik og Århus By. Vi finder, at det fremlagte forslag vil skabe en stiv og ufleksibel organisation en organisation med unødvendigt bureaukrati, som efter vores opfattelse vil give en dårligere og dyrere kollektiv trafik på længere sigt men som også allerede på kort sigt, kan få betydning for os medarbejders arbejdsforhold. Vi ser os selv som grundstenen for kvaliteten ved Århus Sporveje. Vi oplever, at vores tilgang til jobbet har afgørende betydning for passagerernes tilfredshed. At det herefter skulle være nødvendigt at kontrollere det arbejde vi udfører, sådan som der er lagt op til i indstillingen, er demotiverende for vores engagement. Vi tror ikke på forslaget og kan ikke støtte det. Vi respektere selvfølgelig politikernes ret til at kræve og ville forandringer og vi del tager gerne i forandringsprocesser, men sporene fra 15 år udlicitering af den kollektive trafik skræmmer. Vi har gentagne gange set, at de flotte ord om god service og ordentlige løn og arbejdsforhold, er blevet afløst af kravet om kortsigtede økonomiske gevinster. Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Østergade Århus C Tlf.: Ansvarshavende: Jan Nonboe Redaktionen forbeholder sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skrevet indlægget. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Vi ønsker en effektiv kollektiv trafik i vores by, med god service over for passagerne og med ordentlige løn og arbejdsforhold for de ansatte. Vi har svært ved at se at forslaget skulle sikre os dette. Nr. 2 Marts

4 Fra en økonom til Delrapport fra et faggruppelandsmøde Udliciteringen af den kollektive trafik i vores land beskrives tit som en historie om de mange sparede penge. Dette udsagn sætter økonom (tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten) Frank Aaen kraftig spørgsmål ved med følgende regnestykke: Udgangspunktet er Hovedstadsområdet men pointen er, at man ikke skal kasse opdele regnestykket. Det er ikke god samfundsøkonomi kun at se på trafikselskaberne, man skal kikke på alle aktørerne. Efter HUR s (HT) egne tal så regner man med, at der er sparet imellem 8 til 12% i forhold til de udgifter man havde før udliciteringen begyndte. Nu kan det måske virke mærkeligt at man regner med (de må da vide hvad der er sparet) men forklaringen er den simple, at ingen helt konkret ved hvad der er sparet, da man ikke kan sammenligne direkte, og en sammenligning derfor vil være som at sammenligne æbler og pærer. Franks regnestykke ser sådan ud: Officielle tal 8 til 12% i hovedstadsområdet men da skattevæsnet i forbindelse med leasing af både busser og andet finansierer (skatteyderne betaler) imellem 5 til 7% på grund af den tyske moms, samtidig med at kvaliteten af busserne er blevet dårligere. Så er udgifterne til udbud ikke medregnet, udgifterne til kontrol er ikke med. Tabene ved salg af garageanlæg og selskaber (Combus siges at have kosten os skatteydere langt over en halv milliard). Et andet tal som glimrer ved sit fravær, er udgifterne til ekstrakørsel eller det vi lokalt kalder institutions- og skolekørsel. Ri-bus gik som bekendt (glædeligt) konkurs med en gæld på 6 millioner kr. og i forbindelse med selve Ri-bus sagen har politiet brugt over 30 millioner kr. til opretholdelse af den offentlige orden. Ålborg solgt for 5 kr. værdi to år før ca. 25 til 34 millioner kr. og så har vi slet ikke nævnt samfundets udgifter til understøttelse, sygehusudgifter og alt det andet som vil gøre regnestykket til en dårlig forretning for samfundet. JN 4 Nr. 2 Marts 2004

5 Sikkerhedsvideo i busserne Af : red. Niels Larsen Monteringen af sikkerheds-videoer i Århus Sporvejes busser er sat i bero Efter at Datatilsynet i pressen læste, at Århus Sporveje var i gang med en større montering af sikkerheds-videoer i busserne, gjorde man Århus Kommune opmærksom på, at de nødvendige tilladelser ikke var indhentet. Århus Kommune som helhed mangler de fornødne tilladelser, og først når disse foreligger, kan man internt i kommunen give Århus Sporveje lov til at fortsætte med projektet. I øjeblikket er der en dialog i gang mellem kommunen, Århus Sporveje og Datatilsynet, hvor man fra Århus Sporvejes side hurtigt svarer på de spørgsmål som Datatilsynet måtte have, og samtidigt argumenterer for det fornuftige i at montere sikkerheds-videoer i busserne. Man har valgt at sætte monteringen af sikkerheds-videoer i bero, indtil de nødvendige tilladelser er på plads. Ved Århus Sporveje håber man, og forventer, at Datatilsynet handler hurtigt og giver de fornødne tilladelser, når alle spørgsmål er besvaret og afklaret. Det forventer buschaufførerne også, da det vil være utåleligt, at formalia i alt for lang tid skal spænde ben for en nødvendig og fornuftig forbedring af chaufførernes sikkerhed under udførslen af arbejdet. De sikkerheds-videoer, der er monteret, fungerer stadig, oplyser personalechef, og leder af sikkerhedsarbejdet ved Århus Sporveje, Bjarne F. Larsen. Rettelse og uddybning omkring signallamper ved sikkerheds-videoerne i busserne I SporvejsNyt nr skrev jeg i en artikel omkring monteringen af sikkerhedsvideoer i busserne følgende : Fra video-busserne kender vi den røde lampe, der lyser, hvis der er fejl på et kamera. Dette bliver ændret i de igangværende og kommende monteringer, til en grøn lampe, der lyser når systemet fungerer fejlfrit. Ovenstående var baseret på oplysninger, som jeg havde fået af teknisk chef Preben Bach. Siden har der været nogen uklarhed omkring signal-lamperne i busserne. Bl.a. har jeg selv kørt en bus, 394, der havde det nye kamerasystem monteret. I denne bus lyste ingen grøn lampe, men en rød blinkede. Jeg kaldte op, og TCT undersøgte sagen og meldte tilbage, at systemet ifølge garagemand var i orden. Som følge af denne uklarhed omkring hvor vidt sikkerheds-videoerne er i orden eller defekte har jeg igen henvendt mig til teknisk chef Preben Bach, der oplyser følgende : Ved fejl på sikkerheds-video blinker rød lampe. Dette gælder alle vogne med video. Skriv altid fejlrapport ved fejl på sikkerheds-videoerne! Eller få byttet vognen til en med fungerende video. Den fredag aften, hvor jeg kørte linie 18 i vogn 394, var der ikke indsat videovogne på linien. Jeg fik uden besvær, efter kontakt til TCT, byttet til videovogn 394, som jo så desværre, viser det sig nu, ikke var i orden. Nr. 2 Marts

6 Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Tema: Vold Af redaktionen Når vi som chauffører, kontrollører og p- vagter bliver udsat for eller indblandet i episoder med chikane og vold, kontakter vi Trafikcentralen. Foruden at bistå med hjælp og vejledning her og nu er det trafikledernes opgave efterfølgende at beskrive situationen i et notat i døgnrapporten. Døgnrapporten er bl.a. et registreret billede af, hvad chaufførerne har meldt og oplyst til Trafikcentralen i løbet af et døgn. Har en chauffør været ude for en episode af en eller anden karakter uden at kontakte Trafikcentralen, vil episoden ikke fremgå af døgnrapporten. For at vi kan få et dækkende billede af, hvad der foregår på vores arbejdsplads, er det derfor vigtigt at vi informerer Trafikcentralen om alle episoder. Store som små. Det er ligeså vigtigt at episoden bliver registreret på en oplysende måde af trafiklederne. Det tilstræbes, at der er grundig, ensartet og forpligtende procedure omkring registreringen af episoder i busserne. Kun 0-tolerance episoder indgår i den officielle statistik fra Århus Spor- veje ang. chikane og vold. Hvis en episode ikke er meldt til Trafikcentralen, men der efterfølgende alligevel udfyldes papirer/rapport, vil episoden indgå i den officielle statistik. Hvis der undlades at udfylde papirer/rapport efter en 0-tolerance episode, der er registreret i døgnrapporten, vil den ansvarlige på Personalekontoret kontakte den ansatte og sørge for, at papirer udfyldes. Fremover vil der i SporvejsNyt hver måned blive bragt en oversigt over episoder i og omkring busserne. Alle 0-tolerance tilfælde vil blive nævnt. Samt udvalgte diverse-tilfælde og uhelds-tilfælde hvis disse har relevans mht. chikane. Vi bringer ikke, når politi f.eks. er rekvireret til en billetkontrol eller fjernelse af berusere, hvis der ikke har været chikane eller vold i situationen. Skulle der være læsere der i den følgende oversigt savner beskrivelse af en episode, som er meldt, så kontakt sikkerheds- eller tillidsrepræsentanterne. Disse vil så få opklaret, hvordan det hænger sammen.??? 6 Nr. 2 Marts 2004

7 Tema: Vold Februar 2004 Fra døgnrapporten: Sø. 1. : 0-tolerance: Chikane. Under kørsel fra Toveshøj spytter to unge af udenlandsk herkomst på chf., som afløses, så han kan blive vasket. Chf. kører senere selv turen færdig. Tur 18xx. Ma. 2.: 0-tolerance: Chikane. Toveshøj. En gruppe årige af udenlandsk herkomst chikanerer chf. Springer ud og ind af døre og prøver at spytte på chf. Tur 05xx. Diverse: Urolige drenge sættes af bus. Tur 04xx. Ti. 3.: 0-tolerance: Vold. Kunde bliver sur over defekt billetautomat. Chf. anviser gratis kørsel og får en lussing. Tur 04xx. 0-tolerance: Chikane. En flok drenge generer og truer chf. på Gudrunsvej. Politi har ingen ledige vogne. Drengene stikker af og udløser nødafbrydere til døre. Tur xxxx. On. 4.: 0-tolerance: Chikane. Passagerer spytter på chf. Bussen var på vej ud i trafikken, da passagerer ville af. Chf. anviser afsætning ved næste stoppested. Tur 15xx. Diverse: Chf. har det skidt og afløses. Eventuel bivirkning fra tidligere overfald. Tur 09xx. To. 5. : Diverse: Politi rekvireres til kontrollører i Lystrup. Tur xxxx. Lø. 7.: 0-tolerance: Chikane. Brandslukker tømmes af ukendte. Natbus-disp. på rutebilstation. Diverse: Politi rekvireres til kontrollører. Tur 14xx. Sø. 8. : 0-tolerance: Stenkast. 3 unge mennesker kaster sten efter bus på Engdalsvej. Hul i rude. Chf. lider ikke overlast. Tur 17xx. Ma. 9. : 0-tolerance: Chikane. En passager spytter efter chf. ved udstigning City Vest. Tur 16xx. To. 12. : 0-tolerance: Chikane. En flok somaliere spytter på chf. Politi underrettet. Tur 04xx. Fr. 13. : 0-tolerance: Chikane. Brabrand. 2 danske drenge spytter på chf. Kaster reklameskilte i hovedet på chf. Bruger ukvemsord om chf. Politi underrettes og chf. afløses. Tur 18xx. Lø. 14. : 0-tolerance: Chikane. Holmstrup. Passager spytter umotiveret efter chf. Videovogn. Natbus. Sø. 15. : 0-tolerance: Vold og røveri. Emiliehøj. Mand af anden etnisk herkomst end dansk slår chf. og stjæler dennes taske. Chf. på skadestue. Politianmeldelse. Tur 12xx. Fr. 20. : 0-tolerance: Stenkast. Trigeparken. Bus ramt af hård genstand. Bageste siderude smadres. Chf. ok. Politianmeldt. Tur 03xx. 0-tolerance: Chikane. Ung mand stjæler pighammer og smadrer glas i den ene bagdør. Tur 01xx. Lø. 21. : 0-tolerance: Stenkast mod bus ved AMU centret på Bjødstrupvej. Yderste lag i stykker. Passager sad lige inden for. Tur 11xx. On. 25. : 0-tolerance: Chikane. Unge mennesker spytter på chf., da han afviser disse med samt to trækvogne. Chf. rystet. Videovogn. Gode billeder. Tur 15xx. Fr. 27. : 0-tolerance: Chikane. 5 store somaliske drenge generer de øvrige passagerer. Tur 04xx. Diverse: Politi afhenter aggressiv beruser, der generer de øvrige passagerer. Tur 10xx. Lø. 28. : 0-tolerance: Nogle unge af anden etnisk herkomst end dansk spytter på chf., da de forlader bussen på Banegårdspladsen. Tur 56xx. Nr. 2 Marts

8 Sne og buskørsel ros og ris Af personalekonsulent Klaus Jensen. Tirsdag den 13. januar 2004 blev Århus-området ramt af et kraftigt snefald, samtidig med at myldretiden begyndte. Alle jer, der den pågældende dag ydede en udstrakt service til vore kunder og som på grund af vejret kom senere hjem end forventet, vil jeg gerne takke for den store indsats. På trods af den store indsats, der blev ydet den dag, har Århus Sporveje fået flere klager fra passagerer, der ikke blevet taget med fra stoppestederne, som f.eks. nedenstående: Kl. xx.xx ankom en bus til stoppestedet ved y-vej i retning mod nord. Bussen der, ifølge klageren, absolut ikke var fuld, kørte ind til stoppestedet, satte et par passagerer af og forlod igen stoppestedet uden at medtage de kunder, der stod og ventede. På grund af den ekstreme vejr- og vejsituation er det umuligt at finde de rigtige chauffører til at besvare klagerne, derfor har jeg valgt denne måde til at gøre dem opmærksomme på den dårlige service, de ydede denne dag. Jeg håber, at I er bare lidt flove over den måde, I lod vore passagerer i stikken, da I af gode grunde ikke kan vide, hvornår den næste bus kommer til stoppestedet, når trafikken er så kaotisk, som tilfældet var. Artiklen er fra Inform nr. 237, februar 2004, udgivet af Århus Sporveje. Personalekonsulentens indlæg i Inform er blevet bemærket af chaufførerne, og et par af dem har sendt nedenstående kommentarer til SporvejsNyt. Til personalekonsulent Klaus Jensen Af 2865 Bente Mikkelsen Det er altid dejligt med lidt moralsk støtte fra lederne, det er bare en skam, at man ved Å.S. aldrig lærer at lade være med at skyde med sprede hagl. Hvis man ikke lige ved, hvem chaufføren er, kan man lige så godt skælde alle 400 ud. Nu var det, som du selv skrev, en ekstrem vejr- og vejsituation, så hvorfor ikke bare undskylde over for kunden og lade være med at komme med et surt opstød, der ikke motiverer chaufførerne til at gøre en ekstra indsats næste gang. Jeg var en af de chauffører, som kørte den pågældende dag, men jeg var heldig at køre på en linie, der ikke var så ramt af trafikken som andre. Mange af linierne var forsinkede pga. vejret, hvilket var grund til, at chaufføren enten fik en mindre pause eller slet ingen. Men det er der ikke nogle, der taler om, for det bliver taget som en selvfølge. Nu er det heller ikke nemt som chauffør at vælge hvem af de 10 passagerer, der står ved stoppestedet, der skal med, når man kommer med en fuld bus, og der kun er 2, der står af. Som chauffører er der også en hel del andre ting end lige passagerer, som vi skal klare. Vi har nogle store fine nye busser, der køre godt, men de er bare ikke lavet til at køre i regn og snevejr, for så kan chaufføren ikke se ud pga. dug. Jeg ved godt, at vognudvalget kæmper en kamp for at få styr på det, men det er vel nye busser lavet i år Der er døre, der først vil virke korrekt, hvis bussen har kørt en omgang, for før er der ikke luft nok til, at de kan lukke, og inden da må chaufføren selv lukke dem med et skub eller få en passager til det. Der er advarsel lamper, der lyser i bussen, hvorefter man kalder op og får af vide, at det ikke betyder noget, bare skriv en fejlrapport. Men det er der gjort flere gange før, og hvis en lampe advarer mod noget, er det vel fordi, at det skal laves. Ellers er der vel ingen grund til, at den lyser. Så er der også de andre medtrafikanter, som vi skal holde øje med, for vi må jo heller ikke få for mange skader. Der er lastbiler og biler, der kan holde alle steder, blot de sætter havariblinket i gang, og cyklister der kører i busgaden, hvor det af navnet kun er busser der må køre. Det er så bare en skam, at der nu går en del chauffører rundt og synes, at de ydede et godt stykke arbejde den 13. januar, men siden blev skuffede for det der tales mest om, er de nok få klager, de fik, fordi det nu lige skulle blive en ekstrem vejr- og vejsituation, den dag chaufføren skulle på arbejde. Men vi kan jo kun sige, at vi også denne dag vurderede situationen fra vores plads, det er jo det vi ofte hører, at vi skal. Men fat mod kollegaer, vi har stadig en del passager, der var glade for, at vi kørte og som syntes, at det var godt klaret. 8 Nr. 2 Marts 2004

9 Respons på ros og ris af Personalekonsulent Klaus Jensen Inform, 11 februar 2004 Af Bente Jagd Jeg har netop læst et indslag fra Klaus Jensen som han kalder ros og ris, det er ikke det, jeg kalder den slags. Hvad i alverden bilder Klavs Jensen sig ind? Har han siddet så længe ved sit skrivebord at han helt har glemt, hvad der foregår ude i gaderne? Er en personalekonsulent en person, der bestemt ikke er på personalets side? Først skriver han at nogle chauffører er dygtige og flinke til at hjælpe. JAMEN det er vi da alle sammen. Dernæst skriver han at der er nogle, ikke hvor mange, heller ikke hvornår eller hvor, der virkelig skal skamme sig, de leverer ikke den service Århus Sporveje lover. Hvad er det da der loves? Når der opstår kaos i trafikken, hvad enten det er sne, optog eller demonstrationer, er vi rigtig mange der tilbyder at medtage strandede pass. til andre stoppesteder i byen uden at vi behøver meddele TCT om ændringen. Alle kender det udbredte fænomen, at alle begynder at løbe mod bussen, uden at se efter destination. Hvis vi hver gang er nødsaget til at optage nye pass, uanset hvor i byen de skal hen, er vi vist ved at komme langt ud over grænsen for, hvad Sporvejene kan love, endsige overholde. Sidste juleaften og nytårsaften var jeg en af dem, der fartede rundt med strandede pass, mens de fleste andre hastede til garagen for at aflevere bussen og videre hjem til familien for en ganske kort visit. Jeg har aldrig modtaget den mindste tak. Det er ok, efter godt 10 år, har jeg lært at tak er det samme som at vinde i lotto. MEN. Personalekonsulent Klaus Jensen, du har virkelig grund til at være flov, for jeg skal køre igen næste juleaften og så må vi håbe at alle kommer tidsnok til julefesterne rundt omkring, for opråb som det du er udkommet med, får måske lysten til at være sammen med familie til julemiddagen eller i snekaos, til at komme først. Der er ikke noget værre end kollektive skideballer, den der giver dem, ved måske hvem der menes, men alle andre skal lige slå op i kalenderen for at se om de er dygtige eller uduelige. Hvis Klaus Jensen ikke ved, hvem han er ude efter, burde han undlade at udtale sig og lade os på gaden være det vi er gode til Nemlig at være buschauffører. Nr. 2 Marts

10 Den offentlige sektor kvæles i kontrol Af Michael Bræmer, sakset fra ugebrevet A-4 Mistillid og kontrol er alt for udbredt i den offentlige sektors forhold til sine ansatte, mener arbejdsmiljøprofessor Tage Søndergaard Kristensen. Arbejdsglæden i det offentlige er i dag så lille, at han forudser store problemer med overhovedet at få nogen til at løse fremtidige velfærdsopgaver. Farvelfærd Danske politikere vil få det med efterlønnen, nøjagtig som USA i øjeblikket har det med Irak: Det var let nok at erobre landet, men hvad så? Når politikerne har gjort, som økonomerne i den nedsatte Velfærdskommission er bestilt til at anbefale dem nemlig at afskaffe efterlønnen vil de opdage, at det var en teknisk detalje, der nok var nødvendig, men ikke i sig selv løste problemet. For ud over en udvikling i befolkningssammensætningen, der går i retning af flere ældre, består velfærdssamfundets krise af en række problemer, der ikke lader sig løse af en enkelt lovændring. Og får vi ikke rettet op på den måde, vi har misrøgtet den offentlige sektor på, er vi på vej mod et samfund, der ikke er bæredygtigt. Sådan ser forskningsprofessor på Arbejdsmiljøinstituttet Tage Søndergaard Kristensen i hvert fald på problemet med at sikre fremtidens velfærdssamfund. Efter at have gennemført over halvdelen af det femårige forskningsprojekt PUMA (Projekt Udbrændthed Motivation og Arbejdsglæde), der udelukkende omfatter offentligt ansatte, har han oplevet så stor frustration og utilfredshed blandt velfærdssamfundets praktiske udøvere, at han forudser alvorlige problemer med at rekruttere arbejdskraft til at løse fremtidens velfærdsopgaver. Vi risikerer rent ud sagt at komme i en situation, hvor ingen gider at passe eller undervise vores børn, behandle de syge eller passe de gamle. Simpelthen fordi det vil være for lidt attraktivt, sådan som vi har indrettet og behandler den offentlige sektor, advarer han. Besværlige kunder Det er offentligt ansatte over en bred kam, der klager over dårlig ledelse, uklare arbejdsopgaver og stigende arbejdspres. Samtidig udsættes de for trusler, vold og chikane fra stadigt mere krævende og besværlige borgere. At der er mere end almindelig småbrok bag klagerne, viser voksende sygefravær, udstødning, medarbejderflugt og de problemer, der allerede er med at skaffe arbejdskraft til den offentlige sektor. Ingen, der har fulgt den seneste tids begivenheder i fængslerne, vil være i tvivl om, at fængselsbetjente kan være truet på arbejdet. Men truslerne sætter ind længe, før det udvikler sig til fangeoptøjer. Vi ved godt, hvor dine børn går i børnehave, er blot et eksempel på de mange trusler, betjentene løbende modtager. Det største chok var nok, at jordemødrene er den gruppe, som i PUMA-undersøgelsen mere end nogen anden taler om stigende antal besværlige kunder. Det er blevet et tabernakel for moderne kvinder at føde det helt store og iscenesatte show, og reaktionen er hård, hvis kunderne ikke oplever, at personalet spiller med. Det vil næppe heller overraske nogen, at P-vagterne ikke føler sig båret frem på en bølge af popularitet. Men det kan måske forarge, at hver tredje P-vagt i København i løbet af et år bliver slået, spyttet på, væltet omkuld, sparket, truet med kniv eller udsat for, at bilister vil køre dem ned. Ikke engang politibetjente har været i stand til at bevare respekten for deres arbejde. Volden mod dem steg med over 50 procent på fem år fra 1998 til Vi bliver mere og mere besværlige år for år, og det går ud over alle grupper af offentligt ansatte. Ganske almindelige borgere slår synsinspektører ned, hvis de ikke får godkendt deres bil. Men det største chok var nok, at jordemødrene er den gruppe, som i PUMA-undersøgelsen mere end nogen anden taler om stigende antal besværlige kunder. Det er blevet et tabernakel for moderne kvinder at føde det helt store og iscenesatte show, og reaktionen er hård, hvis kunderne ikke oplever, at personalet spiller med, fortæller Tage Søndergaard Kristensen. Han mener, at det er et meget alvorligt krisetegn, når danskerne begynder at stille større krav til velfærdsydelserne samtidig med, at de slækker på respekten for dem, der skal levere ydelserne. Ligeså problematisk finder Tage Søndergaard Kristensen det, at politikerne snakker om kvaliteten i velfærdsydelserne uden at tage stilling til arbejdsbetingelserne for dem, leverer dem. 10 Nr. 2 Marts 2004

11 Og det er jo et paradoks af rang, at man vil øge arbejdsstyrken ved at reducere antallet personer på offentlige ydelser samtidig med, at offentligt ansatte har den største risiko for at ende på førtidspension, siger han. Nedskæringer er en myte Problemet for det offentlige er ikke mangel på ressourcer, mener Tage Søndergaard Kristensen. Hans pointe er tværtimod, at Danmark har verdens største offentlige sektor, og at problemerne og mistrivslen er steget i takt med den offentlige vækst. Nedskæringer er et løbende tema i den offentlige debat, men det er en myte, skabt af journalister. Faktum er, at den offentlige sektor vokser og har gjort det siden Anden Verdenskrig. Selv i den periode, hvor der blev færre børn, blev der ansat flere lærere. Man indførte så bare færre børn i klasserne, sendte flere til specialundervisning og lod lærerne undervise færre timer, påpeger han. Et andet illustrativt eksempel er sygehusvæsnet, der i 1935 havde 15 ansatte per sygeseng. I 1995 var der 80 ansatte for hver seng, og alle løb rundt og var stressede. Det tvivler Tage Søndergaard Kristensen ikke et øjeblik på, at de var. Det skyldtes bare ikke mangel på ressourcer, men derimod mangel på målsætning samt dårlig ledelse og organisering. Vi har utroligt mange mennesker ansat i det offentlige til at løse en dårligt defineret opgave, og så længe det er tilfældet, kan man altid bruge nogle flere. De fleste offentligt ansatte bruger langt under halvdelen af deres tid på det, de er ansat til. Derfor kan vi godt droppe troen på, at hvis vi bare bliver nogle flere, så bliver vi også mindre stressede, siger han. Tage Søndergaard Kristensen henviser til undersøgelser i sundhedsvæsenet, der viser, at hvis man bare ansætter mere personale uden organisatorisk omtanke, så opnår man kun flere kommunikationsfejl, flere problemer med koordinering, samarbejde og ledelse, mere ventetid og spild samt mindre tid til kerneydelsen: Patienterne. Famler i blinde Sundhedsvæsnet er dog enestående for den offentlige sektor ved løbende at foretage en evaluering af, om man når de mål, man har sat sig. Ellers oplever forskningsprofessoren, at de offentligt ansatte famler rundt i blinde med en nagende og nedbrydende bevidsthed om, at uanset hvad de gør, så er det ikke godt nok. Lærernes arbejdsbetingelser er efter hans opfattelse et af de grelle eksempler. Vi har en af verdens dyreste skoler, men alle spørger sig selv, hvad pengene går til. Skolelærerne oplever at blive hængt systematisk ud i medierne for ikke at være gode til deres arbejde. Børnene kan jo ikke læse eller skrive, siger rapporterne. Oven i købet skaber skolen løbende flere tabere og større social skævhed. Man lægger karakterer for forskellige skoler ud på nettet til sammenligning, selv om de først og fremmest viser, at børn fra socialt bedre stillede områder får bedre karakterer end børn fra socialt dårligere stillede områder. Lærerne straffes altså for at undervise der, hvor der er mest brug for det, påpeger Tage Søndergaard Kristensen. I stedet for den mistillid og kontrol, som vinder stigende indpas i den offentlige sektor, efterlyser Tage Søndergaard Kristensen klare målsætninger for arbejdet og tiltro til, at de ansatte selv kan vurdere deres arbejdsindsats i forhold til disse målsætninger. Det ville betyde et gevaldigt løft for arbejdsglæden og motivationen i den offentlige sektor, mener han. For eksempel for hjemmehjælperne, der i disse år underkastes det helt store kontrolapparat med tidsstudier og opdelte arbejdsfunktioner. Hvis fru Hansen får tildelt fire timers hjemmehjælp om ugen, burde hun jo sammen med hjemmehjælperen kunne aftale, hvad der skal ske. Det er to voksne mennesker, det handler om. Men fra syerskerne og slagteriarbejderne ved man jo, hvordan man ødelægger et arbejdsmiljø, og nu skal succesen åbenbart gentages, siger Tage Søndergaard Kristensen. Erfaringer udnyttes ikke Det undrer ham, at udviklingen kan få lov til at gå den forkerte vej, alt imens forskningsrapporter om plusser og minuser i arbejdsmiljøet hober sig op. Der mangler nemlig ikke værktøjer til at indrette sig, så man både opnår et bedre arbejdsmiljø og en bedre offentlig service. Det er skraldemændene mønstereksemplet på. Vi har utroligt mange mennesker ansat i det offentlige til at løse en dårligt defineret opgave, og så længe det er tilfældet, kan man altid bruge nogle flere. De fleste offentligt ansatte bruger langt under halvdelen af deres tid på det, de er ansat til. Derfor kan vi godt droppe troen på, at hvis vi bare bliver nogle flere, så bliver vi også mindre stressede. Deres arbejdet er baseret på gode principper som tillid og selvforvaltning, der er gode arbejdsforhold, fritidsfaciliteter og mange personalegoder. Derfor er det også blevet et højstatus-job i Danmark med ventelister, hvor det internationalt er et møgarbejde, der udføres af folk i pjalter. Meget symptomatisk ser man, at skraldemændene i modsætning til andre har overskud til at engagere sig i for eksempel opgaven med at integrere indvandrere, siger han. Stik modsat lider postbudene under et arbejdsmiljø, som takket være alle de forkerte beslutninger er dumpet fra toppen til bunden på kvalitetsskalaen i løbet af godt 30 år. I en stor dansk undersøgelse i 1972 blev postbudenes arbejdsmiljø kåret som landets bedste. Forklaringen var ikke mindst, at postbudene som nogle af de eneste fik motion på jobbet. Det personalegode har senere regler om postkassers placering udhulet. Samtidig har man udsat postbudene for hele registret af mistillid: Opmåling, intensivering af arbejdet og kontrol. Faren ligger i, at hele det offentlige system degenerer til et enormt kontrolapparat. Foreløbig er der intet, der forhindrer det i at ske, advarer Tage Søndergaard Kristensen. Nr. 2 Marts

12 Indstilling fra Magistraten til Byrådet om opdeling af Århus Sporveje Organisationsforandring hos Århus Sporveje 1. Resume Århus Sporveje ønsker gennem en opdeling af organisationen i en bestiller- og en udførerorganisation samt indførelse af intern kontraktstyring mellem de to enheder at sikre en øget gennemskuelighed i det produkt, der leveres i form af kollektiv trafik i Århus. Herigennem ønskes ligeledes en øget gennemskuelighed i, hvad den leverede service koster. Kontraktstyringen skal sætte fokus på udviklingen af den kollektive trafik i Århus. Det forventes, at en mere præcis beskrivelse af det ønskede produkt dels vil kunne muliggøre en mere synlig prioritering af udviklingen af den kollektive trafik, og dels vil kunne frigøremidler til at skabe en bedre kvalitet af den kollektive trafik til gavn for borgerne i Århus. Der har i efteråret 2003 været gennemført en organisationsundersøgelse af Århus Sporveje. Undersøgelsen peger i sine konklusioner på, at hvis Århus Sporveje skal levere kollektiv trafik til konkurrencedygtige priser, bør der ske en adskillelse af bestiller-ogudførerfunktionerne på Århus Sporveje. Undersøgelsen pegede ligeledes på, at opdelingen i en bestiller- og udførerorganisation skal følges op af en udvikling af organisationens ledel- sesstruktur, således at det også fremover sikres, at Århus Sporveje er en effektiv og attraktiv arbejdsplads. Der har efterfølgende internt i forvaltningen været igangsat et arbejde med at få identificeret, hvilke opgaver og personer som skal være i de to respektive fremtidige organisationer. Denne proces har været gennemført i et samarbejde mellem ledelsen og medarbejdere, og der er under processen blevet taget hensyn til medarbejdernes ønsker og ideer. Opdelingen af Århus Sporveje i en fremtidig bestillerorganisation og en fremtidig udførerorganisation indebærer, at der pr. 1. januar 2005 vil ske en fysisk adskillelse af de to organisationer. Opdelingen af opgaver og personer viser, at størstedelen af de i alt næsten 1000 medarbejderne vil være placeret i en fremtidig udførerorganisation, og at den fremtidige bestillerorganisation vil bestå af ca. 90 personer (inklusiv 40 personer til p- og billetkontrol). De økonomiske konsekvenser af forandringsprojektet afholdes indenfor Århus Sporvejes nuværende rammer. 2. Tidligere beslutninger Magistratens 5. Afdeling og Borgmesterens Afdeling udarbejdede i efteråret 2001 en analyse af den fremtidige trafikbetjening af Århus borgerne som følge af et forslag fra Det Radikale Venstres og Venstres Byrådsgruppe. I forslaget ønskede man således en udredning af fordele og ulemper ved fire forskellige scenarier for Århus Sporveje, hvoraf opdeling af organisationen i et trafikselskab og et transportselskab var en af dem. Den udarbejdede analyse blev taget til efterretning af byrådet den 12. juni Byrådet vedtog den 21. maj 2003 en evaluering af de igangsatte forsøg med intern kontraktstyring på parkområdet under Naturforvaltningen og for hele Biblioteksvæsenet. Byrådet vedtog den 4. juni 2003 Service- og kvalitetsstrategi for Århus Kommune , hvori det beskrives, at Århus Sporveje vil arbejde med indførelse af kontraktstyring i 2003 og I forlængelse heraf pegede forligspartierne i budgetforliget 2004 på en adskillelse af de nuværende bestiller- og udføreropgaver hos Århus Sporveje som en mulighed. Samt at denne organisatoriske ændring i Århus Sporveje skete med henblik på at forberede en konkurrenceudsættelse af Århus Sporvejes busdrift med henblik på kontraktindgåelse pr. 1. januar Eventuelle opnåede mindreudgifter skal gå til at forbedre den kollektive trafik Det blev her samtidigt understreget, at der med forliget ikke var taget endelig stilling til en konkret fremtidig organisering af Århus Sporveje, idet man ville afvente anbefalingerne i rapporten. Byrådet vedtog den 24. september 2003 indstilling om samordning af den regionale og lokale busdrift i Århus. Indstillingen var udarbejdet på baggrund af et forslag fra den Konservative Byrådsgruppe. Som følge heraf gennemføres der en undersøgelse af den eksisterende samordning med henblik på at undersøge optimeringsmulighederne. 3. Beskrivelse af indstillingen Baggrund Den kollektive trafik står overfor en række udfordringer. Udviklingen i trafikmønsteret med mere privatbilisme og 12 Nr. 2 Marts 2004

13 faldende tilskud til den kollektive trafik medfører, at der er behov for nytænkning i forhold til, hvordan den kollektive trafik skal planlægges og gennemføres. Hvis den kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til andre trafikformer, skal der ske et kvalitetsløft for at undgå, at passagererne fravælger den kollektive trafik. Den kollektive trafik mødes fra passagersiden af stigende krav til fleksibel, hurtig og billig drift samtidig med, at den kollektive trafik ikke tilføres nye driftsmidler. Århus Sporveje har op gennem 90 erne arbejdet efter overskriften bedre service til færre omkostninger og i denne periode er der sket en reduktion i personalet samtidigt med, at der er sket en stigning i den leverede kørsel. Århus Sporveje vurderer, at man gennem kontraktstyring kan komme videre i arbejdet med at sikre, at Århus Sporveje er en effektiv, omkostningsbevidst og samtidig attraktiv virksomhed. Århus Kommune gennemførte i perioden forsøg med kontraktstyring på parkområdet under Naturforvaltningen og for hele Biblioteksvæsenet. Evalueringerne af forsøgene giver en positiv vurdering af erfaringerne med intern kontraktstyring. Det vurderes således, at forsøgene har vist, at intern kontraktstyring er et fleksibelt styringsredskab, der har et potentiale i forhold til arbejdet med fortsat at udvikle og effektivisere kommunens opgaveløsning. Ved igangsættelsen af forsøgene blev formålet med kontraktstyring beskrevet som følgende: 1 At skabe viden om og gennemskuelighed omkring kommunens serviceydelser 2 At give input til den overordnede målfastsættelse i budget- og regnskabsmaterialet 3 At skabe en øget ressourcebevidsthed, der kan medvirke til en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. En bedre ressourceudnyttelse kan styrke ydelsernes kvalitet og dermed bidrage til at sikre tilfredsheden hos modtagerne af ydelserne 4 At medvirke til en fortsat organisationsudvikling, bl.a. med henblik på at øge kvalitet og medarbejdertilfredshed. Kontraktstyring er et styringsredskab, som sætter fokus på kvaliteten af de offentlige ydelser gennem en viderebygning af den politiske målstyring. En pris fastsættelse af ydelser gennem en omkostningsregistrering synliggør dernæst, hvad pengene bruges til, og hvad produktionen og leveringen af de enkelte ydelser koster. Evnen til at kunne omkostningsbestemme ydelser og prissætte serviceniveauet er endvidere meget afgørende for en organisation, som ønsker at være effektiv og omkostningsbevidst. Kontraktstyring er således en metode til at skabe gennemskuelighed i dels kvaliteten og målopfyldelsen i konkrete ydelser på den ene side, og gennemskuelighed i, hvor mange ressourcer der anvendes til konkrete ydelser. Kontraktstyring kan endvidere benyttes til at skabe en endnu bedre dialog mellem brugere, medarbejdere og ledere på områder som kvalitet og medarbejdertilfredshed, og kontraktstyring kan derfor være et nyttigt redskab i udviklingen af den enkelte organisation. I Århus Kommunes Service- og kvalitetsstrategi har Århus Sporveje således tilkendegivet, at man gennem indførelse af kontraktstyring ønsker at opnå en mere synlig sammenhæng mellem økonomi og serviceniveau. I forlængelse heraf pegede forligspartierne i budgetforliget 2004 på en adskillelse af de nuværende bestiller- og udføreropgaver hos Århus Sporveje som en mulighed. Samt at denne organisatoriske ændring i Århus Sporveje skete med henblik på at forberede en konkurrenceudsættelse af Århus Sporvejes busdrift med henblik på kontraktindgåelse pr. 1. januar Eventuelle opnåede mindreudgifter skal gå til at forbedre den kollektive trafik Det blev her samtidigt understreget, at der med forliget ikke var taget endelig stilling til en konkret fremtidig organisering af Århus Sporveje, idet man ville afvente anbefalingerne i rapporten. Ud over den selvstændige værdi i at kende virksomhedens omkostninger vil indførelsen af kontraktstyring dernæst forberede Århus Sporveje til at kunne behandle henvendelser fra private vognmænd m.m. som følge af udfordringsretten. Kontraktstyring vil ligeledes forberede Århus Sporveje til at håndtere en udbudssituation. I den forbindelse skal det nævnes, at der er et EU-direktiv på vej om tvungen udbud af kollektiv trafik, som, hvis det vedtages, vil betyde, at busdriften i Århus Kommune skal udbydes. Århus Sporveje ønsker gennem kontraktstyring at sætte øget fokus på kvaliteten af ydelserne indenfor den kollektive trafik i forhold til de ressourcer, der anvendes. Opdelingen af Århus Sporveje i bestiller- og udførerfunktioner, samt indførelsen af kontraktstyring mellem de to organisationer vurderes således at være en mere hensigtsmæssig organisering af opgaverne inden for kollektiv trafik. Formålet med forandringsprojektet er at sikre borgerne mest mulig kvalitet og Nr. 2 Marts

14 service for pengene. Det er hensigten, at en omorganisering af opgaverne kan frigøre midler til at gennemføre en udvikling af den kollektive trafik til gavn for borgerne i Århus. Opdelingen af Århus Sporveje i en bestiller- og udførerorganisation Århus Sporveje igangsatte i sommer 2003 en organisationsundersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget af et eksternt konsulentfirma med inddragelse af medarbejdere på alle niveauer på Århus Sporveje og vigtige eksterne samarbejdspartnere. Konsulentfirmaet fik som hovedopgave at komme med et forslag til et organisationsdesign, der tager udgangspunkt i de udfordringer, som Århus Sporveje forventes at møde i de kommende år. Herunder en vurdering af om de overvejelser om indførelse af kontraktstyring, man jvf. ovenstående havde, var hensigtsmæssig. Konsulentfirmaets rapport forelå i oktober Rapportens hovedkonklusion er, at der bør ske en fysisk såvel som organisatorisk adskillelse af bestiller- og udførerfunktionerne hos Århus Sporveje, samt at der indføres intern kontraktstyring i forholdet mellem bestiller- og udførerorganisationen. Herudover er der bl.a. følgende anbefalinger: at der for udførerorganisationen indledes en proces med at få trimmet organisationens ledelsesstruktur og få defineret de fremtidige ansvars- og kompetenceforhold med henblik på at minimere omkostningerne. at økonomi- og planlægningsfunktionerne styrkes, således at Århus Sporveje dels kan opprioritere den strategiske trafikplanlægningsfunktion herunder også samordningen af trafikbetjeningen med Århus Amt. Rapporten peger på, at Århus Sporveje leverer et godt produkt, men at virksomheden ikke er forberedt til en fremtidig konkurrencesituation. Rapporten er tidligere fremsendt til byrådsmedlemmerne og vedlægges originalsagen. Der er efterfølgende igangsat en forandringsproces hos Århus Sporveje, hvor der arbejdes videre med rapportens konklusioner og anbefalinger. Processen kan inddeles i 4 faser: Fase 1. Opdeling af opgaver og personer i bestiller- og udførerfunktioner, således at alle medarbejdere ved, hvor de er placeret i den fremtidige organisation, og at der i 1. kvartal 2004 kan fremsendes byrådsindstilling om den igangsatte proces. Fase 2. Gennemførelse af omkostningsregistrering af samtlige ydelser, fastlæggelse af organisationsstrukturen i de to organisationer og en forberedelse af adskillelsen. Den fysiske adskillelse gennemføres 1. januar Fase 3. Løbende erfaringsudveksling, tilpasning og forberedelse af kontraktindgåelse, således at der pr. 1. januar 2006 kan indgås kontrakt mellem bestillerorganisation og udførerorganisation. Eventuelle ændringer som følge af ad hoc udvalgets vurdering af opgavefordelingen mellem magistratsafdelingerne og kommunalreformen gennemføres ligeledes i denne fase. Fase 4. I perioden fra skal der ske en forberedelse til udbud, som gennemføres i Figur 1. Fremtidig organisation af Århus Sporveje Første fase af processen er gennemført, og indeværende indstilling fremsendes nu midt i forandringsprocessen af hensyn til personalet. Århus Sporveje ønsker således at give alle medarbejdere vished om, hvor de er placeret i den fremtidige organisation. Ved fremsendelsen af rapporten til byrådsmedlemmerne blev det ligeledes tilkendegivet, at man ville fremsende en byrådsindstilling om den fremtidige organisation i løbet af første kvartal Konsulentrapporten anbefalede en total adskillelse af bestiller- og udførerfunktionerne, hvilket indebærer en fysisk og organisatorisk adskillelse af de to funktioner. Det foreslås imidlertid, at der i første omgang sker en fysisk adskillelse af bestillerfunktionerne og udførerfunktionerne under én fælles direktør. Den fysiske adskillelse indebærer, at udførerorganisationen vil være placeret på de to store stationer samt administrationsbygningen på Bryggervej, mens der skal findes alternativt lejemål til bestillerorganisationen. Der arbejdes pt. på forskellige løsningsmuligheder. Denne organisationsform er valgt med baggrund i, at der i en overgangsperiode vil være en del omstilling og tilpasning til den fremtidige organisation. Der vil derfor være behov for løbende evaluering af processen og en stadig udveksling af erfaringer, som lettes af, at de to organisationer hører under samme ledelse. Der bør dog under alle omstændigheder inden en konkurrenceudsætttelse af Århus Sporveje ske en fuldstændig adskillelse af bestillerorganisationen og udførerorganisationen. Figur 1 viser den fremtidige organisering af Århus Sporveje. Det skal bemærkes, at der kan ske æn- 14 Nr. 2 Marts 2004

15 Tabel 1. Overordnet opgavefordeling Bestiller Rute- og køreplanlægning (busdrift, institutions-kørsel, arrangementskørsel, dublering og natbusser) Driftsovervågning og kvalitetskontrol Indtægtshåndtering P-kontrol Billetkontrol Handicapkørsel Servicebutik og publikumsrelateret kontakt Udvendig vedligeholdelse af bygninger m.m. Administration Personalebehov på ca. 90 stillinger Udfører Vognturs- og tjenesteplanlægning Chaufførdisponering- og back-up funktioner Vognudsættelse Radio- eller mobilkontakt til chauf fører i drift Beredskab Uddannelse og efteruddannelse af chauffører Vedligeholdelse og reparationer af vognparken Klargøring og rengøring af busser Indvendig vedligeholdelse af bygninger m.m. Administration Personalebehov på ca. 900 stillinger dringer af denne organisering som følge af Ad hoc udvalgets vurdering af kommunens styreform og opgavefordelingen mellem magistratsafdelingerne samt af den kommende kommunalreform. I den første af forandringsprocessens nævnte fire faser har Århus Sporveje gennemført et internt arbejde med at beskrive alle ydelser med henblik på at kunne vurdere, hvilke opgaver der skal varetages af den fremtidige bestillerorganisation, og hvilke der skal varetages af den fremtidige udførerorganisation. Herefter er der gennemført en vurdering af personalebehovet for løsning af de pågældende opgaver og det nuværende personale er blevet fordelt i de to organisationer. Processen med fordeling af opgaver og personale er blevet gennemført i tæt samarbejde med personalet, og der er taget hensyn til personalets ønsker og idéer. Nedenstående tabel viser et overordnet billede af, hvilke hovedopgaver en fremtidig bestillerorganisation skal tage sig af, og hvilke hovedopgaver en fremtidig udførerfunktion skal tage sig af. Århus Sporveje har længe planlagt at styrke planlægnings- og økonomifunktionerne, idet disse to områder gennem længere tid vurderes at have været underbemandet. I forbindelse med denne forandringsproces er planlægningsfunktionen i bestillerorganisationen og økonomifunktionen i udførerorganisationen derfor styrket ved 2 nyansættelser. Det vurderes at være nødvendigt for at imødekomme de strategiske og udviklingsmæssige behov, som den kollektive trafik står overfor. De to stillinger er finansieret indenfor Århus Sporvejes nuværende økonomiske midler. Generelt er forventningen ved indførelsen af intern kontraktstyring og dermed en opdeling af organisationer i bestiller- og udførerfunktioner, at der opstår et yderligere behov for ressourcer til administrative opgaver. Dette er en følge af, at der for det første kommer en øget fokus på beskrivelse og kontrol af de udførte ydelser. For det andet, at de administrative opgaver, man tidligere kunne varetage samlet for én organisation, nu skal varetages særskilt. Det er da også de erfaringer, man har høstet andre steder ved opdeling af organisationer efter bestiller- og udførerfunktioner. Under organisationsundersøgelsen og processen med opdelingen af henholdsvis bestillerfunktioner og udførerfunktioner er der identificeret en række konkrete udfordringer i forhold til ovenstående problemstilling. Behovet for ekstra ressourcer vedrører bl.a. ressourcer til kontraktarbejde, administration og økonomi i begge organisationer. Dette ville uden intern opgaverevision og opgaveomorganisering udløse et behov for ekstra personale på ca. 6 fuldtidsstillinger. Det forventes dog, at opgavevaretagelse kan organiseres mere effektivt, og at opgaverne således kan løses med det nuværende personaleantal. Denne rationalisering kunne umiddelbart gennemføres uden en opdeling af bestiller- og udførerfunktionerne. Det vurderes imidlertid, at man gennem kontraktstyring kan komme videre i arbejdet med at sikre, at Århus Sporveje er en effektiv og omkostningsbevidst virksomhed, idet man herved opnår en mere synlig sammenhæng mellem økonomi og serviceniveau. Et eksempel på ovenstående behov for ekstra ressourcer er, at den nuværende trafikcentral tager sig af både den kunderelaterede kontakt og den radiobaserede kontakt, der er mellem chauffører på den ene side og værksted og driftsovervågere på den anden side. Trafikcentralen er bemandet i hele driftsdøgnet, dvs. fra kl om morgenen til om natten og fredag/lørdag/ søndag fra til kl om natten. Opdelingen af Århus Sporveje i en bestillerorganisation og en udførerorganisation medfører, at trafikcentralen deles lige over, idet bestilleren fremover tager sig af den kunderelaterede kontakt, og udfører fremover tager sig af den daglige kontakt, som sikrer driften. Dette betyder hvis opgaverne ikke omorganiseres, at der nu skal være et døgnberedskab to steder i stedet for et sted, og dette udløser et ekstra behov for mandskab alene til at dække driftsdøgnet. Opgaverne kan imidlertid organiseres på en mere hensigtsmæssig måde, således at man på bestillersiden vil kunne integrere visse af trafikcentralens opgaver med opgaverne i servicebutikken og administrationen. På udførersiden kan opgavevaretagelsen for eksempel integreres med værkstedets opgavevaretagelse, idet der i forvejen på værkstedet er en døgnbemanding. Nr. 2 Marts

16 Hensigten er således, at opgaverne fremover grupperes og organiseres på en anden måde, således, at de samme opgaver, som løses af Århus Sporvejes medarbejdere, nu også kan løses af det samme antal medarbejdere i de to fremtidige organisationer. Opdelingen af Århus Sporveje i en bestiller- og en udførerorganisation ændrer ikke på relationerne i fht. byrådet, idet Århus Sporveje fortsat fra politisk side vil være målstyret ud fra det sæt opstillede mål og den økonomiske ramme, som er tildelt. Opdelingen vil således blive gennemført inden for de nuværende gældende målsætninger. Dette betyder også, at derikke ændres på det nuværende serviceniveau overfor borgerne i Århus. Opdelingen medfører imidlertid, at der skal udarbejdes særskilt budget og regnskab for de to fremtidige organisationer, og her vil det således også være nødvendigt at opstille særskilte målsætninger for de to organisationer. Der vil blive fremsendt indstilling herom på et senere tidspunkt i processen. Høring i Århus Sporvejes Medudvalg Indstillingen har været behandlet på Århus Sporvejes medudvalgsmøde torsdag den 19. februar Der er udarbejdet en udtalelse fra medarbejdersiden hos Århus Sporveje. Udtalelsen er vedlagt indstillingen. Af udtalelsen fremgår det bl.a., at medarbejderne med henvisning til en forventning om ringere service samt løn- og arbejdsforhold ikke kan støtte indstillingen. Man finder således, at det fremlagte forslag på kort sigt vil få betydning for medarbejdernes arbejdsforhold og på lang sigt vil give en dårligere og dyrere kollektiv trafik. Det skal hertil bemærkes, at det overordnede formål med forandringsprojektet er at sikre borgerne mest mulig kvalitet og service for pengene. Det er hensigten, at en omorganisering af opgaverne kan frigøre midler til at gennemføre en udvikling af den kollektive trafik til gavn for borgerne i Århus. Derudover skal det bemærkes, at opdelingen som nævnt tidligere vil blive gennemført inden for de nuværende gældende målsætninger, hvilket betyder, at der ikke ændres på detnuværende serviceniveau overfor borgerne i Århus. Dernæst at Århus Sporveje fortsat er en kommunal organisation underlagt Århus Kommunes personalepolitik, som derfor fortsat vil være gældende for både bestiller- og udførerorganisationen hos Århus Sporveje. 4. Økonomiske konsekvenser Århus Sporveje tildeles af byrådet en økonomisk ramme baseret på et nettotilskud. Dette ændres ikke, idet dette nettotilskud fremover skal tildeles bestillerorganisationen. Bestillerorganisationen har herefter et udgiftsbudget, som kan deles op i to: 1) udgiftsbudget, som vedrører interne udgifter i bestillerorganisationen og 2) udgiftsbudget, som vedrører kontraktbetalingen til udførerorganisationen. Bestillerorganisationen tildeles indtægtsrettighederne, dvs. at alle indtægterne fra busdriften tilfalder bestiller, som derfor vil have et indtægtsbudget svarende til disse indtægter. Nettotilskudet til Århus Sporvejer er uforandret. Processen med opdelingen af det nuværende budget i et budget for bestillerorganisationen og et budget for udførerorganisationen er påbegyndt men ikke tilendebragt. Dette forventes at være på plads i kommunens økonomisystem senest i oktober 2004, således at når den fysiske adskillelse sker pr. 1. januar 2005, er de to organisationer også adskilt i budgettet for Der vil i denne forandringsproces blive tale om tilpasningsomkostninger til eksempelvis flytning. Disse vil blive afholdt inden for Århus Sporvejes nuværende midler. Indstillingen har således ingen bevillingsmæssige konsekvenser ud over en stigning i personalenormeringen på 2 stillinger. 5. Konsekvenser i forhold til mål Organisationsforandringen hos Århus Sporveje vil blive gennemført uden serviceforringelser for borgerne, idet der arbejdes under de samme målsætninger som hidtil. Efter gennemførelsen af opdelingen, vil de nuværende målsætninger som nævnt tidligere blive revideret, og der vil blive fremsendt en byrådsindstilling med ændringsforslag. 6. Beslutningspunkter Det indstilles, at Århus Sporveje opdeles i en bestillerorganisation og en udførerorganisation 16 Nr. 2 Marts 2004

17 Mandagmorgen Offentlig sektor Udlicitering giver højere buspriser Markedskræfter. Svagere konkurrence på busmarkedet får kontraktpriserne til at stige i de kommende år Årsagen er ikke den stærke koncentration af busentreprenører, men at den oprindelige udliciterings feber har lagt sig De to største selskaber mener alligevel ikke, at den totale udlicitering har været en succes De savner samarbejde om at forbedre den kollektive trafik Udliciteringen af busdriften i Danmark vil i de kommende år føre til nye takstforhøjelser, hvis ikke det offentlige tilskud øges. Siden slutningen af 90 erne har kontraktpriserne med de private busentreprenører været stigende, og det vil slå igennem på trafikselskabernes budgetter, når de gamle aftaler på ny skal i udbud. Samtidig har antallet af busselskaber været stærkt faldende. To store udenlandske operatører, Arriva og Connex, sidder nu på næsten to tredjedele af det danske marked. I hovedstadsområdet, der har været frontløber for den totale udlicitering af busdriften, har de to selskaber på fem år øget deres markedsandel fra godt halvdelen til næsten 80 pct. af den samlede busdrift. I samme periode er kontraktpriserne steget med 15 pct. Både Arriva og Connex erkender, at konkurrencen nu er mindre hård end i årene umiddelbart før Men de påpeger, at prisniveauet dengang var urealistisk lavt og ikke engang dækkede deres omkostninger. Arrivas administrerende direktør, Johnny B. Hansen, vurderer, at priserne nu har fundet et mere rimeligt leje: Mit indtryk er, at konkurrencen på markedet stadig er ret rå. Det er i hvert fald karakteristisk, at de tre store selskaber, der opererer i det indre København, ejes af store udenlandske koncerner. Det kapitalberedskab og den langsigtethed, der skal til for at være i markedet, kan en lille operatør ganske enkelt ikke bære i så stort et byområde. Ifølge administrerende direktør i Connex, Hans Christian Baunsøe, var det den unfair konkurrence fra det senere krise- ramte statsejede Combus, der førte til de tabsgivende priser: Deres underskud blev jo dækket af staten. Indebar deres bud et dækningsbidrag på minus 15 pct., måtte vi andre komme med et bud, der gav et underskud på 17 eller 20 pct. på bundlinien. Siden Combus forsvandt, har markedet rettet sig. Dog ikke så meget som i de gode gamle dage, hvor man tjente pct. på en kontrakt. Der er stadig et par hundrede aktører på markedet, der kæmper indædt mod hinanden, og overskudsgraden på kontrakterne er ikke imponerende, men ligger mellem 2 og 5 pct. Den stærke konkurrence fremgår også af, at forskellen mellem tilbuddene fra de forskellige selskaber er meget små: Mellem 2 og 5 kr. ud af en bustimepris på omkring 450 kr. Både Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Amtsrådsforeningen er enig med de to store virksomheder i, at markedet stadig er præget af betydelig konkurrence, og at de sti gende priser er udtryk for en rimelig tilpasning. Til gengæld mener de to største operatører, at den nu værende form for udlicitering har overlevet sig selv. De efterlyser et tættere partnerskab med de offentlige myndigheder for at styrke samarbejdet om at trække flere kunder til. HURs udgifter stiger med 100 millioner Siden starten af 90 erne er stort set hele Danmarks kollektive bustrafik blevet udliciteret. Inden da blev opgaven enten udført af offentligt ejede selskaber (København) eller private vognmænd, der kørte på faste entreprenørkontakter (provinsen). Det blev første gang ændret med HT-loven, der foreskrev, at 45 pct. af bustrafikken i Hovedstadsområdet skulle udliciteres inden Samme år begyndte processen i det øvrige Danmark med oprettelsen af bl.a. Nordjyllands Trafikselskab. I dag er der kun enkelte områder, hvor der ikke er gennemført udbud. Det gælder f.eks. bybusserne i Århus og Odense. Ser man bort fra den forbitrede Ri-Buskonflikt i Esbjerg, der bl.a. satte fokus på chaufførernes løn- og arbejdsforhold i de nye selskaber, har der været tale om en gradvis og forholdsvis smertefri proces med bred politisk opbakning. Det har også været en proces, som af mange er blevet set som et skoleeksempel på, hvor store økonomiske gevinster udliciteringer kunne føre med sig. Og som fordi det var den første er blevet brugt som argument for at udvide bestræbelserne til andre områder af samfundet. At besparelserne er betydelige, kan der ikke herske tvivl om. Men med de seneste års prisstigninger bliver de økonomiske fordele ikke så voldsomme, som man tidligere har be regnet. I 1998 da kontraktpriserne var lavest, regnede det nu nedlagte Transportråd sig f.eks. frem til en besparelse på pct. De embedsmænd i Amtsrådsforeningen og HUR, der til daglig beskæftiger sig med udlicitering, er ikke i tvivl om, at der fortsat er tale om en besparelse. Men størrelsen er et åbent spørgsmål. Kontraktchef John Sørensen, HUR, mener ikke, at det kan opgøres præcist, mens chefkonsulent i Amtsrådsforeningen, Henrik Severin Hansen, anslår, at der for amternes Nr. 2 Marts

18 Først ned - så op Udvikling i vogntimepriser i Hovedstadsområdet siden Kr. pr. vogntime (2002-priser) Udbud Figur 1: HUR forventer, at det nuværende prisniveau vil holde. Men det kommer til at koste penge, når de billige kontrakter løber ud og skal erstattes. Kilde: HUR. De store bliver større Udviklingen i busentreprenørernes markedsandel, Pct. Ikke udbudt kørsel* 0 Jan. Apr. Apr. Apr. Jun. Sep. Maj Maj Jul. Jun. Maj Maj Dec Figur 2: De to største selskaber, Arriva og Connex, har øget deres markedsandel fra 50 til næsten 80 pct. Det hører dog med til billedet, at Arriva har haft kontrakt på den ikke udbudte kørsel. Note*: Kørtes af Arriva Danmark på kontrakt. Kilde: HUR Arriva Danmark Connex City-Trafik vedkommende er tale om en besparelse på 8-12 pct. Ser man på udviklingen i Hovedstadsområdet, gik udbudspriserne efter 1990 ned ad bakke, men vendte fra Se figur 1. Vurderingen i HUR er, at priserne nu har nået et stabilt niveau. Ganske vist faldt det i den seneste udbudsrunde i Men det skyldes først og fremmest, at den gav entreprenøren mulighed for bedre udnyttelse af busserne, og at forskellige kvalitetskrav blev sænket. Derfor skal man også være påpasselig med at sammenligne bustimepriserne over tid. Når HUR nødig vil give et bud på, hvad udliciteringen set med dagens øjne har betydet for prisniveauet, skyldes det først og fremmest, at det er meget vanskeligt at gøre op, hvad timeprisen var, før udliciteringen blev sat igang i Men antager man, at den første meget lille udbudsrunde i 1990 førte til kontraktpriser nogenlunde på niveau med, hvad HT selv producerede busdrift til, er der tale om en besparelse på pct. I samme periode er der sket en fuldstændig omkalfatring af busmarkedet. Hvor der før 1990 var ét stort offentlig ejet selskab og en række mindre vognmænd, er der i dag tre store selskaber, mens de små vognmænd stort set er forsvundet. En del af dem gemmer sig dog bag sammenslutningen City-Trafik, der er det tredjestørste selskab i Hovedstadsområdet. Det blev i 1999 delvist overtaget af det store franske selskab VIA Générale de Transport et d Industrie (GTI). De tre store selskaber sidder på 90 pct. af markedet. Se figur 2. Ifølge HURs John Sørensen var det især i de første år, at de mindre vognmænd trak sig ud af markedet: Der var i høj grad tale om enkeltmandsvirksomheder, som bl.a. valgte at træde ud, fordi de nærmede sig pensionsalderen, og fordi de første udbud rummede krav om, at den nye entreprenør skulle overtage den tidligeres busser og anlæg. Ligesom de to store selskaber vurderer John Sørensen, at man efter den hårde konkurrence med Combus er vendt tilbage til prisniveauet fra umiddelbart før det statsejede selskab gik ind på markedet i 1997: Det kan man vurdere som markedsprisen. Men det vil selvfølgelig komme til at koste HUR penge, når de billige kontrakter løber ud og skal erstattes. Merudgifterne er ifølge HUR beregnet til 100 millioner kr. Halvdelen er dækket ind af kommuner og amter i år, mens den anden halvdel venter til John Sørensen vurderer til gengæld ikke, at prisen vil stige yderligere på grund af den øgede markedskoncentration: Vi offentliggør ikke, hvem der er bydere i de forskellige udbudsrunder. Men jeg kan konstatere, at der i den kommen- de runde er kommet nye entreprenører til. At der er konkurrence, fremgår også af, at buddene ligger forholdsvis tæt. Det er set fra vores synspunkt en god udvikling, fordi det ikke frister de nuværende selskaber til at tro, at der er monopolagtige tilstande på området. Det hører dog også med til billedet af de stagnerende priser, at HUR er kommet entreprenørerne i møde ved at tillade en større andel brugte busser og gøre det muligt at byde med såkaldt busoverdragelse, så selskaberne ikke risikerer at stå med et større antal brugte busser efter den seksårige kontraktperiodes udløb. Konkurrencen er intakt I det øvrige Danmark er udviklingen tidsmæssigt forskudt i forhold til Hovedstadsområdet. Den er også uensartet fra amt til amt, idet de har grebet sagen an på vidt forskellige måder og i vidt forskelligt tempo. Det overordnede billede ligner dog Hovedstadsområdets til forveksling. Også i provinsen gav de første udbud i 1994 forholdsvis moderate besparelser i omegnen af de 10 pct. Den tendens forstærkedes i de følgende år med besparelser på henholdsvis 17 og 21 pct. og kulminerede, da konkurren cen med Combus var på sit højeste. I de seneste år er priserne imidlertid steget igen. Det er ikke ikke urimeligt i forhold til 18 Nr. 2 Marts 2004

19 Voldsom markedskoncentration Antal busentreprenører i hele landet, Antal busentreprenører Figur 3: Fra slutningen af 80'erne er antallet af busselskaber i Danmark faldet fra godt 400 til ca Kilde: Amtsrådsforeningen. selskabernes indtjening, vurderer Henrik Severin Hansen fra Amtsrådsforeningen. Han påpeger dog også, at prisstigningerne også skyldes den prisregulering, der er indbygget i kontrakterne, og som bl.a. afhænger af oliepriserne. F.eks. har takstudviklingen i provinsen fra 1998 til 2002 været 17,1 pct., mens pris- og lønudviklingen kun har været 10,7 pct.: Det betyder ikke, at vi har snydt på vægten. For vores kontrakter er i samme periode blevet reguleret med 17,9 pct., fordi vi i den periode løb ind i nogle gevaldige olieprisstigninger, siger han. Når det giver forskelligt udslag fra amt til amt, skyldes det naturligvis også, at de enkelte trafikselskaber og amter håndterer prisstigningerne på vidt forskellig måde: Der er mange knapper at dreje på. Man kan øge tilskuddet til trafikselskabet, man kan sætte taksterne i vejret, indskrænke antallet af køreplantimer eller slække på udbudskravene ved f.eks. at tillade busser, der har kørt i en kontraktperiode, at køre i den næste, siger han. Markedskoncentrationen i provinsen har dog været endnu mere markant end i Hovedstadsområdet. Det hænger sammen med, at bustrafikken før udliciteringen med få undtagelser blev varetaget af mindre private vognmænd på standardkontrakter. Hvor hele landet i slutningen af 80 erne havde omkring 400 sådanne vognmænd, er antallet af busselskaber nu faldet til ca Se figur 3. Ligesom i Hovedstadsområdet er det dog Arriva og Connex, der sidder på hovedparten af markedet. Ifølge deres egne opgørelser sidder de på henholdsvis 35 og 26 pct. af hele det danske busmarked. Amtsrådsforeningen ser ikke den store fare ved den nu værende koncentration: De sidst indgåede kontrakter tyder faktisk på, at de to store selskaber er ved at tabe terræn på bekostning af en række mellemstore selskaber. Men konkurrencebetingelserne i provinsen er også helt anderledes end i København, fordi trafikintensiteten og stordriftfordelene er langt mindre. Dertil kommer, at man naturligvis er meget opmærksom på konkurrencesituationen og derfor bestræber sig på at sammensætte udbudene i lidt mindre bidder, så de både er interessante for store og små. Vi kunne måske godt spare yderligere, hvis vi sammensatte udbudde ne, så det kun var interessante for de store. Men det ville vi formentlig sætte til, når der kun var store udbydere tilbage på markedet, siger Henrik Severin Hansen. Han er heller ikke bekymret for, at den konkurrencesitu ation er ved at blive sat over styr: De mest attraktive områ der i Danmark er Hovedstaden og Aalborg. Min vurdering er, at de andre store udenlandske selskaber fra tid til anden kaster et blik på de to områder for at se, om Danmark fort-sat skal overlades til Arriva og Connex, eller om markedet er blevet så interessant, at de gerne vil være med. Derfor vil der fortsat være en konkurrence, siger han. Den samme opfattelse har Arrivas direktør: I det øjeblik priserne i København bliver høje nok, vil dette marked også blive interessant for andre udenlandske operatører. Og så bliver konkurrencen skærpet igen. Skandinaviens største busselskab, Swebus, kører f.eks. rundt med busser lige på den anden side af vandet. De tager selvfølgelig København med, den dag de synes, at pengene er gode nok, siger Johnny B. Hansen. Selskaber: Priskonkurrence skaber ingen udvikling At markedet tilsyneladende fortsat fungerer, og at skatteborgerne stadig sparer penge, gør dog ikke udliciteringen af området til en ubetinget succes. Begge dominerende entreprenører mener i hvert fald, at det nuværende system er ved at have overlevet sig selv. På prisområdet ser både Arriva og Connex med tilfredshed på tendensen til at slække på kvalitetskravet: Et af de store økonomiske problemer har været, at man i hver enkelt udbudsrunde krævede nye busser. Vil man have priserne længere ned, skal man lade være med at stille krav om, Nr. 2 Marts

20 at alle holdestænger skal være gule, eller at der skal være et bestemt sædebetræk i bussen, men anvende materialet i dets levetid, siger Johnny B. Hansen. Hans konkurrent i Connex, Hans Christian Baunsøe, er enig: Det er sikkert godt, at kvaliteten af busserne er blevet forbedret. Men på mange måder har det økonomisk set også været hul i hovedet. Trafikselskaberne har jo gravet deres egen grav ved at stille flere og stærkere krav til, hvad de skal have kørende ude i byen. Den klassiske situation har jo været, at fik man fornyet sin kontrakt, så kunne den bus, som man havde kørt med i de sidste fem år, ikke bruges igen, fordi trafikselskabet stillede krav om en helt anden type. Det er f.eks. håbløst, at vi skal have dobbeltdækkerbusser i København. De kan kun bruges på de ruter, hvor der ikke er broer, og så bliver kontrakterne dyrere end nødven digt, fordi det selvfølgelig hæmmer busselskabernes muligheder for fleksibilitet. Det alvorligste kritikpunkt fra selskaberne er imidlertid, at den enøjede fokusering på prisen har forringet muligheder for en bedre fungerende kollektiv trafik. Hans Christian Baunsøe sammenligner det med udliciteringen af rengøringsområdet: Man er gået efter laveste pris og har derfor fået et kvalitetsniveau, der lægger op til problemer fra starten. Der er nu brug for en større grad af partnerskab. Trafikselskaberne bør i højere grad samarbejde med branchen for at finde ud af, hvordan man skaber den bedst mulige kollektive trafik. Johnny Hansen er på samme linie: Den nuværende priskonkurrence skaber ingen udvikling. I øjeblikket har du har en offentlig myndighed, som definerer alt i detaljen, som ikke er i forbindelse med, hvordan branchen udvikler sig, som ikke har direkte relationer med kunderne, og som ikke tænker specielt kommercielt. Det gør, at man bliver låst. Den model er årsagen til, at den nuværende diskussion om frafaldet af passagerer er endt i en ond cirkel. Tilsyneladende er der kun to muligheder: Enten skærer man ned på busdriften, eller også sætter man taksterne op. Vi andre ville spekulere i helt andre retninger: Hvordan får vi fyldt bussen op? Hvordan skal vi arbejde med taksterne for ikke at få for mange tomme sæder? I øjeblikket skal selskaberne bare gøre, hvad der bliver sagt. Det er jo grundlæggende grotesk, at vi kører på en fast timepris, uanset hvor mange passage rer vi har med. Dermed dræber man jo ethvert initiativ. Af samme grund afviser Connex direktør at betegne udliciteringen som en succeshistorie: Det nuværende system er ren og skær afregning pr. times kørsel uden smålig skelen til, hvordan vi får flere passagerer ind i vores busser. I dag præmieres vi i realiteten for at have færrest muligt passagerer i busserne. For jo færre passagerer vi har, jo mindre slitage, vedligeholdelse og brændstofsforbrug er der på vores busser, siger han. Poul Albret Referencer: - Transportrådet: Udlicitering af bustrafik, december Konkurrencestyrelsen: Koncentrationsog konkurrenceforholdene på busmarkedet, april Hovedstadens Udviklingsråd: Budget 2003 og Busstrejke i Nordjylland 50 buschauffører strejker mod horrible arbejdstider Af : redaktionen. Læst i Dagbladet Arbejderen, lørdag 6. marts Det her drejer sig ikke om penge, det drejer sig i sidste ende om vores liv, siger Kjeld Larsen, som er formand for de omkring 50 buschauffører, som i går nedlagde arbejdet i Aalborg. Chaufførerne som kører under Nordjyllands Trafikselskab, arbejder for Connex. Omkring 20 ruter blev berørt. De strejkende buschauffører ville udtrykke deres store utilfredshed med de nye vagtplaner, som de er blevet præsenteret for. Planer som medfører, at de to eller tre gange om ugen skal have delevagter. Det betyder, at vi møder kl. 5 om morgenen og arbejder til kl. 9 eller 10. Derefter har vi fri indtil kl. 13 eller 14, hvor vi igen skal møde og arbejde frem til kl. 18 eller 19.30, forklarer Kjeld Larsen til Dagbladet Arbejderen. I forvejen har buschaufførerne et elendigt arbejdsmiljø. Mange af mine kolleger døjer med forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme på grund af en stresset arbejdsdag. Dertil kommer at vi hverken kan have et normalt familieliv eller fritidsinteresser med den slags arbejdstider. Årsagen til de skæve arbejdstider skal først og fremmest søges i, at Aalborg Kommune har indført metrobusser. Det vil sige, at der skal køre mange busser i myldretiden og ind imellem færre. Vi kan ikke klare den slags arbejdstider, derfor strejker vi i dag. Men vi genoptager arbejdet i weekenden og håber på en forhandling på mandag, siger Kjeld Larsen. Buschaufførerne får et tillæg på 58 kroner om dagen for en delevagt. 20 Nr. 2 Marts 2004

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje - Bryggervej Risskov

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje - Bryggervej Risskov ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje - Bryggervej 35-8240 Risskov INDSTILLING Til Århus Byråd Den 25. februar 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89402335 Jour. nr.: Ref.: DLN Organisationsforandring

Læs mere

Denne proces befinder sig i overensstemmelse med planen i Fase 3, idet der forventes etableret kontraktstyring med start 1. januar 2006.

Denne proces befinder sig i overensstemmelse med planen i Fase 3, idet der forventes etableret kontraktstyring med start 1. januar 2006. Tillæg 1 Tillægget indeholder Kap 7 i det oprindelige aftaleudkast og er suppleret med en række driftsmæssige forudsætninger mv., som er væsentlige forudsætninger for aftalen. Disse driftsmæssige forudsætninger

Læs mere

0 Tolerance september Tolerance

0 Tolerance september Tolerance 0 Tolerance september. 01.09 Ung mand spytter på chaufføren da denne holder ved Harald Jensens Plads. Han vil gerne have mulighed for at komme hjem og blive vasket. Chaufføren er meget vred over episoden,

Læs mere

Til Byrådet via Magistraten. Århus Kommune. Den 29. november 2006. Tillægsbevilling som følge af forventet regnskab for 2006 for Århus

Til Byrådet via Magistraten. Århus Kommune. Den 29. november 2006. Tillægsbevilling som følge af forventet regnskab for 2006 for Århus Til Byrådet via Magistraten Den 29. november 2006 Århus Kommune Teknik og Miljø Tillægsbevilling som følge af forventet regnskab for 2006 for Århus Sporveje 1. Resume Den ustabile driftssituation i den

Læs mere

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 229 / 12.7.2007

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 229 / 12.7.2007 Aktionsgruppens Mailservice Nr. 229 / 12.7.2007 Indhold 1. Reaktion på et interview i JPÅrhus.. Reaktion på et interview i JPÅrhus. Direktør Høyer havde en hurtig reaktion på interviewet i JPÅrhus, som

Læs mere

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem?

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? 1 Vandrørene hvor meget ved vi? Hvor mange af jer er privat ansatte? Hvor mange af jer ved hvornår jeres nuværende virksomheds

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Offentligt/privat. Hvem styrer busdriften?

Offentligt/privat. Hvem styrer busdriften? Offentligt/privat F O A F A G O G A R B E J D E Hvem styrer busdriften? FOTO: JØRGEN HANSEN Kollektiv trafik er ikke en privatsag Vi er bekymrede for den kollektive trafik. Vi synes, at der bør bestå et

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 234 /

Aktionsgruppens Mailservice Nr. 234 / Aktionsgruppens Mailservice Nr. 234 / 4.8.2007 Indhold 1. Nyheder. Nyheder. From: Villy Fink Isaksen To: Bendt Bendtsen ; 'Torben Høyer' Cc: 'Jan Nonbo' ; '(SR) Jean Philip Ricard' ; Torben Lund ; Alex

Læs mere

Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg. Att: Koncernøkonomi. Vedrørende Region Midtjyllands udbudsstrategi.

Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg. Att: Koncernøkonomi. Vedrørende Region Midtjyllands udbudsstrategi. Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Att: Koncernøkonomi Den 31. januar 2011 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0803-0175 Vedrørende Region Midtjyllands udbudsstrategi Region Midtjylland har sendt

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Naturforvaltningen. Skovvangsvej Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Naturforvaltningen. Skovvangsvej Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Naturforvaltningen. Skovvangsvej 97. 8000 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten J.nr.8. juni 2004 Ref.:TB/HG Tlf.nr.89402750/89402756 Udbud af Naturforvaltningens

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005.

Notat. Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Til: Magistraten. Den 7. oktober 2005. Notat Til: Magistraten Den 7. oktober 2005 Vurdering af udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Århus Kommune IT- og Organisationsafdelinge Borgmesterens Afdeling Resume

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Nye partnerskabsinitiativer i Borgmesterens Afdeling

Nye partnerskabsinitiativer i Borgmesterens Afdeling ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 25. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 2125 Jour. nr.: Ref.: LDP Nye partnerskabsinitiativer

Læs mere

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 30. august 2006 Indførelse af digitale lønsedler for administrative medarbejdere i Århus Kommune Århus Kommune Personaleafdelingen

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje Trafikselskabet - Skovvangsvej 97-8200 Århus N

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje Trafikselskabet - Skovvangsvej 97-8200 Århus N ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje Trafikselskabet - Skovvangsvej 97-8200 Århus N INDSTILLING Til Århus Byråd Den 3. juni 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1002 Jour. nr.: TRK/2005/00502-009

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 14. december 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2280 Jour. nr.: MO/2004/01289

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Indstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 6. marts 2013 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet 1. Resume Midttrafik har endnu ikke truffet beslutning om eventuel tilslutning til

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Information til chauffører og salgssteder

Information til chauffører og salgssteder I dette nummer: Nyt Turkort erstatter institutionskort og museumsbilletter Fejlbillet/Fejlstemplingsbillet på Scanpoint billetudstyr Kvalitetskontrol i busserne HyperCard giver ret til billet til børnepris

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2300 Jour. nr.: M0/2002/00901 Ref.:

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 26. oktober 2007 kl. 13:00 Regionshuset, mødelokale F9, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 26. oktober 2007 kl. 13:00 Regionshuset, mødelokale F9, Skottenborg 26, 8800 Viborg Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 26. oktober 2007 kl. 13:00 Regionshuset, mødelokale F9, Skottenborg 26, 8800 Viborg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Udbud af buskørsel i

Læs mere

Indstilling. Finansiering af høje dieselpriser for den kollektive trafik. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø

Indstilling. Finansiering af høje dieselpriser for den kollektive trafik. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. april 2006 Århus Kommune Århus Sporveje Teknik og Miljø Finansiering af høje dieselpriser for den kollektive trafik 1. Resume Over en

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forslag 91. Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Mere konkurrenceudsættelse i Aarhus Kommune

Forslag 91. Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Mere konkurrenceudsættelse i Aarhus Kommune Udtalelse Forslag 91. Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Mere konkurrenceudsættelse i Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Anden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde

Anden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde Anden fælles akademidag WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde Indhold i workshoppen Inddragelse og involvering oplæg Afprøvning af dialogmetoder

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Pas på den kollektive trafik. Det er nu du skal have klar besked om den kollektive trafik af dine politikere.

Pas på den kollektive trafik. Det er nu du skal have klar besked om den kollektive trafik af dine politikere. Pas på den kollektive trafik Det er nu du skal have klar besked om den kollektive trafik af dine politikere. Kollektiv trafik er ikke nogen privatsag Et velfungerende kollektivt trafiksystem er væsentligt

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice

Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 14 Offentligt Talepapir til åbent samråd i TRU den 7. oktober 2010 vedr. DSB s kundeservice Spørgsmål AJ: Er ministeren enig i, at DSB s dårlige serviceniveau

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde.

Som det ses herover er der forsat nogle kollegaer der køre overarbejde. Aktionsgruppens Mailservice nr. 84 Indhold 1. Meddelelse fra redaktøren 2. Skriver du et læserbrev eller har lyst til det 3. Tal 4. Overarbejde 5. Støtte kronerne skal fordeles 6. Må vi få kammertonen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig

Læs mere

NYHEDSBREV. strat EGIplan KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013. Status for rejsekortet. Læs den nye strategiplan på Midttrafik.

NYHEDSBREV. strat EGIplan KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013. Status for rejsekortet. Læs den nye strategiplan på Midttrafik. NYHEDSBREV KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013 Status for rejsekortet 2 Læs den nye strategiplan på Midttrafik.dk 2 Årsberetningern 2012 er på gaden Fly High II starter nye hold til september 2 Ungdomskort

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Forslag til organisationsplan for et trafikselskab

Forslag til organisationsplan for et trafikselskab Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at: Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 6. april 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6640 Jour. nr.: 2005/00069-001 Ref.: Henning

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285 Aktionsgruppens mailservice nr. 72 Indhold 1. Støtte. 2. En opfordring til pressen. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Nyhedskilder. 5. Arbejdsgrupper.(en gentagelse fra i går med rettet tekst, vi mangler

Læs mere

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening.

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening. Kerteminde den 15.08.2016 Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening. Der var ikke nogen dagsorden, men aftenen forløb

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Bilag 4. Århus Kommune. Høringsnotat

Bilag 4. Århus Kommune. Høringsnotat Bilag 4 Kommentarer til de modtagne høringssvar Der er modtaget 56 høringssvar til indstillingen Styrket økonomistyring på socialområdet fra Region Midtjylland, en række kommunale råd, interesseorganisationer

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik. Dagsorden

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik. Dagsorden Dato: 4. juni 2015 Initialer: ug Bestyrelsesmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Tirsdag, den 9. juni 2015 kl. 09.00 10.30 Sted: Hotel Ibis Milano Centro, Milano Medlemmer: Jesper Frost Rasmussen Jørgen Bruun

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentanterne Århus Sporveje, Busselskabet Bryggervej 35, 8240 Risskov. Sikkerhedsrepræsentanternes Årsberetning 2008

Sikkerhedsrepræsentanterne Århus Sporveje, Busselskabet Bryggervej 35, 8240 Risskov. Sikkerhedsrepræsentanternes Årsberetning 2008 Sikkerhedsrepræsentanterne Århus Sporveje, Busselskabet Bryggervej 35, 8240 Risskov Sikkerhedsrepræsentanternes Årsberetning 2008 Indledning Årets sikkerhedsarbejde har haft igen i år et stort omfang.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Indstilling. Budgetanalyse vedr. kollektiv bustrafik i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Budgetanalyse vedr. kollektiv bustrafik i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. juni 2009 Økonomiområdet Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume I budgetforliget vedr. 2009 indgik, at der skulle udarbejdes en analyse

Læs mere

Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Samrådsspørgsmål

Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Samrådsspørgsmål Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på samrådsspørgsmål 77 Offentligt Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup Samrådsspørgsmål K,L og M Samrådsspørgsmål

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af

Læs mere

Hvem styrer busdriften?

Hvem styrer busdriften? HL_Hvem styrer busdriften_4 20/10/05 10:26 Side 12 Offentligt/privat Kollektiv trafik er ikke nogen privat sag Det kommunale landkort vil ændre sig i de kommende år. Og dermed er den offentlige service

Læs mere