1: CJ jan Køretøj under 25 år. Køretøj mellem år. Køretøj ældre end 35 år. Køretøj før VÆGT-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1: CJ jan. 2009 Køretøj under 25 år. Køretøj mellem 25-35 år. Køretøj ældre end 35 år. Køretøj før 1951. VÆGT-"

Transkript

1 1: CJ jan Køretøj under 25 år. Køretøj mellem år. Køretøj ældre end 35 år. Køretøj før VÆGT- 100 % sats. 25 % sats. Indført i % sats. AFGIFT Fra betales grøn ejerafgift i stedet for Reguleres automatisk når REGISTRE- RINGSAFGIFT (se skatter & afgifter på biler) REGISTRERING FORSIKRING (ansvar+kasko) TOLD vægtafgift, for køretøjer reg. 1.gang efter denne dato. 100 % sats (vurderes). Afgiftspligtig værdi forhøjes med 610 kr., hvis ikke miljøregler fra 1990 er opfyldt (ikke motorcykler). Afgiftsgrundlaget kan aldrig overstige køretøjets nypris (uden afgift). Registreringsafgift ca. 2/3 af handelspris. Normal registrering. Godkendelse fra syn skal være 1 år for accept ved registrering. Normal præmie. Lave præmier for klassiske biler ( ). GF, Alm.Brand, Nordisk Veteran. køretøjet bliver 35 år. 40 % sats af den oprindelige afgiftspligtige værdi (brugsværdi). Køretøjet vurderes. Gælder kun for originale veterankøretøjer (ikke for ombyggede).. Afgiftsgrundlaget kan aldrig overstige køretøjets nypris (uden afgift). Køretøjer ældre end 35 år kan registreres til veterankørsel. Må kun benyttes til lejlighedsvis kørsel. Meget lave præmier for veteraner (før 1962). GF, Alm.Brand, Nordisk Veteran. Meget lave præmier for veteraner. GF, Alm.Brand og Nordisk Veteran. Købt i EU-land = 0% told. Købt i andet land = 10% told, når køretøjet er yngre end 30 år. 0% told, når det originale køretøj er over 30 år, og et samlerobjekt af historisk interesse. Tilsvarende gælder for køretøjer før 1950 samt de, der beviseligt er anvendt ved historiske begivenheder og andre køretøjer bygget udelukkende til motorløb og opnået betydelige resultater herfra. Medbragt til Danmark som flyttegods = 0% told, hvis køretøjet er 6 mdr. eller mere, og du har boet i udlandet i mere end 1 år. Må ikke sælges det første år efter hjemkomst. MOMS Købt i EU-land = 0% moms, hvis køretøjet har kørt mere end 6000 km og er mere end 6 mdr. gammelt. Købt i andet land = 5% for samlerobjekter over 30 år og køretøjer fra før % moms, når køretøjet er under 30 år gammelt. Medbragt til Danmark som flyttegods = 0% moms (se told) LØSE PRØVEPLADER. Ansvarsforsikret (selvklæbende udgave fra 1995) FASTE PRØVEPLADER DANSKE GRÆNSE- PLADER NORDISKE GRÆNSE- PLADER ØNSKE- PLADER SORTE, Runde HVIDE & GULE PLADER med 1 bogstav SORTE, Runde HVIDE & GULE PLADER med 2 bogstaver PERIODISK SYN (pr ) ikke motorcykel Kan lejes af enhver på motorkontoret til kørsel til syn, prøvekørsel, med salg for øje og lignende i Danmark. Må ikke benyttes i udlandet ligesom udenlandske prøveplader ikke må benyttes i Danmark. Må ikke benyttes på i forvejen registrerede køretøjer. Kan i 1968 lejes til lejlighedsvis kørsel af teknisk historiske grunde til synet/godkendt veterankøretøj fra før årgang I 1979 gældende for veteraner før I 1989 til veteraner før I 1997 til veteraner før Fra 2005 endelig til kun 35 år gamle køretøjer. Må kun benyttes af de firmaer, der har erhvervet prøveplader til syn, prøvekørsel, demonstration og lign.. Må benyttes i Danmark og Skandinavien. Ingen privat anvendelse til veteranløb og lignende arrangementer. Må ikke benyttes på køretøjer, der er registreret eller hvor pladerne er fjernet af politiet. Benyttes til nye og brugte køretøjer købt i Danmark uden registreringsafgift, der snarest skal ud af landet inden 21 dage. Kan benyttes (efter ansøgning) i udlandet i op til 1år. Midlertidig registreringsattest udstedes med udløbsdato. Kan anvendes af udlandsdanskere, der tager bopæl i udlandet i op til 1 år, og tillige af udlændinge, der tager midlertidigt ophold i Danmark indenfor 1 år. Kan anvendes af udlandsdanskere til feriekørsel i Danmark. Udleveres til udenlandske køretøjer, der mister egne nummerplader eller har en fremmedsproget ulæselig original nummerplade. Kan kun registreres midlertidigt og kun til kørsel i Danmark & Skandinavien. Kan fra 1991 fås til private biler/mc. Bogstaver/tal skal være mindst 2/maks.7. I anvendelsesperioden på op til 8 år følger ønskeplader ejer og ikke køretøj. Skal ikke afleveres ved afmelding, men overføres til andet køretøj. Kan beholdes på køretøj før Kan beholdes på køretøj Nej ved ejerskift. ved ejerskift. (De forsvinder i 1958). Historiske nummerplader kan Historiske nummerplader fås til køretøj reg. før 1-4- kan fås til køretøjet Plader følger køretøj. Plader følger køretøj. Kan beholdes på køretøjet (før 1976) ved ejerskift. Kan ikke genanskaffes. (Hvide reflekterende plader indføres i 1976). Hvert andet år for personbil over 4 år. Se side 24. Kan beholdes på køretøjet ( ) ved ejerskift. Kan ikke genanskaffes ved tab eller tyveri. Hvert andet år for personbil. Se side 24. Kan beholdes på køretøjet ved ejerskift (før 1958). Kan ikke genanskaffes ved tab eller tyveri. Kan beholdes på køretøjet ved ejerskift. Kan ikke genanskaffes ved tab eller tyveri. Køretøjer over 35 år, der er registreret til veterankørsel. Periodisk synes hvert 8.år, 1.gang 40 år efter 1.reg. dato. Se side 24.

2 2: CJ nov Køretøj under 25 år. Køretøj mellem år. Køretøj ældre end 35 år. Køretøj før IDENTIFIKA- TION Fabrikantens navn skal forefindes. Type-/stelnummer skal være indpræget. Fra 1989 (og 30 år frem) som 17- Før 1956 er der ingen krav om indpræget type- /stelnummer. Genindprægning kan tillades med offentlig REGISTRE- RINGSSYN LYGTER TIL BELYSNING cifret VIN-nummer. kontrol. Plade eller indgravering et krav fra Udenlandske importerede, forsvarets og redningsberedskabets køretøjer skal altid synes inden registrering. 2. Ikke registrerede køretøjer synes, hvis de har været afmeldt i mere end 1 år. 3. Ikke registrerede køretøjer (afmeldt i mindre end 1 år), der er underkastet periodisk syn, skal synes når det er: Personbil reg. 1.g. for mere end 4 år siden og sidst synet for mere end 2 år siden. Veteranbil reg. 1.g. for mere end 40 år siden og sidst synet for mere end 8 år siden. 4. Ikke registrerede køretøjer (afmeldt i mindre end 1år), der ikke er underkastet periodisk syn, skal synes når de er: Reg. 1.g. mellem 5-10 år siden og synet for mere end 2 år siden. Reg. 1.g. for mere end 10 år siden og synet for mere end 1 år siden. Nægtet godkendelse ved syn (d.v.s. uden mulighed for omstilling efter syn). Mangler konstateret ved 77-syn, der ville danne grundlag for indkaldelse til syn. Afmelding skyldes at nummerplader er inddraget grundet mangler. 5. Registrerede køretøjer (ved ejerskift), der er underkastet periodisk syn, skal synes når det er: Personbil reg. 1.g. for mere end 4 år siden og sidst synet for mere end 2 år siden. Veteranbil reg. 1.g. for mere end 40 år siden og sidst synet for mere end 8 år siden. 6. Registrerede køretøjer (ved ejerskift), der ikke er underkastet periodisk syn, skal synes når de er: Reg. 1.g. mellem 5-10 år siden og synet for mere end 2 år siden. Reg. 1.g. for mere end 10 år siden og sidst synet for mere end 1 år siden. 7. Ændret art, anvendelse, indretning, udstyr, særlig transport og sammenkobling kræver stort set altid syn NB: Ejerskift skal anmeldes til registrering inden 3 uger, hvis ikke køretøjet afmeldes i stedet. 8. Frivilligt syn af registreret køretøj: Kan foretages til enhver tid. 1. Symmetriske forlygter: 2 lygter med ufarvet glas, der skal belyse vejbanen 15 alen frem (1903). 2 sidelygter, hvor højre lygte har ufarvet glas og venstre også har en grøn streg. Skal belyse vejen 12 meter frem (1913). 2 lygter med samme lysstyrke og ufarvet glas, der skal belyse vejen 12 meter frem (1918). I 1926 bestemmes det i vejledning om eftersyn af køretøjer, at der kan bruges gaslygter, petroleumslygter eller elektriske forlygter med ufarvet glas og en belysningsevne på 12 meter frem. Lyset må ikke være blændende, hvorved lygterne skal drejes let nedad. Nærlys og fjernlys defineres endnu ikke. Petroleumslygter var ikke tilladt på motorcykler i I praksis var alle nye køretøjer i 1926 forsynet med elektriske lygter. I 1932 tillades gule lygter. 2. I Udstyrsbekg er nærlys (kort lys) og fjernlys (langt lys) defineret. Alle køretøjer skal som minimum opfylde 1955-reglerne, hvis de ikke har fået dispensation. I 1970 kommer et fyldigt sæt regler for al belysning. Reglerne gælder indtil den ny F-lov i 1976, hvor Detailforskrifterne udkommer første gang. 3. Symmetrisk nærlys: Biler før 1977 kan godkendes med symmetrisk nærlys. Skal belyse vejen min. 30 m frem og ikke være blændende (skal falde mindst 1 cm/m). Biler fra før 1974 kan godkendes med sealed-beam (højre dip) lygter. Sealed-beam lygter kan være symmetriske eller asymmetriske, men er ikke E-godkendt. Symmetrisk nærlys skal ikke være E-godkendt. Før 1971 skal der være mindst 2 nærlys, men efter 1971 må der kun være 2. Før 1971 er det tilladt at bruge en venstremonteret fjernlyslygte sammen med det symmetriske nærlys. Lygten skal være drejet 3 cm/m til højre og ikke lyse over vandret. Efter 1971 hvor H-4 halogenpæren kom frem var behovet ikke mere tilstede. Køretøjer fra før 1951 skal ikke nødvendigvis bruge nærlys om dagen. 4. Asymmetrisk nærlys: Fra 1977 skal nærlyset være asymmetrisk og dermed også E-mærket (konvention af 1958). Pæren kan være Bi-lux eller H-4 type. Asymmetrisk nærlys skal være indrettet til højrekørsel. Lyset skal stadig belyse vejen min. 30 m frem og falde mindst 1 cm/m. Asymmetrisk nærlys må ikke følge forhjulenes drejende bevægelser, men må gerne være tændt sammen med fjernlyset. Nærlys er glasmærket C. Halogenlygter er glasmærket H. 5. Fjernlys: Biler skal have et lige antal fjernlys, men efter 1977 må der højst være 4 som skal kunne belyse vejen 100 m frem. I 1903 er belysningskravet 15 alen, i meter og i meter frem. Fra 1971 er lysstyrkekravet cd fra hver lygte. Fra 1977 må den maksimale lysstyrke fra 4 fjernlys højst være cd. Dette krav kontrolleres ved at multiplicere referencetal, der er støbt ind i glasset til højre for E- mærkningen, med Når fjernlysglas er mærket med 20, bliver begge lygters samlede lysstyrke: 20x2x3000 = cd. Fjernlys er glasmærket med R. 6. Tågeforlygter: Biler må kun være forsynet med 2 tågeforlygter i hvid eller gul farve. Må kun anvendes i tåget og usigtbart vejr og skal opfylde nærlyskrav, hvis de benyttes i stedet for nærlys. Må ikke være monteret højere end nærlyset. Før 1971 ingen placeringskrav. Må gerne være tændt sammen med andet lys, men skal kunne slukkes uafhængigt. Tågelygter er glasmærket B og har lodret riflet glas, som spreder lyset.

3 3: CJ nov Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 STYRTHJELM Ikke påbudt i optog af til motorcykel og knallert. Påbudt til både motorcykel og knallert fra Hjelmen skal være DIS-godkendt, SIS-godkendt eller Exx-mærket. teknisk historisk art med lav hastighed. TYVERISIKRING MOTOR LUFTFORURE- NING tomgangsmåling af kuliltegrænser. Bil skal være forsynet med tyverisikring, der opfylder EU-krav. Fra 1998 skal startspærre være monteret. Før 1977 skal bil, der reg. 1.g her i landet som brugt være tyverisikret som fra ny. Før 1972 ingen EU-krav, men original tyverisikring må ikke fjernes og skal være virksom. Med katalysator (4-takt): Efter 2002: 0,3% : 0,5 % Uden katalysator: : 3,5 % : 4,5 % : 5,5 %. Gælder ikke < 800 cm³ eller < 30 HK. Importerede biler skal efter 1984 have 4-takt motor. Før 1984: Bil må ikke være forsynet med anordning, der reducerer udstødningens CO-indhold, hvis mængden af andre skadelige stoffer i udstødningen derved forøges. Uoriginal fastmonteret tyverisikring kan godkendes, hvis den ikke svækker originale dele. Før 1927 skulle føreren drage omsorg for, at bilen ikke kunne sættes i gang af andre. Uden katalysator: Før 1971: 7 %. Såfremt det kan dokumenteres, at et fabriksfremstillet køretøj er af en sådan type, eller at karburatorsystemet er af en sådan art, at en konstateret for høj kulilteværdi (CO) ikke kan reduceres uden risiko for driftsforstyrrelser, godkendes køretøjet med den lavest opnåelige kulilteværdi. FØRSTEHJÆLP I 2006 er det præciseret, at nye kørekortansøgere skal have et færdselsrelateret Førstehjælpskursus for at erhverve kørekort. STYREAPPARAT Skal virke let, sikkert og hurtigt. Før 1955 kun sikkert og let. Før 1913 skal det være let at behandle. Skal være selvoprettende eller indifferent. Før 1955 skal det være pålideligt og stabilt/indifferent. Kræfter på forhjulene må ikke fremtvinge flagring. Før 1932 skal det have en vis grad af selvspærring. Skal være entydigt. Før 1955 så vidt muligt entydigt. Før 1932 skal forhjulene kunne drejes tilstrækkeligt meget til begge sider uden klemninger. Rattet skal være nemt at betjene, og dets bevægelsesretning skal svare til den tilsigtede retningsændring af forhjulene. Ratknop kan ikke godkendes. Styretøjsdele, der ikke er beskyttet af faste dele, skal være anbragt min. 15 cm over jorden. Styrearme må ikke passere dødpunktstilling. Ingen dele må berøre hinanden eller bilens faste dele. Styrehuset skal være solidt fastgjort. Alle dele skal være forsvarligt sikret. Styretøj skal kunne modstå påvirkninger, der opstår under normal kørsel. Vægt på styrende hjul skal være min. 20% ved tilladt totalvægt. Før %. Før %. Før 1926 ingen krav. Ratslør grundet slid må ikke være væsentligt. Før 1955 er ratslør over 30 grader ikke tilladt. Ratslør må ikke forekomme i tandstangsstyretøj. Før 1932 kan tandstangsstyretøj ikke godkendes medmindre det tidligere er godkendt. Skal bestå af mekaniske forbindelser mellem rat og hjul. Før 1932 kan udveksling større end 1:2 ikke godkendes. Styrende hjul må ikke være baghjul alene. Før 1985 må styrende hjul ikke være baghjul. Før 1977 skal de styrende hjul være forhjulene. Skal være kollisionssikret (undtagen bil med foranliggende styring) og følge EU-regler. Gælder ikke for bil, der som brugt er reg. 1.g her i landet inden Før 1976 ingen EU-krav. Deraf følger at bl.a. rat kan udskiftes. SKROTNING af KØRETØJER STØJ Direktiv fra EU om udrangerede (uregistrerede) køretøjer: Stoffer og genstande som indehaver skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med skal destrueres på korrekt vis (End of life vehichel directiv). Uregistrerede veterankøretøjer og samlerobjekter over 35 år er ikke omfattet af EU-direktivet, og kun hvis skrotbunken opbevares på en miljømæssig forsvarlig måde. Udstødningssystemet skal være indrettet således, at gasserne ikke kan trænge ind i kabinen og det skal være tæt. Rørforbindelser må ikke være ført gennem kabinen. Udmunding må ikke være ført ud til højre. Grundet brandfare skal rør og lign. være placeret min. 5 cm fra brændbart materiale. Bil skal være indrettet således, at den ikke afgiver unødig støj. Støj bestemmes ved kørselsmåling (I) eller 7m-standmåling (II). Støjniveauet målt i db(a) må ikke for alm. bil efter målemetode I overstige: 74 db. Før db. Før db. Før db. Efter 7m-standmåling (II)må støjniveauet ikke overstige: Før db. Før 1969 ingen fast grænse, men støjniveauet må ikke være væsentligt højere end i original udførelse. Motorcykler havde samme regler før 1969.

4 4: CJ nov Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 Før 1920 var basisbenzin blyfri. Oktantallet var ca. 50. I dec.1921 blev den første blyforbindelse tilsat benzin på en BENZIN tændingsbankende motor i USA. Tændingsbanken ophørte straks. I 1923 kunne blybenzin købes i USA. I 1928 Gennem tiderne. kunne blybenzin købes i UK. I 1930 var oktantallet i Danmark ca. 60. Under 2.v.krig indholdet af blyforbindelser ca. 1 gr./liter. Spitfire s Merlin (Rolls-Royce) V12- motor krævede oktan 100. Indtil midten 40èrne var tysk benzin uden tilsætning af bly, men var i stedet blandinger af 60/40% benzin/benzol eller 85/15% benzin/alkohol. I 1939 Blyfri havde dansk benzin oktan Under 2.v.krig var der ikke blyforbindelser i dansk benzin. Ved tilsætning af blyforbindelser blev oktantallet senere hævet til 75. I 1954 fastsatte en anden målemetode oktantallet til I begyndelsen af 50èrne blev benzinen farvet rød. Afgiftsfri blå benzin til landbruget indførtes i 1949 og farvet blå Blyholdig i Superbenzin blev opfundet omkring Hvem husker ikke de gode gamle dage i 1957, hvor super var oktan 93 og alm. benzin var oktan 83, og husker tillige at benzinen lugtede kraftigere. I 60èrne havde super benzin oktan 97, og alm. benzin oktan 87. Blyindholdet er nu oppe på 0,2-0,3 % svarende til ca. 1,5 gr./liter. Restriktioner Blylet mod blytilsætning begyndte i Blyindholdet før 1970 er ca. 0,84 gr./liter. Før 1980 er det ca. 0,45 gr./liter. Superbenzin indeholdt før 1986 ca. 0,4 gr./liter. Alm. benzin indeholder normalt altid mindre bly end super. Super oktan 98 indeholdt før ,11 gr./liter blytilsætning. I 1993 nedsættes blytilsætningen for oktan 98 til 0,05 Blyfri gr./liter, og benzinen benævnes nu blylet. I få år fortsætter enkelte benzinselskaber med at forhandle super oktan 98 med 0,10 gr./liter blytilsætning. Her i 1999 findes blyholdig benzin ikke mere i Danmark, idet der nu er tilsat natrium-/kaliumforbindelser til benzinen. Disse har ikke samme miljøskadende virkning som blyforbindelser. Det fra 70èrne tilsatte MTBE (alcohole) er ligeledes på vej ud af benzinen, grundet miljøskadende virkning og ophobning i grundvandet. MTBE hæver benzinens oktantal (erstatning for bly) og forbedrer også forbrændingen. Benzen/benzol er fortsat tilsat benzinen af hensyn til oktantallet, men forsøges fjernet. Både MTBE og benzen/ benzol tillægges kræftfremkaldende egenskaber. Forsøg med op til 15% alkohol (methanol/ethanol) i benzin viser gode resultater. Alkohol reducerer CO2-udslippet, og sprit skader normalt ingen steder (ej heller ved indtagelse?). BESKATNING af biler. VEJAFGIFT VÆGTAFGIFT OMSÆTNINGS- AFGIFT INDKØBS- TILLADELSE BENZINAFGIFT REGISTRERING- AFGIFT INDFØRSELS- TOLD I 1966 indføres Bruttovægtbeskatning af lastbiler. I 1970 ophører ½ omsætningsafgift for blandede vare- /personbiler. Varebilbeskatningen har de sidste 25 år ændret satser flere gange, og seneste nye er en tillægsafgift på 5040/15000kr.= for totalvægt </> 3 tons (fra 2/ & privat anvendelse). I 1972 blev vejfonden sløjfet d.v.s, at alle afgifter/skatter fra biler nu gik direkte i statskassen. Tidligere blev bilafgifter brugt til vejene gennem vejfonden. Registreringsafgiften (højeste sats) gennem tiderne for nye biler er: I 1965 hæves den igen til 145%. I 1967 igen til 156% (+ den nye moms) = dyre biler. I 1974 (kun dette år) lægges 50% oveni, hvilket i alt giver en samlet afgift på 274% (valutakrisen). I 1977 er afgiften på 180% (det foreløbige højeste). Registreringsafgiftssatserne for nye biler her i 2007: Person-/autocamper = 105% af kr % af resten. Varebiler < 2,5 tons = 50%. Kassevogne/pick up 2,5-3 tons = 30% Kassevogne/pick up > 3 tons = 30%, dog max kr. Varebiler/MPV/SUV 4x4 2,5 tons = 50% Taxi = 20%. Minibusser ( 9 pass.) = 60%. Lastbiler 4 tons = 0%. Busser der er omfattet af lov om buskørsel = 0%. Benzin/diesel > 16/18km/l = 4000kr.i fradrag pr. km/l. Fritaget for afgift er brandbiler, kongehusbiler, ambulancer, mandskabsvogne, biblioteksbusser, rustvogne, skolevogne, plejehjemsbusser, statskøretøjer, invalidebiler, teaterbusser, udrykningskøretøjer (gælder også private). I 1910 indføres vejafgift, der fastsættes ud fra HKydelsen for alle motortyper (elmotor, gasmotor, benzinmotor, dampmaskine). Afgiften er eks. 5 kr/hk (indtil 5 HK). I 1921 afløses vejafgiften af egenvægtbeskatning. I 1927 skal der betales dobbelt afgift, hvis benzin ikke benyttes (træ/trækul dog undtaget). I 1946 indføres vægtafgiften igen efter ww2. I 1951 indføres ½ omsætningsafgift for blandede vare-/personbiler (papegøjevogne). Fra kunne kun købes ny bil med en bevilget indkøbstilladelse. Fra 1952 kunne købes ny bil (uden indkøbstilladelse) ved at betale dollarpræmie, der svarende til ca. 50% af den afgiftspligtige værdi. I 1957 bortfalder indkøbstilladelsen & dollarpræmien, der begge erstattes af registreringsafgiften, der nu er 130%. Benzinafgiften er sammensat af 3 dele: Fra 1927 afgift til vejformål = 7 øre/l. Fra 1931 afgift ( krisefemøren ) = 5 øre/l. Fra 1932 afgift til bestemte broer og veje = 2 øre/l. Benzinrationering efter ww2 ophører i Dieselafgiften blev indført i Registreringsafgiften (højeste sats) for biler: I 1924 indføres omsætningsafgiften på 30%. I 1924 (senere) hæves den til 40%. I 1943 hæves den igen til 60%. Under 2.v.k. ( ) var der derudover en 15% afgift på handel med brugte biler. I 1950 hæves omsætningsafgiften til 75%. I 1957 er afgiften 130%. I samme år begrænses vejfondens bidrag til kun 40% af afgiftspengene. Indførselstold i 1947: øre/kg + 15% af værdien. 5% af værdien for indførte dele til samling af biler.

5 5: CJ dec Køretøjer under 25 år. Køretøjer mellem år. Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før RENOVERING/ GEN- OPBYGNING efter færdselsuheld eller grundet rusten alderdom Hvis omkostningerne for genopbygning udgør mere end 75% af bilens markedsværdi skal den erklæres som totalskade. Hvis omkostningerne udgør mindre end 65% skal den genopbygges. Forsikringsselskabet skal give dig valget mellem genopbygning og totalskade, hvis omkostningerne er fra 65% til 75%. Biler under 1 år (med tegnet forsikring fra begyndelsen) kan totalskades, hvis omkostningerne overstiger 50% af nyværdien. Biler med meget lave handelsværdier kan repareres op til kr, selvom 75% grænsen overskrides, men dog aldrig over 100% ~ til handelsværdien. Taksatoren afgør bilens reparationsomkostning (værkstedspriser) & markedsværdi. Køretøjer over 35 år kan repareres/genopbygges uanset omkostningerne. Forsikringsmæssigt er der dog i praksis en øvre grænse, som svarer til det beløb køretøjet er forsikret for, og svarer til genanskaffelsesprisen for et tilsvarende køretøj. Husk stadig at det skal være samme bil, der renoveres/genopbygges/repareres identiteten må aldrig ændres. Se IDENTITET. Genprægning af stelnummer med Told/Skat tilladelse. Hvis du derimod løbende renoverer/genopbygger din egen bil (reg. i dit navn i mere end ½ år og ikke med salg for øje) er der ingen grænser for investeringen. TOTALSKADET VETERANBIL En totalskadet bil, hvor kaskoforsikringssummen er udbetalt til tidligere ejer, kan man købe af forsikringsselskabet og lade genopbygge enten på et momsregistreret værksted, i udlandet eller endog gøre det selv. Genopbygning af totalskadede køretøjer uden erlæggelse af ny registreringsafgift skal udføres i henhold til taksatoropgørelsen. Ny registreringsafgift skal altid betales, såfremt forsikringsselskabet har fået refunderet den oprindelige registreringsafgift (biler under 35 år). Registreringsattesten som evt. følger med den totalskadede bil kan være overstemplet af forsikringsselskabet kan ikke registreres uden betaling af ny registreringsafgift. Du er meget mere fritstillet hvis du er indstillet på, at betale ny registreringsafgift og køretøjet er over 35 år, da omkostningerne er uden øvre grænse og køretøjer stadig ikke har skiftet identitet. MOTOR- REGISTRERING IDENTITET : Lokal registrering & etbogstavperiode (Politistaionerne):. Nummerpladebogstavet var stedsbestemt, idet både bil og ejer var opført på lister ved det lokale politi. Ved flytning til anden jurisdiktion (politikreds) skal plader afmeldes og nye anmeldes (omregistrering). I begyndelsen skulle ejer sørge for at male registreringsnummer & bogstav på bilen (eller en plade). Fra 1903 ofte set med hvid skrift på en sort plade/vogn. Fra 1906 er pladen hvid. Fra 1921 sort plade, der fra nu udleveres af politiet. M= Odense Amt, T= Viborg Amt o.s.v. Gamle hvide plader kan kun anvendes indtil Fra 1928 er biler uden omsætningsafgift også forsynet med en rund rød plade. Fra 1950 gule nummerplader til last-/varebiler. Fra 1957 gul/sorte plader til varebiler til persontransport (papegøjeplader). I 1940 kan private deponerede/afmeldte køretøjer få udleveret civile nummerplader uden syn, forsikring og betaling til brug for Luftbeskyttelsestjenesten (CB-brug) : Lokal registrering & dobbeltbogstavperiode (Politistationerne): Dobbeltbogstaver på nummerplader indføres, idet antallet af biler gør det påkrævet. Nummerplader er stadig sort emalje og stedsbestemte. BL=Hillerød, MX=Middelfart o.s.v. Bilen omregistreres stadig ved ændring af bopæl. Ordningen fortsatte indtil 1969, selvom centralregistreringen blev indført i xxx: Central registrering & dobbeltbogstavperiode (CR & SKAT): Fra 1966 registreres alle køretøjer i Centralregisteret (CR). Fra 1966 anvendes alle de dobbeltbogstavkombinationer, som ikke tidligere har været anvendt til nummerplader. Flere bogstavkombinationer opstår, da køretøjernes antal stadig er stigende. Fra 1966 fortsætter sorte emaljeplader, men fra 1976 indføres hvide reflekterende aluminiumsplader. Bogstavskombinationerne er fra 1966 ikke mere stedsbestemte, og kan forblive på bilen ved omregistrering og flytning (nummerpladen tilhører nu bilen). Efter 1970 kan sort/gule plader ikke fås mere (igen muligt fra 2009) xxx: Central registrering og flerbogstavskombinationer. Ved indførelse af ønskenummerplader kan der vælges flere bogstaver end tidligere (op til 7 eller blandet med tal). Nummerplader tilhører ejerforholdet og ikke bilen xxx: Central registrering og etbogstavsnummerplade: Der kan fra 1997 erhverves sorte eller hvide historiske nummerplader til køretøjer fra før Køretøjerne kan tillige registreres til veterankørsel = 8-årige periodiske syn. Hvis det dokumenteres, kan bilen få sit første registreringsnummer igen. Motorhistorisk Samråd bestemmer bogstav og CR bestemmer talcifre xxx: EU-nummerplade indføres (frivilligt) i DK samtidig med Digital Motor Registrering via SKAT. Et køretøj er ikke længere sig selv, når det har skiftet udseende, fået en anden motor eller er sammensat af dele fra andre køretøjer. Når det har mistet identiteten, skal der aflægges ny registreringsafgift til SKAT. Det er tilladt at udskifte motoren, der medfører en effektforøgelse på 20%. De 20% må gerne overskrides, hvis det er den originale motor der tunes. Der må ikke anvendes større samlede dele fra andre nyere biltyper. Chassis, stel eller karrosseri fra et andet køretøj medfører altid identitetstab. Løbende større eller mindre renovering medfører ingen identitetsproblemer. Husk at IDENTITETEN er lig med OPRINDELIG IDENTITET (Landsretdom). Se RENOVERING.

6 6: CJ nov Køretøjer under 25 år. Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 Bil skal være forsynet med driftsbremse, nødbremse og parkeringsbremse. Før 1977 skal der være driftsbremse og parkeringsbremse. Før 1955 skal der være 2 uafhængige bremseapparater, hvoraf det ene skal være selvspærrende. DRIFTSBREMSE Før 1927 skal der være 2 uafhængige bremseapparater. Skal være virksom, sikker og hurtig. Før 1955 kun virksom og hurtig. Før 1927 skal den virke sikkert og kraftigt. Skal være trinløs variabel og fordelt symmetrisk i f.t. bilens længdeakse. Tilladt skævbremsning 20/30% på forhjul/ baghjul (svarende til 20/40cm forskellig længde bremsespor fra 30 km/t). Tilladt svingende bremsekraft 15%. Ved bremseafprøvning på landevej må bilen ikke afvige fra sin kurs. Før 1971 skal alle bremser være indstillet således at de virker ensartet på alle hjul. Dog således at der tages hensyn til forskel mellem forakseltryk og bagakseltryk. Skal opnå bremsevirkning ved 1. Aktivering. Skal virke på alle hjul. Før 1977 ikke et beskrevet krav, men en betingelse for typegodkendelse efter Før 1968 ingen krav. Såfremt de styrende hjul er forsynet med bremser må reaktioner herfra ikke i væsentlig grad virke tilbage i rattet. Skal kunne betjenes med begge hænder på rattet. Før 1977 skal være let at betjene uden at opmærksomheden bortledes fra vejen.. Før 1927 skal være let at behandle og kunne benyttes således, at opmærksomheden ikke bortledes fra vejen. Skal være forsynet med 2-kreds driftsbremse. Svigt i 2-kredssystemet må reducere bremsevirkningen ned til 30% af den krævede deceleration ved totalvægten. Før 1980 ingen krav om 2-kreds bremser. Skal være forsynet med asbestfrie belægninger. Før 1988 ingen krav til belægninger. Skal have en bremsebakkemidtevandring på min: S=1,2+0,002xD(mm), når slid på bremsen ikke medfører pedalvandring. Andre systemer må have pedalvandring på indtil 2/3.. Før 1977 må betjeningsanordningen ikke føres til bundstilling for at opnå fuld bremsevirkning. Bearbejdning af skiver og tromler kan i visse tilfælde godkendes. Skal være tæt i hydrauliske systemer, der også skal kunne tåle en pedalkraft på indtil 1000N (100kp). Skal være forsynet med en rød kontrollampe, der lyser ved svigt i det hydrauliske system eller ved lav væskestand. Før 1980 ingen krav. Skal være med let tilgængelig væskebeholder for kontrol. Før 1977 ingen krav. Skal kunne afhjælpe slid enten på manuelt eller automatisk vis. Før 1977 skal bremserne være lette at efterspænde. Skal have 100% vægt fra bilen på de bremsende hjul. Før %. Skal have en bremsevirkning på min. 5,8 m/s2. Kravet skal kunne opfyldes på en jævn vej med god friktion med kolde bremser - uden at noget hjul blokerer - uden at bilen afviger fra sin kurs - uden at der forekommer unormale vibrationer - uden at 500N aktiveringskraft overskrides ved alle belastningsforhold. Før 1977 ikke beskrevet. Før 1977: 8,4m v 30 km/t for 4-hjulsbremser & 14m v 30 km/t for 2-hjulsbremser Før 1955: 4m v 15 km/t for 2.hjulsbremser & 2m v 15 km/t for 4-hjulsbremser. 14m v 30 km/t for 2-hjulsbremser & 8m v 30 km/t for 4-hjulsbremser 39m v 50 km/t for 2-hjulsbremser & 23m v 50 km/t for 4-hjulsbremser Før 1921: Ethvert af bremseapparaterne skal kunne standse vognen på højst 10m v 30 km/t Før 1918: Ethvert af bremseapparaterne skal kunne standse vognen på højst 8m. Før 1913: Ethvert af bremseapparaterne skal kunne standse vognen på højst 12 alen (=7,5m) Skal være uden baghjulsblokade (før forhjul) under 8 m/s2. Før 1968 ingen krav om bremsekraftfordeling og indtil 1977 alene et krav for godkendelse ved syn. Reduktion af bremsekraft på en aksel kan kræves. Forøgelse af bremsekraften kan tillades ved at ændre arbejdstrykket fra motorvakuum til pumpevakuum. Montering af aflåselig ventil eller rørbrudsventil i det hydrauliske system kan ikke tillades. Speciel bremsevæske kan kræves. Ved ændring fra 1-kreds til 2-kreds driftsbremse kræves godkendelse. Ved eftermontering af bremseforstærker kræves godkendelse. BORTKOMMEN REGISTRERINGeller TOLDATTEST KNALLERT- FØRER ALDER Centralregisteret skal ansøges om tilladelse til at genindregistrere køretøjet. Når du har fået tilladelsen skal du frembringe fornøden dokumentation for køretøjets oprindelige afgiftsstatus (gamle foto, breve, salgsbogsudskrifter, testamenter og lign.). Hvis dokumentationen kan sandsynliggøre, at køretøjet tidligere har været registreret i DK meddeles klausulfrit tolddokument som grundlag for udstedelse af ny afgiftsattest (med samme status som tidligere). Efter 1978: 16 år : 15 år Før 1971: 16 år Fra 1951 var alderen 16 år, hvor 30-km knallert blev indført i lovtekst. Der kunne udstedes et særligt knallertkørekort efter undervisning og skolekørsel med påmonteret Skolecykel skilt. ( Store knallerter se 8 & 13).

7 7: CJ nov Køretøjer under 25 år. Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før : 15 km/t i København, Frederiksberg, købstæder og handelspladser. GENERELLE 30 km/t andre steder i landet, når terrainet er frit og det er let overskueligt. HASTIGHEDER 15 km/t ved natkørsel udenfor tidsrummet 16/7-15/5, medmindre kørebanen er fuldt oplyst ved kunstigt lys. Tilladelse er mulig for visse personer. 7 km/t hvor der er stærk trafik af vogne, ryttere, cyklister eller fodgængere eller hvor vejen er slibrig så, at bremsernes virkning formindskes. Ved passering af porte, smalle broer, ind-/udkørsel fra ejendom, hvor udsigten ikke er mindst 15 alen skal om fornødent kunne standses øjeblikkeligt. 1906: 30 km/t på landeveje i København, Frederiksberg, købstæder og havnepladser i h.t. stedlig politivedtægt. 1908: 15 km/t i København, købstæder, handelspladser og i tæt bebyggede landsbyer 7 km/t på gade og vej, hvor skiltning har påbudt hestevogne at køre i skridt, må automobiler og motorcykler ikke køre hurtigere end at en voksen mand kan følge automobilet eller motorcyklen. Forbud mod natkørsel er nu i perioden 15/8-1/ : 15 km/t i København, købstæder, handelspladser, i tæt bebyggede landsbyer og på biveje. Forbud mod natkørsel er nu i perioden 1/9-15/4. Tilladelse gives normalt til læger, jordemødre mv. Ved passering af porte (tilsvarende 1903) er oversigtsafstanden nu ændret til 10m. Militæretatens, brandvæsenets og køretøjer til transport af syge kan meddeles fritagelse for lovens hastighedsbestemmelser. 1913: 25 km/t i København, Frederiksberg, købstæder og tæt bebyggede landsbyer. 50 km/t andre steder i landet og på landevej i København, når vejen er fri og det er let overskueligt. 15 km/t på biveje samt ved natkørsel, medmindre vejen har belysning med højst 100 m afstand. Kørsel nu tilladt hele døgnet i perioden 15/4 15/9. Motorkøretøj til uopsættelig transport af syge eller tilskadekomne er ikke undergivet lovens indskrænkninger til kørsel i henseende til tid, sted og hurtighed. Denne kørsel skal meddeles senest 12 timer efter og under kørslen ved anbringelse af en stok med en hvid dug fortil på køretøjet. 1918: 50 km/t på landeveje, når vejen er fri og terrainet er overskueligt og i byer med landevejsagtig karakter. 30 km/t på landeveje, når der er hindringer og terrainet ikke er overskueligt. 30 km/t i København, Frederiksberg og købstæderne, når kørebanen er fri. I andre tilfælde efter forholdene. På biveje. Om natten når gadelygter er placeret med højst 100m afstand. 25 km/t på landeveje om natten. 20 km/t i tæt bebyggede landsbyer og i øvrigt på gader og veje om natten. Alle generelle hastigheder kan ved skiltning påbydes en ringere hastighed. 1919: Kørsel hele døgnet i hele året tilladt i København, Gentofte, købstæder og ad offentlige veje. Særregler visse steder i Kbh. (30 km/t), Fr.borg Amt, Bornholms Amt, Vejle Amt (30 km/t), Offentlige biveje (max. 700kg), Statsskove, & Natkørsel (fastsættes ikke lavere end 15 km/t men kan stadig forbydes). 1920: Færdselslov af 1918 gælder nu også for Sønderjylland (ved genforeningen) med visse justeringer. Kørehastigheder gælder nu også generelt for motorcykler. 1921: 30 km/t i byer, landsbyer og på biveje for alle der tidligere måtte køre over 30 km/t. Ellers efter forholdene. 30 km/t om natten for alle der tidligere måtte køre over 30 km/t. I tiden 15/5 1/9 er det om natten tilladt at køre med den for om dagen gældende hastighed. Maksimal kørehastighed er kun tilladt, når terrainet er overskueligt, vejen er fri og der er taget så behørig hensyn som forholdene kræver. 1927: 30 km/t i København, Fr.berg, Strandvejen, købstæder, handelspladser, byer, landsbyer og på biveje. Kørehastigheden skal altid afpasses efter forholdene. 1929: De danske Redningskorps Fællesforbund er meddelt tilladelse til, at køre med større hastighed end tilladt efter loven, dog aldrig mere end 50 km/t i byer. Kørslen kan kun ske ved anvendelse af 2-tonet signal, 2 gule lygter og et gult flag med udrykning. 1932: 40 km/t i København, Fr.berg, købstæder, handelspladser, byer, landsbyer og på biveje. Annuleret i km/t på hovedveje og landeveje. Annuleret i Zone-Redningskorpset gives samme tilladelse som anført under : 4. sep.: Køreforbud med alle private motorkøretøjer fra kl Gælder ikke for læger/jordemødre mv. 18. sep.: Køreforbudet gælder også for læger, medmindre de har fået speciel tilladelse fra politiet. 9. apr. 1940: Al privat kørsel forbydes i lygtetændingstiden nummerplader deponeres ved politiet. 1940: 30 km/t under mørklægning (gælder ikke for udrykningskøretøjer). 1953: Kørehastigheden skal til enhver tid være afpasset efter hvad hensynet til andres sikkerhed kræver, og må aldrig blive større end, at føreren bevarer det fulde herredømme over køretøjet. Både vej-/vejrforholdene, Fortsættes side 9 køretøjets egen tilstand, belæsning og færdselsforholdene skal derved tages i betragtning. 1955: Udrykningskøretøjer er fritaget for hastighedsgrænser, når hurtigere kørsel er påtrængende nødvendig.

8 9: CJ aug Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 Fortsat fra : 80 km/t på veje i perioderne 29/3-4/4 (påske), 27/4-1/5, 19/5-23/5 (pinse), 23/6-26/6, 11/8-14/8, 21/12-3/ km/t på motorveje i samme perioder som ovenfor nævnt. GENERELLE 1962: 80 km/t på veje i perioderne 18/4-24/4 (påske), 18/5-20/5, 9/6-11/6 (pinse), 23/6-8/7, 14/7-15/7, 21/7-22/7, HASTIGHEDER 28/7-29/7, 4/8-5/8, 11/8-12/8, 21/12-3/ km/t på motorveje i samme perioder som ovenfor nævnt. 1963: 80 km/t på veje i perioderne 10/4-16/4 (påske), 31/5-5/6, 22/6-11/8, 21/12-5/ km/t på motorveje i samme perioder som ovenfor nævnt. 1964: 90 km/t på alle landeveje (ikke motorveje) i perioderne 24/6-5/7, 1/8-31/8, 17/10-25/10. Ophæves i : Kørsel på motorveje må kun ske med køretøjer, der kan og må køre mere end 40 km/t 1973: 80 km/t på motorveje og veje udenfor tættere bebygget område (1.oliekrise). Ophævet i km/t i tættere bebygget område (1.oliekrise). Ophævet i Den 1.oliekrisen forbød søndagskørsel for private køretøjer mv. i perioden 19/1-13/ : 60 km/t i tættere bebygget område 90 km/t udenfor tættere bebygget område. 110 km/t på motorveje. Lokale hastighedsgrænser kan fastsættes til både højere og lavere hastigheder end den generelle (se 26). 1979: 60 km/t i tættere bebygget område (brændstofbegrænsning= 2.oliekrise). Ophæves igen i km/t udenfor tætte bebygget område (brændstofbegrænsning). Ophæves igen i km/t på motorveje (brændstofbegrænsning). Ophæves igen i : 80 km/t udenfor tættere bebygget område. 100 km/t på motorveje. 1985: 50 km/t i tættere bebygget område, med mulighed for ændring ved skiltning. 80 km/t på motortrafikveje, med mulighed for ændring op til 90 km/t ved skiltning. 1992: 110 km/t på motorveje. 2002: 40 km/t i Københavns indre by (kun i cityområdet). 2003: 130 km/t på motorveje gældende fra Fortsat fra 8. MAKSIMALE TILLADTE HASTIGHEDER For KØRETØJS- KATEGORIER 1976: 80 km/t for busser over 3500 kg. 40 km/t for knallerter. Hvis forholdene taler derfor kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse for særlige køretøjstyper, såfremt færdselssikkerhedsmæssige eller køretøjstekniske grunde ikke taler derimod. 1977: 30 km/t for knallerter. 45 km/t for blokvogne med 12t akseltryk under 100t totalvægt og 45%-bremser. 30 km/t for blokvogne med 12t akseltryk, 45%-bremser under 120t totalvægt 1985: 80 km/t for busser og ledbusser over 3500 kg. (Ledbusser registreres som et vogntog indtil år 2000). 50 km/t for lastvogne med/uden påhængsvogn, busser med påhængsvogn over 3500 kg i bymæssig bebyggelse uanset højere tilladt lokal hastighedsgrænse. 1994: Over 30 km/t for registrerede knallerter med nummerplader. 1997: 70 km/t for ubelæssede blokvogne såfremt reglerne for normalt registrerede køretøjer er overholdt. 60 km/t for ubelæssede blokvogne såfremt 60 km/t også er gældende for den belæssede blokvogn. 45 km/t for ubelæssede blokvogne i andre tilfælde. 60 km/t for belæssede blokvogne med 10t akseltryk, ABS-bremser, 45%-bremser og totalvægt på indtil 100t. 45 km/t for belæssede blokvogne som ovenfor, men op til 150t totalvægt. 30 km/t for belæssede blokvogne som ovenfor, med 30%-bremser og indtil 250t totalvægt. 15 km/t for andre belæssede blokvogne med 18%-bremser over 250t totalvægt. 45 km/t for mobilkraner med 12t akseltryk, 45%-bremser og under 120t totalvægt. 30 km/t for mobilkraner med 12t akseltryk, 30%-bremser og under150t totalvægt. 15 km/t for andre mobilkraner. Mobilkraner på havneområder (uden registrering) må højst køre 10 km/t. 1998: 70 km/t for motorcykler med påhængsvogn. 30 km/t for motorcykel med tilkoblet ikke-registreringspligtigt påhængsredskab. 1999: 70 km/t maximalt for slæbning/bjærgning af køretøjer, 50 km/t, 40 km/t og 30 km/t alt afhængig af teknik. 25 km/t for cykel med elektrisk hjælpemotor, da elmotoren kun må afgive effekt under denne hastighed. 2000: 45 km/t for registreringspligtige knallerter. Fra 2006 = stor knallert. 30 km/t for ikke-registreringspligtige knallerter. I 2006 = lille knallert = registreringspligtig = nummerplade. 2001: 80 km/t på motorveje for lastbiler, vogntog bestående af lastbil eller bus over 3500 kg tilkoblet et registreringspligtigt påhængskøretøj, biler under 3500 kg tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj herunder campingvogn og motorcykler tilkoblet registreringspligtigt påhængskøretøj.

9 8: CJ nov Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før : 15 km/t for lastvogne over 6500 kg. MAKSIMALE 1921: 45 km/t for personbiler og motorcykler med/uden side- og påhængsvogne, når de har luftgummihjul. TILLADTE 30 km/t for busser, varevogne/lastvogne under 2000 kg, når de har luftgummihjul. HASTIGHEDER 30 km/t for postvæsenets køretøjer med/uden massive hjul. for 24 km/t for busser, varevogne/lastvogne under 4000 kg, når de har luftgummihjul. KØRETØJS- 20 km/t for hæren/søværnets lastvogne under 6000 kg med/uden massive hjul. KATEGORIER 20 km/t for busser, varevogne/lastvogne under 6000 kg, når de har luftgummihjul. 18 km/t for busser, varevogne/lastvogne over 6000 kg, når de har luftgummihjul samt busser og lastbiler med massive hjul under 6000 kg. 15 km/t for lastvogne med massive hjul over 6000 kg. Alle motorvogne med påhængsvogn. 8 km/t for blokvogne/store maskiner. 1927: 50 km/t for personvogne (indtil 7 pers) med/uden påhængsvogn (< 20% af motorvogn) og motorcykler med luftgummihjul. 40 km/t for varevogne/lastvogne under 1500 kg med luftgummihjul med/uden påhængsvogn (< 20% af motorvogn). 30 km/t for personvogne (over 7 pers.) og varevogne/lastvogne under 3000 kg med luftgummihjul med/uden påhængsvogn (< 20% af motorvogn). 25 km/t for lastvogne over 3000 kg med/uden påhængsvogn (< 20% af lastvognen) og for traktorer uden påhængsvogn med luftgummihjul. 15 km/t for motorvogne og traktorer med påhængsvogn med massive hjul og ved slæbning af andet køretøj. 8 km/t for kørsel med blokvogne. 1931: 25 km/t for vogntog når påhængsvognens totalvægt er > 20% af motorvognens totalvægt. Generelt for vogntog er min. 50% på bremsende hjul. 1932: 60 km/t for personvogne (indtil 7 pers) med/uden påhængsvogn (< 20% af motorvognen) og motorcykler med luftgummihjul. 50 km/t for lastvogn under 3000 kg med luftgummihjul med/uden påhængsvogn (< 20% af lastvognen). 40 km/t for personvogne (over 7 pers) og lastvogne under 4000 kg med luftgummihjul med/uden påhængsvogn (< 20% af motorvognen) samt motorvogne med halvmassive luftgummihjul. 30 km/t for lastvogne over 4000 kg med/uden påhængsvogn (< 20% af lastvognen) og traktorer uden påhængsvogn med luftgummihjul. 25 km/t for traktorer med påhængsvogn med luftgummihjul. 15 km/t for motorvogne og traktorer med påhængsvogn med massive hjul og ved slæbning af andet køretøj. 1933: 60 km/t for motorvogne (4 hjuls bremser) med 1-hjulet påhængsvogn, når 50% af vogntogets vægt falder motorvognens bagaksel. 1942: 30 km/t for drosker med generatoranlæg med max 15% overvægt + 4-hjuls bremser. 1951: 30 km/t for registrerede knallerter. Fra 1953 samme hastighed for ikke registrerede knallerter. 1952: 60 km/t for registrerede store knallerter. Fra 1953 følger disse store knallerter reglerne for motorcykler. 30 km/t for forsvarets, civilforsvarets & brandvæseners køretøjer med nedsat lysstyrke/afblændede lygter. 1953: 60 km/t for motorvogne over 3500 kg. FRI HASTIGHED for personbiler under 3500 kg. 30 km/t for knallerter, traktorer, traktorvogntog med halvmassive eller luftgummihjul og andre vogntog med uregistrerede påhængskøretøjer samt ved slæbning. 10 km/t for køretøjer med massive hjul og ved slæbning af blokvogne : 60 km/t for motorvogn over 3500 kg, motorvogn med påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab (herunder campingvogne). 30 km/t for motorvogn med andet påhængsredskab, traktor eller motorredskab med luftgummihjul/ halvmassive hjul og slæbning af motorvogn. 15 km/t for køretøjer og vogntog med massive gummihjul og blokvogne. Ved godkendelse af et køretøj kan der fastsættes en lavere hastighedsgrænse såfremt køretøjets konstruktion nødvendiggør det (eks. veterankøretøjer eller andre køretøjer med bælter, valser eller lign.) 1960: 40 km/t for forsvarets vogntog med skyts-/militært materiel (min. ½ af vogntogets vægt på bremsende hjul) 1961: 50 km/t for kranvogne, der er godkendt til slæbning/bugsering (med ophængt køretøj i kran eller lign.) 1964: 70 km/t for personmotorvogn (busser) over 3500 kg. 1966: 70 km/t for alle motorvogne over 3500 kg, motorvogn med campingvogn eller påhængsvogn under 1500 kg. 60 km/t for vogntog med påhængskøretøj over 1500 kg. Fortsættes side km/t for blokvogne afhængig af 10t akseltryk, 30t totalvægt & bremseindretning. 1974: 70 km/t for vogntog med påhængskøretøj over 1500 kg.

10 10: CJ dec Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 SKROTNING af KØRETØJER (se også skema III) EU-direktiv om miljørigtig affaldsbehandling fortolkes stramt af kommunerne, når plukkebilerne står udendørs og ikke er registreret. Hvis bilen står i længere tid (eks. ½ år) og intet tyder på, at den skal istandsættes vil kommunen forlange den afleveret til aut. ophugger. Reglerne opfattes også derhen, at det ikke er tilladt at plukke fra skrotkøretøjet, som du har været sidste ejer af, idet det skal afleveres til ophuggeren. Et køretøj købt som plukkekøretøj er ikke tilladt, idet det burde være afleveret til ophuggeren. Ved udendørs opbevaring forstås også en carport og lign. Indendørs opbevaring af en bil, hvor alt tyder på at den skal istandsættes og har nogen værdi, blander kommunen sig ikke i. Ved indendørs opbevaring må forstås helt lukket garage/hal/lade/kælder/container. Et telt duer nok ikke! Opremsningen her gælder for køretøjer anbragt på privat grund. Hvis du vil undgå indblanding fra kommunen skal du først miljøsikre reservedelen, gemme den indendørs og sidst men ikke mindst undgå klager fra naboer. Miljøstyrelsen er enig med EU-kommisionen i, at veterankøretøjer og ligende historiske samlerobjekter over 35 år ikke er omfattet af direktivet. Miljøstyrelsen har ikke selv nogen aldersgrænse og benytter derfor trafikministeriets 35 år`s rullende grænse til fastsættelse af om der er tale om et bevaringsværdigt veterankøretøj. Forudsætningen for at undgå indblanding fra kommunen er selvfølgelig, at 35-års veteranen er miljørigtigt opbevaret. SKROTNINGS- AFGIFT MOTORCYKEL med PÅHÆNGS-/ SIDEVOGN ANSVARETS HISTORIE I 2000 indførtes en ny skrotningsafgift (miljøafgift) for ALLE registrerede biler. Det gælder også for din veteranbil, selvom du ikke ønsker den skrottet. Afgiften på 60 kr./årligt opkræves via ansvarsforsikringen. Hvis det er en trøst, får du dog en skrotpræmie på 1750 kr. udbetalt, hvis bilen afleveres til skrotning ved en miljøgodkendt ophugger. Veteraner skal dog kun afleveres, hvis de betragtes som affald (se SKROTNING). Fra 1903 tilladt at montere påhængsvogn til motorcykel (det fremgår ikke om påhængsvogn er = en sidevogn. Fra 1906 tilladt at montere påhængsvogn eller sidevogn til motorcykel. Fra 1955 kun tilladt at montere sidevogn til motorcykel, og kun på motorcyklens højre side. Gamle motorcykler, som er godkendt/registreret med venstregående sidevogn før 1955 i DK kan fortsat køre med denne Fra 1998 tilladt at montere sidevogn eller påhængsvogn til motorcykel (begge dele samtidig er også tilladt). Det er dog en forudsætning, at motoren er over 125 cm³. I tidernes morgen = Hævn. Ca. år 450 f.kr. = Bod / bødesystem. Ca. år 300 f.kr. = Romerretten indfører skyldreglen CULPA = Lex Aquilia. Middelalder + Jyske Lov fra 1241 = Hævnen kunne ved forlig afgøres ved betaling af mandebod (blodpenge) 1683 = DANSKE LOV betyder overgang fra bod/bødesystem til både BØDE og CULPA = Første højesteretsdom, hvor CULPA nævnes. CULPA: Man er ansvarlig for den skade, man forvolder ved sin retsstridige adfærd, der kan tilregnes èn som forsætlig eller uagtsom (skadelidte skal bevise, at skadevolder er skyldig). FÆRDSELS- LOVENS HISTORIE 1986: Færdselsloven revideres og Objektivt ansvar indføres. Objektivt ansvar = Den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet (skadevolder er altid erstatningspligtig overfor skadelidte). Erstatning for personskade og tingsskade kan i visse tilfælde nedsættes eller bortfalde. 1683: Chr. 5`s DANSKE LOV idømmer straf for skade ved færdsel. DANSKE LOV = Den, der forsætlig ager eller rider på mand, kvinde eller barn og gør dem skade på liv, helbred og lemmer, skal straffes på livet, hvis den anden omkommer, eller bøde som skaden er. Gør han det af fremfusenhed eller uagtsomhed, da straffes han med jern. 1903: Den første egentlige Færdselslov indfører præsumptionsansvar. Der er endnu ingen forsikringspligt, men skadelidte gives sikkerhedsret i køretøjet. Præsumptionsansvar = Sker der ved sammenstød med automobilet eller derved skade på person eller gods, er den for automobilet ansvarlige pligtig at erstatte skaden, medmindre det oplyses, at den skadelidte selv forsætlig eller ved grov uagtsomhed har hidført skaden, eller det fremgår af omstændighederne, at denne ikke kunne afværges ved den agtpågivenhed og omhu, der udkræves fra automobilets side (skadevolder skal bevise sin uskyld). 1918: Færdselsloven revideres. Der indføres forsikringspligt. Enhver ejer af et motorkøretøj skal i et af staten anerkendt Ansvarsforsikringsselskab tegne og holde i kraft en forsikring for motorcykler stor 6000 kr., for andre motorkøretøjer, stor kr., til hel eller delvis dækning af de erstatningskrav, som tredjemand i henhold til denne lovs bestemmelser erhverver mod ham eller dog under sådanne omstændigheder, at de hæfter på motorkøretøjet.

11 11: CJ nov NUMMERPLADER & SÆRLIGE MÆRKER gennem tiden 1903: Motorvogne i København forsynes med K + tal malet på køretøjet. Hvide tegn på sort vogn. Hele landet får sort plade med hvidt bogstav og tal eller tilsvarende malet på bilen eller bagpå motorcykel. 1906: Hvid plade med sort bogstav og tal eller tilsvarende malet på bilen eller bagpå en motorcykel. 1908: Politiet kan til kørsel til automobiludstillinger udlevere et særligt kendingstegn. Dette tegn skal monteres på såvel indregistrerede som uregistrerede automobiler. Pladen er hvid med sorte tal. 1910: Motorcykler skal have nummerpladen foran. 1911: Motorkøretøjstilsynet ved hæren oprettes. Hvide plader med HtK -mærke og sorte tal. 1913: Sort X-mærke på hvid plade efter nummerpladen for vogne under 450 kg. Rødt mærke på hvid plade for læger, jordemødre og politiet. Det røde mærke ændres senere i 1913 til sort mærke. Sort -mærke på hvid plade for tilladelse til kørsel på Strandvejen med motorcykler. Grænsegendarmeriet kan forsyne et lovligt udenlandsk køretøj med en plade mærket med G, der placeres over den originale udenlandske plade. Motorvognens nummer males bagpå den tilkoblede påhængsvogn. Hvide Krone plader til kongehuset. 1914: Prøvevogn skilt kan udleveres af politiet beregnet for skolekørsel og til uregistrerede køretøjer. Søværnet får eget mærke M, der i 1920 ændres til det nuværende anker. Oval hvid plade med sorte DK-kendingsbogstaver indføres i henhold til international konvention af 1909 (ophæves i 1998). 1918: Sort X-mærke på hvid plade for vogne under 700 kg efter nummerpladen. Ledige hyrevogne skal fortil bære et af Justitsministeriet godkendt mærke. 1919: Hvid plade med rødt bogstav og blå tal. Rigtige nummerplader er nu påbudt. Gamle plader må bruges indtil Blå X- mærkning efter nummerpladen for vogne under 700kg. El-vogne har grøn cirkelplade med hånd. Påhængsvogne skal bagpå være bemalet med motorvognens nummer. Blåt mærke på hvid plade for læger, politi, jordemødre, dyrlæger og amtsvejvæsenet. Blåt -mærke på hvid plade for kørsel med mælk/brød, til personer der bor på/ved Strandvejen og til andre tilladelser givet af Amtsrådet/Politiet. Hvid cirkelrund plade for hyrevogne. Hvide Prøvevogn skilte udleveres af politiet til kørsel med uregistrerede køretøjer. Motorcykler skal nu have 2 nummerplader. 1921: Sort plade med hvidt bogstav og tal. Nummerplader (stor bagtil og lille fortil) udleveres nu af politiet. Et sæt plader kostede 10 kr. Gamle plader kan benyttes indtil X-markering i hvidt på sort bund for vogne under 1450 kg. Last- /varemotorkøretøjer skal på hver side have et skilt eller påskrift, der viser største hastighed og største belastning. Påhængsvogne til lastbiler skal have sine egne 2 runde hvide plader med sort kant (anbragt på hver side) med sort bogstav og tal. Sidevogne skal have en rund hvid plade med sort rand + sort bogstav og tal (motorcyklens nummer). Der opdeles i faste og løse hvide prøveskilte med sorte tal. Ledige hyrevogne skal vise en hvid cirkelplade. Registreringspligt indført for side-/påhængsvogne til lastbil. En nummerplade til sidevognen kostede 6 kr. Udenlandsk registrerede køretøjer, der tager ophold i DK indtil 3 mdr. forsynes med dansk sort plade, med bogstav i rødt med hvid kant. G-plader udleveret af Grænsegendarmeriet må ikke benyttes efter Postvæsenets køretøjer er fritaget for skilte/påskrift. Påhængsvognen skal tillige bagpå være forsynet med lastbilens registreringsnummer/-bogstav. Skolevogn skilte skal benyttes ved øvelseskørsel. 1924: Last-/vare-/rutebiler/ (uden omsætningsafgift) skal tillige have en rød cirkelformet plade bagpå. Påhængs-/sidevogne skal fra 1927 også have denne røde plade. 1927: Lastbiler skal have påskrift på førerhuset, der angiver antal personer på førersædet. Lastbilpåskrifter skal vise max. hastighed + egenvægt + lasteevne. Rund påhængsvognsplade skal kun anbringes på højre side. Hærens plader er nu sorte med hvide tal og løvkranset våbenskjold med løver og krone i stedet for HtK. 1928: X-markeringen og den grønne plade for eldrevne vogne og hyrevognes hvid plade bortfalder. Last-/vare-/busser/påhængs-/sidevogne (uden omsætningsafgift) fører cirkelrund rød plade med hånd. Påhængsvogne til biler skal også have en rund hvid plade med sort kant. 1930: Sorte vanteplader med hvidt bogstav og tal lavet i emalje indføres. Begge plader en nu lige store og skal ikke længere stemples af politiet. Gamle plader kan stadig benyttes. Hvide prøveplader med sorte tal i vanteudførelse. Rødt kendingsbogstav på vantepladen til udenlandske biler med 3 mdr. opholdstilladelse i Danmark gældende i 1949 og tidligere. Lille sort plade med hvidt til dyrlæger, jordemødre og politi. Fortsættes på 12

12 12: CJ nov Fortsat fra 11. NUMMERPLADER & SÆRLIGE MÆRKER gennem tiden 1932: Skolecykle plade indføres til skolemotorcykler. I Københavns Amt indføres 6-cifret tal. Diplomatkorps kan føre hvid oval plade med CD. Gult armbind med sorte prikker til handikappede. Skilt på lastbiler mv. om halvmassive gummiringe Halm. Ringe. Vare-/lastbiler og påhængsvogne skal være forsynet med skilt om egenvægt, last og max. hastighed og antal personer. Danske Grænsenumre (til udenlandske køretøjer) er sorte med bogstav i rødt med en smal hvid kant 1935: Særlige plader til brandkøretøjer tillades = skal derfor ikke føre normale nummerplader, men har et KF-nummer i serien KF i centralregisteret. De kan være røde/sorte/blå/hvide eller anden farvekombination med byvåben, bogstaver og tal. 1937: 2 & 3-hjulede varetransportcykler skal have påskrift med last og højde. 1939: Nummer tildeling til Søværnets køretøjer. Plader med anker + krone. 1940: Fra skal kørende biler være forsynet med en trekantet papirmærkat med tekst Brugstilladelse udstedt af politiet, hvor der er påført registreringsnummer og politiets stempel. Særlige blå CBU-plader til korpskørertøjer + udskrevne køretøjer. Farvede emaljeplader: CB-Brand, CB-St.c.l., CB-Rydning, CB-Politi, CB-Tekn., CB-Gastj., CB-Sanitet, CB-Soc. benyttes for og bag på alle CB-køretøjer. Læger med tjeneste under civilbeskyttelsen skal føre et hvidt flag med rød kvadrat. Statens Civile Luftværn (CB) kan udskrive private uregistrerede køretøjer. Luftværnscheferne er bemyndiget til benyttelse af nummerplader (uden vægtafgift, gebyr og syn). CB forsyner uregistrerede køretøjer med egne mærker/plader ( Udleveret til CB-brug ). Droskers friskilte og rutekøretøjers ruteskilte må kun føre mørkeblåt eller mørkegrønt svagt lys. 1942: Advarselstegn som gul belyst trekant på taget af lastvogn med påhængsvogn (se tillige 1956). Lastvogne med grusspreder skal også føre gul trekant på taget (se tillige 1964). 1943: Lillebil til droskekørsel skal være malet på begge sider af køretøjet. 1944: Statens Civile Luftværns (CB) køretøjer til sanitetstjeneste afmærkes med Genfermærket (Røde-Kors). Alm. ambulancer fører derimod et hvidt kors på rød bund, og må ikke føre Røde-Kors. Alle udskrevne civile køretøjer kan føre CB-kendingsplader. De skal tildækkes, når køretøjet kører for tysk værnemagt. 1945: CB`s Kendingsplader skal inddrages fra køretøjer og lægges i depot grundet ændrede forhold (5-5-45). 1947: Lastvogne og påhængsvogne, der er over 230 cm brede, over 12 tons og akseltryk over 7 tons skal være forsynet med skilt på siderne Kun Landeveje. 1948: Tjenestevogn skilte indføres til statens køretøjer, hvis de er forsynet med civile nummerplader. 1949: Fæøernes plader forsynes herefter med FØ foran nummeret. Tidligere fandtes kun en Hvid politihånd foran nummeret. Fortsættes på : Sorte plader (uden vante) med 1 hvidt bogstav og tal. Gule plader indføres til erstatning for rød cirkelplade på lastbiler, varebiler, varemotorcykler og rutebiler (uden registreringsafgift). Påhængsvogne skal tillige føre motorvognens plade. Påhængsvogne og sidevogne skal være forsynet med gule cirkelplader med sort kant (uden omsætningsafgift) og hvide cirkelplader med sort kant (med omsætningsafgift). Påhængsvognsplader skal sidde bagpå. Hvide løse prøveskilte med røde bogstaver og sorte tal. Godkendte traktorer har en rund grøn plade med hvid kant. Registrerede traktorer fører sorte bilplader. Hærens plader er nu røde og Søværnets med anker har mørkeblå baggrund. Begge gult værnsmærke. 1951: Blå CF-plader i emalje med gule tal indføres. Hvide CF-prøveplader. Sorte CF-plader + gule tal Beregnet udskrevne civile køretøjer til krigstjeneste. Runde blå CF-plader med gul kant til side-/ påhængsvogne. Knallerter har bagpå en 30 km/t-nummerplade. Nummerplader kostede i 1951: 10 kr./sæt til biler & 5 kr. til Motorcykel. 1952: Sort/gule papegøjeplader indføres på varemotorcykler med ½-omsætningsafgift. Varesidevogn skal fortsat føre gul cirkelplade med sort kant. Willys & Land-rover (uden afgift og uden adskillelsesgitter bag førersædet) skal føre en plade på instrumentbordet: Må ikke anvendes til persontransport. Kun påhængsvogne til registreret traktor skal registreres og forsynes med sorte bilplader. Flyvevåbnets nye nummerplader er blå/grå med hvide tal + flyvevinge. 1953: 30 km/t-knallerter skal ikke mere have nummerplade eller være registreret. Motorcylinderen skal derimod være forsynet med et TUM nummer (typegodkendt). Hjemmeværnet-Region med hvide bogstaver på grøn baggrund. Til køretøjer, som krigsmagten kun har midlertidig brugsret over benytter alle værn hvide plader med nummeret i rødt (hæren), mørkeblå (søværnet) og blågrå (flyvevåbnet). 1954: Handikappets køretøj skal ved evt. parkering være mærket med plade Invalidekøretøj 1955: Forreste nummerplade på motorcykler forbydes.

13 13: CJ dec Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 Fortsat fra : PÅHÆNG skal være monteret på højre forhjørne af trækkende bil. Skal drejes eller tildækkes når NUMMERPLADER & SÆRLIGE MÆRKER gennem tiden påhængsvogn ikke er tilkoblet. Afløser den gule tagtrekant på lastbiler fra : Sort/gule papegøjeplader til varevogne (blændede sideruder + sæder bagi) med ½-omsætningsafgift. 1958: Sorte plader med 2 bogstaver og tal i hvid farve til biler. Påhængsvogne fører udover forvognens plade (eller ved påmalet nummer) stadig runde hvide eller gule plader. Sidevogne fører fortsat runde plader dog nu med 2 bogstaver. Kongehusets plader er sorte. Løse prøveskilte er hvide med røde + sorte tal. Nordiske grænseplader er hvide med røde tal + rødt DK. Blokvognsplader er store sorte med (BLOKVOGN + nummer). Danske grænseplader er sorte med 2 røde felter yderst med DK + årstal. Fæøerne har hvide plader med sort enkeltbogstav. Rød/hvid 60-km plade ved begrænset hastighed. Hvide Faste prøveskilte har sorte bogstaver + nummer. INVALIDEVOGN ses nu i den kendte hvide emaljeplade. 1962: Hærens plader er fortsat røde med hvide tal. Søværnet benytter sorte plader med hvide tal + et anker. Flyvevåbnet har blå plader med hvide tal + flyvevinge. 1964: Civilforsvarets motorregister oprettes. Blå CF-emaljeplader gældende fra 1951 fortsætter (fra Ravnholm). 32 tons eksportlastvogne forsynes med rund gul plade med sort kant, til kørsel primært på hovedlandeveje. 38t giver nogen indskrænkninger i kørsel på danske hovedveje, og den runde plade er her blå med sort kant. Gul trekant på taget af lastvogne med grusspreder skal nu erstattes af gul roterende lygte. 1965: Gult skolebørnsskilt skilt med 2 gule blinklygter og rød kant. Benyttes ved transport af skolebørn. 1966: Centralregisteret oprettes til erstatning for lokal registrering i den enkelte politikreds. Lokal registrering fortsætter dog enkelte steder i landet indtil Rektangulære gule eller sorte plader til påhængs- /campingvogne. Gamle runde plader til påhængsvogne kan fortsat benyttes. Nummerplader tilhører køretøjet ved ejerskift. Lovhjemmel til krav om parkeringsskiver i biler ( pariserskiver ). Rustvogne skal ikke være forsynet med påskrifter (selvom det er en varevogn). 1967: CC-plader tillades til konsuler. 1968: Løse prøveskilte til synede veterankøretøjer indtil årgang 1927 til lejlighedsvis kørsel. 1970: Sort/gule papegøjepladeordning ophører. Eksisterende papegøjeplader kan fortsat benyttes (se 2009). Lyseblå diplomatplader i AD serien indføres. 1973: Hvid cirkelplade med rød kant udleveres til Tjenstlig Kørsel under oliekrisen. Skal sidde i forruden forsynet med bilens registreringsnummer og politiets stempel. Alle 3 værns plader er nu sorte med Hærens værnsmærke, Søværnets anker og Flyvevåbnets vinge i gult. Hyrevogne skal føre 2 sidelygter, der viser hvidt fremad og gult til siderne med påskriften TAXI. 1974: Godstransportloven fastsætter, at lastvogne over 6 tons skal have kvadratiske skilte således: Firmakørsel = rødt skilt med sort kant, Fragtmandskørsel = Hvidt + grønt skilt, Godskørsel for fremmed regning = grønt skilt. 1975: CF-plader er nu blå reflekterende aluminiumsplader med gule tal. CF-prøveplader er hvide aluminiums-/ reflekterende med blå tal. Sorte plastplader (små) med gule tal til udskrevne køretøjer. 1976: Hvide reflekterende plader med rød kant + sorte bogstaver og tal indføres til biler + registrerede traktorer. Gule reflekterende plader med sort kant til lastbiler, busser, varemotorcykler mv. Nummerplader til sidevogne bortfalder (skal ikke registreres mere). Godkendte traktorer fører hvid plade med sort kant. Faste prøveskilte er med røde bogstaver + sorte tal. Diplomatbiler har lyseblå plader med hvide tal/bogstaver. Grænseplader er nu hvide med røde felter. Grønlandske plader er tilsvarende danske. Blokvognsplader (store) er nu hvide. 1977: Synsfri lastbiler skal have påskrift om skammelbelastning & koblingslængde. Synsfri sættevogne skal have påskrift om last, hovedbolttryk, akseltryk, koblingslængde og bredde. Hyrevognes TAXI sidelygter kræves ikke mere. 1978: Skolebørnsbusser skal have 2 gule skilte med rød kant + 2 gule blinkende lygter. ADR-køretøjer til Transport af Farligt Gods har orange skilte med sorte tal. Faresedler anbringes på siderne af tankbilen 1979: PÅHÆNG på højre forreste hjørne ikke påbudt mere for små vogntog til synsfri sammenkobling. Løse prøveskilte tillades til synede/godkendte veterankøretøjer før årgang 1939 til lejlighedsvis kørsel. 1980: Hyrevogne skal have taglygte, der viser grønt lys fremad. FRI-skilt skal sidde bag forruden. Bevillingsnummerpladen skal være anbragt bag på taglygten. 1983: Invalide kan efter ansøgning have blåt skilt med hvid tekst i bilen: INVALIDEVOGN. 1985: Grøn plade med sort tekst/tal til køretøjer i Københavns Lufthavn.

14 14: CJ dec Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 Fortsat fra : Rød fluorescerende + reflekterende stor trekant bagpå langsomt kørende køretøjer. 1988: Løse prøveskilte kan tillades for synede veteraner før årgang 1951 til veteranbilarrangementer. NUMMERPLADER & SÆRLIGE MÆRKER gennem tiden 1990: Rød plade med hvid tekst/tal til Københavns Lufthavn. 1992: Ønskeplader kan leveres. min. 2 og max. 7 tal/bogstaver. Pladerne skal fornys efter 8 år s brug. 1993: CF erstattes af korpsmærke efter navneændring til Det Statslige Redningsberedskab. 1994: Lille hvid nummerplade med rød kant til 45-knallert, Trehjulet knallert, Knallert, der ikke opfylder motor /transmissionssystem for ikke registreringspligtig knallert og knallert til passagertransport. 1995: Brandkøretøjers særlige nummerplader er fortsat erstattet af fiktive KF-numre i centralregisteret. Nummerserien er udvidet til KF : Hvid plade med røde tal/bogstaver tilsvarende bilens registreringsnummer = 3.nummerplade (bagtil). Biler registreret før kan få historisk korrekte plader (gamle emaljeplader) ved omregistrering. Leveres kun til alm. biler (ikke papegøje-/gule plader). Motorhistorisk Samråd tildeler nummerpladetype + bogstav og Centralregisteret tildeler nummeret. Løse prøveskilte kan enkelte steder fås som selvklæbende plastfolie. 1998: EU-forordning kræver ikke, at bil med EU-nummerplader har oval plade med nationale kendingsbogstaver. 2006: Alle nye registrerede knallerter skal have nummerplade. 45-knallerter = hvide. 30-knallerter = gule. 2007: Rundt hvidt klistermærke til varebiler på gule plader (moms betalt): Bilen må bruges privat. 2009: EU-nummerpladen indføres ved Digital Motor Registrering (DMR). Gul/hvide Papegøjeplader kan igen fås til varebiler til delvis-/hel privat anvendelse (erstatter klistermærkat). Hvidt ovalt DK-skilt skal ikke benyttes sammen med EU-plader (se 1913 Wienerkonvention.). NUMMER- PLADER i dag. Nuværende anvendte nummerlader: Hvide plader med sorte tal og rød kant: Biler, busser, motorcykler, registrerede traktorer, påhængsredskaber, ønskeplader, 45-knallerter og blokvogne. Hvide plader med sorte tal og sort kant: Godkendte traktorer & Færøerske plader. Gule plader med sorte tal og sort kant: Lastbiler, busser, varebiler, påhængsvogne og 30-knallerter. Blå plader med hvide tal: Diplomater & Internationale organisationer i DK. Blå plader med gule tal: Det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen). Sorte plader med hvide tal: Forsvaret, søværnet og flyvevåbnet (tidligere benyttet hvide, røde eller blå plader). Særlige nummerplader: Kommunale brandvæsners køretøjer (kan have mange forskellige farver og mærkninger). Grønne plader med RF + sorte tal eller fra 1990 Røde plader med hvide tal: Kastrup Lufthavns køretøjer. Hvide plader med sorte eller røde tal: Prøveplader, 3. nr-plade til bil, Nordiske eller Danske grænseplader. Historiske sorte eller hvide plader til biler reg. 1. g. før Gul/hvide plader (papegøjeplader) indføres igen til private/delvis private varebiler fra Nummerserier: Traktorer: Registreringspligtige knallerter: Påhængsvogne & campingvogne: Påhængsvogne: Faste prøveplader til biler: Faste prøveplader til motorcykler: Godkendte traktorer: Motorcykler: Motorcykler: Biler: Nordiske grænseplader til biler: 1-40 Nordiske grænseplader til motorcykler: Løse prøveplader til biler: & Løse prøveplader til motorcykler: Blokvogne: Forsvaret: Beredskabsstyrelsen:

15 15: CJ nov Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 SLÆBNING af havareret køretøj Se andetsteds på hvor reglerne er anført i diagramform baseret på store køretøjer. I 1967 blev tillades givet til slæbning af små havarerede køretøjer, hvor en 1-akslet BMP-transpolette tilkoblet en person-/varebil kan benyttes. Der må slæbes med max. 30 km/t med dette 3-ledet vogntog. Der må kun slæbes et køretøj ad gangen. Slæbning på motorvej må ske ved afhentning og bortkørsel af havareret køretøj fra motorvej. Slæbning skal ske forsvarligt under alle forhold. Motorcykel og knallert må ikke slæbes. Slæbning må ske med max. 30 km/t eller ved ophængt i kran med max. 50 km/t. Slæbehastigheden kan dog være indtil 70 km/t ophængt i kran med ½-vægtforhold. Det slæbte køretøj må aldrig overstige det trækkende køretøjs vægt med mere end 2 gange. Førere af bjærgningskøretøjer skal have E-kørekort. REGISTRERINGS- ATTESTER & andre blanketter I Lov om Kørsel med Automobiler af 1903 anføres det, at et motorkøretøj skal anmeldes til politiet. Køretøjet skal derefter fremstilles for politiet eller for en sagkyndig. Politiet opfører køretøjet i en fortegnelse (lokal registrering). Politiet udsteder derpå en ATTEST til ejeren med dennes navn, bopæl & bilens fabrikat (+ antagelig også bilens tildelte registreringsbogstav og nummer, idet nummerplade mærkning indførtes i Hillerød = B ). I lov om Motorkøretøjer fra 1913 fremkommer der autoriserede blanketter: Blanket I er anmeldelsesblanket til undersøgelse (syn) af køretøjet, og samtidig kvittering for betaling for syn til politikontoret. Blanket II udstedes efter undersøgelsen (syn) og fremsendes af den sagkyndige til politiet. Blanket III udstedes derefter af politiet, som den egentlige REGISTRERINGSATTEST, der er påført nyt navn og nummer ved ændret ejerforhold. Denne blankettype som er en fortrykt + håndskrevet forvokset høj A4- formular, der benyttes næsten uændret i de næste 45 år. Ved ejers flytning til ny adresse i anden politikreds påføres attesten med nyt registreringsnummer, da han skal have nye plader ved flytning. Blanket IV opbevares af politiet i lokalt motorregister. Blanket V er en afmeldingsblanket og samtidig beregnet for omregistrering til anden jurisdiktion.. I 1918 indføres ansvarsforsikringspligt, som fremgår af blanket III fra I 1921 ændres betegnelsen Jurisdiktion (retskreds + politikreds) til politikreds. I 1921 ændres blanket IV til foruden at være en blanket opbevaret ved politiet også at være en omregistreringsblanket, der fremsendes til den ny politikreds. I 1921 ændres blanket V til at være en anmeldelsesblanket beregnet for side-/påhængsvogne til motorcykler eller lastvogne. Blanket V er efter politiets påtegning også REGISTRERINGSATTEST for side-/påhængsvogne. Registreringspligt + nummerplader er hermed indført for side-/påhængsvogne til mc eller lastbil. I 1927 er blanket III tillige en bekræftelse fra Told, at der er erlagt omsætningsafgift. Tillige en afmeldingsblanket. I 1927 kommer der en blanket VI, som er et andragende om førerbevis (kørekort). På grundlag heraf findes blanket VII, som er beviset for bestået køreprøve. Derefter udsteder politiet et førerbevis med foto. I 1932 benyttes blanket V som anmeldelse, blanket VI synsattest for godkendelse og blanket VII som politiets REGISTRERINGSATTEST, når det drejer sig om påhængs- og sidevogne. Blanket VIII & IX er til kørekort. I 1944 udsteder den motorsagkyndige et Interimsbevis (midlertidigt bevis for godkendelse). Det sker i København, Frederiksberg og omegn. I 1950 bliver det muligt, at indregistrere en påhængsvogn med et ubestemt eller bestemt antal kendte motorvogne. Blanketterne VI og VII benyttes. Motorvognens attester (blanket II & III) forsynes med oplysninger om påhængsvogne. Motorvognens 3. nummerplade sættes på påhængsvognen. Fra 1958 ændres A4S-formularen til en vandretliggende A5-formular, der benyttes til alle typer køretøjer, og der blev samtidig indført stempelmærker som betaling. Der kunne udstedes genpart af registreringsattesten til dokumenteret ejer af køretøjet. De første gråfarvede ses i De første A5-formularer lodretstående er fra 1966 (Centralregisteret oprettes), og er stadig grå. Senere benyttes også ufarvede hvide attester. Næste udgave af A5-formular er fra Registreringsattesten fra 1989 indeholder nu evt. tilkoblet påhængsvogn og den er grøn. Den ændres REGISTRERINGSATTESTEN til at omfatte en blanket i to dele i h. t. et EU-direktiv. Den ene skal ligge i bilen specielt ved udlandskørsel. Ved registrering på motorkontoret skal du fremover altid aflevere begge blanketparter. Ved ny registrering fås 2-delte blanketter til alle køretøjer. Er indført for forhindre tyveri af leasede biler ved videresalg. Ved bortkomst i udlandet kan den ene part alene ikke bruges til noget.

16 16: CJ okt Tidligere opbyggere af køretøjer Nuværende opbyggere af køretøjer Brovst: Jungersen HVEM VAR/ER DE Hjallerup: Ågårds Maskinfabr HMK-Bilcon DANSKE BIL/ KARROSSERI- Sæby: Sæby Karrosseri Fabrik Hjørring: HMK ca.1991 HMK-Industri BYGGERE Åbybro: JØNI JØNI Lemvig: ukendt fabr Tvindbilen. Vandborg Karr. fabr Ålborg: Sdr. Tranders v/j.mørch & Sønner HMK Bilcon SAWO HMF. R.C.Andersens Karr.Fabr. SVJ Jensen One Hadsund: K.E.Westergård (Kewet) HOPE (Whisper) Randers: Sekura Scandia. Jysk Karr.Fabr El-trans (Miniel Ellert) Randers Karr. Fabr. v/i.c.hansen Viborg: A.L.Brems Logicar Jilco Herning: J.Ørum-Petersen Karr. Fabr M-Car Skelhøje Vognfabr PMV-Videbæk. Århus: M.H.Jæger Chr. Petersen ca E.Lorentsen HMF V.Frandsen Karrosserifabrik Marselis Adonis Aros R.Honoré O.Jensen Stautrup Karrosseri Fabrik A.M.Rasmussen Silkeborg: DAB Scania Vest-Buscar Farre Karr P.Lindner ca Darr Funder Vogn-&Karr.Fabr Tarm: Tarm Vogn-&Karr.Fabr. ca Hou Karr.Fabr VM-Tarm Varde: Danbil LBV Øster Snede Ladfabr Ribe: Ribe Karr.Fabr Brande: Brande Vognfabrik Vejen/Gram: Mjølner Skodborg Karr.Fabr Camp-Let Horsens: Kramper/Jørgensen (Gideon) L. Kragh Molgjer Vognfabr Vejle: Hårgård Ågård Karr.Fabr. v/jensen De Forenede Trailerfabr Fredericia: Fredericia Karrosser Fabrik ca Haderslev: Bdr. Platz Karrosserifabrik Åbenrå: Åbenrå Karrosseri Fabrik Scandia Kässbohrer Volvo Busser C.Daus Rødekro: DAPA HFR HMF Rødekro Gråsten: Gråsten Karr.Fabr. ca Tinglev: Tinglev Karr.Fabr Knud Hansen (Tinglev Karr.) Højer: Højer Karr.Fabr. v/h.jensen 1918-ca Tønder: Hydro Alumin Automotive Structures Odense: S.E.Kronsbjerg Schmidt & Co JALA Falck-Schmidt Neckelmann (Fynmobilen) Fyens Cykleværk (Citus) Thrige Haulberg Bünger De Forenede Automobilfabriker (Triangel, Austin mv.) Næsby Karr. Fabr. Ringe/Broby: Stenstrup Karrosseri Carlsen Europa Ringe Karrosseri HMK Ringe Karrosseri Nr. Åby/Brenderup: Brenderup Maskinfabrik Brenderup Trailers (Thule Sverige) Søndersø: Søndersø Karrosseri Fyns Karrosseribyg Hårby/Gelsted: Gelsted Vognfabrik Hårby Karrosseri Fabrik Rudkøbing: Safari Søndergård Svendborg: Nordisk Karr.Fabr. (Schmidt/Mygind/Hüttemeier = SMH) Helsingør: Kronborg Karr.Fabr. ca Bdr. Carlsen Helsinge Karrosseri Fabrik Hillerød: Bohnstedt-Petersen (Mercedes, DKW, DK A1) Frederiksværk: Nordkystens Karrosseri Frederiksværk Karr.Fabr Roskilde: Mathiesen (DK & DKR) Roskilde Karr.Fabr HMF Kalundborg: Bukh & Gry Asnæs Karr.Fabr. (Bdr. Olsen) Fortsættes på XVII Mammen & Drescher (Flac & Delta) Odsherreds Karr.Fabr. (Z.Nielsen) Kalundborg Motorfabrik Bukh A/S

17 17: CJ nov Tidligere opbygger af køretøjer Nuværende opbyggere af køretøjer Ringsted: Julius Petersen Ringsted Karr.Fabr EVO-bus SAWO (Varig) HVEM VAR/ER DE Kässbohrer (Setra) Varig DANSKE BIL/ Holbæk: Holbæk Karr.Fabr. KARROSSERI- Sorø: Sorø Karr.Fabr BYGGERE Haslev: Staunstrup Karr.Fabr. ca H.F.Nielsen SAWO Hydraulik Falck (H.F.Nielsen) Næstved: STENA Vognfabr SAWO (STENA)2002- Vordingborg: Hans Axel ca Nykøbing-Falster: Kraghave-mobil v/j.andersen Nakskov: Næsby-bilen v/j.p.knudsen NOPA SAWO (NOPA) København: Søren Hjort ca JAN J.C.Ellehammer (Ellemobil) Anglo-Dane v/h.c.frederiksen Jørgen Bøgely H.C.Vogt Bentsen & Brunsø N.Larsen Vognfabrik Frederiksberg Klemanns GTK (Farum) Illum A.F.Hammel (Hammelvognen) København Automobilcentral (KAC) K.I.Schmidt (Gorm) København Karrosseri Fabrik ca F.W.Hein (Delta) Dansk Automobil-&Cykelfabr. v/h.c.christiansen (Dansk & Chic) Dansk Karrosseri Fabrik v/ V.Jensen ca H.Olsen (Dana) Titan Dansk Humber Dansk Scania-Vabis Jensen Motor Co. (el-biler) DOMI Frederiksberg Karrosseri Fabrik ca H.Meisner Jensen Alfa-Dana (Junior) Nordisk-Diesel (Standard, Ferguson). O.Sommer (S1, OSCar, Joker) General-Motors Ford Motor Co ca Citröen Fabrik Danilo Østerbro Karr.Fabr. Jaccar Vesterbro Karr.Fabr. v/p.christiansen. Tåstrup Karr.Fabr. ca Dansk Chrysler Samlefabr. v/bohnstedt-petersen T.Grue (Effyh) V.Kollerup Bdr.Rasmussen Bagsværd. Nørrebro Karr.Fabr. (E.Jørgensen mv.) NKF SIKKERHEDS- SELER Fra 2006 udvides selepligten til at gælde for alle i bilen. Der må ikke transporteres flere end der er seler til. I køretøjer uden seler (før 1969) gælder, at børn under 3 år kun kan medtages, hvis der er eftermonteret seler. Børn over 3 år med en højde mindre end 135cm skal sidde på bagsædet. I biler uden seler kan disse børn ikke medtages Sikkerhedsseler på forsæder skal være 3-punktsseler eller evt. hofteseler (åbne biler). Sikkerhedsseler skal være EU-mærket. Før 1989 kræves kun påbudt seler på forsæder. Før 1985 mrk. med DS Påbudt i lastbiler fra Før 1983 kræves kun mærkning af påbudte seler. Ingen påbudte godkendte seleforankringer før Fra 1975 skal seler bruges, hvis der er monteret i bilen. Før 1969 ingen selekrav i bilen (Fra 1969 DS-mærkning).

18 18: CJ nov Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 ADVARSEL ved BAKNING Tilladt fra 1949 som særligt advarselssignal (Backwell) med både lys- og lydsignal. Senere i 1949 tillades også en bagudrettet projektør som baklys. UDRYKNINGS- KØRETØJER s SIGNALER SYNS- VIRKSOMHED gennem tiden Københavns & Frederiksbergs Redningskorps: Havde i årene dispensation for F-Lovens bestemmelser til kørsel med udrykningsvogne. De danske Redningskorps Fællesforbund : Fik i 1929 tilladelse til kørsel med udrykning med op til 50 km/t i byerne. Køretøjerne skal føre 2-toner signalhorn og 2 gule fremadvendende gule lygter anbragt under forlygterne. Gul dug med teksten UDRYKNING skal også benyttes. Brand-/Redningskøretøjer/Ambulancer: Offentlige køretøjer skal have 2 gule lygter + 2-tonet horn, hvilket blev påbudt i 1932 (nr.194 af ). Kun biler skal føre gul udrykningsdug. Gælder fra 1932 kun de to private Det Danske Redningskorps + Zone Redningskorpset. Politiet: Grønne lygter blev påbudt i tonet udrykningshorn skulle tillige benyttes efter behov. Kun biler skal føre gult udrykningsflag. CBU-køretøjer: Gule lygter + 2-tonet horn + gult udrykningsflag påbudt fra 1941 (CF-køretøjer). Flyvevåbnet: Sneplove: Får tilladelse til udrykningskørsel i 1951, med samme udstyr som andre udrykningskøretøjer. Fra 1953 tilladelse til at forsyne sneplove med 2 blå blinkende lygter bag førerhuset (360º synlig) Tilladelsen ophævet 1964 (roterende lygte skal nu være gul, som drejelig gul lygte skulle i 1940). Alle køretøjer: Fra 1964 skal alle nye udrykningskøretøjer have blå lygter, som er synlige fra alle sider. Gult udrykningsflag bortfalder. Gamle køretøjer skal have skiftet til blå lygter inden : Alle udrykningskøretøjer skal nu være forsynet med supplerende rød/hvide eller rød/gule reflekser med diagonale striber. Reflekserne skal være monteret på alle sider. 2004: Andre private entrepenører kan få tilladelse til udrykningskørsel (Falcks monopol ophæves). Udrykningshorn kan være 2-tonet (High-Low), Mc. Cloud (Yelp) eller Ulvehyl (Wail). Justitsministeriets (politiet) motorsagkyndige: Den første færdselslov fra 1903 indeholdt bestemmelser om syn af køretøjer. Automobiler skulle, før de blev taget i brug, fremstilles for politiet eller de af politiet anviste sagkyndige til afgørelse af, om tekniske krav var opfyldt. Politiets motorsagkyndige synede køretøjer og holdt køreprøver indtil 1957, hvorefter politiet fik de små prøver. Statens Biltilsyn (Statens Bilinspektion): I 1960 oprettedes Statens Biltilsyn, som udover en række administrative, biltekniske opgaver, herunder standardtypegodkendelse af køretøjer mv., fik den centrale ledelsesfunktion med hensyn til de motorsagkyndige. I løbet af 60érne blev antallet af synshaller forøget, og antallet af bilinspektører (ingeniører) og navnlig bilassistenter (mekanikere) blev forøget. Statens Biltilsyn ændrede navn til Statens Bilinspektion (SBI). Indtil 1993 hørte SBI under Justitsministeriet, men blev ved ressortomlægning overført til Trafikministeriet, og derved blev Færdselssikkerhedsafdelingen oprettet i I 1995 blev SBI etableret som en selvstændig statslig institution, der fra 2002 bevillingsmæssigt er afhængig af egen produktion (taxameterstyret). SBI har i 2004 i alt 756 ansatte, der har en produktion på godt 1 mio. syn og omsyn. Udover syn udfører SBI også 77-syn samme med politiet, foretager undersøgelser af færdselsuheld, afholder køreprøver samt udfører toldsyn. Fra 1968 blev bilinspektører + bilassistenter udsendt til Grønland for at udføre det årlige syn. Begyndende privatisering af syn: I 1988 begyndte den daværende VKR-regering at undersøge hvordan syn fremover kunne udføres af en virksomhed udskilt fra staten. Der blev fremsat lovforslag om overførsel af opgaverne til et koncessioneret aktieselskab, hvor staten er minoritetsaktionær. Ikke gennemført. I 1991 nedsatte justitsministeren en arbejdsgruppe, der skulle se på en organisatorisk tilrettelæggelse af periodiske syn af personbiler. Ikke færdigbehandlet inden regeringsskiftet i Privatisering af syn: Statens monopol på syn er ifølge lov åbne for fri konkurrence på området, hvorfor SBI er solgt som en helhed eller i dele. I sep er der åbne mulighed for, at private virksomheder med særlig godkendelse udfører omsyn. I jan er der åbne mulighed for, at andre virksomheder med særlig godkendelse udfører syn. SBI er nu en blandt flere syns virksomheder på lige vilkår. Indtil til jan vil der være maksimumpriser på syn. Efter jan vil der være fri prisdannelse. For at sikre borgerens retsstilling kommer der nye regler for at underlægge virksomhederne forvaltningsloven. I 2007 har flere synsvirksomheder nedsat priserne kraftigt. I 2005 er alle SBI`s synshaller solgt til spanske Applus, der driver de fleste af landets synshaller som privat firma. Mange andre private syns firmaer er dukket op (bl.a med personale fra det tidligere SBI). Der er hermed åbnet for skarp konkurrence på området.

19 19: CJ nov Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 Tilbagebetaling af REGISTRERINGS- AFGIFT ved salg til udlandet Ved salg af en dansk bil til udlandet kan du (siden 2002) få registreringsafgiften retur fra Told/Skat efter ansøgning d.v.s. at bilen skal synes/vurderes på samme måde, som ved import af et udenlands køretøj. Den refunderede registreringsafgift er dog fratrukket 15% (forhandler- avancen). Beløb under 7500 kr. (bil) refunderes ikke. Tilbagebetalingen kan dog aldrig overstige det beløb, der i sin tid blev betalt som registreringsafgift. Der refunderes ikke registreringsafgift for køretøjer, der er ældre end 35 år, såfremt de sælges til udlandet. DFIM Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) anerkendes fra 2002 som dansk erstatningsorgan, der kan udbetale erstatning for skader forvoldt af et motordrevet køretøj, hvis: 1 skadelidte er bosat i Danmark, 2 køretøjet er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat i EU eller køretøjet er ukendt eller det ikke er muligt at identificere det forsikringsselskab, der har ansvarsforsikret køretøjet, og 3 skaden er sket i en anden medlemsstat i EU eller i en ikke medlemsstat, der har tilsluttet sig ordningen med det grønne kort. DFIM skal endvidere kunne udbetale erstatning for skader forvoldt af et motordrevet køretøj, der er forsikret i Danmark, hvis: 1 skadelidte er bosat i en anden medlemsstat i EU, 2 køretøjet er hjemmehørende i en anden medlemsstat i EU end den, hvor skadelidte er bosat, og 3 skaden er sket i en anden medlemsstat i EU end den, hvor skadelidte er bosat, eller i en ikke medlemsstat, der har tilsluttet sig ordningen med det grønne kort. DFIM anerkendes tillige som informationskontor, der koordinerer indsamling og formidling af oplysning om: 1 registreringsnumre for danske motorkøretøjer 2 numre på danske forsikringspolicer og gyldighedsperiode 3 numre på de grønne kort eller på grænseforsikringspolicen 4 de forsikringsselskaber, der dækker danske motorkøretøjer 5 visse køretøjer, der er undtaget fra pligten til at være ansvarsforsikret og hvilken myndighed, der dækker for skader. Alle forsikringsselskaber, der tegner ansvarsforsikring i Danmark skal være medlem af DFIM, og betaler løbende for DFIMs virksomhed. DFIM oprettet i KLIPPEKORT Lov om ændring af Færdselslov (vedrørende klippekort, skærpede sanktioner ved hastighedsoverskridelse og frakendelse af kørekort) kan groft sammenskrives til følgende: 1. Bilister får et klip i kørekortet for grove forseelser, der ikke i sig selv udløser en ubetinget frakendelse af førerretten. Grove forseelser er såsom kørsel over rødt kørsel mod færdselsretningen overskridelse af spærre linier vigepligtsforseelser - promillekørsel i intervallet 0,5-0,8 o.s.v. 2. Gamle bilister mister kørekortet betinget efter 3 klip for forseelser begået indenfor en 3-års periode. 3. Nye bilister mister kørekortet betinget efter 2 klip begået for forseelser indenfor en 3-års periode. Nye bilister førstegangserhvervelse 3 år. 4. For alle træder et køreforbud i kraft d.v.s. at førerretten bliver inddraget, såfremt en forseelse bliver begået indenfor 3-års perioden. Særlig undervisning eller et A/T kursus skal gennemføres og køreprøve derefter skal bestås. 5. Betinget frakendelse af førerretten er normalt 3 år, men kan være op til 5 år. 6. Bødestørrelsen for spritbilister vil være en netto månedsløn. Ved 3.gangs spirituskørsel indenfor 3 år bliver ens køretøj inddraget. størrelsen kan give såvel fængsel som ubetinget frakendelse af førerretten i op til 10 år. Klippekortsystemet er planlagt at skulle træde i kraft d I efteråret 2006 er det politisk foreslået, at klippekort også skal gælde for andre forseelser end ovennævnte.

20 20: CJ nov Køretøj under 25 år Køretøj mellem år Køretøj ældre end 35 år Køretøj før 1951 I Danmark findes 4 centrale motorregistre: MOTORREGISTRE Rigspoltiets centralregister (København) fra hvor alle civile køretøjer, politiets statskøretøjer, kongehusets køretøjer, kommunernes udrykningskøretøjer (brand-/redningskøretøjer) på særlige nummerplader kommunernes beredskabskøretøjer (tidligere civilforsvar), lufthavnenes grønne plader køretøjer, diplomatkorpsets blå plader køretøjer og Internationale organisationernes blå plader er registreret. Hvide grænseplader, nordiske grænseplader, faste prøveskilte og løse prøveskilte registreres også af CR. (Fæøernes og Grønlands køretøjer dataregistreres ikke i DK). Der forefindes 68 motorkontorer på politistationer landet over. Før 1966 var civile køretøjer mv. registreret lokalt i de enkelte politikredse (papirarkiver). Forsvaret Centrale Motorregister (Hjørring) fra 1911 (dengang Hærens Motorkøretøjstilsyn København) hvor hærens, søværnets og flyvevåbnets statskøretøjer på sorte nummerplader er registreret. Hærens nummerplader har tidligere været hvide og senere røde, inden de blev sorte. Flyvevåbnets plader var oprindelig blå, inden de blev sorte. Beredskabsstyrelsens Centrale Motorregister (Birkerød) fra 1964 hvor det statslige redningsberedskabs køretøjer på blå nummerplader er registreret. Fra 1951 til 1964 blev køretøjerne registreret med blå CF-plader lokalt i politikredsene. Før 1951 anvendte det statslige redningsberedskab (civilforsvaret) civile sorte plader. Motorudskrivningstjenesten (MUT) fra 1949 (tidligere Motorteknisk Afdeling) der registrerer (udpeger og udskriver) civilt ejede motorkøretøjer til forsvaret, det statslige redningsberedskab (civilforsvaret), det kommunale redningsberedskab og politiet i tilfælde af krig eller krise. SKAT`s køretøjsregister (København) fra 2008: Efter overtagelse af motorregistrering fra Rigspolitiet skal der oprettes et nyt køretøjsregister i stedet for centralregisteret. Samtidig er det planen, at der sker en digital og privatisering af motorregistrering fra Dette benævnes Digital Motor Registrering (DMR). Registrering af motorkøretøjer kan også foregå på et af skatteregionernes 30 kontorer eller af dig selv ved din egen computer. Tillige skal enhver godkendt bilforhandler, og lign. der forhandler nye registreringspligtige køretøjer kunne gøre det. Nye nummerplader udleveres til bilforhandlerne, som sætter dem på bilen efter en handel. Afmelding fra køretøjsregisteret skal altid ske på et SKAT regionskontor ved aflevering af nummerpladerne. Synsvirksomheden kan fremover også registrere din bil og udlevere nummerplader. Lovpligtigt for alle Lovpligtigt for Køretøjer fra før 1951 er KØRELYS motorkøretøjer fra1990. motorcykler fra ikke pålagt at benytte Nærlys / tågeforlygter. Også for traktorer. køre-/nærlys om dagen. 2006: Den hidtidige ordning med vurderingmænd afskaffes, idet der i stedet indføres et klagesystem med MOTORANKENÆVN etablering af et motorankenævn. Den afgiftspligtige værdi for et køretøj fastsættes af skatteforvaltningerne i Ålborg, Århus, Odense og Høje Tåstrup. Afgørelser herfra kan indbringes for et motorankenævn, der består af 3 medlemmer. Klagefristen er 3 mdr. Afgørelser truffet af motorankenævnet kan indbringes for Landsskatteretten. Værdifastsættelsen sker forsat efter gældende regel: Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 år gammelt - og som fremtræder som ved første registrering - er køretøjets brugsværdi. Den administrative praksis, hvorefter denne værdi fastsættes til 40% af den oprindelige nypris ændres ej eller. BETALING FOR SYN TOLDSYN Se REGISTRERINGSAFGIFT & TOLDSYN. Stempelmærker forsvandt i Giroindbetalingen skal derfor ske inden syn. Betaling for omstillersyn indføres i Kontant betaling ved syn eller via bankoverførsel sker i ved privatiseringen af syn i 2004/2005. Fra 1958 skete betaling for syn ved stempelmærker, købt på dommer kontoret eller ved en aut. boghandler. Den motorsagkyndige fik herefter (1957/58) fast løn som tjenestemand eller overenskomstansat ingeniør. I 1903 skulle synsgebyret betales kontant på stedet. I 1910 kostede det henholdsvis 10kr./5kr. at få synet bil/motorcykel. Betalingen blev afregnet kontant med den motorsagkyndige, idet det på daværende tidspunkt var hovedparten af hans løn. I 1927 må den sagkyndige dog kun oppebære et max. beløb af gebyrindtægterne (resten går i statskassen). I 1932 er prisen på syn 12 kr. og 6 kr. I 1936 meddeles gebyrfrihed ved syn for automobilsprøjter med udrykning (½-årligt syn). Toldsyn er en ny synstype, der blev indført for at lette sagsgangen i forbindelse med import af brugte motorkøretøjer og andre køretøjer, der ikke tidligere har været registreret i DK. Bilinspektionen kontrollerer her køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og generelle stand. Oplysningerne indgår i Told & Skats værdifastsættelse af køretøjet. De konstaterede data fra toldsyn udskrives på en blanket der skal afleveres på det lokale Told & Skattekontor. Registreringssyn og toldsyn kan ske samtidig og der skal derfor ske tidsbestilling til begge. Toldsyn er gratis.

I: CJ dec. 2001 Køretøj under 25 år. Køretøj mellem 25-35 år. Køretøj ældre end 35 år. Køretøj før 1951. VÆGT-

I: CJ dec. 2001 Køretøj under 25 år. Køretøj mellem 25-35 år. Køretøj ældre end 35 år. Køretøj før 1951. VÆGT- Skemaet er udarbejdet og venligst stillet til rådighed af Carsten Justesen fra Rootes Danmark. Rettelser og kommentarer kan sendes til forfatteren på cj@rootes.dk. I: CJ dec. 2001 Køretøj under 25 år.

Læs mere

Bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v. (* 1)

Bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v. (* 1) Bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v. (* 1) I henhold til 33 a, stk. 2, 35, stk. 1, 2 og 4, 68, stk. 1, 83 og 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold Bekendtgørelse om Tivolitog Indhold Afsnit 1: Politiets meddelse og tilladelse Side 3 Afsnit 2: Synsvirksomhedens godkendelse. Side 4 Afsnit 3: Tivolitogets anvendelse. Side 5 Afsnit 4 Straf, betaling

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. (* 1)

Bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. (* 1) Bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. (* 1) I henhold til 35, stk. 1,2 og 4, 68, stk. 1, 70, stk. 3, og 118, stk. 3, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976 fastsættes: Kapitel 1. Bestemmelser

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1 Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1 I medfør af 43, stk. 11, og 118, stk. 8, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer UDKAST af 9. november 2015 J.nr.TS2060604-8 Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer I medfør af 70, stk. 4, og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1386 af 11. december 2013, fastsættes

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk UDKAST FS302-502 22. december 2010 Nr. xxx af yy. januar 2010 Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk I medfør af 51, stk. 7, 84, stk. 1, 85, stk. 1 og 118, stk. 8,

Læs mere

Fra Lovtidende A 1962 Indhold

Fra Lovtidende A 1962 Indhold Fra Lovtidende A 1962 Indhold Side 21. febr. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 42 af 26. februar 1958 om registrering af... 1 26. marts... 2 28. marts... 3 31. aug.... 4 17. sept.... 6 Fra

Læs mere

2013 Udgivet den 21. marts 2013. 15. marts 2013. Nr. 292. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

2013 Udgivet den 21. marts 2013. 15. marts 2013. Nr. 292. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. marts 2013 15. marts 2013. Nr. 292. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort foretages følgende

Læs mere

Bilens teknik indgår som en fast del i en praktisk køreprøve.

Bilens teknik indgår som en fast del i en praktisk køreprøve. Bilens teknik... Til den praktiske prøve er Du for første gang fører af køretøjet. Som ejer eller fører følger et ansvar for at køretøjet er lovlig / forsvarlig at kører. For at kunne leve op dette ansvar

Læs mere

Praktiskprøve TLF. 40 54 32 41

Praktiskprøve TLF. 40 54 32 41 Praktiskprøve TLF. 40 54 32 41 Husk til køreprøven at medbringe: Ansøgning om kørekort, din lektionsplan, dit pas og evt. din dåbsattest. Har du opholdstilladelse, evt. tidligere udstedt kørekort, eller

Læs mere

1. En cykel og påhængs eller sidevogn hertil skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at den kan benyttes uden fare eller ulempe.

1. En cykel og påhængs eller sidevogn hertil skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at den kan benyttes uden fare eller ulempe. Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.1) I medfør af 50, stk. 2 3, 68, stk. 1 og 2, 69, stk. 2, 70, stk. 3, 83, 84, stk. 1, 85, stk. 1 og 118, stk. 5, 7 og 10, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer 1)

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer 1) BEK nr 485 af 25/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr. TS2060604-8

Læs mere

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601 Forsikringsbetingelser Trailerforsikring Version 20-601 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Taksatorprocesser version 4

Taksatorprocesser version 4 Taksatorprocesser version 4 18.12.2013 Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Birger Bruun Jensen Chefkonsulent Dir. 41

Læs mere

Reparation, ombygning m.v.

Reparation, ombygning m.v. Vejledning om syn af køretøjer AFSNIT 18 Reparation, ombygning m.v. 18. Indhold Side 1 18.01 Oversigt...3 18.02 Biler beregnet til motorløb...5 18.03 Motorcykler til motorløb...11 AFSNIT 18 Vejledning

Læs mere

Gennemgang af bilens teknik

Gennemgang af bilens teknik Gennemgang af bilens teknik Her kan du læse om bilens teknik det er disse emner den sagkyndige vil spørge ind til, inden selve kørslen til den praktiske prøve. Der bliver typisk stillet 2-4 spørgsmål,

Læs mere

Den udvidede kontrolprøve til erhvervsprøven til kategori B.

Den udvidede kontrolprøve til erhvervsprøven til kategori B. Den udvidede kontrolprøve til erhvervsprøven til kategori B. Den praktiske prøve til erhvervsprøven til kategori B starter med en udvidet kontrol af køretøjets udstyr. Der er udarbejdet følgende oversigt

Læs mere

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1)

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Hjemmel Denne bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr er udstedt med hjemmel i 68, stk. 1, og

Læs mere

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER OM KØREKORT TIL MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ Den 19. januar 2013 træder nye regler

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1)

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1) BEK nr 458 af 12/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr. TS20000-00068

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Taksatorprocesser version 5

Taksatorprocesser version 5 Taksatorprocesser version 5 01.01.2016 Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Fax 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Birger Bruun Jensen Chefkonsulent Dir. 41

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1)

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Hjemmel Denne bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr er udstedt med hjemmel i 68, stk. 1, og

Læs mere

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24)

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Page 1 of 5 Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Dato for 18 dec 2008 11:14 offentliggørelse Til Sagsnummer 08-129094 Resumé virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven

Læs mere

Ny særtransportbekendtgørelse pr. 1. januar 2015.

Ny særtransportbekendtgørelse pr. 1. januar 2015. Nr.: 1987 Dato: 18.12.2014 Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Ny særtransportbekendtgørelse pr. 1. januar 2015. Baggrund. Den 1. januar 2015 træder ny bekendtgørelse om særtransport i kraft.

Læs mere

Teoribog til Trailer. - En praktisk håndbog til kørsel med trailer. Trailer guide www.sparet-er-tjent.dk

Teoribog til Trailer. - En praktisk håndbog til kørsel med trailer. Trailer guide www.sparet-er-tjent.dk Teoribog til Trailer - En praktisk håndbog til kørsel med trailer Her er alt det du skal vide for at køre trailer, såkaldt B/E. Når du vil tage trailerkørekort er der 2 forskellige typer af kort efter

Læs mere

Færdsel - Hastighed (fl a) ( )

Færdsel - Hastighed (fl a) ( ) Færdsel - Hastighed (fl 41-43 a) (13.05.2016) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: færdsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 13.5.2016 Status: Historisk Udskrevet: 1.2.2017 Indholdsfortegnelse 1. Overblik

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1567 af 20/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 31-12-2007 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 804 af 29/06/2007 LBK nr 1276 af 24/10/2007

Læs mere

Til toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Til toppen. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. Link til lovbekendtgørelsen mv. i Retsinformation (åbner i nyt vindue) Se også Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.4

Læs mere

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301

Knallertforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-301 Forsikringsbetingelser Knallertforsikring Version 20-301 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Love og regler iht. ECE-regulativ 48

Love og regler iht. ECE-regulativ 48 Love og regler iht. ECE-regulativ 48 For motorkøretøjer og påhængskøretøjer 2 3 Samlet oversigt over regler om lys og lygter De lovmæssige bestemmelser skal følges ved eftermontering af lys og lygter

Læs mere

Orientering fra DM-branche til medarbejdere

Orientering fra DM-branche til medarbejdere Nyhedsbrev nr. 6 Maj 2016 Orientering fra DM-branche til medarbejdere Emner: Ejendomsforbehold Konsignationskontrakt Særreglen for lastbiler bliver afskaffet 1. juli 2016 Ny bekendtgørelse om minitruck

Læs mere

Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven Men hvad koster det

Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven Men hvad koster det Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven Men hvad koster det? P 669 (01/06) 1 BØDETABEL I tabellen er anført Rigsadvokatens vejledende bødetakster for en række af de mest almindelige over trædelser.

Læs mere

KÆRE BIL-ELEV. Består du ikke kontrolprøven kommer du slet ikke ud at køre, og du skal betale et nyt prøvegebyr til politiet.

KÆRE BIL-ELEV. Består du ikke kontrolprøven kommer du slet ikke ud at køre, og du skal betale et nyt prøvegebyr til politiet. KÆRE BIL-ELEV I forbindelse med aflæggelse af din praktiske køreprøve til bil indgår en såkaldt kontrolprøve. Den finder sted umiddelbart før selve kørslen og består af 3-4 tekniske spørgsmål vedr. bilen.

Læs mere

Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1)

Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1) Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1) I medfør af 50, stk. 2-3, 68, stk. 1 og 2, 70, stk. 3, 83, 84, stk. 1, 85, stk. 1 og 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af

Læs mere

Fra Lovtidende A 1966 Indhold

Fra Lovtidende A 1966 Indhold Fra Lovtidende A 1966 Indhold Side 24. marts Bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer... 1 27. juni Bekendtgørelse om kørsel med blokvogn... 15 26. sept. Bekendtgørelse om udvidelse af centralregisteret

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering af køretøjer i Grønland

Bekendtgørelse om registrering af køretøjer i Grønland BEK nr 573 af 31/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 08-0198006 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om registrering

Læs mere

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER FORSIKRINGS BETINGELSER Rådhuspladsen 4-1550 København V (Hovedkontor) Web: www.icareforsikring.dk - Email: mail@icareforsikring.dk Tlf: 70 30 22 88 Cvr. Nr. 36028513 Bank: Handelsbanken: Reg nr 7636 Konto

Læs mere

DU KAN FINDE EN VEJLEDNING TIL HVORDAN DU SKAL UDFYLDE BLANKETTEN PÅ BAGSIDEN AF DEN SIDSTE SIDE

DU KAN FINDE EN VEJLEDNING TIL HVORDAN DU SKAL UDFYLDE BLANKETTEN PÅ BAGSIDEN AF DEN SIDSTE SIDE DU AN FINDE EN VEJLEDNING TIL HVORDAN DU SAL UDFYLDE BLANETTEN PÅ BAGSIDEN AF DEN SIDSTE SIDE Anmeldelse til SYN og/eller REGISTRERING af motorkøretøjer mv. SAT Ejerskifte og/eller brugerskifte Alm. registrering

Læs mere

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune 1. maj 2009. Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune Teknisk Forvaltning Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk. 1

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog BEK nr 1076 af 07/11/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Færdselsstyrelsen, j.nr. FS302-12 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering af køretøjer 1)

Bekendtgørelse om registrering af køretøjer 1) BEK nr 1315 af 09/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-1022400 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1908 af 29/12/2015 Bekendtgørelse

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 07-005333 Dato : 7. februar 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

Læs mere

C11_1 C11_2 C12. Højresving forbudt

C11_1 C11_2 C12. Højresving forbudt C11_1 Højresving forbudt Forbuddet gælder kun i det kryds eller ved den indkørsel, hvor tavlen er opsat, medmindre andet er angivet med undertavle. C11_2 Ventresving forbudt Forbuddet gælder kun i det

Læs mere

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr I medfør af 68, stk. 1, og 118, stk. 8, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011, samt efter bemyndigelse

Læs mere

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser Forsikringsbetingelser MC-FORSIKRING VERSION 20-202 Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 7700 Thisted Telefon: 96 19 45 00 E-mail: post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk MC-Forsikring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling Dato: J. nr.: 11. juni 2007 FS302-12 Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog I medfør af 68, 70a og 118, stk. 8, samt i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Påfyldning af olie. Kontrol af olie

Påfyldning af olie. Kontrol af olie Motorrummet Påfyldning af olie Kontrol af olie Beholder til sprinklervæske Beholder til kølervæske Beholder til bremsevæske Hovedcylinder til bremsen Beholder til servovæske Støddæmper Bremseforstærker

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler 1)

Bekendtgørelse af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler 1) LBK nr 867 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-109-00138 Senere ændringer til

Læs mere

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser Forsikringsbetingelser MOTORCYKELFORSIKRING VERSION 20-201 Thisted Forsikring A/S Thyparken 16 7700 Thisted Telefon: 96 19 45 00 E-mail: post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk Motorcykelforsikring

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Teoribog. b/e kørekort. I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve.

Teoribog. b/e kørekort. I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve. Teoribog b/e kørekort I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve. Du er velkommen til at udskrive teoribogen. Køreprøven: Inden køreprøven starter, har

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer OMTRYK

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer OMTRYK Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2015-16 OMTRYK Rettelse af parallelteksten til 2, nr. 3 Fremsat den 10. december 2015 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Social- og Indenrigsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2015 Kontor:

Læs mere

Tekniske spørgsmål til køreprøven

Tekniske spørgsmål til køreprøven Tekniske spørgsmål til køreprøven Lovens krav til styrtøjet: 1. Rattet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt fra yderstilling til yderstilling uden mislyde. 2. Rattet skal være selvoprettende, dvs.

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1)

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1) BEK nr 1563 af 20/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-802-0039 Senere ændringer til forskriften BEK nr 957 af 26/09/2012

Læs mere

Skadeanmeldelse for motorkøretøjer

Skadeanmeldelse for motorkøretøjer Gartnernes Forsikring... Skadeanmeldelse for motorkøretøjer Sådan gør du efter et trafikuheld! Straks efter uheldet på skadestedet 1) Udfyld denne folder straks efter uheldet og indsend den til selskabet.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne og andre påhængskøretøjer, traktorer

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1953 Indhold

Fra Lovtidende A. 1953 Indhold Fra Lovtidende A. 1953 Indhold Side 23. marts Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om motorkøretøjer 1 9. sept. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om motorkøretøjer 2 27. nov. Bekendtgørelse

Læs mere

Fra Lovtidende A 1964 Indhold

Fra Lovtidende A 1964 Indhold Fra Lovtidende A 1964 Indhold Side 24. juli Bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m. v.... 1 Fra Lovtidende A 1964 1 24. juli 1964. Nr. 238. Bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer 1)

Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer 1) BEK nr 516 af 01/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Trafikmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS20000-15 Senere ændringer til forskriften BEK nr 548

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love LOV nr 1386 af 21/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 22. august 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-511-0042 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1051 af 02/09/2010

Læs mere

Skadeanmeldelse for motorkøretøjer

Skadeanmeldelse for motorkøretøjer Gartnernes Forsikring... Skadeanmeldelse for motorkøretøjer Sådan gør du efter et trafikuheld! Straks efter uheldet på skadestedet 1) Udfyld denne folder straks efter uheldet og indsend den til selskabet.

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1958 Indhold

Fra Lovtidende A. 1958 Indhold Fra Lovtidende A. 1958 Indhold Side 26. febr. Bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m. v.... 1 28. nov. Bekendtgørelse om ændring i bekendtgørelse af motorkøretøjer m. v.... 20 Fra Lovtidende

Læs mere

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune XX.XX 2010 (UDKAST) Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Teknik og Miljø Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk.

Læs mere

Til sidst et par gode råd til din praktiske køreprøve.

Til sidst et par gode råd til din praktiske køreprøve. H U S K E L I S T E P R A K T I S K P R Ø V E Husk til køreprøven at medbringe: Ansøgning om kørekort, din kørelæres kopi af lektionsplanen der er underskrevet og stemplet ALLE de relevante steder, dit

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 27 Offentligt Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Lovforslagets formål 2. Lovforslagets indhold 3. Forbud mod visse

Læs mere

Bekendtgørelse af færdselslov

Bekendtgørelse af færdselslov Bekendtgørelse af færdselslov Herved bekendtgøres færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 26. juli 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1316 af 20. december 2000, lov nr. 1318 af 20.

Læs mere

Længde. Nuværende bestemmelser

Længde. Nuværende bestemmelser Længde Ifølge dimensionsbekendtgørelsen er den generelle maksimale tilladelig et køretøj, registreret som uregistreret 18,75 m. Vi vil gerne anmode om at maksimal tilladelig længde øges fra 18,75 m til

Læs mere

Få styr på de TUNGE VOGNTOG

Få styr på de TUNGE VOGNTOG Få styr på de TUNGE VOGNTOG Sådan udnytter du bedst de nye totalvægte find dine muligheder i oversigten Oversigten er udarbejdet af Finn Bjerremand 18 T 11,5 T Max 10 T 11,5 T/ 18 T 42 T/EU 40 T 11,5 T

Læs mere

Guide til Indregistrering af Knallert som MC

Guide til Indregistrering af Knallert som MC En guide til registrering af Yamaha FS1 knallert som motorcykel. Der er allerede mange der har registeret deres Yamaha FS1 ere som motorcykler. På de følgende sider beskrives hvordan man gør det, nemt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/68/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/68/EF L 203/52 Den Europæiske Unions Tidende 5.8.2009 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/68/EF af 13. juli 2009 om komponenttypegodkendelse af lygter og lyssignaler til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

Læs mere

SUPER SKUB HYDRA BRUGERVEJLEDNING OG RESERVEDELE. Udg. 2 BRUGS- OG VEDLIGEHOLDESESVEJLEDNING PÅ SUPER SKUB HYDRA side 1

SUPER SKUB HYDRA BRUGERVEJLEDNING OG RESERVEDELE. Udg. 2 BRUGS- OG VEDLIGEHOLDESESVEJLEDNING PÅ SUPER SKUB HYDRA side 1 SUPER SKUB HYDRA BRUGERVEJLEDNING OG RESERVEDELE Udg. 2 BRUGS- OG VEDLIGEHOLDESESVEJLEDNING PÅ SUPER SKUB HYDRA side 1 Indholdsfortegnelse Maskinbeskrivelse... 3 Sikkerhedsregler... 4 Funktions-vejledning...

Læs mere

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ Gefion den Henning Sjørslev Lyngvig Specialkonsulent Markteknik REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ DER VIL JEG FORTÆLLE OM! Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte

Læs mere

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Side 1 af 5 Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1)

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler 1) (Knallertkørekort

Læs mere

Til din første teoritime får du en del praktiske informationer, og du kan stille spørgsmål om emner, som du ønsker afklaret.

Til din første teoritime får du en del praktiske informationer, og du kan stille spørgsmål om emner, som du ønsker afklaret. Teoriundervisning Til din første teoritime får du en del praktiske informationer, og du kan stille spørgsmål om emner, som du ønsker afklaret. Før du kan komme til køreprøve, skal du ifølge loven gennemgå

Læs mere

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ. Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte ikke godkendte ikke registrerede)

REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ. Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte ikke godkendte ikke registrerede) Gefion den Henning Sjørslev Lyngvig Specialkonsulent Markteknik REGLER FOR LANDBRUGSMASKINER VED KØRSEL PÅ OFFENTLIG VEJ DER VIL JEG FORTÆLLE OM! Hvad må traktortyperne bruges til (registrerede godkendte

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særtransport

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om særtransport BEK nr 567 af 28/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS2060602-119 Senere ændringer til

Læs mere

Undervisningsmateriale til AMU mål 48407. Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser

Undervisningsmateriale til AMU mål 48407. Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser Undervisningsmateriale til AMU mål 48407 Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser 1 Indholdsfortegnelse. Regler for vognbremser Side 3. Brug af bremsetester Side 6. Bremsetester display Side

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2011-12 Fremsat den 23. november 2011 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forbud mod visse konstruktive ændringer,

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv.

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 07.11.08 1923 FS302-12 Godkendelse af køretøjer til brug i modulvogntog Ved bekendtgørelse af 7. november 2008

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (7) Ved Rådets afgørelse 2001/505/EF ( 5 ) tiltrådte EU

(EØS-relevant tekst) (7) Ved Rådets afgørelse 2001/505/EF ( 5 ) tiltrådte EU 28.4.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 108/13 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 407/2011 af 27. april 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 661/2009 for så vidt angår tilføjelse

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om særtransport 1

UDKAST. Bekendtgørelse om særtransport 1 1 Færdselsstyrelsen 15. februar 2007 UDKAST Bekendtgørelse om særtransport 1 I medfør af 43, stk. 7, 68, stk. 1, 69, stk. 2, 70, stk. 3, 82, stk. 4, 84, stk. 1, 85, stk. 1, 86, stk. 2, og 118, stk. 8,

Læs mere

Autohjælp for. GF Transport og Logistik

Autohjælp for. GF Transport og Logistik Autohjælp for GF Transport og Logistik Klubben samarbejder med Dansk Autohjælp, der yder assistance ved alle uheld, der forhindrer viderekørsel ved egen hjælp. Autohjælpen omfatter det køretøj, som er

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40-kørsel for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber 1

Udkast. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40-kørsel for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber 1 Udkast Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40-kørsel for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber 1 I medfør af 43, stk. 12, og 118, stk. 8, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv

Varebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv Varebiler på gule plader Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv AUGUST 2007 Indhold Få godt styr på reglerne 4 Har du trukket momsen fra, da du købte varebilen? 5 Bruger du eller

Læs mere

KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER?

KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED LASTBIL ELLER BUS HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER FOR KØREKORT TIL LASTBIL OG BUS Den 19. januar 2013 træder nye regler om kørekort i kraft. De nye regler

Læs mere

Motorcykelforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-201

Motorcykelforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-201 Forsikringsbetingelser Motorcykelforsikring Version 20-201 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring

Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring Forsikringsbetingelser for Knallert-forsikring 14.09.2011 Indholdsfortegnelse for Knallert-forsikring 1. Fællesbestemmelser 1.1. Hvem er dækket? 1.2. Hvad skal du gøre, hvis du kommer ud for en skade?

Læs mere

Bestemmelser for klubbens Autohjælp

Bestemmelser for klubbens Autohjælp Bestemmelser for klubbens Autohjælp Klubben samarbejder med Dansk Autohjælp, der yder assistance ved alle uheld, der forhindrer viderekørsel ved egen hjælp. Autohjælpen omfatter det køretøj, som er forsikret

Læs mere

2011/1 LSV 34 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december Forslag.

2011/1 LSV 34 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december Forslag. 2011/1 LSV 34 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-511-0082 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 3. maj 2014. Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) 29. april 2014. Nr. 434.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 3. maj 2014. Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) 29. april 2014. Nr. 434. Lovtidende A 2014 Udgivet den 3. maj 2014 29. april 2014. Nr. 434. Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) I medfør af 68, stk. 1, og 118, stk. 8, i færdselsloven, jf.

Læs mere