Nordisk Kriminologi, 26(1) 2000 Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi, februar 2000

Transkript

1 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 Nordisk Kriminologi, 26(1) 2000 Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi, februar 2000 Indhold Side Fra Sekretariatet 3 Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention 4 NSfK s forskerseminar 2000 i Bergen foreløbigt program 5 NSfk s forskerseminar 2000 i Bergen tilmeldingsblanket 7 EG s 28 th Annual Conference Call for papers 11 Rejsebreve 13 Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder - Danmark 17 - Finland 27 - Grønland 34 - Island 36 - Norge 41 - Sverige 48 Manusstop for Nordisk Kriminologi 26(2) er den 1. juni Manusstop for Nordisk Kriminologi 26(3) er den 1. oktober Manusstop for Nordisk Kriminologi 27(1) er den 1. februar

2 NSfK ISSN Nordisk Kriminologi udgives 3 gange årligt af Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi. Redaktør: Layout: Tryk, omslag: Tryk: Nina Löwe Krarup. Camilla Kvist De Grafiske Fag, Statsfængslet i Nyborg. Reprocentret Indlæg til Nordisk Kriminologi, bestillinger af nyhedsbrevet, adresseændringer m.v. sendes til sekretariatet i København. De synspunkter, som præsenteres i signerede artikler, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Rådets opfattelse. 2

3 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 Fra sekretariatet Forskerseminar 2000 NSfK's forskerseminar, der har temaet: "Kriminaliteten er ikke hva den var - Avviket i historisk lys", afholdes i Bergen den maj Foreløbigt program og tilmeldingsblanket er optrykt på omstående sider; her kan også indlæg påmeldes hvilket ansøgerne opfordres til. Ansøgningsfrist er 31. marts Tilmeldingsblanketten sendes til dit lands kontaktsekretær (se omslag). Ansøgere modtager besked om, hvorvidt plads på seminaret er opnået ultimo april Kontaktseminar 2000 Temaet for NSfK's kontaktseminar 2000 er: "Relationen mellan kriminologisk utbildning och forskning samt praktiken inom rättsväsendet." Seminaret finder sted oktober 2000 på Stenungsbaden ved Hakefjorden, Göteborg. Rådsmøde 2000 Rådet holder sit årlige møde marts 2000 i Finland. På mødet tages blandt andet stilling til de indkomne ansøgninger om økonomisk støtte til projekter o.a. Ansøgere kan forvente at få skriftlig meddelelse om afgørelsen primo april Personaleændringer i sekretariatet Stud.scient.anth. Camilla Kvist er medio januar 2000 ansat som studentermedhjælper i sekretariatet. Camilla, der er ansat i Louise Merete Münters sted, afløser Rikke Gut, der har afsluttet sin uddannelse som cand.scient.soc. Jeg benytter lejligheden til at sige Louise og Rikke tak for samarbejdet - for Rikkes vedkommende et samarbejde, der har varet fra sekretariatets start i Danmark i indeværende periode. IT-medarbejder, cand.jur. Sussie Jørgensen, har endvidere afsluttet sin opgave med at ændre designet af NSfK's hjemmeside. Også tak for samarbejdet til Sussie. 3

4 NSfK JOURNAL OF SCANDINAVIAN STUDIES IN CRIMINOLOGY AND CRIME PREVENTION NSfK och de nordiska brottsförebyggande råden har kommit överens om att börja ge ut en ny vetenskaplig journal på engelska. Journalen är avsedd som en efterföljare av två skilda serier, NSfK s årsbok Scandinavian Studies in Criminology samt det svenska Brottsförebyggande rådets biannual review Studies on Crime & Crime Prevention. Redaktionrådet består av representanter för alla deltagare: Inger Marie Fridhov och Heidi Mork Lomell från Norge, Arne Gram och Anette Storgaard från Danmark, Hannu Takala från Finland, Erik Grevholm och Marie Torstensson från Sverige, Ragnheidur Bragadottir från Island. Redaktören är Kauko Aromaa från Finland. Förlaget är Universitetsforlaget som nyligen gick ihop med Taylor & Francis. Den nya Journalen vill presentera vetenskapligt arbete inom området av både kriminologi och brottsförebyggande verksamhet, med ett nordiskt perspektiv. Att ha ett gemensamt forum för kriminologiska och brottsförebyggande arbeten förefaller välkommet bl.a. därför att några av de mer betydelsefulla teoretiska framsteg i området under de senaste två decennierna har utvecklats inom arbtet med brottsförebyggande perspektiv. Att föredra arbeten med nordisk Redaktionens relevans adress vill också är: främja Forlagets spridningen adress är: av goda nordiska Kauko Aromaa Mona Serenius, Scandinavian bidrag som inte är tillräckligt väl tillgängliga utanför den Rättspolitiska University Press skandinaviska miljön. Bidragen genomgår en normal refereebehandling. forskningsinstitutet Holländergatan 20, Box 3255 POB 1200, S Stockholm 4

5 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 NSfK s forskerseminar 2000 Foreløbigt program Torsdag Kriminaliteten er ikke hva den var - Avviket i historisk lys Bjørnefjorden Gjestetun, Os utenfor Bergen, Norge :00-15:00 Ankomst Bergen/Flesland - Buss til Os 15:00-15:30 Innsjekking ved Bjørnefjorden Gjestetun/Kaffe 15:30-15:45 Velkommen åpning av konferansen 15:45-16:45 Erling Sandmo (Norge): Om oppfatninger av vold i norge på1600-tallet.(foreløpig tittel). 16:45-17:00 Pause 17:00-18:00 Maria Kaspersson (Sverige): Dødlig vold i Sverige (Foreløpig tittel). 18:00 Middag Fredag :00-09:00 Frokost 09:00-10:00 Hans von Hofer (Sverige): Om økt intoleranse med Utgangspunkt i barnedødelighet fra 1751 til i dag. 10:00-11:00 Jens Engberg (Danmark): Tema kommer senere 11:00-11:15 Kaffepause 11:15-12:15 Hildegunnur Olafsdottir (Island): Avvikskultur og kontroll i et lite samfunn. 12:15-13:15 Aktuell kriminologisk forskning knyttet til seminarets hovedtema. 13:15-14:00 Lunsj 14:00-15:30 Aktuell kriminologisk forskning 5

6 NSfK 15:30-19:30 Utflukt 20:00 Middag Lørdag :00-09:00 Frokost 09:00-10:00 Peter Scharff Smith (Danmark): Om fengselsvesenet i det 19'ende århundrede, de danske fængselsreformer i perioden deres udformning og årsag. 10:00-11:00 Katja Franko (Norge): Subjects in Penal Systems: From Foucault to Information Processing. 11:00-11:15 Kaffepause 11:15-12:15 Helene Gundhus (Norge): Nye kontrollmetoders virkninger på forståelsen av avvikende handlinger. 12:15:13:15 Aktuell kriminologisk forskning knyttet til seminarets hovedtema. 13:15-14:00 Lunsj 14:00-15:50 Aktuell kriminologisk forskning 15:50-16:10 Kaffepause 16:10-18:30 Aktuell kriminologisk forskning 20:00 Festmiddag Søndag :00-10:00 Frokost/ Utsjekking 10:00-11:00 Kjersti Ericsson (Norge): Om kontrollen av barn på femtitallet. (Foreløpig tittel). 11:00-12:00 Åpent foredrag 12:00-13:00 Lunsj 13:00 Avreise 6

7 Tilmeldingsblanket NSfK s forskerseminar 2000 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 Kriminaliteten er ikke hva den var - Avviket i historisk lys maj 2000 Bjørnefjorden Gjestetun, Os utenfor Bergen, Norge Tilmelding Blanketten udfyldes og sendes til den nationale kontaktsekretær (se nyhedsbrevets omslag). Tilmeldingen skal være kontaktsekretæren i hænde senest 31. marts Vi gør opmærksom på at tilmeldingen, såfremt den imødekommes, er bindende. Navn/titel: Adresse: Telefon: Fax: Underskrift: Bidrag til aktuel kriminologisk forskning Indlæg kan gives på skandinaviske sprog eller engelsk. Tidsrammen for den mundtlige præsentation er sædvanligvis ca. 20 min. Bidraget leveres til sekretariatet i skriftlig form (5-10 sider, samt 20 linjers resumé) senest 5. juni Rapport med samtlige bidrag forventes udsendt i august

8 NSfK Titel/Emne for indlæg: Udfyld også bagsiden Ophold på Bjørnefjorden Priserne for overnatning beløber sig på henholdsvis ca. 880 DKK (950 NOK) per person per overnatning for et enkeltværelse og ca. 740 DKK (795 NOK) per person per overnatning for et dobbeltværelse. Ønsker enkeltværelse mod egenbetaling af meromkostningerne på ca. 145 DKK (155 NOK), per person per overnatning. I alt 435 DKK (465 NOK). Ja Nej Rejse København Bergen per person Helsinki Bergen per person Oslo Bergen per person Stockholm Bergen per person Reykjavik Bergen per person Nuuk København* - Bergen per person *(Overnatning i København er ikke inkluderet i prisen) 2.490,- DKK 3.040,- DKK 1.235,- DKK 2.160,- DKK 5.365,- DKK ,- DKK Der gøres opmærksom på at NSfK ikke tegner individuelle forsikringer. Samt at de opgivne priser knytter sig til omstående rejseplan. Finansiering Det er muligt at søge NSfK om hel eller delvis dækning af omkostninger til transport og ophold på konferencestedet. Interesserede opfordres dog til at søge midler til deltagelse i seminaret andetsteds, f.eks. hos egen arbejdsgiver. Jeg afholder selv rejse- og opholdsudgifter med DKK Jeg ansøger NSfK om fuld dækning af rejse- og opholdsudgifter. 8

9 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 København København Bergen SK Bergen København SK 869 Helsinki Helsinki- København SK 713 København Bergen SK Bergen København SK 869 København Helsinki SK 714 Oslo Oslo Bergen SK Bergen Oslo SK 322 Stockholm Stockholm Oslo SK 1499 Oslo Bergen SK Bergen Oslo SK 318 Oslo Stockholm SK 2490 Reykjavik* Rejseplan Reykjavik Oslo FI 320 Oslo Bergen SK Bergen København SK 869 København Reykjavik FI 213 9

10 NSfK Nuuk* Nuuk Sønderstrømfjord GL 550 Sønderstrømfjord - København SK 292 Overnatning i København, derefter med Københavnerne som samlet gruppe! København Bergen SK Bergen København SK 869 Overnatning i København København Sønderstrømfjord SK 291 Sønderstrømfjord Nuuk GL 551 Alle flytider er oplyst i lokaltider!! * Der vil muligvis ske ændringer i rejseplanen for rejsende fra henholdsvis Island og Grønland. De berørte vil få besked så snart sekretariatet har modtaget navnene på deltagerne og den endelige rejseplan. 10

11 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 EG s 28 th Annual Conference Call for Papers The European Group for the Study of Deviance and Social Control 28th Annual Conference Stockholm, Sweden 31 st August - 3 rd September Punishment enough? The issue of crime, and what becomes defined and policed as crime, cannot be conceptualised without analysing its crucial relationship with institutional responses. Crime and punishment relate to the selectivity of penal systems, social construction of insecurity, the production and perception of social harm, and changing definitions of violence. Crime rates and trends also relate to developments in social control, in governance, institutionalisation, social exclusion, inequality, gender identities and gender politics. While victimology is attempting to reorient attention on vulnerable social groups, and reformers are trying to develop alternatives to custody, imprisonment and other forms of containment continue to expand. This expansion is mainly directed towards the marginalised, ethnic and cultural minorities, the poor and children. Meanwhile, many violations committed by powerful people are either not criminalised or leniently dealt with. We welcome contributions on the following themes: From welfare to crime prevention societies Social construction and political exploitation of insecurity 11

12 NSfK Realistic and imagined risks and related fear of crime and victimisation New preventive measures and the concept of zero tolerance Penal managerialism Gender and the criminal process The use of the judicial system in larger spheres of social life Differentiated control of 'crimes in the street and crimes of the elite' The control of gendered violence Abstracts should be submitted to Maria Kaspersson by the 15 th of May. For further information, contact: Maria Kaspersson Karen Leander Dept of Criminology Tjurbergsgatan 27B, IV Stockholm University Stockholm Stockholm, Sweden Sweden Please also see our web-site: 12

13 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 Rejsebreve Rapport från den 51:a amerikanska kriminologi konferensen i Toronto, Kanada ROBERT SVENSSON DOKTORAND VID SOCIOLOGISKA INSTITUTIONEN, STOCKHOLMS UNIVERSITET. American Society of Criminology höll sin 51:a årliga konferens i Toronto, Ontario, Kanada. Konferensen hölls mellan den november och var belägen vid Royal York Hotel i Toronto. Temat för årets konferens var Explaining and Preventing Crime: The Globalization of Knowledge. Konferensen var indelad i fem olika områden; 1) explanation and approaches, 2) research methods, 3) institutions of social control and criminal processing, 4) law making, policy and the public och 5) criminality and deviance. I respektive av dessa fem områden ingick sedan 50 olika teman, vilka reflekterade över olika områden inom kriminologin. Dessa 50 områden var sedan indelade i ett antal olika sessioner. Omkring deltagare deltog vid årets konferens. Totalt var det omkring paper som presenterades under dessa fyra dagar och varje session var 90 minuter vilket oftast innebar att det fanns tid över för diskussion i varje session. Konferensen hade även tre plenarieföreläsningar. Den första belyste developmental criminology och föreläsare var Rolf Loeber, Marc LeBlanc och John Laub. Den andra belyste experimental criminology och framfördes av David Weisburd, Joan Petersilia, Anthony Petrosino och Lawrence Sherman och slutligen den tredje belyste developmental 13

14 NSfK prevention och framfördes av Richard Trembley, Dawid Hawkins och David Olds. Undertecknad deltog i sessionen Family and School Aspects on Crime Prevention som ingick i temat för brottsprevention. Det paper som undertecknad presenterade hade titeln Different Kinds of Bullying. Implications for Prevention. Syftet med detta paper var att identifiera olika typer av mobbnings grupper dvs mobbare, offer och de som är både mobbare och offer och jämföra dessa tre grupper utifrån olika bakgrundskaraktäristika. Undertecknad presenterade svenska data som visar att det finns vissa skillnader mellan grupperna vad gäller familje, skol och kamratförhållanden. Utifrån identifikation av grupperna och beskrivning av dessa gruppers karaktäristika diskuterades implikationer för att minska mobbnings problematiken bland ungdomar. Undertecknad diskuterade även metodologiska problem med mobbning som t ex svårigheten med att avgöra vad mobbning är för något dvs definition av mobbning. Konferensen avslutades med att vissa framstående forskare fick mottaga pris. Professor Lawrence Sherman fick mottaga Edwin Sutherlands pris och professor David Hawkins fick mottaga August Vollmers pris och professor Hans-Juergen Kerner fick mottaga Thorsten Sellin & Sheldon och Eleanor Gluecks pris. Dessutom höll Professor David Farrington ett avslutningstal. 14

15 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 International Society for Criminology i det nya millenniet PROFESSOR, FIL.DR. ULLA V. BONDESON Vid ett extraordinärt styrelsemöte i december 1999 sammanträdde den för en ny femårsperiod valda styrelsen för International Society for Criminology (ISC). Styrelsen väljes demokratiskt av samtliga medlemmar i förbundet. Styrelsemötet ägde som sedvanligt rum i Paris, där sekretariatet ligger med finansiellt stöd av det franska justitiedepartementet. Styrelsen valde till ny president Professor Lawrence Sherman, som varit president för ISC:s vetenskapliga grupp, till förbundets president att efterträda professor Hans-Jürgen Kerner. Som president för den vetenskapliga gruppen valdes professor Tony Peters från det katolska universitetet i Leuwen, vars rektor lovat ställa extra lokalmässiga och personella resurser till rådighet, och till vicepresident Ungarns ombudsman Katalin Gönczöl. Georges Picca återvaldes som generalsekreterare och som adjungerande omvaldes Georges Kellens och nyvaldes Peter Grabosky. Som vicepresidenter valdes Pierre-Henri Bolle, Joan McCord, Koichi Miyazawa, Edmundo Oliveira och undertecknad, samtliga med huvudansvar för var sin kontinent. Jag blev denna gång ombedd att söka aktivera och rekrytera fler kriminologer från Afrika, där ISC är kraftigt underrepresenterat. Jag tar tacksamt emot alla förslag till idéer att försöka lösa denna svåra uppgift. Den vetenskapliga gruppens medlemmar kommer att väljas under de närmaste månadarna. Förslag till speciellt nordiska deltagare mottages gärna snarast möjligt. Enligt president Sherman bör den vetenskapliga gruppen få ett större ansvar i förbindelse med att förbereda teman och föredragshållare till nästa världskongress. Han önskar mera konkret att varje medlem skall föreslå fem paneler till kongressen. 15

16 NSfK Världskongressen i Seoul måste betraktas som en stor framgång, speciellt med hänsyn till den omfattande mobiliseringen av asiatiska kriminologer. Plenarföredragen är tryckta i förbundets flerspråkiga tidskrift International Annals of Criminology 1998 (vol. 36-1/2). Nästa kongress är planerad till augusti 2003 och kommer med all sannolikhet att förläggas till Rio. Från brasiliansk sida har man länge uttalat ett intresse att finansiera världskongressen i kriminologi. Därefter är ISC:s intention att minska det tidigare femårsintervallet till ett tvåårsintervall för att skapa större kontinuitet i den snabbt växande forskningsrapporteringen. Kongressen år 2005 har presidenten planerat att förlägga till Philadelphia i Pennsylvania. Preliminär titel Reformation of Criminal Justice in a Global Perspective med en klar strävan att med olika metoder förena forskning och praktik. ISC anordnar normalt två internationella kurser om året. Dessa kommer bl.a. att beslutas vid styrelsemötena i maj månad 2000, då den vetenskapliga gruppen skall sammanstråla den 26.5 och styrelsen den adress: Ulla.V.Bondeson@jur.ku.dk 16

17 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Danmark af kontaktsekretær Anne-Stina Sørensen Undersøgelse af politiets skøn Antropolog Lars Holmberg har på baggrund af et omfattende feltarbejde ved Glostrup Politi analyseret politiets skøn. I bogen Inden for lovens rammer (Holmberg 1999), der er en forkortet og revideret version af Holmbergs ph.d.-afhandling, belyses politiets forhold til røvhullerne, andengenerationsindvandrerne, klienterne, kunderne og hr. og fru Danmark. Undersøgelsen viser blandt andet, at politiets afgørelser i visse tilfælde afhænger mere af hvem betjentene står over for end af selve lovovertrædelsen. Holmberg, Lars. 1999: Inden for lovens rammer. København: Gyldendal. Sundhedsministeren vil ikke anbefale forsøg med fri heroin Sundhedsminister Carsten Koch (S) har på baggrund af WHO s rapport om det schweiziske forsøg med fri heroin besluttet ikke at anbefale et lignende forsøg i Danmark, idet rapporten efter sundhedsministerens mening ikke giver svar på, om det er stoffet heroin eller den psykosociale indsats, der har været udslagsgivende i det schweiziske forsøg. SF s sundhedspolitiske ordfører, Villy Søvndal, der har fremsat beslutningsforslag om en forsøgsordning, kalder regeringens beslutning tåbelig. Søvndal har dog endnu ikke opgivet at samle flertal i Folketinget for et forsøg med fri heroin i Danmark, idet de fleste partier har fritstillet deres medlemmer i spørgsmålet (Jyllands-Posten ). 17

18 NSfK Politiets opklaringsprocenter er misvisende En undersøgelse af politiets opklaringsprocenter og forholdet mellem anmeldt og afgjort kriminalitet, foretaget af Britta Kyvsgaard på vegne af Justitsministeriet, viser, at de opklaringsprocenter, politiet offentliggør ikke afspejler virkeligheden. Kyvsgaard har gennemført en forløbsundersøgelse af de straffelovsovertrædelser, der i 1994 blev anmeldt til politiet. Det er undersøgt, hvor mange af disse lovovertrædelser, der inden for en 5-årig periode har ført til en strafferetlig afgørelse samt den eventuelle afgørelses art. Kyvsgaard konkluderer blandt andet: at i forhold til de officielle opklaringstal er der omkring 10% færre af de anmeldte straffelovsovertrædelser, som kan kaldes opklarede, forstået således, at de fører til eller med stor sandsynlighed ville kunne have ført til fældende dom eller anden strafferetlig afgørelse, der forudsætter at den sigtede er fundet skyldig. Den almindeligt kendte opklaringsprocent som i undersøgelsesåret 1994 var på 20,7%, er således beregnet til at være 1,4 til 2,9 procentpoint for høj. Undersøgelsen tyder endvidere på, at mange sigtelser for især sædeligheds- og voldskriminalitet ikke fører til fældende dom. Undersøgelsen har medført skarp kritik af politiet, der hidtil har betragtet en sag som opklaret, når en eller flere personer blev sigtet i sagen. Rigsadvokat Henning Fode udtaler i den forbindelse til Berlingske Tidende ( ), at: Den almindelige dansker forbinder en opklaring med, at sagen er løst: At politiet har fundet personen, som har begået pågældende gerning, og at personens skyld er fastlagt. Danmarks Statistik har på baggrund af undersøgelsen, ifølge Jyllands-Posten ( ), besluttet at ændre deres terminologi, så det ikke længere hedder en opklaringsprocent men i stedet en sigtelsesprocent. Undersøgelsen kan ses på: Kritik af Rigspolitichefens rapport om gadebander 18

19 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 I en artikel i Social Kritik (Koch 1999) kritiserer psykolog Ida Koch Rigspolitichefens rapport Gadebander i Danmark (Rigspolitichefen 1999). En tilsvarende rapport udkom i 1998 for årene Rapporten, som bygger på indberetninger fra landets 54 politikredse, kritiseres for at gøre brug af en definition af ordet gadebander, der som operationelt undersøgelsesredskab er helt ubrugelig (Koch 1999: 84). En gadebande defineres i rapporten som: En gruppe børn og/eller unge, der på gadeplan udøver kriminalitet og/eller anden uroskabende og aggressiv adfærd, og som af omgivelserne og sig selv opfattes som en gruppe (ibid: 82). Koch peger på, at denne definition rummer en række uklarheder, der giver validitetsmæssige problemer. For det første er der spørgsmålet om, hvornår man kan tale om, at børn og unge udgør en gruppe? For det andet peger Koch på alderskriteriet; hvordan sondres der for eksempel mellem børn og unge, og hvornår er man ikke ung længere (nogle indbretninger taler om unge bandemedlemmer på op til 30 år)? For det tredje nævnes kriminalitetskriteriet som et problem, idet det ikke tydeligt fremgår af rapporten, hvorvidt der er tale om registreret og pådømt kriminalitet, eller om det alene kan dreje sig om mistanke. For det fjerde argumenterer Koch for, at ordene aggressiv og uroskabende er problematiske, fordi de er åbne for fortolkning. En definition som denne må, ifølge Koch, selvsagt føre til: upræcise indberetninger, som afhænger af den enkelte politikreds og den enkeltes fortolkninger, interesser og fornemmelser (ibid: 84). Koch har kigget nærmere på indberetningerne fra de forskellige politikredse, og bemærker, at der tilsyneladende: ikke alene er tale om en situationsrapport. Også forhold, der nu er løst, eller som gjaldt tidligere, er medtaget. Hændelser og ungdomsgrupper, der knap falder inden for definitionen af gadebander, indberettes. Man indberetter ungdomsgrupper, om hvem man kan forestille sig, at de måske engang kan komme til at falde ind under en gadebandedefinition osv. (ibid: 86). Det største problem er dog, at man på trods af de validitetsmæssige problemer lader rapporten fremstå som faktuel og videnskabelig, og Koch peger på 19

20 NSfK risikoen for, at rapportens konklusioner vil blive misbrugt; en risiko, der bestemt ikke bliver mindre set i relation til den moralske panik og etnofobi, der har præget debatten om (volds)kriminalitet og etniske minoriteter i Danmark i de forløbne år. På baggrund af dette karakteriseres rapporten som direkte farlig. Koch, Ida. 1999: Vildledende og sjusket rapport om gadebander. I Social Kritik. Nr (1999). Tema.: Flygtninge og indvandrere. Rigspolitichefen. 1999: Gadebander i Danmark Rapporten kan ses på Den sociale arv risikofaktorer i barndommen En ny publikation fra Socialforskningsinstituttet, der indgår i et større udredningsarbejde om den sociale arv, sætter fokus på risikofaktorer i barndommen, herunder betydningen af forældres psykiske lidelser (Christoffersen 1999). Rapporten indeholder en række foreløbige analyser af langtidseffekterne af en række risikofaktorer i barndommen baseret på en database, der omfatter oplysninger om børn født i henholdsvis 1966 og 1973 og disses forældre gennem en 15-årig periode fra Undersøgelsen bygger på en logistisk regressionsanalyse af de forklarende variablers uafhængige effekter i den samlede model (der er endnu ikke foretaget analyser af kombinationseffekter). De forklarende variable, der er medtaget i undersøgelsen, omhandler forekomsten af alkoholisme, arbejdsløshed, erhvervsuddannelse, skilsmisse, frihedsdom (herunder sædeligheds- og voldskriminalitet), mavesår, narkomani, psykiske lidelser, vold, omsorgssvigt og selvmord. Christoffersen, Mogens Nygaard. 1999: Risikofaktorer i barndommen en forløbsundersøgelse særligt med henblik på forældres psykiske sygdomme. Socialforskningsinstituttet 99: 18. Evaluering af misbrugsbehandling i Vridsløselille Statsfængsel 20

21 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 Anette Storgaard har udarbejdet en evaluering af et forsøg med behandling af misbrugere i fængselsregi (Storgaard 1999). Det drejer sig om et forsøg med Import-modellen i Statsfængslet i Vridsløselille på den såkaldte afdeling AIII. Afdeling AIII står for det første forsøg i Danmark med at lade professionelt behandlingspersonale udføre behandling af stofafhængighed i et fængsel. Forsøget blev påbegyndt i september 1997, og rapporten evaluerer det midterste af 3 forsøgsår. Behandlingen på AIII foregår efter Minnesotamodellen, og udføres af medarbejdere fra den private institution Kongens Ø. Af de 47 optagne på behandlingsafdelingen var 18 (38%) bortvist ved evalueringsperiodens udløb. Resten (61%) havde enten gennemført eller var i gang med forløbet. Undersøgelsen viser, at et ophold på afdeling AIII ikke garanterer en stof- eller kriminalitetsfri fremtid. Ud af 12, som havde gennemført et ophold på afdelingen uden opfølgende behandling, var 5 sigtet for ny kriminalitet indenfor 1-12 måneder efter, at de forlod afdelingen. Den ny kriminalitet var dog i intet tilfælde grovere end den, de afsonede på AIII. Undersøgelsen viser også, at det giver bedre chancer for at klare sig fremover, hvis man modtager relevant opfølgende behandling i forlængelse af fængselsopholdet. De eneste eksempler på, at der slet ikke skete tilbagefald i evalueringsperioden hverken til narkotika eller kriminalitet - angik således personer, der modtog opfølgende behandling på Kongens Ø, og Storgaard konkluderer derfor, at der er grundlag for at antage en vis sammenhæng. Storgaard, Anette. 1999: Straf og misbrugsbehandling under samme tag. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet. Det voldsomme samfund Et nyt to-bindsværk af Flemming Balvig (2000) behandler voldens omfang og udvikling de senere år samt reaktionerne på disse. Bind 1 handler om fortid og nutid, og er opdelt i 3 dele. Første del handler om volden i gamle dage, anden del om volden i nutiden og tredje del om de foranstaltninger, der sættes iværk overfor volden såvel før som nu. Bind 2 handler om vold og fængsler i henholdsvis USA og Danmark, og falder i 21

22 NSfK 2 dele. Første del omhandler den stærke voldsfokusering og den stærke fokusering på politi og straf som voldsbekæmpelsesmidler, som man har kunnet iagtage i USA. Anden del rejser spørgsmålet om, i hvor høj grad amerikaniseringen af kriminalpolitikken har fundet fodfæste i Danmark. Endvidere fremlægges såvel forskningsmæssige som kriminalpolitiske alternative strategier. De fleste af de to bøgers kapitler har tidligere været publiceret som artikler eller rapporter, eller som dele heraf. Balvig, Flemming. 2000: Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængsel som løsning. Bind 1: Fortid og nutid (er udkommet). Bind 2: USA og Danmark (udkommer april 2000). København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Afvist tiltale mod plejehjemsassistent i Plejebosagen rejser krav om etiske spilleregler for politiets og anklagemyndighedens omgang med pressen. Statsadvokat Karsten Hjort har afvist at rejse tiltale mod en nu 34-årig plejehjemsassistent, der har været sigtet for: drab på 22 beboere, for uagtsomt manddrab, for at have hensat andre i hjælpeløs tilstand og for underslæb for flere hundrede tusinde kroner. Derimod har statsadvokaten besluttet at rejse tiltale mod den tidligere ansvarshavende læge på plejehjemmet Plejebo for uagtsomt manddrab på 5 beboere. Sagen, der hurtigt i medierne blev udråbt til Danmarkshistoriens største drabssag, er således skrumpet nævneværdigt ind. Plejehjemsassistentens forsvarer har igennem hele sagen kritiseret såvel politiets som pressens behandling af sagen. Allerede dagen efter anholdelsen blev plejehjemsassistenten udråbt som skyldig i medierne, blandt andet havde chefen for drabsafdelingen ved Københavns Politi udtalt, at kvinden i hans øjne var skyldig, og Ekstra Bladet omtalte efterfølgende sagen under overskrifter som: Hun er skyldig og D for død, (plejehjemsassistenten hedder Dorte). Dette har fået justitsminister Frank Jensen (S) til at stille krav om et nyt sæt etiske spilleregler for politiets og anklagemyndighedens omgang med pressen. Plejehjemsassistenten, 22

23 Nordisk Kriminologi 26(1) 2000 der sad varetægtsfængslet i 65 dage, har krævet godt 1,5 millioner kroner i erstatning (Jyllands-Posten og ). 23

24 NSfK Nyt 4-årigt politiforlig Et nyt politiforlig giver næsten 2,4 milliarder kroner ekstra til politiet over de næste 4 år. Pengene skal blandt andet gå til ansættelse af 540 nye medarbejdere, heraf 230 betjente, en styrkelse af nærpolitiet, en forstærket indsats mod volds-, bande- og IT-kriminalitet samt en forøgelse af patruljeringen med cirka 10% (Berlingske Tidende ). Regeringens oplæg til flerårsaftalen for politiet kan ses på: Ændring i kriminalitetsmønstret blandt indvandrere og efterkommere En undersøgelse foretaget af Justitsministeriet med hjælp fra Danmarks Statistik viser, at selvom indvandrere og deres efterkommere kun udgør cirka 7% af befolkningen, så tegnede de sig for godt 10% af samtlige bøder og fængselsstraffe, der blev truffet afgørelse om i Noget tyder dog på, at indvandrere og efterkommeres kriminalitet har ændret karakter indenfor de seneste år. Britta Kyvsgaard, der har stået for undersøgelsen, udtaler til Berlingske Tidende ( ) at: Indvandrere og deres efterkommere er gået mere i retning af det almindelige kriminalitetsmønster i dette land. Undersøgelsen viser nemlig, at der samlet set er færre udlændinge, som bliver dømt for straffelovsovertrædelser i dag i forhold til Den samlede stigning dækker over, at udlændinge i dag begår langt flere lovovertrædelser i trafikken end tidligere. Rapporten kan ses på: White Ribbon i Danmark Foreningen Sex og Samfund har taget initiativ til at oprette en afdeling af White Ribbon -bevægelsen i Danmark. Ideen kommer fra Canada, hvor en gruppe mænd i 1991 startede kampagnen Mænd der arbejder for at stoppe mænds vold mod kvinder. Der anmeldes årligt omkring tilfælde af hustru- eller partnervold i Danmark, men mørketallet menes at ligge på omkring 80%, (Berlingske Tidende ) 24