Redderen. Nr. 2 Marts årgang. Fokus på uddannelse s.4

Transkript

1 Redderen Nr. 2 Marts årgang Fokus på uddannelse s.4

2 Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: Indhold Side 6 Side 14 Årsmøde i RL Reddernes Landsklub holdt Årsmøde i Odense, hvor der også var uddeling af Studierejselegat samt generalforsamling i RAV Køreplan på Sjælland Falck i Region Sjælland gjorde rent bord ved ambulanceudbuddet nu er processen med at udfylde rammerne i fuld gang PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Side 18 Hennings dilemma Falck har været der, når Varde-redder Henning Andersen havde brug for det. Derfor er tanken om et muligt farvel svær at kapere Fokus på uddannelse... 4 Formandens beretning... 6 Legatmodtager vil gå et spadestik dybere... 7 Stemmer fra debatten... 8 Redder af Verden holdt generalforsamling Infomøder om de nye ambulancekontrakter Roskildereddere var fortrøstningsfulde Højt humør ved underskrivelsen RAV i Zimbabwe Hennings dilemma Forsikrings-hjørnet: Kort Nyt! Beredskabsforbundet skal have ny ledelse Nyhedsbrev fra RUS Redderen 38. årgang

3 Leder Sammenhold Det er nye tider på ambulanceområdet. Andre entreprenører har entret scenen, og det betyder, at vi som landsklub må tænke i forandringer. Reddernes Landsklubs andel af reddere organiseret i 3F vil naturligt nok falde, når Responce og Bios er kørende. Men vi er dog stadig den klart største og mest etablerede gruppe, og det giver os både muligheder og ansvar. Vi skal ikke bekæmpe konkurrenternes personale, for det vinder kun arbejdsgiverne på. Vi skal tvært i mod være den udfarende kraft og søge fællesskab og samarbejde med de andre virksomhedsklubber. Vi reddere presses på løn- og arbejdsvilkår af mange udefra kommende faktorer. Derfor er det afgørende, at reddernes stærke sammenhold og det fællesskab, vi er kendt for, ikke bliver fragmenteret. Der er nok at tage fat på både politisk og fagligt, og kun gennem samarbejde kan en lille faggruppe som reddererhvervet fortsat stå stærkt i samfundet. I den forbindelse var det rigtig positivt og et stærkt signal at have besøg af Responce s fællestillidsmand på RL s Årsmøde et årsmøde som i øvrigt gav fuld opbakning til et bredt, fremtidigt samarbejde. Det var positive tegn i en brydningstid. OBS Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Send en mail om din nye og tidligere adresse til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen på plk@falck.dk Nr.2 Marts

4 Fokus på uddannelse Høring på Christiansborg om den præhospitale indsats Ikke færre end 14 indlæg blev der plads til inden frokost, da Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg afholdt høring om den præhospitale indsats den 19. januar. Høringen i Landstingssalen på Christiansborg havde ambulancemand og MF for Venstre Finn Thranum som initiativtager, og han kunne glæde sig over stor interesse for mødet både fra oplægsholdere og tilhørere. Det stod hurtigt klart, at ambulancefolkenes uddannelse blev et gennemgående tema i flere indlæg. Som den præhospitale leder i Nordjylland, overlæge Poul A. Hansen, konstaterede, så er antallet af sygehuse i løbet af et par og tyve år faldet markant. Tidligere var der af slagsen i fremtiden er målet omkring en snes akutsygehuse. Bredere fundament Det betyder meget længere køreveje eksempelvis skal der fra Agger Tange tilbagelægges 140 kilometer til Aalborg Sygehus, hvis helikopteren ikke er disponibel, nævnte overlægen. Dette, sammen med blandt andet flere ældre patienter og stigende krav, fordrer endnu bedre uddannelse af behandlere og paramedicinere, mente Poul A. Hansen. - Der er behov for et bredere fagligt fundament og nye kompetencer, lød det fra overlægen, som i lighed med flere andre i panelet gerne så ambulancefolkenes uddannelse optaget som en sundhedsfaglig uddannelse. Bedre muligheder for merit, efter- og videreuddannelse samt ønsket om en professionsbachelor i præhospitalt arbejde og paramedicin blev også fremført på høringen. Akademisering Der var dog også flere røster, som advarede mod at forkaste den nuværende uddannelsesstruktur. Det gjaldt blandt andre professor Ole P. Kristensen, som indtil 2000 var direktør i Falck. Han talte imod den akademisering, som ifølge ham rider de korte og mellemlange uddannelser som en mare i disse år. - Man kan også spørge, hvad det er for en kultur, der er brug for præhospitalt. Er det sat lidt på spidsen en håndværkerkultur eller en hospitalskultur? Jeg tror i al fald, der er behov for elementer af en håndværkerkultur, påpegede professoren. Bliver en stopklods Også Karen Stæhr, sektorformand i FOA, udtrykte bekymring for øget akademisering. Hun understregede, at FOA gerne ser en udvikling af ambulanceuddannelserne, hvor niveauet generelt hæves, og hvor især de sundhedsfaglige kompetencer skal øges på alle trin. - Men jeg synes, det er vigtigt, at vi stadigvæk har en mulighed for igennem erhvervsuddannelserne at få en god uddannelse. Det er noget, der skal diskuteres med faggruppen. Men der kommer altså en stopklods, hvis man ønsker, det skal være en mellemlang, videregående uddannelse på professionsbachelorniveau. Det vil give en barriere, hvor rigtig mange dygtige mennesker ikke kan komme ind på dette felt, og det ville være synd både for de unge og for uddannelsen, understregede sektorformanden. Manede til besindighed Poul Christensen, uddannelseskonsulent i 3F og medlem af brancheudvalget for redderuddannelsen, manede også til besindighed. 4 Redderen 38. årgang

5 Han påpegede, at redderne er nogle af de mest motiverede i uddannelsessystemet, og at de klarer sig fantastisk godt i det udfordrende miljø, som det præhospitale felt kan være. De tackler ulykkelige pårørende, vanskelige adgangsforhold og holder i al slags vejr, nat og dag, et meget højt fagligt stade. Også de danske ambulancefolk, som søger til udlandet, roses dér for deres dygtighed og kompetencer, og det er alt sammen et udtryk for, at den nuværende model med vekslen mellem praktik og skoleperioder er velfungerende. Længere og bedre Men derfor skal man ikke hvile på laurbærrene, betonede konsulenten. - Brancheudvalget har taget initiativ til en markant videreudvikling af uddannelsen - i højden, bredden og dybden, fortalte Poul Christensen. Tanken er blandt andet, at slutniveauet skal løftes fra assistent til behandler. Varigheden skal øges med godt et år, så man lander på 20 ugers fokuseret grundforløb samt 3 år og 4 måneders hovedforløb med 51 ugers skolemoduler. - Der skal også ske en kraftig opprioritering af de medicinske moduler i uddannelsen, så sundhedsprofilen skærpes meget betydeligt, lød det fra Poul Christensen. Han er uenig i, at uddannelsen er en blindgyde det drejer sig bare om at få tilpasset de relevante, videregående uddannelser, så der kan stiges på disse. Giebners vision Matthias Giebner, korpslæge i Falck, argumenterede også for en forlænget erhvervsuddannelse, hvor man afslutter som behandler. Matthias Giebner, lægelig direktør i Falck. Giebner havde desuden en vision om, at nogle efter at have erhvervet solid erhvervserfaring kunne læse en et-årig diplomuddannelse som paramediciner. Enkelte særligt ambitiøse og dygtige paramedicinere skulle efterfølgende have mulighed for at erhverve sig en Master i Præhospital medicin og eventuelt forfølge en akademisk karriere, mente korpslægen. Praktik og teori Ifølge Matthias Giebner skal den fremtidige ambulanceredder være en teoristærk praktiker. - Det nytter ikke at kende tre kommunikationsteorier og så ikke vide, hvordan man skal tale med en fortvivlet patient eller utrøstelig pårørende. Manuelle, praktiske og tekniske elementer skal vægtes lige så højt som teoretiske og medicinske, konstaterede Matthias Giebner, som gengav et citat af forfatter og historiker Søren Mørch: Ambulanceredderen skal have en politimands myndighed, en brandmands mod og handlekraft og en sygeplejerskes omsorg. Tre muligheder - Hvem vil du gerne behandles af, hvis du er livstruende syg eller svært skadet, spurgte korpslægen forsamlingen. Han opregnede tre muligheder og efterlod ikke tvivl om, at han selv foretrak model to og tre: En 23-årig, som efter gymnasiet har afsluttet en professionsbachlor med blot ni måneders praktik indbygget En 30-årig med cirka fire års erhvervsuddannelse plus et års diplomuddannelse som paramediciner En 33-årig med samme baggrund som den 30-årige, men med to års masterstudie og endnu mere praktisk klinisk erfaring oveni Vellykket høring Efter høringen udtrykte Finn Thranum stor tilfredshed med forløbet: - Der er ingen tvivl om høringens fokus og enighed: Mere uddannelse og flere kompetencer til ambulancemandskabet. Vejen dertil er så der, hvor ambitionerne og forskellighederne viser sig, men det er fint nok, synes jeg. Vi fik gang i debatten, og vi skal nok få skabt en markant og positiv udvikling på området, lød spådommen fra Venstrepolitikeren. Man kan se hele høringen her: Nr.2 Marts

6 Formandens beretning Vagn Flink rundede blandt andet organisationsundersøgelsen, ambulanceudbud, uddannelse og assistance i sin mundtlige beretning I sin mundtlige beretning på Årsmødet i Odense nævnte RL-formand Vagn Flink blandt andet, at de tre seneste overenskomster i 2010, 2012 og 2014 havde været tynde overenskomster, hvor det mest handlede om at forsvare allerede opnåede vilkår. Man kan håbe, at mere gunstige konjunkturer frem mod 2017 kan give større spillerum, tilføjede han. Der var i 2014 også introduceret nye døgnvagtstyper, plan 92, 89 og 87, og selv om de ikke nødvendigvis var RL s yndlings kop te, så var de nødvendige for at matche de forskellige udbudstyper, regionerne præsenterede. Undersøgelse Med hensyn til organisationsundersøgelsen 2014 var RL med til at sætte sit præg på, hvad der blev spurgt om, fortalte Vagn Flink. Der var blandt andet spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø (på baggrund af RUS-rapporten), og tilbagemeldingen var overvejende positiv, omend der stadig er udfordringer. Formanden var også spændt på at se, hvordan de relativt nye funktioner stationsassistent/ambulancefaglig leder blev vurderet af kollegerne. Her var responsen spredt fra meget positiv til ganske skeptisk. Pudsigt var det dog, ifølge formanden, at man var mest utilfreds i de regioner, hvor man ikke HAVDE denne stillingsfunktion. Vagn Flink hæftede sig i undersøgelsen også ved, at jo større uddannelsesniveauet er, jo mindre er tilfredsheden. Det er tankevækkende og noget, der bør drøftes, mente formanden. Også vedrørende MUS-samtalerne skal der ske noget, for rigtig mange oplever, at de nærmest er værdiløse, fremgik det. Ambulanceudbud De mange ambulanceudbud fik også ord med på vejen i den mundtlige beretning. Vagn Flink påpegede, at det er svært at trænge igennem politisk med ønsker til, hvordan udbud bør imødekomme arbejdstagerne. Selv lovmæssige forhold omkring eksempelvis arbejdsmiljø halter det med i nogle tilfælde. Nu mangler kun den liggende sygetransport i hovedstaden at blive afgjort, så har man haft udbud hele vejen rundt, konstaterede formanden. Han lagde ikke skjul på, at udfaldet i Region Syddanmark var kommet som et chok. Vagn Flink udtalte sin sympati med de kolleger, som skal vænne sig til en ny arbejdsgiver og en ny overenskomst, og han roste fællestillidsfolkene John Larsen og Kim Sørensen for en stor indsats i Syd. Fælles platform Mens Responce stort set er på plads, så har udmeldingerne og den synlige fremdrift hos Bios været frustrerende beskeden først i de seneste dage er der kommet lidt skred i situationen, fortalte Vagn Flink. Han understregede, at redderne i de tre virksomheder må finde en fælles samarbejdsplatform. Det er en lille branche med samme faglige og politiske udfordringer, og arbejdsgivere bør ikke kunne spille reddere ud mod hinanden for at trumfe forringelser igennem, fastslog Vagn Flink. Han havde i øvrigt en særlig velkomst til Responce s fællestillidsmand Christian Stigaard, som deltog på Årsmødet. Også Bios kommende fællestillidsmand vil blive inviteret med næste gang, lød det fra RLformanden. Information og uddannelse Vagn Flink berørte i sin beretning også et tilbagevendende smertensbarn, nemlig kommunikation/information fra RL. Folkene i RL s bestyrelse er i ilden hver dag og opnår mange gode resulta- 6 Redderen 38. årgang

7 ter men vi er ganske enkelt ikke gode til at få fortalt omverdenen/medlemmerne om, hvad der arbejdes med og hvad der opnås, mente formanden. Noget af det, RL har bokset med, er (sammen med 3F) at formulere et slagkraftigt udspil til fremtidens ambulanceuddannelser. Dette vil blive offentliggjort inden så længe, og det skal borge for en sammenhængende uddannelse, som skaber stærke praktikere med en solid teoretisk baggrund. Assistance Også assistanceområdet og den vanskelige markedssituation, dele af det er i, kom formanden ind på. Han fortalte om arbejdet med at styrke konkurrenceevnen ved at plukke de lavthængende frugter. Blandt andet havde han bedt kolleger komme med forslag til effektiviseringer og forenklinger, og responsen havde været næsten overvældende. Hele 73 sider forslag var strømmet ind fra helt konkrete forbedringsmuligheder, over påpegning af uhensigtsmæssige procedurer, til mere alternative løsningsforslag. Alt det vil der blive kigget på, lige som Falck ifølge Vagn Flink bør kigge på, hvordan hele organisationen rundt om redderne kan optimeres og strammes op. Eksempelvis skal kassetænkning mellem to regioner ikke betyde, at der køres overflødige kilometer, nævnte han som eksempel. Legatmodtager vil gå et spadestik dybere Run på Kompetancefonden Hvad angår Kompetencefonden, så havde 2014 ifølge RL-formanden været et travlt år med omkring 1000 ansøgninger. Det havde resulteret i, at der mod sædvane var et lille underskud, hvilket netop vidner om det høje aktivitetsniveau. En anden fond med lidt flere penge er Lundbeckfonden, som er hovedaktionær i Falck. Formanden for RL har fået sæde i Lundbeckfondens bestyrelse, og det er ikke uinteressant, idet blandt andet lønsomhedskrav og ledelsesforhold drøftes her. På en tur til Japan med fonden havde en anderkendt økonom nævnt lønforhøjelser som en mulig medicin for den japanske økonomi, som i årevis har været i dvale. Dét råd i en dansk kontekst forsømmer Vagn Flink ikke en lejlighed til at lufte relevante steder, fortalte han med et smil. Jacob Oksby Eirfeldt modtog RL s Studierejselegat til ambitiøst program i Californien Det blev Jacob Oksby Eirfeldt, redderelev på station Helsingør, der blev tildelt RL s Studierejselegat Destinationen for hans studierejse, som støttes med op til kroner, er den amerikanske vestkyst, hvor han vil besøge Falck Northern California. Det er ikke første gang, at USA er målet for en studierejse, hvilket nordsjællænderen også medgav i sin ansøgning. Men ud over det gængse studie af det præhospitale system på stedet, vil Jacob Eirfeldt gå et spadestik eller to dybere på sin tur i juli. Uddannelse og udveksling Han ønsker eksempelvis at få et indblik i redderuddannelsen i USA, blandt andet ved at sidde med i en klasseundervisning. Han vil også kigge på, hvordan ansættelsesprocedurerne er, og hvilke arbejdsvilkår og faglige forhold, redderne arbejder under. Endelig håber han at give kollegerne i USA inspiration den anden vej ved at fortælle om danske forhold og berette lidt om dansk ambulance/falck historie samt arbejde for at få stablet et udvekslingsprogram på benene. RL-formand Vagn Flink roste den ambitiøse og overbevisende rejselegatansøgning, og han glædede sig til at se Jacob Eirfeldts beretning i ord og billeder efter turen. Nr.2 Marts

8 Stemmer fra debatten Johnny, Bogense Johnny, Bogense, undrede sig blandt andet over, at selv om assistance i Region Syd hele tiden skal reducere, så havde han netop set et organisationsdiagram med stort set uændret ledelse til trods for at op imod 850 medarbejdere skal sige farvel. Så hvor meget Falck vil være med til at finde penge/besparelser til fordel for assistances konkurrenceevne (som omtalt i den mundtlige beretning), havde han ikke store forventninger til. Vagn Flink var enig i fynboens undren. Region Syd bidrager med ca. 20% af omsætningen i Falck Danmark, når så stor en kunde forsvinder bør det kunne mærkes rundt i hele organisationen. Per, Hjørring, konstaterede, at en ny spiller på assistanceområdet pressede priserne. Han ville høre, om der var signaler fra Falck om, at man var rede til at kaste nogle penge i området for at udkæmpe denne krig. Desuden nævnte han, at han også sidste år spurgte til, hvad udviklingsplanerne var for RedderNet og at svaret den gang var, at der var ændringer undervejs. Vagn Flink betegnede det som tvivlsomt, om Falck-aktionærerne vil acceptere, hvis der anvendes større summer i en konkurrence på assistanceområdet. Og med hensyn til RedderNet lød det Inspired Safety Innovation Tlf.: fas@fernonorden.com Web: 8 Redderen 38. årgang

9 med et smil, at lige som Per gentog sit spørgsmål fra sidste år, ville han gentage sit svar... Uændret kontingent Lars, Nørresundby, mente at reduktioner og mangelfuld styring i assistance giver alt for meget arbejde til underleverandører. En i Nordjylland har nu tre biler til at køre for Falck, og taxa jubler over de mange opgaver, lød det. Der må investeres, så der er folk nok til at klare opgaverne - Falckfolk til Falckopgaver må være løsningen fremadrettet, mente han. Vagn Flink var helt enig i den betragtning Falck gør det svært for sig selv på den måde, påpegede han. Formanden mente i øvrigt, at meget af det kørte udføres på overtid, hvorfor satsen åbenbart må være for billig. Jan Heine Lauvring RL-kasserer Jan Heine Lauvring fremlagde som vanligt Landsklubbens regnskab, som for 2014 udviste et plus på knap kroner. Kassereren fik forsamlingens opbakning til at fastholde kontingentet på 28 kroner pr. måned i Ganske vist budgetteres der med en ret markant medlemstilbagegang fra 1. september 2015, når ambulancekontrakten i Syd ophører, og dermed mindre kontingentindtægter. Men driftsresultatet i 2014, den nuværende kassebeholdning samt lidt højere annonceindtægter fra Redderen gør, at satsen kan fastholdes i 2015, uden at det går ud over aktivitetsniveauet i landsklubben. I 2016 slår den nye virkelighed i Syd fuldt igennem, og det skal tingene naturligvis afpasses efter til den tid. Fortalte om Facebook-gruppe Finn Andersen, redder i Assens, fortalte på Årsmødet om sin Facebookgruppe "Nej til ambulancekaos i Region Syddanmark". Hans ærinde med gruppen, som har knap 1100 medlemmer, er ikke at skyde på Responce eller Bios, men mere at sætte fokus på det, han betragter som et uigennemtænkt og risikabelt udbud. Efter fire år i Reddernes Udviklingssekretariat havde Mikkel Andersen på RL-årsmødet næstsidste arbejdsdag i RUS. Han har fået ansættelse som arbejdsmiljø konsulent i 3F. (Arkivfoto). Nr.2 Marts

10 Redder af Verden holdt generalforsamling REDDER AF VERDEN DANMARK RAV har haft et travlt år blandt andet præget af ebola-situationen, fremgik det på foreningens generalforsamling Vanen tro afholdt Redder af Verden generalforsamling et par timer før RL s Årsmøde, og formand Jarl Udsen fortalte om årets gang. RAV arbejder for at skabe bedre forhold for kolleger i tredjeverdenslande. Jarl Udsen startede med at takke alle, der har ydet en indsats for RAV igennem 2014, både støttemedlemmer og ikke mindst de aktive deltagere i de forskellige udvalg, projekter og arrangementer. Formanden konstaterede, at antallet af medlemmer ligger på 391 et godt stykke fra ambitionen om at runde 500 på nuværende tidspunkt. Kampagne udskudt Det skyldes blandt andet, at en annonceret, landsdækkende hvervekampagne ikke har fundet sted. - Hvorfor skete det ikke? Jo, vi har i bestyrelsen besluttet, at der skulle ske Han oplyste, at RAV igennem 2014 har haft aktive projekter i; Senegal, Honduras, Letland, Tanzania, Zimbabwe og for-undersøgelser i Bolivia. Hele ebola-problematikken har naturnoget drastisk med designet og opsætningen af hjemmesiden, vores logo, kontingentopkrævning m.v. Det har vist sig, at omkostningerne til produktion af merchandise og tryksager bliver omkostningstungt med det nuværende logos detaljegrad. Vi har et stort ønske om at kunne strømline kontingentopkrævningen, da vi kommer til at stå med medlemmer der er ansat mange forskellige steder. Derfor er det frivillige arbejde belastet i de konkrete udvalg, så hvervningskampagnen har måttet afvente det nye design til foldere, hjemmesiden m.m. Dette er ikke tilfredsstillende, men forståeligt, lød det fra Jarl Udsen. Han tilføjede, at 2014 har været et turbulent år for mange af medlemmerne med blandt andet ambulanceudbud og OK-fornyelse, og det har også spillet ind. International konference RAV-formanden fortalte, at han tog del i den Internationale Solidaritetskonference på 3F Konferencecenteret i Smålandshavet den 26. og 27. april. - Det var en meget givende konference, der bl.a. indeholdt foredrag med en syerske, der var på den famøse fabrik, der styrtede sammen om ørene på medarbejderne i Bangladesh i fjor, berettede Jarl Udsen om det gribende foredrag. - På konferencen kunne jeg også blive bedre vidende omkring et kontinent på en nøje valgt workshop. Valget blev Sydamerika, hvor jeg blev forespurgt om jeg ville deltage permanent i Boliviagruppen. Jeg takkede naturligvis ja tak. Fra denne dag har jeg deltaget i International Solidaritet og Udviklings-møder vedr. Bolivia, og arbejdet for RAV interesser i landet, sagde Jarl Udsen. Flere arbejdsgivere I beretningen nævnte formanden også, at medlemmer med tiden vil komme fra flere forskellige arbejdsgivere, end man har været vant til. Det er foreningen allerede for et par år siden begyndt at tage bestik af, men det bliver ikke mindre komplekst fremover. - RAV har haft et tæt og meget positivt samarbejde med Reddernes Landsklub, lige siden stiftelsen af RAV. De nye omstruktureringer på ambulanceområdet er blevet vendt i årets løb. Vi må afvente den endelige struktur på området og følger udviklingen fortsat, og tager udfordringerne op efterhånden, lød det. Døgnseminar i november - Døgnseminaret er også under planlægning, og det er nedsat en arbejdsgruppe, som står for planlægningen, formen vil blive lidt anderledes end de to foregående seminarer, bl.a. med et specifikt tema, som bearbejdes. Seminaret afholdes d. 1/11-2/ på Agerskov Kro og Hotel, og jeg håber rigtigt mange af jer vil tage til Agerskov og komme med i udviklingen af RAV, lød opfordringen fra Jarl Udsen. Ebolasituationen Lisann Lauber (knælende i hvid trøje), som bl.a. har været i Honduras for RAV, blev valgt til foreningens bestyrelse. 10 Redderen 38. årgang

11 Formand Jarl Udsen afgiver beretning på RAV s generalforsamling i Odense. ligvis sat sit præg på arbejdet, påpegede Jarl Udsen. - I slutningen af marts 2014 blev der rapporteret udbrud af ebola-blødningsfeber i det vestafrikanske land Guinea. Siden har udbruddet bredt sig til nabolandene Liberia og Sierra Leone. Der er endvidere set tilfælde i Nigeria og ét enkelt tilfælde i Senegal, men disse lande er nu er erklæret ebolafrie. Der er i siden slutningen af oktober rapporteret om otte tilfælde i Mali, og Mali er dermed det 6. afrikanske land, der er ramt af dette ebolaudbrud. Denne spredning gjorde, at bestyrelsen havde oprettet lægefaglig sparring med Statens Serum Institut, og indledt procedure for projektdeltagelse. Men pga. omfattende medlemsfrafald til projekterne, anså bestyrelsen det desværre nødvendigt at stoppe midlertidigt for samtlige projekter i Afrika. Dette har siden ændret status, så projektstoppet kun omfattede ebolafri lande der er nabo til ebolalande, sagde Jarl Udsen. Optimisme Han havde en vis optimisme på området: - Nu ser det ud til, at vi kan opstarte projekterne igen. WHO har oplyst at for første gang er der set et fald i nye tilfælde af ebola udbrud på en uge, så det giver os en vis optimisme omkring vore projekter i Afrika. Det skal understreges at vi naturligvis følger Statens Seruminstitut anbefalinger og UM's rejsevejledning til enhver tid. Attester var også året, hvor bestyrelsen implementerede børne- og straffeattester for alle projektdeltagere, bestyrelsesmedlemmer og udvalgsformænd. På denne måde har RAV kunnet forholde sig til stigende krav fra samarbejdspartnere og egne holdninger og hensyn til RAVs værdier, sagde Jarl Udsen. RAV-formanden rundede af med et ønske om, at foreningen, lidt forsinket, opnår sidste års ønsker om fortsat medlemstilgang med hvervningskampagnen som nøglepunkt, men også det længe ønskede udseende af RAVs hjemmeside og foldere m.m. I øvrigt blev Lisann Lauber fra st. Vesterbro valgt til RAV-bestyrelsen i stedet for Niels Erik Dalsgaard, som ikke genopstillede. Kasserer Stefan Junker Pedersen blev genvalgt. Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: for 10% Eksempel på Bronte RC25-S Nr.2 Marts

12 Kvalitet i Falcks am Året 2014 har stået i udbuddenes tegn og vi kan se tilbage på nogle flotte vurderinger af vores kvalitet og patientsikkerhed i ambulancetjenesten. Det er vi naturligvis stolte af, men vi kan blive bedre og det vil vi arbejde med i 2015, hvor vi også får besøg i alle regioner af IKAS. Akkrediteringen bliver ofte omtalt som et spøgelse eller som en eksamen. Det er nu 4 år siden vi første gang havde besøg af IKAS og blev akkrediteret i regionerne. At arbejde med forandring af vaner, traditioner og kultur er en kontinuerlig proces, som kræver engagement, fokus og vedholdenhed. Samtidig skal vi også huske på at arbejdet med kvalitet i Falck på ingen måde er et nyt begreb. Kvalitetssikringen af køretøjer og udstyr har en lang historie, ligesom driftsstandarder og instrukser også har for arbejdet i ambulancetjenesten. Kvalitetsarbejdet er vigtigt fordi: Det sikrer, at vi kan levere den ydelse, som vi har lovet vores kunder, Det sikrer, at patienterne får en kvalificeret behandling, Det sikrer, at alle ansatte i ambulancetjenesten arbejder efter opdaterede og godkendte instrukser. Hvem har ansvaret for arbejdet med kvaliteten? Det overordnede ansvar er entydigt placeret hos de regionale ledelser og ambulanceudvalget, men ansvaret påhviler os alle, der dagligt arbejder i Falcks ambulancetjeneste. Derfor er opbakning og engagement til kvalitetsarbejdet afgørende for os alle i denne proces. Kvalitetscirklen er fundamentet for vores kvalitetsarbejde, som vi alle har et fælles ansvar for. Arbejdet med kvalitetscirklen er en kontinuerlig proces som vi alle er er en del af.

13 Redderen Nr.2 Marts 38. årgang bulancetjeneste Hvad kan du som medarbejder i ambulancetjenesten gøre? Du kan bidrage, ved at opsøge viden om kvalitetsarbejde, være ajourført med dokumenterne i dokumentdatabasen, være aktiv i det daglige kvalitetsarbejde og ved hjælpe kolleger, der har behov herfor. I løbet af foråret 2015 vil der blive udsendt information om kvalitetsarbejdet. Informationen vil blive fulgt op af en lokal dialog om kvalitetsarbejdet, hvor alle jeres gode input vil blive vurderet. Vores organisation har en stærk kultur og et helt særligt DNA, hvor fokus på kvalitet er en af grundstenene. Arbejdet med kvalitet er derfor ikke noget, som kun fremgår af et skema, men er og bør være en helt naturlig del af vores daglige rutiner og vaner. Vores arbejde med kvaliteten skyldes ikke at det står i en kontrakt, men at det giver god mening og at det medvirker til at skabe en god oplevelse for de patienter, som vi hjælper. Endelig betyder det også at vi får signaleret at Falcks ambulancetjeneste ikke kun er transport fra A til B, men at vi påbegynder patienternes behandlingsforløb i ambulancerne og at vi er medvirkende til at skabe et sammenhængende patientforløb fra vi henter patienterne til de bliver indlagt på hospitalet. Ved at forholde os kritiske og reflekterende til det arbejde, som vi udfører hver dag, bidrager vi alle til en forbedret kvalitet og patientsikkerhed. Et eksempel på dette er de interne survey og arbejdet med utilsigtede hændelser, som udgør en stor del af kvalitetsarbejdet og bidrager til læring for os alle. Der er gennem 2014 rapporteret mange UTH er, som har bidraget til bedre kvalitet og som øger patientsikkerheden. Et godt eksempel herpå er rapporteringerne om udfordringer med anlæggelse PVK, som påvirkede patientsikkerheden. En faglig og saglig tilgang til UTH rapporteringerne har været medvirkende til en ny kvalitetsvurdering, nye test af alternative produkter og nye forhandlinger med producenterne. Kvalitetsarbejdet sker allerede hver dag, men i løbet af foråret vil vi sætte yderligere fokus herpå og ser frem til at udvikle kvaliteten og patientsikkerheden sammen i ambulancetjenesten. Du kan læse yderligere om arbejdet kvalitet og akkreditering i næste nummer af Redderen. Men har du allerede nu spørgsmål eller gode ideer kontakt da din lokale leder eller ambulanceudvalget. Diana Sørensen Regionsdirektør, formand for Ambulanceudvalget

14 Infomøder om de nye ambulancekontrakter Falck i Region Sjælland er i fuld gang med forberedelserne til nye otteårs kontrakter Anledningen var set med Falck-briller ubetinget positiv, da station Slagelse torsdag aften den 12. februar dannede rammen om et informationsmøde. Det var nemlig implementeringen af de vundne ambulancekontrakter i hele Region Sjælland, der var på dagsordenen denne aften. Positivt klima Da Falck sidst fik opgaven, var det på en lidt underlig baggrund nemlig da Samariten opgav at løfte kontrakten og trillede retur til Sverige. Denne gang er stemningen en helt anden, fortalte regionsdirektør Sean Bisgaard i sin velkomst: - Denne gang er vi ønsket. Regionen VIL os og vil være med til at udvikle sammen med os. Jeg fik personligt mails fra politikere, som var glade for, at vi havde vundet. Sådan var det ikke sidst, og den positive stemning giver bare et sjovere klima at samarbejde i, fastslog Sean Bisgaard. Han tilføjede, at regionens udbredte brug af paramedicinere udbygges yderligere i den kommende periode: Ud over seks paramedicinerbemandede akutbiler stiger antallet af paramediciner-ambulancer fra 16 til 24. Bedre udgangspunkt Også fællestillidsmand Morten Andersen slog de positive toner an. Han konstaterede, at selv om der er udfordringer og uafklarede spørgsmål op til kontrakt- starten, så er hans opgave langt mere misundelsesværdig end den, FTR-kollegerne i Region Syddanmark står med. De skal tackle afvikling pr. 1. september, mens Falck i Region Sjælland er på banen otte år frem fra den 1. februar Nye aftaler På mødet, som også blev afholdt andre steder i regionen, informerede regionsledelsen og de faglige repræsentanter blandt andet om nye lokalaftaler. Også det fremtidige setup af beredskaber og de vagtformer, der knytter sig til disse, blev præsenteret og der blev fortalt om ansøgningsproceduren. Nogle af lokalaftalerne var nødvendige for, at Falck overhovedet kunne byde på opgaven, fremgik det på mødet. Eksempelvis har regionen stillet krav om noget rotation, så ambulancefolkene har en nogenlunde ensartet rutinering, 14 Redderen 38. årgang

15 og det fordrer nogle tilretninger blandt andet at kørselspraktik ved vedligeholdsuddannelsen kan foregå på anden station end hjemstationen. Kan tages op igen Også en tilrettet døgnvagtsmodel 87 er en af nyskabelserne, lige som varslet om flytning af station er ændret fra seks til fire måneder i perioden indtil kontraktstart. Det sidste er blandt andet sket, fordi ambitionen er at være relativt klar til det nye setup allerede den 1. oktober i år. Fællestillidsmand Morten Andersen understregede, at nogle af de nye aftaler skal godkendes af overenskomstens parter. Og at de kan genforhandles i kontraktperioden, hvis grundlaget for dem ændres væsentligt, eller hvis de misrøgtes i forhold til det, der er intentionen. - Men det forventer jeg ikke. Forhandlingerne er sket i en meget god og konstruktiv atmosfære, og der er en stor grad af tillid og troværdighed mellem ledelsen og tillidsmandsgruppen, lød det fra fællestillidsmanden. Ønskeliste På mødet blev det oplyst, at alle medarbejdere elektronisk får tilsendt det samlede vagtsetup, hvorefter de skal returnere en ønskeliste med første-, anden- og tredjeprioritet. Herefter vil et udvalg med repræsentanter fra både A- og B-side besætte stillingerne ud fra ønsker og kompetencer. Det fremgik, at godt 60 kolleger fra Region Syddanmark har vist interesse for eventuel ansættelse på Sjælland, og det samme har et halvt hundrede reddere fra Region Øst. Det blev imidlertid påpeget, at Region Sjællands egne folk har forrang (dog skal kvalifikationerne naturligvis passe til stillingerne). Det blev også betonet, at ansættelsesudvalget så vidt muligt vil iagttage nærhedsprincippet, så folk ikke bare placeres langt væk fra bopælen. Roskildereddere var fortrøstningsfulde Blandt deltagerne ved infomødet i Slagelse var ambulancebehandlerne Carsten Torp og Tino Markussen fra Roskilde. De var ikke så skræmt over de overenskomstmæssige tilpasninger og lokalaftaler, som blev præsenteret på mødet: - Det var faktisk ikke så slemt som frygtet, lød det med et smil fra Carsten Torp. Roskilde-redderne noterede sig, at to beredskaber i domkirkebyen bliver på den nye model 87 døgnvagt. - Vi kører meget i Roskilde og får fremover et beredskab mindre om natten så jeg er spændt på, hvordan det kommer til at hænge sammen med den nye Carsten Torp og Tino Markussen bor i henholdsvis Greve og København, og de håber, at de kan forblive på station Roskilde i det nye vagtsetup. døgnvagt. Men det skal nok gå, mente Tino Markussen. Arbejdsro Han har to gange været på den tabende side i udbud (hos Københavns Brandvæsen og Roskilde Brandvæsen) så det var rart at seneste udbud ikke gav arbejdsgivermæssige rystelser. Kollega Carsten Torp hæfter sig ved, at der nu bliver arbejdsro de næste otte-ni år: - Det er dejligt, at der er afklaring de næste mange år. De der korte perioder på to-fire år tærer på én jobmæssigt og trækker også veksler på hjemmefronten, konstaterede Carsten Torp, som om kort tid bliver paramediciner. På infoskærme Ifølge Sean Bisgaard kan regionens reddere sende spørgsmål til denne mailadresse: ambulance-regsj@falck.dk. Nogle spørgsmål og svar kan så komme ud på infoskærmene, lige som der løbende kommer information på infoskærmene, oplyser regionsdirektøren. Nr.2 Marts

16 RAV Med støtte fra bl.a 3F har 3 medlemmer fra RAV (Redder af Verden) gennemført forarbejdet til kommende projekt i Zimbabwe Afrika Af Ejnar K Nielsen (RAV) Højt humør ved underskrivelsen Mandag formiddag den 2. februar underskrev Falck og Region Sjælland kontrakt om ambulancekørslen i hele regionen. Aftalen træder i kraft 1. februar 2016 og rækker otte år frem. Blandt andre administrerende direktør for Falck, Allan Søgaard Larsen, og administrerende direktør for Region Sjælland, Jens Andersen, havde de store smil på, mens de underskrev kontrakten mellem Falck og Region Sjælland. Allan Søgaard Larsen siger: - Vi ser frem til et samarbejde, hvor vi leverer en ambulancetjeneste til alles tilfredshed. Regionens borgere kan være trygge ved, at alt ambulancepersonalet konstant videreuddannes. Der er indgået en aftale om, at personalet (assistenter og behandlere) får flere uddannelsesdage, så borgerne i Region Sjælland får et af landets bedste uddannede ambulancepersonale. Med baggrund i en henvendelse fra organisationen Care4people har RAV, som er en forkortelse for Redder af Verden, netop afsluttet for-arbejdet for kommende uddannelse af hospitals personale i optagning, behandling og overlevering af traume-patienter til lokale sygehuse eller lægeklinikker i det Afrikanske land Zimbabwe. Republikken Zimbabwe, tidligere Sydrhodesia, Rhodesia og Zimbabwe-Rhodesia, er en republik i det sydlige Afrika. Zimbabwe grænser op mod Zambia, Mozambique, Sydafrika og Botswana. Landet har sit navn efter Great Zimbabwe, en oldtidsby i det sydlige Afrika, som var centrum for et stort rige kendt som Munhumutapaimperiet. "Zimbabwe" kommer af Dzimbadzemabwe, der betyder "stort stenhus" på shona-sproget. Landet løsrev sig fra Storbritannien i På det tidspunkt var landet ledet af den hvide farmer Ian Smith. Da landet blev anerkendt som Zimbabwe i 1980, var det med den sorte socialist Robert Mugabe ved magten. Da Mugabe blev præsident, udgjorde de hvide ca. 4 procent af befolkningen, men de ejede 70 procent af landets landbrugsjord, herunder alle de mest frugtbare områder. 16 Redderen 38. årgang

17 i Zimbabwe REDDER AF VERDEN DANMARK I Zimbabwe er der jernbanenet på totalt km. Vejnettet har en total længde på km, hvoraf 19% er asfalteret, og der er bygget 7 lufthavne med regulær trafik. Vigtige eksportvarer er tobak, guld, nikkel, bomuld, asbest, sukker, majs, frugt og grøntsager. Vigtige importvarer er maskiner og transportudstyr, brændstof, tekstiler, garn, madvarer og levende dyr. Vigtige handelspartnere er Sydafrika, Storbritannien, Japan, Tyskland og USA. Ifølge FN's Verdenssundhedsorganisation er forventet levealder for mænd 37 år og for kvinder 34 år, det laveste i verden i En forening af læger i Zimbabwe har opfordret præsident Mugabe til at hjælpe til med at styrke helsetjenesten. Et stort helseproblem er AIDS. I 2001 regnede en med at mere end 30 % af den voksne befolkning er smittet og frem til samme år havde mennesker mistet livet af sygdommen. Gennemsnitsalder: 48,9 år Spædbarnsdødelighed: 6,6 % (2002) Etniske grupper: shona 82 %, ndebele 14 %, andre afrikanere 2 %, andre 2 % (hvide omkring 1 % (afrikaanere og englændere) over kortest mulig tid og til den laveste pris, samtidig er det en option at projekt bliver bæredygtigt. Vi ved fra vores tidligere udsendelser at vi løfter standarten både præhospitalt som på sygehuset, derfor har vi i dette projekt valgt at inddrage en af vores medlemmer som er anæstesi sygeplejeske og kører med på den præhospitale enhed i region midt. De 2 andre medlemmer fra RAV er SA fra region Sjælland Simon Wonsild og formanden fra RAV for projektudvalget i RAV Ejnar K Nielsen. Vi ankommer efter 2 mellemlandinger til lufthavnen i det Afrikanske land Zimbabwe, temperaturen har sneget sig op over de 25 grader, hvilket er en kontrast til vores hjemlige temperatur på nu ligger i nærheden af fryse punkter. Efter akklimatiseringen i Harare, skal det første håndtryk afleveres, vi havde 40 stk print af vores tale med til interessantere som der skulle tales med under den 14 dages lange tur, vi fik udleveret samtlige og kom faktisk i minus inden afgang til Danmark igen. Der bliver af Care4people leveret 3 ambulancer i landet, hvor af de ene er doneret af RAV, vi kommer i første omgang til at stille med 2 uddannelseshold, dette forventes øget i 2016 alt efter den økonomiske situation. Sygehusenes største opgaver består i at behandle blodmangel, fejl ernæring og dehydrering, fødslerne anstiger ca 2000 på et hospital med 5 læger og ca 45 sygeplejesker, et andet hospital med kun 2 læger og ca 40 delvis ulønnede sygeplejesker tager imod ca 2300 børn årligt, de gravide ligger uden for hospitalet og kommer først ind når fødslen er forestående, vi har nu doneret en kuvøse til sidst nævnte hospital. Vi du læse rapporten med dagbog i sin fulde længde, findes den på hjemmesiden Vores opgave er i denne fase at tilrettelægge hvorledes uddannelsen af det stedlige personale kan gennemføres Under besøget i landet fik vi lavet samarbejdsaftaler på 3 sygehuse, hvor de indvilligede i at betale for uddannelses holdenes kost og logi, vores samarbejdspartner forestår de lokale rejse udgifter under projekterne. Nr.2 Marts

18 Henning Andersen, her med en af husets to Yorkshire Terriere, glæder sig til at få afklaring på, hvad fremtiden skal bringe. Hennings dilemma Falck har været en stor del af hele Henning Andersens voksne liv. Derfor giver korpsets ambulance-exit i Region Syd mange svære overvejelser Mange reddere i Region Syddanmark har i denne tid svære spekulationer om, hvad de skal satse på i fremtiden rent arbejdsmæssigt. Årsagen er naturligvis ambulanceudbuddet, hvor Falck fra september må vinke farvel til ambulancekørslen i hele Region Syd. En af dem, som i skrivende stund er i syv sind, er Henning Andersen fra Varde. Den 43-årige ambulancebehandler holder meget af sit fag og vil naturligvis gerne arbejde i geografisk nærhed af sit hjem. Så ud fra det synspunkt burde en ansøgning til Bios den kommende operatør i området være oplagt. Men omvendt lægger han ikke skjul på, at han er meget tæt knyttet til Falck. Af mange årsager. - Jeg er del af en Falck-familie : Min ældste storebror Jørgen Andersen er behandler i Grindsted og har været i Falck i 29 år, og min anden storebror har været brandmand hos Falck i Varde i en snes år. Min sidste bror er lovligt undskyldt, for han er blind, forklarer Varderedderen med et smil. 25 års jubilæum Selv startede han hos Falck få måneder efter sin 18 års fødselsdag, så for ganske nylig kunne han fejre 25 års jubilæum i korpset. Han har prøvet næsten det hele: Brand, autohjælp, vagtkørsel, dyreredning, skadeservice med mere. I nogle år var funktionen som sværvognsmand det eneste saliggørende for ham. Men efterhånden blev landmandssønnen bidt af ambulancedelen. Fra Sædding kørte han i et par år i hele det gamle Ribe Amt som områderedder, indtil han kom til Varde og blev behandler. Min anden familie 25-års jubilæet den 1. februar blev fejret med en hyggelig reception på stationen, og nogle dage senere med en mindst lige så hyggelig fest for familien og kammeraterne på døgnvagtsholdet og deres bedre halvdele. - Hold 2 er jo min anden familie. Den var omkring halv fem om morgenen, før vi gik hver til sit. Vi kolleger kender jo hinanden ud og ind igennem mange år 18 Redderen 38. årgang

19 og også hinandens familier, konstaterer Henning Andersen, som bor 400 meter fra stationen og også jævnligt kigger forbi på fridage. Tanken om, at døgnvagtsholdet og de øvrige kolleger på stationen måske bliver splittet op i mange retninger, gør ham lidt trist, selv om de nærmeste kolleger naturligvis vil forblive gode venner. Henning Andersen havde foretrukket en form for virksomhedsoverdragelse eller muligheden for kollektive aftaler, sådan at gamle kolleger kunne beholde deres fællesskab trods nye arbejdsgivere. Broderskab - Men også det fællesskab det broderskab der er mellem Falckmænd og kvinder landet over vil være svært at undvære for mig. Hvis man ser én i Falck t-shirt på en ferie eller andet, så får man da lige en snak. Jeg har også været forbi utallige Falckstationer ikke mindst med sværvognen og uanset om man banker på i Stege eller Aalborg, så bliver man hilst velkommen. Man bliver budt på en kop kaffe og måske spurgt, om man vil spise med, lyder det fra Varde-redderen. Reddet i Løkken I sommers var det Falckkolleger i Løkken, der reddede Henning Andersen og hans søn fra en akut krise under et ophold i Personaleforeningens sommerhus i Furreby. Sommerhuset havde ikke den satellitkanal, som viste en vigtig europæisk kamp med deres elskede klub Esbjerg fb. - Kollegerne i Løkken havde heldigvis kanalen, og vi var velkomne til at se kampen på stationen dér. De tog det i helt stiv arm, at vi sad og råbte og skreg kampen igennem, og vi skulle bare føle os hjemme, hvis de skulle ud at køre. Efter kampen havde vi en hyggelig snak en times tid, før vi ønskede god vagt og gik hjem. Sådan en oplevelse varmer bare ens Falck-hjerte, fastslår Henning Andersen. Men hengivenheden og loyaliteten over for Falck skyldes ikke mindst korpsets håndtering af et par personlige kriser i hans tilværelse. - Når man siger Falck er der altid, så tænker de fleste nok på patienter, abonnenter etc. Men jeg tænker, at Falck er der også altid for medarbejderne. Det har de i hvert fald været for mig, og det er medvirkende til, at jeg altid går glad på arbejde, og næsten altid har et smil på læben, pointerer han. Filmen knækkede Første gang, Henning Andersen fik vigtig opbakning i en svær situation, var for cirka 15 år siden. Sydvestjyden var i slutningen af 1990 erne ofte afsted med sværvognen og hente busser og lastbiler rundt i Europa, og ved siden af kørte han også eksport. De mange dage væk fra hjemmet sled på familielivet, og ægteskabet knækkede. Spekulationerne om bruddet, møder i Statsamtet omkring deres dengang fireårige datter, salg af huset det hele fik filmen til at knække for sydvestjyden. - Jeg gik ind til vores stationsleder i Esbjerg, Kristian Holst, og var helt ude af den. Han sagde: Du bliver her på kontoret jeg finder ud af noget og kommer tilbage, husker Henning Andersen. Hjulpet i gang Udgangen blev, at han blev sygemeldt med løn og med besked om først at komme tilbage, når han følte sig klar til det. Samtidig blev der iværksat samtaler med en psykolog på Falcks regning. - Hun (psykologen) gav mig et skub i den rigtige retning, og samtidig var det en stor lettelse, at jeg ikke skulle bekymre mig om jobbet. Så pludselig begyndte det at lysne huset blev solgt inden for 14 dage, jeg fik en ny lejlighed, og økonomien var på plads. Og det var dejligt at komme tilbage til kollegerne, som var fantastiske til både at være der for mig og give plads, når der var behov for det, lyder rosen fra Varde-redderen, som i dag har et glimrende forhold til sin ekskone. Handicappet søn I 2005 fik Henning Andersen og hans nuværende kone Tina sønnen Nicklas. Glæden over forældreskabet blev dog de kommende måneder og år blandet med bekymring for sønnen, som ikke agerede og udviklede sig som andre børn. Personaleforening med mere Netop sommerhusene, gruppelivsordningen samt mulighederne for sport, jagt, MC-kørsel og de øvrige goder og tilbud i Personaleforeningen, er også noget, som indgår i redderens overvejelser. Samme gælder Healthcare, Hurtig Udredning, mulighederne for skånejob med videre. Stationsleder Jimmy Andersen holder tale ved Henning Andersens 25 års jubilæum. I forgrunden er det hustruen Tina og sønnen Nicklas. Nr.2 Marts

20 Den ene undersøgelse afløste den anden, uden at parret kunne få svar på, hvad der var galt, og det var naturligvis en meget frustrerende periode. Endelig lykkedes det dog at få svar. Det viste sig, at sønnen lider af en uhyre sjælden kromosomfejl, som blandt andet bevirker nogle autismelignende træk. - Vi fik at vide, at han blot var nummer 13 i verden med den lidelse. Fordi den er så sjælden, kunne lægerne ikke besvare ret mange af vores spørgsmål eller sige meget om, hvordan fremtiden så ud for Nicklas, beretter Henning Andersen. Fik hurtig hjælp Usikkerheden og det kæmpe slæb, som sønnens handicap bevirkede, sled hårdt på parret, og til sidst måtte Varde-redderen bede om hjælp. - Jeg gik til min chef Jimmy Andersen, som jeg stoler 100 procent på og som En ny tatovering som markering af Henning Andersens 25 års jubilæum. altid er klar til at hjælpe, og fortalte om Tinas og min situation, siger Henning Andersen. Igen blev der reageret prompte. Parret blev inviteret til familiesamtaler, hvor psykologen fra Falck Healthcare efterhånden fastslog, at parret ingen problemer havde indbyrdes det var aflastning, der var behov for. Varde Kommune rykkede hurtigt, og i løbet af seks uger var der fundet en aflastningsfamilie til Nicklas. - Manden er pudsigt nok brandmand i Falck, og det var bare kærlighed ved første blik mellem dem og Nicklas. Så han er der en weekend om måneden, hvor vi har rum til at dyrke vores ægteskab og være noget ekstra for de andre børn. Og når der er Owen Luft og Open Air (musik festivaler i Varde, red.), så får den fuld gas, griner Henning Andersen. Vil det bedste Han mener, at den hurtige og massive opbakning i de to vanskelige situationer viser, at Falck vil ham og hans familie det bedste. - Det er også mange andre ting: At man en søndag har en længere korrespondance på Messenger med regionschefen, som siger tillykke med jubilæet. At man har hjulpet mig med nogle læsevanskeligheder ved behandlerprøven. Og at der igen blev handlet hurtigt og effektivt, da en tur sidste år nappede lidt ekstra, fordi en svært beruset kending blev voldsom på vej til sygehuset. Fylder meget Hvad der venter for redderen på den anden side af 1. september 2015, må tiden vise. Men de seneste måneder har i al fald ikke været specielt sjove på grund af de mange ubesvarede spørgsmål. - Reddere er jo ikke spor bedre end to gamle damer, som står og sladrer over hækken, griner Henning Andersen. - Der går så mange forlydender om det ene og det andet. Så den ene dag er man fortrøstningsfuld, den næste er det hele noget møg. Det fylder meget, også for familien. For hvad hvis man skal have bil nummer to, eller måske gå en helt anden vej arbejdsmæssigt? Flere muligheder Varde-redderen er ikke så imponeret over informationsniveauet fra Bios, men Billedet her rummer to vigtige ting for Henning Andersen: En Falck ambulance og Esbjerg fb s hjemmebane Blue Water Arena. Varde-redderen er fast inventar på Nordvestkurven, hvor de mest passionerede fans holder til. han har intet imod det hollandsk baserede selskab, understreger han. - Jeg har ikke dømt dem ude, men jeg er nødt til at vide mere, før jeg kan tage stilling, lyder det. Der er også flere alternativer, som redderen tumler med. En mulighed kunne være at få en døgnvagt i Region Midt i området omkring Tarm, Herning, Ringkøbing eller Hvide Sande, som giver en overkommelig køretur fra Varde. - Men det skal være en fast døgnvagt, af hensyn til planlægningen med Nicklas specialskole, barnepige etc. Og det er der ingen, der siger, at jeg bare lige kan få, erkender Henning Andersen. Andre muligheder kunne være at køre sværvogn igen, med Fredericia som base. Eller skifte spor og arbejde i et vægterfirma, eller for en maskinstation eller måske begynde at køre containerbil igen. - Der er flere muligheder, og jeg er ikke så bekymret for det økonomiske. Men det bliver under alle omstændigheder dejligt at få en afklaring. Men uhyggeligt svært, hvis jeg skal sige farvel til Falck Redderen 38. årgang