Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser"

Transkript

1 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard, beløbsordning, eller forskerordning, bidrager i gennemsnit med kr. pr. person årligt til stat- og kommunekassen, når alle indtægter og udgifter er trukket fra. Østeuropæere bidrager med kr. pr. person. Danskere giver derimod underskud. Personer fra 3. lande, der kommer til Danmark via en erhvervsordning, og deres familier, bidrager i gennemsnit med kr. til de offentlige kasser i En anden stor gruppe indvandrere nemlig østeuropæere bidrager ligeledes positivt til de offentlige kasser, dog i mindre omfang. Sammenlignet med det, er danske statsborgere i gennemsnit en underskudsforretning på kr., jf. tabel 1.

2 Beregningerne er et øjebliksbillede af gruppernes bidrag til de offentlige kasser, f.eks. via indkomstskatter og momsbetalinger ved varekøb, og eventuelle træk på offentlige kasser, f.eks. indkomstoverførsler og udgifter til hospitaler, skoler m.v. i Forskellen i indtægter og udgifter skyldes i høj grad gruppens aldersfordeling. Opgørelsen indeholder også omkostninger, der ikke er personrelaterede, f.eks. udgifter til forsvar, politi og infrastruktur. Disse udgifter er fordelt ligeligt over hele befolkningen. Opgørelsen afspejler, at nogle grupper har været kort tid i landet på målingstidspunktet, mens andre grupper har været her i en længere periode. Analysen følger metoden fra en tidligere analyse af DA (2014) samt DREAM s principper for fordeling af indtægter og udgifter, jf. DREAM (2013). Beregningsmetoderne svarer også til dem, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har anvendt i en lignende undersøgelse, jf. Rockwool (2014). Beregninger af denne art er forbundet med usikkerhed og bygger blandt andet på antagelser om, hvor meget udlændinge benytter forskellige offentlige serviceydelser. De er alene udtryk for påvirkningen af økonomien i et enkelt år, og giver ikke det fulde billede af, hvordan indvandring påvirker samfundsøkonomien på længere sigt. Samme indtægter som danskere - men lavere udgifter På indtægtssiden betaler danske statsborgere i gennemsnit næsten det samme i indkomstskat som personer fra 3. lande med ophold til erhverv ( kr. mod kr.). Momsbetalingerne er noget lavere for personer fra 3. lande med ophold til erhverv. Vi kender ikke det faktiske forbrug for denne gruppe af personer, derfor er momsbetalingerne baseret på et skøn for, hvor stor en andel af deres indkomst, de forbruger i Danmark, i forhold til hvor stor en andel de sender til deres hjemland. Det er antaget, at denne gruppes forbrug deles ligeligt mellem Danmark og hjemlandet. Det giver dermed i gennemsnit færre offentlige indtægter fra moms, vægtafgifter og øvrige afgifter i forhold til danske statsborgere, jf. Sådan har vi regnet.

3 Forskellene i gruppernes betalinger og træk på det offentlige skyldes i høj grad forskelle i aldersfordelingen. Hvor personer fra 3. lande med ophold til erhverv, der kommer til Danmark, generelt er i den arbejdsdygtige alder, er danske statsborgere ikke overraskende fordelt mere ligeligt i alle aldersgrupper. Personer med ophold til erhverv fra 3. lande er i høj grad i alderen år, mens østeuropæere er lidt yngre, jf. figur 1. Figur 1. Udlændinge med ophold til erhverv er yngre Andel af gruppen, pct., 2013 this.ma.parentelement is undefined Anm.: Analysens population opgjort i helårspersoner. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 2013, vandringsregistret, befolkningsregistret, opholdsregistret samt DREAM (2013). Øvrige indtægter (herunder øvrige afgifter til husholdningerne, selskabsskatter m.v.) afspejler ligeledes, at en langt større del af gruppen af 3. landes borgere med ophold til erhverv er i den erhvervsaktive alder og dermed bidrager mere, jf. desuden Sådan har vi regnet. På udgiftssiden af beregningen koster danske statsborgere i gennemsnit kr., mens personer fra 3. lande på en erhvervsordning koster kr. Hvor danskere modtog kr. i overførselsindkomster i 2013, modtog personer fra 3. lande med ophold til erhverv blot kr. Forskellen skyldes især pensioner, hvilket naturligvis afspejler, at det kun er en meget lille del af personer fra 3. lande på en erhvervsordning, der er i pensionsalderen. Men også udgifter til ydelser som dagpenge og kontanthjælp er markant lavere, jf. tabel 2.

4 Nogle erhvervsrettede ordninger (som f.eks. beløbsordningen) er bundet op på, at personen skal have et job for at opholde sig i Danmark. Desuden skal personer på f.eks. greencard kunne forsørge sig selv, mens de er jobsøgende i Danmark. Det er derfor kun en mindre andel af gruppen, der overhovedet er berettiget til de forskellige offentlige ydelser. Udgifterne til individuelt offentligt forbrug afspejler også aldersprofilen, hvor de største udgifter er for børn og unge til uddannelse o.lign., og ældre grupper, der benytter hospitaler, plejehjem m.v. i højere grad end andre aldersgrupper. Det kollektive forbrug er fordelt ligeligt ud over personerne i de tre grupper, jf. Sådan har vi regnet. Sådan har vi regnet Beregningerne er baseret på en kobling af registerdata fra Danmark Statistiks Indkomstregister, Befolkningsregister og Vandringsregister. Oplysninger om befolkningens køn, alder, statsborgerskab og herkomst er for 2013 og 2014, mens indkomstoplysningerne alene stammer fra Alle data i analysen er fremskrevet til 2016-niveau på baggrund af satsreguleringen, jf. Moderniseringsstyrelsen. Indkomstregistret er anvendt til at beregne gruppernes gennemsnitlige indkomstskattebetalinger, herunder kommuneskat, kapital- og ejendomsbeskatning, og deres træk på indkomstoverførsler, som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Det er i disse tilfælde de faktiske indtægter og udgifter på personniveau, der benyttes. De danske regler for pensionsbeskatning indebærer, at skatten først skal betales på udbetalingstidspunktet. Det betyder, at indtægten først vil blive indregnet, når personen går på pension, hvorfor der vil være en undervurdering for især personer fra 3. lande på erhvervsordninger og østeuropæere i en her-og-nu -beregning som denne, der i opgørelsen har en relativ lav gennemsnitsalder. Til at opgøre øvrige indtægter og udgifter, er der anvendt en særkørsel fra DREAM-modellen og benyttet samme metode ved fordelingen af indtægter og udgifter, der ikke direkte kan henføres til enkeltindivider, jf. DREAM (2013). Dette gælder f.eks. oplysninger om moms og vægtafgifter samt offentligt forbrug til bl.a. sundhed og undervisning. Data fra DREAM er opgjort i 2013-niveau på baggrund af en fremskrivning fra I DREAM-modellen er oplysninger fordelt på køn, alder og herkomst. Herkomst er i dette tilfælde opgjort som henholdsvis danskere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere og svarer således ikke præcis til opdelingen på statsborgerskab, som er anvendt i denne analyse. Vi har antaget, at personer fra 3. lande med ophold til erhverv har et aldersfordelt offentligt forbrug, der svarer til det som vestlige indvandrere har haft historisk. Forskellen på 3. landes borgere med ophold til erhverv's og østeuropæeres offentlige forbrug er således udelukkende afspejlet i

5 deres alders- og kønsforskelle. Indtægter fra skatter og afgifter, herunder selskabsskatter, der er pålagt virksomhederne, er i DREAM-modellen fordelt ligeligt blandt den voksne befolkning (over 16 år). Moms og øvrige afgifter pålagt husholdninger er generelt fordelt på baggrund af den disponible indkomst eksklusiv renter, som er et udtryk for den enkeltes umiddelbare forbrugsmuligheder. Da det i DREAM-modellen er antaget, at husholdningerne udglatter deres forbrugsmuligheder over et livsforløb betyder det bl.a., at momsbetalingen er relativt større i de yngre aldersgrupper. Korrektion af moms og øvrige afgifter på husholdningerne I beregningerne korrigeres der for østeuropæeres og 3. lande borgeres bidrag til moms og afgifter. Helt overordnet er det i analysen antaget, at forbrugskvoten for personer fra 3. lande på erhvervsordninger og østeuropæere svarer til forbrugskvoten for vestlige indvandrere fordelt på køn og alder. Beregningerne overfører med andre ord den andel moms og øvrige afgifter udgør af den disponible indkomst for vestlige indvandrere til de to grupper på hvert alderstrin og fordelt på køn. Indtægter fra moms og øvrige afgifter er dog korrigeret i beregningerne for at tage højde for, at herboende personer fra 3. lande, der har ophold i Danmark via en erhvervsordning, kan vælge at placere dele af deres forbrug i hjemlandet. Det er antaget, at halvdelen af forbruget placeres i hjemlandet, og samme antagelse er benyttet for østeuropæere. Det er ikke noget, der foreligger empirisk data for. Personer fra 3. lande, som er kommet via en erhvervsordning, er ofte i landet i en kortere periode og er her nogle gange uden familie. Efter 4 år i Danmark er godt halvdelen af gruppen fortsat i landet, figur 2.

6 Figur 2. Halvdelen er rejst igen efter fire år Andel indvandrere fra 3. lande på erhvervsordninger, der er i Danmark årene efter ankomst, pct. this.ma.parentelement is undefined Anm.: Figuren følger personer fra 3. lande, der er indvandret til Danmark på en erhvervsordning i perioden Personer, der er indvandret flere gange, kan godt indgå flere gange. Længen af indvandreres ophold i Danmark kan være overvurderet. Dette skyldes usikkerhed i forbindelse med udvandringsdato, idet indvandrere ikke nødvendigvis melder deres udrejse, når de forlader landet. Kilde: Danmarks Statistik (OPHGIN, Vandringsregisteret) og forløbsdatabasen DREAM. Offentligt forbrug og øvrige offentlige udgifter Individuelt offentligt forbrug som sundhed, uddannelse m.v. er fordelt på baggrund af køn, alder og herkomst i DREAM s hovedmodel. Igen er det antaget, at personer fra 3. lande med ophold til erhverv har et aldersfordelt individuelt offentligt forbrug, der svarer til det som vestlige indvandrere har haft historisk. Kollektivt offentligt forbrug er fordelt fuldstændigt ligeligt for befolkningen, og det gennemsnitlige udgiftstræk er derfor det samme for alle personer. Da disse udgifter højst sandsynligt var blevet afholdt uanset, om disse udlændinge var kommet til Danmark eller ej, vil beregningerne undervurdere det reelle bidrag fra udlændinge fra tredjelande, der har fået ophold til erhverv i Danmark. Dele af øvrige offentlige udgifter er fordelt ligeligt på den voksne befolkning (over 16 år), herunder kapitaloverførsler til husholdningerne, hvilket giver et lidt højere udgiftstræk for personer fra 3. lande med opholdsgrundlag til erhverv. Afgrænsningen af personer fra 3. lande med opholdsgrundlag til erhverv De tre grupper i analysen er alle defineret på baggrund af personernes statsborgerskab. Alle personer er omregnet til helårspersoner på baggrund af længden af deres ophold i Danmark i Længden af opholdet i Danmark er formentlig overvurderet, da registreringer af udvandringer kan ske senere end det reelle udvandringstidspunkt. Dette vil kunne undervurdere gevinsten for 3. verdens borgere med ophold til erhverv. Gruppen af personer fra 3. lande med opholdsgrundlag til erhverv består af alle indvandrede personer fra 3. lande med et opholdsgrundlag til erhverv i 2013 ifølge Danmarks Statistiks opholdsregister (variablen Kategori: Personen skal samtidig være i befolkningsregistret i 2013 og/eller Dermed vil pendlere uden bopæl i Danmark ikke indgå.

7 Desuden er det en betingelse, at personen ikke er europæisk statsborger. Dermed dækker gruppen både statsborgere fra vestlige lande som USA, Australien og Canada og samtidig også personer fra ikke-vestlige lande som Pakistan, Kina og Indien osv. Gruppen er ikke helt sammenlignelig med opgørelsen fra Jobindsats over udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Det skyldes flere ting. For det første medtager nærværende analyse personer med såvel som uden lønindkomst. Det drejer sig f.eks. om medfølgende ægtefæller og børn. For det andet er der afvigelser i forhold til grupperingen af erhvervsordningerne. F.eks. er forskere og undervisere i denne analyse inkluderet i kategorien Lønarbejde og selvstændigt erhverv, hvilket udgør omkring halvdelen af den konkrete gruppe. Jobindsats medtager ikke ph.d.-studerende i deres opgørelse. Det er ikke muligt at frasortere ph.d.-studerende i Danmarks Statistiks register, og disse personer indgår derfor i opgørelsen. Lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende dækker over paragraf 9a stk. 1-2 i udlændingeloven. Denne paragraf dækker mere overordnet over alle erhvervsordninger under et, hvorfor disse personer formentlige ville kunne grupperes mere præcist under en mere specifik ordning, hvis disse oplysninger var tilgængelige. Jobindsats har derudover et nyere og mere opdateret datagrundlag. Datagrundlaget for analysen opdelt på erhvervsordninger fremgår af nedenstående tabel. Østeuropæere er statsborgere fra Polen, Ungarn, Estland, Litauen, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Letland og Rumænien. Referencer DA (2014), Agenda 10. april 2014 Østeuropæere er en overskudsforretning. DREAM (2013), Nettobidrag fordelt på oprindelse. Notat om beregninger for DA 12. november Rockwool (2014), Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser. Arbejdspapir 30, 2014.

8 Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E:

Østeuropæere ER en gevinst for statskassen

Østeuropæere ER en gevinst for statskassen 10. april 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Jonas Zielke Schaarup Østeuropæere ER en gevinst for statskassen Indvandrere fra Østeuropa bidrager her og nu med 16.000 kr. pr. person til den danske statskasse

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6.1 Sammenfatning 187 6.2 Udenlandske medarbejdere i Danmark 188 6.3 Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi 196 6.4 Gode erfaringer med udenlandske medarbejdere

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser

Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser D.1. Indledning og sammenfatning I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere, borgere fra 3.

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK. overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDDANMARK overvågning af arbejdsmarkedet i Syddanmark DECEMBER 2011 Udgiver: Beskæftigelsesregion Syddanmark www.brsyddanmark.dk (Redaktionens

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Analyserapport. Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Martin Junge. Jan Rose Skaksen

Analyserapport. Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Martin Junge. Jan Rose Skaksen Analyserapport Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund Rasmus Højbjerg Jacobsen Martin Junge Jan Rose Skaksen November 2011 Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund 14.

Læs mere

Opholdstilladelser på individniveau

Opholdstilladelser på individniveau 21. november 2014 Opholdstilladelser på individniveau 1. Opholdstilladelser på individniveau fra 1997 Danmarks Statistik har fra Udlændingestyrelsens sagsregister modtaget udlændingesager om førstegangstilladelser

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år

Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år 7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere