Baggrunden for udviklingen af særskilt metodik for Rytmisk Korledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrunden for udviklingen af særskilt metodik for Rytmisk Korledelse"

Transkript

1 Rytmisk Korledelse anno 2016 Det intelligente kor JIM DAUS HJERNØE Professor, rytmisk korledelse Leder af RAMA Vocal Center, Det Jyske Musikkkonservatorium Baggrunden for udviklingen af særskilt metodik for Rytmisk Korledelse begynder med en erkendelse af de begrænsninger, klassisk korledelses metodikker har i mødet med den rytmiske vokalmusik. Der er mange ligheder men ligeså mange forskelle. En klar definition af rytmisk vokalmusik er svær at give, for hvad er ikke-rytmisk vokalmusik. Al musik forholder sig jo selvfølgeligt til en rytmik, men i den såkaldte rytmiske kormusik er der oftest tale om musik, hvor musikkens DNA kan beskrives i forholdet mellem puls, underdelinger og betoninger. Dette skal forstås på den måde, at musikken ofte er i fast puls, og underdelingerne, og betoningerne af disse, tydeliggør genren. Oplevelsen er, at musikkens rytmiske parametre forløses eller sagt med andre ord det swinger! Rytmisk vokalmusik udsprang som en vokalisering af de delvist instrumentale genrer, vi kender som jazz, soul, rock, pop og world-music. I de seneste årtier er genren rytmisk vokalmusik dog blevet mere raffineret, og har fundet sit eget udtryk. Den altså ikke længere kun en omskrivning af instrumental musik til vokalt udtryk, som den verdenskendte svenske vokalgruppe The Real Group var kendt for i starten af deres karriere. Denne udvikling begyndte i Danmark især med Jens Johansens foregangsarbejde med sit ensemble Vocal Line i 1990 erne. Vejen hertil er bl.a. inspireret af den amerikanske sanger Bobby McFerrins improviserende kunstform Circle Songs, der, inspireret af forskellige etniske vokalformer, viser vejen til en selvstændig vokal- 147

2 genre indenfor det rytmiske univers. Det er denne udvikling, der danner baggrund for udarbejdelsen af en selvstændig metodik inden for rytmisk korledelse, som vi kender det i dag. Det intelligente kor er navnet på en pædagogisk metodik, som jeg har udviklet og gjort til mit forskningsfelt. Titlen er inspireret af Niels Græsholms og Svend Rastrup Andersens publikation Slå ørerne ud, hvor de anvender begrebet med fokus på det de kalder den årvågne opmærksomhed, der i min videreudvikling bliver til sangerens bevidsthed og medansvar i den musikalske proces. Når metodikken har fået navnet Det intelligente kor, er det således et udtryk for den rejse sangere og dirigenter foretager fra det ureflekterede stadie gennem bevidsthed og ansvarstagen for fælles musikalsk udtryk mod det reflekterede stadie = Det intelligente kor. Metoden udvikler altså musikalske færdigheder, og bevidstheden om disse, hos både korsangere og dirigenter. Med udgangspunkt i den enkeltes musikalitet giver metoden sangere og dirigenter værktøjer til at udforske udtryksmuligheder inden for rytmer, toner, klang, fortolkning og performance. Det er overraskende, hvordan sangere kan udfolde sig, når de rette forudsætninger og bevidstheden om egen rolle i helheden er til stede. Det kan føles befriende at være i en musikalsk sammenhæng, hvor improvisation er fremelsket og opmuntret, så man kan genopdage glæden ved sammen at skabe musik og lege musikken frem som en pendant til nedskrevet musik. Metoden kan anvendes på et hvilket som helst kor på et hvilket som helst niveau inden for rytmisk kormusik. Tilblivelsen af uddannelsen inden for rytmisk korledelse Da jeg i 2006 blev ansat som professor på Nordjysk Musikkonservatorium (Det Jyske Musikkonservatorium fra 2010), var visionen bl.a. at opbygge et Korcenter på internationalt niveau med de bedste uddannelser i rytmisk korledelse i Europa, samt at styrke konservatoriets position i et internationalt perspektiv. Korcentret er nu kendt under den internationale titel RAMA Vocal Center (RAMA = The Royal Academy of Music) med ca. 60 studerende fra ind- og udland. Det har bl.a. resulteret i tilknytningen af Bobby McFerrin (US) som adjungeret professor, samt stor søgning til vores mange uddannelsestilbud og flere store internationale samarbejdsprojekter i Europa. I de sidste 8 år har mine kolleger og jeg opbygget en kultur og stærk tradition for ledelse af rytmisk vokalmusik på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Vi betragter os selv med de studerende og alumner som en stor 148

3 Vocal Family med fælles fokus på vidensdeling og videreudvikling af rytmisk vokalmusik på højeste internationale niveau. De nærmeste kolleger er Peder Karlsson (tidl. Sanger i The Real Group komponist og arrangør indenfor genrerne jazz, nordisk vise tradition og pop), Jesper Holm (leder af vokalensemblet Touché og ekspert i vokaljazz) og Malene Rigtrup (tidligere sanger i Aarhusianske Vocal Line og arrangør, komponist og medskaber af konceptet Ørehænger med fokus på pop/soul). Det intelligente kor metodikken Metodikken udfolder sig inden for tre læringsområder: 1) Udvikling af egne færdigheder inden for 5 musikalske hovedelementer. Disse elementer er: 1. Toner 2. Rytmer 3. Klang 4. Fortolkning 5. Performance 2) Styresystemet Voice Painting (VOPA) 3) Udvidelse af komfortzonen inden for improvisation (frigørelse af stemme, krop og psyke) For at få det fulde udbytte af de 3 læringsområder er det vigtigt at overveje, hvordan man kan fremme et godt læringsmiljø i koret. Den enkelte sanger skal trænes i at stå frem foran de andre sangere i en mere modig adfærd og som selvstående musikalsk individ. Dette udvikles via Team-building (musikalske lege/ice breakers) og en grundig træning af sangerens egne færdigheder inden for den nærmeste udviklingszone med fokus på elementerne i punkt 1 fra de 3 læringsområder. For at fremme de 3 læringsområder går metoden Det intelligente kor meget målrettet til værks. Her følger eksempler på indhold fra de 3 punkter: 1) Udvikle egne færdigheder inden for de 5 musikalske hovedelementer 1. Toner: Teori og kropslig hørelære, hvor alle sangere har indgående kendskab til den pentatone skala i dur og mol og via solfege håndtegn på skift kan lede små grupper af medsangere i improviseret flerstemmig sang. 149

4 2. Rytmer: Teori og kropslig hørelære med grundtrin, koordination, groove-træning og trommespil/stomp, hvor alle sangere via håndtegn for underdelinger på skift kan lede små grupper af medsangere i improviserede flerstemmige rytmer. 3. Klang: Elementær sangteknik og kontrast øvelser, hvor sangerne forfiner deres stemmekvalitet, tonedannelse og udtryksmuligheder, samt lærer at klangnuancere og klangegalisere med andre sangere. 4. Fortolkning: Tekst analyser og øvelser med fokus på repertoirevalgets historie-skabende elementer, hvor bl.a. brugen af Voice Painting er et godt værktøj til at nuancere det musikalske udtryk. 5. Performance: Der arbejdes praktisk og teoretisk med den musikalske sceneoptrædens muligheder for at kommunikere på det auditive og det visuelle plan såvel som med bevidsthed om kroppen som musicerende redskab. Hvert musikalsk element opøves og anvendes med fokus på det svære i det enkle, hvorefter elementerne kan kombineres. Denne proces kalder jeg for henholdsvis Internalizing (tilegnelse af færdighed) og Externalizing (anvendelse af færdighed i kontekst), og sangerne lærer at fokusere på et eller flere af disse elementer ved indstudering og under optræden. Elementet performance er inspireret af Astrid Vang-Pedersens praktiske og teoretiske arbejde indenfor feltet koncert design. 2) Styresystemet Voice Painting (VOPA). VOPA er et avanceret sæt håndtegn til non-verbal kommunikation mellem dirigenten og vokalensemblet (og sangerne imellem), hvor der til mindste detalje kan aftales og justeres på både kendt materiale og musik skabt i nuet. VOPA er inspireret af Soundpainting (udviklet af Walter Thompson (US)), men er tilrettelagt som direkte komplementerende til traditionel direktionsteknik. Der er 50 VOPA tegn i det nuværende curriculum for kandidater i rytmisk korledelse, men f.eks. er VOPA-5 (de første 5 tegn) nok at kende for at man kan opnå signifikante forbedringer på det musikalske udtryk. De 5 begyndertegn er: Korte toner (Pendant til staccato) Lange toner (Pendant til legato) Energizing (Det samlede udtryk uden brug af tonehøjder) Externalizing (Det samlede udtryk) Filter for hørbare underdelinger (improviseret udfyldning mellem tonerne) 150

5 Når korlederen og koret som minimum kender brugen af VOPA-5, er det en direkte genvej til at analysere den rytmiske DNA-kode og behandle udtrykket inden for de grundlæggende parametre. Og man vil blive overrasket over det gode resultat, og hvor hurtigt det faktisk virker. 3) Udvide komfortzonen inden for improvisation (frigørelse af stemme, krop og psyke) Udover at mestre de i punkt 1 og 2 beskrevne musikalske elementer er sangernes individuelle tekniske færdigheder af grundlæggende vigtighed for korets lyd og udviklingsmuligheder, hvorfor det er vigtigt sideløbende at have fokus på træning af stemme, krop og psyke. For at opnå en dybere forståelse af den puls-baserede rytmiske musik, er det nødvendigt, at alle behersker kropslig hørelære, hvor kroppens evne til at forholde sig til underdelinger og betoninger på et fysisk plan forankres i den musikalske krop, der kan holde styr på flere lag på samme tid, som udgangspunkt og støtte for den stemmemæssige præstation. Som rytmisk korleder har man et ansvar for at lære sangerne, hvordan man bliver Det intelligente kor, og vejen hertil er en stor del af konceptet. Der findes forskellige værktøjer til at skabe forskellige vokale improvisationssekvenser, og tanken er, at hvert værktøj befinder sig på et trappetrin på en trappe op mod Det intelligente kor. På denne måde må man først mestre et værktøj, før man kan gå videre til den næste og således arbejde sig frem imod til slut at kunne lave en TIC-performance (The Intelligent Choir Performance). Jeg har valgt at beskrive de 7 trin op af improvisationstrappen for at give læseren indblik i diversiteten og kompleksiteten under læringsområde 3. Dette kan stå som et eksempel på den helt nye udvikling i faget Rytmisk Korledelse. 1. Sequencer Inspireret af en sequencer på en computer, hvor man først klargør til indspilning ved at sætte et tempo, taktart, underdelinger, antal spor og efterfølgende kan lydbehandle indspilningen ved at benytte fadere og andre lydeffekter. Sådan kan man også sætte en pædagogisk ramme for koret, så der er et overskueligt antal muligheder for at improvisere sig frem til et stykke musik et punkt af gangen. Argumentet er, at der etableres en fælles musikalsk GPS, hvor det grundtrin, man starter med at gå, forankrer tempo og taktart som fundament for den videre opbygning. Efterfølgende kommer der et lag, hvor man finder på et klapostinat (begynderen tør nemlig godt at klappe), evt. defineret ud fra nogle parametre, der kan vises med Voice Painting, som f.eks. maksimum 3 klap, undgå 16dele osv. Herefter energizer man sit klap, hvilket vil sige at oversætte klappet til en vokallyd uden tonehøjder. Når energizing fun- 151

6 gerer, kan man evt. fjerne klap-ostinatet, så der er mere plads til at udvikle toner på energizingen. Til sidst tilføres VOPA som et musikalsk styresystem, hvor musikken kan formes yderligere i enhver ønsket retning, kun begrænset at det antal tegn som koret har implementeret. Man kan evt. også fjerne grundtrinnet til sidst, men være opmærksom på, at det for nogle kan være en stor udfordring at bevare periodefornemmelsen. På et mere avanceret plan anvendes en sequencer også til at udvikle sangerens hørelæremæssige og teoretiske færdigheder ved at introducere og arbejde med f.eks. modaltonearter, skæve taktarter osv. for at skærpe den indre musikalske GPS og generelle overblik over musikkens kompleksitet. 2. Loop Station I metoden Det intelligente kor ligger en loop station som værktøj 2 i den proces, koret skal igennem. Lidt på samme måde som med en sequencer skabes først et overblik over tempo, taktart, underdelinger, antal spor og tonalitet og evt. skalatype. Øvelsen går ud på, at korlederne (eller en modig sanger) finder på loops inden for en defineret ramme til de forskellige stemmegrupper. Der er ikke den samme opbygning som i en sequencer, men i stedet et direkte fokus på udvikling af det loop, der gives videre til modtagergruppen. Når hele koret synger, kan man anvende følgende VOPA tegn: Volume, tempo, break, mute og solo. Altså forholdsvis enkle variationer for at holde det simpelt og overskueligt, så komfortzonen bevares, men udvides. Her kan man på sigt ligeledes videreudvikle korets hørelæremæssige og teoretiske færdigheder ved at introducere og arbejde med f.eks. modaltonearter, skæve taktarter osv. Noget der først har være behandlet i sequencer-arbejdet, og så afprøves uden GPS i en loop station. 3. Circle Shadow Sangerne står i en rundkreds og modtager toner, rytmer, ord, lyd eller en sangfrase fra den sanger der står ved siden af som en slags vandrehistorie. Typisk er det korlederen, der starter med at aktivere hele koret ved at lave en foreløbig loop station, der så overtages af de ideer, som korlederen finder på og sender rundt i cirklen. Sangerne skal fortsætte med at fremsige/synge det, de har lært (og sendt videre til sidemanden), indtil der kommer en ny frase, de selv skal lære, inden de så kan sende den videre, osv. På den måde kan man opbygge mange lag der cirkulerer i koret i en forudbestemt rækkefølge, hvor sangerne opøver evnen til at stå alene med en konkret opgave at lære og videregive læring. Hvis det viser sig at være for krævende for den enkelte sanger, kan man benytte 2 cirkler, så sangerne står overfor hinanden i de to cirkler, og der- 152

7 med er to om at lære frasen og sende den videre til de næste to personer. Af VOPA anvendes kun time out, hvor man sætter flowet på hold, og dermed har et fastfrosset billede af musikken, som det lyder i øjeblikket med de mange lag. Flowet kan så fortsættes igen, eller man kan senere som Det intelligente kor gå nye veje. 4. Loop Circle Som loop station, men hvor det er sangerne, der finder på loops til sig selv eller til en forudbestemt gruppe, der hele tiden kloner gruppelederen. Her anvendes ligeledes en række VOPA tegn som styresystem for den generelle musikalske udvikling. 5. Circle Song Som i sin originale version udviklet af den amerikanske sanger Bobby McFerrin. Det er en kunstform, hvor solisten improviserer sig frem til de ideer, der senere implementeres i vokalensemblet. Det er ikke sikkert, at hele ensemblet bliver aktiveret; det kommer helt an på sangerens ideer og den musikalske opbygning. Bobby McFerrin improviserer hele koncerter bestående af circle songs, hvor det naturligvis er en forudsætning, at man står med et dygtigt vokalensemble, der meget hurtigt kan overtage og performe de musikalske ideer, der opstår, ligesom det kræver et enormt overskud af solisten at skabe detaljer og variation i en hel koncert, der udelukkende improviseres frem. Her anvendes ikke VOPA-tegn. Savner man nogle dimensioner i sine egne kunstneriske circle songs må man gennemgå trappetrin 1-4 igen med nye udfordringer fra de musikalske grundelementer. 6. Music Of The Moment Flad struktur uden musikalsk ledelse under processen for fri improvisation. Kun rammen for tid og sted defineres inden man går i gang. Som en øvelse (ud af boksen) kan man fint aftale nogle få fælles retningslinjer, som man vil forsøge at opnå undervejs. Det kunne f.eks. være at stå med lukkede øjne i en rundkreds starte på samme tone aftale at man på et tidspunkt i fællesskab skal synge meget kraftig og svagt ingen fast puls slutte på en ny fællestone, osv. Hvad som helst fra de 5 musikalske hovedelementer, der kan hjælpe med til at få koret til at udvide komfortzonen. Savner man nogle dimensioner i denne fase, må man gennemgå trappetrin 1-5 igen med nye udfordringer fra de musikalske grundelementer. 153

8 7. TIC Performance (The intelligent choir perfomance) Her kan trappetrinene 1-6 frit blandes efter eget ønske, da det i en TIC Performance forudsættes, at koret kender de musikalske grundelementer med minimum VOPA-10 samt været grundigt igennem processerne omkring de tidligere trappetrin. Ved hjælp af VOPA kan man navigere non-verbalt mellem de forskellige udgangspunkter for improvisation og evt. bringe allerede indstuderede paletter af musik ind i sin performance. Man kan også anvende et allerede kendt arrangement og f.eks. give signal til at videreudvikle på omkvædet for en stund, før der enten igen vendes tilbage til de kendte formled, eller sangen ønsker udviklet i en helt tredje retning. Mulighederne er uendelige og det samlede udbytte, når man har opnået at have det modsatte af et ureflekteret kor, er uerstatteligt. Savner man nogle dimensioner i denne fase, må man gennemgå trappetrin 1-6 igen med nye udfordringer fra de musikalske grundelementer. Afrunding Læring er socialt betinget. En god fællesskabsfølelse og sociale relationer mellem de interagerende sangere styrker læringsprocessen. Ved Det intelligente kor metoden udvikler sangerne sig markant ved hjælp af personlige erfaringer, som man opnår gennem aktiv deltagelse i de øvelser og strategier, der implementeres i koret som en ny standard. Der skal være konsensus om, hvad målet er i forbindelse med tilegnelsen af viden og personlig musikalsk udvikling. Korlederen støtter sangeren i sine erfaringer og hjælper med bearbejdningen heraf samt leder sangeren i den rigtige retning. Korsangere er naturligvis forskellige. Det skyldes blandt andet faktorer som musikalske evner, personlig historie samt kulturel og historisk baggrund. Når først man har reflekteret over de 3 læringsområder, har man lettere ved at afkode den rytmiske musiks kompleksitet, så forudsætningerne er tilstede for at præstere på et kunstnerisk højt niveau både som bevidst sanger med medansvar for det musikalske udtryk og som korleder, der faciliterer den musikalske proces. 154

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

AT SYNGE I RYTMISK VOKALENSEMBLE OG LEDE INDSTUDERING

AT SYNGE I RYTMISK VOKALENSEMBLE OG LEDE INDSTUDERING AT SYNGE I RYTMISK VOKALENSEMBLE OG LEDE INDSTUDERING Efteruddannelseskursus ved Rytmisk Korcenter, Det Jyske Musikkonservatorium Instruktør: Peder Karlsson, tidligere medlem af The Real Group, Sverige

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

KulturKANten 2013-2016. Afrapportering - hvad faldt der af?

KulturKANten 2013-2016. Afrapportering - hvad faldt der af? KulturKANten 2013-2016 Afrapportering - hvad faldt der af? FORORD - Fire år med kant Afrapportering ordet har i sig selv en formel og måske lidt kedelig klang. Men det gælder ikke for denne afrapportering.

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Læseplan for musik Helsingør Privatskole

Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Helsingør Privatskole Læseplan for musik Musikundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 6. klasse, og er opdelt i 4 forløb. Musikudøvelse: 0. klasse: Eleven

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

WORKSHOP. med stomp, rap og dans. v/ Jesper Falch. Workshop for mellemtrin Praktiske informationer, præsentation & øvelseshæfte

WORKSHOP. med stomp, rap og dans. v/ Jesper Falch. Workshop for mellemtrin Praktiske informationer, præsentation & øvelseshæfte Støttet af WORKSHOP med stomp, rap og dans v Jesper Falch Indeholder: Praktisk info vedr. workshoppen Præsentation af Jesper Falch Øvelseshæfte (efterbehandling) Workshop for mellemtrin Praktiske informationer,

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Body Rhythm Factory blev i 2010 nomineret som en af verdens fem bedste koncertproduktioner for børn og unge af Young Audiences Music Award. I 2011 blev gruppen nomineret

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Masterclass i Unge Stemmer. Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole

Masterclass i Unge Stemmer. Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole Masterclass i Unge Stemmer Rytmisk korsang for børne- og ungdomskor Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole Forord Rytmisk korsang for børne- og ungdomskor Den Jyske Sangskoles 9. Masterclass

Læs mere

SANG! Sangteknik. Et større. korværk en gang imellem. Mere forberedelse hjemme således at korprøverne forløber lettere. Et større klassisk værk

SANG! Sangteknik. Et større. korværk en gang imellem. Mere forberedelse hjemme således at korprøverne forløber lettere. Et større klassisk værk SANG! forberedelse hjemme således at korprøverne forløber lettere Sangteknik Et større klassisk værk fokus på dynamik Dansesessioner fast menueber, lancier, folkedans etc. Et større klassisk værk Flere

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Basiskurser og efteruddannelse

Basiskurser og efteruddannelse Dansk Amatørmusik Ledelse af børnekor Basiskurser og efteruddannelse Aarhus, Slagelse, Odense, Fredericia Kurserne arrangeres i samarbejde mellem Musiklærerforeningen, FUK, Folkekirkens Musikskoler, Børnekorakademiet,

Læs mere

Musikalsk ledelse bliv dirigent for en dag

Musikalsk ledelse bliv dirigent for en dag Musikalsk ledelse bliv dirigent for en dag Jeres virksomhed er et stort orkester og du er dirigenten. Hvordan orkestrerer du dine medarbejdere? Har de hver især en vigtig stemme? Spiller de stadig sammen?

Læs mere

Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje

Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor

Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor Fra noder og øjne til ører og musik - en intuitiv og externaliseret tilgang til at synge i kor 1/5 Workshopforløb med koncert for Alkenkoret og Siim City Singers 15., 16. og 22. april 2012 Filosofi og

Læs mere

Dette citat er for mig det smukkeste udgangspunkt for det vokale arbejde

Dette citat er for mig det smukkeste udgangspunkt for det vokale arbejde At bryde ud i sang MARGRETE ENEVOLD Har i en årrække undervist i hørelære, sang, sangpædagogik og børnekormetodik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og arbejdet med børns og unges stemmer bl.a.

Læs mere

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 6-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn: - Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans.

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans. I n t r o d u k t i o n t i l u n d e r v i s n i n g s m a t e r i a l e t D a n s M u s i k k e n 2. - 5. k l a s s e i musik og idræt er et undervisningsmateriale til dig, der ikke har det store dansekendskab,

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Støttet af Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 Undervisningsmaterialet

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BODY RHYTHM FACTORY BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Efter i flere år at have turneret verden rundt og begejstret publikum med gruppen Stomp har Peter Stavrum og Sune Nielsen indledt samarbejde med

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

D NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

D NS og BALLEt. RYGS æk UNDERVISNINGSMATERIALE FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK l sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv l giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog l giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Kom på sporet med koret Uge 28. Dato 6/7 12/7 2014

Kom på sporet med koret Uge 28. Dato 6/7 12/7 2014 2014 Kom på sporet med koret Uge 28 Dato 6/7 12/7 2014 Side 2 Livsstilshøjskolen i Gudum opfordrer dig til at komme På sporet med koret en uge for dig, som holder af at synge i kor og har lyst til at udveksle

Læs mere

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

KREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

KREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING At den studerende: - tilegner sig relevant viden om musikformidlingstyper - tilegner sig relevant viden inden for kommunikationsog formidlingsteori - tilegner sig relevant

Læs mere

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

DB Evaluering oktober 2011

DB Evaluering oktober 2011 DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere