Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007"

Transkript

1 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog samt forslag til, hvordan skolerne på hensigtsmæssig måde kan organisere og udmønte tutorordningen og studiebogen. Læreplanens ordlyd er angivet i kursiv. Vejledningen er et af Undervisningsministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. A. Tutorordning 1. Formål Tutorordningen skal medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen og understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen. Tutorordningen skal være med til at: styrke den enkelte kursists studiekompetencer fastholde fokus på den enkelte kursists læringsproces styrke den enkelte kursists faglige motivation, samlede studiemotivation og dermed fastholdelse i uddannelsen støtte kursisten i bestræbelserne på at udvikle evnen til at gøre studiemæssig status over for sig selv med hensyn til: ambitionsniveau studiemæssigt stærke og svage sider progression i undervisningen justering af læreprocessen selvevaluering. Tutorordningen og studiebogen skal ses i sammenhæng med introduktionskurset og værkstedsundervisningen og har til formål at støtte den enkelte kursist i at udvikle studiemæssig selvstændighed. Ordningen er led i et systematisk arbejde med at tilegne sig ny viden og nye kompetencer. Tutoren fungerer som en sparrings- og/eller støtteperson for den enkelte kursist, og tutoren bidrager til, at kursisten bliver bevidst om egne faglige og studiemæssige standpunkter og udviklingen heri. Tutoren bidrager til, at kursisten skaber sig overblik og sammenhæng i det lærte. Kursisten kan drøfte faglig usikkerhed med tutoren, som giver råd om, hvordan kursisten kan håndtere usikkerheden, og kommer med forslag til, hvordan kursisten kan drøfte behovet for faglig støtte med faglæreren. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 1

2 Tutorens rolle i forhold til faglæreren og studievejlederen fastlægges og tydeliggøres, så kursisten kender tutorens, henholdsvis faglærerens og studievejlederens, opgaver og ansvarsområder. Hvor faglæreren er orienteret mod undervisningen og de faglige forhold, der knytter sig til faget, tager studievejlederen sig af kursistens personlige og sociale forhold, som har relevans for udbyttet af undervisningen og for gennemførslen. 2. Indhold Tutoren har til opgave at: deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset, jf. bilag 3, herunder give introduktion til tutorens opgaver planlægge og gennemføre individuelle samtaler med de tilknyttede kursister; samtalerne fokuseres på kursistens studiemæssige og faglige udvikling, og resumé af samtalerne indføres i studiebogen rådgive den enkelte kursist om, hvordan kursisten kan arbejde hen mod sine mål, bl.a. ved at arbejde med og ajourføre studiebogen efter behov formidle information om kursisternes studiemæssige progression til de øvrige lærere. Der udpeges en tutor til normalt 6-8 kursister. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at tutorerne samtidig udgør klassens team, og at den samme tutor følger kursisten gennem hele det 2-årige hf-forløb, også selvom tutoren måske ikke længere er faglærer for kursisten i 2.hf. Fordelingen af kursister blandt klassens tutorer bør ske efter klare og gennemsigtige principper, fx ved at bruge klasselisten. Fordelingen bør være foretaget, inden tutorerne møder kursisterne første gang. Det er tutorens opgave at - deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset, jf. bilag 3, herunder give introduktion til tutorens opgaver Tutorerne skal deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset. Her skal tutorerne præsentere tutorordningen og studiebogen, herunder fortælle om formålet med ordningen og om, hvordan den tilrettelægges på skolen. For at sikre sammenhæng mellem introduktionskurset, værkstedsundervisningen, tutorordningen og studiebogen anbefales det, at så mange af klassens lærere som muligt deltager i gennemførelsen af introduktionskurset. - planlægge og gennemføre individuelle samtaler med de tilknyttede kursister; samtalerne fokuseres på kursistens studiemæssige og faglige udvikling, og resumé af samtalerne indføres i studiebogen Tutoren er en personlig, faglig vejleder, der tager udgangspunkt i den enkelte kursists studiemæssige niveau. Det er tutorens opgave at føre kursisten ind på det faglige og at holde dette fokus. Dette kan med fordel ske ud fra på forhånd udfærdigede samtaleark, jf. de paradigmatiske eksempler. Det anbefales, at kursisterne skriftligt får besked om, hvornår tutorsamtalen afholdes, og hvor den foregår. Kursisternes udbytte af tutorsamtalerne øges betydeligt, hvis kursisterne får hjælp til at forberede sig til samtalerne, for eksempel ved hjælp af et spørgeark, som gør det er klart, hvad kursisten skal have overvejet inden samtalen. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis der på hver enkelt skole foregår et samarbejde om udvikling af spørge- og samtaleark til brug ved kursistsamtalerne. Hvis en kursist udebliver fra samtalen, vil det være en fordel, hvis kurset har fastsat principper for, om der kan aftales et nyt tidspunkt for samtalen. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 2

3 Det kan være praktisk allerede i skemalægningen at afsætte tid til samtalerne for at forhindre, at de kommer til at finde sted efter skoletid eller i frikvartererne, hvilket ikke giver optimale betingelser. Ofte kan løsningen være en fast ugentlig skemaposition, fx tirsdage kl , som lægges, så den kan bruges enten til værkstedsundervisning eller til tutorsamtaler. En anden mulighed er at indføre blokdage, som bruges til tutorsamtaler og til specifikke forløb, fx i forbindelse med projektforløb. - rådgive den enkelte kursist om, hvordan kursisten kan arbejde hen mod sine mål, bl.a. ved at arbejde med og ajourføre studiebogen Ved den enkelte tutorsamtale taler tutoren med kursisten om, hvad der er dennes aktuelle studiemæssige stærke og svage sider samt om udviklingen i kursistens studiemæssige situation. Dermed fremmes kursistens selvrefleksion i forhold til læringsprocessen. Det er vigtigt, at det er klart for kursisterne, at samtalerne både gør status og er fremadrettede, således at progressionen sikres. Således kan tutoren ved den enkelte samtale både rådgive kursisten og hjælpe med at konkludere med hensyn til problemer og fremskridt og med at sætte nye mål for det videre arbejde. - efter behov formidle information om kursisternes studiemæssige progression til de øvrige lærere Det anbefales, at tutorerne over for klassens lærere gør generel status over klassens læringsmæssige progression. Ved henvendelser fra studievejleder eller øvrige lærere informerer tutoren om den enkelte kursists studiemæssige situation. 3. Tilrettelæggelse og organisering Kursets leder udpeger tutorerne, således at hver kursist har en af sine lærere som tutor. Tutoren skal gennem et passende antal samtaler have tæt kontakt med den enkelte kursist og følge kursistens læringsmæssige progression i samarbejde med klassens øvrige lærere med henblik på faglig og metodisk vejledning af kursisten. Centralt for tutorens arbejde er dels samtalerne med kursisten, dels samarbejdet med kursisten om studiebogen med fokus på progression i læring og tilegnelse af studiekompetencer. Tutoren skal i et omfang, der fastsættes af kursets leder stå til rådighed for individuelle, studiemæssigt relaterede henvendelser fra kursisterne. Tutorsamtalerne kan placeres i forlængelse af væsentlige undervisningsbegivenheder eller ved semesterstart, jf. vejledninger om introduktionsforløb og værkstedsundervisning. I forbindelse med den første samtale arbejder kursisten videre med sin studieprofil (jf. bilag 3). Det anbefales, at denne samtale finder sted i tilknytning til introduktionsforløbet, dog senest omkring efterårsferien. Placeres tutorsamtalerne i forbindelse med væsentlige undervisningsbegivenheder, kan samtalen tage udgangspunkt i et konkret forløb. Fx kan der afholdes en samtale ved afslutningen af et projektarbejde og i forbindelse med større skriftlig opgave. Dermed kan der skabes en tæt sammenhæng mellem undervisningen og samtalen, som således kan bidrage til at støtte den progression, der er planlagt i undervisningen. Tutorsamtaler ved semesterstart kan tjene til, at kursisten genkalder sig tidligere trænede kompetencer. En sådan bred indgang til tutorsamtaler vil skabe rum for, at succeser og vanskeligheder for den Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 3

4 enkelte kursist vil være i fokus i samtalerne. Således vil en tutorsamtale i begyndelsen af 2.hf naturligt komme til at dreje sig om kursistens oplevelse af og faglige og studiemæssige erfaringer fra de første prøver i 1. hf. Det er afgørende for kursisternes oplevelse og udbytte af tutorsamtalerne, at kursisten får lejlighed til at reflektere over de fokuspunkter, der er i centrum for samtalen, og for de muligheder for udvikling, der ligger heri. Tutor har således en vigtig opgave i ikke at give kursisten svarene på spørgsmålene og løsningerne på problemerne, men i at stille de rigtige spørgsmål. Kursisten får hjælp fra tutoren til at konkludere på samtalen og skriver, evt. med hjælp fra tutoren, et resumé af samtalen ind i studiebogen. For at samtalen kan få det rette fokus anbefales det, at den første del anvendes til samtale, den anden del til at udarbejde referat. Man må forvente, at den første tutorsamtale tager længere tid end de efterfølgende. Desuden må man være indstillet på, at der er forskel på, hvad tutorsamtalerne kommer til at dreje sig om fra den ene kursist til den anden. Både den fagligt svage og den fagligt dygtige kursist skal tilbydes kvalificerede tutorsamtaler. Det er således vigtigt som tutor, uanset samtaleark, at være indstillet på at differentiere, idet nogle uddannelsesfremmede kursister, specielt i begyndelsen af uddannelsesforløbet, vil have helt enkle og konkrete studiemæssige problemer, som de har behov for at få bragt i orden, før det giver mening at indlede en faglig samtale, hvorimod andre vil være langt mere skolede og umiddelbart klar til samtaler orienterede mod læreprocesser og progression mv. For nogle kursisttyper, fx de ressourcestærke kursister, kan det vise sig at være udbytterigt at lade én af de individuelle samtaler udskifte med en kollektiv samtale, idet kursisterne aktivt kan dele gode erfaringer, lægge lektielæsningsstrategier, hjælpe hinanden til at fastholde motivationen mv. Samarbejdet med kursistens øvrige lærere sikres gennem arbejdet med studiebogen og kan udbygges gennem møder for klassens lærere i forbindelse med tutorsamtalerne, jf. forløbsoversigten i de paradigmatiske eksempler. B. Studiebog 1. Formål Arbejdet med kursistens personlige studiebog har til formål at skærpe kursistens bevidsthed om, hvorfor og hvordan der skal arbejdes med den faglige og personlige læringsprogression. Studiebogen skal tjene som redskab til, at kursisten i samarbejde med tutoren opstiller realistiske mål og succeskriterier for videreudvikling af sine faglige og studiemæssige kompetencer og løbende evaluerer processen og progressionen. Således skal studiebogen være med til at fastholde kursistens fokus gennem hele uddannelsesforløbet og tjene som dokumentation for arbejdet frem mod de opstillede faglige mål. Studiebogen er kursistens redskab i dennes bestræbelser på at udvikle selvrefleksion og studiemæssig selvstændighed, idet tutors og faglæreres kommentarer i studiebogen er med til at give kursisten faglig støtte i hf-forløbet. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 4

5 2. Indhold Studiebogen fungerer som et samlende arbejdsredskab i kursistens uddannelsesforløb og indeholder følgende elementer: 1) Relevante oplysninger om kursistens tidligere uddannelse og kvalifikationer, om det igangværende hf-forløb (fag og niveau, merit etc.), samt om særlige forhold, der er relevante for uddannelsesforløbet, som fx formål med uddannelsesforløbet, eller eventuelle læsevanskeligheder. 2) Oplysninger om kursistens faglige og studiemæssige kompetencer og om de mål, som kursisten har sat sig. 3) Oplysninger om og vurderinger af, i hvor høj grad de opstillede mål er nået. 4) Aftaler om, hvordan kursisten kan arbejde med sin faglige progression og kompetenceudvikling. 5) Samtaleskemaer til og korte referater og konklusioner fra tutorsamtalerne. Desuden kan studiebogen indeholde særlige sider til aftaler, møder, daglige notater etc. Kursisten indlægger oplysningerne under punkt 1 i forbindelse med udarbejdelsen af studieprofilen, jf. pkt. 2 i bilag 3 om introduktionskursus. Punkt 2-4 udfyldes af kursist, faglærere og tutor. Punkt 5 udfyldes af kursisten. Studiebogens indhold punkt 1-4 Punkt 1 indeholder kursistens studieprofil. Studieprofilen udarbejdes som beskrevet i bilag 3 om Introduktionskurset og indgår i den første tutorsamtale: Hvilke mål har kursisten sat i fagene, oplysninger om faglige kompetencer og mål for personlige kompetencer. Tutoren støtter kursisten, så studieprofilen bliver både brugbar og realistisk. Punkterne 2-4 er krav til processen, når kursisten fører studiebogen. Tutor og lærere giver kommentarer og råd om opfyldelse af de stillede mål. I forbindelse med de tutorsamtaler, der følger efter kursistens udarbejdelse af studieprofilen, foretages en vurdering af, om de opstillede mål er nået. Samtalen munder ud i, at kursisten vejledt af sin tutor sætter nye mål for den faglige progression og kompetenceudviklingen. Studiebogens indhold punkt 5 Der udarbejdes fælles samtaleskemaer, der tager højde for, hvor langt kursisten er i sin studiemæssige udvikling. Der skal være progression fra det ene samtaleskema til det andet. Spørgsmålene i samtaleskemaerne bør fokusere på følgende: I hvor høj grad er de opstillede mål, faglige såvel som studiemæssige, nået? Har der fundet videns- og kompetencetilvækst sted siden sidst? Hvilke nye mål sætter kursisten sig? Kursisten skriver korte referater af tutorsamtalerne, idet tutoren hjælper kursisten med at konkludere på samtalerne med henblik på et referat. Det anbefales, at kursisten straks efter samtalerne, evt. i samtalens sidste 5-10 minutter, får mulighed for at skrive referatet i studiebogen, jf. ovenfor. 3. Tilrettelæggelse og organisering Studiebogen er et led i den faglige og metodiske vejledning og føres af den enkelte kursist og dennes lærere og tutor. Studiebogen er elektronisk. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 5

6 Skabelon til studiebogens forskellige afsnit udformes af det enkelte kursus og gøres tilgængelig på nettet. Adgang til den enkelte kursists studiebog har kursisten, kursistens tutor og øvrige lærere samt kursets leder. Det forudsættes, at studiebogen ikke indeholder personfølsomme oplysninger. Studiebogskonceptet bygger på den opfattelse, at skrivning kan facilitere kursistens refleksion over sin egen læring. Det er først og fremmest kursisten, der skriver i studiebogen. Tutor og faglærere hjælper og kommenterer. På kurset vil det være hensigtsmæssigt med en it-funktionalitet, så der er let adgang til studiebogen for såvel kursist som for tutor og lærere. Det kan være en decideret bog med forskellige sider, der dækker punkt 1-5 ovenfor, eller der kan være tale om tutorkonference i skolens kommunikationssystem, hvortil kursist, tutor, lærere og ledelse sikres adgang. I forbindelse med introduktion af studiebogen instrueres kursisten i at skrive, så personfølsomme oplysninger undgås. Hvis kursisten har brug for at skrive om private, personlige overvejelser bør kurset anbefale, at det foregår i en særlig mappe, som kun kursisten har adgang til. 4. Perspektiver og problemstillinger i forbindelse med studiebogen Studiebogskonceptet rummer - som det ses i nedenstående skitse - en række perspektiver med hensyn til at støtte den enkelte kursist i at nå et studiemæssigt højere niveau. Samtidigt rejser der sig nogle problemstillinger, som lærere og tutorer med fordel kan reflektere over og tage stilling til. Arbejdet med studiebogen bør være så enkelt og konkret som muligt og hænge tæt sammen med tutorsamtalerne. Perspektiver Den enkelte kursist er i centrum Udvikling af kursistens studiemæssige selvstændighed Udvikling af kursistens egne læreprocesser Kursisten skal være aktiv for at lære Kursisten skal støttes for at lære Formative aspekter i forbindelse med studiebog skal tilgodeses Studiebogen skal ses som et led i systematisk træning i viden og kompetencer Problemstillinger Arbejdet med studiebogen tager ressourcer væk fra den fag-faglige undervisning Under- eller overvurdering af kursistens selvstændighed For store krav til abstrakt tænkning i forbindelse med krav om udvikling af kursisters studiekompetencer Ressourceproblemet Hos kursisten: kursisten mangler tid Hos læreren: Støtten bliver for sporadisk, fordi læreren mangler tid For meget skriveri Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 6

7 C. Paradigmatiske eksempler 1. Eksempler på planer over tutorsamtaler i 1. og 2. hf Nedenstående er udkast til, hvordan arbejdet med tutorsamtaler, faglærerevalueringer og kursistselvevalueringer kan planlægges parallelt og organiseres på en skole i 1. og 2. hf. Eksempel A 1. og 2. hf efterår: Oktober: Ved introforløbets afslutning (omkring efterårsferien) indskrives studieprofilen i studiebogen (1.hf) Kursisten skal som afslutning på introduktionskurset udarbejde udkast til en studieprofil, der beskriver kursistens aktuelle studiemæssige status. Kursisten afstemmer studieprofilen (jf. samtaleark/studieprofil) med tutor og indfører den i studiebogen med henblik på fremadrettet anvendelse i samtaler med tutor og faglærere. Kursisterne udarbejder deres studieprofil i en værkstedstime, hvor tutorerne er til stede og kan vejlede. Tutorerne udleverer et udskrift af skemaet til studieprofilen før værkstedstimen. Tutoren beder kursisten om at reflektere over og tage stikord i studieprofilskemaet før værkstedstimen. November, uge 45: Faglærerne indskriver kursistevalueringer i studiebogen (1. og 2. hf) Faglærerne giver deres første evaluering af kursisternes standpunkter. Faglærerne bedømmer kursistens faglige niveau og studiekompetence. November, uge 46-48: Kursist-selvevaluering efterfulgt af tutorsamtaler (1. og 2. hf) I 1. hf. er grundlaget for samtalen med tutor kursistens studieprofil, kursistens selvevaluering (jf. samtaleark/ selvevaluering 1. hf) samt faglærernes vurderinger af kursistens faglige og studiemæssige kompetencer. I 2.hf er grundlaget for samtalen med tutor den sidste nedskrevne konklusion på tutorsamtalen (aftaler og mål), kursistens selvevaluering samt faglærernes vurderinger af kursistens faglige og studiemæssige kompetencer. Tutoren anvender kursisternes svar på spørgsmålene i selvevalueringskemaet som udgangspunkt for samtalen. Kursisterne udfylder derfor selvevalueringsskemaet før tutorsamtalen. Som afslutning på samtalen udformer tutor og kursist en skriftlig kommentar til studiebogen, hvor mål og aftaler med kursisten kort formuleres. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 7

8 Primo december, uge 49: Klasselærermøde Teamkoordinatoren styrer mødet. Der sættes fokus på problematiske/svage kursister. Tutorerne til de pågældende kursister fremlægger konklusioneren på kursistsamtalerne. 1 og 2. hf efterår: Januar, uge 2-3: Gruppesamtaler (1.hf) I løbet af de første uger i januar foretager tutorerne samtaler med kursisterne inddelt i differentierede grupper om deres studiekompetencer. Teamet/tutorerne inddeler grupperne. Februar, uge 8: Faglærerne indskriver kursistevalueringer i studiebogen (1. og 2. hf) Faglærerne giver deres anden evaluering af kursisternes standpunkt. Faglærerne bedømmer kursistens faglige niveau og studiekompetence. Ultimo februar og primo marts, uge 9-10: Kursist-selvevaluering efterfulgt af tutorsamtaler (1. og 2. hf) Tutorens konklusion fra efterårets tutorsamtale (aftaler og mål indgået med kursisten), kursistens selvevaluering og faglærernes vurderinger af kursisternes faglige og studiemæssige kompetencer udgør grundlaget for tutorens anden samtale med kursisten. Tutoren anvender kursisternes svar på spørgsmålene i selvevalueringsskemaet som udgangspunkt for samtalen. Kursisterne udfylder derfor selvevalueringsskemaet før tutorsamtalen. Som afslutning på samtalen udformer tutor og kursist en skriftlig kommentar til studiebogen, hvor mål og aftaler kort formuleres. Uge 11: Klasselærermøde (1. og 2. hf) Teamkoordinatoren styrer mødet. Der sættes fokus på problematiske/svage kursister. Tutorerne til de pågældende kursister fremlægger deres skriftlige konklusioner på kursistsamtalerne. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 8

9 Eksempel B Samtale Lærerne Tutorer/team Kursist 1.hf 1. Uge 36 Forberedelse Deltager i lærermøde Afholder lærermøde. Om introkurset om studieplan og plan over tutorsamtaler Tutor udfylder skema: tutorsamtale 1 for hver kursist 2. December Om fagene og studiekompetencerne 3. Marts Om studiekompetencer og eksamen Afholdelse Opfølgning Forberedelse Udfylder evalueringen af kursistens faglige standpunkt (jf. lærerskema) Afholdelse Opfølgning Forberedelse Afholdelse Opfølgning Følger op på tutorernes tilbagemelding om hvilke faglige tiltag der er behov for hos udvalgte kursister. Læser disse kursisters studiebøger Deltager i lærermøde Hjælper kursisten med indskrivningen i studiebogen Tutor og lærerteam følger op på studiekompetencer i egne fag Afholder tutorsamtale om skemaet. Afholder efterfølgende klassemøde med klassens lærere og studievejledere Afholder lærermøde: studieplan og kursister med særlige behov Checker, at studiebøgerne er skrevet ind Udfylder skema: tutorsamtale 3 for egne kursister Melder tilbage til faglærere om kursister med særlige behov Checker at studiebøgerne er skrevet ind Kursisten udfylder skema vedr. tutorsamtale Under samtalen skrives konklusionerne i studiebogen Udfylder skema vedr. tutorsamtale Under tutorsamtalen udfylder kursisten rubrikken om målopfølgning Umiddelbart efter samtalen skrives målene i studiebogen Udfylder skema vedr. tutorsamtale Under tutorsamtalen udfylder kursisten rubrikken om målopfølgning Umiddelbart efter samtalen skrives målene i studiebogen Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 9

10 2.hf 4. Uge 34 Om opfølgning på eksamen og studiekompetencer og mål for 2.hf 5. November uge 47 Om fagene 6. Marts/ april Om eksamensprojekt og eksamen Forberedelse Afholde lærermøde om studieplan, studiekompetenceudvikling og kursister med særlige behov Afholdelse Opfølgning Følger op på tutorernes tilbagemelding om hvilke studiekompetencetiltag der er behov for Forberedelse Udfylder evalueringen af kursistens faglige standpunkt Afholde lærermøde uge 45 Afholdelse Opfølgning Forberedelse Afholdelse Opfølgning Udfylder skema: tutorsamtale 4 Afholder tutorsamtale om skemaet. Melder tilbage til faglærere om kursister med særlige behov Checker at studiebøgerne er skrevet ind Afholder lærermøde om kursister med særlige behov. Læser lærernes evalueringer og forbereder samtalen herom Afholder tutorsamtale om evalueringerne Melder tilbage til relevante lærere om særlige kursister Udfylder skema vedr. tutorsamtale Under tutorsamtalen udfylder kursisten rubrikken om målopfølgning Udfylder evalueringen af sit eget faglige standpunkt Under tutorsamtalen udfylder kursisten rubrikken om målopfølgning Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 10

11 2. Progression for tutorsamtalerne For hver samtale gælder, at den: o er fagligt fokuseret o foregår i et trygt rum o skal sikre kontinuitet via studiebogen og samtalerækken o går til biddet Forberedelse: få, præcise spørgsmål som forberedelse til 1. samtale o Gør status over, hvad du har lært den første måned hvad vil du fremhæve? o Beskriv en aha-oplevelse (en situation, hvor du pludselig forstod noget!) o Hvori ser du dine egne styrker i forhold til at gå i skole? o Hvori ser du selv den største hurdle ift. at gå i skole? o Hvilke forventninger har du til dit uddannelsesforløb? 1. Samtale - kom godt i gang! a. Kursist og tutor fortæller lidt om sig selv, kursisten fortæller om sine skoleerfaringer ud fra studieprofilen, som indføres i studiebogen. b. Fokusfelter indkredses og skrives ind i studiebogen. For at lukke op inddrager tutor eksempler fra skabelonen i studiebogen c. Klar aftale om hvad man skal tage fat på at arbejde med ift. næste samtale og hvordan! d. Tutor gør grundigt rede for, hvad man kan bruge tutor til, og sørger for, at kursisten kan finde ud af at bruge studiebogen og kan bruge den proaktivt. 2. Samtale hold skruen i vandet! a. Inden samtalen har de øvrige lærere givet en faglig tilbagemelding b. Opsamle fokuspunkter fra 1. samtale. c. Feedback ift. lærerudmelding dialog om den (evt. svar fra kursisten) d. Formulering af nye fokuspunkter i forhold til skabelonen i studiebogen og ny strategi for det videre arbejde e. Ajourføring af studiebogen. 3. Samtale hvordan går det med studieaktiviteten? a. Opsamling fra sidst, inkl. faglærertilbagemelding. Dialog derom. b. Fokuspunkter defineres og føres ind i studiebogen, og strategi for arbejdet med disse udformes. c. Dialog om studieaktivitet og den forestående status d. Tanker om eksamen e. Tanker om næste år. f. Ajourføring af studiebog 4. Samtale klar til eksamen? a. Opsamling fra sidste samtale. b. Tilbageblik på studieaktivitets-status c. Tilbageblik på skoleåret (faglige forløb, tutorforløbet). d. Ny strategi for næste skoleår. e. Evt. drøftelse af forhold vedr. eksamen. f. Ajourføring af studiebog Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 11

12 3. Samtaleark Nedenfor gives fem eksempler på samtaleark. Studieprofil (begyndelsen af skoleåret) Din læreproces - Gør status over, hvad du har lært de første tre måneder hvad vil du fremhæve? - Beskriv en aha-oplevelse (en situation, hvor du pludselig forstod noget!) - Hvad vil du evt. ændre på? Studiemæssige stærke og svage sider - Hvor aktiv er du i timerne? - Hvordan vurderer du dit faglige overblik? - Er det faglige overblik det samme i alle fag? Forberedelser - Skriver du noter eller lignende? - Har du orden i dine noter? - Arbejder du med at huske lektien? Ambitionsniveau - Hvilke karakterer vil du arbejde på at få til eksamen? Fremmøde - Har du fag, hvor du har problemer med fremmødet? Er du glad for at gå her? - Læser du lektier med nogen fra klassen? Succeskriterier - Opstil tre mål, som du vil nå inden jul. Selvevaluering 1. hf Succeskriterier - refleksion over læreproces Hvad var dine succeskriterier fra sidst? Se succeskriterier i din studieprofil og evt. sidste selvevaluering. Har du nået disse mål? Beskriv kort, hvorfor du nåede/ikke-nåede de opstillede kriterier. Hvad er årsagen? Studiemetode forberedelse Er der nogle ting i din studiemetode forberedelse, læsevaner, etc. som du synes fungerer godt, og som du gerne vil forbedre/bygge videre på? Hvor meget tid bruger du ca. i gennemsnit på at læse lektier om dagen? Skriver du noter? Har du orden i dine noter? Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 12

13 Hvordan arbejder du med at huske din lektie? Er der noget, der ikke fungerer? Fremmøde, deltagelse og samarbejde Har du fag, hvor du har problemer med fremmødet? Hvor aktiv er du i timerne? Er du i stand til at lytte til andre og deltage i en diskussion? Hvordan vil du vurdere din evne til at arbejde selvstændigt? Hvordan vil du vurdere din evne til at beherske forskellige arbejdsformer fx gruppe og projektarbejdsformen? Hvor langt er I kommet i arbejdet med synopsis (kultfaget)? En synopsis skal bestå af en problemformulering. Beskriv kort hvad en problemformulering består af? It-kompetencer Er du i stand til at anvende it som et redskab i din forberedelse og undervisning? Er du fortrolig med at anvende Fronter? Er der noget it-mæssigt, du skal have ekstra træning i? Faglige kompetencer Hvordan vurderer du dit faglige niveau? Er dit faglige niveau det samme i alle fag? Er der fag, du har svært ved? Hvilken viden og færdigheder mener du, at du mangler for at kunne nå et bedre resultat? Ambitionsniveau: Hvilke karakterer vil du arbejde på at få til eksamenen? Nye succeskriterier Opstil tre mål som du vil nå inden næste tutorsamtale. Hvordan vil du sikre dig, at du når dine mål? Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 13

14 Selvevaluering 1. samtale 2. hf Succeskriterier - refleksion over læreproces Hvordan gik dine eksamener? Opnåede du dine mål? Se succeskriterier i din sidste selvevaluering i 1.hf. Beskriv kort, hvorfor du nåede/ikke-nåede de opstillede kriterier. Hvad er årsagen? Studiemetode forberedelse Hvad vil du gøre for at forbedre dine resultater? Overvej: Er der nogle ting i din studiemetode forberedelse, læsevaner, etc. som du synes fungerer godt, og som du gerne vil forbedre/bygge videre på? Hvor meget tid bruger du ca. i gennemsnit på at læse lektier om dagen? Har du orden i dine noter? Hvordan arbejder du med at huske din lektie? Fremmøde, deltagelse og samarbejde Har du fag, hvor du har problemer med fremmødet? Hvor aktiv er du i timerne? Er du i stand til at lytte til andre og deltage i en diskussion? Hvordan vil du vurdere din evne til at arbejde selvstændigt? Hvordan vil du vurdere din evne til at beherske forskellige arbejdsformer fx gruppe og projektarbejdsformen? Hvor langt er I kommet i arbejdet med synopsis (synopsis anvendes i kultfaget og eksamensprojektet til foråret)? En synopsis skal bestå af en problemformulering. Hvad skal en problemformulering rumme? Hvorfor er det vigtigt at kunne lave en problemformulering? Hvad vil det sige at analysere? Hvad vil det sige at fortolke? Hvilken forbindelse er der mellem en problemformulering og analyse samt fortolkningen? Hvilke(t) fag kunne du på nuværende tidspunkt forestille dig at skrive større skriftlige opgave i (den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for 1-3 fag i uge 6)? It-kompetencer Er der noget it-mæssigt, du skal have ekstra træning i? Faglige kompetencer Hvordan vurderer du dit faglige niveau? Er der nogle fag, du har svært ved? Hvilken viden og færdigheder mener du, at du mangler for at kunne nå et bedre resultat? Ambitionsniveau: Hvilke karakterer vil du arbejde på at få til eksamenen? Nye succeskriterier Opstil tre realistiske mål som du vil nå inden næste tutorsamtale. Hvordan vil du gøre for at opnå målene? Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 14

15 Selvevaluering 2. samtale 2. hf Succeskriterier - refleksion over læreproces Hvad var dine succeskriterier fra sidst? Se succeskriterier i din sidste selvevaluering. Har du nået disse mål? Beskriv kort, hvorfor du nåede/ikke-nåede de opstillede kriterier. Hvad er årsagen? Studiemetode forberedelse Hvad vil du gøre for at forbedre dine resultater inden eksamenen? Overvej: Er der nogle ting i din daglige studiemetode forberedelse, læsevaner, etc. som du synes fungerer godt, og som du gerne vil forbedre/bygge videre på? Hvor meget tid bruger du ca. i gennemsnit på at læse lektier om dagen? Har du orden i dine noter? Hvordan arbejder du med at huske din lektie? Fremmøde, deltagelse og samarbejde Har du fag, hvor du har problemer med fremmødet? Hvor aktiv er du i timerne? Lytter du til andre og deltager i diskussioner? Hvordan vil du vurdere din evne til at arbejde selvstændigt evt. i en gruppe i forbindelse med den større skriftlige opgave? Hvordan forløb processen i tilknytning til den større skriftlige opgave? Kom du i gang med at indsamle og læse materiale til opgaven i god tid? Hvordan gik det med at skrive og strukturere opgaven? Hvor langt er I kommet i arbejdet med synopsis (synopsis anvendes i kultfaget og eksamensprojektet til foråret)? En synopsis skal bestå af en problemformulering. Hvad skal en problemformulering rumme? Hvorfor er det vigtigt at kunne lave en problemformulering? Hvad vil det sige at analysere? Hvad vil det sige at fortolke? Hvilken forbindelse er der mellem en problemformulering og analyse samt fortolkningen? Hvilke fag (2-3) skal du lave eksamensprojektet i? Hvilke erfaringer kan du bruge fra arbejdet med den større skriftlige opgave, når du skal lave eksamensprojektet? Er der noget du ved, du/din gruppe særligt vil få behov for at blive vejledt i? It-kompetencer Er der noget it-mæssigt, du skal have ekstra træning i? Faglige kompetencer Hvordan vurderer du dit faglige niveau? Er der nogle fag, du har svært ved? Hvilken viden og færdigheder mener du, at du mangler for at kunne nå et bedre resultat? Ambitionsniveau: Hvilke karakterer vil du arbejde på at få til eksamenen? Efter hf: Hvad skal du efter hf? Hvilket studie planlægger du evt. at søge optagelse på? Hvilke optagelseskrav er der på studiet? Kan du indfri disse krav med dine nuværende karakterer? Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 15

16 Studieprofil i forlængelse af en undervisningsbegivenhed her efter et flerfagligt projektarbejde Siden sidst.. Har du nået de mål, som du opstillede ved sidste tutorsamtale? Hvad er årsagen til, at du nåede dine mål/ikke nåede dine mål? Du har lige færdiggjort et tværfagligt projekt: Beskriv, hvad du forstår ved en problemformulering? Hvordan var problemformuleringsprocessen i din gruppe? Beskriv kort, hvad man skal gøre, når du skal "kravle op ad stigen" (beskrive, analysere og vurdere) Var din gruppe i stand til "at kravle op ad stigen"? Hvordan vil du karakterisere samarbejdet i din gruppe, herunder også din egen rolle? Hvad er grunden til, at det lykkedes/ikke lykkedes i din gruppe at: - Lave problemformulering? - "Kravle op ad stigen"? - Samarbejde? Hvordan er det sociale klima i din klasse, og hvordan fungerer du selv i klassen? Hvilke faglige mål vil du - med udgangspunkt i dine svar på ovenstående - sætte dig selv i den kommende periode? Hvordan vil du sikre dig, at du også når dine mål? 4. Eksempel på skabelon over studiebogens punkt 2-4 Fokuspunkt mere aktiv deltagelse i timerne ansvarlighed gruppearbejde i Hvad er der sket Nyt mål Hvordan kommer siden sidst jeg videre jeg synes selv jeg jeg skal tvinge jeg er nødt til at er blevet meget mig selv til at forberede mig lidt mere aktiv men række hånden op bedre, også med min engelsklærer mindst 5 gange i hensyn til de er ikke enig hver time mundtlige lektier; ellers har jeg ikke noget at sige jeg har prøvet at jeg prøver igen lave lektier også til gruppearbejde; det er ikke lykkedes helt jeg skal lave en plan over, hvornår jeg laver hvilke lektier i løbet af en uge, måske sammen med Peter, så vi kan lave noget af det sammen Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 16

17 5. Eksempel på et skema i studiebogen til faglærernes evalueringer Faglige kompetencer Udmærket Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Lærerens kommentar og råd: Studiemæssige kompetencer Udmærket Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Lærerens kommentar og råd: Kryds en rubrik af nedenfor Kryds en rubrik af nedenfor Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 5 17

A. Tutorordning. Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010

A. Tutorordning. Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010 Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen

Studiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen Studiebog Hf Navn Navnesen Kursistnummer: 99999 Om studiebogen jf. Hf-bekendtgørelsen d. 26/6-2013 Studiebogen er et arbejdsredskab i uddannelsesforløb. Den skal bidrage til, at du kan vurdere udviklingen

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF&VUC Nordsjælland 2015-2016, fælles version pr. 29.07.15 1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Tutorordning på HF på

Tutorordning på HF på Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Evalueringsfaglighed på spil

Evalueringsfaglighed på spil Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Semester- og projektevaluering SIV Tysk forår 2015

Semester- og projektevaluering SIV Tysk forår 2015 Semester- og projektevaluering SIV Tysk forår 2015 Sammenfatning Der er generelt stor tilfredshed med semesterets forløb, og 6 af 8 studerende angiver, at de har fået meget stort og stort læringsudbytte,

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2014-15 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 13 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer

Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne BEK nr 780 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 070.41N.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne I medfør af 11, stk. 2, 14, stk. 4, 15, stk. 2, 16, stk. 4, 17, 25, 35, stk. 1, 36, stk. 3, 37,

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk.

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Involverede klasser: 3x samfundsfag, 2q dansk og 2p engelsk. Involverede lærere: Nicolaj Rasmussen Christiansen (samf),

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

EKSAMENSPROJEKT. Problemformulering, synopsis og synopsiseksamen

EKSAMENSPROJEKT. Problemformulering, synopsis og synopsiseksamen EKSAMENSPROJEKT J Problemformulering, synopsis og synopsiseksamen Dagens program g p g O Rammerne for EP O Tidsplan for EP O Gode råd til EP Rammerne O Individuel opgave O 2-3 fag O Afsluttede fag eller

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Evaluering af den kliniske uddannelse

Evaluering af den kliniske uddannelse Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som

Læs mere

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009 2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag.

2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-16. Ajourføres løbende af kerneteamet Studieplanen for HF2 2. år = rammen for klassernes faglige progression 2.A,B,C,D,E Studieplanens indhold på 2. år: Studietimer

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 3. års praktik pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 3. års praktik ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Studie- og ordensregler ved. Århus Akademi

Studie- og ordensregler ved. Århus Akademi ved Indhold: 1. Formål 2. Orientering om reglerne 3. Ordensregler 4. Skolehverdagen, møde- og aktivitetspligt 5. Elevtilstedeværelse 6. Skolens IT-udstyr og IT-støttet læring 7. Undervisningsmidler 8.

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere