qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw Projekttitel Den attraktive arbejdsplads Journalnummer: 7-2-1a-56 Dato for projektstart: 1.januar 28 Dato for slutrapport: 1.marts 211 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Evalueringsrapport klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ Projekt: Den attraktive arbejdsplads øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx 1. marts 211 Rudersdal ældreområde cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq 1 wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer

2 Projekttitel Den attraktive arbejdsplads Journalnummer: 7-2-1a-56 Dato for projektstart: 1.januar 28 Dato for slutrapport: 1.marts INDLEDNING HOVEDFORMÅL OG DELMÅL PROJEKTETS/RAPPORTENS STRUKTUR DATAKILDER FOR EVALUERING DELPROJEKT 1: FYSISK SUNDHED SUNDHEDSSAMTALER KLIPPEKORTSORDNING TIL MASSAGE FYSIOTERAPI OG ZONETERAPI INDIVIDUELLE LØBETRÆNINGSPROGRAMMER UDLEVERING AF SKRIDTTÆLLERE SPORTSDAG DIÆTISTFORLØB KONKURRENCE 6 OM DAGEN FOREDRAG FROKOSTORDNING I HJEMMEPLEJEN KONKLUSION PÅ DELPROJEKT 1: FYSISK SUNDHED DELPROJEKT 2: PSYKISK SUNDHED STRESS, VOLD OG KONFLIKT UDDANNELSE AF KOMMUNIKATIONSVEJLEDERE CAFEMØDER / WORKSHOPS ØVRIGE TILTAG KONKLUSION PÅ DELPROJEKT 2 PSYKISK SUNDHED DELPROJEKT 3: DIALOG, ETIK OG SAMSPIL KURSUS I ANERKENDENDE KOMMUNIKATION AFDELINGSVISE LÆRINGSGRUPPER ØVRIGE TILTAG KONKLUSION PÅ DELPROJEKT 3 DIALOG, ETIK OG SAMSPIL DELPROJEKT 4: DEN UDVIKLENDE ORGANISATION LEDERUDVIKLINGSFORLØB ORGANISATIONSANALYSE KONKLUSION PÅ DELPROJEKT 4: DEN UDVIKLENDE ORGANISATION OVERORDNET EVALUERING AF PROJEKTET KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING BILAG 1: OVERSIGTSKEMA SUCCESKRITERIER

3 1. Indledning Rudersdal kommunes Ældreområde søgte i 27 Forebyggelsesfonden om midler til et tre årigt forebyggelsesprojekt. Forebyggelsesfonden godkendte ansøgningen og i foråret 28 blev projekt "Den attraktive arbejdsplads" skudt i gang. Projektet rettede sig mod alle medarbejdergrupper i Rudersdal Kommunes Ældreområde, herunder hjemmepleje, plejehjem, aktivitetscentre og daghjem. Projektets målgruppe var social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, hjemmehjælpere og plejehjemsassistenter. Derudover indgik ufaglærte, ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, køkkenpersonale, administrativt personale og tekniske servicemedarbejdere. Hensigten med at inddrage samtlige faggrupper i projektet var at sikre en helhedsorienteret udviklingsproces i Ældreområdet. 1.1 Hovedformål og delmål I Rudersdal Kommunes Ældreområde udsættes medarbejderne for mange og multiple arbejdsmiljøbelastninger med risiko for fysisk og psykisk nedslidning. Projektets overordnede formål var således at forebygge fysisk og psykisk nedslidning af medarbejderne gennem forbedring af arbejdsmiljø, sundhed, kompetencer og organisation samt ved at øge den enkeltes indsigt og handlemuligheder. Med udgangspunkt i projektets overordnede formål blev der opstillet følgende delmål: At kortlægge nedslidnings- og fastholdelsesfaktorer. At højne medarbejdernes fysiske og psykiske sundheds samt skabe bevidsthed hos den enkelte og gruppen om påvirkninger og handlemuligheder. At kompetenceudvikle medarbejderne i forhold til samspil og dialog med borgere, pårørende og kollegaer. At sikre at organisation og ledelse understøtter den forebyggende indsats overfor fysisk og psykisk nedslidning. At igangsætte fælles indsatser på tværs af ældreområdets institutioner. At sikre at den forebyggende indsats stemmer overens med kommunens kendetegn. 1.2 Projektets/rapportens struktur Nærværende evalueringsrapport vil følge projekt "Den attraktive arbejdsplads`" struktur. Således vil evalueringsrapporten tage udgangspunkt i projektets fire delprojekter: Delprojekt 1: Fysisk sundhed Delprojekt 2: Psykisk sundhed Delprojekt 3: Dialog, etik og samspil Delprojekt 4: Den udviklende organisation 2

4 Nedenfor evalueres hvert delprojekt i forhold til formålet med det enkelte delprojekt og det overordnede formål med projektet. 1.3 Datakilder for evaluering Evalueringen af de enkelte delprojekter og aktiviteter vil tage udgangspunkt i en eller flere af nedenstående datakilder jf. oprindelig godkendt evalueringsplan bilag 4. Effektmåling via gentaget spørgeskemaundersøgelse. Ligeledes inddrages medarbejdernes vurdering af, i hvilken grad de har opnået en større indsigt i deres sundhedstilstand og større viden om handlemuligheder i forhold til egen sundhed i projektperioden. Rapport baseret på opfølgende sundhedssamtaler. Fremmødedata ved projektets forskellige aktiviteter. Skriftlig og mundtlig evaluering af kurser/procesdage. Der evalueres i den skriftlige evaluering på deltagernes udbytte, herunder indsigt i egne handlemuligheder og vurdering af kompetenceøgning. Sammenligning af sygefraværsstatistik, personaleomsætning og antal ledige stillinger før og efter projektet. Referater fra styregruppemøder med løbende evaluering af projektet. 2. Delprojekt 1: Fysisk sundhed Formålet med delprojekt 1: Fysisk sundhed var at højne sundheden blandt medarbejderne og skabe en større bevidsthed om påvirkninger og handlemuligheder i forhold til at forbedre den enkelte medarbejders sundhedstilstand. Nedenfor evalueres de mange forskellige aktiviteter som blev etableret med henblik på at højne medarbejdernes sundhed. 2.1 Sundhedssamtaler Alle medarbejdere i Ældreområdet blev tilbudt en sundhedssamtale, som blev gennemført af sundhedsfaglige arbejdsmiljøkonsulenter fra BST Nord. Sundhedssamtalerne foregik som en dialog med udgangspunkt i et mindre spørgeskema, som medarbejderne fik udleveret forud for samtalen. Medarbejderne fik ved samtalen mulighed for at få målt deres BMI, taljemål, fedtprocent, blodtryk, kolesteroltal og blodsukker samt kondital. Sundhedssamtalen gav medarbejderne mulighed for at sætte fokus på deres sundhed, herunder kost, rygning, alkoholvaner, motion. Ligeledes lagde samtalerne op til en diskussion af medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og trivsel. Afslutningsvis fik medarbejderne mulighed for at opstille personlige målsætninger. De medarbejdere, der tog imod tilbuddet om en sundhedssamtale fik efterfølgende tilbudt en opfølgende sundhedssamtale efter et halvt år. 3

5 2.1.1 Formål Formålet med sundhedssamtalerne var at sætte fokus på den enkelte medarbejders trivsel, sundhed og arbejdsmiljø samt afdække hvilke sundhedsfremmende aktiviteter der blev efterspurgt for derved at forbedre og udvikle trivslen og sundheden på arbejdspladsen. Formålet med at tilbyde alle medarbejdere en opfølgende sundhedssamtale var desuden at give medarbejderne et billede af deres udvikling over tid samt mulighed for at følge op på de eventuelle problematikker, der blev berørt ved første sundhedsamtale. For Ældreområdet var formålet med de opfølgende sundhedssamtaler desuden at få skabt et overblik over, om Ældreområdets sundhedstiltag havde haft en positiv indflydelse på medarbejdernes sundhedstilstand Evaluering Succeskriteriet for sundhedssamtalerne var, at 8 procent af medarbejderne ville tage imod tilbuddet om en sundhedssamtale og at 7 procent af de medarbejdere, som deltog i første samtale, deltog i den opfølgende samtale. I Ældreområdet valgte 381 medarbejdere at tage imod tilbuddet om en sundhedssamtale, hvilket svarer til en deltagelsesprocent på 42. Heraf valgte 219 medarbejdere svarende til 57 procent at deltage i den opfølgende sundhedssamtale. Antallet af medarbejdere som tog i mod tilbuddet om sundhedssamtaler var væsentligt lavere end forventet. Trods gennemførelse af informationsmøder på alle arbejdspladser om formål og indhold, fravalgte en del tilbuddet med den begrundelse, at de i forvejen gik til kontrol hos egen læge. Når det alligevel vurderes, at sundhedssamtalerne var en succes skyldes det, at mange af de medarbejdere som deltog i både 1. og 2. sundhedssamtale blev sundere i den mellemliggende periode. Mange medarbejdere havde således positive ændringer i deres målinger og livsstil fra 1. samtale til 2. samtale, hvor især medarbejdernes kost - og motionsvaner havde ændret sig i positiv retning. Størstedelen af medarbejdernes målinger ved 1. samtale lå indenfor de anbefalede værdier. På trods af dette udtrykte en del medarbejdere ønske om at ændre motionsvaner, ligesom halvdelen af medarbejderne ønskede at ændre deres kostvaner i større eller mindre udstrækning. Halvdelen af de medarbejdere, der kom til den opfølgende samtale (11 personer) benyttede sig af et eller flere af kommunens sundhedsfremmende tilbud jf. nedenstående diagram. Af sundhedsrettede tilbud kan blandt andet nævnes foredrag om kost, motion og motivation, diætistforløb, personlig løbecoach mm. Blandt de resterende medarbejdere, som ikke deltog, var årsagerne manglende tid, upassende tidspunkt for afholdelse af aktiviteter, manglende information samt manglende behov eller interesse. Nedenfor ses en opgørelse over medarbejdernes deltagelse i kommunens sundhedsrettede tilbud. Har du gjort brug af kommunens sundhedstilbud? Ja 5 Nej 4

6 Gennemgang af medarbejdernes udvikling i forhold til kost, rygning, alkohol og motion I forbindelse med sundhedssamtalerne blev der opstillet succeskriterier for medarbejdernes udvikling i forhold til KRAM faktorerne; kost, rygning, alkohol og motion. Kost Et af succeskriterierne for sundhedssamtalerne var, at minimum 2 procent af de medarbejdere, der ved 1. sundhedssamtale vurderede at de havde behov for kostomlægning, havde ændret deres kostvaner i positiv retning ved 2. samtalen. Hele 168 medarbejdere svarende til 44 procent af de medarbejdere, som deltog i 1. sundhedssamtale ønskede at ændre deres kostvaner. Ved den opfølgende sundhedssamtale svarede 5 procent af medarbejderne(11 personer), at de ved ved 1. samtalen havde ønsket at ændre på deres kostvaner. Som det fremgår af nedenstående diagram havde 85 procent af disse medarbejdere (93 personer) ændret deres kostvaner i positiv retning, hvilket langt oversteg det opstillede succekriterium. Ændring i kostvaner Ja 15 Nej Rygning Et andet succeskriterium i forbindelse med sundhedssamtalerne var, at minimum 1 procent af de medarbejdere, som ved 1. samtalen ønskede at stoppe med at ryge, var stoppet ved 2. samtalen. Ca. 2 procent af de medarbejdere som deltog i 1. samtalen ønskede at stoppe med at ryge. Ved den opfølgende sundhedssamtale svarede 15 procent (33 personer), at de ved 1.samtale havde ønsket at stoppe med at ryge. Af nedenstående diagram fremgår det, at 13 % af disse medarbejdere, svarende til 4 personer var stoppet med at ryge i den mellemliggende periode. Succeskriteriet blev således opfyldt. Ændring i rygevaner(rygestop) Ja 87 Nej 5

7 Alkohol Det tredje succeskriterium i forbindelse med sundhedssamtalerne var, at minimum 2 procent af de medarbejderne, der ved 1. samtalen vurderede, de havde behov for at reducere deres alkoholforbrug, havde reduceret deres forbrug ved 2. samtalen. Ca. 5 procent (19) af medarbejderne som deltog i 1. sundhedssamtale ønskede at ændre deres alkoholvaner. Ved den opfølgende sundhedssamtale svarede 7 procent, svarende til 15 medarbejdere, at de ved 1. samtalen havde ønsket at ændre deres alkoholvaner. Heraf havde 57 procent, svarende til 9 medarbejdere ændret deres alkoholvaner fra 1. samtale til 2. samtale. Ændring i alkoholvaner Ja 43 Nej Motion Det sidste succeskriterium i forhold til sundhedssamtalerne var, at minimum 3 procent af de medarbejderne, der ved 1. sundhedssamtale ønskede at ændre motionsvaner, havde ændret deres motionsvaner ved 2. samtalen. Hele 229 personer svarende til 6 procent af medarbejderne ønskede ved 1. sundhedssamtale at ændre motionsvaner. I forbindelse med 2. sundhedssamtale svarede 62 procent (136 personer), at de ved 1. samtalen havde ønsket at ændre motionsvaner. Nedenstående diagram viser, at hele 71 procent af disse medarbejdere( 98 personer) havde ændret deres motionsvaner i den mellemliggende periode. Ændring i motionsvaner Ja 29 Nej Måling af blodtryk, blodsukker, kolesteroltal mm. Samtlige medarbejdere fik i forbindelse med sundhedssamtalerne mulighed for at få målt deres blodtryk, blodsukker, kolesteroltal, BMI, fedtprocent, taljemål og kondital. Nedenfor gennemgås udviklingen i de enkelte parametre fra 1. sundhedssamtale til 2. sundhedssamtale. Opgørelserne er foretaget procentvist. Det skal pointeres, at søjlerne tager udgangspunkt i et deltagerantal på henholdsvis 381 personer ved 1. samtalen og 219 personer ved 2. samtalen. 6

8 Blodtryk Som det fremgår af nedenstående diagram faldt procentdelen af medarbejdere med meget forhøjet blodtryk fra 8 procent til 2 procent fra 1. til 2. sundhedssamtale. Ligeledes ses det, at procentdelen af medarbejdere med normalt blodtryk steg fra 75 procent til 78 procent i samme periode. Blodtryk Anbefalet (Under 14/9) Moderat forhøjet (14-16/9-1) Meget forhøjet (over 16/1) Ikke målt 1. samtale 2. samtale Blodsukker Diagrammet nedenfor viser, at hovedparten af medarbejderne havde et blodsukker som lå indenfor det anbefalede. delen af medarbejdere med forhøjet blodsukker viste sig at være stort set uændret fra 1. til 2. sundhedssamtale. Blodsukker samtale 2. samtale Anbefalet(3,5-8,) Forhøjet (over 8) Ikke målt Kolesteroltal Af nedenstående diagram fremgår det, at procentdelen af medarbejdere med et kolesteroltal indenfor normalområdet steg fra 6 procent til 7 procent fra 1. til 2. sundhedssamtale. I samme periode faldt procentdelen af medarbejdere med moderat forhøjet kolesteroltal fra 31 procent til 25 procent ligesom procentdelen af medarbejdere med et meget forhøjet kolesteroltal faldt fra 5 procent til 2 procent. 7

9 Total kolesterol Anbefalet (under 5) Moderat forhøjet (5,1-6,4) Meget forhøjet (over 6,5) Ikke målt 1.samtale 2. samtale BMI delen af medarbejdere med et BMI på mellem 19 og 25 var stort set uændret fra 1. til 2. samtale. Det samme gjorde sig gældende for procentdelen af medarbejdere med et BMI mellem 25,1-3. Til gengæld faldt procentdelen af medarbejdere med et BMI over 3 fra 1 procent til 7 procent fra 1. til 2. samtalen jf. nedenstående diagram. 1 BMI Undervægtig (under 19) Anbefalet (19-25) Moderat overvægtig (25,1-3) 1 7 Meget overvægtig (over 3) 2 5 Ikke målt 1.samtale 2.samtale Fedtprocent I forbindelse med sundhedssamtalerne blev medarbejderne fedtprocent målt. Som det fremgår af diagrammet nedenfor steg procentdelen af medarbejdere med en fedtprocent indefor det anbefalede fra 46 procent til 54 procent fra 1. samtale til 2.samtalen. I samme periode faldt procentdelen af moderat overvægtige medarbejdere fra 31 procent til 28 procent. Diagrammet viser ligeledes en positiv udvikling i procentdelen af meget overvægtige, som faldt fra 16 procent til 9 procent i perioden Fedtprocent Undervægtig Anbefalet Moderat overvægtig Meget overvægtig Ikke målt 1.samtale 2.samtale 8

10 Taljemål Medarbejderne fik i forbindelse med sundhedssamtalerne mulighed for at få målt deres taljemål. Ifølge diagrammet nedenfor var procentdelen af medarbejdere med et taljemål indefor normalområdet stort set uændret fra 1. samtale til 2. samtale. Imidlertid faldt procentdelen af medarbejdere med meget forøget taljemål fra 25 procent til 17 procent. Til gængæld steg procentdelen af medarbejdere med et moderat forøget taljemål. Stigningen i procentdelen af medarbejdere med moderat forøget taljemål kan muligvis tilskrives det næsten identiske fald i andelen af medarbejdere med meget forøget taljemål i samme periode. Taljemål 1.samtale 1 2.samtale Anbefalet (kvinder<8 cm/mænd<94 cm) Moderat forøget(kvinder8-88 cm/mænd94-12 cm) Meget forøget(kvinder>88cm/mænd>12 cm) 4 6 Ikke målt Kondital I nedenstående diagrams begvedliggende talmateriale er der korrigeret for køn og alder ved indplacering i grupperne. Som det fremgår af diagrammet var der en markant forbedring af medarbejdernes kondital fra 1. samtale til 2.samtale. Således faldt procentdelen af medarbejdere med lavt kondital fra 22 procent til 12 procent og tilsvarende steg procentdelen af medarbejdere med meget højt kondital fra 5 procent til 15 procent. Kondital meget lavt Lavt Middel Højt meget højt Ikke målt 1.samtale 2.samtale Delkonklusion Sundhedssamtalernes formål var at give medarbejderne mulighed for at følge deres fysiske og psykiske udvikling over tid, ligesom de skulle give et overblik over effekten af de mange indsatser i forebyggelsesprojektet. Flere medarbejdere gav udtryk for stor tilfredshed med sundhedssamtalerne og flere var interesserede i yderligere opfølgning på samtaler og målinger. 9

11 I forlængelse heraf gav medarbejderne i den sluttende spørgeskemaundersøgelse generelt udtryk for, at de i nogen eller i høj grad var tilfredse med sundhedssamtalerne. Imidlertid mente medarbejderne generelt, at sundhedssamtalerne kun i lav grad eller nogen grad havde en positiv betydning for arbejdsmiljøet. På trods af dette viser ovenstående diagrammer, at medarbejderne i perioden mellem de to sundhedssamtaler havde god effekt af projektets aktiviteter. Således blev samtlige af sundhedssamtalernes succeskriterier indfriet. 2.2 Klippekortsordning til massage fysioterapi og zoneterapi Alle medarbejdere i Ældreområdet fik i perioden 1. juni 29 til 3. juni 21 mulighed for at få behandlinger hos en fysioterapeut, zoneterapeut eller massør. Ordningen var udformet som en klippekortsordning. Således fik medarbejdere, som ønskede at tage imod tilbuddet, udleveret ét klippekort med 3 klip, som kunne anvendes til fysioterapi, massage eller zoneterapi efter eget ønske på en af de 11 klinikker, som indgik i ordningen. Klinikkerne lå i henholdsvis Birkerød, Holte, Nærum, Skodsborg, Vedbæk og Allerød. Medarbejderne skulle selv kontakte klinikkerne for at bestille behandling.fordelen ved at udforme ordningen som en klippekortsmodel var, at kommunen ikke behøvede at administrere ordningen, hvilket var et vigtigt parameter fra administrationens side. Der var imidlertid fortsat en mindre administration i forbindelse med betaling af regninger fra diverse klinikker. Oprindeligt skulle tilbuddet have været ens for alle medarbejdere i Ældreområdet, men på grund af skattemæssige fortolkninger omkring beskatning af fysioterapi, massage og zoneterapi, var det nødvendigt at opdele medarbejderne i to grupper for at efterleve gældende lovgivning: Medarbejdere i pleje, køkken og rengøring: Skat vurderede at behandlingerne havde et forebyggende virke og var derfor skattefrie. Administrative medarbejdere: Behandlingerne havde ifølge skat ikke et forebyggende virke og var derfor skattepligtige Formål Formålet med at tilbyde medarbejderne i Ældreområdet behandlinger hos en fysioterapeut, massør eller zoneterapeut var at forebygge nedslidning hos medarbejderne. Ligeledes var det forventet, at behandlingerne ville sænke sygefraværet i Ældreområdet Evaluering Omkring 8 medarbejdere fik sammenlagt udleveret et klippekort i perioden 1. juni 29 til 31. december 29. Heraf benyttede knap halvdelen kortene. 2/3 af klippene blev anvendt på massage og zoneterapi og 1/3 til fysioterapi. I perioden 15. januar 21 til 1. juli 21 blev der sammenlagt udleveret ca. 7 klippekort. Heraf benyttede 38 medarbejdere sig af klippekortet. Ligesom i første periode blev 2/3 af klippene brugt på massage og zoneterapi og 1/3 på fysioterapi. Samlet set har medarbejderne alle udtrykt stor tilfredshed med klippekortsordningen. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse gav medarbejderne således generelt udtryk for, at de i høj 1

12 eller meget høj grad var tilfredse med klippekortsordningen. Ligeledes mente medarbejderne på Ældreområdet generelt, at klippekortsordningen i nogen eller i høj grad havde en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Flere medarbejdere gav desuden undervejs i projektet udtryk for at det var trygt for dem at vide at de havde mulighed for at få behandling hvis uheldet var ude, selvom ikke alle benyttede sig af tilbuddet. Klippekortsordningen er desuden den aktivitet, som flest medarbejdere ønsker i et fremadrettet perspektiv Delkonklusion Klippekortsordningen viste sig at være en kæmpe succes blandt medarbejderne i Ældreområdet. Udformningen af ordningen som en klippekortsordning viste sig at være ideel, idet medarbejderne fik mulighed for at vælge en behandling på en klinik tæt på arbejdspladsen, ligesom Ældreområdet blev sparet for en masse administrative opgaver. Ligeledes gav klippekortsordningen medarbejderen mulighed for at vælge mellem mange forskellige klinikker og behandlingsformer, hvilket ville have været svært at honorere, hvis kommunen havde indgået aftale med én virksomhed eller én terapeut til at stå for behandlingerne. 2.3 Individuelle løbetræningsprogrammer Under overskriften "Alle kan lære at løbe - og de fleste kan lære at holde af det" tilbød Ældreområdet alle medarbejdere et individuelt 12 ugers træningsprogram og tilhørende vejledning i efteråret 29. Ældreområdet indgik et samarbejde med virksomheden Din-form.dk, som tilbyder skræddersyede løbetræningsprogrammer via internettet. Vejledningen foregik via hjemmesiden Din-form.dk, hvor medarbejderne var i dialog med en personlige træner. Undervejs i forløbet blev der arrangeret fællestræning og test af formen for de medarbejdere som havde lyst. Tilbuddet henvendte sig til alle medarbejdere i Ældreområdet, som ikke havde løbet før eller som ikke havde haft løbeskoene på i lang tid. Tilbuddet henvendte sig endvidere til habile løbere, som ønskede at forbedre deres form Formål Formålet med at tilbyde medarbejderne individuelle løbetræningsprogrammer og vejledning var at øge medarbejdernes fysiske sundhed og derigennem forebygge fysiske gener Evaluering I alt valgte 121 medarbejdere at tage i mod tilbuddet om et individuelt træningsprogram og tilhørende vejledning. Samlet set var der stor tilfredshed med tilbuddet blandt de medarbejdere som gjorde brug af den individuelle løbetræning. Således fremgik det af den afsluttende spørgeskemaundersøgelse, at de medarbejdere som tog i mod tilbuddet i nogen eller høj grad var tilfredse. Imidlertid vurderede medarbejderne generelt at løbetræningen kun i lav eller nogen grad havde en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Dette skal nok ses i lyset af at vejledningen var individuel og derfor ikke lagde op til et fællesskab mellem medarbejderne. Det skal i denne forbindelse påpeges at tilbuddet om løbetræning primært sigtede mod en forbedring af medarbejdernes sundhed og der igennem en styrkelse af arbejdsmiljøet. Trods dette fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen at medarbejderne i nogen grad ønsker, at Ældreområdet tilbyder et lignende forløb i fremtiden. 11

13 Som supplement til den individuelle løbetræning blev der undervejs i forløbet arrangeret fællestræning og test af formen for de medarbejdere som havde lyst. Imidlertid var tilslutningen til fællestræningen ikke særlig stor. De medarbejdere som deltog i fællestræningen udtrykte dog stor tilfredshed med forløbet og muligheden for at få testet formen og se en udvikling i træningsperioden Delkonklusion Samlet set vurderes det, at den individuelle løbetræning var en succes blandt medarbejderne, ligesom vejledningen via internettet tilfredsstillede medarbejdernes behov for fleksibilitet i tilbuddet. Fordelen ved vejledning via internettet var at medarbejderne havde mulighed for at få individuel vejledning, som var tilpasset medarbejderes niveau og hverdag. Medarbejderne på Ældreområdet har meget blandede arbejdstider hvorfor det var vigtigt at medarbejderne kunne træne på forskellige tider af døgnet, hvilket dette tilbud gav mulighed for. 2.4 Udlevering af skridttællere I maj 29 fik samtlige medarbejdere i Ældreområdet udleveret en skridttæller. I forbindelse med udleveringen af skridttællerne blev der igangsat en konkurrence, hvor medarbejderne skulle gætte, hvor mange skridt en medarbejder på et af kommunens store plejehjem gik om dagen. Deltagelse i konkurrencen gav mulighed for at vinde skønne kogebøger med opskrifter på lækre og sunde retter Formål Formålet med at udlevere skridttællere til medarbejderne i Ældreområdet var at motivere medarbejderne til at bevæge sig noget mere i dagligdagen. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle voksne at gå 1. skridt om dagen. Undersøgelser viser imidlertid, at langt de fleste mennesker går væsentligt mindre end de anbefalede 1. skridt om dagen. Forskningsstudier viser til gengæld, at personer som får udleveret en skridttæller, ændrer adfærd i forhold til, hvor meget de bevæger sig i dagligdagen Evaluering Rigtig mange medarbejdere gav umiddelbart efter udleveringen af skridttællerne udtryk for at de var glade for skridttællerne og at de var blevet overrasket over hvor få skridt de fik gået dagligt. I begyndelsen gik mange medarbejdere med skridttælleren dagligt, men efter en tid ebbede det langsomt ud. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse mente medarbejderne generelt at de kun i lav grad eller nogen grad var tilfredse med udleveringen af skridttællerne. Generelt vurderede medarbejdere desuden, at skridttællerne blot i lav eller nogen grad havde betydning for arbejdsmiljøet. Denne vurdering skal muligvis ses i lyset af den kortsigtede effekt af skridttælllerne Delkonklusion Samlet bidrog udleveringen af skridttællere til en øget bevidsthed blandt medarbejderne om vigtigheden af at bevæge sig dagligt. Såfremt man skulle have fastholdt effekten af skridttællerne skulle man imidlertid have iværksat nogle flere konkurrencer og aktiviteter, som inddrog anvendelsen af skridttællerne. 12

14 2.5 Sportsdag Som kulmination på de sundhedsrettede initiativer i projekt "Den attraktive arbejdsplads" blev der afholdt en sportsdag for alle medarbejdere i Ældreområdet. Som forberedelse til dagen blev der givet et økonomisk tilskud til forberedelse af holdaktiviteter inden sportsdagen i de forskellige discipliner, som blev fastlagt for dagen. Således fik medarbejderne mulighed for at træne op til sportsdagen sammen med deres kollegaer i arbejdstiden. Selve sportsdagen indeholdt turneringer indenfor disciplinerne:petanque, høvdingebold, rundbold, tovtræning, vollyball, fodbold og håndbold. Desuden fik medarbejderne mulighed for at deltage i orienteringsløb, stafetløb, stavgang, hula Hop rings konkurrence, sjippe-bue, zumba og yoga. I forlængelse af eftermiddagens sportslige udfoldelser var der fællesmiddag for alle medarbejdere. Under middagen blev der uddelt medaljer og præmier til vinderne af de forskellige sportslige discipliner Formål Formålet med sportsdagen var at inspirere og motivere medarbejderne til at finde sammen på kryds og tværs i Ældreområdet omkring sundhedsrelaterede aktiviteter. Formålet var endvidere at fastholde fokus på sundhed og motion og understøtte og motivere arbejdspladserne til nye sundhedsrettede aktiviteter Evaluering Ældreområdets Sportsdag blev et stort tilløbsstykke med 29 deltagende medarbejdere. Der blev dystet i mange forskellige discipliner, og medarbejderne udviste alle stor kampgejst. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse gav medarbejderne generelt udtryk for at de i nogen eller høj grad var tilfredse med sportsdagen, ligesom de i nogen eller høj grad mente, at sportsdagen havde haft en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. I forlængelse heraf mente medarbejderne generelt, at Ældreområdet i nogen eller høj grad skulle afholde en lignende sportsdag i fremtiden Delkonklusion Set i forhold til sportdagens målsætning om at motivere medarbejdere i Ældreområdet til at finde sammen på kryds og tværs omkring diverse sundhedstilbud var sportsdagen en stor succes. Ideen med at give medarbejderne mulighed for sammen at træne op til sportsdagen skabte stor kampgejst og sammenhold i de enkelte afdelinger/institutioner. Mange medarbejdere i Ældreområdet gav efterfølgende udtryk for stor tilfredshed med sportsdagen og flere luftede tanken om at gøre sportsdagen til en fast tilbagevendende tradition i Ældreområdet. 2.6 Diætistforløb I foråret 29 blev der afholdt fire foredrag om ernæring, sundhed og vægtkontrol i samarbejde med kostklinikken Immanuel. Foredragene havde fokus på basal ernæringsteori i forhold til vægttab, vægtstabilisering, sukkerafhængighed, produkter og afklaring af myter. De fire foredrag blev efterfulgt af tilbud om deltagelse i diætistforløb. Således havde medarbejdere som efter foredragene havde lyst til at tabe sig, eller blot ønskede at få en sundere livsstil mulighed for at følge en diætistgruppe. Diætistgrupperne, som bestod af max 7 medarbejdere mødtes med en diætist 7 gange á 1 times varighed med tre ugers mellemrum. Diætisten gav medarbejderne 13

15 vejledning, sparring og mulighed for vægtkontrol. Som opfølgning på diætistforløbet blev der afholdt et opfølgende foredrag med fokus på bevarelse af vægttab Formål Formålet med at afholde foredrag om sund kost og etablere diætistforløb for medarbejderne var at øge medarbejdernes sundhed. Ifølge statens Institut for Folkesundhed er kosten en af de risikofaktorer, som påvirker de mest udbredte folkesygdomme, såsom kræft, diabetes, hjertekarsygdomme mm. Ligeledes viser forskning, at overvægt spiller en afgørende rolle for sygefraværet Evaluering I foråret 29 deltog 16 medarbejdere i foredragene om sundhed og vægttab. I kølvandet på foredragene valgte 12 medarbejdere at deltage i det efterfølgende diætistforløb, som løb frem til sommerferien. Ud af de 12 tilmeldte medarbejdere gennemførte de 97 merarbejdere forløbet. Til sammen tabte medarbejderne sig 392 kg, 543 cm i taljen og 389 cm om hofterne. I foråret 21 gennemførte yderligere 67 medarbejdere et tilsvarende diætistforløb. Her tabte medarbejderne sig tilsammen 196 kg, 354 cm i taljen og 246 cm om hofterne. Som opfølgning på diætistforløbene i foråret 29 og foråret 21 blev der fremsendt evalueringsskemaer til de medarbejdere som havde deltaget i et af forløbene.. I alt besvarede 48 medarbejdere evalueringsskemaet. Flere af medarbejderne deltog i begge diætistforløb. Nedenfor gennemgås resultatet af evalueringen I hvilken grad synes du, at diætistforløbet har givet dig større viden om sund kost og kostens indflydelse på vægttab? 38,3 4,4 19,2 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad 2,1 Ifølge ovenstående diagram vurderede hele 38,3 procent af medarbejderne, at diætistforløbet i meget høj grad havde givet dem større viden om sund kost og kostens indflydelse på vægttab. 4 procent af medarbejderne som deltog i diætistforløbet mente, at de i høj grad havde fået mere viden om sund kost, mens 19,2 procent kun i nogen grad var enig i dette udsagn. Endelig mente en mindre gruppe på 2,1 procent at de kun i lav grad havde fået større viden på området. 14

16 I hvilken grad synes du, at diætistforløbet har givet dig handlemuligheder i forhold til sund kost og vægttab? 46,8 36,2 14,9 2,1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad På spørgsmålet om i hvilken grad diætistforløbet havde givet dem handlemuligheder i forhold til sund kost og vægttab svarede hele 83 procent af medarbejderne i meget høj grad eller i høj grad. 14,9 procent af medarbejderne var i nogen grad enig i udsagnet og kun 2,1 procent var i lav grad enig i dette. 5 I hvilken grad synes du, at diætistforløbet har sat dig i stand til at overholde dine personlige mål? ,5 23,4 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad 2,1 Af diagrammet ovenfor fremgår det, at 74,5 procent af medarbejderne mener, at diætistforløbet i meget høj grad eller i høj grad har sat dem i stand til at overholde deres personlige mål. Desuden mente 23,4 procent af medarbejderne at forløbet i nogen grad havde gjort det lettere at overholde deres mål. Endelig var der en mindre gruppe på 2,1 procent, som kun i lav grad vurderede at forløbet havde hjulpet dem med at nå deres mål. 15

17 5 I hvilken grad synes du, at diætistforløbet har bidraget til din sundhed? ,1 37,5 33,3 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad 2,1 På spørgsmålet om i hvilken grad forløbet har bidraget til deres sundhed svarer 27,1 procent af medarbejderne i meget høj grad. Til sammenligning svarer 37,5 procent i høj grad, 33,3 procent i nogen grad og 2,1 procent i lav grad Delkonklusion Som det fremgår af ovenstående evaluering bidrog diætistforløbet med at øge medarbejdernes sundhed. Rigtig mange medarbejdere gav undervejs i forløbet udtryk for stor tilfredshed med tilbuddet. Flere medarbejdere har efterfølgende anvedt deres nye viden om sund kost i deres arbejde med borgerne. Ligeledes har diætistforløbet givet anledning til at Ældreområdets aktivitetscentre med stor succes har udbudt kurser for de ældre borgere om sund kost og vægttab. I forlængelse af ovenstående gav medarbejderne i den sluttende spørgeskemaundersøgelse generelt udtryk for, at de i høj grad var tilfredse med diætistforløbene, ligesom medarbejderne generelt mente, at forløbene i nogen grad havde haft en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Endelig viste spørgeskemaundersøgelsen, at medarbejderne generelt i nogen eller høj grad ønskede et lignende tilbud i fremtiden. 2.7 Konkurrence 6 om dagen I foråret 29 blev iværksat en sundhedskonkurrence under overskriften Seks om dagen, hvor medarbejderne kunne tippe 12 rigtige og vinde biografbilletter. På tipskuponen var der henvisning til sundhedsstyrelsens hjemmeside Formål Formålet med konkurrencen var at øge medarbejdernes bevidsthed om sund kost og gøre dem opmærksomme på sundhedsstyrelsens anbefalinger om 6 stykker frugt og grønt om dagen Delkonklusion Konkurrencen var en stor succes, som bidrog til en større viden om sundhedsstyrelsens anbefalinger hos medarbejderne. Således benyttede en del medarbejdere sig af linket til sundhedsstyrelsens hjemmeside og blev derved opmærksomme på styrelsens anbefalinger i forhold til indtagelsen af frugt og grønt dagligt. 16

18 2.8 Foredrag Undervejs i projekt "Den attrakltive arbejdsplads" blev der afholdt en række foredrag, som satte fokus på sundhed, motivation, stress og arbejdsglæde. Medarbejderne havde således mulighed for at høre tidligere håndboldspiller Marianne Flormann tale om motion, motivation og om hvordan man skaber sig et sundere liv. Ligeledes holdt sundhedsguruen Chris MacDonald et foredrag med fokus på sund livsstil, ligesom trivselsekspert Henrik Krogh gav sit bud på hvordan man kan komme til at stortrives og blive langtidsfrisk. Endelig blev stressforsker Thomas Milsted inviteret til at give indsigt i stressens opståen og hvad man kan gøre for at undgå at blive syg af stress. Samtlige af foredragene var velbesøgte af medarbejderne på Ældreområdet Formål Formålet med at afholde foredrag med fokus på sundhed, motivation og arbejdsglæde var at sikre et kontinuerligt fokus på vigtigheden af motion, sund kost og arbejdsglæde i projektperioden Delkonklusion Samlet set var foredragene en stor succes, som undervejs i projektet var med til at kickstarte nogle af de mange sundhedsinitiativer og derved skabte opmærksomhed omkring sundhedstiltagene. 2.9 Frokostordning i Hjemmeplejen Ældreområdet etablerede efter efterspørgsel fra medarbejderne i hjemmeplejen, et forsøg med en frokostordning i hjemmeplejen. Frokostordningen blev sat i gang 1. november 29 og løb frem til udgangen af april 21. Der blev valgt to leverandører til forsøgsordningen: plejecenteret Frydenholm og plejecentret Hegnsgården. I forsøgsperioden blev maden kørt ud af Beredskabet i Rudersdal Kommune til 7 distrikter på 7 forskellige adresser. Udgiften til kørslen blev betalt af hjemmeplejen. Distrikterne kunne bestille mad hos henholdsvis plejecentret Frydenholm og plejecentret Hegnsgården i 3 måneder af gangen. Medarbejderne havde mulighed for at vælge mellem sandwich, suppe og lun ret til priser på mellem 2 3 kr Formål Formålet med at etablere en frokostordning var at sikre medarbejderne i hjemmeplejen mulighed for at købe et sundt måltid mad til frokost Evaluering I de første uger bestilte medarbejderne i hjemmeplejen mellem 43 og 25 portioner mad. Imidlertid faldt antallet af bestilte portioner sidst i forsøgsordningen til 4-6 portioner mad. Succeskriteriet for frokostordningen var, at hvert enkelt distrikt som minimum skulle bestille 1 portioner. Dette kriterium blev ikke opfyldt, hvorfor det blev besluttet at nedlægge frokostordningen. I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse gav medarbejderne i hjemmeplejen udtryk for at de kun i lav eller nogen grad var tilfredse med frokostordningen. Begrundelsen var bl.a. pris, kvalitet, udbud og forudbestilling. I forlængelse heraf vurderede medarbejderne at frokostordningen i lav eller nogen grad havde betydning for arbejdsmiljøet. Som konsekvens heraf ønskede medarbejderne i hjemmeplejen kun i lav eller nogen grad at kommunen oprettede en lignende frokostordning i fremtiden. 17

19 2.9.3 Delkonklusion Det må konkluderes, at valgmuligheder, pris og kvalitet er vigtige parametre for en vellykket frokostordning. Der er således ingen tvivl om, at en frokostordning, hvor medarbejderne ville kunne købe maden i en kantine med et stort udvalg, ville have bedre muligheder for at overleve, men en frokostordning med levering af mad på 7 forskellige adresser er ikke realistisk. 2.1 Konklusion på delprojekt 1: Fysisk sundhed Formålet med delprojekt 1 var at højne sundheden blandt medarbejderne og skabe en større bevidsthed om påvirkninger og handlemuligheder i forhold til at forbedre den enkelte medarbejders sundhedstilstand. I forhold til dette mål har de enkelte projekter under delprojektet hver på sin måde bidraget til en højnelse af sundheden blandt Ældreområdets medarbejdere i projektperioden. Tilbuddet om sundhedssamtaler gav medarbejderne indsigt i egen sundhedstilstand. I forlægelse heraf fik medarbejderne stillet sundhedsfremmende værktøjer til rådighed i form af undervisning i blandt andet sund kost og vægttab, individuel løbevejledning og foredrag om sundhed, motivation og stressforebyggelse. Endelig fik medarbejderne med klippekortsordningen mulighed for at forebygge skader eller få behandling for allerede eksisterende skader. Som det fremgår af ovenstående resultater og evalueringer af de mange forskellige sundhedsrettede aktiviteter har insatserne givet et sundhedsløft til medarbejderne, som også har smittet af på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 3. Delprojekt 2: Psykisk sundhed stress, vold og konflikt Formålet med delprojekt 2 var at højne medarbejdernes psykiske trivsel på arbejdspladsen ved at øge medarbejdernes viden og give dem redskaber til at håndtere psykisk belastende forhold på arbejdspladsen. 3.1 Uddannelse af kommunikationsvejledere I efteråret og vinteren gennemførte Rudersdal Kommune i samarbejde med BST et uddannelses/ undervisningsforløb for 43 udvalgte medarbejdere, som efterfølgende skulle fungere som kommunikationsvejledere. Fra det samlede Ældreområde var der 43 medarbejdere tilmeldt undervisningen. Heraf gennemførte de 38 medarbejdere forløbet. Undervisningsforløbet var tilrettelagt over i alt 5 dage fordelt på 3 moduler med fokus på; grundtanken bag kommunikation som løsning på konflikter, den løsningsfokuserede tilgang teori og værktøjer, Marte meo i praksis og rollen som kommunikationsvejleder Undervisningsforløbet tog afsæt i kommunens Personalepolitik og Ældrepolitik med udgangspunkt i den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang, Formål Formålet med undervisningsforløbet var at klæde kommunikationsvejlederne på, så de efterfølgende kunne fungere som ressourcepersoner med en særlig viden om kontakt og relationer med hovedvægt på forebyggelse af stress og konflikter mellem borgere og medarbejdere. 18

20 Ligeledes var det målet at kommunikationsvejlederne efterfølgende skulle kunne stå til rådighed for kolleger med råd og vejledning i spørgsmål om relationer, samspil og kontakt mellem borgere og medarbejdere. Endelig skulle kommunikationsvejlederne have fået en særlig viden om forebyggelse af stress og konflikt Evaluering Et af succeskriterierne for uddannelsen af kommunikationsvejledere var, at mindst 34 personer skulle gennemføre undervisningsforløbet som kommunikationsvejleder. Ud af de 43 tilmeldte medarbejdere gennemførte i alt 38 medarbejdere undervisningsforløbet. Et andet succeskriterium for uddannelsen af kommunikationsvejledere var, at mindst 8 procent af medarbejderne ved uddannelsens afslutning skulle vurdere, at de var afklarede omkring deres rolle som kommunikationsvejledere, at de havde tilstrækkelig viden om de emner, de skulle være vejledere indenfor og var i stand til at videreformidle deres viden. Som det fremgår af nedenstående diagram, vurderede min. 85 % af medarbejderne, at de i var blevet afklaret om deres rolle som kommunikationsvejledere. Minimum 94 % vurderede, at havde fået større viden og flere handlemuligheder og minimum 8 % vurderede, at de var i stand til at formidle deres viden. Succeskriterierne for undervisningsforløbet var således opfyldt. 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 26% 68% 6% 21% 74% Kommunikationsvejledere 15% 65% 21% 32% 53% 15% 3% % 3% % % Større viden Flere handlemuligheder I stand til at formidle sin viden Afklaring omkring rollen I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Blank Kommunikationsvejledere var enige om, at undervisningsforløbet havde været meget udbytterigt og givet dem et kompetenceløft i forhold til forebyggelse af stress og konflikter mellem borgere og medarbejdere. Efterfølgende blev der afholdt 2 opfølgningsmøder for kommunikationsvejlederne. Her var tilbagemeldingerne, at det var svært at rodfæste en ny selvstændig funktion som kommunikationsvejleder. På de arbejdspladser, hvor kommunikationsvejlederen i forvejen havde en funktion som f.eks. gruppekoordinator, planlægger eller praktikvejleder oplevede de imidlertid, at de anvendte kompetenceudviklingen fra kommunikationsvejlederkurset i denne funktion. 19

21 Kommunikationsvejlederne havde, på de arbejdspladser hvor der ikke var direkte borgerkontakt, svært ved at udfylde deres funktion. Der var generel enighed blandt kommunikationsvejlederne om, at det kræver ledelsesmæssig fokus, støtte og opfølgning, hvis funktionen skal rodfæstes i organisationen fremadrettet. På baggrund af ovennævnte erfaringer og problemstillinger skal der tages stilling til, om kommunikationsvejlederrollen skal fortsætte som en selvstændig funktion. Alternativt kunne man overveje om uddannelsen som kommunikationsvejleder i højere grad skal fungere som et generelt kompetenceudviklingstilbud rettet mod medarbejdere, der arbejder med relationer såsom planlæggere, gruppekoordinatorer, vejledere etc Delkonklusion Overordnet har undervisningsforløbet givet et ønsket kompetenceløft til de medarbejdere som blev uddannet kommunikationsvejledere. Efterfølgende har det imidlertid været svært at implementere og rodfæste vejledernes funktion på de enkelte arbejdspladser. En forudsætning for, at en ny funktion rodfæstes i organisationen er, at den opleves meningsfuld og naturligt opfylder et behov hos ledere og medarbejdere. Selvom medarbejderne har efterspurgt kompetenceudvikling indenfor kommunikation og konflikthåndtering, må det revurderes, om der er behov for denne funktion på alle arbejdspladser. 3.2 Cafemøder / workshops Formål Hensigten med at etablere cafemøder/workshops var, at kommunikationsvejlederne efter endt uddannelse, skulle videreformidle deres nyerhvervede viden om stress og konfliktløsning til de øvrige medarbejdere på Ældreområdet. Derudover skulle temaerne indgå i medarbejderne erfaringsudveksling i læringsgrupper (se delprojekt 3) Delkonklusion På baggrund af udfordringerne med at rodfæste kommunukationsvejledernes funktion på de enkelte arbejdspladser, valgte man ikke at gennemføre cafémøderne / workshopsene. Temaerne indgik derimod som et naturligt led i læringsgrupperne i forhold til anerkendende kommunikation jf. delprojekt Øvrige tiltag De enkelte institutioner i Ældreområdet har sammen med Lokal MED udarbejdet klare rammer for prioritering og håndtering af pressede situationer. På baggrund heraf er der udarbejdet et inspirationskatalog med anbefalede metoder til prioritering og håndtering af pressede situationer, som er tilgængeligt på Ældreområdets intranet. 2

22 3.4 Konklusion på delprojekt 2 psykisk sundhed Resultatet af den opfølgende spørgeskemaundersøgelse viser, at de psykiske belastninger i arbejdet er faldet og at den generelle trivsel hos medarbejderne er steget. At medarbejderne har fået øget deres viden og fået flere redskaber til at håndtere psykisk belastende forhold på arbejdspladsen kan ikke udelukkende tilskrives uddannelsen af kommunikationsvejledere, særligt i lyset af, at funktionen ikke har fundet rodfæste på alle arbejdspladser. Det at alle medarbejdere har været på kursus i anerkendende kommunikation sammenholdt med projektets øvrige aktiviteter og tilbud vurderes at have haft en generelt positiv effekt på medarbejdernes psykiske sundhed og trivsel. De medarbejdere, der har gennemgået undervisningsforløbet som kommunikationsvejledere har under alle omstændigheder en vigtig rolle som ambassadører og facilitatorer for den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang til forebyggelse af stress og konflikt. 4. Delprojekt 3: Dialog, etik og samspil Formålet med delprojekt 3: Dialog, etik og samspil har været at udvikle medarbejdernes relationelle kompetencer i forhold til borgere, pårørende og kolleger for derved at fremme faglig stolthed samt højne kvaliteten af arbejdet. I forbindelse med den indledende spørgeskemaundersøgelse kom det frem, at mange medarbejdere i Ældreområdet ønkede at få styrket de relationelle kompetencer, herunder kommunikationen med borgere, pårørende og kollegaer. 4.1 Kursus i anerkendende kommunikation Kursusforløbet i anerkendende kommunikation blev gennemført i foråret 28 og efteråret 29 i samarbejde med COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Indledningsvis blev der afholdt et skræddersyet kursus for alle lederne af 1 dags varighed, som skulle sikre at lederne fik indblik i det materiale, som alle medarbejderne senere skulle undervises i. Kurset i anerkendende kommunikation var obligatorisk for alle medarbejdere i Ældreområdet. Kurset bestod af følgende to moduler af en dags varighed: Modul 1: Færdigheder i den anerkendende kommunikation. Modulet havde til hensigt, at give medarbejderne forståelse, færdigheder og værktøjer i anerkendende kommunikation. Modul 2.: Håndtering af hverdagens etiske dilemmaer. Modulet havde til hensigt at fokusere på håndteringen af hverdagens etiske dilemmaer via anerkendende kommunikation. Mellem de to moduler var der indlagt en interfase på 1-14 dage, hvor deltagerne skulle øve den anerkendende kommunikation i praksis ud fra en individuel udviklingsplan. 21

23 Undervisningen tog udgangspunkt i mindre oplæg om teorien og virkelighedsforståelsen bag anerkendende kommunikation kombineret med praksisøvelser ud fra cases, dilemmaspil og forumteater med udgangspunkt i deltagernes praksiserfaringer. Samlet set blev der afholdt 35 kurser af to dages varighed svarende til 7 fulde kursusdage Formål Formålet med kurset i anerkendende kommunikation var: at udvikle medarbejdernes relationelle kompetencer i forhold til borgere, pårørende og kolleger for derved at fremme faglig stolthed samt højne kvaliteten af arbejdet. Kurset tog afsæt i kommunens Kendetegn og Ældrepolitik, og skulle give medarbejderne redskaber til at håndtere de etiske dilemmaer og særlige situationer, der kan opstå i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger Evaluering I forbindelse med kurset i anerkendende kommunikation blev medarbejderne bedt om at udfylde en skriftlig evaluering af kurset. Nedenfor gennemgås resultatet af evalueringerne. Sammenlagt deltog i alt 85 medarbejdere i kurset svarende til 94 procent af medarbejderne i Ældreområdet. Succeskriteriet for kurset var et fremmøde på minimum 9 procent. Med en deltagelsesprocent på 94 procent har kurset i forhold til fremmøde vist sig at være en succes. Ud af de 85 deltagere på kurset udfyldte 77 medarbejdere et evalueringsskema. I nedenstående diagrammer ses medarbejdernes evaluering af kurset. Kursus i anerkendende kommunikation ,3 51,6 39,2 47,9 13,4 1,3 2,4 2,3 1.I hvilken grad synes du, at forløbet har givet dig større viden om anerkendende kommunikation? 2. I hvilken grad synes du, at forløbet har givet dig flere værktøjer, du kan anvende i praksis? I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Et af succeskriteriet for kurset var, at minimum 8 procent af medarbejderne skulle vurdere, at de havde opnået øget viden om anerkendende kommunikation. Af ovenstående diagram ses det, at hele 97,3 procent af medarbejderne tilkendegav, at de i nogen, høj eller meget høj grad har fået en større viden om anerkendende kommunikation på baggrund af forløbet. Et andet succeskriterium for kurset i anerkendende kommunikation var, at minimum 8 procent af medarbejderne skulle vurdere, at de havde tilegnet sig værktøjer, som de ville kunne anvende i 22

24 praksis indenfor den involverende og anerkendende tilgang. Som det fremgår af ovenstående diagram vurderede 97,4 procent af medarbejderne, at de i nogen, høj eller meget høj grad havde fået værktøjer de ville kunne anvende i praksis Delkonklusion Samlet set har kurset i anerkendende kommunikation været en succes, hvilket afspejles af medarbejdernes meget positive evalueringer og tilbagemeldinger. Flere medarbejdere har desuden efterfølgende udtrykt ønske om at nye medarbejdere får tilbudt et lignende kursus, så alle medarbejdere i Ældreområdet kommunikerer på en anerkendende facon. 4.2 Afdelingsvise læringsgrupper Der blev etableret i alt 37 læringsgrupper distrikts-/ afdelingsvis eller på tværs af afdelinger. Hver gruppe mødtes 2 gange á 3 timer med styring af konsulent fra BST-Nord. Mellem 1. og 2. læringsgruppemøde fik grupperne en øvelse. Det var en forudsætning, at nærmeste leder deltog i læringsgruppen, idet nærmeste leder var ansvarlig for opfølgning på læringsgruppemøderne og endelig udarbejdelse af samarbejdsaftaler. Møderne havde følgende indhold: Opsamling på læringspointer fra kurset i anerkendende kommunikation Øvelse i perspektivbytte Succesfulde strategier i kommunikation Evt. udformning af spilleregler / anerkendende samarbejdsaftaler Møderne vekslede mellem gruppearbejde og drøftelser i plenum Formål Formålet med etablering af afdelingsvise læringsgrupper var at forankre den anerkendende tilgang i kulturen på de enkelte arbejdspladser i Ældreområdet. Læringsgrupperne skulle desuden få medarbejderne til at se en umiddelbar sammenhæng mellem Rudersdal Kommunes Ældrepolitik, den anerkendende tilgang og deres daglige arbejde Målet med læringsgrupperne var endvidere at give medarbejderne på den enkelte arbejdsplads tid, rum og mulighed for at diskutere og reflektere over den tilegnede viden fra kurset i anerkendende kommunikation og udarbejde løsningsforslag til, hvorledes den vil kunne omsættes til konkret praksis i hverdagen. Endelig var formålet med læringsgrupperne, at leder og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser kunne udforme konkrete anerkendende samarbejdsaftaler i forhold til henholdsvis kolleger, borgere og pårørende Evaluering Der blev ikke udfyldt evalueringsskemaer efter læringsgruppemøderne. Tilbagemeldingerne til konsulenterne var overvejende positive med en oplevelse af, at have fået omsat teori til praksis. 23