10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 10448/14 Komm. dok. nr.: 5958/14, 6054/14 Vedr.: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk i uddannelsesinstitutioner Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter - Formandskabets fremskridtsrapport I. INDLEDNING 1. Den 30. januar 2014 forelagde Kommissionen ovennævnte forslag. Formålet med det første er en ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, samt mælk i uddannelsesinstitutioner ("forslaget om den fælles markedsordning", dok. 5958/14). Det andet ændrer forordning (EU) nr. 1370/2013 ("forordningen om fastsættelse af støtte og restitutioner", dok. 6054/14) /14 bb/bmc/ams/hsm 1

2 2. Kommissionens forslag har til formål at evaluere de eksisterende skoleordninger (skolefrugtordning og skolemælksordningen) med henblik på at: - samle og konsolidere de nuværende adskilte lovgivningsmæssige og finansielle rammer og øge synligheden af EU s indsats på dette område, - ændre den nuværende struktur i retning af langsigtede politiske mål (forbedring af kostvaner og fremme af forbruget af frisk mælk, frugt og grøntsager) ved at styrke begge ordningers pædagogiske dimension. Forslagets formål er ligeledes at bidrage til bekæmpelse af fedme og til at gøre unge unionsborgere bevidste om den mad, de spiser, og om hvor den kommer fra, og derigennem forbedre opfattelsen af landbruget og dets produkter, den fælles landbrugspolitik og EU, - opnå en mere effektiv anvendelse af de udgifter, som skal fremme forbruget af landbrugsprodukter i skoler. 3. Europa-Parlamentet forventes at påbegynde sit arbejde med forslaget om den fælles markedsordning i det tidlige efterår, dvs. efter valget. 4. Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget er blevet hørt om forslaget til den fælles markedsordning henholdsvis den 19. februar 2014 og den 7. marts Fem nationale parlamenter har indtil videre afgivet udtalelser om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Kommissionen forelagde forslaget for Rådet (landbrug og fiskeri) på samlingen den 17. februar Coreper besluttede den 7. marts 2014 at Regionsudvalget skulle høres fakultativt (jf. dok. 6784/14). Jf. dok. 9676/14 (det spanske parlament), dok. 9002/14 (det kroatiske parlament), dok. 9001/14 (det litauiske parlament), dok. 8386/14 (det italienske parlament), dok. 8350/14 og dok /14 (det portugisiske parlament) /14 bb/bmc/ams/hsm 2

3 7. Den Horisontale Landbrugsgruppe afsluttede sin første tekniske gennemgang af forslaget den 4. april Under drøftelserne påpegede delegationerne en række aspekter og rejste spørgsmål, som Kommissionens repræsentant redegjorde for Kommissionens holdning til, idet han gav detaljerede svar og noterede sig de fremsatte bemærkninger. På sit møde den 16. maj 2014 foretog gruppen sin anden tekniske gennemgang og noterede sig endvidere formandskabets forslag til affattelse (dokument 9604/14). Den 2. juni 2014 afholdt Specialkomitéen for Landbrug en orienterende debat om de af gruppen fremhævede tre centrale spørgsmål, nemlig retsgrundlaget, anvendelsesområdet og fordelingskriterierne. 8. Sideløbende med gennemgangen drøftede gruppen den konsekvensanalyse, der ledsager forslagene 4. Det fremgik af drøftelsen, at konsekvensanalysen bidrager med velfunderede beviser for hvert enkelt scenario. Mens visse delegationer var af den opfattelse at valget af scenario 3 (en sammenlægning af de to ordninger) var velfunderet, foretrak nogle få imidlertid scenario 2 ("tilpasnings"-scenariet: at fastholde de nuværende separate rammer, men at styrke skolemælksordningens pædagogiske dimension og skabe større synergi mellem de to ordninger). II. STATUS 9. På baggrund af disse drøftelser kan følgende centrale aspekter fremhæves. 3 4 Møder den 7. marts og den 4. april Dok. 6059/14, 6059/14 + ADD 1 og 2. Se også resumeet af konsekvensanalysen (dok. 6062/14) /14 bb/bmc/ams/hsm 3

4 Retsgrundlaget for forslagene 10. Delegationerne støttede enstemmigt Rådets Juridiske Tjenestes opfattelse, at artikel 43, stk. 3 i TEUF - og ikke artikel 43, stk. 2 i TEUF - er det korrekte retsgrundlag til fastsættelse af støtteniveauet. Denne holdning er i overensstemmelse med den tidligere udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste angående retsgrundlaget for forslaget til fusionsmarkedsordningen 5 og med Rådet konsekvente holdning, herunder i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Tilsvarende havde de fleste delegationer forbehold over for, at bestemmelserne om fastsættelse af støtte skulle udgå af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 (artikel 5 og 6), som Kommissionen har foreslået. Kommissionen fastholdt sin holdning, at artikel 43, stk. 3, som en undtagelse fra den fælles beslutningsprocedure, skulle fortolkes snævert. Balancen mellem grundretsakten og de delegerede beføjelser (artikel 24) 11. Mange delegationer gav udtryk for bekymring over den overordnede balance mellem grundretsakten og delegerede retsakter. De mente, at nogle af de områder, hvortil Kommissionen havde foreslået selv af få beføjelser til at vedtage delegerede retsakter (f.eks. anvendelse af kriterierne for fordeling af midler eller betingelserne for overførsel af fordelinger mellem de to komponenter af ordningen), var væsentlige bestemmelser, der skal fastsættes i den grundretsakt. Delegationerne mindede ligeledes om, at spørgsmålet om retsgrundlaget påvirker den generelle opbygning af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter til forslaget. Formål og anvendelsesområde (artikel 23) 12. Overordnet var delegationerne enige i at sammenlægge de to skoleordninger 6 og dermed øge deres effektivitet og konsolidere de retlige og finansielle rammer. De bekræftede også ordningernes oprindelige formål, nemlig fremme af forbruget af frugt, grønt og mælk, idet de understregede de ernæringsmæssige fordele for børn. 5 6 Dok /1/11. Se ovenfor om konsekvensanalysen /14 bb/bmc/ams/hsm 4

5 13. For så vidt angår anvendelsesområdet kunne nogle få delegationer støtte en begrænset liste over støtteberettigede produkter til regelmæssig uddeling som foreslået af Kommissionen, mens mange andre fandt det foreslåede anvendelsesområde utilfredsstillende og foretrak anvendelsesområdet for de eksisterende ordninger. Mange af de delegationer, der ønskede en udvidelse af anvendelsesområdet, opfordrede til, at andre mejeriprodukter end konsummælk navnlig ost og yoghurt overvejes (en række delegationer understregede betydningen af at medtage laktosefri mælk, der er omfattet af KN-kode ). Flere delegationer opfordrede også til at medtage forarbejdede frugter og grøntsager (navnlig frisk juice). Nogle få anmodede desuden om, at honning, spiseoliven og olivenolie medtages. De fleste delegationer vurderede, at disse begrænsede anmodninger stadig var forenelige med ordningens mål, og understregede behovet for klare sundhedsparametre og for, at bestemmelserne i bilag V i forordning (EU) nr. 1308/2013 der er udgået i Kommissionens forslag genindsættes i teksten. De mente, at dette bilag om nødvendigt kunne tilpasses, så det også omfatter mejeriprodukter. For nogle få delegationer kunne denne liste over produkter, der er udelukket fra ordningen, erstatte inddragelsen af nationale sundhedsmyndigheder eller gøre den frivillig for medlemsstaterne, hvilket vil mindske den administrative byrde for de nationale myndigheder. 14. En række delegationer gjorde det klart, at et udvidet anvendelsesområde ikke kunne berettige et øget budget. 15. Med hensyn til indførelse af obligatoriske pædagogiske ledsageforanstaltninger som en metode til at fremme forbruget af landbrugsprodukter og sunde kostvaner hos børn hilste de fleste delegationer forslaget velkommen. Finansieringsbestemmelser (artikel 23a) 16. For så vidt angår finansieringsbestemmelserne kunne de fleste delegationer støtte beløbet af de samlede bevillinger for frugt og grøntsager, herunder bananer, og for mælk. Nogle få delegationer fandt imidlertid den foreslåede EU-støtte til mælk (80 mio. EUR pr. skoleår) utilstrækkelig /14 bb/bmc/ams/hsm 5

6 17. Begrebet portion frugt, grøntsager og mælk, der skal defineres af Kommissionen i en delegeret retsakt, og niveauet af EU-støtte, der skal udbetales til dækning af prisen herpå, gav anledning til betænkeligheder for mange delegationer. Udeladelsen af dette begreb i de forslag til affattelse, der blev fremsat af formandskabet, blev betragtet som et skridt i den rigtige retning. 18. Kriterierne for tildeling af EU-støtte blev drøftet indgående. Flere delegationer anfægtede valget af kriteriet om "den hidtidige anvendelse af midler under de foregående ordninger for uddeling af mælk og mejeriprodukter til børn" som ét af de to kriterier til fastsættelse af bevillingen for mælk. De mente, at det kunne være til skade for de medlemsstater, som indtil nu ikke havde draget fuld fordel af skolemælksordningen eller ikke havde historiske oplysninger, da de først for nylig er tiltrådt EU. Nogle delegationer, der anfægtede dette kriterium, foreslog at anvende de samme kriterier som dem, der anvendes for frugt og grøntsager, dvs. andelen af børn og udviklingsniveauet for regionerne inden for en medlemsstat. De understregede, at dette ville forenkle ordningen yderligere. En række andre delegationer fandt imidlertid kriteriet om den hidtidige anvendelse af midler særligt vigtigt med henblik på at sikre, at der ikke sker forstyrrelser i den måde, som skolemælksordningen fungerer på i deres medlemsstat. Formandskabet noterede sig, at Kommissionen agter at fortsætte overvejelserne om den særlige situation i medlemsstater som dem, der tiltrådte EU for nylig, og som derfor ikke ligger inde med historiske oplysninger om anvendelsen af mælkemidler. 19. En række delegationer mindede om, at den relative vægtning af kriterierne er et væsentligt element, som bør fastsættes i basisretsakten frem for i delegerede retsakter, sådan som det foreslås af Kommissionen. 20. Som svar på opfordringen fra de fleste delegationer til, at der fremlægges skøn over fremtidige nationale bevillinger under den foreslåede ordning for at fjerne betænkelighederne ved de praktiske konsekvenser af gennemførelsen af de nye tildelingskriterier, bekræftede Kommissionen, at den arbejder på tallene med henblik på at vende tilbage til spørgsmålet efter sommerferien /14 bb/bmc/ams/hsm 6

7 21. For så vidt angår muligheden for at overføre op til 15 % af de vejledende tildelinger fra den ene komponent af ordningen til den anden gav delegationerne udtryk for en række forskellige synspunkter. Mens nogle delegationer var tilfredse med den procentdel, som Kommissionen foreslog, opfordrede mange andre til større fleksibilitet og fremsatte forskellige forslag. En række delegationer mindede om, at betingelserne for overførslen skal fastlægges i basisretsakten. 22. For så vidt angår bestemmelsen, der hindrer medlemsstaterne i at anvende EU-støtte som erstatning for nationale ordninger (artikel 23a, stk. 5, som ændret ved formandskabets forslag til affattelse), opretholdt nogle få delegationer deres forbehold, da denne ordlyd ikke ville omfatte situationen i medlemsstater, hvor mælk uddeles gratis ved måltider, (en undtagelse, der tillader denne praksis, er dog fastsat i den nuværende forordning om en fælles markedsordning). 23. Nogle få delegationer understregede behovet for at tage hensyn til de særlige forhold i små medlemsstater og fastsætte minimumsstøttebevillinger (som det i dag er tilfældet med skolefrugtordningen). Kommissionen udviste en vis forståelse for deres anmodning. De pågældende delegationer mente desuden, at disse minimumsbevillinger skulle fastsættes i basisretsakten og ikke gennem delegerede retsakter. Om den administrative byrde 24. Flere delegationer var stadig ikke overbevist om, at den fusionerede ordning ikke ville øge den administrative byrde for både nationale myndigheder og skoler, navnlig i forhold til de obligatoriske pædagogiske ledsageforanstaltninger, inddragelsen af nationale sundhedsmyndigheder, nationale strategier, overvågning og rapportering, prisovervågning eller behovet for at bevise merværdien ved EU-støtten. Formandskabets udkast til forslag (dok. 9604/14) blev betragtet som et skridt i den rigtige retning. Delegationerne opfordrede især til, at de nationale strategier forbliver enkle, og til at kravene fortsat afpasses efter forholdene. Formandskabet noterede sig forslagene fra delegationerne til, hvordan fastlæggelse af niveauet for EU-støtte kan forenkles /14 bb/bmc/ams/hsm 7

8 III. KONKLUSION 25. Formandskabet har bemærket, at det kommende italienske formandskab agter at reflektere over de fremskridt, der er gjort indtil videre på dette område. 26. I lyset af ovenstående opfordres Rådet til at notere sig status i denne sag /14 bb/bmc/ams/hsm 8