Byanalyse Delrapport: Byliv, service og kultur
|
|
- Thea Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Delrapport: Byliv, service og kultur Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Jobmuligheder Uddannelsesmuligheder Demografi og bybrug De kendtes analyse
2 Når vi forbruger byer Denne analyse er en del af en samlet analyse af de større syddanske byers potentialer for bosætning. Her drejer det sig om byernes udbud af oplevelser, kultur og service, hvor der udover regionens byer også er set nærmere på grænsebyen Flensborg. Byernes udbud af oplevelser og service spiller en væsentlig rolle for byernes attraktivitet som bosted, som center for oplandet, for turisme og for erhvervsudvikling. Moderne borgere stiller stigende krav til oplevelsesmulighederne, udbuddet af service og faciliteter i deres by. Konkurrencen mellem byerne om at være attraktive for deres indbyggere, og for tilflyttere, kræver konstant produktudvikling af byernes service- og kulturudbud. En del nye tiltag er på vej, som for eksempel ungdomshuse og teatre, og analysen skal give et overblik over byernes udbud af oplevelser og service, samt give mulighed for at beskrive byerne efter deres udbud og potentialer. Udbuddet omfatter dels det fysiske udbud (udbud knyttet til bygninger og Analysen vurderer kvaliteten af byernes omgivelser i forhold til otte temaer: Shopping (8)* Mad (6) Kultur, kulturfaciliteter og kreativt miljø (20) Oplevelsessteder (4) Motion og sundhed (8) Sygehuse og behandling (4) Uddannelse (6) Større årligt tilbagevendende arrangementer og events (6) * Tal i parantes angiver antal underkategorier anlæg), og dels større arrangementer og events, der finder sted i byerne. Byernes udbud af service- og kulturtilbud vurderes ud fra, hvor mange af service- og kulturtilbuddene på listen til højre den enkelte by har. De 62 funktioner fordelt på 8 temaer er udvalgt ud fra en grundig vurdering af de attraktionsskabende elementer i en by, men et fuldt dækkende billede af byernes udbud er vanskeligt at tilvejebringe uden en meget omfattende ressourceindsats. Undersøgelsen giver derfor et kvalificeret fingerpeg, men ikke nødvendigvis et fuldt dækkende billede af samtlige service- og kulturfunktioner i de enkelte byer. Byerne som mål for en totaloplevelse Fremtidsforskere spår de multifunktionelle byer som fremtidens foretrukne byer. Præferencer, forbrugertendenser og forbrugsmønstre forventes at undergå væsentlige forandringer de kommende år. Det er samtidig et faktum, at alene indenfor de næste 20 år, vil antallet af seniorer over 60 år stige væsentlig og antallet af borgere i børnefamilie alderen falde (de årige). Det giver nye muligheder, men stiller også nye krav til byernes tilbud. En anden tendens, som forstærkes gennem den nuværende lovgivning, er en styrkelse af bymidterne og særligt de store byers udbud af service og butikker. Byernes udbud - vurderingsparametre Shopping 1 Gågade i bymidten 2 Overdækket indkøbsmiljø i bymidten 3 Marked 4 Bazar 5 Lavprisvarehus 6 Varehus 7 Større, eksternt butikscenter 8 Højprofilerede udvalgsvarebutikker Mad 9 Dansk restaurant 10 Asiatisk/orientalsk restaurant 11 Fransk/italiensk/spansk/mexicansk/græsk restaurant 12 Stjernerestaurant iflg. den danske spiseguide 13 Cafe- og værtshusliv (min 5 stk) 14 Specialdagligvarebutikker (slagter/fiskehandel/helsekost) Kultur, kulturfaciliteter og kreative institutioner 15 Større sportsarena til regionale eller større arrangementer 16 Bibliotek 17 Ungdoms- ellers studenterhus 18 Musikhus 19 Teater 20 Museum 21 Galleri 22 Biografcenter (mere end én sal) 23 Biograf 24 Topniveau inden for min 1 af de tre store sportsgrene 25 Spillested 26 Kursus- og konferencecenter 27 Hotel 28 Musikskole 2 Delrapport: Byliv, service og kultur
3 > byernes udbud fortsat 29 LVU inden for det kreative/musiske/kunstneriske område 30 MVU inden for det kreative/musiske/kunstneriske område 31 Billedskole 32 Sportsakademi 33 Udviklingsmiljø for pc-spil 34 Reklamebureau Oplevelsessteder 35 ZOO eller dyrepark 36 Akvarium 37 Tivoli eller forlystelsespark 38 Oplevelsescenter Sygehuse og behandling 47 Sygehus 48 Speciallæge 49 Tandlæge 50 Kiropraktor og/eller fysioterapeut Uddannelse 51 Gymnasium 52 Korte videregående uddannelsestilbud 53 Mellemlange videregående uddannelsestilbud 54 Lange videregående uddannelsestilbud 55 Erhvervsuddannelser 56 Højskole Motion og sundhed 39 Fitnesscenter 40 Wellnesscenter 41 Udendørs skøjtebane 42 Skøjtehal 43 Lystbådehavn 44 Svømmehal eller vandland 45 Badestrand, havnebad eller lignende 46 Golfbane Større årligt tilbagevendende arrangementer/events* 57 Revy eller teater 58 Kunstudstilling og lignende 59 Sportsstævne 60 Marked 61 Byfest 62 Festival * af minimum regional betydning Det generelle billede Størrelsen af de 30 undersøgte byer er meget forskellig, hvilket selvsagt har betydning for antallet af funktioner i den enkelte by. 17 byer har under indbyggere, mens fem byer har over indbyggere. Ud fra det samlede udbud af service- og kulturfunktioner kan byerne overordnet set opdeles i tre grupper: Byer med et stort udbud - de store og lettilgængelige Flensborg, Odense, Esbjerg, Vejle, Kolding, Fredericia, Svendborg, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg. De byer, der har et stort service- og kulturudbud er de større byer langs motorvejen og med adgang til jernbane. Infrastrukturen bevirker, at disse byer er let tilgængelige og kan trække besøgende fra et stort opland, når de har noget interessant på bedding. Sønderborg er en undtagelse, idet den ligger ca. 25 km fra motorvejsnettet og ikke er direkte knyttet op på den jyske længdebane. Byerne er karakteriseret ved et bredt udbud af kultur- og servicefunktioner, et relativt stort indbyggertal samt en stor aktionsradius, som giver dem mulighed for at løfte mange typer kulturliv på samme tid. Der er ofte tale om byer, der langt tilbage i historien har været hovedsæder for administration, og som er bevidste om deres rolle som en by, der servicerer et større opland. Flere af de nævnte byer har haft borge og slotte, hvorfra området blev administeret. De store aktionsradier bevirker imidlertid også, at de nævnte byer er i skarp konkurrence med hinanden om publikum, turister og nye tilbud, da deres forudsætninger er ret ensartede og de ligger tæt. Det er værd at bemærke, at Flensborg sammen med Odense, topper listen med 55 funktioner. Byer med et middel udbud - de frie fugle Nyborg, Middelfart, Varde, Ribe, Faaborg, Tønder, Vejen, Grindsted, Kerteminde, Assens. Byer med et middel udbud af kultur og servicefunktioner har det til fælles, at de også dækker et større opland og, med undtagelse af Nyborg og Middelfart, er mindre gunstigt beliggende i forhold til infrastruktur, og dermed er mere lokalt orienterede. Disse byer er selvkørende, og har plads til store armbevægelser i deres egn af regionen. De besid- Delrapport: Byliv, service og kultur 3
4 Antal service- og kulturfunktioner Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Bogense Esbjerg Bramming Vejen Kolding Middelfart Munkebo Kerteminde Mange (39-55) Middel (26-35) Få (13-23) Ribe Tønder Haderslev Vojens Rødekro Aabenraa Flensborg Assens Nordborg Sønderborg Odense Nyborg Ringe Faaborg Svendborg Rudkøbing Marstal Figur 1: Byernes service- og kulturudbud grupperet efter antallet af tilbud. Grupperne er ligeligt fordelt med 10 byer, der har mange tilbud og 10 byer der har hhv. middel og få tilbud. der ofte natur- og/eller kulturhistoriske kvaliteter, som gør dem attraktive som bosætnings- og turistbyer. Grindsted, Vejen og Nyborg skiller sig lidt ud, idet Grindsted foruden naturkvaliteter har en nærhed til lufthavnen i Billund, og de to sidstnævnte er koblet på jernbane og motorvej. Der er en jævn fordeling imellem gamle købstæder og nyere stationsbyer, som har forskellige forudsætninger og profiler. Byer med et lille udbud - iværksætterne Ringe, Bogense, Billund, Rudkøbing, Vojens, Marstal, Nordborg, Bramming, Rødekro, Munkebo. De byer, der har et snævert udbud af service- og kulturtilbud, er enten perifert beliggende eller beliggende tæt ved en stor by med mange tilbud, som byens indbyggere så benytter sig af. Mange af disse byer har typisk et snævert erhvervsområde, som de har specialisereret sig i. Det gælder f.eks. Billund med lufthavnen og LEGO, Marstal med søfartsuddannelserne og værftet, Vojens med speedway og ishockey, samt Ringe med Midtfyns Festival, som dog er afløst af lidt mindre ambitioner. Disse byer er drevet af en virkelyst og en specialisering, som kan bringe dem langt, men som også kan indebære en risiko, hvis de ydre vilkår ændrer sig. Udbud i forhold til indbyggertallet Målt i forhold til byernes indbyggertal har alle de større byer få tilbud, da der bor mange mennesker her. De byer, som har mange tilbud i forhold til deres størrelse er langt hen ad vejen de gamle købstæder og søfartsbyer, som har været på landkortet længe, og som har opbygget en kulturel og historisk tyngde, der gør dem interessante. Det er byer som Ribe, Tønder, Rudkøbing, Marstal, Kerteminde, Bogense, Assens og Faaborg. De byer, som går fra at have få tilbud i det store billede, til at have mange i forhold til indbyggertallet er Sønderborg, Marstal, Rudkøbing, Ringe og Bogense. Med en enkelt undtagelse er de karakteriseret ved at ligge langt fra de store byer, og have tilpas med albuerum til at kunne udvikle deres egne tilbud, som rækker ud over det lokale opland. Mønsterbryderne Byernes udbud af service og kulturtilbud hænger i høj grad sammen med bystørrelsen og nærheden til større byer. I forhold til antallet af funktioner inden for de enkelte 8 kategorier, er der blandt de mindre og mellemstore byer flere, der sprænger listen, og har forholdsmæssigt mange tilbud inden for ét eller flere temaer. Byer, som bryder mønstret 4 Delrapport: Byliv, service og kultur
5 Byanalyse 2009 kan rumme særlige potentialer, som den regionale udvikling kan understøtte. Mønsterbrydernes byprofiler Analysen viser, at det inden for visse temaer er lettere at bryde mønstret for de mindre og mellemstore byer. Mønsterbrydere findes især inden for temaerne oplevelsessteder, motion og sundhed samt større arrangementer og events, som mere bygger på vilje, evne og en god ide, end på et stort befolkningsmæssigt grundlag. Billund Varde Bogense Kerteminde Blandt de mindre byer ( indb.) er det især Kerteminde, der skiller sig ud. Byen ligger væsentligt højere end andre byer af tilsvarende størrelse inden for mad, oplevelsessteder og større arrangementer. Assens, Ringe og Bogense markerer sig alle inden for to temaer. Billund med Legoland og Nordborg med oplevelsescenter Danfoss skiller sig ud inden for oplevelsessteder, mens Marstal følger godt med inden for motion og sundhed. Assens Ringe Aabenraa Faaborg Nordborg Marstal Shopping Mad Kultur og kreativt miljø Oplevelsessteder For mellemstore byer ( indb.) skiller Varde sig ud med et stort udbud inden for temaerne mad og shopping. Faaborg og Aabenraa udmærker sig bl.a. inden for større arrangementer og events, hvor Aabenraa som den eneste har alle 6, og Faaborg har 5. Begge byer ligger over det forventede niveau på minimum to temaer. Motion og sundhed Sygehuse og behandling Uddannelse Større arrangementer Figur 2: Figuren fremhæver de byer, som i forhold til deres størrelse har et rigt udbud inden for de markerede temaer. Antal service- og kulturfunktioner i forhold til indbyggertal Grindsted Billund Vejle Varde Fredericia Esbjerg Bogense Munkebo Vejen Kolding Bramming Middelfart Kerteminde Odense Ribe Nyborg Assens Haderslev Ringe Vojens Rødekro Aabenraa Svendborg Faaborg Nordborg Mange Tønder Middel Få Rudkøbing Sønderborg Marstal Flensborg Delrappor t: Byliv, Figur 3: Byernes service- og kulturudbud grupperet efter antallet af tilbud i forhold til indbyggertallet. service og kultur 5
6 Blandt de 10 største byer, som jvf. metoden ikke kan være mønsterbrydere, udmærker Haderslev sig ved at være næsten i top indenfor kultur- og kreativt miljø, selvom det kun er den 9. største by i undersøgelsen. Temaer Shopping Udbuddet inden for shopping følger byernes størrelser med enkelte undtagelser. Bazar findes kun i Odense, mens lavprisvarehuse, varehuse og større eksterne butikscentre ser ud til at have en helt klar grænse for hvor små byer, de findes i, hvorimod tilstedeværelsen af højprofilerede udvalgsvarebutikker ikke nødvendigvis afhænger af bystørrelsen. Selvom Flensborg mangler bazar er det en stærk handelsby med gågade, stormagasin og overdækkede arkader. Flere af de mindre byer har overraskende mange tilbud. Tønder har for eksempel højprofilerede udvalgsvarebutikker, selv om der er under indbyggere i byen, mens Fredericia med næsten indbyggere ikke har nogen. Her har det stor betydning, at Tønder ligger for sig selv og har et stort opland, hvorimod Fredericia ligger i trekantsområdet og tæt på andre byer med et stort udbud. Varde har som den mindste af kun tre byer både gågade, overdækket indkøbscenter og marked. Marstal har som den eneste by under indbyggere en gågade, på trods af at det er undersøgelsens mindste by. Bramming, Rødekro og Rudkøbing har ingen af de undersøgte tilbud. Shopping (af 8) Odense Esbjerg Flensborg Vejle Kolding Varde Svendborg Fredericia Tønder Aabenraa Haderslev Sønderborg Faaborg Ribe Middelfart Nyborg Vojens Vejen Grindsted Marstal Bogense Ringe Munkebo Kerteminde Billund Assens Nordborg Rudkøbing Rødekro Mad (af 6) Varde Svendborg Fredericia Vejle Esbjerg Flensborg Odense Kerteminde Faaborg Grindsted Aabenraa Nyborg Haderslev Sønderborg Kolding Marstal Rudkøbing Billund Assens Ribe Vejen Middelfart Ringe Vojens Tønder Bogense Munkebo Rødekro Nordborg Mad Alle byerne har en restaurant, der serverer dansk mad og kun 7 steder kan man ikke få mad fra Middelhavsområdet eller Mexico. Derimod har under halvdelen af byerne en asiatisk eller orientalsk restaurant. 7 danske byer har en stjernerestaurant. Munkebo Kro i Munkebo er den eneste med topkarakter (en sol og tre stjerner), mens Fredericia har den eneste restaurant med tre stjerner. Restauranten Alter Meierhof i Flensborg har sjældne 2 stjerner i Michelin. I 5 byer er der ikke et café- eller værtshusliv i bymidten, hvilket kan tilskrives, at der er tale om byer, der ligger tæt på større byer og i Billunds tilfælde ligger udbuddet af cafeer i Legoland, hvor turisterne holder til. Varde ligger overraskende i top med et stort udbud i forhold til bystørrelsen, mens Haderslev har et forholdsvis begrænset udbud, som til dels kan forklares med et spændende udbud af restauranter i oplandet. Kultur, kulturfaciliteter og kreative tilbud I denne meget brede kategori er der en klar tendens til flere udbud i de større byer end i de mindre. Flensborg topper Bramming Bramming Figur 4 og 5: Byerne oplistet efter antallet af tilstedeværende funktioner inden for hhv. temaet shopping (tv) og temaet Mad (th). Indbyggertal er angivet. listen med 20 tilbud foran Odense med 19. På det sportslige område profilerer de 5 største byer, samt Vojens, Vejen og Haderslev, sig med store sportsarenaer og tophold inden for de 3 store sportsgrene i landet. Aabenraa og Svendborg følger godt med, men har ikke en hal med plads til tilskuere. Det er bemærkelsesværligt, at byer som Haderslev, Vojens og Aabenraa, trods så korte indbyrdes afstande, genererer så meget sportsligt. Stort set alle byer har en kerne af flere forskellige kulturelle og kreative tilbud. Biblioteker, museer og gallerier er meget udbredte, mens teatre og musikhuse kun findes i de større byer. Her er der også biografcentre, hvor det er mere udbredt med enkelte biografsale i de mindre byer. Spillesteder er udbredte i de større byer, hvorimod der kun findes 4 spillesteder i de 15 mindste byer. Der er ungdoms-/studen- 6 Delrapport: Byliv, service og kultur
7 Kultur (af 20) Oplevelsessteder (af 4) Motion og sundhed (af 8) Sygehuse og beh. (af 4) Flensborg Ribe Esbjerg Ringe Odense Kerteminde Fredericia Faaborg Haderslev Billund Flensborg Tønder Kolding Nordborg Odense Grindsted Esbjerg Haderslev Aabenraa Middelfart Vejle Svendborg Vejle Aabenraa Fredericia Fredericia Kolding Nyborg Svendborg Vejle Bogense Haderslev Sønderborg Esbjerg Faaborg Svendborg Middelfart Flensborg Ribe Sønderborg Aabenraa Odense Middelfart Fredericia Tønder Marstal Nyborg Vejle Vejen Bogense Haderslev Kolding Varde Rudkøbing Svendborg Esbjerg Nyborg Ringe Sønderborg Flensborg Assens Munkebo Marstal Odense Rudkøbing Rødekro Assens Billund Kerteminde Assens Tønder Assens Faaborg Bramming Vejen Vojens Ribe Faaborg Rudkøbing Ribe Grindsted Vojens Ringe Vejen Vojens Tønder Munkebo Bogense Nordborg Vejen Kerteminde Rudkøbing Bramming Grindsted Billund Munkebo Marstal Varde Vojens Kerteminde Bogense Middelfart Varde Rødekro Ringe Aabenraa Rødekro Nordborg Billund Nyborg Nordborg Bramming Rødekro Sønderborg Bramming Varde Munkebo Kolding Figur 6 og 7: Byerne oplistet efter antallet af tilstedeværende funktioner inden for hhv. temaet kultur og kreativt miljø (tv) og temaet oplevelser (th). Grindsted Marstal Figur 8 og 9: Byerne oplistet efter antallet af tilstedeværende funktioner inden for hhv. temaet motion og sundhed (tv) og temaet sygehuse og behandling (th). terhuse i 5 af de større byer samt i Middelfart og Rudkøbing. Videregående uddannelser inden for det musiske/ kreative/kunstneriske område findes i Odense, Flensborg, Esbjerg, Kolding og Haderslev. I Odense og Flensborg findes både lange og mellemlange uddannelser inden for området. Overnatningsfaciliteter og kursus/konferencesteder er udbredte og alle byer, med undtagelse af Munkebo og Ringe, har hoteller. Oplevelsessteder 11 byer har oplevelsessteder, og fælles for dem er, at temaet går på tværs af geografi og bystørrelse. 10 byer har en attraktion, mens Ribe som den eneste har 2. Odense har en zoo, Flensborg sciencecenter, Haderslev en dyrepark, Kerteminde og Esbjerg akvarier, Fredericia og Billund forlystelsesparker og Ribe og Nordborg oplevelsescentre. Oplevelsesstederne har særlige lokaliseringskrav, som sjældent er afhængig af byens størrelse. Placeringen kan bunde i en tilknytning til vand eller en særlig lokal baggrund. Motion og sundhed Alle de undersøgte byer har mindst 2 af de 8 tilbud. Ribe ligger med 5 tilbud i den øverste tredjedel, selv om der er tale om en mellemstor by, og undersøgelsens mindste by, Marstal, ligger i midterfeltet med 4 tilbud. Lystbådehavne og badestrande afhænger i sagens natur af byens placering, men der er dog stadig flere af de større byer der har disse end de små. Golfbaner er mest udbredt i de større byer, men også et par af de mindre byer har baner. Kun 5 af de undersøgte byer har ingen svømmehal, og badelande/havnebade findes i mere end halvdelen af byerne Delrapport: Byliv, service og kultur 7
8 Uddannelse (af 6) Arrangementer (af 6) Særligt bylivsskabende funktioner (af 27) Sønderborg Kolding Esbjerg Vejle Flensborg Odense Aabenraa Fredericia Ribe Vejen Middelfart Haderslev Svendborg Faaborg Tønder Grindsted Varde Nyborg Marstal Bogense Ringe Kerteminde Assens Bramming Rudkøbing Munkebo Rødekro Billund Nordborg Vojens Aabenraa Kerteminde Faaborg Nyborg Fredericia Flensborg Odense Bogense Ringe Tønder Ribe Varde Middelfart Vejle Esbjerg Rudkøbing Assens Vejen Grindsted Haderslev Svendborg Kolding Munkebo Rødekro Billund Nordborg Sønderborg Marstal Vojens Bramming Odense Flensborg Fredericia Esbjerg Varde Vejle Svendborg Haderslev Kolding Nyborg Ribe Middelfart Aabenraa Kerteminde Tønder Grindsted Sønderborg Faaborg Vejen Billund Assens Bogense Rudkøbing Ringe Vojens Nordborg Marstal Munkebo Rødekro Bramming Figur 10 og 11: Byerne oplistet efter antallet af tilstedeværende funktioner inden for hhv. temaet uddannelsestilbud (tv) og temaet regionale arrangementer og events (th). - deriblandt de 3 mindste. Fitnesscentre er meget udbredte, mens wellnesscentre er begrænset til de tre største byer samt Fredericia, Vejen, Ribe, Billund og Ringe. En del af de større byer har imidlertid wellnesscentre liggende i mindre nabobyer eller i landområder; eksempelvis i Børkop og Stouby, der ligger tæt ved Vejle. Der findes 3 skøjtehaller i regionen, som alle benyttes af hold i ishockeyens AL-bank liga. Udendørs skøjtebaner findes i 8 af de større byer. Sygehuse og behandling Udbudet af funktioner matcher generelt bystørrelsen. Alle byer over indbyggere har et sygehus. Derudover er der sygehuse i Grindsted, Tønder, Faaborg og Ringe. Sygehusenes specialiseringsgrad og størrelse varierer. Alle byerne har kiropraktor og/eller fysioterapeut, og hovedparten af de større byer har desuden speciallæge. Her skiller Figur 12: Byerne oplistet efter antallet af tilstedeværende særligt bylivsskabende funktioner. Varde sig ud, idet den ligger så tæt på Esbjerg, der er fuldt dækket, at den kun oppebærer to af de undersøgte funktioner. Kun få af de mindre byer har eget lægehus og må benytte sig af de større byers udbud. Det er kun Marstal der ingen tandlæge har i byen. Uddannelse Kun fire byer har hele paletten inden for uddannelser; nemlig Flensborg, Esbjerg, Kolding og Sønderborg. Gymnasier og erhvervsuddannelser findes i mere end halvdelen af alle byerne, mens de lange, videregående uddannelser er begrænset til Odense, Flensborg, Esbjerg, Sønderborg og Kolding som alle har universiteter. Sidstnævnte rummer også Designskolen Kolding. Flere mindre byer har højskoler og Marstal byder, på trods af sin størrelse på Marstal Navigationsskole, som er en mellemlang videregående uddan- 8 Delrapport: Byliv, service og kultur
9 nelsesinstitution. Flere byer har ingen uddannelsestilbud, og her er byer som f.eks. Vojens og Nordborg klemt af de nærliggende, stærkere uddannelsesbyer Haderslev (3) og Sønderborg (6). Større årligt tilbagevendende arrangementer og events De tilbagevendende begivenheder er stærkt repræsenteret i regionen, og kun Bramming har ingen af de nævnte tilbud. Festivaler af forskellig størrelse afholdes i 19 byer, og byfester i 20. Udbuddet af forskellige aktiviteter er uafhængigt af bystørrelsen. Byliv Nogle af de undersøgte funktioner er i sig selv bylivsskabende, eller støtter op om et aktivt byliv. Det kan f.eks. være en gågade, en kreativ uddannelsesinstitution eller en byfest. Det er derfor undersøgt, hvor mange af 27 udvalgte funktioner vist i tabellen til højre, der er repræsenteret i byerne. Resultatet fremgår af figur 12 på modstående side. Undersøgelsen viser, at de store byer også rummer flest af de bylivsskabende funktioner med Odense som undersøgelsens topscorer. Dog har Sønderborg, Bramming og Vojens få funktioner i forhold til bystørrelsen, mens Varde har flere end forventet. For Vardes vedkommende bunder det især i et godt udbud af spisesteder samt tilstedeværelsen af et overdækket indkøbscenter og andre specielle funktioner. Vojens har få, men store kulturelle tilbud, mens Bramming og Sønderborg ligger nær større byer med et rigt udbud af såvel detailhandel som kulturelle institutioner. Byliv - udvalgte bylivsskabende elementer Shopping 1 Gågade i bymidten 2 Overdækket indkøbsmiljø i bymidten 3 Marked 4 Bazar Mad 9 Dansk restaurant 10 Asiatisk/orientalsk restaurant 11 Fransk/italiensk/spansk/mexicansk/græsk restaurant 12 Stjernerestaurant iflg. den danske spiseguide 13 Cafe- og værtshusliv (min 5 stk) Litteratur: 1. Forbrugere, detailhandel og byer i fremtiden. Center for Fremtidsforskning Danmarks største butikscentre 2007, ICP & Stockmann- Gruppen A/S Supermarkedshåndbogen Stockmann-Gruppen A/S Gudme Raaschou Spiseguide 2009 (tidl. Den Danske Spiseguide) Den moderne, bæredygtige by, By- og Landskabsstyrelsen Kæder i Dansk Detailhandel Stockmann-Gruppen A/S PULS Fyns amt Kultur, kulturfaciliteter og kreative institutioner 15 Større sportsarena til regionale eller større arrangementer 17 Ungdoms- ellers studenterhus 18 Musikhus 19 Teater 22 Biografcenter (mere end én sal) 24 Topniveau inden for min 1 af de tre store sportsgrene 25 Spillested 29 LVU inden for det kreative/musiske/kunstneriske område 30 MVU inden for det kreative/musiske/kunstneriske område Oplevelsessteder 37 Tivoli eller forlystelsespark 38 Oplevelsescenter Motion og sundhed 41 Udendørs skøjtebane Større årligt tilbagevendende arrangementer/events* 57 Revy eller teater 58 Kunstudstilling og lignende 59 Sportsstævne 60 Marked 61 Byfest 62 Festival Delrapport: Byliv, service og kultur 9
10 Bilag 1: Service- og kulturfunktioner Bynavn Indbyggertal Gågade i bymidten Overdækket indkøbscenter i bymidten marked Shopping Mad Kultur, kulturfaciliteter og kreativt bazar Lavprisvarehus varehus Større ekstern butikscenter Højprofileret udvalgsvarebutik danske restauranter Asiatiske restauranter Franske/italienske/spanske/mexikanske/græske restauranter stjernerestauranter Café-/værtshusliv i bymidten (min.5) specialdagligvarebutikker Større sportsarena til regionale, nationale eller internationale arrangem Bibliotek Ungdoms eller studenterhus Musikhus Teater Museum Galleri biografcenter Biograf Topniveau inden for de 3 store idrætsgrene Spillested Kursus- og konferencecenter Hotel Musikskole (inkl. folkeskoletilbud) Odense j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j Flensborg * j j j n j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j Esbjerg j j j n j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j Kolding j n j n j j j j j j j n j j j j j j j j j j j j j j j j Vejle j j n n j j j j j j j j j j j j n j j j j j j j j j j j Fredericia j n j n n j j j j j j j j j j j j n j j j n j J j j j j Svendborg j j j n n j n j j j j j j j n j n n j j j j j j j j j j Sønderborg j n n n j j n j j j j n j j n j n j j j j j j n j j j j Haderslev j n j n n j n j j j j n j j j j n j j j j j j j j j j j Nyborg j n j n n j n n j j j n j j n j n n j j j j j n j j j j Aabenraa j n j n n j n j j j j n j j n j n n n j j j j j j j j j Middelfart j n j n n j n n j n j n j j n j j n n j j j j n j j j j Varde j j j n n j n j j j j j j j n j n n n j j j j n j j j j Grindsted 9567 n n j n n j n n j j j n j j n j n n n j j n j n n j j j Vejen 9045 n n j n n j n n j n j n j j j j n n j j j n n j n j j j Ribe 8210 j n j n n j n n j j j n j j j j n n n j j n n n j n j j Tønder 7787 j n j n n j n j j n j n j n n j n n j j j n j n j j j j Vojens 7714 n n j n n j n n j n j n j n j j n j n j n n n j n n j j Faaborg 7207 j n j n n j n n j j j n j j n j n n n j j n j n n j j j Bramming 7104 n n n n n n n n j n n n n j n j n n n j j n j n n n j j Nordborg 7089 n n j n n n n n j j n n n n n j n n n j j n j n n j j j Assens 6089 n n j n n n n n j n j n j j n j n n n j j n j n j j j j Billund 6033 n n j n n n n n j j j n j n n j n n n j n n n n n j j j Rødekro 6028 n n n n n n n n j n n n n j n j n n n n n n n n n j j j Kerteminde 5680 n n j n n n n n j j j j j n n j n n n j j n j n j j j j Munkebo 5512 n j n n n n n n j n n j n n n j n n n j n n n n n n j n Ringe 5482 n n j n n n n n j n n n j j n j n n n j j n j n n j n j Rudkøbing 4658 n n n n n n n n j n j n j j n j j n n j j n j n n j j j Bogense 3649 n n j n n n n n j n n n j n n j n n n j j n n n n j j j Marstal 2216 j n n n n n n n j j n n j j n j n n n j j n n n n j j j * Kreisfrei Stadt Flensburg samt nabokommunerne Harrislee og Handewitt 10 Delrapport: Byliv, service og kultur
11 g kreativt Kursus- og konferencecenter Hotel Musikskole (inkl. folkeskoletilbud) LVU inden for det musiske/kreative/kunstneriske område MVU inden for det musiske/kreative/kunstneriske område Billedskole (inkl. Folkeskoletilbud) Sportsakademi (elite sportsskole med logi) Udviklingsmiljø for pc-spil Reklamebureau Oplevelsessteder Zoo eller dyrepark Akvarium Tivoli eller forlystelsespark Oplevelsescenter Fitnesscenter Wellnesscenter Motion og sundhed Udendørs skøjtebane Skøjtehal Lystbådehavn Svømmehal Badestrand, havnebad eller lignende Golfbane Sygehus Sygehuse og behandling Speciallæge Tandlæge Kiropraktor og/eller fysioterapeut Gymnasium Korte videregående uddannelsestilbud Uddannelse Mellemlange videregående uddannelsestilbud (minus musiske/kreativ Lange videregående uddannelsestilbud (minus musiske/kreative/kuns Erhvervsuddannelser (EUD) Højskole Større (min. regional betydning) årligt tilbagevendende arrangementer og events Revy eller teater Kunst Sportsstævne Marked Byfest Festival j j j j j j n j j j n n n j j j j j j n j j j j j j j j j j n j j j j n j j j j j j j j j j n n n j j j n j j j j j j j j j j j j j j n n j j j j j j j j j n j n n j n j n n j j j j j j j j j j j j j j j j j j j n j j n j j j j j n j n n j n n n n j j n n j j j j j j j j j j j j j j j n n n j j j j j n n j j n j n n n j j n j n j j j j j j j j j j j n j j j j j n n j j j j n j j n n j n n j n j j j n j j j j j j j j j n j n j j n j j j j j j j j n n j j n j n n n j j n n n j j j j j j j j j n j n j n j n n j j n j j j n n j n n j n n n n j n j n j j j n j j j j j j j j j j j n n n j n j j j n j j j n j j n n n j n n n j j j j j j j j j n j n j n n j n n j j j j j n n n n n j n n n n j n n n j j j j j j j j j n n n j n j j j j j! j j j n n j n n j n n n n j n j n j j j j j j j j j n j n j j j j j j j j j j j n n j n n j n n n n j n j n j n j j j j j j j n n n j j n n j j j j j j j n n j n n j n n n n j n n n n j n j n n j j j n n n j n j n n j j j j j j n n j n n j n n n n j n n n n j n n j j j j j n n n j n n j j n n j j j j n n j n n j n n n n j j n n n j n j n j j j j n n n j j n n j n j j n j j n n j n n j j n n j j j n n j j n j n j j j j n n n j j n n j j j j j j j n n j n n j n n n n j n n n n j j j j j j j j n n n j n j n j j n j n j j n j n n n n n n n n j n n j n j n n n j j j n n n n n n n n n n j n j j j n n j n n j n n n n j n n n j j j j j j j j j n n n j n j j j j j n n j j n n j n n j n n n n j n n n n n n j n n j j n n n n j n n n n n n n j j j n n j n n n n n n j n n n n n j n j n n j j n n n n n n n n n n j j j j j n n n j n j n n n n j n n n j n j j n j j j n n n n j n n j n j j n j j j n n j n n j n n j n j n n n n j n j n j j j n n n n n n n j n n n j j j j n n n n n j n n n n j n n n n j n n n n j j n n n n n n n j n n j n j j j n n j n n n n j n n j n n n j n j n n n j j n n n n n j j j n j j j n j n n n n n n n n n n n j n n n j j n n n n j j n n n n n n j n n n n j j n j n n j n n n n n n n j n n n n j n j j j j j j n n n n n j n j n j j j j j n n n n n j n n n n j n n n j n j n n n j j n n n n n n n j n n j j j j j n n n n n j n n n n j n n n j j j j n n j j n n n n n j j n j j j n j j j n n n n n j n n n n j n n n j j j n n n n j n n j n n n n n n n n j Delrapport: Byliv, service og kultur 11
12 Bilag 2: Metodebeskrivelse Ved brug af en række indikatorer belyser delanalysen de enkelte byers overordnede styrker og udfordringer inden for Byliv, service og kultur, og peger på mulige indsatsområder. Metoden rummer en kategorisering af byerne, som ikke bør betragtes som en absolut målesnor for byernes attraktivitet, men snarere som et praktisk redskab, der kan danne input til overvejelser i forbindelse med bosætningsstrategier og/eller initiativer i forhold til erhverv og turisme. Kortlægningen er gennemført ved hjælp af telefoninterviews med turistbureauer og andre lokalkendte, suppleret med internetsøgninger. De respektive kommuner har efterfølgende kvalitetssikret registreringerne. Analysen giver et overblik over byernes udbud af oplevelser og service, og derved mulighed for at beskrive og rangordne byerne efter deres udbud. Udbuddet omfatter dels det fysiske udbud (udbud knyttet til bygninger og anlæg), og dels større arrangementer og events, der finder sted i byerne. Byernes udbud af service- og kulturtilbud er foretaget på grundlag af, hvor mange af 62 service- og kulturtilbud, de enkelte byer har. Pointgivningen afhænger af, hvorvidt byen har det pågældende tilbud eller ej. Omfanget og kvaliteten af byernes tilbud, indenfor de udvalgte funktioner, er ikke undersøgt. Ud fra de indsamlede data er der endvidere udvalgt 27 funktioner, som anses for særligt bylivsskabende. Det er funktionerne 1-4, 9-13, 15, 17-19, 22, 24-25, 29-30, 37-38, 41 samt 57-62, og fremgår af skemaet side 9. Som en vigtig del af analysen er der også set nærmere på mønsterbryderne. Mønsterbryderne er defineret som byer, der inden for et tema, har flere funktioner end bystørrelsen tilsiger. Udgangspunktet har været en inddeling af byerne i tre grupper efter bystørrelsen. Er byen fx placeret i nederste gruppe, og derved blandt de 10 mindste byer, og entydigt har flere funktioner end de 10 lavest rangerede byer, er byen mønsterbryder. Af metoden følger, at de 10 største byer ikke kan være mønsterbrydere. 12 Delrapport: Byliv, service og kultur
13 Delrapport: Byliv, service og kultur 13
14 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk
Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.
Læs mereByanalyse 2009. Delrapport: Byprofiler, image og brands. regionsyddanmark.dk
Byanalyse 2009 Delrapport: Byprofiler, image og brands regionsyddanmark.dk Det skal analyseres Udbud Byanalyser Markedstilgang Efterspørgsel Produktanalyser Jobmuligheder Uddannelsesmuligheder Byernes
Læs mereOmråde: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mereNår flyttebilen kører
SYDDANSKE BYER Når flyttebilen kører flytteanalyse -- rapport nr. 3 -- INTRO Bevægelserne, der binder os sammen Indhold Side Flyttemønstre i Syddanmark... 3 Der bor i alt 1,2 mio. mennesker i Syddanmark.
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereHvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014. Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto
Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014 Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto Agenda 1. Velkomst Præsentationer bordet rundt 2. Nyeste viden Hvordan
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs meretilstandsrapport syddanmarks sande tilstand udført august 2010
tilstandsrapport syddanmarks sande tilstand udført august 21 INTRO Regionens tilstandsrapport Når man har fundet det hus, man gerne vil købe, får man sælgeren til at lave en tilstandsrapport. På den måde
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereByanalyse 2009 Delrapport: Bybrug
Byanalyse 2009 Delrapport: Bybrug Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og flytteanalyse Bybrug De kendtes analyse
Læs mereUddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK
Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereÆndringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan 2008-2020 for Region Syddanmark
Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan 2008-2020 for Region Syddanmark Kortbilag 3 med det samlede nye forslag Graveområder og interesseområder er vist på oversigtskort over kommuner eller
Læs merePrincipper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009
Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Region Syddanmark, 29. januar 2009 BAGGRUNDEN FOR REGIONSRÅDETS PRINCIPPER Regionen skal sikre kollektiv trafik af regional betydning og kommunerne
Læs mereLivssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereByanalyse 2009. Delrapport: Livsstile
Delrapport: Livsstile Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Jobmuligheder Uddannelsesmuligheder og bybrug De kendtes analyse Livsstile Denne analyse er
Læs merepræhospitale dækning i Region Syddanmark
Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og Udviklingsafdelingen Journal nr.: 11/5394 Dato: 23. maj 2011 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1431
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereTAL NO.06 SYDDANMARK I. Plusserne ved de små byer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.06 Plusserne ved de små byer En bys størrelse er langt fra afgørende for, hvor mange arbejdspladser, man kan nå inden for en halv times pendling.
Læs mereMiljø, Teknik og Plan
Miljø, Teknik og Plan Bustrafik af regional betydning Region Syddanmark Regional udvikling Damhaven 12 7100 Vejle regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Bemærkninger til forslag om principper for bustrafik
Læs mereByernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland
Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført
Læs mereByanalyse 2009. Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder
Byanalyse 2009 Delrapport: Job- og uddannelsesmuligheder Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image, brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og bybrug De kendtes
Læs mereElisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle
Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereNye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011
Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereRingsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereBY og Land i Trekantområdet
Regional Udviklingsplan BY og Land i Trekantområdet Befolkning Tilgængelighed Til- og fraflytning Erhvervsudvikling Områdeinitiativ trekantområdet:,, kolding, middelfart, vejen & vejle Områdeinitiativ
Læs mereFysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010
Region Syddanmark Damhaven 12. 71 Vejle Tlf. 7663 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk 12664 - Grafisk Service
Læs mereHvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2011
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereNormalklassekvotient
421 ASSENS KOMMUNE / SKOLEÅRET 97/98 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i ansatte Frie grundskoler 162 24 0 8 12 20 Folkeskoler 1.038-40 39 66 105 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og
Læs mereFyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd.
Fyn samarbejder 5 FYN samarbejder Vi vil udvikle den fynske byregion til en aktiv del af den østdanske storbyregion Vi vil give den fynske byregion en tydelig fælles stemme gennem et stærkt politisk lederskab
Læs mereForudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Direktion lho@fynbus.dk Telefon direkte: 6311 2201 Den 29. august 2008 Høringssvar vedr. forslag til principper for bustrafik FynBus har i brev af 18. juni 2008
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereTrafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé
Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere
Læs mereKOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE
September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mere1. Udbud af Flextrafik i Region Midtjylland og Region Syddanmark
Vogntype 1 Vogntype 2 Vogntype 3 Vogntype 4 Vogntype 5 Vogntype 6 - trappemaskine Antal vogne i vogngruppen i alt: Angiv pris for hverdage (ma-fr 06.00-18.00) / Opstartsgebyr (hverdage): Angiv pris for
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2013
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),
Læs mereBYANALYSE 2009: TEMA. Sammenfattende rapport BO OG LEVE. Byanalyse 2009. Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på
BYANALYSE 2009 Sammenfattende rapport TEMA BO OG LEVE Byanalyse 2009 Byanalyse 2009 er et af regionsrådets initiativer til opfølgning på Regional UdviklingsPlan Byanalyse 2009: Sammenfattende rappor t
Læs mereSyddanmarks unge. Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde. på kanten af fremtiden. NO.05 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.05 baggrund og analyse Piger kaster sig over bøgerne drenge vil arbejde De ige piger forventer næsten alle
Læs mereAMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereHvorfor flytte til Fyn?
Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN
Læs mereOdense 12. juni 2015
Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereNormalklassekvotient
421 Assens Kommune / SKOLEÅRET 98/99 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i Frie grundskoler 181 0 0 7 9 16 Folkeskoler 1.059-42 41 68 109 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse
Læs mereSYDDAnSk UDDAnnElSES- AftAlES EffEktmoDEl
uddannelser i verdensklasse SYDDAnSk UDDAnnElSES- AftAlES EffEktmoDEl Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne De
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereHandelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne
Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille
Læs merePrincipper for kollektiv bustrafik af regional betydning
Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning Indhold Baggrund for forslaget Formål hvad vil vi nå med principperne? Et regionalt rejsemål hvad er det? 2 Overordnede principper Den kollektive
Læs mere9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger
1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereSe yderligere beskrivelse under anlægsskemaet: Modernisering af lokale aktivitetscentre
Anlæg Nummer 78 Projektnavn Ekstra midler til modernisering af lokale aktivitetscentre Fagudvalg Kultur- og Fritidsudvalget Funktion 03.22.18 Aftaleenhed Fagsekretariat Plan og Kultur Indsatsområde Bosætning
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs meret ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer
t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs merePer Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008
Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 ICP A/S Eksempler på p investorerer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereBorgerpanelet i Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Baggrund Borgerpanelet i Region Syddanmark Tabel 1 Deltagernes køn, alder, uddannelse og indkomst Køn Alder Mand 49% Kvinde
Læs mereBemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien
Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker
Læs mereStyrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune
Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker
Læs mereLedighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf
Læs mereSøgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark
Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereFOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE
FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereOrientering om arbejdet med trafikplanens 2. implementeringsfase, som skal iværksættes med sommerkøreplanskifte 2012 (pr. 1.
18. marts 2011 J.nr. 70-01-2-11 Kontaktperson Bela Bergemann Email: bb@sydtrafik.dk Direkte telefonnr.: 76 60 86 77 Orientering om arbejdet med trafikplanens 2. implementeringsfase, som skal iværksættes
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereKommunal medfinansiering
Område: Økonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi Journal nr.: Dato: 5. november 2012 Udarbejdet af: Diane Dreyer Pedersen E mail: Diane.Pedersen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631421 Notat Kommunal medfinansiering
Læs mereET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.
ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle
Læs mereBYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland -- // --
BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Byer og hverdagsliv Sønderjylland og Nordtyskland -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Her vil jeg leve, her vil jeg bo... 3 Byer og hverdagsliv Et grænseoverskridende
Læs mere