September 2014 VDX. En videoservice på Sundhedsdatanettet. Forskerparken 10, 5230 Odense M Tlf.: medcom@medcom.dk

Transkript

1 VDX September 2014 En videoservice på Sundhedsdatanettet Forskerparken 10, 5230 Odense M Tlf.: medcom@medcom.dk

2 Baggrunden for VDX I 2009 etablerede MedCom et nationalt knudepunkt for videokonference (VDX) som en del af Teletolkeprojektet, der var finansieret af ABT-fonden. VDX blev etableret med NetDesign som driftsoperatør efter et SKI-miniudbud. VDX tog udgangspunkt i de standardprodukter, der allerede fandtes på området. VDX blev redundant sammensat med videokommunikationsservere (VCS-C og VCS-E) til kommunikation mod både Sundhedsdatanettet (SDN) og internettet. Det primære formål var at kommunikere med lokale video-gateways og sekundært at stille registreringskapacitet til rådighed for enkeltstående videokonferenceendepunkter, hvor den lokale videoinfrastruktur endnu ikke var på plads. Formålet med VDX var at gøre det muligt at genbruge lokale videokonferenceløsninger, som allerede var etableret rundt omkring uanset hvilken platform de var etableret på. Der var fokus på at understøtte videostandarderne H.323 og SIP med mulighed for at kunne udvide til andre videokonferenceprotokoller. Det gav brugerne mulighed for frit at kunne vælge, hvilket videokonferenceudstyr de ville købe, så længe det overholdt de almindelige standarder. I mange tilfælde var det derfor muligt at anvende allerede indkøbt udstyr og derved sikre, at dette ikke gik til spilde. Der blev typisk anvendt videokonferenceudstyr fra Tandberg, Polycom, Cisco og Lifesize, både dedikerede hardwarebaserede løsninger og softwarebaserede webcam-løsninger. Derudover stillede VDX virtuelle møderum til rådighed på en MCU (Multipoint Control Unit), så flere end to parter kunne deltage i en videokonference samtidig. For at understøtte en fælles videotelefonbog blev der indgået aftale med norske Seevia, og for at understøtte projektmonitoreringen blev der indgået aftale med ligeledes norske Synergy om anskaffelse af et trafikindsamlingsværktøj, der kunne give et statistisk overblik. VDX i dag Den 11/10/2012 traf MedComs styregruppe beslutning om, at driften af VDX kunne videreføres i SDN-regi efter Teletolkeprojektets officielle slutdato 31/12/2012, som en fællesoffentlig, tværsektoriel videoinfrastruktur. Siden 1/1/2013 har VDX derfor været et generelt videoservicetilbud på SDN, finansieret af de tilsluttede organisationer, med følgende formål og muligheder: At give adgang til virtuelle møderum til flerpartskonferencer (MCU) At levere en fælles national videoadressebog og en fælles national anvendelsesstatistik At skabe brobygning mellem lokale/regionale og kommercielle videoinfrastrukturer og dette baseret på gængse videostandarder At levere online-overvågning af videoinfrastrukturens driftssituation og kapacitetsudnyttelse At understøtte videokommunikation med små organisationer med begrænset behov for videokonference At understøtte andre aktører der vil hurtigt i gang, men med henblik på senere etablering af egen lokal infrastruktur. VDX vil i tråd med sit oprindelige formål gøre det muligt at genbruge de videoplatforme, regioner og kommuner allerede har valgt og med introduktionen af de muligheder som bl.a. nyanskaffede teknologier Pexip og Acano tilbyder, betyder det, at VDX i sin nuværende form understøtter de væsentligste videoplatforme, der er på markedet i dag. Dette inkluderer følgende: Traditionel videokonference (H.323/SIP) fra Cisco, Polycom, Lifesize m.m. Microsoft Lync (SIP/H.264 SVC) Browserbaseret kommunikation (både ActiveX og WebRTC) Det vil også være muligt at udbygge integrationsmulighederne til den Vidyo-platform (SIP/H.264 SVC), der er anskaffet i KIH-projektet (Klinisk Integreret Hjemmemonitorering). Integrationen mellem de traditionelle videokonferencer og Microsoft Lync skabes ved brug af MCU er (Pexip og Acano), der kan kommunikere med begge platforme, og denne yderligere MCU-kapacitet kan i tillæg implementeres som decentrale ressourcer i både regioner og kommuner med central licensstyring. Derved kan regioner og kommuner mødes på tværs af videoplatforme, og de første pilot-forsøg i forhold til kommunikation med borgere er derfor muliggjort og delvist allerede undervejs. Begrænsningen ligger i antal samtidige kald. I tillæg til selve videokonferencen er det også muligt med præsentationsdeling begge veje. Programdeling er undervejs og forventes inden udgangen af MedCom står for drift og support af VDX. 2

3 Kom godt i gang med videokonference Det behøver hverken at være svært eller dyrt at komme i gang med tværsektorielle videokonferencer. Det eneste der kræves, er videokonferenceudstyr der følger standarderne på videokonferenceområdet. Hvis man allerede har etableret en videokonferenceinfrastruktur, som muliggør kommunikation ud og ind af huset, bruger man selvfølgelig den. Hvis ikke, kan VDX stille midlertidig kapacitet til rådighed for registrering af udstyr m.v. Det er vigtigt her at inddrage lokale it-ressourcer evt. en it-brugerserviceafdeling i forhold til både videokonferencestrategi, netværk, installation, vedligeholdelse, brugerproblemer m.m. Videokonferencen kan etableres både via internettet og via SDN. Alle kommuner har forbindelse til SDN, for de flestes vedkommende via KMD eller via egen direkte forbindelse. Hvis man har egen forbindelse, kan den være etableret som enten en VPN forbindelse, en fast forbindelse eller som en SDN-MPLS forbindelse. På VPN forbindelserne har der dog været problemer med videokonferencekvaliteten, som skyldes CPE-routernes evne til at kryptere netværkstrafikken, så i de tilfælde anbefales det at bruge internettet eller opgradere forbindelsen til en SDN-MPLS. MPLS giver mulighed for tilkøb af quality of service (QoS) hvis nødvendigt. Det begynder dog først at give rigtig mening, når video tænkes ind i en IPv6 verden. Alle regioners sygehuse har adgang til SDN og anvender typisk regionens egen videokonferenceinfrastruktur. Uanset om videokonferencer skal etableres via det ene eller andet net, anbefales det at sikre, at videokonferenceudstyret kan kryptere transmissionen for at sikre fortroligheden i udveksling af personfølsomme oplysninger. Båndbredde til sikring af god kvalitet For en god videokonferencekvalitet er båndbredden afgørende både download og upload. En traditionel HD videokonference kræver adgang til ca. 1,3 Mbit/s symmetrisk båndbredde. Mindre kapacitet betyder lavere kvalitet, ligesom øvrig belastning af forbindelsen med datatrafik kan gå ud over kvaliteten. Netværksforbindelsen skal også være stabil, så variationer i latency (jitter) mindskes. Med fremkomsten af nye videoprotokoller som H.264 SVC kan det lade sig gøre, at få HD kvalitet på lavere båndbredder helt ned til omkring 500 kbit/s symmetrisk båndbredde. Adgang til videokonferenceudstyr For at køre tværsektorielle videokonferencer skal der, som nævnt ovenfor, anskaffes videokonferenceudstyr, som anvender de gængse videostandarder. Både hardware- og software-enheder kan anvendes, og det er vigtigt i forbindelse med indkøb af videokonferenceudstyr at afklare følgende: Anvendelse af videokonferenceudstyret herunder hvor mange personer, der skal der være i hver ende, er der behov for at kunne koble computer til m.m. Kamera herunder krav til billedkvalitet m.m. Serviceaftale med leverandøren hvad er driftsprisen for service, support m.v.? Uddannelse herunder manualer Installation hvem gør hvad? Adgang til lokale og netværksstik Ved udvælgelse af det/de lokale(r), hvor udstyret skal opstilles, skal man bl.a. overveje og indregne følgende: Placering i forhold til brugere Anvendelsesmuligheder skal der være plads til en seng, hvor mange personer skal der kunne være i lokalet, adgang til lokalet (en fordel hvis lokalet kun anvendes til videokonference, da det mindsker sårbarhed i forhold til anvendelse, øger anvendelsesmuligheder både for afdelingen selv samt eventuelt andre afdelinger m.v.) Indretning neutral indretning Lyssætning der skal være et godt lys i lokalet I lokalet skal der være netværksstik og den rette strømforsyning til udstyret. Inspicér lokalet og kontakt leverandøren for nærmere information. Bestil herefter eventuelt manglende stik og strøm. 3

4 Installation, test og uddannelse Når ovenstående er udført med etablering af infrastruktur, evt. etablering af forbindelse til VDX og de nødvendige netværksstik og strømforsyning er installeret i lokalet, er udstyret klar til at blive installeret i de rigtige stik og switches og konfigureret med de rigtige IP-adresser. Det opsatte udstyr kan i forbindelse med installationen enten testes med en samarbejdspartner eller mod et virtuelt møderum. Så opnås en god fornemmelse for de muligheder og kvaliteter, udstyret indeholder. Om I selv eller leverandøren foretager installation, konfiguration og test, afhænger af aftalen med leverandøren. Endvidere er det vigtigt i forhold til undervisningen i anvendelsen af udstyret, at de rette personer er til stede (evt. kommende superbrugere) i så fald undervisningen foregår ved installation alt efter aftale med underviseren / evt. leverandøren. Eksterne parter og adressebog For at kalde op skal du kende dine samarbejdsparters adresser. Videoadresser kan ligne telefonnumre eller mailadresser, alt efter om det er E.164 alias, eller om det er en SIP URI-adresse. Din egen adresse (den adresse dit udstyr er registreret med) kan ofte stå i øverste venstre hjørne, når du tænder udstyret. Hvis ikke spørg leverandøren. Opkaldsnumre kan indtastes og gemmes i udstyrets lokale adressebog. Det bliver således let for brugerne at ringe op til samarbejdspartnere. Det foregår som ved en mobiltelefon, hvor jeres samarbejdspartners adresse skal indtastes samt deres navn / lokation. Denne procedure skal gentages, for hver gang en ny samarbejdspartner skal tilføjes i den lokale adressebog. Udstyret kan også forsynes med en lokal adresseliste - eksempelvis kommunens egen videoadresseliste eller der kan være adgang til en global adresseliste, som VDX stiller til rådighed gennem et samarbejde med Seevia. En tilsvarende videoadressebog er tilgængelig for fremsøgning af adresser via internettet. Til flerpartskonferencer (flere end to endepunkter) kan man anvende egen MCU, eller bruge den MCU-kapacitet som VDX stiller til rådighed. Enten gennem et ad hoc møderum, som aftales og oprettes fra gang til gang eller ved at få oprettet et dedikeret møderum som man tilgår via en adresse, der tildeles af dem, som styrer MCU en. Tanker om organisering og support Hvem der gør hvad i forhold til ovenstående trin, er naturligvis et lokalt anliggende. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle relevante parter er godt informeret og involveret i projektet, samt at der er god opgavefordeling og gennemsigtighed også i forhold til udvidelse af samarbejdsflader, nye projektidéer m.m. I forhold til support er det vigtigt med en intern dialog om supportydelser evt. med den lokale it-brugerserviceafdeling. Et forslag kan være at operere med forskellige typer af support mhp. opgavefordeling: A. Anvendelsessupport eksempelvis via superbrugere på afdelingen i forhold til bl.a.: Undervisning af nye brugere Oprettelse og vedligeholdelse af opkaldsnumre i udstyrets adressebog B. It-support i forhold til bl.a.: Kontakt til leverandøren af videokonferenceudstyr vedr. eksempelvis service og garanti Kontakt til regionen vedr. udbygning af samarbejdet med nye parter f.eks. på SDN, nye IP-adresser, netværksog sikkerhedsmæssige spørgsmål Videreformidling af information - eksempelvis IP-adresser / opkaldsnumre på nye samarbejdspartnere (til eksempelvis superbrugere) Endvidere kan det være gavnligt at udarbejde forskellige materialer i forhold til anvendelse af videokonferenceudstyret: Manualer til videokonferenceudstyret (leveres evt. af leverandøren) Udarbejdelse af manual til fejlfinding inkl. kontaktoplysninger på lokal it-support samt anvendelsessupport Økonomi I forhold til installation af videokonferenceudstyr vil der være udgifter forbundet med selve indkøbet og vedligehold af udstyret samt eventuel etablering af netværksstik og strømforsyning i lokalet. 4

5 Hvordan kan VDX hjælpe? Gennem kendskab til de forskellige videoløsninger vil vi altid prøve at rådgive bedst muligt med udgangspunkt i den strategi du har valgt, det udstyr du har valgt og den leverandør du har valgt at samarbejde med. Vi bestræber os på at være objektive både i forhold til teknologivalg og leverandørvalg, og vores mål er at hjælpe dig med at finde den bedste løsning, som understøtter dine faglige ønsker. Hvis egen videostrategi og infrastruktur er på plads, kan vi tilbyde sparring om videreudvikling og evt. tilføre værdi i forhold til administration, overvågning, statistik og adresselister. Hvis strategien eller infrastrukturen er ved at falde på plads, kan vi også hjælpe med midlertidig registrering af udstyr på VDX, indtil egen infrastruktur er etableret. Hvis I har et projekt, hvor I ønsker at afprøve, om videokonference kan være en fordel, kan vi i begrænset omfang være med til at understøtte projektet, enten gennem udlån af software-klienter, gennem registrering af udstyr eller gennem anvendelse af virtuelle møderum med videokonference via en browser. De virtuelle møderum er også det sted, hvor man kan mødes på kryds og tværs via standard video, (Cisco, Polycom, Lifesize m.fl.) Lync og via en WebRTC-browser (pt. Chrome, Opera og Firefox) i 720P og samtidigt dele indhold på tværs af disse platforme (præsentationsdeling). Vi kan nu tilbyde kommuner og regioner egen konference node (MCU) med træk på en fælles licenspulje evt. med egen branding. Det betyder, at man kan få en MCU ud at stå lokalt, driftet i eget miljø og branded med eget logo, videoadresse osv. Her er man kun begrænset af de serverressourcer, der afsættes til MCU en. MCU en er en VMWare maskine, og kan derfor køre i de fleste lokale datacentre. Angående licenser til disse MCU porte/samtidige brugere, så er de allerede afholdt af VDX, hvorfor der ikke vil være yderligere omkostninger forbundet med den lokale etablering. Kun arbejdet med at få VM en op at køre og arbejde med netværk/firewall vil koste ekstra. I løbet af oktober bliver det muligt at installere en klient, så det også bliver muligt for ikke-web-rtc browsere (Internet Explorer og Safari) at deltage i de virtuelle møderum. 5

6 Statistik Da det ofte er besværligt at trække videodata ud i et spiseligt format, har vi fået udviklet et videodataopsamlingsværktøj (Synergy Sky) til brug for alle med egen videoinfrastruktur, hvor vi indsamler kaldsdata fra videoenhederne, og præsenterer dem i et brugervenligt værktøj. Her er det nemt at udsøge og finde de data, man efterspørger, uden nødvendigvis at skulle have fat på en it-specialist for at gøre det. Det er naturligvis kun muligt at se egen organisations data. SynergySky bruges også til drifts- og kapacitetsovervågning og administration af ressourcer, og kan ydermere bruges til at styre egen videoinfrastruktur, lige fra provisionering af videoklienter, Jabber, CMA Desktop, Lync m.fl. til booking og oprettelse af virtuelle møderum. 6

7 Videoadresselister SynergySky bruges også til at styre videoadresselisterne fra Seevia. Seevia stiller forskellige brugerdefinerede adresselister til rådighed, f.eks. en offentlig adresseliste på internettet hvor det er muligt at finde forskellige samarbejdspartnere og specialister både i indland og udland. Organisationen bestemmer selv, hvilke adresselister et givent videonummer er synligt i. Videoadresselisten kan også integreres i videokonferenceudstyret i tillæg til udstyrets lokale adressebog. Igen bruges SynergySky til at styre hvilken adresseliste der skal lægges ud på de enkelte udstyr. Med Seevia bliver det let at finde adressen på dem, man har brug for at tale med, ligesom Seevia også gør det enkelt at kalde op til de fundne adresser. Videokommunikation med borgere Det undersøges i øjeblikket, hvordan VDX kan understøtte videokommunikation med borgere, og det vil være forholdsvis enkelt at skalere VDX til også at håndtere video med borgerne. Der er dog nogle politiske udfordringer, der skal løses inden. Skal det offentlige eksempelvis stille en kommunikationsplatform til rådighed for borgerne, i lighed med Digital Post på Borger.dk, for derigennem at sikre en ensartet platform, som kan sikre fortroligheden på den personfølsomme kommunikation? Kan det lade sig gøre at sikre, at det er den rigtige borger, der er på skærmen? Hvem tager sig af de tekniske udfordringer hos borgerne: Er der tilstrækkelig upload-kapacitet hos borgerne? Hvordan med kvaliteten på trådløse videokonferencer (WLAN/mobil)? Skal borgerens eget it-udstyr bruges, eller skal det offentlige sørge for både forbindelser og udstyr? Hvem skal stå for supporten, både i forhold til de sundhedsprofessionelle og borgerne? Opsætning/vejledning/fejlfinding? 7

8 Gode råd ved afholdelse af videomøde For at opnå et godt videomøde er det vigtigt at sikre en god mødekultur, men også at indstille videoudstyret korrekt. Her er nogle anbefalinger til brug ved afholdelse af videomøder: Før mødet Dagsordenen sendes ud som ved et hvilket som helst andet møde. Ved videomøder er det vigtigt at skrive videonummeret og evt. pinkode i mødeindkaldelsen, så alle deltagere kender opkaldsnummeret. Skriv dit telefon nr. i mødeindkaldelsen så deltagerne har mulighed for at kontakte dig ved f.eks. forsinkelse. Fysiske rammer og opkald Når du afholder et videomøde, inviterer du deltagerne ind i dit mødelokale. Vær derfor opmærksom på rummets signaler, som eksempelvis papirbunker, tekst på tavler m.m. Videomøder kan afholdes mellem to eller flere parter. Hvis to lokationer skal afholde et videomøde, kalder den ene part direkte op til den anden part via videoadressen. Hvis flere lokationer skal afholde et videomøde, skal alle parter kalde op til samme videoadresse og mødes i et virtuelt møderum. Videoteknik Du skal sikre dig: At de andre kan se dig og du kan se dem undgå at sidde i modlys. At du sidder centreret i billedet. Check dit selvbillede inden mødets start, så du ved, hvad de andre kan se. At du kan høre de andre dine lydindstillinger og at der ikke er unødig støj på videomødet, sluk evt. for din mikrofon, når du ikke taler. At de andre kan høre dig din mikrofon skal være tændt. Ved tvivl om det er muligt at kalde op, så gennemfør et testkald inden mødet. Ordstyrer og mødeetik Udpeg en ordstyrer ved mødets start. Ordstyreren skal være opmærksom på alle deltagerne og sikre talerækken. Ingen taler uden at have fået ordet. Der kan opstå små forsinkelser i billede og lyd, så undgå at tale, før forrige taler har talt ud. Under videomøder gælder selvfølgelig de samme uskrevne regler som ved traditionelle møder: Forbered dig inden mødet. Hav dagsordenen og andre papirer klar til mødets start. Start til tiden, hold agendaen, sæt mobiltelefonen på lydløs og brug kun pc en med henblik på dette møde. Lad være med at small-talke eller hviske med sidemanden under mødet, det er meget forstyrrende - specielt for videomøder. Præsentation af mødedeltagere Som ved ethvert andet mødet er det godt at starte med en præsentation af alle deltagere. Er der tilsluttet flere videoenheder til et virtuelt møderum end der vises på skærmen, vil der være mødedeltagere, som ikke kan markere, at de ønsker at tale. Det bør du undgå. Støj Undgå unødig støj undervejs i videomødet såsom klik med kuglepenne, skramlen med kaffekopper og stole. Lyde går tydeligt igennem på et videomøde. Husk Husk alle deltagere i en diskussion. Både de personer som deltager via fremmøde, og de personer som sidder bag skærmen. Husk pauser. Aftal, hvornår I mødes efter en pause, så alle kan være klar til den aftalte tid. 8