SROI RAPPORT GALLO KRISERÅDGIVNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SROI RAPPORT GALLO KRISERÅDGIVNING"

Transkript

1 SROI RAPPORT GALLO KRISERÅDGIVNING

2 Lind Invest ApS Værkmestergade 25, niveau 14 DK-8000 Aarhus C CVR: Gallo Kriserådgivning Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18E DK-8000 Aarhus C Stiftet: 1999 Hjemsted: Aarhus Ledelse: Niels Rom SROI RAPPORT FOR GALLO KRISERÅDGIVNING I 2013 Rapporten er udarbejdet af Lind Invest med datagrundlag fra Gallo Kriserådgivning fra året Selve analysen i rapporten er færdigudarbejdet den 1. maj Ansvar: Morten Andersen, Lind Invest. Layout: Tanja Knudsen, Lind Invest.

3 INDHOLD 05 SAMMENFATNING 16 UDREGNING AF SROI 06 INDLEDNING FØLSOMHEDSANALYSE 07 METODE 18 YDERLIGERE VÆRDISKABELSE 09 DATA 19 KONKLUSION 10 FORMÅL OG INTERESSENTER IDENTIFIKATION AF INTERESSENTER 20 REFERENCER BRUGERNE 21 BILAG 1 - IMPACT MAP BRUGERNES FAMILIER OG OMGANGSKREDS DE FRIVILLIGE MEDARBEJDERE DET OFFENTLIGE BIDRAGSYDERE LEDELSEN 12 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME INPUT OUTPUT OUTCOME FINANSIELLE INDIKATORER TILPASNINGER

4 » For hver 1 krone, der investeres i Gallo, skabes der for 4,38 kroners værdi for Gallos interessenter og samfundet generelt. «04

5 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 SAMMENFATNING 05 SAMMENFATNING SOCIAL RETURN ON INVESTMENT Denne rapport analyserer den sociale værdi som Gallo Kriserådgivning (Gallo) skaber for sine brugere, frivillige og for samfundet generelt. Gallo tilbyder gratis terapisamtaler uden ventetid og har derudover et værested, hvor der er mulighed for samtaler med terapeuter og socialt samvær. De frivillige hos Gallo, hvoraf mange er studerende, får løbende sparring fra uddannede fagpersoner. Analysen er centreret omkring metoden Social Return on Investment (SROI), som danner ramme for en monetær værdiansættelse af frivilligt arbejde og sociale effekter. Metoden værdisætter investeringer lavet i den sociale indsats og sammenholder disse med den værdi, som indsatsen skaber for de involverede. I Gallo investeres der i form af donationer og i de frivilliges tidsinvestering. Effekter skabt af Gallo inkluderer værdien skabt for brugerne, som opnår bedre mentalt helbred, praktisk erfaring for de frivillige samt sparede udgifter for det offentlige sundhedssystem. Dette er et højt afkast og illustrerer, at den indsats, Gallo yder via terapisamtaler og værested, er nødvendig og skaber stor effekt af de brugte midler. Det er dog meget vigtigt at huske, at dette tal ikke kan stå alene, og at der i vurderingen af Gallos værdiskabelse også indgår effekter som det ikke er muligt at sætte en monetær værdi på. Denne yderligere værdiskabelse inkluderer forbedring i brugernes generelle velvære som er en afledt effekt af bedre mentalt helbred, bedre sociale forhold, bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og en reduktion i fysiske sygdomme. Gallo Kriserådgivnings tilbud er unikt, og det stigende antal henvendelser, som Gallo oplever, indikerer et stort behov for denne indsats. Den høje sociale værdiskabelse og det stigende antal brugere i både terapi og værested viser tydeligt, at Gallo tilbyder et vigtigt alternativ og supplement til den offentlige indsats. Analysen finder, at for hver 1 krone, der investeres i Gallo, skabes der for 4,38 kroners værdi for Gallos interessenter og samfundet generelt.

6 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 INDLEDNING 06 INDLEDNING SROI I GALLO KRISERÅDGIVNING Gallo Kriserådgivning (Gallo) er Skandinaviens største frivillige rådgivningscenter, som fra deres centrale placering i Aarhus tilbyder hjælp til personer med psykiske eller sociale problemer. Gallo Kriserådgivning består af et værested, som er åbent for alle og tilbyder fællesskab og uformelle samtaler med de frivillige terapeuter, samt en kriserådgivning, der tilbyder gratis, anonym og personlig rådgivning og terapi. Der tilbydes også generel rådgivning og information om psykiske problemstillinger og behandlingstilbud. Formålet med Gallo Kriserådgivning er at opfylde et ellers udækket behov for gratis, åben og anonym terapi, der med kvalificeret rådgivning kan mindske risikoen for, at psykiske problemer udvikler sig til psykisk sygdom. Derved er Gallo med til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser i et overbelastet psykiatrisk system og opfylder således et bredt socialt og alment velgørende formål. Kriserådgivningen har omkring årlige henvendelser og drives for lige over 1 mio. kroner om året. Det store antal henvendelser og generelt lange ventelister hos det offentlige viser tydeligt, at der er behov for den indsats, som Gallo yder i forebyggelse og bearbejdelse af psykiske og sociale problemer 1. Antallet af henvendelser har været stigende, og Gallo Kriserådgivning flyttede derfor i foråret 2013 til større lokaler for at kunne rumme flere brugere i både værested og terapi. I 2006 udarbejdede Center for Evaluering en primært kvalitativ vurdering af Gallo Kriserådgivning, som konkluderer, at langt hovedparten af brugerne er tilfredse med den hjælp, de har fået, og mener, at de er bedre stillet efter kontakten med Gallo 2. I starten af 2013 blev den første Social Return on Investment (SROI) over Gallo Kriserådgivning lavet, og her konkluderes det, at for hver 1 krone, der investeres, leverer Gallo en værdi til samfundet på 13,15 kroner. Denne analyse bygger videre på rapporten og bidrager med nye data om henvendelser, diagnoser og tilfredshedsvurderinger. Der er således et udvidet data-grundlag til stede, og det er derfor muligt at inddrage flere aspekter. Det er dog stadig vigtigt at huske, at en SROI ratio ikke kan stå alene, men at hele processen med at analysere organisationen, og hvordan der skabes værdi for interessenterne, er en del af helhedsvurderingen af det udbytte, som Gallo Kriserådgivning leverer. Analysen opsummeres i bilag 1, hvor det fulde Impact Map illusterer processen og udregningerne. 1 Ventetid i psykiatrien (2013) 2 Ramian, Knud. Psykiatrien i Århus Amt, Center for Evaluering (2006) Organisationen er næsten udelukkende baseret på frivilligt arbejde fra bl.a. psykoterapeuter, socialrådgivere, psykologer og studerende på disse uddannelser. Da al rådgivning tilbydes gratis, lever Gallo af støtte og donationer fra private og Aarhus Kommune. For at kunne påvise effekten af det arbejde Gallo yder over for donorer og andre interessenter, er der tidligere lavet vurderinger af forskellig art.

7 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 INDLEDNING 07» Lind Invests mål er at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter, også med det formål at påvise over for fremtidige projekter samt det offentlige, hvordan forandringer kan opnås, og hvilken værdi de skaber. «

8 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 METODE 08 METODE SROI ANALYSE Med inspiration fra traditionelle økonomiske udregninger, som Return on Investment og Cost-Benefit Analyse, er metoden Social Return on Investment (SROI) blevet udviklet til at hjælpe med at kvantificere og værdisætte den effekt, som sociale velgørenhedsprojekter og organisationer har på målgruppen og samfundet. SROI analyse tager afsæt i, hvilke personer der påvirkes af projektet, og hvilken effekt disse grupper oplever som konsekvens. Herefter tilknyttes en monetær værdi til effekten. Det er dog vigtigt at understrege, at metoden fokuserer på den samlede værdi, der skabes, og at den monetære målestok bruges, da det er vores bedste mål for værdi. En SROI analyse inddrager en bred vifte af informationskilder, blandt andet case studies og kvalitativ, kvantitativ samt finansiel information. På denne måde kan en SROI være med til at kvantificere og overskueliggøre de resultater, som sociale projekter og organisationer opnår. Metoden er dog bredere end blot at sætte et finansielt beløb på sociale effekter. Processen med at udarbejde en SROI og analysen i sig selv bidrager til at overskueliggøre, hvilke interessenter der findes, og hvordan der skabes forandring for målgruppen. Dette kan være med til at skabe en bedre forståelse for organisationerne af, hvordan de opnår forandringer og forbedringer i målgruppens situation. SROI bruges også til at synliggøre, hvilke effekter organisationen skaber, og kommunikere disse ud til eksterne interessenter. Socialt arbejde kan ofte være indviklet, og det kan være svært at forstå den egentlige effekt. Her skal SROI analysen være med til at gøre værdiskabelsen mere synlig og forståelig. SROI metodens udgangspunkt i cost-benefit analyse afspejles i det fokus, der er på at inddrage både monetære og ikke-monetære omkostninger og værdiskabelse. Det er ikke kun den effekt, der skabes, der kan være ikke-monetær og derfor svær at værdisætte; projektets inputs kan også være svære at værdisætte. For eksempel skal der sættes en værdi på frivilligt arbejde, den såkaldte alternativ-omkostning. Det er utroligt kompliceret at analysere effekterne fra socialt arbejde, og der er mange forskellige metoder, som gennem tiden er blevet brugt. Hvilken metode der passer bedst, afhænger meget af analysens formål og projektet/organisationens set-up. SROI metoden er udviklet med henblik på at skabe en bred og generel tilgang til måling af social værdi, som kan bruges i flere forskellige situationer. Der findes forskellige typer af SROI. Denne analyse er baseret på metoden udviklet af det tidligere Office of the Third Sector (OTS), som hørte under det britiske Cabinet Office. Metoden har også vundet indpas i Danmark, hvor for eksempel den Sociale Kapitalfond har brugt den 3. Både OTS og den Sociale Kapitalfond gør opmærksom på, at modellen ikke er perfekt, og at metoden stadig udvikles, i takt med at den bruges i praksis. SROI metoden bygger på 6 trin, der også vil fungere som ramme for denne analyse. Først defineres analysens formål og interessenter, dernæst identificeres inputs og resultater, og disse tillægges en finansiel værdi. Herefter udregnes en SROI ratio, så laves en følsomhedsanalyse og til sidst rapporteres resultatet. De forskellige trin er vist i Figur 1 nedenfor. 3 Den Sociale Kapitalfond. Social Return on Investment a review of methods to measure social impact (2012) FIGUR 1: SROI ANALYSENS 6 TRIN TRIN 1 TRIN 2 TRIN 3 TRIN 4 TRIN 5 TRIN 6 Analysens formål og Opgørelse af Bevise resultater og Opgøre effekt Beregning af SROI Rapportering, brug og identifikation af resultater tillægge dem værdi forankring interessenter Fastlægge formål Identificere interessenter Bestemme involvering af interessenter Start på effektdiagram Identificere inputs Værdiansætte inputs Udvikling af resultatindikatorer Indsamle data omkring resultater Fastlægge varighed af Dødvægt og forskydning Tilskrivning Aftagning Beregning af effekt Beregning af fremtidig effekt Beregning af nutidsværdi Beregning af SROI Rapportering Brug og forankring Præcisere outputs resultater ratio Beskrive resultater Tillægge resultaterne Følsomhedsanalyse værdi Tilbagebetalingsperiode

9 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 DATA 09 DATA SROI ANALYSE En af de største udfordringer, der opstår i udarbejdelsen af en SROI analyse, er behovet for kvantitativ data. Det er ofte meget svært for organisationer og sociale projekter at indsamle kvalificeret og valid data, og det er derfor svært at kvantificere resultaterne. Analysen af Gallo Kriserådgivnings SROI vil tage udgangspunkt i organisationens egne dataindsamlinger. Disse dataindsamlinger giver vigtige informationer omkring antal brugere, brugernes tilfredshed, de problemer, som Gallo hjælper dem med at bearbejde, og de steder hvor brugerne ville have henvendt sig, hvis ikke Gallo havde eksisteret. Data er indsamlet gennem terapeuters notering i såkaldte ugeskemaer, som opgør antallet af henvendelser og gennem spørgeskemaer udfyldt af brugerne. Generelt er data indsamlet for det totale antal henvendelser og ikke for hver unik bruger. Årsagen til dette er, at et af Gallos vigtige udgangspunkter er anonymitet. Da data-indsamlingen i Gallo er under stadig udvikling og forbedring, er der endnu en vis usikkerhed forbundet med opgørelserne, hvilket skal tages med i vurderingen af SROI analysen. Specielt er der usikkerhed omkring antal henvendelser i værestedet, men der bliver korrigeret for disse igennem rapporten, således at overestimering undgås. Data over antal henvendelser i Gallo Kriserådgivning er indsamlet gennem hele år Opgørelse over diagnoser og spørgeskemaundersøgelser med tilfredshedsvurderinger osv. er indsamlet for andet halvår af 2013 samt første kvartal af 2014 og vil blive sammenholdt med resultater fra de to tidligere rapporter (fra 2006 og 2012).

10 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 FORMÅL OG INTERESSENTER 10 FORMÅL OG INTERESSENTER SOCIAL RETURN ON INVESTMENT Formålet med analysen er at evaluere Gallo Kriserådgivnings samfundsmæssige værdiskabelse, herunder for brugerne, medarbejderne og for det offentlige. Analysen kan bruges både internt og eksternt. Internt til at klargøre, hvordan der bedst skabes effekt for brugerne og til at guide beslutninger om, hvordan aktiviteter kan forbedres og udvikles. Eksternt til at måle og påvise Gallos værdiskabelse overfor nuværende donorer, fremtidige donorer gennem fundraising og til at belyse vigtigheden af Gallo Kriserådgivnings arbejde. Formålet er at vurdere værdiskabelsen i år 2013, hvorfor tidshorisonten er 1 år. IDENTIFIKATION AF INTERESSENTER Følgende afsnit lister de interessenter, der er blevet identificeret i forhold til Gallo Kriserådgivnings arbejde. Samtlige identificerede interessenter vil blive præsenteret, og begrundelsen for, at de er inkluderet, vil blive uddybet. Ikke alle interessenter vil blive medtaget i den endelige analyse pga. mangel på data og muligheder for kvantificering. Brugerne I løbet af 2013 havde Gallo Kriserådgivning over henvendelser fordelt på terapibrugere, værestedsbrugere og telefoniske henvendelser. Brugerne er helt centrale interessenter, eftersom Gallo eksisterer for at hjælpe dem. Brugerne er svære at generalisere, og der er især stor forskel på de brugere, der benytter værestedet, og de brugere, som benytter sig af terapien. Analysen vil dele brugerne op i forhold til den kontakt, de har med Gallo. Terapibrugere og værestedsbrugere er medtaget i selve SROI udregningen, hvorimod telefonsamtaler ekskluderes. Brugerne af terapien modtager enten hjælp i form af enkelte samtaler, de såkaldte akut-samtaler, eller gennem længerevarende forløb. Det er derfor også en rimelig antagelse, at den værdi, som terapibrugere oplever ved hjælpen, ikke direkte kan sammenlignes med værestedsbrugerne. Derfor vil værdien som værestedsbrugerne oplever blive korrigeret, således at vi får et antal henvendelser i værestedet, som tilsvarer et besøg i terapien. Baseret på spørgeskemabesvarelser fra hhv. brugere af terapien og værestedet, arbejder analysen ud fra en antagelse om, at brugerne modtager hjælp, indtil de har forbedret deres mentale tilstand samt oplever færre negative symptomer. Dette understøttes af spørgeskemabesvarelserne, som viser at 91,3% af brugerne af Gallo Kriserådgivning føler, de er bedre stillet efter kontakten. Den værdi, der skabes for brugerne, spænder bredt og inkluderer både den finansielle omkostning, som de sparer på psykologkonsultationer, og den værdi, der ligger i et bedre mentalt helbred. Den første af disse effekter kan kvantificeres relativt direkte, hvorimod de positive effekter, brugerne oplever på grund af et bedre mentalt helbred, er sværere at kvantificere og sætte monetær værdi på. De positive konsekvenser af bedre mentalt helbred inkluderer blandt andet mindsket sygefravær og forøget livsglæde. Brugernes familier og omgangskreds Brugernes familier betragtes også som interessenter, da både den nære familie og omgangskredsen som helhed vil opleve effekterne og værdiskabelse ved, at brugerne i Gallo forbedrer deres mentale og sociale velvære. Dette er gældende både for brugernes ægtefæller, børn, forældre og nære venner. Denne gruppe er ikke taget med i selve den kvantitative analyse, da det ikke har været muligt at indsamle data eller mere specifik viden omkring effekten for denne gruppe. De frivillige medarbejdere De frivillige er en utrolig vigtig del af Gallos arbejde og er inddraget i analysen både på input og på output siden. Der har gennem 2013 været omkring 100 frivillige tilknyttet Gallo. De frivillige medarbejdere modtager ikke løn, men den tid, de investerer, er stadig værdifuld for dem selv og samfundet; der er en såkaldt alternativ omkostning. Denne omkostning medregnes i SROI analysen. På værdisiden opnår de frivillige, hvoraf mange er studerende, relevant erfaring og værdifuld arbejdsmarkedstræning. De frivillige kommer ved ansættelse igennem et træningsprogram, bliver løbende superviseret og har mulighed for sparring med mere erfarne psykologer. Dette gør, at Gallo bidrager positivt til de frivilliges praktiske erfaring og faglige evner, hvilket er til gavn for dem personligt og for samfundet generelt. De frivillige som ikke er studerende, opnår også værdifuld erfaring, som de kan bruge i deres faste job og i andre sammenhænge. Det offentlige Det offentlige oplever en række værdifulde effekter af Gallos arbejde. Først og fremmest gennem lavere behandlings-, indlæggelses- og generelle velfærdsudgifter. Brugere, som har fået det bedre efter kontakten med Gallo, antages at have færre besøg hos det offentliges privatpraktiserende læger, psykologer og i psykiatrien. Denne effekt vil blive estimeret og inkluderet i den kvantitative analyse. Der er også en række mere indirekte effekter som for eksempel, at brugerne får bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, efterhånden som deres situation forbedres. Endnu en indirekte effekt er, at den generelle ulighed i mentalt helbred på tværs af indkomstgrupper mindskes, eftersom Gallo tilbyder gratis hjælp, hvor privat terapi ofte er for dyr for de lavere indkomstgrupper 4.

11 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 FORMÅL OG INTERESSENTER 11 Effekten på arbejdsmarkedet ses både via færre sygedage og førtidspensioner, samt ved at flere af brugerne kan blive inkluderet på arbejdsmarkedet i det hele taget 5. Begge dele øger effektiviteten og sparer det offentlige for betaling af overførselsindkomster 6. Der gøres i denne analyse ikke forskel på, om de udgifter det offentlige behandlingssystem sparer, er relateret til regionen, kommunen eller til staten. Det offentlige refererer her bredt til alle offentlige ydelser betalt gennem skatteindtægter. Ledelsen Ledelsen i Gallo består af en lønnet leder og en lønnet deltidsmedarbejder i administrationen. Ledelsen lægger tid og evner i, at Gallo leverer den bedst mulige hjælp til brugerne på den mest effektive måde. Omkostninger til ledelsen er medregnet i den totale udgift, og derfor er ledelsen ikke yderligere inddraget i den kvantitative analyse. Analysen fortsætter med følgende interessenter til den kvantitative analyse: brugere i samtaleterapi, brugere i værestedet, frivillige medarbejdere, det offentlige og bidragsydere. Bidragsydere Bidragsyderne er interessenter i form af deres finansielle engagement i Gallo Kriserådgivning. I denne kategori er der både det offentlige og private donorer. Den primære værdi skabt for disse er at sikre Gallos eksistens, og at der bliver ydet hjælp til folk, der har brug for støtten. Bidragsydere er kun inkluderet i analysen som input. 4 J. Copps og D. Plimmer. New Philanthropy Capital (2013) 5 Lange ventelister i psykiatrien (2011) 6 J. Christensen og C. Tybring. Dansk Sundhedsinstitut (2012)

12 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 12 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME SOCIAL RETURN ON INVESTMENT Trin 2 og 3 af SROI analysen (Figur 1) består af en opgørelse over de forskellige inputs, som de identificerede interessenter bidrager med til Gallo, beskrivelse af de outputs (aktiviteter) interessenterne modtager af Gallo, og til sidst en kvantificering af disse aktiviteter til et outcome (virkning). Inputs refererer til det, de involverede bidrager med rent ressourcemæssigt i form af donationer, tid, evner og ikkefinansielle gaver. Outputs er en værdi for det antal aktiviteter, interessenterne har opnået (f.eks. antal henvendelser). Outcome beskriver den virkning/effekt, interessenterne har oplevet (f.eks. bedre mentalt helbred). Disse outcomes findes der en indikator for (f.eks. antal psykologkonsultationer sparet), og der estimeres et antal for denne indikator (f.eks. hvor mange psykologkonsultationer har Gallo sparet brugeren for?). INPUT Følgende inputs er fundet for Gallo Kriserådgivning. Brugerne Brugerne har et tidsinput, som i teorien kunne indregnes, da de kunne have brugt tiden andetsteds. Der er dog ifølge OTS konsensus om, at modtageres tidsforbrug ikke medregnes i SROI analysen 7. Frivillige medarbejdere Frivillige medarbejdere har et tidsinput, og her er det nødvendigt, at tildele en finansiel værdi til den tid, som de frivillige bruger i Gallo. Der er ikke fundet endelig konsensus om, hvordan dette tidsforbrug værdisættes 8. Som et estimat for den værdi, de frivillige opgiver ved at arbejde frivilligt, bruges mindstelønnen ofte. Denne værdi antages at være lig med den værdi, de frivillige kunne have fået ved at arbejde i den private sektor, eller til at være lig med deres værdisættelse af fritid. For de frivillige i Gallo Kriserådgivning er det gennem samtaler med de frivillige vurderet, at mindstelønnen kun for halvdelen af de frivillige repræsenterer en realistisk alternativomkostning. Mange frivillige ville have arbejdet frivilligt et andet sted eller have brugt tiden på fritidsaktiviteter, og begge disse aktiviteter har i denne analyse en alternativ omkostning på nul, da det ikke har været muligt at estimere en alternativ omkostning for disse to aktiviteter. Ydermere er det realistisk at antage, at der er andre overvejelser, der gør Gallo attraktiv, end de som er fanget i denne analyses output 9. Mindstelønnen, som er fundet til 112 kroner per time 10, er således vurderet til at være gældende for halvdelen af de frivillige, hvor den er sat til 0 for den resterende gruppe. Antallet af frivillige i Gallo er omkring 100, som opnår praktisk erfaring og derfor kan inkluderes i udregningerne. Hver frivillig har omkring 12 timer om måneden. Det samlede input bliver derved kr. Det offentlige Det offentliges input er finansiel støtte til driften af Gallo Kriserådgivning. I 2013 var dette beløb på kr. Private bidragsydere Private bidragsydere inddrages i udregningerne med det finansielle beløb, som de støttede Gallo med i Dette beløb er sammenlagt på kr. Beløbet er bidraget både af større længerevarende bidrag, enkeltgangsbidrag og indbetalinger fra medlemmer. Gallo har på baggrund af ovenstående et sammenlagt input på kr. OUTPUT Output beskriver det kvantitativt målbare produkt af en organisations aktivitet. Det vil sige, at det for Gallos interessenter kan opgøres som følgende: Brugerne: Det antal henvendelser, der er hos Gallo Kriserådgivning. Samlet antal henvendelser er (eksklusiv telefonsamtaler Frivillige: Antal timers praktisk erfaring fra frivilligt arbejde. De 100 frivillige lagde sammenlagt timer i 2013 For det offentlige: Færre henvendelser i det offentlige behandlingssystem. Samme antal som ved brugerne, altså henvendelser OUTCOME For at omsætte antal henvendelser i Gallo til et estimat af, hvor mange henvendelser der ville have været i det offentlige, er det nødvendigt først at lave en række tilpasninger/ korrektioner. De følgende tilrettelser laves på baggrund af data fra spørgeskemaer. KORREKTION AF RÅDATA Fra spørgeskemaerne ved vi, at 91,3% af brugerne føler sig bedre eller meget bedre stillet efter kontakten med Gallo. Den første tilretning er altså, at vi kun går videre med disse 91,3% af alle henvendelser og samtaler. Det vil sige 975 terapihenvendelser og henvendelser i værestedet. Anden tilretning Her opgøres det, hvor mange af brugerne, der ville have henvendt sig til det offentlige (lokalpsykiatrien, psykiatrisk hospital, egen læge eller psykolog) eller privat psykolog. Denne korrektion laves for kun at inkludere de brugere, som ville have benyttet sig af offentlige tilbud, hvor der enten er en del egenbetaling, eller hvor vi kan estimere et forventet forbrug af offentlige ydelser/omkostninger. De brugere, som ville have henvendt sig til socialforvaltningen, andet værestedstilbud, et andet sted eller ingen andre steder ekskluderes således fra denne SROI beregning.

13 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 13 Dette gør selvfølgelig, at det egentlige forbrug af offentlige ydelser underestimeres. Som Figur 2 viser, korrigeres de terapi-henvendelser først med 91,3% til 975. Dernæst deles disse op i to grupper, en SROI relevant og en ikke-sroi relevant. De SROI relevante inkluderer den andel, som indikerer, at de ville gå til det offentlige eller privat psykolog. Ud af de 528 SROI relevante, trækkes der 365 ud. Dette er de terapi-brugere, som ville være gået til deres egen læge. Denne gruppe er specielt vigtig, da det antages, at brugere ikke får behandling af egen læge, men i stedet viderestilles til et andet offentligt behandlingstilbud 11. Dette andet behandlingstilbud estimerest til at tilsvare en psykologkonsultation. Derfor tæller 365 af de 528 to gange, både i psykologkonsultation og for egen læge (privatpraktiserende). I Figur 3 er samme korrektioner lavet for værestedsbrugerne. Den ekstra korrektion, fra til 1.335,5 afspejler, at en henvendelse i værestedet på mange måder ikke kan sidestilles med en terapisamtale. Derfor korrigeres antallet af værestedshenvendelser for at få en værdi for, hvor mange terapisamtaler dette ville svare til. Denne korrektion er baseret på, hvor meget hjælp og direkte kontakt værestedsbrugeren kan opnå for hvert værestedsbesøg. Gennem samtaler med brugere og frivillige i Gallo, estimeres det, at en værestedsbruger skal bruge 4 besøg til at opnå samme kontakt med frivilligt personale, og derved samme behandlingsfremskridt som ved en terapisamtale. Denne estimering er meget svær at generalisere, men der er gennemgående taget en meget konservativ tilgang til estimatet for at sikre, at der ikke overestimeres. Som ved terapibrugere, deles brugerne af værestedet også op i en SROI relevant gruppe og en ikke-sroi relevant. Som Figur 3 viser, er den SROI-relevante andel her J. Nicholls et al. Cabinet Office, Office of the Third Sector (2009) 8 A. Arvidson et al. (2012) 9 Dette følger tidligere SROI rapporter, såsom Frontier Economics (2011) 10 Jobpatruljen løntjekker for butiksassistent over 18år 11 Mange patienter vil få både samtale og medicin af egen læge, men vil også blive henvist på et tidspunkt. Det har dog ikke været muligt at vurdere omfanget af dette. FIGUR 2: OVERSIGT OVER OPDELING AF HENVENDELSER I TERA- PIEN FIGUR 3: OVERSIGT OVER OPDELING AF HENVENDELSER I VÆRESTEDET Antal, der melder tilbage, at de har fået det bedre eller meget bedre: 91,3% Antal, der melder tilbage, at de har fået det bedre eller meget bedre: 90,4% Andel af brugere, som ville henvende sig til egen læge, psykolog eller lokalpsykiatrien/psykiatrisk hospital Andel, som ville have gået til social forvaltning, andet værestedstilbud, et andet sted eller ingen andre steder Værestedsbrugere omsat til terapibrugere 1335,5 Andel, som ville henvende sig til privat praktiserende læge Antal terapibrugere, som ville henvende sig til psykiatrisk hospital Andel af brugere, som ville henvende sig til egen læge, psykolog eller lokalpsykiatrien/psykiatrisk hospital ,5 Andel, som ville have gået til social forvaltning, andet værestedstilbud, et andet sted eller ingen andre steder. Ikke medtaget i SROI Andel, som ville henvende sig til privat praktiserende læge Antal terapibrugere, som ville henvende sig til psykiatrisk hospital

14 SOCIAL ÅRSRAPPORT RETURN 2013 ON INVESTMENT XXX 2014 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 14 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME SOCIAL RETURN ON INVESTMENT Outcomes for brugerne For at estimere de sundhedsudgifter Gallo Kriserådgivning sparer brugerne for, benyttes den andel, der angiver, at de ville have henvendt sig hos praktiserende læge, psykiater eller hos lokal-psykiatrien. Dette gøres for begge grupper og giver et estimeret sparet antal psykologkonsultationer på henholdsvis 528 og 401 for terapibrugerne og værestedsbrugerne. Outcomes for frivillige For at omsætte de frivilliges praktiske erfaring til en monetær værdi, bruges et kursus i pædagogisk psykologi. Det er ikke vigtigt, hvorvidt dette kursus direkte svarer til den type psykologiske erfaring, de frivillige får. Det er værdien, som dette kursus giver de frivillige, der er vigtig for SROI udregningen. Kurset består af 4 timer om ugen, i 4 måneder. Da hver frivillig i Gallo fik 144 timers erfaring i 2013, er det nødvendigt at tage 2 gange dette kursus, for at timeantallet ca. er det samme. Kurset i pædagogisk psykologi har en værdi på 9.200kr. 12 Værdien af den erfaring, som hver frivillig opnår hos Gallo, er derfor 2*9.200 = kr. Outcomes for det offentlige Den første besparelse i offentlige henvendelser er den mere direkte form. Det antages, at hver henvendelse i terapien og de henvendelser i værestedet, der er korrigeret til at svare til terapi-samtaler, svarer til en psykologkonsultation. Det giver 929 psykologhenvendelser i alt. Som nævnt i korrektionerne, er der en del af brugerne, som ville have fundet vej til disse psykologkonsultationer gennem deres egen læge. Ud fra spørgeskemaerne er det fundet, at 365 og 223 fra terapien og værestedet, respektivt, ville have henvendt sig hos deres egen læge. Som nævnt før, antages det, at disse personer ikke vil modtage decideret behandling til en sådan konsultation, men i stedet blive sendt videre til en psykolog. Der er derfor 588 sparede lægebesøg, som også tælles med. De henvendelser analysen går videre med i udregningen af sparede sengedage (indlæggelser), er kun den andel, som har angivet, at de ville have henvendt sig til psykiatrisk hospital eller lokalpsykiatrien. Som Figur 2 og Figur 3 viser, er der tale om 163 og 178. I estimeringen af, hvor mange sengedage det offentlige spares for, er det nødvendigt at have et forventet forbrug af sengedage på tværs af psykiatriske lidelser. Til dette bruges Dansk Sundhedsinstituts (DSI) rapport Scenarier for Bedre Psykiatrisk Behandling 13. Opgørelsen er kun lavet for tre psykiatriske diagnoser, og da det ikke har været muligt at finde valide estimater for andre diagnoser, forsætter analysen med disse tre. Da brugerne hos Gallo ikke kun fordeler sig på netop de tre diagnoser, forekommer der her en vis underestimering. For at få en indikation om, hvor mange brugere i Gallo der har hver af de tre diagnoser, bruges Gallos eget ugeskema. Ugeskemaerne, som bliver udfyldt af terapeuterne, giver en god indikation af, hvor mange der har meddelt at have en officielt stillet diagnose. TABEL 1: GENNEMSNITLIGT FORBRUG AF OFFENTLIGE YDELSER FOR TRE PSYKIATRISKE DIAGNOSER OG FOREKOMST AF DISSE I GALLO Parameter Angst Depression Skizofreni Dage indlagt i psykiatrien* 1,4 2,6 27,5 Ambulante besøg i psykiatrien* 2,4 1,4 5,7 Forekomst i Gallo 20% 32% 22% * Tal fra DSI's "Scenarier for Bedre Psykiatrisk Behandling" Tabel 1 giver det gennemsnitlige sengedagsforbrug og de forskellige diagnosers forekomst i Gallo. Ud fra dette fås det endelige antal sparede sengedage til Det sidste outcome for det offentlige kommer i form af sparede ambulante besøg. Disse falder ikke ind under almindelige henvendelser til egen læge eller en psykolog. Der tages igen udgangspunkt i det antal henvendelser, som ville være endt på psykiatrisk hospital og i det gennemsnitlige forbrug på tværs af diagnoser fra Tabel 1. Da tabellen skal forstås sådan, at en gennemsnitlig psykiatrisk patient med en angst diagnose både vil bruge 1,4 sengedage samt 2,4 ambulante besøg i psykiatrien, er der ikke tale om dobbelttælling. Sammenlagt giver dette 353 ambulante besøg. Se Tabel 2 for oversigt over de nævnte outcomes. TABEL 2: OVERSIGT OVER OUTCOMES Parameter Brugerne Brugere af samtaleterapien Sparede psykologkonsultationer Brugere i værestedet Sparede psykologkonsultationer Frivillige Outcome Antal af frivillige 100 Det offentlige Sparede psykologkonsultationer Sparede lægebesøg Spade sengedage Sparede ambulante besøg

15 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 INPUT, OUTPUT OG OUTCOME 15 FINANSIELLE INDIKATORER Trin 3 består primært i at tillægge en monetær værdi til de forskellige outcomes. Først findes en indikator, som skal afspejle den værdi, hvert outcome har, og dernæst ganges denne på det identificerede antal outcomes fremlagt under Outcome på side 13. For psykologkonsultationer bruges det offentliges officielle takster. Fra Dansk Psykologforenings Privatpraksisoverenskomst 14 fås privat andel af psykologkonsultationen til 383 kroner og den offentlige andel til 574 kroner. Sengedagstaksten og prisen for ambulante besøg i psykiatrien findes i Ministeriet for Sundheds takstsystem 15. Heraf fremgår det, at taksten per sengedag for psykiatriske patienter er kroner, og for ambulante behandlinger er kroner. Prisen per konsultation med egen privatpraktiserende læge er 133 kroner ifølge honorartabellen fra For de frivillige er den monetære værdi diskuteret under Outcome på side 14. Indikatoren, der bruges til at omregne praktisk erfaring til en monetær værdi, er et tilsvarende kursus i praktisk psykologi. Prisen for dette kursus er hentet hos professionshøjskolen UCC 16. TILPASNINGER I trin 4 introduceres fire begreber, som bruges til at korrigere den skabte værdi. Disse korrektioner laves, for at få nettoeffekten af Gallos arbejde. Det vil sige, at den del af den endelige effekt, som ikke kan tilskrives Gallo, fratrækkes her. Derudover kan der være utilsigtede effekter af Gallos indsats, og disse vil i så fald inddrages i dette afsnit. Dødvægt Dødvægt er et klassisk element i cost-benefit analyser og indikerer, hvor meget af effekten, der ville være sket, selvom interventionen ikke fandt sted. I denne sammenhæng estimerer dødvægt, hvor meget af effekterne der ville være sket, hvis ikke Gallo havde eksisteret. Værestedsbrugere Indikerer, at de ikke kunne have fået det samme hos det offentlige, og hvis ikke Gallo havde eksisteret, ville de have henvendt sig et andet sted. Terapibrugere Kunne ikke have fået det samme af det offentlige, men de fleste ville have henvendt sig et andet sted: hos det offentlige eller privat psykolog. For værestedsbrugerne indikerer spørgeskemasvarene, at de ikke kunne have fået samme behandling i det offentlige, og i en situation, hvor Gallo ikke havde eksisteret, ville en meget lille andel have henvendt sig et andet sted. Dødvægten for værestedsbrugerne er derfor sat til nul. For brugerne af terapien viser spørgeskemasvarene, at de ikke mener, de kunne få samme behandling i det offentlige, men hvis Gallo ikke eksisterede, ville en stor andel søge behandling hos det offentlige. Ud fra dette antages det, at dødvægten for terapibrugerne er på 40% 17, hvilket reflekterer, at mange brugere ville søge behandling et andet sted, men at de ikke ville kunne opnå nøjagtig samme slags behandling. De frivillige er også vurderet til at have en dødvægt, da det er muligt at få den samme relevante erhvervserfaring andet sted. Der er dog meget få steder, hvor erhvervserfaring er så nemt tilgængelig som ved Gallo, og derfor er dødvægten sat til 15%. Dette er baseret på samtaler med frivillige i Gallo, som klart indikerer, at det ville være svært at opnå samme relevante erhvervserfaring uden Gallo Kriserådgivning. Forskydning Forskydning er en overvejelse om, hvorvidt aktiviteten har fortrængt en anden positiv effekt, eller har forårsaget en utilsigtet effekt. Der er ikke fundet nogle forskydninger i den aktuelle analyse af Gallo. Tilskrivning Med tilskrivning tages der forbehold for, at den opnåede effekt ikke udelukkende skyldes den indsats, der analyseres. Der tages altså hensyn til, at den analyserede aktivitet ikke opnåede resultatet alene. For Gallo Kriserådgivning er der lagt en tilskrivning på 25% ind for antal sparede sengedage. Dette afspejler en vurdering af, at en bruger i Gallo Kriserådgivningen, som undgår indlæggelse, ville have fået noget af effekten fra et andet sted, som f.eks. det offentlige, private psykologer eller deres netværk. Fra spørgeskemaerne ses det dog, at 63% ikke mener, de kunne have fået den samme hjælp af det offentlige, hvorfor tilskrivning til andre end Gallo sættes lavt. Aftagning Aftagning viser, hvor meget en effekt forventes at aftage over tid. Da alle effekter i denne SROI analyse er vurderet til at finde sted i det samme år som indkomne henvendelser, er der ikke lavet nogen vurdering af aftagning. 12 UCC Professionshøjskole (2014) 13 J. Christensen og C. Tybring. Dansk Sundhedsinstitut (2012) 14 Dansk Psykolog Forening, praksishonorarer (2013) 15 Statens Serum Institut: Takstsystem vejledning (2013) 16 UCC Professionshøjskole (2014) 17 Ca. 65% af terapibrugerne ville have henvendt sig til privat psykolog eller til et offentligt tilbud. Dog indikerer mange, at de ikke kunne få samme behandling i det offentlige, hvorfor dødvægten justeres ned til 40% for at reflektere dette.

16 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 UDREGNING AF SROI 16 UDREGNING AF SROI SOCIAL RETURN ON INVESTMENT Trin 5 (Figur 1) består af de endelige SROI udregninger. Da denne analyse ikke medregner fremtidige effekter grundet for stor usikkerhed, er det ikke nødvendigt at lave en tilbageskrivning af effekter, der sker i fremtiden. Der er således ikke lavet nogen diskontering. Ud fra de givne outcomes og indikatorpriser fås følgende samlede effekter for hver af interessenterne (Tabel 3). Udregning af SROI ratioen kan nu laves og opgøres som den samlede værdi af alle effekter divideret med det totale input, her altså / = 4,38. Det vil sige, at hver gang, der investeres 1 krone i Gallo Kriserådgivning, bliver der skabt for 4,38 kroner værdi for brugere, frivillige og samfund. Dette svarer til et afkast på 438%. I Bilag 1, side 21-22, findes det fulde Impact Map, som giver et overblik over udregningerne. FØLSOMHEDSANALYSE Som nævnt analysen igennem, er der en vis usikkerhed i de forskellige estimater. For at kunne vurdere indflydelsen af at ændre på vigtige parametre i analysen, er der inkluderet en sensitivitetsanalyse, som skal klargøre, hvad der sker, hvis man ændrer i en række centrale variable i udregningen. Sensitivitetsanalysen giver et indblik i, hvad der sker, hvis der tillægges eller fratrækkes 50% af følgende parametre: Antal sparede psykologkonsultationer Antal sparede lægebesøg Antal sparede sengedage Antal sparede ambulante behandlinger Værdien af frivilliges erfaring Som det ses i Tabel 4 på modsatte side, er resultatet mest sensitivt overfor ændringer i antallet af sparede sengedage. Hvis det antal af sengedage, som Gallo sparer det offentlige for, faldt med 50%, ville der stadig være en positiv SROI ratio på 2,92. Den høje indflydelse sparede sengedage har på SROI ratioen skyldes, at denne indikator har den højeste enhedspris. Det kan herved ses, at ændringer i de øvrige indikatorer TABEL 3: OVERSIGT OVER EFFEKTER Parameter Outcome Pris Effekt Effekt efter tilpasning Brugerne Brugere af samtaleterapien Brugere i værestedet Frivillige Antal af frivillige Det offentlige Sparede psykologkonsultationer Sparede lægebesøg Sparede sengedage Sparede ambulante besøg

17 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 UDREGNING AF SROI 17 ikke har større effekt på den endelige SROI ratio. Værd at bemærke er også, at hvis alle variable blev reduceret med 50%, ville der være en SROI på 2,19, hvilket er et relativt højt worst-case udfald. Yderligere sensitivitetsanalyser Tilskrivningsprocenten til effekten fra sparede sengedage er valgt på baggrund af en forventning om, at brugerne ikke får hele effekten fra Gallo. Men da der mangler data til at understøtte de 25%, er der lavet en sensitivitetsanalyse af, hvad der sker med SROI ratioen, når denne ændres. Som Tabel 5 nedenfor illustrerer, vil en 50% forøgelse i tilskrivningen, altså en situation hvor 37,5% af effekten i sparede sengedage kommer fra et andet sted end Gallo, give en SROI på 3,89. Antallet af henvendelser i værestedet, der tilsvarer en henvendelse i terapien og derfor tilsvarer en psykologkonsultation, er sat til at være 4 på baggrund af samtaler med frivillige og brugere i Gallo. Følsomhedsanalysen af denne antagelse er vist nedenfor i Tabel 6. Her ses det, at hvis det tog 50% flere værestedshenvendelser, altså et antal på 6, ville SROI ratioen være på 3,82. De to yderligere sensitivitetsanalyser viser, at ændringer i disse antagelser ikke ændrer markant i konklusionen. Der er selv i de mest konservative estimater et signifikant og positivt afkast fra det, der bliver investeret af tid, penge og evner i Gallo Kriserådgivning. TABEL 4: FØLSOMHEDSANALYSE Procentvis ændring i antal -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Indikator Sparede indlæggelser Sparede ambulante Sparede lægebesøg Sparede psykologkonsultationer Værdi af erfaring for frivillige Hvis alle variable ændre sige TABEL 5: FØLSOMHEDSANALYSE FOR TILSKRIVNING I SENGEDAGE Procentvis ændring i antal -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ændring i tilskrivningsprocenten for sengedage 37.5% 35.0% 32.5% 30.0% 27.5% 25.0% 22.5% 20.0% 17.5% 15.0% 12.5% SROI ratio TABEL 6: FØLSOMHEDSANALYSE FOR ANTAL VÆRESTEDSBESØG, DER TILSVARER ET TEPARIBESØG Procentvis ændring i antal -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ændring i antal besøg en bruger i værestedet har for at tilsvare et terapibesøg SROI ratio

18 SOCIAL RETURN ON INVESTMENT 2014 ANDEN VÆRDISKABELSE 18 YDERLIGERE VÆRDISKABELSE GALLO KRISERÅDGIVNING Gennem SROI analyseprocessen er det blevet klart, at Gallo også skaber værdi, som ikke kunne inddrages i selve SROI udregningen. Dette kan skyldes, at visse parametre ikke kunne kvantificeres og måles, og at der på grund af anonymitetsprincippet hos Gallo ikke er data for det præcise antal brugere, men i stedet det totale antal henvendelser. Nogle af de områder, som Gallo har stor indflydelse på, og hvor der skabes høj værdi, som ikke kan måles, involverer brugernes velvære. At have psykiatriske lidelser har en række negative konsekvenser som arbejdsløshed, lav indkomst, skilsmisse og få nære kontakter. Forbedret mentalt helbered kan derfor være med til, at brugerne får et løft i livskvalitet gennem forbedring af disse forhold 18. Efterhånden som brugerne får bearbejdet deres psykiske og sociale problemer, kan de begynde at være mere aktive i sociale og samfundsmæssige sammenhænge. Det bliver nemmere at vedligeholde det sociale netværk. Af speciel interesse er forholdet med den nære familie, såsom børn, ægtefæller og forældre. Denne gruppe var også nævnt som interessenter, men ikke medtaget i selve SROI udregningen. I forholdet til børn og den nære familie kan Gallo hjælpe både ved behandling af den mentale lidelse, men også ved at rådgive og hjælpe brugerne med, hvordan de bedst agerer overfor børn og familie, samt hvordan man bedst snakker om sygdommen med dem. Dette er utroligt vigtigt, da det at have en psykisk syg mor eller far kan forplante sig til børnenes trivsel, både i hjemmet, i skolen og socialt 19. Disse positive effekter kan medtages i SROI analysen, som det er gjort i andre rapporter 20. Inddragelse af disse elementer har ikke været muligt med den givne data fra Gallo, men kunne disse positive effekter inddrages, ville SROI ratioen have været endnu højere. Som nævnt er der en række indirekte måder, hvorpå Gallo skaber værdi, både for den enkelte og for samfundet, som kommer via brugernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Forskning viser, at personer der får stillet en psykiatrisk diagnose i højere grad modtager sociale ydelser som sygedagpenge eller kontanthjælp. Der er også en større risiko for at denne gruppe bliver langtidssygemeldt og derved også større sandsynlighed for, at de vil blive tildelt førtidspension. Den psykiske lidelse behøver ikke nødvendigvis være hele grunden til, at personen får tildelt førtidspension, men er ofte en medvirkende faktor 23. Gallo bidrager her ved at kunne afhjælpe mentale og sociale problemer og herved kunne hjælpe brugerne til at beholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er både en stor værdi for brugerne selv og for samfundet som helhed. På baggrund af de overnævnte mere kvalitative værdiskabelser er det tydeligt, at Gallo skaber mere værdi, end hvad SROI ratioen angiver. Ydermere er ratioen også understimeret, da alle telefonsamtaler er udeladt, samt at det kun har været muligt at inddrage tre forskellige lidelser. Alt dette peger i retning af, at den fundne SROI ratio på 4,38 underestimeret, hvilket understøtter, at Gallo skaber meget værdi for det givne input. 18 F. Larsen, Region Midtjylland (2008) 19 Psykiatrifonden Psykiatri Information (2013) 20 J Bristol University (2012) 21 F. Larsen, Region Midtjylland (2008) 22 Der er her ikke tale om en kausal sammenhæng, men korrelationen er kraftig og kan blandt andet forklare med, at psykisk syge ikke på samme måde kan tage hånd om deres fysiske helbred. 23 J. Chsitensen og C. Tybring. Dansk Sundhedsinstitut (2012) En anden positiv effekt, som Gallo skaber for brugerne, men ikke er inddraget på grund af utilgængelig data for de enkelte brugere, er en reduceret belastning fra somatiske (fysiske) sygdomme. Forskning viser, at der er en højere dødelighed hos personer med psykiatriske lidelser, samt en større andel af somatiske lidelser end hos mentalt raske personer 21. Hele ¾ af alle psykiatriske patienter har en eller flere somatiske lidelser og generelt tegner forskningen et billede af, at psykiatriske patienter har et dårligere fysisk helbred. Psykiatriske patienter har sværere ved at få behandling, da de ofte bliver misforstået og er svære at diagnosticere. Det kan ydermere være sværere for psykiatriske patienter at følge et behandlingsforløb for behandlingen af deres fysiske sygdom. Her skaber Gallo værdi for den enkelte bruger, idet et bedre mentalt helbred giver brugeren bedre overskud til at tage vare på sit fysiske helbred. FORBEDRET LIVSKVALITET BEDRE BEHANDLING AF FYSISKE SYGDOMME BEDRE RELATIONER TIL FAMILIE OG VENNER REDUKTION I FORBRUG AF OFFENTLIGE OVERFØRSLER

19 ÅRSRAPPORT SOCIAL RETURN 2013 ON XXX INVESTMENT 2014 KONKLUSION 19 KONKLUSION SOCIAL RETURN ON INVESTMENT» For hver 1 krone, der investeres i Gallo, skabes der for 4,38 kroners værdi for Gallos interessenter og samfundet generelt. «Analysen viser, at Gallo, gennem sit helt unikke tilbud om gratis og uforpligtende terapi og socialt samvær, bidrager med utrolig megen værdi til brugere, frivillige og samfundet generelt. Helt konkret finder analysen frem til, at for hver 1 krone, der investeres i Gallo Kriserådgivning, skabes der for 4,38 kroners værdi. Denne værdi skabes gennem sparede udgifter for brugerne og det offentlige samt relevant arbejdserfaring for de frivillige. En vigtig del af konklusionen er, at de identificerede interessenter, specielt brugerne og de frivillige, ville have meget svært ved at finde et lignende tilbud, hvis ikke Gallo havde eksisteret. Dette viser, at Gallo både opfylder et ellers udækket behov og samtidig skaber værdi for samfundet generelt. Udover den værdi, der fanges i SROI ratioen, er der også identificeret en række yderligere værdiskabelser. Disse omfatter forbedret livskvalitet, bedre behandling af fysiske sygdomme, bedre relationer til familie og venner samt reduktion i forbrug af offentlige overførsler. Resultatet af analysen kommer med en vis grad af usikkerhed, da denne type analyse beror på visse antagelser og skal sætte værdi på noget, som ikke har en umiddelbar kvantitativ opgørelse. Generelt peger alle konklusioner i analysen, herunder selve SROI ratioen, sensitivitetsanalysen og opgørelsen over yderligere værdiskabelser i samme retning, hvilket understøtter den høje og positive SROI. Siden analysen og denne rapport er færdigudarbejdet den 1. maj 2014, har Gallo været under stadig udvikling, hvilket har medført udvidede åbningstider og flere frivillige knyttet til terapien og værestedet. Dette grunder i et stigende antal af henvendelser, som ikke er regnet med i denne rapport.

20 ÅRSRAPPORT SOCIAL RETURN 2013 ON XXX INVESTMENT 2014 REFERENCER 20 REFERENCER 1 Ventetid i psykiatrien (2013). Adgang via: ling/sundhedsdata/ventetid/ventetid%20i%20psy kiatrien.aspx. [01. marts 2014] 2 Ramian, Knud. Psykiatrien i Aarhus Amt, Center for Evaluering (2006) Evaluering af Gallo Krise rådgivning 3 Den Sociale Kapitalfond. Social Return on Invest ment a review of methods to measure social impact (2012) 4 J. Copps og D. Plimmer. New Philanthropy Capital (2013) Outcomes Map: Mental Health. 5 Lange ventelister I psykiatrien rammer ledige hårdt (2011) Adgang via: entum/momentum id78837/ [15. fe bruar 2014] 15 Statens Serum Institut: Takstsystem vejled ning (2013). Adgang via: hedsdataogit/sundhedsoekonomi/takster/tak ster% aspx [15. januar 2014] 18, 21 F. Larsen, Region Midtjylland (2008). Fysisk sygdom hos psykisk syge Hvordan har du det? Nr. 4, januar Adgang via: rm.dk/files/sundhed/cfk/projekter/hhdd%20 -%20sundhedsprofil/Temaanalyser/Online%20 nr.%204%20-%20sygdom%20hos%20psykisk%20 syge.pdf 19 Psykiatrifonden Psykiatri Information (2013), 4. udgave, december Adgang via: pdf 20 Bristol University Off Centre Social Return on Investment (2012) 6, 13, 23 J. Christensen og C. Tybring. Dansk Sundhedsin stitut (2012) Scenarier for bedre psykiatrisk behandling 7 J. Nicholls, E. Lawlor, E. Neitzert og T. Goodspeed. Cabinet Office, Office of the Third Sector (2009) A Guide to Social Return on Investment 8 A. Arvidson, F. Lyon, S. McKay og D. Moro (2012) Valuing the Social? - The nature and contro versies of measuring Social Return on Investment (SROI) Voluntary Sector Review, Vol. 4, No. 1 9 Frontier Economics (2011) Social Return on Investmet, Report for WRVS 10 Jobpatruljen løntjekker for butiksassistent over 18år. Adgang via: loenogregler/regler%20og%20love/loensatser/ Butiksassistent.aspx [01. februar 2014] 12, 16 UCC Professionshøjskolen, pædagogosk psykolo gisk rådgivning og intervention (2014). Adgang via: https://ucc.dk/videreuddannelse/paedago gisk-psykologisk-raadgivning-og-intervention-0 14 Dansk Psykolog Forening, praksishonorarer 7. Privatpraksisområdet (2013) Adgang via: rer_1_okt_13.pdf [15. januar 2014]

Social Return on Investment. Gallo Kriserådgivning

Social Return on Investment. Gallo Kriserådgivning Social Return on Investment Indhold Indledning... 3 Hvad er Social Return on Investment?... 3 Metode... 3... 4 SROI Beregning... 4 Forudsætninger... 9 Estimater... 9 Følsomhedsanalyse... 11 Øvrig værdiskabelse...

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune. Udtalelse vedrørende forslag fra K om: Parrådgivning

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune. Udtalelse vedrørende forslag fra K om: Parrådgivning Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse vedrørende forslag fra K om: Parrådgivning SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune 1. Konklusion

Læs mere

Indhold. Gallo Kriserådgivning Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18E 8000 Aarhus C

Indhold. Gallo Kriserådgivning Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18E 8000 Aarhus C Årsrapport for Gallo Kriserådgivning 2014 Indhold 1. Indledning: Gallo Kriserådgivning... 2 2. Afrapportering ifølge punkt 2.7 i partnerskabsaftalen 2014 mellem Gallo Kriserådgivning, Region Midtjylland

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Scenarier for bedre psykiatrisk behandling

Scenarier for bedre psykiatrisk behandling Scenarier for bedre psykiatrisk behandling Behandling efter referenceprogrammerne hvad koster det for voksne med debuterende angsttilstande, depression og skizofreni? Jan Christensen Camilla Dürke Tybring

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter. Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 1: Produktivitets- og potentialeberegninger 2013 SIDE 2 KAPITEL 1 BEREGNINGER AF PRODUKTIVITET 2003-2012 OG POTENTIALE Markederne for private

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark INTRODUKTION TIL LUNDBECK Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark LUNDBECK: KORT FORTALT Lundbeck er en global medicinalvirksomhed med speciale i hjernesygdomme Vi arbejder med forskning og udvikling af

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Analyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Cost-benefit-beregning. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom Cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen August 2011 Effekt af pårørendeinddragelse i behandlingen af

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE P AR A S O L L E N O G T R O I A Juni 2014 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor samtlige borgere som benytter og har været inviteret

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere