Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden"

Transkript

1 Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) 23. maj 2007 Ref.: Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Kontakt: Flemming Dengsø Nielsen Dir. tlf: (Økonomigruppen i Folketinget) 1/7

2 Resumé: Der er stadig ret stor uddannelsesmæssig og social ulighed i den forventede middellevetid for 30-årige. Middellevetiden for kvinder og mænd med videregående uddannelse er således i dag 4-5 ½ år længere end middellevetiden for ufaglærte. Hertil kommer, at udviklingen i perioden tenderer mod en udvidelse af forskellen. I de sidste 10 år har 30-årige kvinder og mænd med højere uddannelse fået ca. 2 ½ år længere forventet levetid, medens lavt mænd og kvinder kun har fået ca. 2 år længere forventet levetid. Overdødeligheden blandt lavt indenfor de forskellige sygdomsgrupper er pct. højere end for de højt (30-årige mænd og kvinder). Især er overdødeligheden stor indenfor kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), men også indenfor hjertesygdomme er overdødeligheden stor. Både arbejdsmiljø og livsstil er formodentlig faktorer, der bidrager til forklaring af den sociale ulighed i dødelighed. De lavt har endvidere et betydeligt større forbrug af offentlige sundhedsydelser end de højt. Således er antal lægebesøg, antal sygedage på sygehuse og medicinudgifter næsten dobbelt så store for de lavt. Det større forbrug hænger formodentlig sammen med, at de har et dårligere helbred. For de 60-årige der er potentielle efterlønsmodtagere har de højt en forventet levetid på 2-2 ½ år mere end de lavt (2005). Der er ikke sket en udvidelse af gabet i levetiden mellem lavt- og højt for specielt denne aldersgruppe i de seneste 10 år. 1. Indledning Danskernes middellevetid har som bekendt fået et meget markant løft i løbet af de sidste år. Formanden for Folketingets PØ-udvalg har på denne baggrund anmodet om et notat, der belyser udviklingen i middellevetiden fordelt på personer med forskellig uddannelsesmæssig og social baggrund. Inden for de seneste 10 år er den forventede middellevetid for en nyfødt steget ca. 2,9 år for mændenes vedkommende og 2,3 år for kvindernes vedkommende. Det viser sig også, at alle aldersgrupper (unge som gamle) har fået del i de høje levetidsforbedringer siden 1995, men relativt set er levetidsforbedringerne for de 60-årige mest markante. Men spørgsmålene er, om der er uddannelsesmæssige eller sociale forskelle på, dels hvor længe man lever, og dels om nogle befolkningsgrupper har fået større forbedringer i levetiden end andre i de seneste 10 år. Det bliver undersøgt her i notatet ved at inddele befolkningen efter forskellige uddannelsesniveauer. 2. Middellevetiden fordelt på uddannelsesgrupper Først ses på selve middellevetiden. Middellevetiden kan måles på forskellige måder 1. Normalt er det den forventede levetid for mænd og kvinder, der måles, eventuelt fordelt 1 Se evt. Tendens til stigende social ulighed i levetiden (arbejdsnotat), der er udarbejdet af Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og Statens Institut for Folkesundhed (februar 2007). I notatet måles udviklingen i levetid/dødelighed fordelt på forskellige uddannelsesgrupper, men der bliver sammenlignet med flere statistiske mål til udregning af uligheden. Forskere er ikke altid enige om, hvilken målemetode der er bedst, men resultaterne med de forskellige målemetoder er stort set ens; nemlig at der er social ulighed i levetiden. I dette notat anvendes for enkelthedens skyld den forventede levetid for 30-årige, hvor man måler forskellen i den forventede (rest)levealder for højt- og lavt. 2/7

3 på aldersgrupper (0-årige og 60-årige). Men man kan også inddele efter uddannelse eller socialgruppe (ufaglært, faglært og videregående uddannelse), som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) har gjort for at få et billede af uddannelsens betydning for middellevetiden. Både SIF og AE sætter lighedstegn mellem lav uddannelse og den sociale status med den konsekvens, at ulighed i levetiden fordelt efter uddannelse er lig social ulighed i levetiden. Der er valgt at se på den forventede levetid for 30-årige, da personer på dette alderstrin er færdige med at tage deres (videregående) uddannelse. Derfor kan man inddele folk efter, hvor mange år de har siddet på skolebænken. Statens Institut for Folkesundhed har foretaget sådanne beregninger, som danner grundlag for de efterfølgende resultater. I figur 1 ser man den forventede levealder i 2005 for mænd og kvinder opdelt efter uddannelsesniveau. Figur 1 forventet levealder Forventet middellevetid for 30-årige mænd og kvinder fordelt på uddannelsesniveau (2005) Ufaglært faglært Videregående 83, ,2 forskel = 4,0 år 79,4 81,8 78 forskel = 5,6 år 77, , Ufaglært Faglært Videregående Ufaglært Faglært Videregående 70 mænd kvinder Kilde: Egne opstillinger på baggrund af publikationer fra Statens Institut for Folkesundhed og Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (2007). De ufaglærte er personer med højest 10 års skolegang evt. suppleret med basisår på EFG eller HG. Faglærte personer har en studenter- eller HF-eksamen eller en faglig uddannelse. De videregående uddannelser omfatter personer med en kort, mellem eller lang videregående uddannelse. For mændenes vedkommende er middellevetiden for en ufaglært 74,6 år, en faglært 77,4 år, og personer med en videregående uddannelse kan forvente at leve helt op til 80,2 år. Det vil sige, at en 30-årig mand med en videregående uddannelse kan forvente at leve ca. 5,6 år længere end én ufaglært mand. For kvindernes vedkommende lever en ufaglært 79,4 år, en faglært 81,8 år og en person med en videregående uddannelse kan forvente at leve 83,4 år. Det vil sige, at en 30-årig kvinde med en videregående uddannelse kan forvente at leve ca. 4,0 år længere end én ufaglært kvinde. Det skal bemærkes, at aldersudregningerne i ovennævnte figur 1 bygger på den forventede levealder for 30-årige. Det kræver, at man har levet de første 30 år, og 3/7

4 derved er levealderen højere end middellevetiden for 0-årige(nyfødte), da nogle dør inden de fylder 30 år. Konklusionen i ovenstående figur 1 er, at der i 2005 er ret store uddannelsesmæssige og sociale forskelle i levealderen. Den sociale ulighed (målt på uddannelsesniveau) betyder, at højt mænd og kvinder i 30- årsalderen har en middellevetid, der er henholdsvis ca. 5,6 år og 4,0 år højere end lavt. 2A. Beregning vedrørende overdødeligheden for lavt Den lavere forventede middellevetid for lavt kan genfindes i tallene for overdødeligheden blandt denne gruppe. Nedenfor er lavet nogle beregninger, der giver en indikation af, hvad årsagerne til den lavere levetid kan være. I tabel 1 nedenfor er beregnet overdødeligheden for lavt kvinder. Tabel 1: Overdødeligheden for lavt kvinder i forhold til højt (gnm. af ) Højt Mellem Lavt Kræft Karsygdom i hjernen Hjerte karsygdomme Iskæmisk hjertesygdom Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) TOTALT Kilde: Egne beregninger på baggrund af Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet af Statens institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen (juni 2006). Dødsraterne er baseret på dødsfald i perioden og befolkningstal fra Raterne er aldersstandardiserede baseret på 5-års intervaller og med et gennemsnitsbefolkningstal for perioden som referencebefolkning. Af samtlige dødsårsager har lavt kvinder en overdødelighed på 57 pct. ved en given alder i forhold til de højt. Denne overdødelighed giver tilnærmelsesvis 4 års forskel på levealderen, som man så i figur 1. Kvinderne har en mindre overdødelighed indenfor kræft i forhold til gennemsnittet, da den kun er på 22 pct. Derimod er der markant overdødelighed for de lavt indenfor hjertekarsygdomme, iskæmisk hjertesygdom 2 og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), også kaldet rygerlunger. Overdødeligheden varierer fra 110 pct. til 197 pct. for de lavt indenfor disse tre dødsårsager, hvilket er ganske meget. 2 Sygdom i hjertets kranspulsåre. 4/7

5 I tabel 2 nedenfor er beregnet overdødeligheden for lavt mænd. Tabel 2: Overdødeligheden for lavt mænd i forhold til højt (gnm. af ) Højt Mellem Lavt Kræft Karsygdom i hjernen Hjerte karsygdomme Iskæmisk hjertesygdom Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) TOTALT Kilde: Se tabel 1 ovenfor. Af samtlige dødsårsager har lavt mænd en overdødelighed på 78 pct. ved en given alder i forhold til de højt. Overdødeligheden er nogenlunde jævnt fordelt på forskellige sygdomsgrupper, men for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er overdødeligheden ekstrem høj på 260 pct. Konklusionen for kvinder og mænd er, at overdødeligheden er på ca pct. for de lavt (kvinder og mænd) indenfor kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Mange KOL-patienter er rygere eller ex-rygere. Kvindernes overdødelighed på 110 pct. og 167 pct. for henholdsvis hjerte-karsygdomme og iskæmisk hjertesygdom er også bemærkelsesværdig. Indenfor den langt hyppigste dødsårsag kræft er overdødeligheden derimod ikke så stor, da den kun er mellem 22 og 37 pct. for henholdsvis lavt kvinder og mænd. De store uddannelsesmæssige forskelle i middellevetiden afspejler sig altså også i store helbredsmæssige forskelle mellem uddannelsesgrupperne, som formentlig igen afspejler forskelle i arbejdsmiljø, livsstil, levevis m.v.. Det er derfor et velkendt synspunkt, at der er store muligheder for at forøge middellevetiden for de udsatte sociale grupper ved at øge den forebyggende sundhedsmæssige og arbejdsmiljømæssige indsats for disse grupper. 3. Udviklingen i middellevetiden (30-årige) fordelt på forskellige uddannelsesgrupper Ovenfor så vi, at der var væsentlig forskel i selve middellevetiden på ufaglærte og højt i Men det er også interessant at undersøge udviklingen i middellevetiden igennem de sidste 10 år fordelt på uddannelse og social status, for at se om forskellen i middellevetid eventuelt indsnævres eller udvides. 5/7

6 Figur 2 vises forbedringerne fra 1995 til i dag i levealderen fordelt på uddannelsesniveau. Figur 2 antal ekstra leveår 3,5 Forbedring i forventet middellevetid for 30-årige siden ,5 + 0,5 år 2,2 2,9 2,7 2,2 2, ,8 år 1,7 1,5 1 lavt mellem højt lavt mellem højt 0,5 0 mænd kvinder Kilde: Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og Statens Institut for Folkesundhed (2007). I figur 2 ses, at for mænd er levetidsforbedringerne på ca. 2,8 år for mellem- og højt, medens den kun er 2,2 år for de lavt. For kvinder er stigningen på 1,7 år for de laveste og 2,5 år for de højeste. Alle har fået pæne stigninger i den forventede middellevetid gennem de seneste 10 år. Men de absolutte forbedringer i levetiden er trods alt en del højere for højt end lavt i de seneste 10 år. Højt mænd og kvinder i 30 års alderen har fået henholdsvist ca. 0,5 år og 0,8 år oveni de forbedringer, som er tilfaldet de lavt indenfor de seneste 10 år. 4. Beregninger for levetiden for 60-årige fordelt på uddannelse Den sociale og uddannelsesmæssige ulighed er ovenfor målt ved den forventede levetid for 30-årige. Det forventes, at man som 30-årig får den største forskel i levetiden for lavtog højt, da de højt lige er blevet færdig med deres videregående uddannelse. Hvis man måler sammenhængen mellem forventet levetid og den sociale ulighed for personer, som er fyldt 60 år, har man ikke den sociale og uddannelsesmæssige ulighed med i aldersgrupperne fra 30 år op til 59 år. Der kan være en overdødelighed blandt de lavt eller højt i denne aldersgruppe, som ikke oplever deres 60 års fødselsdag. Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd har i juni 2006 foretaget beregninger af den forventede levealder for lavt- og højt 60-årige. Netop på dette tidspunkt var der velfærdsforhandlinger vedrørende ændringer i efterlønsalderen. 3 3 Arbejdsbevægelsens Erhvervsråds (juni 2006) notat : Ikke tegn på stigende uddannelsesforskelle i restlevetiden for 60-årige. 6/7

7 Analysen viser, at der er ca. 2-2 ½ års forskel i den forventede middellevetid for lavt- og højt 60-årige (mænd og kvinder). Det konkluderes i notatet, at der ikke har været tegn på stigende social forskelle i levealderen for de 60-årige fra 1995 til i dag. Udviklingen for 60-årige har med andre ord været en nogenlunde ensartet udvikling i højt- og lavts levetidsforbedringer i aldersgrupperne siden Forbrug af sundhedsydelser Det er konkluderet ovenfor, at de lavt har en mindre forventet middellevetid end højt. Spørgsmålet er, om også uddannelsesniveauet spiller ind på forbruget af sundhedsydelser. Tabel 3 viser det gennemsnitlige træk på offentlige sundhedsydelser fordelt på uddannelsesniveau. Tabel 3: Gennemsnitlig træk i 2004 på offentlige sundhedsydelser (fordelt på uddannelse) Almen læge Sengedage (antal ydelser) Medicinudgifter (1.000 kr.) Ufaglærte 11,1 0,7 2,2 Faglærte 9,1 0,6 1,5 Lang. videreg. Udd 6,2 0,4 1,3 I alt (gennemsnit) 9,4 0,6 1,7 Kilde: Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (2007). Tallene vedrører aldersgruppen år. Kontakter til den almen praktiserende læge er tydeligvist højest for de ufaglærte, som i gennemsnit har 11,1 kontakter pr. år, og personer med en lang videregående uddannelse har kun ca. 6,2 kontakter til den praktiserende læge på et år. Antallet af sengedage ved indlæggelse på sygehuse er i gennemsnit 0,7 sengedage for en ufaglært og 0,4 dage for personer med lang videregående uddannelse. Medicinforbruget for en ufaglært er i gennemsnit på kr., hvorimod en person med en lang videregående uddannelse kun bruger kr. på medicin. Konklusionen på tabel 3 er, at de ufaglærte anvender sundhedsydelserne mest. De lavt benytter sig oftere end de højt af den praktiserende læge, og har flere indlæggelsesdage på sygehusene samt større forbrug af medicin. 4 Det er formodentlig en følge af, at de ufaglærte har en højere grad af sygelighed (og overdødelighed) end personer med en længerevarende uddannelse. Med venlig hilsen Flemming Dengsø Nielsen (3601) 4 På tandlægeområdet er det lige modsat, da forbruget af tandlægeydelser er størst hos de højt. Dette kan skyldes den høje grad af brugerbetaling på tandlægeydelser, men også, at højt måske prioriterer tandbehandling højere. 7/7

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed kroniske og langvarige sygdomme Udarbejdet af: Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed, Statens

Læs mere

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret. 8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!

20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt 20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! De sidste fire år har været ned ad bakke. Jeg var aktiv hver dag, kunne gå ud, cykle,

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Community Immunology. Lokalsamfundets modstandsevne Sundhedsfremme i praksis. Gunner Nielsen

Community Immunology. Lokalsamfundets modstandsevne Sundhedsfremme i praksis. Gunner Nielsen Lokalsamfundets modstandsevne Sundhedsfremme i praksis Gunner Nielsen Sundhed er ikke kun fravær af sygdom. Sundhed er også social tryghed, arbejde, bolig og uddannelse. Sundhed er også fravær af misbrug.

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere