FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2014

Transkript

1 Danske Services Brancheundersøgelse af små og mellemstore virksomheder i servicebranchen 2014: FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2014 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 1 21

2 Indhold Forord... 3 Undersøgelsens gennemførelse... 4 Analysens resultater... 7 Branchens største udfordringer... 9 Kunderne vægter Hvordan fastholdes kunderne De største barrierer virksomhederne møder Forventninger til fremtiden Organisationsforhold sammenholdt med forventninger Den en uorganiserede del af branchen Sammenfatning D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 2 21

3 Forord Danske Service har for første gang gennemført en brancheanalyse blandt de små og mellemstore virksomheder i servicebranchen, Service SMV erne. Det er de virksomheder Danske Service repræsenterer. Formålet med undersøgelsen er at kende retningen, som branchen og dens omgivelser bevæger sig mod, så det hele tiden er muligt at rådgive medlemmerne optimalt. Danske Service er branche- og arbejdsgiverforeningen for små og mellemstore virksomheder, inden for bl.a. rengøring, vinduespudsning, ejendomsservice og hjemmeservice- og pleje. Virksomheder, der udgør en central del af dansk erhvervsliv, men som ofte bliver overset af de store erhvervsorganisationer. Det gør de ikke af os! I Danske Service har hver virksomhed en stemme. Derfor er det ikke få, store selskaber, der bestemmer på vegne af andre virksomheder. Fordi vi kender udfordringerne i små og mellemstore servicevirksomheder, kan vi skræddersy ydelser til netop deres behov. Ydelserne kan være rådgivning i personalesager og anden jura, rådgivning om at styre uden om konflikter med fagforeninger og deltagelse i forhandlinger. Det kan også være kurser, der effektiviserer driften eller rabataftaler med væsentlige leverandører. Desuden får du nyhedsbreve, cirkulærer og adgang til hjemmesiden med masser af viden 24 timer i døgnet. Det Danske Services yder til medlemmerne, kan samles under ordene tillid, tryghed og sikkerhed. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 3 21

4 Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i foråret Programmeringen af selve spørgeskemaet har været led i et praktikforløb for en markedsøkonomstuderende. Det var for at sikre tilstrækkelig anonymitet i undersøgelsen, at det blev udført af en praktikant. Analysen af det indsamlede materiale er foretaget i Danske Services sekretariat. Analysen er desuden suppleret med data og interviews om servicebranchen indhentet fra andre kilder, herunder en analyse af markedet foretaget i forbindelse med en MBA-afhandling. Spørgeskemaet er sendt til godt virksomheder og 200 har svaret. Antallet er begrænset af, at data oprindeligt stammer fra CVR-registeret, og at der er mange, der ikke har registreret adresse i forbindelse med registrering i CVR. Ifølge CVR er der ca virksomheder i servicebranchen. Ca af disse virksomheder er uden, og mange af dem har sikkert kun få eller ingen aktiviteter. Der er virksomheder med én ansat, og her kan den godt være ejeren selv. 415 virksomheder har to og her kan det godt være for eksempel mand og kone, der driver virksomheden. Modtagerne af spørgeskemaet har fået mulighed for at tilmelde sig Danske Services branchepanel. Det består nu af over 200 små og mellemstore servicevirksomheder, der repræsenterer over Branchepanelet er dermed det største af sin art i Danmark. Det adskiller sig fra andre paneler ved at bestå af såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Branchepanelet bliver udvidet med flere virksomheder, således at det kan give et endnu stærkere datagrundlag at foretage analysen på. Branchepanelet bliver en gang årligt bedt om at deltage i en større brancheanalyse. En analyser, der giver alle panelets medlemmer en bredere indsigt i de udfordringer og muligheder som servicebranchen står overfor. Danske Service vil desuden løbende via det ugentlige nyhedsbrev stille et eller to mindre spørgsmål til modtagerne for derigennem at have en tæt dialog med de små og mellemstore servicevirksomheder og den bedst mulige føling med deres udfordringer. De virksomheder, der kommer fra CVR-registeret, er valgt ud fra de brancher, de har angivet i forbindelse med deres registrering i CVR. Desuden er det en betingelse, at de også har registreret adresse. En del af adresserne har dog vist sig ikke at fungere, særligt blandt virksomheder uden. I besvarelserne har virksomhederne angivet hvilke ydelser, de leverer. Besvarelserne har altså den fordel, at de giver et mere nuanceret billede af, hvad virksomhederne i branchen leverer til deres kunder end den officielle statistik gør. Desværre medfører det, at billedet ikke er helt sammenlignelig med officiel statistik. Man kan altså ikke forstørre analysens resultater til et landsdækkende billede. De 200 svar giver et robust billede af virksomhedernes behov og vurderinger, selvom det ville være ideelt med flere besvarelser. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 4 21

5 Materialet er det eneste, der findes offentligt tilgængeligt på området. Det er hensigten at gentage analysen årligt. Derfor vil der senere på baggrund af dette års undersøgelse kunne laves undersøgelser, der dels giver data fra flere år og dermed beskriver udviklingen, dels kan koncentrere sig om de aspekter, det er mest interessant at følge. En række spørgsmål er stillet, selv om svarene først får værdi senere. Figur 1: Inviterede virksomheder viser de virksomheder, der er sendt spørgeskemaet til, fordelt på branche. Ca. 60 pct. beskæftiger sig med en eller anden form for rengøring, en fjerdedel er inden for ejendomsservice og en ottendel inden for vinduespolering. De 47 privatejede virksomheder, der beskæftiger sig med pleje og omsorg, udgør ca. 2 pct. Gruppen Andet udgør én pct. og er således en lille gruppe af forskellige virksomheder. Når 60 pct. af virksomhederne er i rengøringsbranchen, betyder det, at deres hovedbeskæftigelse er rengøring, men det er almindeligt at leverer flere ydelser. Figur 2: Virksomheder fordelt på størrelse viser, at blandt de inviterede er der 1181 virksomheder uden. Det er langt den største gruppe. Det svarer til 56 pct. af alle virksomhederne i undersøgelsen. 95 pct. af virksomhederne har under 20. De 56 pct., der ikke har, er mindre end det virkelige tal. Det kan udledes af, at undersøgelsen kun er kommet i kontakt med virksomheder med adresse, og andelen af virksomheder, der ikke har en adresse, er større, jo mindre virksomhederne er. Endvidere ved man fra andre undersøgelser, at tallet er større. Der er godt 900 virksomheder med inviteret til at deltage i undersøgelsen. Hvor mange virksomheder, der i virkeligheden er, er svært at bedømme. Det er blandt andet et definitionsspørgsmål: hvad skal der egentlig til for at udgøre et firma. Der findes CVR-numre, der ikke har nogen eller kun få aktiviteter. Det er ikke sikkert, man i alle sammenhænge bør tælle dem med. Figur 1 Virksomheder fordelt på branche Rengøring Ejendomsservice Vinduespolering Pleje og omsorg Andet Figur 2: Virksomheder fordelt på størrelse ansat D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 5 21

6 Figur 3 afbilder data fra CVR-registeret. Der indgår samtlige virksomheder i Danmark, der udfører servicearbejde. Der er ca virksomheder, men man kan ikke trække data ud om virksomheder, der ønsker ikke at modtage reklame, så der mangler Disse data viser, at to tredjedele af servicebranchen virksomheder ikke har og at 85 pct. har ingen eller en. Igen skal man være opmærksom på, at der blandt virksomheder uden er mange døde CVR-numre. Man skal også være opmærksom på, at mange virksomheder leverer forskellige ydelser til deres kunder. Det er altså ikke udelukkende servicevirksomhedernes produkter, der indgår. Det er naturligvis også vanskeligt at vurdere, hvor mange arbejdspladser virksomhederne repræsenterer, men et skøn i nærheden af er næppe langt ved siden af. Figur 3 Alle virksomheder på størrelse Der er indikationer i analysen af, at det i høj grad er virksomheder, som ønsker at komme på overenskomst på et tidspunkt, der har besvaret spørgeskemaet. Virksomheder, der derimod spekulere i billig arbejdskraft og omgåelse af lovgivning mm., vil formentligt have mindre tilbøjelighed til at besvare spørgeskemaer af denne type. Det kan påvirke analysen konklusioner. 0 1 ansat Der blev spurgt til, om virksomhederne har en hjemmeside. Analysen viser overraskende, at helt op til 42% af virksomheder uden har en hjemmeside. Danske Service har tidligere analyseret sig frem til, at op mod 80% af underleverandører uden er tæt på reelt at være i lovgivningsmæssig forstand. At så mange har en hjemmeside kan indikere, at de virksomheder uden, der har besvaret spørgeskemaet, i høj grad er virksomheder, der ønsker at etablere en reel virksomhed, fordi egen hjemmeside et stærkt signal over for kunderne. Det er altså ikke underleverandører, er ønsker at forblive underleverandører i fremtiden. En anden usikkerhed er, om alle spørgsmålene er blevet forstået rigtigt. Nogle af svarene så usandsynlige, at svarpersonen enten har været uvidende om svaret eller ikke har forstået spørgsmålet. For eksempel oplyser virksomhederne, at de i gennemsnit betaler kr. i lovpligtig arbejdsskadeforsikring per fuldtidsansat. Det er betragteligt under, den gennemsnitlige pris ifølge Forsikring og Pension, som oplyser, at gennemsnitsprisen på en arbejdsskadeforsikring i rengøringsbranchen er kr. Flere af besvarelserne er da også på beløb som 0 kr.; 200 kr. eller 1 kr. Det tyder dels på, at virksomhederne ikke ved hvad omkostningen er, dels på at man har svaret per medarbejder og ikke pr. fuldtidsansat. Med en gennemsnitslig arbejdstid i branchen på et sted mellem 22 og 25 timer, vil det skævvride besvarelserne lidt. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 6 21

7 Analysens resultater Tabel 1 viser de forskellige ydelser virksomhederne, der har deltaget i brancheundersøgelsen leverer, hvor mange de har og antallet af virksomheder i hver gruppe af. Der er i alt 202 virksomheder, der har udfyldt spørgeskemaet. Den største gruppe af dem er virksomheder uden, hvoraf der er 66. Blandt samtlige virksomheder, der var inviteret til at deltage, var andelen af virksomheder uden større. At så relativt få uden har udfyldt skemaet kan skyldes, at virksomheder med flere som regel har administrativt personale, der håndterer sådan Tabel 1. Virksomheder fordelt på antal og leverede ydelser Ingen noget som dette. I små virksomheder, hvor ejeren selv deltager i arbejdet hos kunderne og laver det administrative arbejde senere på dagen, er der kun overskud til den mest nødvendige administration. Der ligger en risiko i, at det især kan være svært at overkomme de administrative opgaver for små virksomheder. Derfor er administrativ forenkling et emne, Danske Service til stadighed er opmærksom på. 1 ansat Over 50 Erhvervsrengøring Frit valg Ejendomsservice Skadesservice Rengøring for private Industrirengøring Vinduespolering Foodservice Skadedyrsservice Pleje og omsorg Andet Virksomheder i alt En anden forklaring kan være, at ejeren i de helt små virksomheder ikke forventer at få værdi af analysen, og derfor ikke vil deltage. Derudover er det muligt, at de ikke deltagende virksomheder uden reelt ikke er selvstændige, men i lovgivningsforstand. Som nævnt har Danske Service tidligere analyseret, at op mod 80% af underleverandører uden enten er medarbejdere i lovens forstand, eller er meget tæt på at være det. I alt D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 7 21

8 Tabel 1 viser i øvrigt, at en stor del af de i alt 202 virksomheder leverer mere end en ydelse. En eller anden form for rengøring er topscorer i undersøgelsen. Vinduespudsning udføres af ca. halvdelen og ejendomsservice af omtrent en tredjedel. Der er nogle ydelser, der især udføres af bestemte størrelser af virksomheder. De virksomheder, der yder skadedyrsservice, er ofte de helt små. Skadesservice og rengøring i private hjem udføres ofte af mellemstore virksomheder, medens frit valg og pleje og omsorg er i den øverste ende. Virksomhedernes anvendelse af maskiner Tabel 2 viser, hvilke maskiner (herunder biler) der især anvendes af virksomhederne i undersøgelsen. Det er hen ved 90 pct., der betjener sig af en bil. De andre typer af maskiner, der er spurgt om, anvendes af godt 20 pct. Den overvejende mekanisering i branchen er altså biler. Tabellen viser, at virksomheder uden ikke overraskende anvender færre lifte og større maskiner end alle virksomhederne samlet set gør. Dvs. virksomheder uden har færre lifte og større maskiner, end de ville have haft, hvis alle virksomheder havde fulgt samme mønster. Til gengæld er der forholdsmæssigt flere lifte hos virksomheder med 10 19, fordi en stor andel af denne gruppe laver vinduespolering. Af de 42 virksomheder, der anvender lifte, arbejder 27 med vinduespolering. I grupperne med 5-9 og er det henholdsvis 7 af 7 og 8 af 9 virksomheder, der arbejder med lifte, som leverer vinduespolering. Tabel 2: Anvendelse af maskiner Ingen 1 ansat Over 50 Biler Lifte Større maskiner Andet Virksomheder i alt I alt I alt 106 leverer vinduespolering. At det kun er 27 af dem, der anvender lifte, kan skyldes, at en stor del kun polerer vinduer inde fra og i sammenhæng med det øvrige arbejde. De store maskiner findes hos de to største grupper af virksomheder og i større antal jo større virksomhederne er. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 8 21

9 Branchens største udfordringer Virksomhederne er blevet bedt om at angive, hvad de ser som service branchens største udfordringer. Ca. en tredjedel af virksomhederne mener, at forbedring af branchens image, rekruttering af medarbejdere og problemer med at finde nye koncepter og løsninger er de største udfordringer. Tabel 3: Branchens største udfordringer Ikke mærkeligt ser gruppen uden fastholdelse af medarbejdere som et mindre problem end virksomhederne samlet set gør. Gruppen med 2 4 har derimod relativt større problemer med dette. Måske er personalehåndtering et problem, små virksomheder skal lære at håndtere, for at kunne vokse. Det kan også være, at der ikke er nok opgaver til fuldtidsansættelser, hvorfor medarbejderne søger videre. Derudover er udfordringen måske, at chefen ikke formår, at gå fra at være udførende til at være chef. De lidt større virksomheder med 5-9 angiver personaleuddannelse og kompetenceudvikling som et større problem end resten. Gruppen med ser lederuddannelse og kompetenceudvikling som et problem. Det skyldes, at det er de virksomheder, der er vokset til en sådan størrelse, at ejer-lederen ikke selv kan håndtere alle ledelsesopgaverne. Blandt dem, der ikke har, er der en del, der angiver problemer, der hører under den diffuse gruppe Andet, men konklusionen er, at hvor problemerne afhænger af størrelsen af virksomhederne, har de ofte med personalehåndtering at gøre. Ingen 1 ansat Over 50 Forbedring af branchens image Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Opdyrkning af nye markeder i Danmark Øget professionalisering EU-regler Lederuddannelse og kompetenceudvikling Fastholdelse af medarbejrede Finde nye koncepter og løsninger Personaleuddannelse og kompetenceudvikling Andet Virksomheder i alt I alt D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 9 21

10 Kunderne vægter For enhver, der driver virksomhed, er det vigtigt at have en fornemmelse af, hvad kunderne efterspørger. Det synes at være antaget i branchen, at prisen ensidigt er afgørende for, hvor kunderne placerer deres ordrer. Det giver denne undersøgelse imidlertid ikke belæg for. Kvalitet er endnu mere vigtigt for kunderne. Dette skal dog ses i lyste af, at for mange små og mellemstore servicevirksomheder er den offentlige sektor ikke et tilgængeligt marked. I kommunernes udbudsmateriale har prisen som regel en meget høj vægtning. I denne undersøgelse angiver ca. to tredjedele af deltagerne, at kunderne lægger særlig vægt på pris. Det er ens for rengøring og andre ydelser, bortset fra, at der er en lille tendens til, at dem, der laver industrirengøring, er lidt højere. Det ændrer naturligvis ikke ved, at det er en stor andel, og skyldes, at det er svært for leverandører af samtlige ydelser, at skille sig ud. Det er svært for kunderne at se forskel på, om det er det ene eller det andet firma, der leverer ydelsen. Da det samtidig er forholdsvis let at skifte leverandør, bliver prisen vigtig. Der er behov for, at virksomhederne udvikler ydelserne individuelt til kunderne, så det bliver forbundet med besvær og omkostninger at skifte leverandør. Ni ud af ti mener, kunderne særligt vægter kvalitet og halvdelen peger på leveringssikkerhed. Leveringssikkerhed er naturligvis også et aspekt af kvalitet. Selv om pris er vigtigt, er kvalitet altså vigtigere. Tabel 4: Hvad kunderne lægger særlig vægt på Ingen 1 ansat Over 50 Pris Arbejdsmiljø hos leverandøren Certificering (Kvalitet, miljø osv.) Eksisterende kunderelationer Erfaring fra lignende opgaver Fleksibilitet Kvalitet Leverandørens image Leveringssikkerhed Andet Virksomheder i alt I alt D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 10 21

11 Mange mener, at servicebranchens ydelser er usynlige i den forstand, at man lægger først mærke til dem, når der er noget galt. Man ser ikke, om der bliver gjort rent, før der er beskidt. Derfor er kvalitet vigtig, for man må ikke gå under den standard, som kunderne forventer, og disse forventninger bygger i høj grad på fornemmelser, for kvaliteten af serviceydelser er svære at måle. Eneste undtagelse fra de ca. 90 pct. der mener kunderne lægger særlig vægt på kvalitet, er industrirengøring, der ser ud til at ligge lidt lavere. Der er meget få, der mener, at kunderne er specielt interesserede i certificeringer. Det står lidt i modstrid med, at der er mange, der mener, at kvalitet er vigtigt. Det kan måske skyldes, at mange ikke er klar over, at høj kvalitet bedst kommunikeres til (potentielle) kunder gennem certificeringer. Det skyldes, at certificering er en kontrol af, hvad virksomheden gør for at leve op til sine egne kvalitetsmål, og denne kontrol ikke udføres af virksomheden selv, men af en ekstern kontrollant. For små virksomheder kan certificering naturligvis være en administrativ belastning i højere grad end for større virksomheder. Der er færre virksomheder blandt dem med 5-9, der mener, at kunderne særligt vægter prisen. Blandt virksomhederne med 10 19, er der derimod flere, der mener, at kunderne vægter leveringssikkerhed. Hvordan fastholdes kunderne Virksomhederne blev også spurgt, hvad de gør for at imødekomme kundernes krav. Det er påfaldende, at der er meget få, der giver efter for den megen fokusering på prisen ved at sænke prisen eller ved at give rabatter. Det er nærliggende, at se det som et resultat af, at prisen allerede er presset helt i bund. Hvis den bliver lavere, er det ikke muligt, at betale lønningerne. Tabel 6: Hvad gør virksomhederne for at holde på kunderne. Ingen 1 ansat Over 50 Tilbyder ekstra services Tilbyder garanti for arbejdet Sænker priser Tilbyder rabatter Fleksible arbejdstider Virksomheder i alt I alt D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 11 21

12 Over halvdelen tilbyder fleksible arbejdstider. Det kan ses som en imødekommelse af kundernes ønske om fleksibilitet, kvalitet og vel egentlig også leveringssikkerhed, som alle ses som hyppige ønsker hos kunderne. Over to tredjedele tilbyder ekstra services og garanti for arbejdet. Begge dele må ses som et forsøg på at levere kvalitet. Et forsøg på at finde data, der belyser indtjeningen per udført arbejdstime, har desværre ikke båret frugt. Figur 4: Kundetyper viser virksomhedernes primære kunder fordelt på privat erhvervsliv, private husstande og det offentlige. Generelt er der er meget få offentlige kunder. En årsag til det er formentlig, at det offentlige ofte vælger leverandører efter licitation. Disse licitationer er tilrettelagt i en sådan størrelsesorden, at det reelt set kun er de største virksomheder, der har mulighed for at byde måske de 10 største virksomheder inden for branchen. Det offentliges interesse i det er formentligt, at en centraliseret administration lettere kan håndtere ganske få aftaler og derfor drejes licitationerne i den retning. Det marked de små og mellemstore servicevirksomheder sælger sine ydelser på, omfatter med andre ord kun i begrænset omfang det marked, hvor det offentlige køber disse produkter. Jo mindre virksomhederne er, jo flere private husstande har de som deres primære kunder. Årsagen til det er formentlig en kombination af, at de små virksomheder oftest har valgt ikke at følge en Figur 4: Kundetyper overenskomst og at de ofte anvender underleverandører. Begge dele gør det lettere at være på et marked karakteriseret af hård priskonkurrence. Mange private vil ikke betale det, det koster, hvis virksomhederne er på overenskomst, og omkostningerne ved at skifte til en anden leverandør er lille. Jo større virksomhederne er, jo større andel af deres primære kunder er private erhvervsvirksomheder. På denne del af markeder, er der også konkurrence på prisen, men private virksomheder vil ikke risikere at blive sat i dårligt lys, ved at samarbejde med leverandører, der ikke er på overenskomst Man kan altså sige, at private erhvervskunder efterspørger et lidt andet produkt. Der skal være plads til overenskomstmæssige lønninger, men bortset fra det, er det også købers marked. Der konkurreres på pris og det er let at skifte leverandør. Ingen 1 ansat Privat erhverv Hustande Offentlige Over 50 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 12 21

13 Med andre ord er det på det private marked husstande og erhverv de små og mellemstore virksomheder kæmper for at fastholde kunder eller få nye kunder. Det offentlige er på grund af politiske beslutninger kun i beskedent omfang en mulighed for disse virksomheder. De største barrierer virksomhederne møder Servicevirksomhederne møder barrierer fra kunderne og andre steder fra. Tabel 5 viser hvor virksomhederne ser barriere for deres udvikling. Både ensidig fokusering på laveste pris samt på unfair konkurrence og prisdumpning angives af hen ved to tredjedele. Ensidig fokusering på pris har ikke sammenhæng med virksomhedernes størrelse, men der er færre virksomheder uden, der peger på unfair konkurrence og prisdumpning som et problem. Tabel 5: Største barrierer virksomhederne møder Ingen 1 ansat Over 50 Ensidigt fokus på laveste pris Unfair konkurrence og prisdumping Manglende ekspansionsmuligheder Opkøb og fusioner Mangel på udliciteringer Arbejdsmiljøkrav Færre opgaver generelt Mangel på kvalificeret arbejdskraft Manglende innovation hos kunden Miljøkrav Lav tillid til jeres virksomhed som leverandør Andet Virksomheder i alt I alt Unfair konkurrence og prisdumpning er tilsyneladende et mere åbenbart problem, når man har. Har men ikke, accepterer man lave priser. Det kan man ikke, hvis man har, der skal have løn, og virksomheder med kommer oftere ud for at skulle give tilbud og kommer derved oftere i konkurrence med andre. Derved mærker de den unfair konkurrence og prisdumpning mere direkte. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 13 21

14 En anden barriere, der rammer virksomhederne uden er faldende opgavemængde. Blandt de godt 15 pct. der peger på denne barriere, er halvdelen uden. Det passer godt sammen med, at opgaverne bliver trukket væk fra underleverandører som følge af kundekrav Blandt de 12 virksomheder med mere end 50 ser en tredjedel manglende ekspansionsmuligheder som en stor barriere. Det er en langt større andel end for resten af virksomhederne. Virksomhedernes arbejde som underleverandører En del virksomheder finder ikke selv slutkunderne, men arbejder som underleverandører for andre virksomheder. Figur 5: Underleverandører og egne kunder Figur 5 viser antallet af virksomheder, der er henholdsvis underleverandører og har egne kunder. Figuren viser, at der er i alt 66 virksomheder uden. Af dem er 15 underleverandører (de blå), og de resterende 51 har egne kunder. Blandt Virksomheder uden er ca. 30 pct. underleverandører. Denne andel falder med antallet af, og for de virksomheder, der har over 20 er den tæt på nul. Stort set alle de virksomheder, der svarer ja til at være 10 underleverandører, har også egne kunder Ingen ansat Er ikke underleverandører Er under leverandører Over 50 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 14 21

15 Forventninger til fremtiden Forventningerne til fremtiden måler måske bedst sundhedstilstanden blandt branchens virksomheder. Derfor er det vigtigt at se på denne parameter for at se, om der er forhold i branchen, som udhuler profitten for en typisk virksomhed. Figur 6 viser generelt et billede af optimisme i service branchen for virksomheder med mere end en ansat. Blandt virksomheder med ingen eller en forventer flest hverken fremgang eller tilbagegang. For alle grupper med flere forventes mindre fremgang. For alle grupper er der kun få der tror på tilbagegang. Figur 7 viser hvordan optimismen omsætter sig i antallet af. De allerfleste, der ikke har, forventer ikke at få det, og naturligt nok forventer de heller ikke afskedigelser. De fleste med en ansat forventer fortsat at have en ansat. Virksomheder med 2-4, har en beskeden overvægt, der venter mindre fremgang. Det forventes ikke at blive omsat i mange nyansættelser. Virksomheder, der venter øget vækst, men ikke venter flere, må dække det øgede arbejdskraftbehov væksten medfører på anden måde. Det må være ved at lade de allerede arbejde længere eller ved øget brug af underleverandører. Set under et regner virksomheder med 5 eller flere med, at deres forventninger om mindre fremgang i væksten, udmønter sig i Nogle nyansættelser (gruppen med er dog en undtagelse, da lidt flere af dem venter uændret antal ansættelser end flere ansættelser). Konklusionen er derfor, at branchen under et venter vækst næste år, og at det vil medføre øget beskæftigelse. Sandsynligvis vil det også medføre flere underleverandører. Figur 6: Forventninger til vækst Ingen 1 ansat Stor fremgang Mindre fremgang Uændret Mindre tilbagegang Stor tilbagegang Figur 7: Forventede ansættelser Ingen 1 ansat Mange afskedigelser Nogle afskedigelser Uændret Nogle nyansættelser Mange nyansættelser Over 50 Over 50 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 15 21

16 Organisationsforhold sammenholdt med forventninger Ser man på virksomhedernes forventninger til vækst og sammenligner med organisationstilhør viser der sig et interessant perspektiv. Figur 8: Forventninger til vækst efter overenskomst viser dette. Blandt de virksomheder, der er medlem af Danske Service, er andelen, der venter vækst større end blandt ikke-medlemmer. Blandt ikke-medlemmer, der følger en overenskomst, er andelen der venter vækst, betydelig større end blandt ikke medlemmer, der ikke følger en overenskomst. Det ser altså ud til, at det går godt for virksomheder, der er på overenskomst. Det er dem, der venter vækst. Der er sammenhæng mellem at være på overenskomst og at vente vækst. Figur 8: Forventninger til vækst efter overenskomst 100 Blandt de virksomheder, der ikke følger en overenskomst, er det i øvrigt slående, at ingen har over 50. Det må tolkes således, at for at blive en stor virksomhed, må man have ordnede forhold, også med hensyn til overenskomst. En virksomhed, der aflønner under overenskomsten for at kunne tilbyde lave priser, er dårligt stillet, når der er kunder, der forlanger, at man er på overenskomst. Man kan ikke overholde overenskomsten for de medarbejdere, man sender ud til virksomheder, der forlanger overenskomst, og underbetale de andre medarbejdere. Hvis nogle af medarbejderne er på overenskomst, er de det alle sammen Alle Medlemmer Ikke medlem Følger overenskomst, ikke medlem Stor tilbagegang Mindre tilbagegang Uændret Mindre fremgang Stor fremgang Følger ikke overenskomst, ikke medlem Den fælde kommer virksomheder ikke ind i, hvis deres økonomi er afstemt efter, at de priser de tager hos deres kunder, skal kunne bære overenskomstmæssige lønninger. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 16 21

17 Den en uorganiserede del af branchen Dem, der har, men ikke følger en overenskomst, er blevet spurgt om, hvilke timelønninger de betaler deres. Der er 108 virksomheder i undersøgelsen, der har, men ikke følger en overenskomst. Af dem har 56 svaret. Figur 9 viser resultatet af dette. På det tidspunkt undersøgelsen blev gennemført var timelønnen ifølge DI s og Danske Services overenskomster mellem 130 og 140 kr. Derfor svarer timelønnen hos ca. 80 pct. af virksomhederne uden overenskomst med lidt god vilje til overenskomsten. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at overenskomsten mellem Krifa og Kristelig Arbejdsgiverarbejdsgiverforening er kr. lavere. Et er imidlertid timelønnen, et andet er tillæg for arbejde uden for almindelig arbejdstid. Ca. halvdelen har svaret, at de betaler aftentillæg og nattillæg. Resten har svaret, at de ikke betaler disse tillæg, eller at de ikke ønsker at oplyse om det. Ca. 40% har svaret, at de betaler pension. Undersøgelsen tyder på, at der er flere blandt dem, der betaler en timeløn på mindst 140 kr., der betaler pension end blandt dem, der betaler mindre end 140 kr. i timen. At der er mange, virksomheder inden for serviceerhvervene, der betaler under overenskomsten, falder sammen med, at området beskæftiger mange udlændinge. Af DA s Arbejdsmarkedsrapport 2013 Beskæftigelse før og nu fremgår det, at en tredjedel af de beskæftigede inden for rengøring er udlændinge. Figur 9: Timeløn uden overenskomst Ca. 140 kr eller mere 50% Ønsker ikke at svare 9% Ca. 100 kr eller mindre 4% Ca. 120 kr. 5% Ca. 130 kr 32% 59 pct. af virksomhederne i branchen er ifølge DA s rapport omfattet af en overenskomst. For hele DA-området er det tilsvarende tal 84 pct. Rengøringsområdet ligger altså markant lavere, og det ser ud til, at den lavere grad af organisering på arbejdsgiverside og det højere andel af udlændinge har medført lavere betaling for arbejdskraft hos en stor del af de virksomheder, der ikke er omfattet af en overenskomst. Af de virksomheder i brancheanalysen, der ikke følger en overenskomst og har, angiver den overvejende del 45 ud af de 56 at grunden er, at de selv vil kunne bestemme retningslinjerne for hvordan virksomheden skal styres. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 17 21

18 At overenskomst opleves som at overgive kontrollen, er der ingen tvivl om. Risikoen for bod, der ødelægger virksomheden, er for stor for en lille virksomheden. Boden burde være proportional med virksomhedens omsætning. Det er kun tre der angiver frygt for øgede lønkrav. Derudover er der 13 der angiver andre grunde. Af DA s rapport fremgår det, at en typisk mindsteløn i 2012 var kr. eksklusiv pension. Forudsat der er tale om en 37 timers arbejdsuge, giver det en timeløn på omtrent 110 kr. eksklusiv pension. Det er godt under overenskomsten. Ansatte i Serviceforbundet og 3F vurderer imidlertid, at de beskæftigede, de vurderer, der er inden for området, typisk arbejder 22 timer om ugen og så giver en timeløn på 140 kr. en årsløn på kr. Sammenfatning De 200 udfyldte spørgeskemaer, der indgår i analysen, giver interessant information om SMV-virksomhederne i servicebranchen. Der danner sig et robust billede af virksomhedernes behov og vurderinger, selvom det ville være ideelt med flere besvarelser. Mange virksomheder leverer flere ydelse. Rengøring er topscorer, vinduespudsning udføres af ca. halvdelen og ejendomsservice af omtrent en tredjedel. Skadedyrsservice udføres ofte de helt små virksomheder, skadesservice og rengøring i private hjem ofte af mellemstore virksomheder og frit valg og pleje og omsorg er i den øverste ende. Forbedring af branchens image, rekruttering af medarbejdere og problemer med at finde nye koncepter og løsninger nævnes hvert for sig af en tredjedel af svarpersonerne, men opfattelsen er, at det er noget andet, der ligger kunderne mest på sinde. Selv om det er en almindelig opfattelse, at pris er vigtigst for kunderne, så mener ni ud af ti, at kunderne særligt vægter kvalitet og halvdelen peger på leveringssikkerhed, der naturligvis også er et aspekt af kvalitet. Så selv om pris er vigtigt, er kvalitet altså endnu vigtigere. To tredjedele af deltagerne angiver pris som det, kunderne lægger mest vægt på. Det er stort set ens for rengøring og andre ydelser. Det er en stor andel. Der skyldes, at det er svært at skille sig ud fra andre inden for branchen. Det er svært, at øge kvaliteten så meget, at det bliver tydeligt for kunderne, så de kan se, om det ene eller det andet firma leverer den bedste ydelsen. Da det samtidig er forholdsvis let at skifte leverandør, bliver prisen vigtig. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 18 21

19 Der er få, der sænker prisen eller giver rabat, for at holde på kunderne. Det er måske fordi prisen allerede er presset helt i bund. Hvis den bliver lavere, dækker den ikke lønningerne. Over halvdelen tilbyder fleksible arbejdstider. Det kan ses som en imødekommelse af kundernes ønske om fleksibilitet, kvalitet og vel egentlig også leveringssikkerhed, som alle ses som hyppige ønsker hos kunderne. Over to tredjedele tilbyder ekstra services og garanti for arbejdet. Begge dele har med kvalitet at gøre. Det er mest små og mellemstore virksomheder, der har deltaget i analysen. De har meget få offentlige kunder. Det er formentlig fordi, de vælger leverandører efter licitationer, som er tilrettelagt sådan, at det reelt kun er de største virksomheder, der kan byde måske de 10 største virksomheder inden for branchen. Det marked, de små og mellemstore service virksomheder sælger sine ydelser på, er et andet. Det er på det private marked husstande og erhverv de små og mellemstore virksomheder kæmper for at fastholde kunder eller få nye kunder. Det offentlige er på grund af politiske beslutninger kun i beskedent omfang en mulighed for disse virksomheder. En del virksomheder arbejder som underleverandører for andre virksomheder. Det er især udbredt blandt de mindste, men alle har også egne kunder. Servicebranchen under et venter vækst næste år, og at det vil medføre øget beskæftigelse. Sandsynligvis vil det også medføre flere underleverandører. Bortset fra de helt små virksomheder forventes en større omsætning i fremtiden, og der er kun få, der tror på tilbagegang. Forventningerne til vækst og overenskomst er ikke uafhængige størrelser. Blandt de virksomheder, der er medlem af Danske Service, er andelen, der venter vækst større end blandt ikke-medlemmer. Blandt ikke-medlemmer, der følger en overenskomst, er andelen der venter vækst, betydelig større end blandt ikke-medlemmer, der ikke følger en overenskomst. Det ser altså ud til, at der er en klar, positiv sammenhæng mellem, at det går godt for virksomhederne, og at de er på overenskomst. Blandt de virksomheder, der ikke følger en overenskomst, findes ingen, der har over 50. En sandsynlig forklaring er, en stor virksomhed må have ordnede forhold, også med hensyn til overenskomst. Virksomheder uden overenskomst trues af, at nogle kunder forlanger overenskomst, men de har allerede aftaler med kunder, hvor prisen er så lav, at de ikke kan overleve, hvis de skal betale efter overenskomsten. Blandt de virksomheder, der ikke er på overenskomst betaler ca. 80 pct. af virksomhederne uden overenskomst med lidt god vilje timeløn efter overenskomsten, men kun ca. halvdelen oplyser, at de betaler aften og nattillæg, og kun 40 % betaler pension. Sammenholdt med, at den ugentlige arbejdstid ofte er på 20 til 30 timer betyder det, at servicebranchen er et lavtløns område. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 19 21

20 Det falder sammen med, at en tredjedel af de beskæftigede er udlændinge, og at kun 59 pct. af virksomhederne i branchen er på overenskomst mod 84 pct. på DA-området under et. Det ser ud til at den lavere grad af organisering på arbejdsgiverside og det højere andel af udlændinge, har medført mangel på ordnede forhold i dele af branchen. Den overvejende grund til ikke at være på overenskomst er, at virksomhederne selv vil kunne bestemme retningslinjerne for hvordan virksomheden skal styres. At overenskomst opleves som at overgive kontrollen er der ingen tvivl om. Risikoen for bod der ødelægger virksomheden, er stor for en lille virksomheden, men for nogen er der også kontante fordele. Afslutning Det er Danske Services anbefalinger til virksomhederne i servicebranchen, at aflønne efter overenskomsten, hvis de ikke allerede gør det. Hvis først kunderne er blevet vant til de meget lave priser, er det svært at hæve priserne senere, når virksomheden er vokset. Kunderne forlanger i stadig højere grad, at deres samarbejdspartnere aflønner efter overenskomsten, da de jo også har et omdømme at tage hensyn til. Desuden vil det være en tikkende bombe at have kunder, der bliver betjent med medarbejdere, der aflønnes under overenskomsten. Man ved aldrig hvornår fagforbundene starter en konflikt for at få virksomheden på overenskomst, og hvis lønningerne stiger til et niveau, som de aftaler man har med kunderne, ikke kan bære, så er virksomhedens eksistens for alvor truet. Derfor er det en god ide at aflønne efter overenskomsten. Hvis man gerne vil udvikle virksomheden og have den til at vokse, er det en endnu bedre ide at aflønne efter overenskomsten. Den rolle Danske Service har, har to sider. Den ene side giver medlemmerne sikkerhed i dagligdagen. Det er der, hvor man henvender sig for at få vejledning i personalesager og andre spørgsmål, der har med overenskomsten og jura at gøre. Det er derfra, sikkerheden for at undgå en uoverskuelig konflikt kommer fra. Sikkerheden for ikke at ende i en situation som Vejlegården. Den anden side er mere forretningsmæssig. Her ser Danske Service sin rolle som den andelsbevægelsen engang havde for landbruget. Der var små landbrug og store godser. Det var svært for de små landbrug at producere de samme produkter som godserne, fordi den produktion krævede investeringer, som de små landbrug ikke magtede, men som godserne sagtens kunne klare. I Servicebranchen er der fem til ti store virksomheder, der sagtens kan forhandle sig frem til gode rabatter fra leverandørerne, sagtens kan have nogle folk ansat til at administrere miljø- og kvalitetscertificeringer, sagtens kan bemande en IT-afdeling, sagtens kan afholde og administrere virksomhedens D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 20 21