FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2014"

Transkript

1 Danske Services Brancheundersøgelse af små og mellemstore virksomheder i servicebranchen 2014: FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2014 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 1 21

2 Indhold Forord... 3 Undersøgelsens gennemførelse... 4 Analysens resultater... 7 Branchens største udfordringer... 9 Kunderne vægter Hvordan fastholdes kunderne De største barrierer virksomhederne møder Forventninger til fremtiden Organisationsforhold sammenholdt med forventninger Den en uorganiserede del af branchen Sammenfatning D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 2 21

3 Forord Danske Service har for første gang gennemført en brancheanalyse blandt de små og mellemstore virksomheder i servicebranchen, Service SMV erne. Det er de virksomheder Danske Service repræsenterer. Formålet med undersøgelsen er at kende retningen, som branchen og dens omgivelser bevæger sig mod, så det hele tiden er muligt at rådgive medlemmerne optimalt. Danske Service er branche- og arbejdsgiverforeningen for små og mellemstore virksomheder, inden for bl.a. rengøring, vinduespudsning, ejendomsservice og hjemmeservice- og pleje. Virksomheder, der udgør en central del af dansk erhvervsliv, men som ofte bliver overset af de store erhvervsorganisationer. Det gør de ikke af os! I Danske Service har hver virksomhed en stemme. Derfor er det ikke få, store selskaber, der bestemmer på vegne af andre virksomheder. Fordi vi kender udfordringerne i små og mellemstore servicevirksomheder, kan vi skræddersy ydelser til netop deres behov. Ydelserne kan være rådgivning i personalesager og anden jura, rådgivning om at styre uden om konflikter med fagforeninger og deltagelse i forhandlinger. Det kan også være kurser, der effektiviserer driften eller rabataftaler med væsentlige leverandører. Desuden får du nyhedsbreve, cirkulærer og adgang til hjemmesiden med masser af viden 24 timer i døgnet. Det Danske Services yder til medlemmerne, kan samles under ordene tillid, tryghed og sikkerhed. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 3 21

4 Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i foråret Programmeringen af selve spørgeskemaet har været led i et praktikforløb for en markedsøkonomstuderende. Det var for at sikre tilstrækkelig anonymitet i undersøgelsen, at det blev udført af en praktikant. Analysen af det indsamlede materiale er foretaget i Danske Services sekretariat. Analysen er desuden suppleret med data og interviews om servicebranchen indhentet fra andre kilder, herunder en analyse af markedet foretaget i forbindelse med en MBA-afhandling. Spørgeskemaet er sendt til godt virksomheder og 200 har svaret. Antallet er begrænset af, at data oprindeligt stammer fra CVR-registeret, og at der er mange, der ikke har registreret adresse i forbindelse med registrering i CVR. Ifølge CVR er der ca virksomheder i servicebranchen. Ca af disse virksomheder er uden, og mange af dem har sikkert kun få eller ingen aktiviteter. Der er virksomheder med én ansat, og her kan den godt være ejeren selv. 415 virksomheder har to og her kan det godt være for eksempel mand og kone, der driver virksomheden. Modtagerne af spørgeskemaet har fået mulighed for at tilmelde sig Danske Services branchepanel. Det består nu af over 200 små og mellemstore servicevirksomheder, der repræsenterer over Branchepanelet er dermed det største af sin art i Danmark. Det adskiller sig fra andre paneler ved at bestå af såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Branchepanelet bliver udvidet med flere virksomheder, således at det kan give et endnu stærkere datagrundlag at foretage analysen på. Branchepanelet bliver en gang årligt bedt om at deltage i en større brancheanalyse. En analyser, der giver alle panelets medlemmer en bredere indsigt i de udfordringer og muligheder som servicebranchen står overfor. Danske Service vil desuden løbende via det ugentlige nyhedsbrev stille et eller to mindre spørgsmål til modtagerne for derigennem at have en tæt dialog med de små og mellemstore servicevirksomheder og den bedst mulige føling med deres udfordringer. De virksomheder, der kommer fra CVR-registeret, er valgt ud fra de brancher, de har angivet i forbindelse med deres registrering i CVR. Desuden er det en betingelse, at de også har registreret adresse. En del af adresserne har dog vist sig ikke at fungere, særligt blandt virksomheder uden. I besvarelserne har virksomhederne angivet hvilke ydelser, de leverer. Besvarelserne har altså den fordel, at de giver et mere nuanceret billede af, hvad virksomhederne i branchen leverer til deres kunder end den officielle statistik gør. Desværre medfører det, at billedet ikke er helt sammenlignelig med officiel statistik. Man kan altså ikke forstørre analysens resultater til et landsdækkende billede. De 200 svar giver et robust billede af virksomhedernes behov og vurderinger, selvom det ville være ideelt med flere besvarelser. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 4 21

5 Materialet er det eneste, der findes offentligt tilgængeligt på området. Det er hensigten at gentage analysen årligt. Derfor vil der senere på baggrund af dette års undersøgelse kunne laves undersøgelser, der dels giver data fra flere år og dermed beskriver udviklingen, dels kan koncentrere sig om de aspekter, det er mest interessant at følge. En række spørgsmål er stillet, selv om svarene først får værdi senere. Figur 1: Inviterede virksomheder viser de virksomheder, der er sendt spørgeskemaet til, fordelt på branche. Ca. 60 pct. beskæftiger sig med en eller anden form for rengøring, en fjerdedel er inden for ejendomsservice og en ottendel inden for vinduespolering. De 47 privatejede virksomheder, der beskæftiger sig med pleje og omsorg, udgør ca. 2 pct. Gruppen Andet udgør én pct. og er således en lille gruppe af forskellige virksomheder. Når 60 pct. af virksomhederne er i rengøringsbranchen, betyder det, at deres hovedbeskæftigelse er rengøring, men det er almindeligt at leverer flere ydelser. Figur 2: Virksomheder fordelt på størrelse viser, at blandt de inviterede er der 1181 virksomheder uden. Det er langt den største gruppe. Det svarer til 56 pct. af alle virksomhederne i undersøgelsen. 95 pct. af virksomhederne har under 20. De 56 pct., der ikke har, er mindre end det virkelige tal. Det kan udledes af, at undersøgelsen kun er kommet i kontakt med virksomheder med adresse, og andelen af virksomheder, der ikke har en adresse, er større, jo mindre virksomhederne er. Endvidere ved man fra andre undersøgelser, at tallet er større. Der er godt 900 virksomheder med inviteret til at deltage i undersøgelsen. Hvor mange virksomheder, der i virkeligheden er, er svært at bedømme. Det er blandt andet et definitionsspørgsmål: hvad skal der egentlig til for at udgøre et firma. Der findes CVR-numre, der ikke har nogen eller kun få aktiviteter. Det er ikke sikkert, man i alle sammenhænge bør tælle dem med. Figur 1 Virksomheder fordelt på branche Rengøring Ejendomsservice Vinduespolering Pleje og omsorg Andet Figur 2: Virksomheder fordelt på størrelse ansat D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 5 21

6 Figur 3 afbilder data fra CVR-registeret. Der indgår samtlige virksomheder i Danmark, der udfører servicearbejde. Der er ca virksomheder, men man kan ikke trække data ud om virksomheder, der ønsker ikke at modtage reklame, så der mangler Disse data viser, at to tredjedele af servicebranchen virksomheder ikke har og at 85 pct. har ingen eller en. Igen skal man være opmærksom på, at der blandt virksomheder uden er mange døde CVR-numre. Man skal også være opmærksom på, at mange virksomheder leverer forskellige ydelser til deres kunder. Det er altså ikke udelukkende servicevirksomhedernes produkter, der indgår. Det er naturligvis også vanskeligt at vurdere, hvor mange arbejdspladser virksomhederne repræsenterer, men et skøn i nærheden af er næppe langt ved siden af. Figur 3 Alle virksomheder på størrelse Der er indikationer i analysen af, at det i høj grad er virksomheder, som ønsker at komme på overenskomst på et tidspunkt, der har besvaret spørgeskemaet. Virksomheder, der derimod spekulere i billig arbejdskraft og omgåelse af lovgivning mm., vil formentligt have mindre tilbøjelighed til at besvare spørgeskemaer af denne type. Det kan påvirke analysen konklusioner. 0 1 ansat Der blev spurgt til, om virksomhederne har en hjemmeside. Analysen viser overraskende, at helt op til 42% af virksomheder uden har en hjemmeside. Danske Service har tidligere analyseret sig frem til, at op mod 80% af underleverandører uden er tæt på reelt at være i lovgivningsmæssig forstand. At så mange har en hjemmeside kan indikere, at de virksomheder uden, der har besvaret spørgeskemaet, i høj grad er virksomheder, der ønsker at etablere en reel virksomhed, fordi egen hjemmeside et stærkt signal over for kunderne. Det er altså ikke underleverandører, er ønsker at forblive underleverandører i fremtiden. En anden usikkerhed er, om alle spørgsmålene er blevet forstået rigtigt. Nogle af svarene så usandsynlige, at svarpersonen enten har været uvidende om svaret eller ikke har forstået spørgsmålet. For eksempel oplyser virksomhederne, at de i gennemsnit betaler kr. i lovpligtig arbejdsskadeforsikring per fuldtidsansat. Det er betragteligt under, den gennemsnitlige pris ifølge Forsikring og Pension, som oplyser, at gennemsnitsprisen på en arbejdsskadeforsikring i rengøringsbranchen er kr. Flere af besvarelserne er da også på beløb som 0 kr.; 200 kr. eller 1 kr. Det tyder dels på, at virksomhederne ikke ved hvad omkostningen er, dels på at man har svaret per medarbejder og ikke pr. fuldtidsansat. Med en gennemsnitslig arbejdstid i branchen på et sted mellem 22 og 25 timer, vil det skævvride besvarelserne lidt. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 6 21

7 Analysens resultater Tabel 1 viser de forskellige ydelser virksomhederne, der har deltaget i brancheundersøgelsen leverer, hvor mange de har og antallet af virksomheder i hver gruppe af. Der er i alt 202 virksomheder, der har udfyldt spørgeskemaet. Den største gruppe af dem er virksomheder uden, hvoraf der er 66. Blandt samtlige virksomheder, der var inviteret til at deltage, var andelen af virksomheder uden større. At så relativt få uden har udfyldt skemaet kan skyldes, at virksomheder med flere som regel har administrativt personale, der håndterer sådan Tabel 1. Virksomheder fordelt på antal og leverede ydelser Ingen noget som dette. I små virksomheder, hvor ejeren selv deltager i arbejdet hos kunderne og laver det administrative arbejde senere på dagen, er der kun overskud til den mest nødvendige administration. Der ligger en risiko i, at det især kan være svært at overkomme de administrative opgaver for små virksomheder. Derfor er administrativ forenkling et emne, Danske Service til stadighed er opmærksom på. 1 ansat Over 50 Erhvervsrengøring Frit valg Ejendomsservice Skadesservice Rengøring for private Industrirengøring Vinduespolering Foodservice Skadedyrsservice Pleje og omsorg Andet Virksomheder i alt En anden forklaring kan være, at ejeren i de helt små virksomheder ikke forventer at få værdi af analysen, og derfor ikke vil deltage. Derudover er det muligt, at de ikke deltagende virksomheder uden reelt ikke er selvstændige, men i lovgivningsforstand. Som nævnt har Danske Service tidligere analyseret, at op mod 80% af underleverandører uden enten er medarbejdere i lovens forstand, eller er meget tæt på at være det. I alt D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 7 21

8 Tabel 1 viser i øvrigt, at en stor del af de i alt 202 virksomheder leverer mere end en ydelse. En eller anden form for rengøring er topscorer i undersøgelsen. Vinduespudsning udføres af ca. halvdelen og ejendomsservice af omtrent en tredjedel. Der er nogle ydelser, der især udføres af bestemte størrelser af virksomheder. De virksomheder, der yder skadedyrsservice, er ofte de helt små. Skadesservice og rengøring i private hjem udføres ofte af mellemstore virksomheder, medens frit valg og pleje og omsorg er i den øverste ende. Virksomhedernes anvendelse af maskiner Tabel 2 viser, hvilke maskiner (herunder biler) der især anvendes af virksomhederne i undersøgelsen. Det er hen ved 90 pct., der betjener sig af en bil. De andre typer af maskiner, der er spurgt om, anvendes af godt 20 pct. Den overvejende mekanisering i branchen er altså biler. Tabellen viser, at virksomheder uden ikke overraskende anvender færre lifte og større maskiner end alle virksomhederne samlet set gør. Dvs. virksomheder uden har færre lifte og større maskiner, end de ville have haft, hvis alle virksomheder havde fulgt samme mønster. Til gengæld er der forholdsmæssigt flere lifte hos virksomheder med 10 19, fordi en stor andel af denne gruppe laver vinduespolering. Af de 42 virksomheder, der anvender lifte, arbejder 27 med vinduespolering. I grupperne med 5-9 og er det henholdsvis 7 af 7 og 8 af 9 virksomheder, der arbejder med lifte, som leverer vinduespolering. Tabel 2: Anvendelse af maskiner Ingen 1 ansat Over 50 Biler Lifte Større maskiner Andet Virksomheder i alt I alt I alt 106 leverer vinduespolering. At det kun er 27 af dem, der anvender lifte, kan skyldes, at en stor del kun polerer vinduer inde fra og i sammenhæng med det øvrige arbejde. De store maskiner findes hos de to største grupper af virksomheder og i større antal jo større virksomhederne er. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 8 21

9 Branchens største udfordringer Virksomhederne er blevet bedt om at angive, hvad de ser som service branchens største udfordringer. Ca. en tredjedel af virksomhederne mener, at forbedring af branchens image, rekruttering af medarbejdere og problemer med at finde nye koncepter og løsninger er de største udfordringer. Tabel 3: Branchens største udfordringer Ikke mærkeligt ser gruppen uden fastholdelse af medarbejdere som et mindre problem end virksomhederne samlet set gør. Gruppen med 2 4 har derimod relativt større problemer med dette. Måske er personalehåndtering et problem, små virksomheder skal lære at håndtere, for at kunne vokse. Det kan også være, at der ikke er nok opgaver til fuldtidsansættelser, hvorfor medarbejderne søger videre. Derudover er udfordringen måske, at chefen ikke formår, at gå fra at være udførende til at være chef. De lidt større virksomheder med 5-9 angiver personaleuddannelse og kompetenceudvikling som et større problem end resten. Gruppen med ser lederuddannelse og kompetenceudvikling som et problem. Det skyldes, at det er de virksomheder, der er vokset til en sådan størrelse, at ejer-lederen ikke selv kan håndtere alle ledelsesopgaverne. Blandt dem, der ikke har, er der en del, der angiver problemer, der hører under den diffuse gruppe Andet, men konklusionen er, at hvor problemerne afhænger af størrelsen af virksomhederne, har de ofte med personalehåndtering at gøre. Ingen 1 ansat Over 50 Forbedring af branchens image Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Opdyrkning af nye markeder i Danmark Øget professionalisering EU-regler Lederuddannelse og kompetenceudvikling Fastholdelse af medarbejrede Finde nye koncepter og løsninger Personaleuddannelse og kompetenceudvikling Andet Virksomheder i alt I alt D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 9 21

10 Kunderne vægter For enhver, der driver virksomhed, er det vigtigt at have en fornemmelse af, hvad kunderne efterspørger. Det synes at være antaget i branchen, at prisen ensidigt er afgørende for, hvor kunderne placerer deres ordrer. Det giver denne undersøgelse imidlertid ikke belæg for. Kvalitet er endnu mere vigtigt for kunderne. Dette skal dog ses i lyste af, at for mange små og mellemstore servicevirksomheder er den offentlige sektor ikke et tilgængeligt marked. I kommunernes udbudsmateriale har prisen som regel en meget høj vægtning. I denne undersøgelse angiver ca. to tredjedele af deltagerne, at kunderne lægger særlig vægt på pris. Det er ens for rengøring og andre ydelser, bortset fra, at der er en lille tendens til, at dem, der laver industrirengøring, er lidt højere. Det ændrer naturligvis ikke ved, at det er en stor andel, og skyldes, at det er svært for leverandører af samtlige ydelser, at skille sig ud. Det er svært for kunderne at se forskel på, om det er det ene eller det andet firma, der leverer ydelsen. Da det samtidig er forholdsvis let at skifte leverandør, bliver prisen vigtig. Der er behov for, at virksomhederne udvikler ydelserne individuelt til kunderne, så det bliver forbundet med besvær og omkostninger at skifte leverandør. Ni ud af ti mener, kunderne særligt vægter kvalitet og halvdelen peger på leveringssikkerhed. Leveringssikkerhed er naturligvis også et aspekt af kvalitet. Selv om pris er vigtigt, er kvalitet altså vigtigere. Tabel 4: Hvad kunderne lægger særlig vægt på Ingen 1 ansat Over 50 Pris Arbejdsmiljø hos leverandøren Certificering (Kvalitet, miljø osv.) Eksisterende kunderelationer Erfaring fra lignende opgaver Fleksibilitet Kvalitet Leverandørens image Leveringssikkerhed Andet Virksomheder i alt I alt D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 10 21

11 Mange mener, at servicebranchens ydelser er usynlige i den forstand, at man lægger først mærke til dem, når der er noget galt. Man ser ikke, om der bliver gjort rent, før der er beskidt. Derfor er kvalitet vigtig, for man må ikke gå under den standard, som kunderne forventer, og disse forventninger bygger i høj grad på fornemmelser, for kvaliteten af serviceydelser er svære at måle. Eneste undtagelse fra de ca. 90 pct. der mener kunderne lægger særlig vægt på kvalitet, er industrirengøring, der ser ud til at ligge lidt lavere. Der er meget få, der mener, at kunderne er specielt interesserede i certificeringer. Det står lidt i modstrid med, at der er mange, der mener, at kvalitet er vigtigt. Det kan måske skyldes, at mange ikke er klar over, at høj kvalitet bedst kommunikeres til (potentielle) kunder gennem certificeringer. Det skyldes, at certificering er en kontrol af, hvad virksomheden gør for at leve op til sine egne kvalitetsmål, og denne kontrol ikke udføres af virksomheden selv, men af en ekstern kontrollant. For små virksomheder kan certificering naturligvis være en administrativ belastning i højere grad end for større virksomheder. Der er færre virksomheder blandt dem med 5-9, der mener, at kunderne særligt vægter prisen. Blandt virksomhederne med 10 19, er der derimod flere, der mener, at kunderne vægter leveringssikkerhed. Hvordan fastholdes kunderne Virksomhederne blev også spurgt, hvad de gør for at imødekomme kundernes krav. Det er påfaldende, at der er meget få, der giver efter for den megen fokusering på prisen ved at sænke prisen eller ved at give rabatter. Det er nærliggende, at se det som et resultat af, at prisen allerede er presset helt i bund. Hvis den bliver lavere, er det ikke muligt, at betale lønningerne. Tabel 6: Hvad gør virksomhederne for at holde på kunderne. Ingen 1 ansat Over 50 Tilbyder ekstra services Tilbyder garanti for arbejdet Sænker priser Tilbyder rabatter Fleksible arbejdstider Virksomheder i alt I alt D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 11 21

12 Over halvdelen tilbyder fleksible arbejdstider. Det kan ses som en imødekommelse af kundernes ønske om fleksibilitet, kvalitet og vel egentlig også leveringssikkerhed, som alle ses som hyppige ønsker hos kunderne. Over to tredjedele tilbyder ekstra services og garanti for arbejdet. Begge dele må ses som et forsøg på at levere kvalitet. Et forsøg på at finde data, der belyser indtjeningen per udført arbejdstime, har desværre ikke båret frugt. Figur 4: Kundetyper viser virksomhedernes primære kunder fordelt på privat erhvervsliv, private husstande og det offentlige. Generelt er der er meget få offentlige kunder. En årsag til det er formentlig, at det offentlige ofte vælger leverandører efter licitation. Disse licitationer er tilrettelagt i en sådan størrelsesorden, at det reelt set kun er de største virksomheder, der har mulighed for at byde måske de 10 største virksomheder inden for branchen. Det offentliges interesse i det er formentligt, at en centraliseret administration lettere kan håndtere ganske få aftaler og derfor drejes licitationerne i den retning. Det marked de små og mellemstore servicevirksomheder sælger sine ydelser på, omfatter med andre ord kun i begrænset omfang det marked, hvor det offentlige køber disse produkter. Jo mindre virksomhederne er, jo flere private husstande har de som deres primære kunder. Årsagen til det er formentlig en kombination af, at de små virksomheder oftest har valgt ikke at følge en Figur 4: Kundetyper overenskomst og at de ofte anvender underleverandører. Begge dele gør det lettere at være på et marked karakteriseret af hård priskonkurrence. Mange private vil ikke betale det, det koster, hvis virksomhederne er på overenskomst, og omkostningerne ved at skifte til en anden leverandør er lille. Jo større virksomhederne er, jo større andel af deres primære kunder er private erhvervsvirksomheder. På denne del af markeder, er der også konkurrence på prisen, men private virksomheder vil ikke risikere at blive sat i dårligt lys, ved at samarbejde med leverandører, der ikke er på overenskomst Man kan altså sige, at private erhvervskunder efterspørger et lidt andet produkt. Der skal være plads til overenskomstmæssige lønninger, men bortset fra det, er det også købers marked. Der konkurreres på pris og det er let at skifte leverandør. Ingen 1 ansat Privat erhverv Hustande Offentlige Over 50 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 12 21

13 Med andre ord er det på det private marked husstande og erhverv de små og mellemstore virksomheder kæmper for at fastholde kunder eller få nye kunder. Det offentlige er på grund af politiske beslutninger kun i beskedent omfang en mulighed for disse virksomheder. De største barrierer virksomhederne møder Servicevirksomhederne møder barrierer fra kunderne og andre steder fra. Tabel 5 viser hvor virksomhederne ser barriere for deres udvikling. Både ensidig fokusering på laveste pris samt på unfair konkurrence og prisdumpning angives af hen ved to tredjedele. Ensidig fokusering på pris har ikke sammenhæng med virksomhedernes størrelse, men der er færre virksomheder uden, der peger på unfair konkurrence og prisdumpning som et problem. Tabel 5: Største barrierer virksomhederne møder Ingen 1 ansat Over 50 Ensidigt fokus på laveste pris Unfair konkurrence og prisdumping Manglende ekspansionsmuligheder Opkøb og fusioner Mangel på udliciteringer Arbejdsmiljøkrav Færre opgaver generelt Mangel på kvalificeret arbejdskraft Manglende innovation hos kunden Miljøkrav Lav tillid til jeres virksomhed som leverandør Andet Virksomheder i alt I alt Unfair konkurrence og prisdumpning er tilsyneladende et mere åbenbart problem, når man har. Har men ikke, accepterer man lave priser. Det kan man ikke, hvis man har, der skal have løn, og virksomheder med kommer oftere ud for at skulle give tilbud og kommer derved oftere i konkurrence med andre. Derved mærker de den unfair konkurrence og prisdumpning mere direkte. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 13 21

14 En anden barriere, der rammer virksomhederne uden er faldende opgavemængde. Blandt de godt 15 pct. der peger på denne barriere, er halvdelen uden. Det passer godt sammen med, at opgaverne bliver trukket væk fra underleverandører som følge af kundekrav Blandt de 12 virksomheder med mere end 50 ser en tredjedel manglende ekspansionsmuligheder som en stor barriere. Det er en langt større andel end for resten af virksomhederne. Virksomhedernes arbejde som underleverandører En del virksomheder finder ikke selv slutkunderne, men arbejder som underleverandører for andre virksomheder. Figur 5: Underleverandører og egne kunder Figur 5 viser antallet af virksomheder, der er henholdsvis underleverandører og har egne kunder. Figuren viser, at der er i alt 66 virksomheder uden. Af dem er 15 underleverandører (de blå), og de resterende 51 har egne kunder. Blandt Virksomheder uden er ca. 30 pct. underleverandører. Denne andel falder med antallet af, og for de virksomheder, der har over 20 er den tæt på nul. Stort set alle de virksomheder, der svarer ja til at være 10 underleverandører, har også egne kunder Ingen ansat Er ikke underleverandører Er under leverandører Over 50 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 14 21

15 Forventninger til fremtiden Forventningerne til fremtiden måler måske bedst sundhedstilstanden blandt branchens virksomheder. Derfor er det vigtigt at se på denne parameter for at se, om der er forhold i branchen, som udhuler profitten for en typisk virksomhed. Figur 6 viser generelt et billede af optimisme i service branchen for virksomheder med mere end en ansat. Blandt virksomheder med ingen eller en forventer flest hverken fremgang eller tilbagegang. For alle grupper med flere forventes mindre fremgang. For alle grupper er der kun få der tror på tilbagegang. Figur 7 viser hvordan optimismen omsætter sig i antallet af. De allerfleste, der ikke har, forventer ikke at få det, og naturligt nok forventer de heller ikke afskedigelser. De fleste med en ansat forventer fortsat at have en ansat. Virksomheder med 2-4, har en beskeden overvægt, der venter mindre fremgang. Det forventes ikke at blive omsat i mange nyansættelser. Virksomheder, der venter øget vækst, men ikke venter flere, må dække det øgede arbejdskraftbehov væksten medfører på anden måde. Det må være ved at lade de allerede arbejde længere eller ved øget brug af underleverandører. Set under et regner virksomheder med 5 eller flere med, at deres forventninger om mindre fremgang i væksten, udmønter sig i Nogle nyansættelser (gruppen med er dog en undtagelse, da lidt flere af dem venter uændret antal ansættelser end flere ansættelser). Konklusionen er derfor, at branchen under et venter vækst næste år, og at det vil medføre øget beskæftigelse. Sandsynligvis vil det også medføre flere underleverandører. Figur 6: Forventninger til vækst Ingen 1 ansat Stor fremgang Mindre fremgang Uændret Mindre tilbagegang Stor tilbagegang Figur 7: Forventede ansættelser Ingen 1 ansat Mange afskedigelser Nogle afskedigelser Uændret Nogle nyansættelser Mange nyansættelser Over 50 Over 50 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 15 21

16 Organisationsforhold sammenholdt med forventninger Ser man på virksomhedernes forventninger til vækst og sammenligner med organisationstilhør viser der sig et interessant perspektiv. Figur 8: Forventninger til vækst efter overenskomst viser dette. Blandt de virksomheder, der er medlem af Danske Service, er andelen, der venter vækst større end blandt ikke-medlemmer. Blandt ikke-medlemmer, der følger en overenskomst, er andelen der venter vækst, betydelig større end blandt ikke medlemmer, der ikke følger en overenskomst. Det ser altså ud til, at det går godt for virksomheder, der er på overenskomst. Det er dem, der venter vækst. Der er sammenhæng mellem at være på overenskomst og at vente vækst. Figur 8: Forventninger til vækst efter overenskomst 100 Blandt de virksomheder, der ikke følger en overenskomst, er det i øvrigt slående, at ingen har over 50. Det må tolkes således, at for at blive en stor virksomhed, må man have ordnede forhold, også med hensyn til overenskomst. En virksomhed, der aflønner under overenskomsten for at kunne tilbyde lave priser, er dårligt stillet, når der er kunder, der forlanger, at man er på overenskomst. Man kan ikke overholde overenskomsten for de medarbejdere, man sender ud til virksomheder, der forlanger overenskomst, og underbetale de andre medarbejdere. Hvis nogle af medarbejderne er på overenskomst, er de det alle sammen Alle Medlemmer Ikke medlem Følger overenskomst, ikke medlem Stor tilbagegang Mindre tilbagegang Uændret Mindre fremgang Stor fremgang Følger ikke overenskomst, ikke medlem Den fælde kommer virksomheder ikke ind i, hvis deres økonomi er afstemt efter, at de priser de tager hos deres kunder, skal kunne bære overenskomstmæssige lønninger. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 16 21

17 Den en uorganiserede del af branchen Dem, der har, men ikke følger en overenskomst, er blevet spurgt om, hvilke timelønninger de betaler deres. Der er 108 virksomheder i undersøgelsen, der har, men ikke følger en overenskomst. Af dem har 56 svaret. Figur 9 viser resultatet af dette. På det tidspunkt undersøgelsen blev gennemført var timelønnen ifølge DI s og Danske Services overenskomster mellem 130 og 140 kr. Derfor svarer timelønnen hos ca. 80 pct. af virksomhederne uden overenskomst med lidt god vilje til overenskomsten. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at overenskomsten mellem Krifa og Kristelig Arbejdsgiverarbejdsgiverforening er kr. lavere. Et er imidlertid timelønnen, et andet er tillæg for arbejde uden for almindelig arbejdstid. Ca. halvdelen har svaret, at de betaler aftentillæg og nattillæg. Resten har svaret, at de ikke betaler disse tillæg, eller at de ikke ønsker at oplyse om det. Ca. 40% har svaret, at de betaler pension. Undersøgelsen tyder på, at der er flere blandt dem, der betaler en timeløn på mindst 140 kr., der betaler pension end blandt dem, der betaler mindre end 140 kr. i timen. At der er mange, virksomheder inden for serviceerhvervene, der betaler under overenskomsten, falder sammen med, at området beskæftiger mange udlændinge. Af DA s Arbejdsmarkedsrapport 2013 Beskæftigelse før og nu fremgår det, at en tredjedel af de beskæftigede inden for rengøring er udlændinge. Figur 9: Timeløn uden overenskomst Ca. 140 kr eller mere 50% Ønsker ikke at svare 9% Ca. 100 kr eller mindre 4% Ca. 120 kr. 5% Ca. 130 kr 32% 59 pct. af virksomhederne i branchen er ifølge DA s rapport omfattet af en overenskomst. For hele DA-området er det tilsvarende tal 84 pct. Rengøringsområdet ligger altså markant lavere, og det ser ud til, at den lavere grad af organisering på arbejdsgiverside og det højere andel af udlændinge har medført lavere betaling for arbejdskraft hos en stor del af de virksomheder, der ikke er omfattet af en overenskomst. Af de virksomheder i brancheanalysen, der ikke følger en overenskomst og har, angiver den overvejende del 45 ud af de 56 at grunden er, at de selv vil kunne bestemme retningslinjerne for hvordan virksomheden skal styres. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 17 21

18 At overenskomst opleves som at overgive kontrollen, er der ingen tvivl om. Risikoen for bod, der ødelægger virksomheden, er for stor for en lille virksomheden. Boden burde være proportional med virksomhedens omsætning. Det er kun tre der angiver frygt for øgede lønkrav. Derudover er der 13 der angiver andre grunde. Af DA s rapport fremgår det, at en typisk mindsteløn i 2012 var kr. eksklusiv pension. Forudsat der er tale om en 37 timers arbejdsuge, giver det en timeløn på omtrent 110 kr. eksklusiv pension. Det er godt under overenskomsten. Ansatte i Serviceforbundet og 3F vurderer imidlertid, at de beskæftigede, de vurderer, der er inden for området, typisk arbejder 22 timer om ugen og så giver en timeløn på 140 kr. en årsløn på kr. Sammenfatning De 200 udfyldte spørgeskemaer, der indgår i analysen, giver interessant information om SMV-virksomhederne i servicebranchen. Der danner sig et robust billede af virksomhedernes behov og vurderinger, selvom det ville være ideelt med flere besvarelser. Mange virksomheder leverer flere ydelse. Rengøring er topscorer, vinduespudsning udføres af ca. halvdelen og ejendomsservice af omtrent en tredjedel. Skadedyrsservice udføres ofte de helt små virksomheder, skadesservice og rengøring i private hjem ofte af mellemstore virksomheder og frit valg og pleje og omsorg er i den øverste ende. Forbedring af branchens image, rekruttering af medarbejdere og problemer med at finde nye koncepter og løsninger nævnes hvert for sig af en tredjedel af svarpersonerne, men opfattelsen er, at det er noget andet, der ligger kunderne mest på sinde. Selv om det er en almindelig opfattelse, at pris er vigtigst for kunderne, så mener ni ud af ti, at kunderne særligt vægter kvalitet og halvdelen peger på leveringssikkerhed, der naturligvis også er et aspekt af kvalitet. Så selv om pris er vigtigt, er kvalitet altså endnu vigtigere. To tredjedele af deltagerne angiver pris som det, kunderne lægger mest vægt på. Det er stort set ens for rengøring og andre ydelser. Det er en stor andel. Der skyldes, at det er svært at skille sig ud fra andre inden for branchen. Det er svært, at øge kvaliteten så meget, at det bliver tydeligt for kunderne, så de kan se, om det ene eller det andet firma leverer den bedste ydelsen. Da det samtidig er forholdsvis let at skifte leverandør, bliver prisen vigtig. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 18 21

19 Der er få, der sænker prisen eller giver rabat, for at holde på kunderne. Det er måske fordi prisen allerede er presset helt i bund. Hvis den bliver lavere, dækker den ikke lønningerne. Over halvdelen tilbyder fleksible arbejdstider. Det kan ses som en imødekommelse af kundernes ønske om fleksibilitet, kvalitet og vel egentlig også leveringssikkerhed, som alle ses som hyppige ønsker hos kunderne. Over to tredjedele tilbyder ekstra services og garanti for arbejdet. Begge dele har med kvalitet at gøre. Det er mest små og mellemstore virksomheder, der har deltaget i analysen. De har meget få offentlige kunder. Det er formentlig fordi, de vælger leverandører efter licitationer, som er tilrettelagt sådan, at det reelt kun er de største virksomheder, der kan byde måske de 10 største virksomheder inden for branchen. Det marked, de små og mellemstore service virksomheder sælger sine ydelser på, er et andet. Det er på det private marked husstande og erhverv de små og mellemstore virksomheder kæmper for at fastholde kunder eller få nye kunder. Det offentlige er på grund af politiske beslutninger kun i beskedent omfang en mulighed for disse virksomheder. En del virksomheder arbejder som underleverandører for andre virksomheder. Det er især udbredt blandt de mindste, men alle har også egne kunder. Servicebranchen under et venter vækst næste år, og at det vil medføre øget beskæftigelse. Sandsynligvis vil det også medføre flere underleverandører. Bortset fra de helt små virksomheder forventes en større omsætning i fremtiden, og der er kun få, der tror på tilbagegang. Forventningerne til vækst og overenskomst er ikke uafhængige størrelser. Blandt de virksomheder, der er medlem af Danske Service, er andelen, der venter vækst større end blandt ikke-medlemmer. Blandt ikke-medlemmer, der følger en overenskomst, er andelen der venter vækst, betydelig større end blandt ikke-medlemmer, der ikke følger en overenskomst. Det ser altså ud til, at der er en klar, positiv sammenhæng mellem, at det går godt for virksomhederne, og at de er på overenskomst. Blandt de virksomheder, der ikke følger en overenskomst, findes ingen, der har over 50. En sandsynlig forklaring er, en stor virksomhed må have ordnede forhold, også med hensyn til overenskomst. Virksomheder uden overenskomst trues af, at nogle kunder forlanger overenskomst, men de har allerede aftaler med kunder, hvor prisen er så lav, at de ikke kan overleve, hvis de skal betale efter overenskomsten. Blandt de virksomheder, der ikke er på overenskomst betaler ca. 80 pct. af virksomhederne uden overenskomst med lidt god vilje timeløn efter overenskomsten, men kun ca. halvdelen oplyser, at de betaler aften og nattillæg, og kun 40 % betaler pension. Sammenholdt med, at den ugentlige arbejdstid ofte er på 20 til 30 timer betyder det, at servicebranchen er et lavtløns område. D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 19 21

20 Det falder sammen med, at en tredjedel af de beskæftigede er udlændinge, og at kun 59 pct. af virksomhederne i branchen er på overenskomst mod 84 pct. på DA-området under et. Det ser ud til at den lavere grad af organisering på arbejdsgiverside og det højere andel af udlændinge, har medført mangel på ordnede forhold i dele af branchen. Den overvejende grund til ikke at være på overenskomst er, at virksomhederne selv vil kunne bestemme retningslinjerne for hvordan virksomheden skal styres. At overenskomst opleves som at overgive kontrollen er der ingen tvivl om. Risikoen for bod der ødelægger virksomheden, er stor for en lille virksomheden, men for nogen er der også kontante fordele. Afslutning Det er Danske Services anbefalinger til virksomhederne i servicebranchen, at aflønne efter overenskomsten, hvis de ikke allerede gør det. Hvis først kunderne er blevet vant til de meget lave priser, er det svært at hæve priserne senere, når virksomheden er vokset. Kunderne forlanger i stadig højere grad, at deres samarbejdspartnere aflønner efter overenskomsten, da de jo også har et omdømme at tage hensyn til. Desuden vil det være en tikkende bombe at have kunder, der bliver betjent med medarbejdere, der aflønnes under overenskomsten. Man ved aldrig hvornår fagforbundene starter en konflikt for at få virksomheden på overenskomst, og hvis lønningerne stiger til et niveau, som de aftaler man har med kunderne, ikke kan bære, så er virksomhedens eksistens for alvor truet. Derfor er det en god ide at aflønne efter overenskomsten. Hvis man gerne vil udvikle virksomheden og have den til at vokse, er det en endnu bedre ide at aflønne efter overenskomsten. Den rolle Danske Service har, har to sider. Den ene side giver medlemmerne sikkerhed i dagligdagen. Det er der, hvor man henvender sig for at få vejledning i personalesager og andre spørgsmål, der har med overenskomsten og jura at gøre. Det er derfra, sikkerheden for at undgå en uoverskuelig konflikt kommer fra. Sikkerheden for ikke at ende i en situation som Vejlegården. Den anden side er mere forretningsmæssig. Her ser Danske Service sin rolle som den andelsbevægelsen engang havde for landbruget. Der var små landbrug og store godser. Det var svært for de små landbrug at producere de samme produkter som godserne, fordi den produktion krævede investeringer, som de små landbrug ikke magtede, men som godserne sagtens kunne klare. I Servicebranchen er der fem til ti store virksomheder, der sagtens kan forhandle sig frem til gode rabatter fra leverandørerne, sagtens kan have nogle folk ansat til at administrere miljø- og kvalitetscertificeringer, sagtens kan bemande en IT-afdeling, sagtens kan afholde og administrere virksomhedens D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e S i d e 20 21

FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015

FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015 Danske Services Brancheundersøgelse af små og mellemstore virksomheder i servicebranchen 2015: FORHOLDENE FOR SERVICE SMV ERNE 2015 D a n s k e S e r v i c e s B r a n c h e a n a l y s e 2 0 1 5 S i d

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2010

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2010 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2010 Resume Malerfaget stærkt påvirket af krisen Krisen i malerfaget tog til i, hvilket især er gået ud over beskæftigelsen. Og virksomhederne

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

157.500 job tabt på et år

157.500 job tabt på et år Januar 2010 157.500 job tabt på et år Historisk jobtab i 2009 Mere end hvert tiende private job er forsvundet på et enkelt år Udviklingen fortsætter i 2010 Virksomheder fyrer flere end de selv forventer

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale 3 sikre steps til din virksomheds vækst Hvis du er iværksætter, selvstændig eller virksomhedsejer har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med en forretningsplan. En del interessenter som banken, potentielle

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2011

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2011 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stor optimisme i malervirksomhederne (side 2) Selv om det er for tidligt at konstatere, at krisen

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet

Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet Organisation for erhvervslivet April 2010 Tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK virksomhedernes forventninger til 2. kvartal 2010 peger i retning af en

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej JOBBAROMETERET FRA: 20.000 nye job på vej Jobkrisen er aflyst. Virksomhederne ansætter igen. Alene de seneste tre måneder er der skabt 16.000 nye job. De næste seks måneder regner virksomhederne med at

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012 VÆKST BAROMETER November 2012 skaber forretning i alle brancher til kunderne er en del af hverdagen i det store flertal af regionens virksomheder. Det gælder de traditionelle serviceerhverv, hvor service

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

BRANCHESTATISTIK Renhold og kombinerede serviceydelser 2011

BRANCHESTATISTIK Renhold og kombinerede serviceydelser 2011 BRANCHESTATISTIK Renhold og kombinerede serviceydelser 2011 I perioden - har der været en støt stigning i omsætningen i de delbrancher; almindelig rengøring, specialiseret rengøring, vinduespolering og

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Omsætningsudvikling i branchen. Kantine- og cateringbranchen består af kantineservice hos kunden og cateringservice

Omsætningsudvikling i branchen. Kantine- og cateringbranchen består af kantineservice hos kunden og cateringservice branchestatistik Kantine og catering Kantine- og cateringbranchen består af kantineservice hos kunden og cateringservice til kunden. Denne analyse viser, at branchen med en omsætning på ca. 5,3 mia. for

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Omsætningsudvikling i branchen

Omsætningsudvikling i branchen branchestatistik Renhold og kombinerede serviceydelser 2010 Inden for brancherne almindelig rengøring, specialiseret rengøring/skadeservice og vinduespolering har der været et samlet fald i omsætningen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud.

Overordnet ser FOA positivt på det fremsendte materiale og de politiske intentioner bag anvendelsen af arbejdsklausuler ved eventuelt udbud. Til Skanderborg Kommune FOA Silkeborg-Skanderborg takker Skanderborg Kommune for henvendelsen vedrørende input i forbindelse med kommunens Standard for brug af arbejdsklausuler i forbindelse med udbud.

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Optimismen bider sig fast. November 2013. For anden gang siden lavpunktet ved årets begyndelse

VÆKST BAROMETER. Optimismen bider sig fast. November 2013. For anden gang siden lavpunktet ved årets begyndelse VÆKST BAROMETER November 3 Optimismen bider sig fast For anden gang siden lavpunktet ved årets begyndelse melder de små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark nu om stigende optimisme. Virksomhederne

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Forsikringsmæglervirksomhed. Markedsudvikling 2013

Forsikringsmæglervirksomhed. Markedsudvikling 2013 Forsikringsmæglervirksomhed Markedsudvikling 2013 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner... 3 2. Hovedtendenser i forsikringsmæglernes årsregnskaber... 4 Tabel 1: Forsikringsmæglere - uddrag af indberetninger

Læs mere

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG fremtiden starter her... ÆLDREPLEJEN UNDER FORANDRING ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN 1 ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG / Dansk Erhverv Augustl

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Konjunkturanalyse. Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande

Konjunkturanalyse. Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Konjunkturanalyse Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Marts 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 17. 26. marts 2010 Målgruppe: Virksomheder i Herning & Ikast-Brande

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015 Økonomien i taxivognmandsbranchen Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015 TØF 2. oktober 2015 Resume Data viser en positiv omsætningsudvikling i hovedstaden og nedgang i resten

Læs mere

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk.

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk. 2 VELKOMMEN Virksomheder, der arbejder i værdikæden indenfor kommunikation står overfor et foranderligt marked med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og udfordringer.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009 Kære kollegaer kære venner Tak for ordet og endnu engang velkommen til ADV s generalforsamling. Jeg skal - vanen tro - hér på generalforsamlingen

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Rapport på Iværk-undersøgelse Arrangeret af Multidata og sponsorer af Iværk&Vækst09

Rapport på Iværk-undersøgelse Arrangeret af Multidata og sponsorer af Iværk&Vækst09 Rapport på Iværk-undersøgelse 2009 Arrangeret af Multidata og sponsorer af Iværk&Vækst09 Indholdsfortegnelse Indhold side Formål 3 Om undersøgelsen 4 Summary 5-13 Resultater 14-62 Kontakt 63-64 Formål

Læs mere