KALUNDBORG LÆRERKREDS ORDINÆR GENERALFORSAMLING 19. MARTS 2015 KL Kalundborg 10.klasse Center (KTC) Skovbrynet Kalundborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KALUNDBORG LÆRERKREDS ORDINÆR GENERALFORSAMLING 19. MARTS 2015 KL. 17.00. Kalundborg 10.klasse Center (KTC) Skovbrynet 51 4400 Kalundborg"

Transkript

1 KALUNDBORG LÆRERKREDS ORDINÆR GENERALFORSAMLING 19. MARTS 2015 KL Kalundborg 10.klasse Center (KTC) Skovbrynet Kalundborg SKRIFTLIG BERETNING

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forside Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Indholdsfortegnelse Dagsorden Kredsstyrelsens forslag til forretningsorden Kredsstyrelsens skriftlige beretning Side 19: Regnskab 2014 Side 23: Resultatopgørelse 2014 Side 24: Balance Side 25: Side 26: Årsregnskab Særlig Fond Noter til årsregnskab Side 27: Forslag til kontingent 2015 Frikøb Side 28: Side 29: Side 32: Side 34: Side 35: Bagside: Budgetforslag Vedtægter for Kalundborg Lærerkreds Vedtægter for Særlig Fond Rebus Foreningssang Kredsens åbningstider og dato for næste generalforsamling 3

4 Generalforsamlingen indledes med showet Antocoriegler En komplet guide til den nye folkeskole Udført af Thorbjørn Hylling Christensen FORELØBIG DAGSORDEN Velkomst 1. Mødets åbning 2. Valg af dirigent og stemmetællere Fastsættelse af forretningsorden 3. Beretning 4. Regnskab 5. Indkomne forslag: 6. Budget og fastsættelse af kredskontingent 7. Evt. 4

5 KREDSSTYRELSENS FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN FOR GENERALFORSAMLINGEN Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. 3. Dirigenten påser, at alle forhandlinger fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingen må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 4. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegner sig hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstillere, når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 5. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstillere vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. 6. Generalforsamlingen kan beslutte at lukke talerækken, hvorefter kun de indtegnede talere samt formanden og forslagsstillere kan få ordet. 7. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten efter, at de er fremsat fra talerstolen. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 8. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal, jf. dog vedtægternes 18 og 19. Afstemninger kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst 3 af de fremmødte begærer det. Ved personvalg foretages altid skriftlig afstemning, hvis der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges. Formanden og kredsstyrelsen kan til enhver tid forlange skriftlig afstemning. 5

6 Kredsstyrelsens skriftlige beretning Efter det mest turbulente år i foreningens historie med lockout og efterfølgende lovindgreb på lærernes arbejdstid et lovindgreb, som udelukkende tilgodeser arbejdsgiverens/kl s ønsker, så skulle folkeskolen udmønte den nye folkeskolereform på lovindgrebets præmisser. Sagt med andre ord: Lærerne skal finansiere den nye folkeskolereform via øget pres på antal undervisningstimer. Det betyder selv sagt, at vores profession bliver meget presset og der mangler resurser til at sikre, at vi kan levere god, kvalitativ undervisning. Det oplever alle og for nogle er det så voldsomt, at hverdagen bliver så hård og barsk, så man desværre må opgive og sygemelde sig. Når udfordringerne og presset er så stort, så er man sig selv nærmest i en overlevelsesstrategi der betyder, at man ser sig om efter andre og bedre vilkår at arbejde under end det, nuværende arbejdsgiver vil tilbyde. Aldrig før har vi oplevet så stort og vedvarende flow hos lærerne og der er et stigende antal ledige stillinger i kommunen. Rekrutteringsproblemet er stort og det presser arbejdsmiljøet på den enkelte skole og hos den enkelte medarbejder. Vi kan se, at der må og skal handles, hvis ikke situationen fortsat skal forværres dag for dag. I skrivende stund er forhandlingerne om overenskomst 15 på sit højeste. Aldrig har det vel været mere spændende, men også svært og foruroligende! Lad os derfor mødes til generalforsamlingen og drøfte de aktuelle udfordringer, samtidig med at vi sikrer det fællesskab, som er Danmarks Lærerforenings stærkeste kort. Generalforsamlingen afholdes torsdag d. 19. marts kl På KTC Kalundborg 10. klassecenter. Der er åbent fra kl hvor der serveres kaffe/te, øl og vand. Under generalforsamlingen serveres smørrebrød. Den skriftlige beretning er et tilbageblik på året det gik, mens den mundtlige beretning i højere grad behandler den politiske situation og arbejder fremadrettet. Den skriftlige beretning er udarbejdet af kredsstyrelsen. Den skriftlige beretning beskriver udvalgte emner og kan på ingen måde dække alle områder og emner. Formandens mundtlige beretning fremlægges på generalforsamlingen. Den skriftlige og mundtlige beretning udgør Kalundborg Lærerkreds samlede beretning til generalforsamlingen Den skriftlige beretning er afsluttet 6. februar Vi ses. Karen Sørensen, Kredsformand 6

7 LOV 409 arbejdsvilkår. Regeringen med hjælp fra KL og Moderniseringsstyrelsen kastede med ny folkeskolereform og LOV 409 om lærerne arbejdstid, lærerne og folkeskolen ud i det største kaos i mands minde. Det har nu vist sig, at arbejdsgiverens mål med at afskaffe vores aftaleret på arbejdstiden ikke blot var en pludselig indskydelse, men har været planlagt i flere år, og det giver jo en ret god forklaring på, hvorfor arbejdsgiverne agerede så arrogant og afvisende overfor at finde en løsning i overenskomsten Når vilkårene er fastlagt, så må vi arbejde for at få det bedste ud af situationen. Derfor arrangerede foreningen centralt kurser for TR og AMR og kredse. I kredsen fulgte vi op på dette ved sidste forår at holde møder med TR og AMR og efter 1.august har udfordringerne af arbejdsvilkårene været et fast punkt på TR-møderne. Hovedforeningen afholder løbende møder med kredsformænd og sagsbehandlere om den politiske og tekniske del at arbejdstiden. Informationsniveauet og kommunikationen er høj, men det er også nødvendigt, hvis vi skal bevare overblikket og hele tiden være opmærksomme på de nyt tiltag og vinkler, som arbejdsgiverne italesætter i forhold til Lov 409. Kredsen rettede i foråret gentagne gange henvendelse til Kalundborg Kommune med henblik på at få en aftale - eller i det mindste en drøftelse af udmøntning af Lov 409, men det blev hver gang afvist med begrundelsen, at dialogen skulle føres lokalt. Lov 409 er jo en lov, og skal den fraviges, så skal noget sættes i stedet altså en aftale mellem parterne i vores tilfælde med kredsen. Dette er blankt blevet afvist, derfor en vi på ren Lov 409. I forbindelse med skoleårets planlægning udarbejdede kredsen værktøjer, dels til brug for TR og AMR, dels til brug for den enkelte lærer/børnehaveklasseleder. For den enkelte er den lovpligtige dialog med lederen om opgaveplanen den vigtigste brik i forhold til opgavevaretagelsen og de forventninger, der ligger hertil. Vi kan ikke bare læse yderligere 3 lektioner og hvad deraf følger, uden at det skal drøftes, hvad der skal laves mindre af og den drøftelse må vi kræve, at lederen forholder sig til. Det er desværre ikke det, vi ser. Det er i sig selv ikke reformen, som er problemet, men helt klart vilkårene for at kunne gennemføre reformen, som ganske enkelt ikke er til stede. Man kan ikke sige, at vi gør, som vi plejer, når der skal leveres langt flere undervisningstimer, når undervisningen skal tilrettelægges sammen med andre og det kræver tid - når nye elementer som understøttende undervisning, lektiehjælp og fordybelse skal indføres, og når forældrene er lovet en mere spændende undervisning. Det kræver en dybdegående dialog mellem ledelse og medarbejdere om, hvordan vi lokalt løser opgaverne en dialog som de fleste steder er ikke til stede. Det er heller ikke den fulde tilstedeværelse, som er problemet tvært imod så tilkendegiver mange lærere, at det er en stor fordel at have fri, når man forlader arbejdsstedet. Problemet er ganske enkelt, at der er for mange opgaver til arbejdstiden og i Kalundborg Kommune har dette fået et ekstra vrid. Vi opgjorde i august antal lærerstillinger i Kalundborg kommu ne. Dette sammenholdt med august 2013 viser en nedgang på mindst 19 stillinger samtidig er der kun en elevnedgang på 105 elever! 7

8 Efterfølgende har vi fået tal fra det kommunale løndatasystem, som viser, at nedgangen i lærerstillinger i perioden reelt er ikke mindre end 21 stillinger. Så forklaringen er ganske enkelt, at Kalundborg Kommune finansierede ikke folkeskolereformen, men benyttede til gengæld lejligheden til at spare i antal lærerstillinger. Og konsekvensen er, at lærerne læser langt mere end de yderligere 3 lektioner. Vi ser lærere med op til 30 lektioner om ugen, og så kan enhver se, at det er fuldstændig kvalitativt umuligt samtidig at løse alle de opgaver, der ligger i tilknytning til undervisningen. Det er den reaktion, vi nu ser fra lærere, der sygemelder sig, søger andet job, mister engagement og mistrives med arbejdet. Kredsen oplever et stigende antal henvendelser fra lærere, som oplever sig presset og har brug for hjælp af deres fagforening. Med lov 409 og en arbejdsgiver, som ikke vil forhandle aftale om arbejdstid, så får MEDorganisationen en langt højere betydning i.f.t. at sikre ordentlige arbejdsforhold på den enkelte arbejdsplads. Vi arbejder derfor systematisk med at opkvalificere tillidsrepræsentanterne til at kunne dagsordensætte emner i lokal-med, som kan forbedre lærere/børnehaveklasselederes arbejdsvilkår. Folkeskolereformen Hvorfor vender I lærere jer sådan imod reformen? Få nu ja(klap)hatten på. Et ofte stillet spørgsmål både af venner og bekendte, men en især i pressen helt misforstået beskrivelse af lærernes holdninger. Af lige præcis medierne og pressen burde man kunne forvente et ordentligt researcharbejde i forhold til at få dét frem, at det ikke er reformen, der volder problemer, men at det er en underfinansieret reform, hvor lærerne har måttet betale prisen med en forøgelse af antal undervisningstimer, men med mindre tid til forberedelse. Reformen har mange spændende tiltag. Det, der kan indvendes, er at den ved indførelsen bar præg af for lidt forberedende arbejde. En række elementer er beskrevet meget løst og savner mere konkret beskrivelse, hvilket i planlægningen af dette skoleår har medvirket til en del ikke særligt gennemtænkte løsninger ude på skolerne. Man har famlet sig frem for at få den længere skoledag og pædagogernes varetagelse af USU og den fælles forberedelse lærere og pædagoger imellem til at hænge sammen. Strukturen på fordybelse og lektiehjælp er ændret mange gange, og her skal det indskydes, at én person til 35 elever ikke kan løse opgaven kvalificeret. Bare at gøre tingene på en ikke nærmere defineret anderledes og mere spændende måde, både i undervisningen og i forberedelsen heraf, øger ikke nødvendigvis kvaliteten i den undervisning, eleverne modtager. Hvis USU skal understøtte den fagfaglige undervisning kræver det ikke mindre tid til forberedelse, som KL mener, men tværtimod mere tid, hvis USU en også skal være kreativ, praktisk og socialt understøttende. Det har pædagogerne også måttet sande. Man går ikke helskindet ud af en klasse, hvis man har været uforberedt. Lærernes manglende tid til forberedelse af undervisningen er problematisk i forhold til reformens øgede krav om dokumentation og forbedring af elevernes resultater. Fx at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, at elevernes trivsel skal øges. At alle elever skal blive så dygtige, som de kan, har vist til alle tider været lærerens fremmeste opgave. 8

9 Kongres 2014 og foreningens 5 politiske indsatsområder Foreningens strategi i lyset af Lov 409 Årets kongres den 2. til 3. september 2014 var i høj grad præget af debat om Lov 409 og de deraf afledte vilkår for at kunne (ikke kunne) levere den bedste undervisning i den ambitiøse, men underfinansierede skolereform. Kongressen drøftede og vedtog en kongresvedtagelse om videreudvikling af foreningens strategi set i lyset af lov 409, hvor de overordnede mål for foreningens videre arbejde er: At medlemmerne har arbejdsmæssige rammer, så det er muligt at løse arbejdsopgaverne kvalificeret. At medlemmerne kan varetage og løfte det professionelle ansvar under klare, gennemskuelige og aftalte vilkår. At der er balance mellem medlemmernes professionelle forpligtelser og resurserne til gavn for arbejdsmiljøet. At medlemmernes professionelle status er høj og anerkendes. At sikre sammenholdet medlemmerne imellem. OK 2015 Kongressen skulle desuden vedtage foreningens krav til OK 2015 på LC området. Anders Bondo redegjorde for dilemmaet i at kunne komme til at skulle skrive under på Lov 409 ved overenskomstforhandlingerne Derfor blev følgende ordlyd om krav til arbejdstid vedtaget: Rammer der sikrer lærerne og børnehaveklasselederne mulighed for professionelt at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen samt at løse øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder have et godt samarbejde med forældrene. Desuden blev en lang række lønkrav vedtaget, bl.a. forhandling af midlerne i specialundervisningstillæggene, som løbende forsvinder i takt med, at flere elever, som modtager forskellige former for specialundervisning, inkluderes i almenundervisningen samt kravet om at blive normaliseret i forhold til at have ret til at afholde den 6. ferieuge. Mission, vision og målsætninger Børnehaveklasseledere og lærere står nu i en situation, der er præget af omfattende forandringer, og i denne situation er det vigtigt, at forening og medlemmer har en fælles retning og et fortsat stort sammenhold samtidig med, at DLF med fuld styrke fortsætter arbejdet med at løse de aktuelle udfordringer. Hovedstyrelsen havde til kongressen udarbejdet papiret "Mission, vision og målsætninger" som grundlag for at kunne udarbejde en plan for at sikre, at diskussionen om papirets målsætninger bliver levende i alle foreningens led. Papiret skal understøtte, at alle er i stand til at påtage sig ansvaret for at træffe de rigtige strategiske valg i dagligdagen. Kongressen pålagde således hovedstyrelsen at udarbejde denne plan. 9

10 Foreningens 5 politiske indsatsområder Hovedstyrelsen har på baggrund af ovennævnte pålæg iværksat 5 politiske indsatsområder, og foreningen på alle niveauer arbejder nu med disse: 1. Fastholde og styrke sammenholdet blandt medlemmerne. 2. Få politikerne til at tage ansvar for, at skolerne og institutionerne kan lykkes med opgaven. 3. Konkrete forbedringer af medlemmernes arbejdssituation. 4. Forsvare medlemmernes ytringsfrihed og mulighed for at påpege problemer over for ledelsen. 5. Sikre TR s og AMR s vilkår for at kunne løse opgaven. Den fælles fagforening, 1. politiske indsatsområde Både på landsplan i hovedstyrelsen - og hos os i Kalundborg Lærerkreds har et af årets allervigtigste emner været at finde ud af, hvordan DLF kan opretholde fællesskabet mellem medlemmerne. Lov 409 lægger i høj grad op til individuelle aftaler mellem skoleleder og hver enkelt ansat. Vores fornemmelse er, at det fra Kalundborg Kommune tilstræbes, at TR s rolle minimeres mest muligt ude på skolerne. Kredsens indsatser for den fælles fagforening er: At fastholde et til to årlige besøg fra kredsstyrelsen til faglige klubmøder på hver skole, hvor der er direkte kontakt til medlemmerne. At klæde TR-gruppen bedst muligt på og forsøge at være nyttige med diverse konkrete værktøjer, der kan bruges direkte hjemme på skolerne. At deltage i kommunalbestyrelsens møder for at være i dialog med politikere og samarbejdspartnere om folkeskolen. At skrive hyppige og korte nyhedsbreve til alle medlemmer. At arbejde på at forny kredsens hjemmeside, som forhåbentlig vil opleves som et brugbart redskab. At lave medlemsarrangementer. At planlægge åbent kursus i efteråret Lærerrekruttering Der vil altid være et vist medarbejder-flow i en kommune, men vi har aldrig før været ude for et flow på lærerområdet, som det vi ser nu. Vi har længe vidst og gjort opmærksom på, at vi har mange lærere over 60 år, som inden for en overskuelig periode vil gå på pension, men siden starten af dette skoleår har Kalundborg Kommune fast haft mellem 10 og 12 ubesatte lærerstillinger slået op. En række forhold gør sig gældende: En del lærere over 60 år er stoppet før end, de havde regnet med. Andre har fået job på en anden skole i kommunen, men især også uden for kommunen, og nogle har direkte skiftet branche. 10

11 Årsagen hertil behøver ikke en nærmere forklaring, men det er et kæmpe problem for Kalundborg Kommune, idet den nu har meget svært ved at rekruttere uddannede lærere til at løfte den store opgave med bedre elevresultater og ambitiøse mål i reformen. Derudover vil Kalundborg Kommu- ne ikke indgå aftale om aflønning af pensionerede lærere med Kalundborg Lærerkreds om varetagelse af et antal undervisningslektioner, hvis en skole vil gøre brug heraf. Vi har haft flere henvendelser fra lærere, som er gået på pension, men som faktisk gerne vil fortsætte lidt mere, men med få timer. Erfarne lærere, som kan bidrage med at løse en række af skolernes udfordringer med fx at få besat nogle bestemte fag eller føre en klasse til afgangsprøve. Arbejdsmiljø Kredsens arbejdsmiljøudvalg har i det forløbne år arbejdet med de aktuelle emner i forhold til foreningens indsatsområder, Lov 409, arbejdsmiljøarbejdet i Kommunen og i Regionen. I kredsens arbejdsmiljøudvalg har vi fulgt HU s arbejde i forhold til arbejdsmiljøet. Referaterne fra HU-møderne kan læses på Kalundborg Kommunes politikerweb. I udvalget har vi i sidste skoleår haft temamøder for arbejdsmiljørepræsentanterne. I skrivende stund ved vi ikke, hvordan det kan lade sig gøre under Lov 409, men vi håber, at der snart kommer en løsning, så vi atter kan afholde disse møder, hvor der både kan opkvalificeres og erfaringsudveksles. Emnerne i Arbejdsmiljøudvalget har i årets løb været flg. områder i forhold til arbejdsmiljøarbejdet i kommunen og regionen: Regionen har meget drejet sig om store besparelser og dermed afskedigelser. Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær Brug/misbrug af sociale medier herunder ytringsfrihed Med-aftalen Indretning af arbejdspladser Trivsel på arbejdspladsen i disse omvæltningstider med øget arbejdspres Vores arbejdsledige og hvordan kredsen bedst kan støtte. I efteråret gentog vi vores medlemsundersøgelse om medlemmernes arbejdsmiljø og kommunikation med kredsen. Medlemsundersøgelsen blev gennemført med en svarprocent på 53%, svarende til 229 besvarelser ud af 434 udsendte. Der er en jævn fordeling af svar fra alle skoler. Konklusion på det psykiskes arbejdsmiljø blev: Det er meget alarmerende, at der er sket en stigning af antallet af lærerne, der inden for det sidste år har følt sig stresset af arbejdet tæt på 9 ud af 10. Det er lige så alarmerende, at 19% har søgt læge, og 21% har været sygemeldt pga. arbejdsbetinget stress eller andre arbejdsbelastninger. Det er bekymrende at antallet af sygemeldte stiger. Lærerne taler sammen om arbejdsbelastningerne, men der tales sjældent om arbejdsbelastningerne i fora, hvor ledelsen deltager. Kendskabet til retningslinjer og håndtering af arbejdsbelastningerne er for lille. Der mangler en ledelse, som går forrest og sætter det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Der er i denne undersøgelse mange flere kommentarer, end vi tidligere har set. De fleste af dem gående på stressende og dårligt arbejdsmiljø. Konklusion på kommunikationen mellem medlemmerne og Kalundborg Lærerkreds: 11

12 Vi kan konstatere, at der generelt er meget stor tilfredshed med kredsens arbejde og i stor udstrækning også med tillidsrepræsentanternes arbejde. Det er vigtigt for medlemmerne, at de oplever en kreds, der taler deres sag. Der er rigtig mange, der bliver informeret via kredsens nyhedsbrev, men det er stadigvæk tillidsrepræsentanten, der er omdrejningspunktet i forhold til kontakten til kredsen. Arbejdsmiljøforum, i det forpligtende kredssamarbejde, har den 5. februar 2014 afholdt sin meget velbesøgte arbejdsmiljøkonference på Holbæk seminarium. Trygge rammer om arbejdsmiljøet er afgørende for arbejdsglæde og engagement - men den omvæltning vi oplever i disse år har en negativ indflydelse på dette. Det er desværre en tendens, vi ser i forbindelse med de arbejdsskader, vi får anmeldt. Arbejdsskader Vi oplever desværre i forbindelsen med vores lærerarbejde, at der forekommer arbejdsskader og nogle bliver syge af at gå på arbejde. Indenfor de sidste år har vi i kredsen set en stigning af de psykiske arbejdsbelastninger især som konsekvens af lov 409. Det er vigtigt, at disse bliver anmeldt. Registrering af arbejdsskader har også betydning for arbejdet med at aflæse og evaluere skolens og ikke mindst kommunens arbejdsmiljø. Til dette skoleår har vi også registreret, at mange har forladt arbejdet enten ved pension, afsked eller forladt faget med bemærkning om, ikke at ville/ kunne holde til at arbejde under de nye vilkår. Indenfor det sidste år har vi modtaget 16 anmeldelser fordelt på 10 institutioner, en stigning i forhold til seneste år. Desværre omhandler langt de fleste tilfælde stress, arbejdsmiljø eller vold. Det er vigtigt at alle episoder/arbejdsskader bliver anmeldt hellere en for meget end en for lidt. Henvend jer altid til arbejdsmiljørepræsentanten og kredsen i alle tilfælde. Pædagogisk udvalg Pædagogisk udvalg har beskæftiget sig med mange emner i årets løb, hvoraf kan nævnes følgende: Kommunal økonomi En af kredsens vigtige opgaver er at holde øje med, hvad der sker med centralt tildelte midler og følge dem i Kalundborg Kommunes budgetter? Der er kommet midler ud til kommunerne både til kompetenceløft og til implementering af folkeskolereformen, og vi forsøger at holde øje med, hvor de bliver af. Også den lokale omorganisering af inklusionsindsatsen kræver et vågent øje for at kunne fastholde, at midlerne forbliver på skoleområdet. Elevplaner Der er i forbindelse med skolereformen kommet nye regler for elevplaner gældende allerede fra indeværende skoleår. Planerne skal tage udgangspunkt i de nye forenklede mål for undervisningen, som ganske vist først gælder fra næste skoleår (!) Især på 8. og 9. årgang er der ændringer, idet uddannelsesplanen og elevplanen smelter sammen. I lyset af, at der samtidig er en del nedskæringer på UU, kan dette føre til en ret kraftig stigning i opgaver for overbygningslærerne, hvilket der skal tages højde for i planlægning af næste skoleårs opgaver. Pædagogisk udvalg har lavet et notat til tillidsrepræsentanterne, hvor de nye regler er skitseret. 12

13 Lærerstuderende i praktik Kalundborg Kommune burde ifølge aftale af mellem forligskredsen bag den nye læreruddannelse have mindst én uddannet praktiklærer pr. skole ved udgangen af Dette for at højne kvaliteten i de studerendes praktik. Det har Kalundborg Kommune ikke, men afventer svar på ansøgning til Mærsk, hvori der bl.a. søges midler til uddannelse af praktikvejledere. Nogle skoler har imidlertid praktikanter, og de berørte lærere skal honoreres ifølge Forlængelse af aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen. En vigtig forudsætning for at kommunen kan tiltrække uddannede lærere er, at de lærerstuderende oplever at få en praktik af høj kvalitet, og det kan uddannelse af et antal lærere i kommunen til praktiklærer i høj grad understøtte. Pædagogisk udvalg presser på, for at Kalundborg Kommune varetager sine forpligtelser i forhold til lærerstuderende i praktik. Undervisningskompetencen Vi er i Kalundborg Lærerkreds meget skarpe på, at uddannelseskravet til varetagelse af den fagfaglige undervisning på kommunens skoler overholdes. Dette især også set i lyset af, at der med den nye folkeskolereform stilles endnu større krav til elevernes progression og måling og testning af denne. Det har skolens ledelse og lærerne alene ansvaret for. Skolens ledelse har det i forhold til, at uddannelseskravet i folkeskoleloven 28 stk. 2 overholdes. Et problem er det så, at lærerne her i kommunen ikke har den fornødne tid til at forberede den optimale undervisning. Mange skoleledere ude i landet, herunder også nogle skoleledere i Kalundborg, har planlagt fagfaglig undervisning med varetagelse af pædagoger for et helt år ad gangen, og det går ikke i forhold til lovens ordlyd og intentioner, da det udelukkende er lærere, der skal sikre, at undervisningen leder frem mod de faglige mål for fag og klassetrin. Pædagoger kan på 1. til 3. klassetrin varetage afgrænsede undervisningsopgaver indenfor deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt jf. folkeskoleloven 29 a. Kredsen har en tæt kontakt til tillidsrepræsentanterne for at sikre, at reglerne om undervisningskompetence bliver overholdt ude på skolerne, og i de tilfælde, hvor der er brud på reglerne, sætter vi en proces i gang for at få det i orden. IT-situationen It-problemer har været en plage på skolerne i årevis, og i takt med at mere og mere undervisning foregår via digitale læremidler, og næsten al kommunikation ligeledes foregår elektronisk, vokser frustrationerne, når tingene ikke fungerer. I henhold til kommunens it-strategi er BYOD (bring your own devices) nu en realitet, ligesom Office 365 er ved at være udrullet til alle skolerne. Det er en vanskelig overgang, når eleverne medbringer deres devices, mens lærerne ikke er blevet instrueret i, hvordan det nye Office fungerer. Kredsen indsamler viden om disse problemer og bringer dem videre til Børn og Kultur-direktøren. Kvalitet/professionsidealet: Med den nye arbejdstid og det større pres på undervisningsforpligtelsen er det svært at skabe den kvalitet i undervisningen, vi ønsker og svært at leve op til professionsidealerne, som vi stadig ser som nogle af vores fornemste opgaver. Vi vil stadig bidrage til elevernes dannelse, indgå i tillidsfuldt samarbejde med forældrene, fremme elevernes alsidige vækst, give eleverne indsigt i demokratiske værdier, osv. Hvordan vi med vores nuværende rammer kan leve op til disse mål og levere 13

14 ordentlig undervisning, er det helt store dilemma. Hvordan kan vi hjælpe hinanden bedre, hvordan kan vi tilrettelægge arbejdet med mindst mulig forberedelsestid, og hvordan kan vi støtte hinanden som professionelle lærere og bevare noget glæde og overskud til den gerning, vi har valgt? Det har været et helt centralt emne for pædagogisk udvalg i det forløbne år, og bliver det fortsat i det næste år. AMR, TR og Faglige klub På AMR s og TR s opgaveplaner står der, at de har funktionen, men, som for alle andre lærere, uden tid på. Mange af dem kan ikke nævneværdigt se, at der er taget hensyn til, at de skal varetage disse funktioner. Vi hører, at hvis de skal løse opgaver sammen, holde MED formøde eller sparre med hinanden, så bliver det i deres forberedelsestid. Vi har i Kalundborg Lærerkreds formået at få beskrevet nogle rammer for TR arbejdet sammen med kommunen. Disse rammer skal leder og TR have en drøftelse om. Det har de på en del af skolerne, men uden de store ændringer i opgaverne. Vi må sige, at omfanget af TR opgaver ikke er blevet mindre, men de har til dels ændret karakter. Både AMR og TR får rigtig mange henvendelser fra deres kolleger, der som nævnt har det svært. Derudover viser det sig, at der hele tiden dukker en række uforudsete problemer op i forhold til det planlagte skoleår og de givne rammer, som der ikke lige er taget højde for, og så må AMR og TR være med i løsningen af disse. Det er og bliver fortsat meget vigtigt at deltage i møderne i faglig klub, da TR med medlemmernes mandat i ryggen skal kunne gå til ledelsen med diverse forslag, problemer og udfordringer samt stille forslag til løsninger/retningslinjer i det lokale MED udvalg. Det er også i den faglige klub, at vi kan bevare og styrke vores sammenhold. Kredskontoret Kredskontoret danner dagligt den fysiske ramme om det arbejde, vi udfører i kreds 53, men kredskontoret er også stedet, hvor medlemmerne kan komme og få en snak om arbejdslivets udfordringer, og det har vi i høj grad oplevet i år. Det er tydeligt, at antallet af medlemshenvendelser er steget kraftigt siden august det være sig alt fra at kunne få en uformel snak til afsked. Vi finder det rigtig vigtigt, at vi altid er i stand til at yde en god og nærværende service til medlemmer og samarbejdspartnere. Vores sekretær gennem 6 år valgte i oktober et fuldtidsjob, men vi har været så heldige at få stillingen godt genbesat. Derudover bliver kontoret flittigt brugt til møder med grupper af medlemmer og samarbejdspartnere. Har du som medlem brug for at mødes med os eller brug for at kunne mødes med kolleger, så kontakt kredskontoret Sagsbehandling En meget vigtig del af arbejdet på kredskontoret er der, hvor sagsbehandlerne møder de medlemmer, som har behov for en snak om forskellige forhold. Det er henvendelser fra medlemmer, som af forskellige grunde har behov for rådgivning i forhold til deres arbejds- eller livssituation. Det drejer sig om samarbejdsvanskeligheder, langvarig sygdom, stress m.v. ofte forhold, som kan få 14

15 indvirkning på tilknytningen til arbejdspladsen. I år har vi haft en stigning, som konsekvens af de sidste års uro omkring dels reformen og dels Lov 409. En anden vigtig del af sagsbehandlingen er rollen som bisidder dels i jobcenteret og dels i forhold til arbejdspladsen i forbindelse med sygesamtaler, tjenestlige samtaler og alle andre forhold i forbindelse med ansættelsen. Et område der i år har haft ret stor bevågenhed, da flere forhold er blevet lagt ud lokalt til den enkelte medarbejder. Det har betydet, at der har været sat spørgsmålstegn ved retten til bisidder ved møde med ledelsen. Løntjek Vi har i efteråret deltaget i en landsdækkende kampagne om løntjek i forhold til korrekt lønudbetaling. Her har medlemmerne via TR fået mulighed for at få gennemgået deres løn. Rigtig mange har benyttet dette tilbud. Hos os har det mest været med omdrejningspunktet uv-tillæg og indplacering/anciennitet. For de flestes vedkommende er lønsedlen i orden, når det drejer sig om indplaceringen. Når det drejer sig om korrekt udbetaling af tillæg, har vi fundet en del fejl især i forhold til undervisningstillægget. Det har bevirket, at en del medlemmer bør have oplevet en regulering, der har resulteret i en efterbetaling svingende fra få hundrede kroner til flere tusinde kroner. Alt i alt er det et pænt stort beløb, som kredsen har været med til at få bragt i orden for medlemmerne. Kredssamarbejde SPT Det forpligtende kredssamarbejde Sjælland på Tværs som består af 8 kredse, samarbejder på følgende områder: formandsnetværk, kongresdelegerede, arbejdsmiljø, pædagogik, kursus og fraktion 4. Det giver rigtig god sparring at mødes med de øvrige kredse i disse fora og om udvalgte emner, ligesom vi sammen har forskellige tiltag, som f.eks. den årlige velbesøgte arbejdsmiljøkonference. Hvert andet år har vi ligeledes en fælles konference for kredsstyrelserne. Denne fandt sted i november 14. Kongressen i 14 vedtog desuden, at det er de forpligtende kredssamarbejders opgave, at sætte fokus på forskellige medlemsgruppers særlige forhold. Derfor vil TR/repræsentanter for de mindre medlemsgrupper i løbet af foråret 2015 blive indkaldt til drøftelser om deres særlige forhold. Dette vil ske med det formål, at danne netværk på tværs af kredsene for de mindre medlemsgrupper, hvilket omfatter bl.a. PPR, UU, STU, LL, SOSU. Den nye hjemmeside Vi har siden oktober arbejdet med overgangen til en ny hjemmesideløsning, som hovedforeningen står for, - og som derfor har næsten samme opbygning og grafik som DLF s. Det har givet os lejlighed til at få ryddet lidt op i gamle links og dokumenter, samtidig med at den nye forhåbentlig vil opleves som nem at overskue. Vi KAN jo have ryddet lidt for grundigt op, så alle brugere opfordres til at skrive/ringe til kredsen, hvis man har ledt forgæves efter en oplysning ligesom alle forslag og gode ideer modtages med kyshånd. Forhåbentlig er hjemmesiden gået i luften inden generalforsamlingen. Hovedudvalget i Kalundborg Kommune Budget 2015 og de kommende års udfordringer Der blev efter 1. behandlingen af budget 2015 indgået budgetaftale for budget mellem alle partierne på nær Liste Ø i kommunalbestyrelsen. 15

16 Budget 2015 indeholder ikke de store besparelser. Til gengæld vil overslagsårene 2016 til 2018 igen byde på massive besparelser i driftsbudgettet, og som direktionen selv har skrevet i perspektivnotatet til budget 2015, er de fleste oplagte emner til reduktioner igennem de seneste år bragt i anvendelse. Alle partnerskabsholdere har senest fundet effektiviseringer/besparelser for 12 mio. kr. til budgetåret Direktionen mener dog, at der fortsat vil være muligheder for at finde effektiviseringer i og med, at der skal arbejdes med konkrete omstillinger gennem innovation og effektiviseringer. Således skal der findes 12 mio. kr. pr. år frem til Hovedudvalget i Kalundborg Kommune har i denne erkendelse lavet en procesbeskrivelse for medarbejderinddragelse i budget 2016, hvor vi skal med så tidligt som muligt i forhold til at kvalificere beslutningsgrundlaget for politikerne. De fleste kommuner i Danmark står med store økonomiske udfordringer, og vores bagland FTF og OAO opfordrer os til at komme ind i ledelsens maskinrum for at pege på, hvor besparelserne gør mindst ondt for medarbejderne. Medarbejdersiden i HU sidder med i styregrupperne i de syv af direktionens 11 strategiske projekter. Til hvert projekt hører også projektgrupper og referencegrupper, hvortil der skal indhentes praksiserfaringer fra medarbejderne. Disse projekter skal danne grundlag for et udvalg af muligheder for besparelser. Det er i HU s procesbeskrivelse pointeret, at ansvaret for beslutninger alene er direktionens og politikernes. Det er første gang, at både medarbejdere og ledelse afprøver denne model i Kalundborg Kommune, så vi forsøger på medarbejdersiden hele tiden at være så skarpe som muligt på, om vi får den reelle indflydelse, og der bliver helt sikkert lavet ændringer i processen, hvis vi skal gentage et sådant forløb til budget Af relevans for skoleområdet så deltager AMR i HU, Ellen Dane i projekt sygefravær og HU medlem Henriette Eriksen, i projektet om ressourceforbrug og udnyttelse af dette på skoleområdet. Det sidstnævnte projekt skal dog først komme med anbefalinger til budget I stort set alle kommuner tales der ikke som sådan om besparelser men om, at hvis medarbejderne arbejder mere innovativt og smart (løber hurtigere), så vil det føre til effektiviseringer til gavn for velfærden. Lærernes kompetenceudvikling Kalundborg Kommune fik i 1. runde afslag på ansøgning til Mærsk Fonden til et mere omfattende efteruddannelsesforløb med James Nottingham kaldet "Visible Learning", som har til formål at uddanne alle lærere i at arbejde målorienteret med elevernes progression i undervisningen. Vi har i kredsen ikke set det konkrete afslag, men har en formodning om, at afslaget blev givet fordi kommunen ikke havde udfærdiget ansøgningen i samarbejde med DLF/Kalundborg Lærerkreds som beskrevet i betingelserne for at søge midler. Nu har Kalundborg Kommune så sammen med Holbæk- og Odsherred Kommune sendt en ny ansøgning til runde 2. og denne gang med inddragelse af Kalundborg Lærerkreds samt de to andre kommuners lærerkredse. De tre kommuner søger midler til linjefagsuddannelse, læse- og praktik vejlederuddannelse. Kalundborg Kommune har lige nu stærkt brug for flere linjefagsuddannede lærere i fysik, naturfag og tysk. Desuden skal alle lærere jo i 2020 kun undervise i deres linjefag. En del af de uddannede læsevejledere er enten rejst fra kommunen eller gået på pension. Som nævnt 16

17 andetsteds opfylder Kalundborg Kommune ikke kravet om mindst én uddannet praktikvejleder på skoler, der har lærerstuderende i praktik. Det største problem i forhold til at efteruddanne lærerne er, at skolerne ikke får dækket udgifterne til vikarer, men selv skal finde ressourcerne inden for egne budgetter. Som bekendt sendes i dette skoleår alle lærere og pædagoger på kursus i "Relationskompetencer i praksis". Mange lærere er rigtig glade for kurset, som dog måske snarere burde have heddet Coaching. Kommunalbestyrelsen har med budget 2015 besluttet at afsætte 5,9 mio. kr. inklusiv over førsel fra 2014 på 1,5 mio. kr. til, at skolerne kan gennemføre efteruddannelsesforløbet med Relationskompetencer i praksis og senere Visible Learning med James Nottingham. Det er stadig problematisk at få medarbejderinddragelse på efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne, da vi kun har HU og Lokal MED niveau i Kalundborg Kommune. Dvs. at vi ikke har et forum, hvor vi kan få skrevet vores synspunkter til referat, men vi gør, hvad vi kan. Sygefravær DLF advarede om at gennemføre en skolereform finansieret med flere undervisningstimer (og dermed mindre forberedelsestid) til lærerne. Når mange lærere, også i Kalundborg Kommune, nu i uhørt omfang bliver nødt til at melde sig syge, er det ikke en protest imod reformen. Når vi kommer ud på skolerne og deltager i lærernes faglige klubmøder, får vi forklaringerne, og i den skræmmende form får vi dem, når en del lærere er brudt sammen af arbejdspres og følelsen af afmagt og utilstrækkelighed og må bede Kalundborg Lærerkreds om hjælp. Alle lederne i Kalundborg Kommune har lagt så meget undervisning og andre opgaver ind i lærernes 40 timers arbejdsuge, at de simpelthen ikke kan nå at løse deres opgaver kvalificeret, hvis de da ikke ligefrem må prioritere og decideret undlade at udføre nogle af dem. Det er de færreste lærere, der har fået at vide, hvad de skal gøre mindre af, og når de spørger deres leder, hvis læsset vælter, så må de bare slække på den helt utilstrækkelige forberedelsestid, de nu har. Når lærerne skal udfærdige LP, indstillinger og underretninger eller deltage i nødvendige akut opståede møder med forældre, så tages tiden hertil stort set kun af forberedelsen til undervisningen. En anden vigtig faktor er, at mange ledere ikke har formået at skemalægge undervisning, forberedelse, teammøder og pauser på en måde, som tilgodeser, at man rent mentalt kan rumme de mange skift. Lærerne opnår aldrig at kunne gå i dybden med at planlægge længere forløb og finde nye materialer, metoder osv. Men de kan jo spare tid, hvis de forbereder sig sammen. Ja, hvis det er skemalagt, at de kan. Det italesættes, at lærerne (og alle andre faggrupper i det offentlige) blot skal løse deres kerneopgave med høj faglighed, men man får ganske simpelt ondt i maven, når man skal uforberedt ind til en klasse, hvor eleverne naturligvis sidder med en forventning om, at de skal i gang med noget spændende. At vi er midt i en inklusionsproces, hvor lærerne nok var stillet en del mere færdige løsninger i udsigt, gør jo ikke tingene nemmere, når lærerne farer fra den ene opgave til den anden uden nævneværdig tid til mentalt at rumme de mange udfordringer. 17

18 Fraktion 4 Der foregår mange forskellige aktiviteter i kredsen for medlemmer af fraktion 4/pensionisterne, som fx foredrag, rundvisninger, teaterbesøg, julefrokost og meget mere. Det hele styres af 5 aktive mennesker, "de 5." På årsmødet i marts måned aftales rammerne for det efterfølgende års aktiviteter. Siden sidste generalforsamling var der i april 2014 en tur til Frederiksborg Slot med rundvisning i den aktuelle udstilling om krigen i I august var der tur til cirkusrevyen med spisning på restaurant, og julefrokosten løb af stablen i december indledt af et spændende foredrag af Tina Salling om "De to Andersen'er" (H.C. Andersen og Benny Andersen). Årets teatertur er netop overstået her d. 12. marts. Det var et arrangement, hvor der først var rundvisning i synagogen og derefter teaterforestillingen "Indenfor murene." Læsekredsen kører videre med stor opbakning 3 onsdage før jul og 3 onsdage efter jul. Region Sjælland / Synscenter Refsnæs. Synscenter Refsnæs, Region Sjællands skole for synshandicappede børn og unge, er under et konstant pres for at kunne overleve. Det er en grotesk situation, for antallet af synshandicappede børn og unge er konstant, så behovet burde også være konstant. Det tror vi også at det er, men det er kommunernes indsats og økonomi over for denne gruppe borgere tilsyneladende ikke. Elevtallet falder og det kan kun være fordi, kommunerne vælger at holde eleverne i egne tilbud, hvor de ikke kan modtage den særlige ekspertise og kvalificerede undervisning, som medarbejderne på Synscenter Refsnæs er i stand til at give. En omlægning til Det ny Refsnæs er i gang, og indtil videre har det konkret udmøntet sig i oprettelse af en efterskole, hvor der i år har været 6 elever og til næste år forventes en yderligere tilgang af elever. Samtidig forventes elevtallet i skolen desværre at falde. For et år siden var vi i forhandlinger om lønindplacering for lærerne, idet de, efter Regionens ønske, var overgået fra læreraftale til ansættelse som konsulent. Det var vigtigt for DLF, at konsulenternes løndele blev anerkendt og angivet med konkrete kvalifikationer. Dette ønskede Region Sjælland ikke og da vi ikke lokalt kunne blive enige herom, blev vores krav heldigvis stadfæstet i en niveau-3 forhandling mellem LC og Regionernes Takstnævn. Kredsen holder jævnligt møder med SL (Socialpædagogernes Landsforbund) samt tillidsrepræsentanterne på Synscenter Refsnæs, således at vi kan afstemme vore oplevelser og handlinger over for ledelsen på Synscenter Refsnæs og i Regionen. Det er et godt samarbejde og en vigtig opgave i forhold til det konstante pres i form af kapacitetsændringer og afskedigelser. Regnskab Vi kommer ud af 2014 med et pænt overskud. Efter i flere år at have forsøgt at få mere tid til fællestillidsrepræsentanterne lykkedes det endelig for os i efteråret at få kommunen til at anerkende, at vi skulle sidestilles med de andre personalers FTR hvilket betyder, at vi har fået tid til en fuldtids-ftr Vi oplever desværre et faldende medlemstal, selvom organisationsprocenten ikke er faldet og derfor også færre kontingentkroner. Vi mærker dels at vi er blevet færre ude på skolerne, men også, at der er en del ubesatte stillinger. I forhold til kredskontoret har vi investeret i tidssvarende arbejdspladser. De nye tider på skolerne betyder en mere ufleksibel arbejdstid for os kredsstyrelsesmedlemmer 18

19 Regnskab

20 20

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 Holbæk Lærerkreds Vedtægter for Holbæk Lærerkreds Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 GUL skrift = nuværende ordlyd BLÅ skrift = forslag til ny ordlyd 1 Kredsens navn er Holbæk Lærerkreds, som udgør

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falsters Lærerforening

Vedtægter for Lolland-Falsters Lærerforening Vedtægter for Lolland-Falsters Lærerforening 1 Navn Kredsens navn er Lolland-Falsters Lærerforening, kreds 68 af Danmarks Lærerforening. Foreningen omfatter Guldborgsund kommune og Lolland kommune. Foreningens

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÅRHUS LÆRERFORENING DLF KREDS 133

VEDTÆGTER FOR ÅRHUS LÆRERFORENING DLF KREDS 133 VEDTÆGTER FOR ÅRHUS LÆRERFORENING DLF KREDS 133 Marts 2015 Kredsens navn 1. Kredsens navn er Århus Lærerforening. Den udgør kreds 133 af Danmarks Lærerforening og har hjemsted i Århus kommune. Kredsens

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé 1 Navn og hjemsted 1. Foreningen Jordnær Gadevang Købmandscafé har hjemsted i Hillerød Kommune, er stiftet den xxx. 2 Formål 1. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

Vedtægter Hansted Golfklub

Vedtægter Hansted Golfklub 1 Klubbens navn er Hansted Golfklub og dens hjemsted er i Horsens Kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke golf, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale

Læs mere

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1.

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1. VEDTÆGTER FOR HERLUFSHOLM GYMNASTIKFORENING HOVEDAFDELINGEN 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved Kommune. 2,

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Vedtægter. Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune.

Vedtægter. Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune. Vedtægter Vedtægter for EDR Vestfyn afdelingen: 1. Navn og hjemsted: Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune. 2. Formål: Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Blovstrød Løverne

Vedtægter for Blovstrød Løverne Vedtægter for Blovstrød Løverne Stiftet den 15. december 1980 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Blovstrød Løverne. Dens hjemsted er Allerød Kommune. 2 Foreningens formål Blovstrød Løvernes formål

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Cykel Club

Vedtægter for Middelfart Cykel Club Vedtægter for Middelfart Cykel Club 1 Navn og hjemsted Stk.1. Foreningens navn er "Middelfart CykelClub". Stk. 2. Foreningen har hjemsted i Middelfart Kommune. Stk.3. Foreningen er medlem af Danmarks Cykle

Læs mere

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub 1Navn og hjemsted Foreningen Hillerød Håndboldklub er stiftet den 27. juli 1983 og har hjemsted i Hillerød kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Håndboldforbund (DHF)/Sjællands Håndboldforbund under

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten

VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten VEDTÆGTER FOR FREDERIKSHAVN-SÆBY AUTO SPORT 1. Klubbens navn er Frederikshavn-Sæby Auto Sport ( FSAS ). 2. Klubbens formål er at fremme motorsporten og færdselssikkerheden, og skal til stadighed virke

Læs mere

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. Vedtægter for Hørsholm Rungsted løbeklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. 2 Formål Hørsholm Rungsted løbeklub

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Orienteering

Vedtægter for Copenhagen Orienteering Vedtægter for Copenhagen Orienteering 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Copenhagen Orienteering Klubben har hjemsted i Københavns Kommune. Klubben er medlem af Dansk Orienterings-Forbund (DOF) under

Læs mere

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 1 Navn og hjemsted Foreningsnavn er Bokseklubben AIK Roskilde og har hjemsted i Roskilde Kommune. 2 Formål Bokseklubben AIK Roskildes formål er at virke

Læs mere

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING Side 1 Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING 1. NAVN, ADRESSE OG HJEMSTED Foreningens navn er SYDVESTJYSK FUGLEFORENING. Foreningens adresse/hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningens formål er:

Læs mere

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB Vedtægter for SKAGEN HAVKAJAKKLUB 1. Navn, hjemsted og formål. Klubbens navn er Skagen Havkajkklub. Hjemsted er Skagen by, Frederikshavn Kommune. Klubben er stiftet den 12. september 2009 og har til formål

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub 1 Navn og hjemsted 2. reviderede udgave Klubbens navn er: Svendborg Nunchaku-Do klub. Hjemstedet er Svendborg Kommune. Svendborg Nunchaku-Do Klub er medlem af DGI

Læs mere

1 Navn og hjemsted. 2 Formål

1 Navn og hjemsted. 2 Formål Vedtægter for Foreningen Samsø Energiakademi 28.marts 2014 Indhold 1 Navn og hjemsted... 3 2 Formål... 3 3 Medlemskab... 3 4 Bestyrelsen... 3 5 Den ordinære generalforsamling... 4 6 Ekstraordinære generalforsamlinger...

Læs mere

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D Vedtægter for foreningen Multisal i 1 Navn 1.1 Foreningens navn er Multisal i 1.2 Foreningen er stiftet den 19. august 2011 1.3 Foreningens hjemsted er, 1.4 Foreningen er ikke medlem af landsdækkende organisationer

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening 1 Navn, stiftelsesdato og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Fredericia Tegnsprogsforening. 1.2 Foreningen er stiftet den 25. oktober 1903. 1.3 Tidligere navne:

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball 1. Klubbens navn: Klubbens navn er Frederikshavn Blackhawks Floorball Stiftelsesdato: 2. Klubbens hjemsted: Klubben er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Vedtægter for Motionsklubben Amager

Vedtægter for Motionsklubben Amager Vedtægter for Motionsklubben Amager 1. Foreningens navn Foreningens navn er Motionsklubben Amager. Initialer: MA Stiftelse: 13. september 2001 2. Foreningens hjemsted Foreningen er hjemmehørende i Tårnby

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FAIR DOG

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FAIR DOG 1 Foreningens navn, hjemsted og målgruppe 1.1 Foreningens navn er Fair Dog og er stiftet d. 23.01. 2011. 1.2 Foreningens hjemsted er bopælsadressen For den til enhver tid valgte formand. 1.3 Foreningen

Læs mere

Vedtægter for. Landboforeningen Gefion

Vedtægter for. Landboforeningen Gefion Vedtaget den 19. marts 2013 Vedtægter for Landboforeningen Gefion Side 1 af 8 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Landboforeningen Gefion. Dens hjemsted er Sjælland. Foreningen er dannet ved sammenslutningen

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Navn og hjemsted: Foreningen Sydfyns Linedancers Linedance for Joy er stiftet d. 26. August 2009 og har hjemsted i Svendborg Kommune. På den årlige ordinære Generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR)

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) 1. Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Lyngby-Taarbæk Rideklub (LTR). Klubbens hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Klubbens formål Klubbens formål

Læs mere

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB.

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1.1 Foreningens navn er: Aarhus Døveforening (i periode marts 2006 marts 2009 hed foreningen Århus Tegnsprogforening) 1.2 Foreningen er stiftet den 18. september

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6 Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Vedtaget på stiftende generalforsamling 29. juni 2006 Ændret på ordinær generalforsamling 28. marts 2007

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911

VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 VEDTÆGTER For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 1 1. NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED, MEDLEMSKAB. 1.1 NAVN: Aalborg Tegnsprogsforening (skiftet navn fra Aalborg Døveforening d. 18.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG - 1 - 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Den Gule Bygning i Vildbjerg. Dens hjemsted er Herning Kommune. Foreningen er oprettet ved

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Vedtægter for Aalborg SeniorSport

Vedtægter for Aalborg SeniorSport Vedtægter for Aalborg SeniorSport 1 Foreningens navn: Foreningens navn er Aalborg SeniorSport. Stiftet: 9. marts 2000. 2 Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 3 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER. for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 2 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. Dens hjemsted er Næstved Kommune. Foreningens formål er i nøje overensstemmelse

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Flemming Efterskole Gymnastikforening Flemming Efterskole Gymnastikforening 1 Foreningen Flemming Efterskole Gymnastikforening er stiftet d. 9/12 2014 med hjemsted i Hedensted Kommune. Foreningen er tilsluttet GymDanmark under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi 1. Navn: Klubbens navn er Islandshesteklubben Faxi, stiftet i 1976. Klubbens geografiske område er Holbæk og omegn. 2. Formål: Klubbens formål er at udbrede kendskab til den islandske hest, specielt dens

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR.

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Forkortet DMR. Vedtægter for Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR. Foreningens hjemsted er Århus Kommune. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for foreningen Alea

Vedtægter for foreningen Alea 1 - Navn og hjemsted Stk. 1 - Foreningens navn er Alea. Stk. 2 - Foreningen er hjemmehørende i Århus kommune. 2 - Foreningens formål Stk. 1 - Foreningen arbejder kulturelt og socialt for at udbrede kendskabet

Læs mere

Vedtægter for VK Heden anno 2015

Vedtægter for VK Heden anno 2015 Vedtægter for VK Heden anno 2015 1. Navn og hjemsted. 1. 1. Foreningens navn: VK Heden anno 2015 1. 2. Foreningens hjemsted: Herning Kommune 2. Formål. 1. 1. Foreningens formål er, gennem et socialt fællesskab

Læs mere

3. Klubbens idegrundlag er at skabe et venligt, gæstfrit, behageligt og socialt miljø, hvori klubbens medlemmer kan dyrke golfspillet.

3. Klubbens idegrundlag er at skabe et venligt, gæstfrit, behageligt og socialt miljø, hvori klubbens medlemmer kan dyrke golfspillet. Nye vedtægter for Himmelbjerg Golf Club. (ændringer med kursiv) Vedtægt for Himmelbjerg Golf Club 1 Klubbens navn er HIMMELBJERG GOLF CLUB og dens hjemsted er Silkeborg Kommune. Klubbens formål er at leje

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Foreningen Søby Forsamlingshus

Foreningen Søby Forsamlingshus Foreningen Søby Forsamlingshus Hønebjergvej 18, Søby, 8543 Hornslet Vedtægter 1 Indholdsfortegnelse. 01: Navn 02: Hjemsted 03: Formål 04: Optagelse som aktivt eller passivt medlem 05: Hæftelse, forpligtigelser.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen

Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen Side 1 af 5 Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen 1 Navn Foreningens navn er: BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN i REGION NORDJYLAND. 2 Formål Foreningens formål er at virke for en styrkelse af medlemmernes

Læs mere

Klubbens navn er Kalundborg Golfklub, og den er stiftet den 14. marts 1974. Golfklubben har hjemsted i Kalundborg kommune.

Klubbens navn er Kalundborg Golfklub, og den er stiftet den 14. marts 1974. Golfklubben har hjemsted i Kalundborg kommune. VEDTÆGTER FOR KALUNDBORG GOLFKLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Kalundborg Golfklub, og den er stiftet den 14. marts 1974. Golfklubben har hjemsted i Kalundborg kommune. Golfklubben skal være medlem

Læs mere

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg

Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Vedtægter For Indre Missions Unge I Viborg Indholdsfortegnelse 1 Navn...2 2 Formål...2 3 Tilhørsforhold...2 4 Aktiviteter...2 5 Bidragyderkreds...2 6 Generalforsamling...2 7 Ekstraordinær generalforsamling...3

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Klubbens navn er Hedeland Golfklub. Stk. 2. Dens hjemmested er Hedehusene, Høje-Taastrup kommune. Stk. 3. Klubben er stiftet den 27. maj 1980.

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Indhold: 1 Foreningens navn og formål 2 Optagelse, udmeldelse, sletning og eksklusion af medlemmer. 3 Kontingent. 4 Ordinær generalforsamling. 5 Ekstraordinær generalforsamling.

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

VEDTÆGTER. Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere vedtægter i OEGK.

VEDTÆGTER. Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere vedtægter i OEGK. Østre Stationsvej 43, 1. 5000 Odense C Tlf. 66 12 03 03 J. nr. 13272 JPH/bk/cp VEDTÆGTER Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere

Læs mere

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN VEDTÆGTER for VARDE GARDEN Navn: Foreningens navn: Varde Garden Stiftet den: 17 AUG 1963 Hjemsted: Varde kommune 1 2 Formål: Stk. 1. Foreningens formål er, at skabe musikinteresse og et godt kammeratskab

Læs mere

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening Foreningens navn er Rødskebølle Jagtforening Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. 1 Navn og hjemsted 2 Foreningens formål Foreningens formål er at

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter for DKK Esbjerg Vedtægter for DKK Esbjerg 1 Lokalafdelingen 1) Lokalafdelingens navn er DKK Esbjerg og er hjemmehørende i Esbjerg Kommune. 2) Lokalafdelingen er en del af landsforeningen Dansk Kennel Klub (DKK). 3) Dansk

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

VEDTÆGTER. 4. Generalforsamlingen

VEDTÆGTER. 4. Generalforsamlingen VEDTÆGTER 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere