1) KVALITET I UNDERVISNINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1) KVALITET I UNDERVISNINGEN"

Transkript

1 Rapport for Resultatlønskontrakten Her følger en beskrivelse af de fem indsatsområder for skoleåret , som bestyrelsen valgte, samt en vurdering af i hvilken udstrækning kontraktens mål er opfyldt. Indsatsområde 1 vægtes med 20 %, indsatsområde 2 vægtes med 15 %, indsatsområde 3 vægtes med 30 %, indsatsområde 4 vægtes med 15 % og indsatsområde 5 vægtes med 20 %. Indsatsområderne for Aarhus Katedralskole 1) KVALITET I UNDERVISNINGEN 1.1) Mindre fravær mindre frafald Fastholdelse I skoleåret har der været ekstra fokus på fastholdelse og fælles indsats. Flere aktører har derved været involveret i arbejdet med forsømmelser. De enkelte faglærere har henvist elever til skrivecafé, hvor de er blevet registreret. Teamlærerne har jf. skolens fastholdelsespolitik haft en mere fremtrædende rolle, idet de som de første har reageret på elevers forsømmelser (fravær over 8 %). Den ansvarlige udddannelsesleder har så taget over i tilfælde af yderligere forsømmelser. I den fælles elevsagsmappe er de forskellige tiltag blevet registreret til fælles information, og der foreligger således dokumentation for, at proceduren er blevet fulgt. En evaluering af skrivecaféen viser, at de skriftlige forsømmelser generelt er blevet mindre, men at skrivecaféen ikke har kunnet fange elever med store skriftlige forsømmelser, da de oftest ikke er mødt op eller ikke har overholdt aftaler. Disse elever skal fremover følges tættere. Den månedlige fraværsopgørelse har givet ekstra fokus på forsømmelser og i stor grad virket forebyggende. I nogle klasser gik der sport i at have det laveste gennemsnit. Vi har lavet en forsømmelsesstatistik for Her ses de løbende forsømmelsestal, som er bruttotal, dvs. inkluderer fravær i forbindelse med andre skoleaktiviteter som f.eks. ekskursioner, sportsstævner, sygeeksamen og studievejledning. Der er ikke lavet en tilsvarende oversigt i skoleåret , men det vil være fremtidig praksis. Antallet af elever på særlige vilkår er blevet reduceret fra 31 til 21. Klasserumskultur og elevtrivsel Klasserumskultur og elevtrivsel har været fast dagsordenspunkt på diverse møder i klasseteamet, i lærerteamet, på de fælles teamlærermøder og på lærerforsamlingsmøderne med det formål at opbygge et godt og positivt studiemiljø i klassen. Ved løbende viden- og erfaringsudveksling på disse møder er lærerne og teamet klædt godt på til denne opgave. Elevtrivselsundersøgelser som måleredskab har ikke været benyttet konsekvent i alle klasser, men efter vurderet behov. 1.2) Studieparathed Desværre bliver det heller ikke i år, at vi kan benytte tal indhentet af Region Midtjylland. Mange tal er indhentet fra Danmarks Statistik, en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ungdomsuddannelserne i regionen deltager i analysearbejdet, men pilotprojektet, der kører på et stort gymnasium, er endnu ikke afsluttet tilfredsstillende. Derfor har Katedralskolen heller ikke vores materiale klar til denne afrapportering, hvad der er meget beklageligt. 1

2 Derfor har vi atter i år lavet en større 3.g undersøgelse, hvori også spørgsmål om anvendelsen af studentereksamen til efterfølgende fortsat uddannelse indgik. Atter i år blev svarprocenten meget flot nemlig 78 % - flot, når man tager i betragtning, hvor mange undersøgelser eleverne løbende besvarer igennem det 3-årige uddannelsesforløb. Man skal fortsat huske på, når man læser det næste afsnit, at regeringens målsætning er, at mindst 60 % af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse frem mod I vores undersøgelse kan man læse, at 68 % af vores elever vil være i gang med en lang videregående uddannelse, inden der er gået 3 år. Desuden vil 20 % være påbegyndt en mellemlang uddannelse, 4 % en anden uddannelse, og kun 7 % har endnu ikke taget stilling til, hvilken uddannelse de vil begynde på. Det er imponerende tal! Desuden fortæller undersøgelsen, at vores elever efter studentereksamen vil arbejde (81 % ), vil ud at rejse (58 % ), vil tage på højskole (16 % ), vil tage studieforberedende fag, de såkaldt GSKkurser (14 % ), og 11 % vil begynde deres uddannelse med det samme. Atter i år er det interessant at læse, at 99 % vil have en uddannelse, men 47 % af eleverne har på dette tidspunkt i slutningen af 3.g endnu ikke besluttet sig for, hvilken uddannelse de vil påbegynde - et kraftigt fald i forhold til tidligere år over for det har 52 % taget beslutningen om uddannelsen, hvilket er en kraftig stigning. Holder disse tal, ser det lovende ud får studenterårgang ) Karakterer Der fokuseres på den generelle karakterudvikling på skolen. Målet er, at det høje karaktergennemsnit fastholdes. Hvad angår karakterudviklingen på skolen, kan man se skolens tal de sidste 5 år. Talmaterialet er vist i nedenstående tabel: År Resultat eksamen 2009 STX 7, STX 7, STX 7, STX 8,0 (7,4 / 7,2 / 7,0) 2013 STX 7,9 Tallene i parentes er resultatet for Aarhus området / Region Midtjylland / Hele landet. Resultatet 2009, 2010 og 2011 placerede Aarhus Katedralskole på 2.pladsen på landsplan og på 3.pladsen i Der er i 2013 et fald i forhold til Landsresultatet for 2013 foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Men skolen må forventes fortsat at fastholde et meget højt niveau sammenlignet med andre skolers resultat i vores nærområde, i regionen og på landsplan. 2) INTERNATIONALISERING 2.1) Studieture Pædagogisk Udvalg (PU) har udformet et evalueringsskema, som er afprøvet i samtlige 2.gklasser efter hjemkomst. Skemaet er derefter blevet justeret, bl.a. i retning af mere kvantitative svarkategorier, og gjort tilgængeligt i elektronisk format. Evalueringen undersøger elevernes udbytte af studieturen på følgende områder: 1) fagligt indhold og studieretningstoning, 2) elevansvar og inddragelse, 3) det lokale møde og interkulturelle oplevelser samt 4) klassens sociale udbytte. Evaluering af studieturene ud fra disse kriterier og vha. skemaet er obligatorisk fra og med næste skoleår. Resultaterne tilgår PU. 2

3 Elevernes evalueringer af dette års studieture er gennemgået grundigt ved møder i PU og viser generelt, at skolen afvikler forskelligartede, omhyggeligt tilrettelagte studieture, som eleverne er glade for, og som bidrager positivt til det sociale miljø i klasserne. Der blev draget følgende generelle konklusioner med henblik på fremover at kvalificere studieturene som et rejsetilbud i skoleregi: Rejselærerne må klargøre for eleverne, at studieturen fagligt set er et forløb i Almen Studieforberedelse (Emne: Byen) med særskilte kompetencemål og produktkrav. Studieretningstoningen kan styrkes. Eleverne inddrages generelt i ringe grad i planlægningen af studieturen, og programaktiviteterne er overvejende lærerstyrede. Læringsaktiviteterne på destinationen kan i højere grad tilrettelægges, så de giver eleverne erfaring med direkte interaktion og samarbejdserfaringer. Dette gælder dog ikke de klasser, der via skolens partnerskaber deltager i elevudvekslinger. PU har præsenteret den fremtidige praksis for lærerkollegiet og samtidig indkaldt ansøgninger til en udviklingspulje på kr til udvikling af et nyt koncept for studieture. Lærerne i én klasse har ansøgt. Det er ledelsens vurdering, at der i kraft af de beskrevne tiltag er skabt de nødvendige og klare rammer for fagligt integrerede studieture fremover. Endvidere er de formelle retningslinjer for elevernes adfærd på studieture blevet ændret af hensyn til deres sikkerhed. Der er indført et fast dagligt hjemkomsttidspunkt, og reglerne for indtagelse af alkohol er blevet skærpet. De ændrede regler, formuleret af elever, lærere og ledelse i skolens Fællesudvalg, var gældende for studierejserne i marts En evaluering blandt de lærere, der deltog i studieturene, viste, at reglerne fungerer efter hensigten 2.2) Virtuelt samarbejde Tre lærere og klasser har samarbejdet virtuelt med skolens partnerskole i USA. I alt har 70 elever været involveret. På et biologihold er der gennemført et omfattende projekt om vandkvalitet og biodiversitet i amerikanske og danske søer med udveksling af måleresultater på baggrund af en i fællesskab udviklet forsøgsbeskrivelse. Elevernes udbytte vurderes at have været stort. Med begrænset succes er der på to hold samarbejdet om emner inden for amerikansk historie og samfundsforhold. Det er motiverende for eleverne at kommunikere på engelsk med autentiske sprogbrugere, ofte jævnaldrende. Samarbejdet giver anledning til refleksioner om kulturelle forskelle og dansk identitet, og må således siges at bidrage til internationalisering. Virtuelt samarbejde har potentiale som en måde, hvorpå man i kobling til det faglige arbejde i klassen kan inddrage den internationale dimension i undervisningen. De involverede lærere nævner tre primære udfordringer for virtuelt samarbejde: For det første, at det kræver megen kommunikation per mail eller Skype at forberede fælles læringsaktiviteter. For det andet, at der er bekendtgørelsesmæssige bindinger i det amerikanske gymnasiesystem, som resulterer i ringe indholdsmæssig fleksibilitet i planlægningen. For det tredje, at forskelle i klasse/holdstruktur gør kontinuerligt samarbejde svært (DK har undervisning i stamklasser over 1-3 år, mens mange fag i USA afvikles over et semester på valghold). Endvidere er samarbejdet sårbart over for udskiftninger i lærerkræfterne, da samarbejdet i nogen grad bygger på personligt kendskab mellem underviserne. Dette gælder dog ikke specielt for virtuel undervisning. 3

4 3) EVALUERING AF UNDERVISNINGEN 3.1) Elevtilfredshedsundersøgelse Vi vil lave årlige tilfredshedsundersøgelser, hvor der sættes fokus på, om eleverne har fået opfyldt deres forventninger til gymnasieforløbet. Derfor lavede vi en 3.g spørgeskemaundersøgelse i foråret Selve undersøgelsen foregik som en spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud til alle 3.g elever. Svarprocenten blev 78 %, hvad der må opfattes som endog meget tilfredsstillende. Til spørgsmålet om, hvorfor man valgte at gå på Katten, er der en vifte af svar, hvor placering, skolens ry, det sociale miljø optræder som de hyppigste forklaringer. Er eleverne så tilfredse med valget af skole? Ja, 95 % er i høj eller nogen grad tilfredse med valget. Tilfredsheden går igen i forhold til undervisningen: Både spørgsmålet til studieretning og fagene scorer højt henholdsvis 95 % og 89 % i de to højeste svarkategorier. Dette går igen i spørgsmålene om støtten fra vejlederne til SRP / AT (studieretningsprojekt/ Almen Studieforberedelse) med 77 % - og hvor tilfredsheden med selve vejledningen til SRP / AT scorer 82 %. Dette overgås af scoren for faglærerne 87 %, men er højere end scoren for studievejledning 58 % og team 74 %. Der spørges også ind til aktiviteterne uden for undervisningen. Både lektiecafé og musical / MGP scorer højt 76 og 77 % studiekredse og frivillig musik scorer næsten lige højt hos de elever, der har deltaget. Specielt skal fremhæves tilfredsheden med elevforeningerne hos de elever, der har deltaget i foreningernes arrangementer. 2/3 af eleverne har deltaget i arrangementerne, og blandt dem er der en tilfredshed på ca. 60 %. Dette resultat er vi særligt glad for, da vi hvert år arbejder intenst med at sikre elevforeningernes fortsatte liv på skolen. I år skal hæderen især tilfalde AKI, der har stået for en del arrangementer og turneringer. Så alt i alt er tilbagemeldingerne meget positive. Billedet kan dog nuanceres af de frie svar. Fremhæves kan et svar om musicalen: Musical er et rigtig godt initiativ på skolen, da man møder hinanden og arbejder med hinanden på kryds og tværs af årgange og studieretninger. Dette svar knytter sig smukt til et centralt mål skolens arbejde med musicalen: Det er efter gymnasiereformen blevet større behov for aktiviteter, der går på tværs af klasser og studieretninger. Festerne får kritik i de frie svar, festerne er kedelige, for dyre, der sker ikke noget - flere fremhæver i stedet musikcafeerne som noget, der burde prioriteres. Næste år vil vi lave en ny undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af deres 3 år på Katten. 3.2) Grundforløbet Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse med en række spørgsmål, hvor en del er gengangere fra tidligere års undersøgelser. Endvidere er der en del spørgsmål vedrørende de specielle funktioner tilknyttet klasserne: studieteknik, læsestrategier og skriftlighed samt 1g-teamlærernes opgaver. Vurdering af resultatet: Siden sidste evaluering i 2010 er grundforløbet blevet forenklet ved, at almen studieforberedelse er fjernet fra grundforløbet, og antallet af deltagende fag i naturvidenskabeligt grundforløb (NV) er reduceret fra fire til to. 4

5 Ser vi på den generelle tilfredshed med grundforløbet, er denne steget markant i løbet af de tre år. Det, mener vi, kan tilskrives dels forenklingen af fag i grundforløbet, men også det øgede fokus på den studiesociale trivsel i klasserne. Der er desværre stadig en stor andel, der markerer, at det værste ved grundforløbet er forvirring i forbindelse med informationer. Det betyder, at det større fokus, vi har haft på at informere tydeligere og tættere på eleverne tilsyneladende ikke gør forvirringen mindre. Men der er også overensstemmelse med noget af det, vi har gjort, da tilkendegivelsen For mange fag fylder mindre i elevernes bevidsthed. Informationsniveauet og/eller måden er fortsat noget, vi skal fokusere på fremover. Hvilket også er den del af det igangværende fastholdelsesprojekt og den større fokus, der kommer på samarbejdet klasseråd/team/ledelse efter den nye OK13. Specielle tiltag Læsestrategiforløbet får generelt bedre score end sidste gang, så her begynder erfaringerne med afviklingen af forløbet måske at virke i den rigtige retning. Vi kan stadig se, at læsekurserne hjælper eleverne: deres læsetempo og læseudbytte er forøget ved kurset afslutning, hvad den afsluttende test viser. Vi vil gerne have, at eleverne i deres svarprocenter ligger med omkring 50 % eller derover i svarkategorierne I høj grad og I meget høj grad. Med dette som kriterium for vurdering af resultatet, må vi sige god for: Velkomstmateriale, ledelsens besøg i klasserne, information om studie-ordensregler, regler for fravær, aflevering af opgaver, opmærksomhed på fravær og betydningen af et godt studiesocialt miljø. Der skal sættes fokus på, at informationen om grundforløbet/studieretningsforløbet bliver bedre og mere ensartet. Vi planlægger at lægge en række såkaldte 7 % blokke ind i elevernes skema, som bl.a. kan bruges til dette. Ved at skemalægge møder med lærerne på en klasse og ledelsesrepræsentant vil vi forsøge at skabe en bedre fælles linje i de informationer, eleverne får. På en del af de møder, der har været i indeværende skoleår, har vi talt meget om computeren i undervisningen. Elevernes tilkendegivelse svarer egentlig pænt til, at der også er uenighed i klasserådene om, hvad sådanne regler skal være. Vi har ikke lavet fælles regler for alle ud over, at det er den enkelte lærer, der bestemmer hvorledes computerne skal bruges i timerne. Der ser desværre ud til, at eleverne stadig oplever problemer med koordineringen af de skriftlige opgaver. Dette er vi således også nødt til at vende på klasserådsmøderne igen. 3.3) Undervisningsformer Hensigten var at undersøge virkningen af brugen af pc i undervisningen og udviklingen af digitale undervisningsmidler på undervisningsformerne. Når vi spørger eleverne om disse ting, får vi også svar der nok peger på emner, der er vigtige og kræver opmærksomhed, men som ikke direkte er svar på undersøgelsen. I 3.g undersøgelsen har vi spurgt til disse elevers erfaring med IT-udviklingen i deres tid på skolen. Eleverne har oplevet ændringen på dette område gennem de tre år, der er gået på skolen så meget at alle 3.g elever selv har pc med i undervisningen. Henholdsvis 64 % og 69 % svarer ja til at denne udvikling har ændret undervisnings- og arbejdsformerne. 71 % mener, at disse ændringer i høj / eller nogen grad har givet større fagligt udbytte. Pc en bliver brugt til 5

6 fagprogrammer 87 % - og andre digitale ressourcer. Eleverne finder, at der en fornuftig balance i brugen af pc i undervisningen. Men der er i de frie svar stor kritik af Primus, som er musikprogrammet til computer. Det er for ustabilt, og derfor vil vi indføre Sibelius som musikprogram i elevegenbetalingen for næste skoleår, og så næste år evaluere, om der er tilfredshed med denne disposition. Der opleves ofte udfald i nettet, siger mange elever. Og det er desværre rigtigt, at der har været nogle hændelser, men de fleste af dem kunne føres tilbage til problemer som følge af ombygningen strømmen blev slukket utilsigtet. Der er også kritik af nettet i Gul bygning. Derfor har vi været i gang med en undersøgelse af problemerne og løsningen er yderligere et accespoint, der blev monteret i sommerferien. De frie elevsvar balancerer stadig på, at det er nødvendigt i den enkelte klasse at tale om arbejds- og undervisningsformer. En del elever foretrækker bøger frem for kopier og digitale dokumenter, og deres læring skal også understøttes af passende arbejdsformer. Dette understreges også i engelskundersøgelsen, der rettede sig mod alle skolens elever, hvor enigheden i påstanden om, at eleven foretrækker elektronisk undervisningsmateriale frem for kopier og bøger, fordeler sig med 30 % enig, 22 % delvis enig, 24 % delvis uenig, 23 % helt uenig. I denne undersøgelse bruger 85 % af eleverne pc en som arbejdsredskab til noter og opgaver, medens 90 % bruger pc en til materialesøgning og I-bøger. En spørgeskemaundersøgelse af lærernes opfattelse af egne IT-kompetencer Næsten alle kolleger føler sig rustet til at anvende Word-delen af Office-standardpakken. Kun få udtrykte behov for en opfriskning af deres kunnen. Flere havde behov for at blive opdateret på deres viden om Excel - ligeledes ønskede en del at få mere viden om PowerPoint. En del kolleger har erfaringer med Cloud tjenester både dokumenthåndtering i sky-drev og benyttelse af applikationer i Office 365 og Google docs. Vi spurgte også til en bred vifte af online ressourcer: Bubbl.us wordle.net Soundcloud ToDaysmeet Screencast. Det viser sig, at en del kolleger kender og bruger en eller to af de forskellige ressourcer, men kun meget få er fortrolige med dem alle. Mht. interaktive tavler efterspørger flere kolleger i undersøgelsen inspiration til pædagogisk anvendelse af dem. Nogle mener, at der er tekniske vanskeligheder med dem, at det er svært at finde ud af, hvordan man tilslutter dem. Initiativer på baggrund af undersøgelserne Som nævnt, sker der en opdatering af nettet, hvor der er konstateret et problem. Ligeledes skifter vi musikprogrammet til Sibelius. Vi bliver nødt til at tydeliggøre pligten til i grundforløbet at sikre elevernes IT- kompetencer. Vi stiller krav om, at alle elever har Office pakke på deres pc. Dansklærerne sikrer sig, at eleverne er fortrolige med Word. Matematiklærerne tager sig af Excel, og de to fag, der i grundforløbet skal have fokus på studieteknik, tager sig af One Note. På lærersiden er der taget initiativ til diverse workshops. Der er lavet workshops i, hvordan man forbinder pc til de interaktive tavler, hvordan de kan bruges. PDF Exchange, Cloud tjenester (2 gange), elektronisk retning (3 gange), digital dannelse og plagiat, elektroniske undervisningsbeskrivelser (2 gange), elektronisk evaluering (2 gange) og brug af lyd og Excel i løbet af foråret. Som en udløber af arbejdet med at udarbejde den konkrete kompetenceplan for lærere og elever og for at forbedre de pædagogiske samarbejdsmuligheder er lærerne i foråret 13 blevet tilsluttet Google apps med en række faciliteter. Fra det kommende skoleår bliver eleverne også oprettet, og der vil blive afholdt en række workshops om brugen af de muligheder, der tilbydes i Google apps. 6

7 Som opfølgning på elevernes vurdering af forholdet mellem digitalt og analogt undervisningsmateriale kan det anføres, at forskningsresultater peger på, at det ikke er uden problemer at benytte tekster i elektronisk form. Der er undersøgelser, der tyder på at i hvert fald de unge, der i øjeblikket er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse har sværere ved at lære, når teksten er elektronisk frem for i bogform. Men om det er et kognitivt aspekt, der ikke kan ændres via udviklingen over mod elektroniske tekster, kan man dog ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. 3.4) Evaluering af faget engelsk Ledelsen holdt et møde med faggruppen med nogle forslag til områder, der skulle spørges ind til i undersøgelsen. To kolleger påtog sig sammen med ledelsen at udforme selve spørgeskemaet, og undersøgelsen løb af stabelen i begyndelsen af marts Spørgsmålene fokuserede på forskellen mellem engelskundervisningen i grundskolen og i gymnasiet, på elevens udbytte af undervisningen, undervisningsmaterialerne, fagets betydning for eleven og uddannelsen, fagets betydning i faglige samspil og tværfaglige opgaver. 481 elever svarede, hvilket giver en svarprocent på 61. På trods af rykkere kunne vi ikke få procenten højere op. Svarene fordelte sig meget jævnt over de 3 årgange. Faget får en høj score på alle spørgsmål -f.eks. er 69 % enige / delvist enige i, at engelskundervisningen er inspirerende. De frie svar i undersøgelsen viste, at eleverne opfatter faget som vigtigt, og eleverne ser fagets relevans i forhold til samarbejdet med andre fag. Et vigtigt spørgsmål drejede sig om undervisningsmaterialet, og om balancen mellem bøger, kopier og elektronisk materiale. 79 % erklærede sig enige/delvist enige i, at der er en god balance. Men holdningerne er mere nuancerede. I de frie svar svarer nogle, at der er for meget elektronisk materiale, andre, at der er for lidt nogle synes, kopieret materiale er at foretrække, andre at der er for meget. Derfor blev dette spørgsmål taget med til næste del af undersøgelsen for at få flere synspunkter på emnet. Eleverne oplever varierede arbejdsformer, og alle arbejdsformer vurderes til at give en stor effekt - omkring 70 % er enige/delvist enige. Nogle elever mener dog, at der er for meget gruppearbejde. Eleverne mener, det er vigtigt, at undervisningssproget er engelsk de frie svar tyder på en mere nuanceret holdning til det, så det punkt blev taget med i fokusgruppeinterviewet. Ud fra undersøgelsen blev der opstillet 7 punkter, som i fokusgruppeinterviewet skulle uddybes nærmere: 1. Overgangen fra grundskolen til Katedralskolen, 2. Engelsk i tværfaglige forløb, 3. Forholdet mellem dansk og engelsk undervisningssprog, 4. Vægtningen af undervisningens forskellige dele, 5. Arbejdsformerne, 6. Indflydelsen på planlægning af undervisningen (emner, arbejdsformer). 16. maj var der møde mellem repræsentanter for engelskgruppen, ledelsen og de elever fra de 3 årgange, der havde taget imod indbydelsen til at deltage i interviewet. Inden samtalen havde de modtaget undersøgelsens resultater. Til mødet kom 8 elever, der alle havde forberedt sig. De havde sat sig ind i undersøgelsen og havde dannet sig meninger om de punkter, som vi indbød dem til samtale om. Samtalen understøttede de positive vurderinger fra både den kvantitative undersøgelse og de frie svar, men samtalen rummede også nye fokuspunkter. Der blev lavet et referat af samtalen. Dette referat skulle godkendes af mødets deltagere, før det blev sendt som det officielle referat. Fra det blev der taget 4 punkter ud til den følgende samtale med engelskfaggruppen om 7

8 undersøgelsen, hvilket fandt sted d. 29. maj. Faggruppen havde inden mødet modtaget alle resultaterne af undersøgelsen. Punkterne var følgende: 1. Ordbøger. Det viste sig i undersøgelsen, at eleverne brugte forskellige ordbøger. Det aftaltes, at fremover bruges Gyldendals online ordbøger og Oxford Advanced Learner s Dictionary. Eleverne modtager træning i dem, og det er disse ordbøger der skal bruges til eksamen. 2. Medbestemmelse. Udgangspunktet er, at eleverne generelt ikke oplever at have indflydelse på valget af emner og arbejdsformer. Der er enighed om, at indflydelse er konsistent med skolens værdier, og det skal tydeliggøres hvornår og hvordan klassen inddrages i beslutningen om emner, forløb og arbejdsformer. 3. Engelsk som undervisningssprog. Det er praksis, at grammatikgennemgang foregår på dansk af hensyn til den måde, eksamen afvikles på. Fremover skal der kobles tydeligere til almen sprogforståelse, hvor eleverne lærer de latinske grammatikbetegnelser, og disse betegnelser bruges også i engelsk. 4. Samarbejdet mellem dansk og engelsk. Udgangspunktet var elevfrustration over, at der ikke er samarbejde mellem dansk og engelsk om metoder og emner. Enighed om, at der skal være større viden om hinandens metoder i de to fag. Alle elever har adgang til Litteraturens Veje. I den er der på de første 25 sider en omtale af forskellige læsemåder og tolkningsstrategier. Dette materiale gøres tilgængeligt for alle engelsklærere, så der kan refereres konkret til dette materiale. Yderligere skal et samarbejde mellem engelsk- og danskgruppen resultere i en fælles beskrivelse af forskelle på essay som genre i dansk og engelsk. I skoleåret vil der blive indkaldt til møde med engelskgruppen for at følge op på implementeringen af aftalerne i de fire punkter. 4) FOKUSOMRÅDER 4.1) Den naturvidenskabelige studieretning I efteråret 2012 afholdtes et møde mellem lederen af Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet (ASE) og repræsentanter fra ledelsen på skolen. Interessen for at indgå i et samarbejde med os og ungdomsuddannelserne generelt er stor. På dette møde aftaltes et større møde i januar På mødet i januar deltog en lang række repræsentanter fra forskellige afdelinger af Ingeniørhøjskolen. Her blev fastlagt de første rammer for samarbejdet begyndende med studieretningsprojekterne for 3.g eleverne (SRP). Arbejdsgrupperne er nu i gang med at gennemgå forslagene i fagene fysik og kemi. Der er taget hul på arbejdet med at definere en ny studieretning med fokus på samarbejde med ASE. Det bliver en studieretning med matematik, fysik og innovation. 4.2) Talentarbejde I det forgange år har der været MasterClass i fysik, matematik og musik. I kemi har der været deltagelse i DrugHunter-dyst etableret af Lundbeck, Georg Mohr konkurrencen i matematik og til forskerspire konkurrencen deltog en enkelt elev. I forbindelse med optaget til Akademiet For Talentfulde Unge blev der afholdt informationsmøde i Festsalen for alle 1.g klasserne med oplæg fra de tre elever, der blev optaget sidste år. Vi fik fem ansøgninger, og alle blev optaget på ATU, da kapaciteten var blevet udvidet. 8

9 Der er afholdt møde med involverede lærere i talentarbejdet, hvor strategi for arbejdet i kommende skoleår blev fastlagt. Kodeordet er atter synlighed. Specielt skal der fokuseres på rekrutteringen til forskerspireprojektet. Årets arbejde påbegyndes med et fællesmøde lige efter sommerferien. 5) BYGNINGER 5.1) Mejlgadebygningen Den 1.maj overtog vi Mejlgade 8A fra Aarhus Kommune. Handlen er afsluttet, og skolen har modtaget skødet. Det har været en lang proces, men heldigvis er den nu afsluttet. Set i historiens lange perspektiv er det fantastisk, at skolen nu ejer denne bygning, som vi allerede i et par år som lejer har haft meget, meget stor glæde af. Med købet har vi overtaget to eksterne lejemål. Vi har opsagt lejeren i stueetagen pr. 1.maj 2014, idet vi ønsker, at benytte lokalerne selv. Det resterende lejemål er depotlokaler i kælderen til Kvindemuseets depot. 5.2) Ventilation Arbejdet er nu tilendebragt og endda lidt før tiden. Flot arbejde af håndværkerne og rådgiverne bagved. Resultatet kan vi alle glæde os over hver eneste dag. Vi har fået en ny skole efter 2 års trængsler, som alle skolens mange elever og ansatte har taget med en engels tålmodighed. "Byens gamle latinskole i nye klæder". Sådan var overskriften i Aarhus Stiftstidende. Lige under overskriften fortsatte journalisten Søren Willumsen på følgende meget præcise måde i en beskrivelse af, hvad der har fundet sted de sidste år på skolen: "Forvandlingskugle. Udenpå ligner den sig selv, men indeni er byens gamle latinskole, gymnasiet Aarhus Katedralskole, udvidet og fuldstændigt forandret og topmoderniseret." Alle lokaler har fået et nyt ventilationsanlæg. Arbejdet er udført på en så nænsom måde, at der ingen rør er at se i de gamle fredede bygninger. Alle ventilationsrør er lagt ind i kasser og nedsænkede rammer i loftet, der som sidegevinst skaber en langt bedre akustik i lokalerne, som også er malet i hvide farver. Samtidig med har alle undervisningslokaler og fælleslokaler fået storskærmsprojektorer, og mange af lokalerne har fået nyt inventar. Hertil kommer at vores Festsal har fået den store renovering med dette resultat, at ventilationen nu er markant bedre, og sidst men ikke mindst er det store akustikproblem blevet løst. Hvad siger eleverne og medarbejderne? Ja, der er stor tilfredshed med arbejdet. Det er den almindelige holdning, men i det kommende skoleår skal vi lave såvel en undervisningsmiljøundersøgelse for eleverne samt medarbejdertrivselsundersøgelse og arbejdspladsvurdering for medarbejderne, så efter disse store undersøgelser får vi for alvor syn for sagn. Oversigt over processen med forbedring af skolens fysiske rammer: Arbejdet med at efterkomme Arbejdstilsynets påbud fra 2008 om forbedring af indeklimaet ved at etablere ventilation i skolens undervisningslokaler samt renovering af Festsalen blev sat i gang i juni Hvid bygning, Ny bygning og Gul bygning 9

10 Arbejdet blev afsluttet i foråret I forbindelse med arbejdet er alle lokaler blevet opdateret med gardiner, tavler og nyt IT-udstyr. I Ny bygning er inventaret ligeledes udskiftet. Budget og tidsplan blev holdt. Rød bygning Efter en længere dialog med Kulturstyrelsen om hvilket ventilationsprincip, der skulle anvendes i bygningen, blev der fra februar til marts måned 2012 udført et pilotprojekt i et lokale øverst i Rød bygning med en test af det ventilationsprincip, som kulturstyrelsen ønskede anvendt. Da resultaterne af pilotprojektet forelå, var det klart, at omfanget af usikkerheder ved at anvende dette ventilationsprincip var meget stort - både hvad angår økonomi og funktion. Skolens ansøgning til Kulturstyrelsen med et revideret projekt, hvor de gamle varmekanaler i bygningen anvendes, blev endelig godkendt i maj. Dette betød, at der skulle foretages en omprojektering. Herefter fulgte forhandlinger med hovedentreprenøren om kontrakten. Arbejdet blev sat i gang i sommeren 2012 og blev afsluttet i april måned i år. På grund af udgifterne til pilotprojektet og det ændrede projekt fik skolen en ekstra udgift på ca. 1,5 mill kr. i forhold til det oprindelige budget. Festsalen Arbejdet blev begyndt i juni måned 2012 og afsluttet 1. oktober Festsalen har fået nyt ventilationssystem, vinduesparti, isoleret tag og renoveret svalegang og rækværk. Indvendig er akustikproblemet løst med et nyt loft og mekaniske akustikgardiner. Samtidig er salen renoveret, og der er investeret i nyt lydanlæg og AV-udstyr. Budget og tidsplan blev holdt. 5.1) Musikfaglokaler Løsningen på etableringen af nye musikfaglokaler blev at flytte lokalerne til de nederste to etager i Rød bygning under elevkantinen. Med denne placering er støjgenerne i forhold til de øvrige undervisningslokaler reduceret væsentligt. Der er nyindrettet to store undervisningslokaler med plads til både teori og praksis, fire samspilslokaler/øverum og et depot/lærerforberedelseslokale. I undervisningslokalerne er der etableret ventilation, og i alle lokalerne er der foretaget særlige akustik-forbedrende tiltag. Lokaler blev taget i brug i februar måned. Brugernes evaluering: En drøm er gået i opfyldelse for skolens musiklærere og ikke mindst for skolens mange musikelever. Ikke bare har vi fået nye og lyse lokaler, men også større, mere moderne og flere lokaler. Det giver flere muligheder for at variere undervisningen og dele klassen op i mindre grupper, hvilket er til gavn for den enkelte elevs udvikling vokalt og instrumentalt. Nye lokaler med nyt udstyr giver arbejdsglæde både hos lærere og elever, der har en fælles opgave i at passe godt på inventaret. Skolens musiklærere ser frem til mange gode timer med sang og musik i selskab med vores dygtige elever nu i nye rammer med højt til loftet. Lars Scheibel, rektor 10

Ledelsen har sat følgende punkter som mål for fastholdelsesarbejdet:

Ledelsen har sat følgende punkter som mål for fastholdelsesarbejdet: Resultatlønskontrakt 2012 2013 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret

Resultatlønskontrakt for skoleåret Resultatlønskontrakt for skoleåret 2013-2014 Basisrammen: A. Indsatser der skal udvikle undervisningens indhold og form. Gymnasiet: 1. Almen studieforberedelse. Den nye organisering af almen studieforberedelse

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De 4 områder indgår med følgende vægt: Indsatsområde 1 med 15 %, indsatsområde 2 med 30 %, indsatsområderne 3 med 30 %, og indsatsområde 4 med 25 %.

De 4 områder indgår med følgende vægt: Indsatsområde 1 med 15 %, indsatsområde 2 med 30 %, indsatsområderne 3 med 30 %, og indsatsområde 4 med 25 %. RAPPORT OM RESULTATLØNSKONTRAKTEN 2011-2012 Her følger en beskrivelse af de fire indsatsområder for skoleåret 2011-12, som bestyrelsen valgte, samt en vurdering af i hvilken udstrækning kontraktens mål

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt

Læs mere

Rapport vedrørende realiseringen af Rektors resultatlønskontrakt Tørring Gymnasium

Rapport vedrørende realiseringen af Rektors resultatlønskontrakt Tørring Gymnasium Rapport vedrørende realiseringen af Rektors resultatlønskontrakt 2016-17 Tørring Gymnasium Indsatsområder for basisrammen: 1. Synlighed og rekruttering af nye elever Vægt: 50% Med henblik på at styrke

Læs mere

Rektors Resultatlønskontrakt 2015

Rektors Resultatlønskontrakt 2015 Rektors Resultatlønskontrakt 2015 I henhold til bemyndigelsesbrev fra Undervisningsministeriet af 27. juni 2013 indgås nedenstående resultatlønskontrakt med rektor Mogens Hansen. Samtidig bemyndiges rektor

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt

Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Nedenstående er et resumé af målopfyldelsen af den resultatlønskontrakt, der er indgået mellem bestyrelsen og rektor for skoleåret -2016. Indsatsområder A.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Grundkursus i

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Resultatmål 2017/ 18

Resultatmål 2017/ 18 Resultatmål 2017/ 18 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Michael Ross Sinclair (MS) Teamleder for klassen Har klassen i Dansk A & Idræt C 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle

Læs mere

Resultatløn 2014/2015 en afrapportering i forhold til resultatmålene

Resultatløn 2014/2015 en afrapportering i forhold til resultatmålene Resultatløn 2014/2015 en afrapportering i forhold til resultatmålene Basisrammen: 1. Masterclass vægt 10% Det igangværende talentarbejde (Forskerspirer og Talentelever på ATU) suppleres med et tilbud om

Læs mere

Resultatlønskontrakt

Resultatlønskontrakt Resultatlønskontrakt 2017 2018 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 1. oktober 2015 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2015-2016 Basisrammen Indsatsområde A: Studieparathed med 10 % Mål: der er gjort en indsats for, at den generelle studieparathed

Læs mere

Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt

Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Nedenstående er et resumé af målopfyldelsen af den resultatlønskontrakt, der er indgået mellem bestyrelsen og rektor for skoleåret 2016-2017. Indsatsområder

Læs mere

Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret

Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret Bilag 3 Vurdering af resultatlønskontrakt for rektor ved Herlev Gymnasium og HF for skoleåret 2015-2016 Indikatorer og målopfyldelse De enkelte resultatmål i kontrakten måles ved hjælp af indikatorer,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder Velkommen til BG Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse Læring på mange

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 10 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret

Resultatlønskontrakt for skoleåret Resultatlønskontrakt for skoleåret 2013 2014 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal

Læs mere

Teamlærer på ÅSG 2019/20

Teamlærer på ÅSG 2019/20 på ÅSG 2019/20 Indhold Introduktion til arbejdet om klasserne... 2 Lærerteam, studievejleder og uddannelsesleder... 2 Klassens lærerteam og teamlæreren... 2 Ansvarsområder... 2... 2 Studievejledere...

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere

Afrapportering, resultatløn, rektor, Midtfyns Gymnasium

Afrapportering, resultatløn, rektor, Midtfyns Gymnasium 1 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens øverste leder og øvrige ledere, samt retningslinier

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret EVALUERING. Basisrammen:

Resultatlønskontrakt for skoleåret EVALUERING. Basisrammen: Resultatlønskontrakt for skoleåret 2012-2013 Basisrammen: 1. Eleverne: Det lave elevfravær skal fastholdes. Det samlede karaktergennemsnit fastholdes det gælder også specifikt for SRP, SSO og AT. Overgangsfrekvensen

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Johan Christian Damsgaard (JC) Teamleder for klassen Dansk og musik 1z i dansk 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle har

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Frederikssund Gymnasium for skoleåret 2014/15

Resultatlønskontrakt for rektor på Frederikssund Gymnasium for skoleåret 2014/15 Resultatlønskontrakt for rektor på Frederikssund Gymnasium for skoleåret 2014/15 Formål med kontrakten Følgende resultatlønskontrakt skal medvirke til At skabe synlighed og gennemskuelighed omkring gymnasiets

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Formål Resultatlønskontrakt for rektor er et af bestyrelsens styringsredskaber. Den understøtter dialogen mellem bestyrelsen og ledelsen

Læs mere

HHX International (290 VSO)

HHX International (290 VSO) HHX International (290 VSO) Handleplan til forbedring af elevernes trivsel: Ønsket mål Hvordan vil vi nå målet? (Hvilke tiltag og opgaver skal sættes i gang for at nå målet) Start /slut Ansvarlig Eleverne

Læs mere

Christianshavns Gymnasium

Christianshavns Gymnasium Christianshavns Gymnasium Evaluering af årgang 2013 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 3.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med deres tre gymnasieår til brug for det

Læs mere

Rektors Resultatlønskontrakt 2015/20 16. B asi srammen (60.000 kr.)

Rektors Resultatlønskontrakt 2015/20 16. B asi srammen (60.000 kr.) Rektors Resultatlønskontrakt 2015/20 16 Resultatlønskontrakten er opdelt i en basisramme (B) og i en ekstraramme (E), Derudover er der sat procenttal for målene. Basisrammen er ved fuld udbetaling 60.000

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 10 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Resultatløn, rektor, Midtfyns Gymnasium

Resultatløn, rektor, Midtfyns Gymnasium Resultatløn, rektor, Midtfyns Gymnasium 2017-18 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens øverste

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Orinteringsaften 16. januar 2019

Orinteringsaften 16. januar 2019 Orinteringsaften 16. januar 2019 Hjerteligt velkommen til jer alle, også fra mig. Det er dejligt at se, så af mange af jer har valgt at komme til Aurehøj for at danne jer et indtryk af den skole, vi selv

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

Orientering til forældrene Velkommen til Gribskov Gymnasium!

Orientering til forældrene Velkommen til Gribskov Gymnasium! Orientering til forældrene Velkommen til Gribskov Gymnasium! Vi håber, at jeres børn vil få tre gode år her på skolen! Vi vil gøre alt hvad vi kan for at eleverne her hos os oplever spændende og engageret

Læs mere

Velkommen til Nørre Gymnasium. Kommende 1Ge

Velkommen til Nørre Gymnasium. Kommende 1Ge Velkommen til Nørre Gymnasium Kommende 1Ge 1Ge Tutorer: Sarah og Sofie Teamleder: Dansklærer, Julie Broen Mejlbjerg (JBM) Grundforløb: Første skoledag til og med uge 44 Teamleder Bindeled mellem elever,

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2016... 1 Modul 8: Verdenspolitik... 2 Modul 10: Pædagogik og samf.

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Formål med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Mulernes Legatskole februar 2011 handleplan godkendt i SU den 24.3.2011

Undervisningsmiljøvurdering Mulernes Legatskole februar 2011 handleplan godkendt i SU den 24.3.2011 Undervisningsmiljøvurdering Mulernes Legatskole februar 2011 handleplan godkendt i SU den 24.3.2011 Handleplanen er udarbejdet på baggrund af UMV-undersøgelse gennemført i november 2010 for både stx- og

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60% Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1.z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1.z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1.z Hvem er vi? Line Thorsteinsson (LR) Teamleder for klassen Biologi og idræt 1z i biologi på A-niveau og nogle af jer til idræt på c-niveau Tutorerne

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Teamlærer på ÅSG. Arbejde omkring klasser team studievejleder uddannelsesleder. Om team

Teamlærer på ÅSG. Arbejde omkring klasser team studievejleder uddannelsesleder. Om team Teamlærer på ÅSG Arbejde omkring klasser team studievejleder uddannelsesleder For eleven opleves klassen som rammen om tiden i studieretningsgymnasiet til forskel fra grundforløbet i 1g, hvor studiegruppen

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19

Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor ved Hjørring Gymnasium og Hf-kursus, 1. august juli 2018

Resultatlønskontrakt for rektor ved Hjørring Gymnasium og Hf-kursus, 1. august juli 2018 Resultatlønskontrakt for rektor ved Hjørring Gymnasium og Hf-kursus, 1. august 2017-31. juli 2018 Formål med kontrakten Følgende resultatlønskontrakt skal medvirke til at tjene følgende overordnede formål

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem

Læs mere

Resultatmål 2015/ 16

Resultatmål 2015/ 16 Resultatmål 2015/ 16 Basisrammen Indikator 1: Studenternes resultater. Der foretages en sammenligning af eksamensgennemsnittet generelt, gennemsnittet for de skriftlige eksaminer, for studieretningsprojektet

Læs mere

Introaften. Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1t

Introaften. Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1t Introaften Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1t Hvem er jeg? Jørgen Dan (Da) Teamleder for klassen Samfundsfag, idræt og studievejleder 1t i Samfundsfag på A-niveau i alle 3 år 1t Studieretning

Læs mere

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes

Læs mere

Velkommen introduktion til nye elever og forældre

Velkommen introduktion til nye elever og forældre Velkommen introduktion til nye elever og forældre Struktur omkring klassen teamleder, lærerteam og studievejleder Teamleder: Der er knyttet en teamleder til hver klasse Teamlederen er klassens kontaktlærer

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 9% (588 besvarelser ud af 653 mulige) Baggrund for valg af skole Skolen havde den bedste beliggenhed i forhold til mit hjem 79%

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Velkommen og introduktion til nye elever og forældre 1Gt. Teamleder: Nina Tutorer: Aleksander og Emil

Velkommen og introduktion til nye elever og forældre 1Gt. Teamleder: Nina Tutorer: Aleksander og Emil Velkommen og introduktion til nye elever og forældre 1Gt Teamleder: Nina Tutorer: Aleksander og Emil Struktur omkring klassen teamleder, lærerteam og studievejleder Teamleder: Der er knyttet en teamleder

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Rybners Gymnasium STX

Rybners Gymnasium STX Benchmarkingrapport Rybners Gymnasium STX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Rybners Gymnasium, STX Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har

Læs mere

Velkommen til Nørre G og 1Gb

Velkommen til Nørre G og 1Gb Velkommen til Nørre G og 1Gb Program Præsentation af teamleder og tutor Divs. informationer om at være elev på NG Kommende 1b elever laver aktivitet med tutorerne forældre og teamleder går ud Fælles afslutning

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1Gw

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1Gw Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1Gw Hvem er vi Mette Rude (MR@norreg.dk) Teamleder for klassen i Grundforløbet Kemi (A, B og C niveau) Erhvervsøkonomi (c niveau) Tutorer: Mathilde og Katrine

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Hvem er vi, hvem er I?

Hvem er vi, hvem er I? Velkommen 1Gu!! Hvem er vi, hvem er I? Teamleder: Sarah Thorsøe Wind (Biologi, Biotek, Engelsk) Tutorer: Emil og Nynne (nuværende 1u-studieretning) Kommende 1Gu: 29 elever Struktur omkring klassen teamleder,

Læs mere

Resultatløn, rektor, Midtfyns Gymnasium

Resultatløn, rektor, Midtfyns Gymnasium 1 Resultatløn, rektor, Midtfyns Gymnasium 2016-17 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens øverste

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1r og 1x

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1r og 1x + Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1r og 1x + Hvem er vi? Lise Grønlund (LG) Teamleder for klassen 1r Matematik, kemi og biotek Kim Vedel Pedersen (KP) Teamleder for klassen 1x Matematik

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Fokuspunkter skoleåret 2014/15

Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Supervision og undervisning et er at fokusere på udvikling og kvalitetssikring af skolens

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere