Årsberetning 2014 Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

Transkript

1 Årsberetning 2014 Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

2 Udgiver: Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark Frederiksgade 78B, Aarhus Tlf.: Redaktør: Marianne Gay Grafik: Marie Jørgensen mariejorgensen.com Tryk: DigiSource

3 : Fejring, flytning og finansiel usikkerhed I 2014 kunne FriSe fejre 10 års jubilæum som landsorganisation for frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer i Danmark. Og vi ser tilbage på et år præget af mange medlemsaktiviteter og massiv interesse for omverdenen. Selve jubilæumsfejringen i Vejle som en del af Årsmødet & Generalforsamlingen 2014 forløb ikke helt som planlagt, blandt andet på grund af et ministerskifte og et afbud fra hovedtaleren dagen før. Men det blev alligevel en inspirerende weekend med gode debatter og stort engagement fra FriSes medlemmer. Særligt husker vi tilbage på en festlig aften med højt humør og operasang. Hvad angår medlemsarrangementer har 2014 været et særdeles travlt år. FriSe har afholdt rekordmange aktiviteter om alt fra kommunalt samarbejde, bedre adgang til EU-puljer, bestyrelsens arbejdsgiveransvar og lanceringsevent af TechSoup Danmark hos Microsoft. Derudover har frivilligcenterudvalg og selvhjælpsudvalg ydet en stor indsats i forbindelse med udarbejdelsen af nye visionsfoldere og kvalitetsstandarder for henholdsvis frivilligcentre og selvhjælp. På selvhjælpsområdet er vi endnu ikke helt i mål, men det kommer vi i var et år, hvor FriSes bestyrelse havde sit hovedfokus på frivilligcentrenes grundfinansiering. Som bekendt lykkedes det efter et hektisk efterår med et væld af møder med partiernes socialordførere at sikre en ekstrabevilling, der løber frem til 2017, som en del af satspuljeforhandlingerne for Det er vi naturligvis både glade og stolte over, og det giver os arbejdsro til at fortsatte det politiske arbejde og forberede de nye satspuljeforhandlinger, der indledes i starten af Trods ekstrabevillingen har det været et år, der igen har været præget af finansiel usikkerhed for FriSes medlemmer. Hverken I eller vi har ikke haft rimelige arbejdsbetingelser i Forsinkede bevillinger og administrative forhindringer er desværre blevet hverdagskost og det i samme år, som regeringen præsenterede 10 forslag til afbureaukratisering af det frivillige arbejde i publikationen Lettere at være frivillig. FriSe bruger megen tid og energi på interessevaretagelse, og vi advokerer løbende for bedre arbejdsvilkår for de frivillige organisationer, blandt andet i samarbejde med Frivilligt Forum. Men hånden på hjertet er det svært at råbe højt nok. Det skal ikke forstås som en dårlig undskyldning! FriSe vil fortsat søge indflydelse alle de steder, hvor det er muligt. Men der mangler en stærk stemme i den danske debat; et alternativ til det statslige frivilligråd. Måske som vi kender det fra Norge og Sverige; en bred interesseorganisation bestående af et mangfoldigt udvalg af civilsamfundsorganisationer, der kan tale de frivillige foreningers sag og ikke som i dagens Danmark, hvor de store organisationer oftest går enegang blev også året, hvor FriSe skiftede postnummer og flyttede sekretariatet til Aarhus fra Aalborg. Vi glædes dagligt over de nye lokaler og har allerede haft langt flere besøg af medlemmer og samarbejdspartnere, end vi tidligere har haft i Aalborg. Vi giver altid gerne en kop kaffe og håber, at se mange af FriSes medlemmer fremover på Frederiksgade 78B,1., 8000 Aarhus C Med venlig hilsen Mona Gaarsdal Bestyrelsesformand Frivilligcenter & Selvhjælp Danmark

4 02 10 år med frivillighed og selvhjælp I 2014 kunne FriSe fejre 10 års jubilæum som landsorganisation for frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer i Danmark I 2004 blev to landsforeninger slået sammen til en. Fællesforeningen for selvhjælp og frivillighedsformidling havde siden 1995 været selvhjælpskontorenes landsforening, mens Landsforeningen af frivilligcentraler, forkortet LaF, organiserede frivillighedsformidlingerne fra 1995 og frem. Mange medlemsorganisationer tilbød dog både selvhjælp og formidling af frivilligt arbejde og var derfor medlem af begge landsforeninger. De to landsforeningerne kæmpede om medlemmerne, midlerne og opmærksomheden, og begge bestyrelser oplevede et voldsomt arbejdspres og deraf følgende udskiftninger i ledelsen. Med hjælp fra en advokat blev der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Fællesforeningen og LaF, der i fællesskab ansøgte Socialministeriet om støtte til ansættelse af en fælles landskonsulent til at varetage en del af arbejdsopgaverne. I begyndelsen af 2003 lykkedes det, og cand. Scient. Soc. Sussi Maack, tidligere leder af De frivillige hus i Aalborg blev ansat som landskonsulent. Den 24. oktober 2003 blev der afholdt stiftende generalforsamling for den nye fælles landsorganisation for selvhjælp og frivilligformidling. Navnet blev Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, forkortet FriSe, og sekretariatet fik hjemsted i Aalborg. Min vigtigste opgave var at samle et splittet felt, finde et fælles fokus og samle medlemmerne i den nye fælles landsorganisation, fortæller Sussi Maack om det indledende arbejde med at skabe fælles fodslag mellem to forskellige kulturer. Nødvendig modning Fusionen indebar en balancegang for at sikre, at både frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer følte sig som ligeværdige partnere i det nye fællesskab. Det har aldrig været sort eller hvidt. Der er gode grunde til at være to landsforeninger, men der er også fordele ved at være et samlet felt. Det er ikke givet på forhånd, at selvhjælp og frivilligcentre hænger sammen, men med de historiske betingelser i FriSe gav det mening dengang, og så måtte vi skrive os ud af udfordringerne, fortæller Sussi Maach, der ikke er i tvivl om, at der var den rette beslutning at etablere en samlet landsforening i Det har været fuldstændig nødvendigt for at give feltet den nødvendige modning, den faglige pondus og den fylde og vægt, det har i dag. Vi havde en gruppe meget selvstændige og uafhængige græsrodsorganisationer, og jeg er ikke sikker på, at hverken frivilligcentrene eller selvhjælpsorganisationerne havde eksisteret i dag, hvis ikke vi havde samlet feltet og sammen skabt udvikling og kraft, beretter Sussi Maack. Alt til forhandling Med knap 90 medlemmer af den nye landsforening var der nok at tage fat på for den nye landskonsulent. Det var jo en flok individualistiske græsrødder, der selv ville bestemme farven på lokumspapiret, griner Sussi Maach, der fik brug for alle sine forhandlingsevner i arbejdet med at skabe en paraplyorganisation for de selvstændige medlemmer. Jeg bad medlemmerne nedskrive deres arbejdsopgaver og aktiviteter, så vi kunne få overblik over kernen. Hvad er det, vi kan, skal og vil? Alt var til forhandling, og det var i høj grad

5 03 FriSes sekretariatsledere: : Sussi Maack : Casper Bo Danø FriSes formænd: : Jan John Most : Kirsten Koldby : Mona Gaarsdal medlemmerne selv, der besluttede, hvad der skulle i den fælles paraply, vi kaldte FriSe, husker Sussi Maack. Forhandlinger og medbestemmelse har efter hendes mening også været med til at skabe en stor følelse af ejerskab blandt FriSes medlemmer. FriSe er medlemmernes! De har selv bygget det op og har derfor også forventninger og holdninger til, hvad landsorganisationen skal og bør. Men det er vigtigt at huske, at meget ser helt anderledes ud i dag end for 10 år siden eller bare tre år siden. En svær position Da frivilligcentrene kom på finansloven, og kommunerne og offentlige aktører samtidig fik øjnene op for værdien af den lokale frivillighed, blev der skabt et større behov for organisering, definitioner og bevidsthed om feltets styrker og svagheder. Jeg plejede at sige, at frivilligcentrene er til for foreningerne det er de også i dag, men det er jo bare én af mange opgaver, frivilligcentrene skal kunne navigere i for at forblive relevante i en svær position. Konteksten er en hel anden i dag, og det er sket kolossalt meget, siden jeg stoppede for 3,5 år siden. Det er en anden virkelighed, der især kræver medlemsudvikling, men også et fokus på udvikling i FriSe, erklærer Sussi Maack, der i 2011 fik nyt job i Socialt Udviklingscenter. Jeg skulle flytte mig, for at FriSe kunne flytte sig. Det er nødvendigt med et generationsskifte, hvor den der stifter, slipper tøjlerne. Et opgør med dårlige vaner opbygget over tid og et behov for nye øjne og kræfter på udviklingen, siger Sussi Maack, der i kraft af sit nye job stadig samarbejder med FriSe om en række projekter. Et kompetent sekretariat Som Cand. Mag. i historie og fransk og med en master i Social entreprenørskab var Casper Bo Danø parat til at tage udfordringen op som ny sekretariatsleder, da stillingen blev ledig i Siden 2006 havde han været projektleder på Frivilligjob.dk og kendte derfor FriSe indgående. FriSe er en meget kompleks størrelse med mange forskellige medlemstyper og forskellige behov. Al for mange opgaver og al for få ressourcer. Så for mig handlede det i første omgang om at skabe et strategisk grundlag for organisationen og skabe en ny lederstilling, der i højere grad end tidligere var en del af et kompetent og robust sekretariat med henblik på at kunne imødekomme den stigende arbejdsbyrde, forklarer Casper Bo Danø, der ligesom Sussi Maack har observeret de hastigt ændrede vilkår for den lokale frivillighed. FriSes medlemmer er for alvor kommet på det kommunale landkort, hvor de tænkes ind i de kommunale strategier for frivillighed og aktiv medborgerskab. Det giver et væld af muligheder, men med det åbne vindue følger også udfordringer, da kommunerne stiller nye krav og har svært ved slække kontrollen. Også må vi indrømme, at ressourcerne ikke følger med de mange nye opgaver, hvilket slider hårdt, erkender Casper Bo Danø, der peger på arbejdet med kvalitet og dokumentation som de vigtigste opgaver for FriSe og medlemmerne nu. Men de fleste opgaver leder frem til det samme, som til syvende og sidst altid handler om finansiering og eksistensvilkår. Derudover har vi en stor fælles opgave, der handler om at fremstå som attraktiv samarbejdspartner i kommunerne. Det er en opgave, som kommer til at beslaglægge mange ressourcer lokalt og som derfor også kalder på et strategisk overblik og prioritering af opgaver, lyder det fra sekretariatslederen, der ikke mener, at FriSes relevans er blevet mindre efter de første 10 år. Jeg tænker faktisk, at FriSe er mere relevant end nogensinde. Frivilligheden udvikler sig i al hast, og vi bliver nødt til at stå sammen for at kunne modstå presset fra alle de aktører, der melder sig på banen. Vi kan, skal og vil indtage positionen som den attraktive samarbejdspartner lokalt, slutter Casper Bo Danø.

6 04 En kamp vi kæmper på lige fod Da selvhjælpstanken bredte sig over Danmark i slutningen af 1980erne, var Anne Diemer fra Thy klar. I 2014 kunne Selvhjælp Thisted fejre 25 års jubilæum Det her skal vi have i Thy!. Sådan tænkte Anne Diemer, da hun første gang stødte på begrebet selvhjælp i en artikel i magasinet Samvirke i Og der var ikke langt fra tanke til handling. Jeg rendte hen over markerne med udklippet i hånden, og da jeg kom hen til min veninde Kisser, stod hun med det samme udklip i hånden. Vi var meget entusiastiske, fortæller Anne Diemer om baggrunden for Selvhjælp Thisted, der i 2014 kunne fejre 25 års jubilæum. Artiklen i Samvirke handlede om de første erfaringer med selvhjælpsgrupper fra Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Husholdningsforening, hvor formand Lisbeth Bonde Petersen havde sat selvhjælp på sundhedsdagsordenen. Med et fokus på borgerens eget ansvar og handlekraft til at ændre og forbedre sin sundhedstilstand, var selvhjælpstanken temmelig revolutionerende i en tid, hvor borgerne i vid udstrækning mente, at velfærdssamfundet var ansvarligt for folkesundheden. Særligt egnet til Thy Anne Diemer var på det tidspunkt arbejdsløs cand. phil. i kultursociologi og tændt på idéen. Derfor ringede hun til Lisbeth Bonde Petersen for at høre om mulighederne for at starte selvhjælp op i det nordjyske, og hun fik den klare besked, at det bare var om at komme i gang. Få år forinden var Anne Diemer flyttet fra København til Thy, og hun var ikke i tvivl om, at selvhjælp ville passe særdeles godt til det nordvestjyske sindelag. Jeg har altid været betaget af thyboernes evne til tage livet, som det kommer, selv når det rammer hårdt. Traditionelt har området været befolket af bønder og fiskere med svære livsvilkår langt væk fra alting, så der har altid været en evne til selv at tage fat på det svære, siger Anne Diemer, der etablerede en arbejdsgruppe, som skulle bringe selvhjælpen i mere formaliserede rammer til Thyland. Fire grupper i foråret Bekymringer om thyboernes blufærdighed i forhold til selvhjælpsgrupper betød en forsigtig målsætning på opstart af en enkelt gruppe inden sommerferien. Men som kendskabet til selvhjælpsinitiativet voksede, væltede det ind med henvendelser, og i løbet af de tre første måneder havde Anne Diemer 120 personer i røret. Mænd og kvinder i alle aldre var interesserede i at være med, og i det spæde forår fremspirede grupper for afasiramte, enker og forældre, der havde mistet et barn. Det gør noget godt at sidde i en gruppe, hvor man mødes på lige fod. Alle kender til problemet, og alle er eksperter. Der er ingen fordømmelse. I gruppen er man pludselig normal. Det giver energi, erklærer Anne Diemer. Snart måtte selvhjælpsgrupperne rykke ud af de private hjem, og Selvhjælp Thisted slog dørene op til en lille butik på Rådhusstræde i Thisted. I midten af 90erne var der 30 grupper i gang, og der måtte findes nye lokaler. Samtidig fik projektet for første gang midler fra Socialministeriet, så det blev muligt at aflønne den hårdtarbejdende arbejdsgruppe. Et forsøg værd I 2014 rundede Selvhjælp Thisted 25 år, og gennem årene har der

7 05 Ved jubilæumsreceptionen for Selvhjælp Thisted i efteråret 2014 var en del af den oprindelige arbejdsgruppe samlet. Fra venstre; Anne Diemer, Birthe Buckhave, Kisser Bjerregaard og nuværende frivilligcenterleder Bent Hansen. gennemsnitligt været selvhjælpsgrupper i gang hvert år. Selvhjælp er ikke for alle, men det er et forsøg værd, siger Anne Diemer og fortsætter: Motivationen for at gå ind i en selvhjælpsgruppe SKAL være ønsket om forandring, ellers mislykkes det. Du skal ville udvikling og bevægelse, og du skal ønske at komme til kræfter igen, fortæller Anne Diemer og understreger, at selvhjælpsgruppen hverken skal være en brokkeklub eller en konkurrence i at have det dårligst. Hvis folk er blevet slået ud, skal de ikke tilbydes hjælp, der gør dem svagere, men hjælp, der gør dem i stand til selv at tage ansvar for at komme op igen. Og her er mødet med andre, der kæmper på lige fod vigtigt, siger Anne Diemer, der ved sin 60 års fødselsdag i 2006 besluttede sig for at stoppe sit arbejde med selvhjælpsgrupperne i Thy. Det gør noget godt at sidde i en gruppe, hvor man mødes på lige fod. Alle kender til problemet, og alle er eksperter. Et stort potentiale Selvhjælpen ligger dog stadig Anne Diemers hjerte nær, og hun glæder sig over, at selvhjælp i dag har et nødvendigt fokus på udvikling og kvalitet. Alligevel kunne hun godt ønske sig, at potentialet i selvhjælp i højere grad blev udnyttet. Fra min retrætepost ærgrer det mig, at bevægelsen har tabt pondus i forhold til det politiske. Selvhjælp bliver slet ikke tænkt ind som en naturlig del af det offentliges behandlingstilbud, som det eksempelvis er tilfældet i Norge. Det potentiale kan udnyttes meget mere, siger Anne Diemer og peger på, at de praktiserende læger i højere grad kunne orientere om og foreslå selvhjælpsgrupper og relevante frivillige sociale foreninger for den syge og de pårørende samtidig med, at lægen præsenterer en behandlingsplan. Anne Diemer understreger dog behovet for klare samarbejdsaftaler med det offentlige med tydelige afgrænsninger for den frivillige indsats. Som frivillige skal vi hele tiden øve os i sige ja til det, vi kan og sige nej til det, vi ikke kan og vil tage ansvar for. Det er svært, men grænserne er nødvendige, lyder det fra Anne Diemer, der adspurgt ikke er tvivl om, hvor belønningen for mange års frivillig indsats føles størst. Det er en glæde at have været med til at skabe rammerne for, at en masse folk i dag kan være stolte af den indsats, de selv har ydet for at få det bedre. Det er jo deltagerne selv, der har gjort det. De har kæmpet kampene på lige fod. Jeg har bare sammen med andre skabt nogle rammer, hvor folk kunne finde sammen, siger Anne Diemer og fortsætter: Det, der skete, var det, der tvang dem i knæ, men det at dele det med andre, var det, der gjorde dem i stand til at finde lykken igen. At få lov at bidrage til det det er en gave.

8 Hvor frivilligheden hører hjemme Som landets ældste frivilligcenter kunne Kontakt mellem Mennesker i 2014 fejre 25 års jubilæum i Svendborg. Det samme kan centerleder Susanne Aasholm, som har været med siden 1989 Frivillighedsformidlingen i Svendborg, som den blev kaldt dengang, holdt i mere end 20 år til i et lille hus på Toldbodvej. I årenes løb blev beskrivelsen ændret til frivilligcentral og senere frivilligcenter, men for Susanne Aasholm, som har været med siden opstarten i 1989, har navnet altid været Kontakt mellem Mennesker. Husets vigtigste opgave ligger nemlig i navnet. Den grundlæggende værdi er at skabe kontakt. Kontakt mellem foreninger og folk og foreningerne imellem. For mig er det stadigvæk det vigtigste, vi laver vi skaber fællesskab, fortæller Susanne Aasholm, der sammen med daværende leder Lone Møller blev ansat, da Kontakt mellem Mennesker blev etableret i 1989 med Socialministeriets Udviklingsmidler som en del af SMIL-projektet. SMIL-projektet skulle give flere mennesker mulighed for at yde en frivillig indsats og støtte det frivillige arbejde generelt. Tre frivillighedsformidlinger blev etableret i henholdsvis

9 07 Svendborg, København og Maribo. I dag er kun Svendborg tilbage af de oprindelige tre. Det var noget af en opgave, og det var måske også lidt svært at forklare, hvad det var, vi kunne og ville. Så kunne folk bedre forstå selvhjælpsgrupperne, der også blev startet op på samme tid, fortæller Susanne Aasholm, der i dag er leder af Kontakt mellem mennesker. Dengang i 1989 talte man jo ikke så meget om frivillighed. Det var mere bare noget, man var. Hønemoderen fra Svendborg Efter nogle turbulente år med skiftende bestyrelser blev Kontakt mellem Mennesker etableret som en forening og fik samtidig et nyt værdisæt. Fra at være et formidlingscenter blev Kontakt mellem mennesker en frivillig social organisation. Grundet Svendborgs størrelse var der behov for en bredere tilgang til frivillighed, end det oprindelige SMIL-projekt havde haft for øje. Når vi fik besøg af projektets supervisor Ulla Habermann, var det helt tydeligt, at ministeriet betragtede os som en hønemor, der havde spredt vingerne ud og tog imod alle. Vi tiltrak alle mulige folk, der havde idéer og gerne ville mødes om noget, siger Susanne Aasholm og fortsætter: Vi var og er drevet af et engagement om at gøre noget. Der var brug for et sted, hvor folk kunne finde foreninger og finde hinanden, siger Susanne Aasholm. For to år siden flyttede Kontakt mellem Mennesker til nye store lokaler i Havnegade i Svendborg, og i dag har frivilligcentret 650 kvadratmeter at brede sig på i et bevaringsværdigt hus. De store lokaler giver nye muligheder for at lære medlemmerne bedre at kende. Vi er født på ny. Jeg kan se nu, at vi har manglet det naturlige møde med foreningerne. Det er meget lettere at lære hinanden at kende, og det er rart, at vi kan give medlemmerne mulighed for et bedre netværk med hinanden. Vi vidste ikke, hvor stor en gave det er at leve tæt sammen. Jeg ville ønske, vi var flyttet før, erklærer Susanne Aasholm. Flere unge ønskes En del af de frivillige har været med siden starten i 1989, og frivilligcentret i Svendborg har med stor succes kunne tiltrække foreninger og frivillige med en anden etnisk baggrund end dansk. Til gengæld er aldersgennemsnittet en anelse højt. Det ville være godt at få flere unge. Det er vi ikke så gode til. Mange unge vil helst arbejde med kultur, og så zapper de lidt rundt i stedet for at engagere sig i en forening. Det skal vi arbejde på at imødekomme, så vi kan tiltrække og fastholde dem, også selv om det kun er for en kortere periode, siger Susanne Aasholm. Der er forskellige motiver for at gå ind i frivilligt arbejde, og sådan skal det være. Det er en glimrende måde at prøve sig selv af på, lyder det fra lederen, der stadig oplever stort engagement hos de mange frivillige. Selvfølgelig ser samfundet anderledes ud i dag end for 25 år siden, men drivkræften er den samme. Det, der driver de frivillige, er at give noget i et fællesskab og få kontakt med andre mennesker. Vores allervigtigste opgave er at være en platform, hvor mennesker kan mødes og sammen skabe energi, værdi og fællesskab, fortæller hun. Fokus på målsætning De frivilliges engagement har måske ikke ændret sig i gennem de sidste 25 år, men det har opgaverne i frivilligcentret. Papirarbejdet fylder meget i dag. Der er et fokus på målsætning, som er anderledes end før. Det kan være en tung proces, hvor der er mange krav vi skal leve op til. Frivilligcentrene er blevet mere centeragtige frem for frivillige sociale organisationer, siger Susanne Aasholm, der udover papirarbejdet også peger på et usikkert finansieringsgrundlag som frivilligcentrenes største udfordring. Vi har brug for et stærkt FriSe, der kan sikre nogle ordentlige rammer, processer og argumenter for frivilligcentrene i fællesskab. Samtidig er det enormt vigtigt, at vi får lov til at blive ved med at være forskellige, siger Susanne Aasholm, der på trods af sine 63 år ingen planer har om pension foreløbig. Jeg synes jo, det er frygteligt spændende at være med nu. Flytningen til nye lokaler har givet ny og god energi og har også givet os en ny orientering, der bliver spændende at følge. Et frivilligcenter er ikke noget uden de frivillige, og derfor er jeg glad for, at vi nu har nogle rammer, der gør, at vi bedre kan tiltrække dem, siger Susanne Aasholm, der ikke er i tvivl om værdien af et frivilligcenter, der har en fysisk placering. Et frivilligcenter gør frivilligheden mere håndgribelig og er en portal til den frivillige verden. Det er godt at have et sted, hvor frivilligheden hører hjemme. Et sted, hvor vi kan synliggøre de frivilliges indsats og mulighederne i den frivillige verden.

10

11

12 FriSes Årsmøde 2014 Kunst, kultur og hygge til udsatte unge Social iværksætter og stifter af Hygge Factory Karen Siercke sprang til, da FriSe pludselig stod uden oplægsholder til årsmødet efter et afbud fra professor Lars Skov Henriksen. Hygge Factory, som har hovedkontor i 33-årige Karens lejlighed i Købehavn, tilbyder socialt udsatte unge mulighed for at udfolde deres kreative evner. Professionelle musikere, forfattere, journalister og kunstnere hjælper de unge med at sætte ord, lyd og billeder på deres følelser, og indtil nu har projektet, der er støttet af Kulturministeriet, resulteret i to bogudgivelser og to plader. På sigt vil Hygge Factory gerne være et hus, hvor alle former for kunst kan blive produceret af socialt udsatte unge med hjælp og støtte fra frivillige, professionelle kræfter. I modsætning til andre organisationer, der arbejder med unge, adskiller Hygge Factory sig, fordi det økonomiske aspekt tænkes ind i projektet. Vi er en virksomhed og ikke en velgørenhedsorganisation. Og selv om målgruppen er socialt udsatte unge, er det ikke der, fokus ligger. Det handler om kunst, kultur og skabertrang, ikke deres status som socialt udsatte, fortalte Karen Siercke til en meget interesseret medlemsskare på årsmødet.

13 Der var røde og grønne sedler, ivrig spørgelyst og livlig debat, da frivilligcentrene på årsmødet diskuterede det nye kvalitetspapir, der skal erstatte mindstegrundlaget. Værdier, visioner og ikke mindst målgrupper var til debat FriSes 10 års jubilæum blev markeret med optræden af operasanger Hans Dueholm, der efter middagen fik engageret FriSes medlemmer som operakor. Det handler om kunst, kultur og skabertrang, ikke deres status som socialt udsatte, Selvhjælp skal udbredes mere, have bedre vilkår og spille en aktiv rolle i fremtidens velfærd, og som en del af FriSes strategi satte selvhjælpsorganisationerne udvikling på dagsordenen for årsmødet. Aftagelige anhængertræk, musik-cd er og fede foldere. Kreativiteten er stor hos FriSes medlemmer, når det gælder om at promovere frivilligheden lokalt. Det blev endnu engang bevist til inspirationsbørsen på årsmødet.

14 12 Kend din rolle i bestyrelsen Klarhed over roller, ansvar og forventninger er nødvendige i bestyrelsesarbejdet. Frivilligcentreledere og medlemsbestyrelser fra hele landet har i 2014 fået redskaber til det gode bestyrelsessamarbejde ved flere arrangementer med Connie Yilmaz Jantzen Er din bestyrelse altid velforberedt på jeres møder? Er der enighed om snitfladen mellem bestyrelsens og sekretariatets opgaver? Udnytter I kompetencerne, og har I sat ord på, hvor meget tid, I hver især skal forvente at bruge på bestyrelsesarbejdet? Når klapsalverne er forstummet eller kampvalget overstået, går det egentlige bestyrelsesarbejde i gang. Men især i frivillige organisationer kan uklare roller og usikre forventninger skabe udfordringer for det gode bestyrelsessamarbejde. Problemerne opstår, når der ikke er klarhed over rollerne og ansvarsfordelingen, siger Connie Yilmaz Jantzen, leder af Center for Diakoni og ledelse. Overordnet har bestyrelsen ansvaret for foreningens økonomi, politik og strategi, og lederen har så ansvaret for at føre strategien ud i livet og facilitere bestyrelsen, så den har det bedste udgangspunkt for at træffe beslutningerne. Men bestyrelsens fokus er ikke altid på det rigtige sted. Nogle bestyrelser fokuserer fx især på foreningens økonomiske situation og den daglige drift, mens der ikke ofres meget tid og energi på strategien og visionen. Lederen sidder så alene med udviklingen eller som det oftest sker arbejdet med strategi og udvikling sker ad hoc, og beslutningerne træffes i situationen uden overblik over, om det er den retning, foreningen ønsker at gå, siger Connie Yilmaz Jantzen. Et ekstra øje på beslutningen Den gode bestyrelse sætter den strategiske retning og giver støtte og inspiration til lederen. Bestyrelsen sikrer fornuftig økonomi og stabil drift, men har også en kontrollerende funktion i forhold til at udfordre lederen, så der sikres effektivitet og fremdrift. Det, jeg ofte hører, er, at lederen mangler sin bestyrelse. Ikke kun som støtte og inspiration, men også til at kigge kritisk på foreningen, være et ekstra øje på beslutningerne og udfordre lederen. Det er også en bestyrelsesopgave og en vigtig af slagsen. Lederne efterlyser ofte, at bestyrelsen går lidt tættere på, erklærer Connie Yilmaz Jantzen. Bestyrelsesarbejdet i de frivillige organisationer er udfordret på en række områder. Oftest er der kun en enkelt eller få ansatte, der så i højere grad end i andre typer organisationer, har brug for et kvalificeret med- og modspil af bestyrelsen. Og det er ikke altid, at bestyrelsen er rustet til at varetage denne opgave. Den professionalisering, vi oplever i bestyrelsesarbejdet, er kommet til de frivillige organisationer senere. Måske fordi man er bange for at tabe de værdier, der er unikke i den frivillige verden, siger Connie Yilmaz Jantzen, der oplever en tendens til, at det kan være svært at holde styr på rollerne i den frivillige verden. I de frivillige organisationer betyder relationerne rigtig meget. Ofte er det de samme personer, der møder hinanden på kryds og tværs, og der kan opstå nogle uformelle arbejdsgange, som måske ikke er hensigtsmæssige, fortæller Connie Yilmaz Jantzen. Et servicetjek af bestyrelsen Der kan derfor være et stort behov for at definere rollerne, afklare ansvarsfordelingen og sikre tydelige gensidige forventninger.

15 13 Hvad forventer vi af hinanden, og hvad forventer vi mellem møderne? Man er jo ikke kun en bestyrelse på møderne, siger Connie Yilmaz Jantzen. Ved at give bestyrelsen et serviceeftersyn kan organisationen få et fælles udgangspunkt for videreudvikling. Desuden kan en proces med bestyrelsen sikre, at organisationen får en god bestyrelsesskik og et fælles sprogbrug, der gør det nemmere at fange eventuelle problemer i opløbet. Et andet vigtigt fokuspunkt er bestyrelsens kompetencer. Er der kompetencer, der ikke kommer i spil eller er der brug for at fremtidssikre visse kompetencer i bestyrelsen fremadrettet? Her påpeger Connie Yilmaz Jantzen, at det er vigtigt at huske, at der ikke skal nedsættes et ekspertpanel, men sammensættes en bestyrelse, hvor engagement, interesse og tid til at yde en indsats er essentielt. Vi kan ikke lave om på mennesker, men vi kan kigge på måden, vi arbejder på. På samme måde kan vi ikke ændre kompetencerne i vores bestyrelse, men vi kan løfte niveauet ved at sikre klare roller og forventninger, slutter Connie Yilmaz Jantzen. Fælles vision og værdier for selvhjælp Et mål i FriSes strategi for selvhjælp , er en videreudvikling af kvalitetspapiret, så selvhjælp har et fælles fagligt grundlag og en fælles referenceramme. På flere arrangementer i 2014 har selvhjælpsledere og bestyrelsesmedlemmer fra FriSes selvhjælpsorganisationer arbejdet med disse temaer. På selvhjælpsinternatet i Odense i juni tog medlemmer i fællesskab hul på en udviklingsproces, der havde fokus på et styrket samarbejde i selvhjælp. Med udgangspunkt i det personlige lederskab og det lokale arbejde med mål, strategi og prioritering, fokuserede internatet på det strategiske samarbejde med hensigten at udvikle en fælles platform for selvhjælp i Danmark. Formålet var at definere indsatsområder og identificere behov og ønsker til FriSe, til kolleger og sig selv. Fælles faglighed, fokus på kvalitet, bedre kommunikation og flere stormøder. Disse fire blev udpeget som de vigtigste indsatsområder, der tilsammen skal styrke samarbejdet i selvhjælp. På temadagen i november stillede programmet skarpt på værdier og visioner for selvhjælp. Hvad kan, vil og skal selvhjælp?, blev panelet med repræsentanter fra øst, vest, selvhjælpsudvalget og FriSes bestyrelse spurgt. Med klip, klister, fremtidsværksted og forumteater blev der sat ord og billeder på visionen og vejen derhen. De fælles refleksioner fra arrangementerne danner udgangspunkt for et nyt kvalitetspapir for selvhjælp, så omverdenen kan se, hvad selvhjælp er rundet af, hvad selvhjælp er fælles om og ikke mindst forpligtelsen til at arbejde med kvalitet og udvikling Det nye kvalitetsgrundlag, der skal afløse det eksisterende kvalitetspapir og udmøntningspapiret, vil videreføre de mange gode elementer fra dokumenterne fra 2011, men der er behov for i højere grad at skrive selvhjælp ind i en samfundsmæssig ramme, så dokumentet i højere grad kan bruges i den eksterne kommunikationn. Således foreligger der nu første udkast til en præsentationsfolder for selvhjælp, der kan bruges til ekstern markedsførings lokalt. Folderen forventes færdig i foråret 2015.

16

17

18 16 Et godt samarbejde mellem frivilligcentrene og kommunerne Frivilligcentrene skal være anerkendte og foretrukne samarbejdspartnere for kommunerne. Sådan lyder et af målene i FriSes strategi for frivilligcentrene Som et led heri skal alle frivilligcentre udarbejde en strategi for det kommunale samarbejde for at imødekomme nye tendenser, krav og forventninger. I februar 2014 inviterede FriSe til temadag i Odense for frivilligcentrene med fokus på samarbejde og forhandling med kommunen, og siden har Konsulenthuset Horslund udarbejdet en undersøgelse af samarbejdet mellem kommuner og frivilligcentre i seks kommuner. FriSe har desuden undersøgt, hvorvidt og hvordan frivilligcentrene er omtalt på kommunernes hjemmesider. Udfordringer og muligheder i det kommunale samarbejde var således også omdrejningspunktet for frivilligcentrenes temadag i november. Her diskuterede og udvekslede FriSes medlemmer erfaringer omkring frivilligcentrenes rolle og position for bedre at kunne lægge en individuel strategi for det fremtidige kommunale samarbejde. Et redskab hertil er Frivilligcentrenes nye visionsfolder, som efter en lang proces, kunne udsendes til FriSes medlemmer i efteråret 2014.

19 17 Kvalitet, mangfoldighed og sammenhængskraft Hvad kan, skal og vil frivilligcentrene? Svarene finder du i en ny folder, der præsenterer frivilligcentrenes fælles vision, værdier samt kerneaktiviteter og tilbud. 65 frivilligcentre fordelt på 60 kommuner gør hver eneste dag en forskel i deres lokalområde med projekter, initiativer og konsulentydelser, der skal gøre det lettere at blive frivillig og nemmere at fungere som frivillig forening. Visionsfolderen beskriver, hvad frivilligcentrene står for og arbejder med, og folderen indkapsler, hvad der gør et frivilligcenter særligt og unikt i forhold til alle andre organisationer eller projekter i civilsamfundet, forklarer sekretariatsleder i FriSe Casper Bo Danø. Frivilligcentrene er selvstændige foreninger og gør en særlig indsats for at give lokale ildsjæle indflydelse på, hvilke tilbud og initiativer, der er vigtige lokalt. Hvert frivilligcenter definerer således selvstændigt, hvordan de bedst muligt udnytter deres ressourcer og herudfra lever op til frivilligcentrenes fælles vision, formål og mål uden at gå på kompromis med værdier og kvalitet. Et frivilligcenter kan sagtens være mere og andet end det beskrevne, men vi skal have fokus på konstant at udvikle vores aktiviteter i forhold til at leve op til vores fælles vision og formål, fortæller Casper Bo Danø.

20 FrivilligJob.dk: 17 nye frivillige hver dag Ikke færre end ansøgninger fra potentielle frivillige blev i 2014 sendt til foreninger og organisationer via frivilligjob. dk. Hvis bare halvdelen af ansøgningerne fører til et frivilligt engagement, betyder det rekordstore antal ansøgninger, at der hver eneste dag i 2014 var mindst 17 personer, der kom i gang med frivillig arbejde inden for en sag eller forening. Med et besøgstal på i 2014 og flere end aktuelle opslag hver måned, er Frivilligjob.dk med til at sikre, at frivillige lægger mere end en million timer årligt som fx lektiehjælpere, fodboldtrænere, kørestolsskubbere og voksenvenner. Frivilligjob.dk bliver drevet af Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark og er landets største portal for frivilligt arbejde. Vi kan i høj grad takke frivilligcentrene og selvhjælpsorganisationerne for den stigende interesse for Frivilligjob. dk. Portalen er et værktøj for alle FriSes medlemmer, og det er i høj grad på grund af deres indsats, at vi de sidste mange år oplever en stor stigning i antallet af opslag, ansøgninger og besøgende, fortæller konsulent Thorbjørn Lautrop Nielsen, der ser frem til et styrket samarbejde med FriSes medlemmer i 2015 i forhold til integration af aktuelle opslag på medlemmernes hjemmesider og workshops om online rekruttering. Frivilligjob.dk har til formål at vise bredden i det frivillige arbejde i Danmark og inspirere mennesker til at finde netop det frivillige arbejde, der matcher deres interesser og kompetencer. Derudover besidder folkene bag Frivilligjob.dk en stor viden om online rekruttering, som i 2014 er kommet mange foreninger og organisationer til gode, blandt andre Kræftens bekæmpelse, som vil bruge FrivilligJob.dk i deres nye rekrutteringsstrategi. Læs mere på Frivilligjob.dk