Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Høje-Taastrup Kommune Hjemmepleje/Sygepleje. Værdibaseret personalepolitik. Høje-Taastrup Kommunes grundlæggende værdier: Menneskelighed og et positivt livssyn, professionalisme, engagement og helhed. Hjemmeplejen er præget af fleksibilitet, udvikling, tværfaglighed og åbenhed overfor nye udfordringer. IT Indgår som en integreret del af arbejdet for at udnytte ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Høj faglighed således at sundhedsfremme og forebyggelse indgår som en naturlig den af den helhedsbetjening som borgerne modtager. Hjemmeplejen understøtter den enkelte borger i at fastholde egne ressourcer samt at forblive i nærmiljøet. Vision: Hjemmeplejen er præget af fleksibilitet, udvikling, tværfaglighed og åbenhed overfor nye udfordringer. IT indgår som en integreret del af arbejdet for at udnytte ressourcerne mest hensigtsmæssigt. Høj faglighed, således at sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering indgår som en naturlig del af en helhedsbetjening som borgerne modtager. Hjemmeplejen understøtter den enkelte borger i at fastholde egne ressourcer samt forblive i nærmiljøet.. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Maya Schrøder Stilling: Leder af sygeplejen adresse:Mayasch@htk.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Inga Andersen Stilling:Uddannelsessygeplejerske adresse:Inga-an@htk.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Sygeplejegruppen har 8 kliniske vejledere som alle har 1/6 af diplomuddannelsen som klinisk vejleder samt modulforløb i klinisk sygepleje. Nogle af de kliniske vejledere har været i hjemmeplejen i mange år og er dermed kontinuerlig en del af den sygeplejefaglige udvikling der foregår i det nære sundhedsvæsen omkring det tværfaglige samarbejde og rehabilitering. Øvrige kliniske vejledere kommer fra sekundær, hvor de har varetaget specialistfunktioner og har en klinisk vejleder vejlederuddannelse med sig eller har taget den senere. De kliniske vejleder søger ny viden vedr. pædagogik og vejledning. Temadage. Afprøver nye vejledningsmetoder og implementere de pædagogiske værkstøjer der er beskrevet i modulbeskrivelsen. Faglig og pædagogisk sparring indbyrdes mellem de kliniske vejledere, kollegaer, den sygeplejefaglige leder, den uddannelsesansvarlige og kontaktlæreren fra Metropol. Analyserer og evaluerer studiemiljøet. Tilknyttede undervisere er sygeplejersker, der er specialister indenfor sårbehandling, inkontinens, KOL, D.M., palliativ pleje og omsorg. Livskraft et fælles ansvar hverdagsrehabilitering og undervisning i utilsigtede hændelser. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere har et tæt samarbejde. Den uddannelsesansvarlige modtager antal studerende fra Metropol, herefter sørger den koordinerende kliniske vejleder for hvilke kliniske vejledere der ønsker 12. modul studerende, da vi også modtager 6. modul studerende samtidig. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 Den uddannelsesansvarlige skriver velkomstbrevene og afholder introduktionsdagen. Der afholdes klinisk vejledermøde x 2/årligt mellem de kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige. Ved implementering af nye læringsaktiviteter eller hvis der er pædagogiske udfordringer mødes den uddannelsesansvarlige med de kliniske vejledere eller med den kliniske vejleder der har udfordringerne. De kliniske vejledere har et tæt samarbejde og bruger hinanden og de øvrige kollegaer omkring den sygeplejefaglige udvikling og implementering af alle de nye sundhedsfaglige tiltag der sker i det nære sundhedsvæsen. Omkring implementering af læringsaktiviteter i modulbeskrivelserne bruger de kliniske vejledere hinanden, den uddannelsesansvarlige, kontaktlæreren og de erfaringer og nye tiltag der formidles via netværksgrupper og temadage. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder afsætter tid til planlægning af studiedage med den kliniske vejleder i akut teamet, planlægger med at den studerende og kliniske vejleder er sammen de første uger. Når de har haft den 1. studiesamtale og den studerende aflevere sin individuelle studieplan planlægger de fremadrettet hvilke muligheder den studerende ønsker at have fokus på. Her er kliniske vejleder behjælpelig med at få koordineret nogle studiedage, personer den studerende ønsker at komme i dialog med. Vejledning omkring den sygeplejefaglige problemstilling og være obs. på om den planlagte studieaktivitet er gennemført, elles tilmelder den studerende sig på kurh.dk hjemmeside. Individuelt hvor meget tid der skal anvendes på den studerendes opfølgning på den kliniske sygepleje med medicinprocessen, koordinerende og ledende funktioner. Gennemlæsning af oplæg til sygeplejefagligt forum, deltage i sygeplejefagligt forum og udarbejde spørgsmål til intern prøve. Timer en til planlægning og tilrettelægning er indbefattet i de timer den studerende er sammen med den kliniske vejleder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den studerende arbejder kontinuerlig sammen med den kliniske vejleder i begyndelsen fra starten af modulforløbet med fokus på den komplekse kliniske sygepleje, den medicinske behandling, koordinering og ledende funktioner med kvalitetsudvikling. Deltager under vejledning i og senere selvstændigt i udviklings - og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Når den studerende selvstændigt kan udføre selvstændige besøg er den kliniske vejleder mindre tid sammen med den sygeplejestudernede om formiddagen, men den kliniske vejleder er til rådighed med vejledning, sparring, supervision og kontinuerlig refleksion over opgaverne og den handlekompetence der skal udvises, samt fokus på den kliniske sygeplejefaglige problemstilling som den studerende udvælger. Den kliniske vejleder er sammen med den studerende 30t/uge i begyndelsen og senere mellem 15-20t/uge afhængig af opgavernes omfang. Samtidig med refleksioner og opfølgning på den sygeplejefaglige problemstilling er der opgaven omkring koordinering, ledelse og kvalitetssikring, hvor den studerende har brug for den kliniske vejleder og kollegaerne i gruppen i planlægningen, uddelegeringen og dokumentationen om morgenen og efterfølgende om eftermiddagen samt ved borgerbesøg Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Mange af sygeplejerskerne i sygeplejegruppen har taget modulforløb på studie- eller diplomkursus f.eks. omkring kroniske lungelidelser, D.M., klinisk udvikling i professionspraksis i relation til mennesker med sår. Palliativ åndelig omsorg med mellemmenneskeligt aspekt og palliation symptomlindring. Undervisning i forebyggelse af utilsigtede hændelser. Flere af sygeplejerskerne og de kliniske vejledere har flere års erfaring indenfor hjemmeplejen. Der er ansat flere sygeplejersker med erfaring fra sekundærområdet med en specialist udannelse og med en klinisk vejlederuddannelse. Team af akut sygeplejersker, hvor den ene har en klinisk vejlederuddannelse, alle sygeplejerskerne har minimum 2 års akuterfaring. Uddannelsessygeplejersken har en diplomuddannelse i vejledning og pædagogiske kompetencer. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige kontakter den koordinerende kliniske vejleder når vi modtager besked fra Metropol om antal af studerende. Den koordinerende kliniske vejleder fordeler de studerende afhængig af ønsker og muligheder. Den daglige kliniske vejleder som den studerende tilknyttes varetager opgaverne i forbindelse med studiesamtalerne, inddragelse af den individuelle studieplan i tilrettelægningen af opgaverne hos borgerne. De kliniske vejledere opfordrer meget til at de studerende bruger deres portfolio. De kliniske vejledere har udbytte af at se hvilke opgaver den studerende har arbejdet med og hvilke kundskaber der er opnået. Logbog i medicinhåndtering orienteres de studerende om på introdagen af den uddannelsesansvarlige og den kliniske vejleder fortsætter implementeringen på modulforløbet. Den kliniske vejleder og den studerende tilrettelægger hvilke dage den studerende kan køre sammen med den kliniske vejleder i Akutteamet, med de opgaver de varetager akut. Hvilke komplekse borgerforløb den studerende skal varetage sammen med den kliniske vejleder. Hvornår der skal afholdes formaliserede refleksionsøvelser, studiesamtaler og den daglige tilstedeværelse og opfølgning. Tidspunkt for den planlage studieaktivitet i regionen. Den koordinerende kliniske vejleder aftaler med kontaktlæreren hvilken dag der er intern prøve, herefter er det den studerende og kliniske vejleder der planlægger det videre forløb omkring borgerforløbene og de læringsaktiviteter den studerende vil anvende for at komme i gang med fokus på at udfolde og bearbejde en sygeplejefaglig problemstilling gennem indsamling og analyse af empiriske data i egen klinisk praksis med henblik på at kvalitetsudvikle sygepleje. Kontinuerlig opfølgning og justering fra den kliniske vejleder med refleksioner, af læringsaktiviteterne, den individuelle studieplan. Den studerende deltager i plejen og opfølgningen, koordineringen, prioriteringen og uddelegeringen på sammenhængende patient/borgerforløb i samarbejde med borgerne, den studerende og kollegaerne. De kliniske vejledere forholder sig til læringsudbyttet for modulbeskrivelsen, Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning i Sygeplejeuddannelsen og Retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderede Sundheds- og Omsorgscenteret i Høje-Taastrup Kommune. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I primærsektoren har vi samarbejde med medarbejderne i hjemmeplejen, medarbejderne på plejecentrene, tværfaglige ressourcepersoner som fysioterapeuter, ergoterapeuter, demens koordinatorer, visitatorer. Koordinerende sygeplejersker der sørger for udskrivning fra sygehus, akut teamet, de forebyggende sygeplejersker m.m. Foråret 2015 er Sundheds- og Omsorgscenterets medarbejdere i gang med at implementere hverdagsrehabilitering på plejecentrene og hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. Livskraft - et fælles ansvar. Der oprettes døgn-rehabiliteringspladser på Torstorp plejecenter sommeren 2015, som dermed bliver et Rehabiliteringscenter med ansættelse af tværfaglige personalegrupper Sundhedscenter oprettes sommeren 2015, hvor det er væsentligt med borgerinddragelse og fokus på ulighed i sundhed. Der skal være mulighed for at de fag personer der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme kommer tættere på boligområderne, hvor visse udsatte borgergrupper bor. Der er 2 sygeplejeklinikker i Høje-Taastrup Kommune, hvor sygepleje leveres som udgangspunkt til en fast aftalt tid. I 2014 blev Akutteamet oprettet med det formål at giver borgerne et kvalitativt løft i plejen med henblik på tidlig opsporing og opfølgning med henblik på at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. Der er et nært og tæt samarbejde med de praktiserende læger, sygehusene i region Hovedstaden, distriktspsykiatrien, og psykiatriske afdelinger i region Hovedstaden Lægefaglige specialister i kommunen og i region Hovedstaden. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. 4

5 REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Sygeplejen i det nære sundhedsvæsen retter sig mod borgere i eget hjem, herunder borger i pleje -og ældreboliger. Alle typer af borgere/patienter/nationaliteter fra vugge til grav. Alle former for sygdomme og problemstillinger indenfor somatisk og psykiatrisk sundheds-sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver: Forebygge sygdom, fremme sundhed og imødekomme behovet for hjemmesygepleje i tilslutning til sygdomsbehandling., rehabilitering og lindring. Borgere med medicinske diagnoser med komplekse sygdomsforløb og problemstillinger. Hjerte- kar sygdomme, nyrelidelser. Lungelidelser, sygdomme i blodbanen m.m. Præ operativ sygepleje med informationsmøde for borgeren og medinddragelse af pårørende. Post operativt sygepleje når patienten udskrives til det nære sundhedsvæsen. Borgere der har været til udredning, undersøgelser og kirurgisk behandling for deres cancersygdom eller kroniske sygdom som skal behandles kirurgisk. Borgere med psykosociale problemstillinger, herunder misbrugsproblemer, Psykiske lidelser som depression, psykoser og kriser. Demenssygdomme og borgere der er ramt af uhelbredelige sygdomme som kræft, hvor der måske er et ønske om at den sidste tid skal tilbringes i eget hjem. De studerende indgår i dagligdagen, er med i lærende fora med de kliniske vejledere, øvrige sygeplejersker og medstuderende. Der er fastlagte refleksioner, hvor den studerende skriftligt og mundtligt fremlægger sygeplejefortællinger med fokus på de sundhedspædagogiske kompetencer, fag og etiske dilemmaer og moralsk ansvarlighed hos borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. De studerende kommer hos borgere i eget hjem eller på plejecentrene hvor der er behov for sygeplejefaglig pleje og omsorg, farmakologisk behandling, sundhedspædagogisk virksomhed, medinddrage borgeren, pårørende og medarbejdere der er kontaktpersoner for borgeren Muligheder for kvalitetsudvikling indenfor de opgaver der varetages af plejepersonalet. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges efter et nogle dage introforløb. I introforløbet observere den studerende hvilke opgaver den kliniske vejleder varetager der har relation til læringsudbyttet for modul 12. så den studerende får indblik i hverdagen og de op gaver der er tilknyttet læringsudbyttet i modulforløbet. Efter 1. studiesamtale planlægger den kliniske vejleder og den studerende hvilke borgergrundlag det vil være hensigtsmæssigt at komme til med udgangspunkt i den studerendes studieplan og læringsaktiviteter fra portfolioen med fokus på at udfolde og bearbejde en sygeplejefaglig problemstilling. Den studerende og kliniske vejleder forventningsafstemmer hvilke indsatser der skal være i fokus. Dialog med klinisk vejleder i akutteamet om hvilke borgere og hvilken indsigt den studerende har omkring farmakologi og hvordan der kan følges op på den studerendes læring udover de borgere den studerende har. Den studerende deltager i planlægningen, uddelegering og dokumentation af sygeplejen sammen med den kliniske vejleder hvor den studerende får muligheder for at koordinere opgaverne i gruppen efterhånden som den studerende har overblik og kompetencerne i samråd med den kliniske vejleder og de øvrige sygeplejersker. Hvis der er mangler i den studerendes viden omkring nogle af de sygdomme eller opdateret sygeplejehandlinger er det vigtigt at den kliniske vejleder er opmærksom på at den studerende kan kontakte specialistsygeplejersken for at indhente mere viden m.m., for kvalitetsudvikling af sygeplejen. Vigtigt den studerende er opsøgende på forskningsbaseret viden og forsøger at omsætte denne vide ni det borgergrundlag den studerende udvælger tilligemed den kliniske vejleder. Deltager i hverdagsrehabilitering og implementering hos borgerne tilligemed de tværfaglige samarbejdspartner ud fra den kvalitetssikring der er videnskabeligt dokumenteret. Den studerende kommer på forskellige plejecentre og i forskellige hjemmeplejegrupper tilligemed den kliniske vejleder til supervision 5

6 af personalet. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Vigtigt der opstår nogle gode relationer mellem den studerende og den kliniske vejleder. At begge parter er åbne, imødekommende og tager ansvar for de opgaver de hver især har i forbindelse med modulforløbet. Det pædagogiske fundament baserer sig på professionelle metoder som der er anvist i studieaktivitetsmodellen, de læringsaktiviteter den studerende anvender, understøtter den kliniske vejleder med opfølgning og refleksioner. De kliniske vejledere arbejder sammen med den studerende med udgangspunkt i modulbeskrivelsen, den individuelle studieplan, portfolioen og den studerendes læringsstil. Vejlederne har fokus på læring og udvikling, samarbejder med de øvrige kliniske vejledere, uddannelseskonsulenten og kontaktlæreren fra Metropol. Forventer den studerende er ansvarlig, engageret og udviser initiativ til, at læringsudbyttet på det enkelte modulforløb bliver så fagligt som muligt i samarbejde med den kliniske vejleder og øvrige samarbejdspartnere. Den studerendes kompetencer udvikles via læreprocesser i forbindelse med sygeplejeopgaver indenfor modulets læringsudbytte. Kontinuerlig vejledning, undervisning, faglig sparring, supervision og refleksion med den kliniske vejleder og øvrige fag personer i det nære sundhedsvæsen. Den kliniske vejleder følger kontinuerlig den studerendes kompetencer ved opstart af besøg og senere ved selvstændige besøg. Opfølgning med refleksion ud fra sygeplejeobservationer, kommunikation, ansvarlighed, selvstændighed og handlekompetencen indenfor sygeplejen 4 virksomhedsområder hvor farmakologien er implicit i de kompetencekrav der er i modulet. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den kliniske vejleder forventer at den studerende har sin portfolio opdateret og har læst logbogen til medicinhåndtering, så dokumentationen er i orden når nyt modulforløb påbegyndes. Klinisk vejleder og den studerende skal begge være ansvarlige og opmærksomme på om der er noget der skal indhentes på dette modul da kompetencekravene til farmakologi er øget og derfor skal den studerende og kliniske vejleder efter et par dage afholde 1. studiesamtale så den individuelle studieplan kan udfærdiges af den studerende så rammer og indhold er klarlagt for modulforløbet. Væsentligt at tage udgangspunkt i den studerendes kompetencer og portfolio for at tilrettelægningen af modulforløbet bliver så sufficient som muligt og læringsudbyttet imødekommes. De kliniske vejledere har positive er faringer med når den individuelle studieplan følges, justeres og evalueres hver uge. Dermed kan alle parter se hvad der arbejdes med i klinikken og på studiedagene. Den kliniske vejleder kan via de skriftlige oplæg, refleksionssamtalerne sygeplejeobservationerne og sygeplejehandlingerne med medicinprocessen følge udviklingen i den studerendes handlekompetence indenfor sygeplejens virksomhedsområde. Den studerende bruger tid i klinikken til at fordybe sig i faglitteratur og i farmakologien, bruger fag personer til sparring, refleksioner og dialog. Den studerende har brug for den kliniske vejleder til vejledning og rådgivning omkring opfølgning af litteratur på studiedagen og uddybning af medicinprocessen. Den studerende fordyber sig fagligt i medicinprocessen ved kontinuerlig at opsøge viden, udvise færdigheder og kompetencer hos de tildelte borgere med vejledning og refleksioner sammen med den kliniske vejleder. Ofte arbejder den studerende selvstændigt med at bruge tiden i klinikken til hvilken faglitteratur der er mest hensigtsmæssig at fordybe sig i, som relaterer sig til den praksis den studerende møder i det nære sundhedsvæsen Den studerende skal være opsøgende på udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejegruppen eller i de områder hvor sygeplejevirksomhed foregår. Den studerende har mulighed for studiedage, interview undersøgelser m.m. for at arbejde med praksis, udviklings- og forskningsorienteret viden. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Høje-Taastrup Kommune har udarbejdet retningslinjer for klinisk uddannelse af sygeplejestuderende Sundheds og Omsorgscenteret i Høje-Taastrup Kommune. Vi tilbyder en professionel uddannelse af høj kvalitet. Er med til at uddanne kvalificerede sygeplejersker til det nære sundhedsvæsen. Har en klar organisering og ansvarsfordeling omkring de sygeplejestuderende. 6

7 Det forventes at den studerende tager medansvar for egen læring og derfor er ansvarlig, engageret og udviser initiativ til at læringsudbyttet bliver så højt som muligt i samarbejde med den kliniske vejleder At den studerende er ansvarlig for at følge retningslinjerne for Høje-Taastrup Kommune samt rammer og retningslinjer for uddannelsen. Den studerende orienteres om at vi forventer og stiller krav til, at vi følger modulbeskrivelserne og bruger de læringsredskaber der er anvist heri og forventer de er opdateret, da klinisk vejleder forventer at se materialet til den indledende studiesamtale. Opsøger læringsmuligheder, som fremmes ved refleksioner over oplevede situationer i faglige og kollegiale fællesskaber. Udarbejder skriftlige praksisoplevelser med efterfølgende refleksion og læring over sygeplejefaglige opgaver i det nære sundhedsvæsen. Vi oplever det er væsentligt at relationerne mellem den studerende og den kliniske vejleder er til stede. At den studerende er opsøgende og bruger andre kollegaer. Når den studerende er aktiv, engageret og kan strukturerer sit arbejde med indhentning af faglig viden ser vi virkelig en progression samtidig med den kliniske vejleder understøtter læringen og kontinuerlig følger op på læreprocesserne. Vi oplever samtidig at er der et godt sammenhold mellem de studerende kan de studerende være med til at knække teorikoder og få det rette fokus for den studerende der kan være lidt udfordret. Dette gør at vi alle er meget opmærksomme på hvor meget afhængige vi er af hinanden i et godt studiemiljø. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er meget fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Forebygger indlæggelser på regionens sygehuse. Aktuelle tiltag: Livskraft et fælles ansvar omkring hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen og på plejecentrene i Høje-Taastrup Kommune. Ansatte i hjemmeplejen, visitatorer, terapeuter, og sygeplejersker. Formålet med Implementeringen er at sikre der arbejdes systematisk med hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen og på plejecentrene under en samlet betegnelse Livskraft- et fælles ansvar, hvor der er tydelig ansvars- og rolle fordeling. Alle forløb skal koordineres med visitator og hjemmepleje/sygepleje og træning. Projektet er godt i gang med at blive implementeret og alle faggrupper deltager i møder hvor borgeren er i centrum. Der udarbejdes målbare handleplaner ud fra borgerens ønsker og dermed hvor det tværfagligt er mest hensigtsmæssigt at samarbejde med borgeren i tværfagligt fællesskab. Oprettet døgnrehabiliteringspladser på et plejecenter hvor Kvalitetsudvikling indenfor demensindsatsen, ansat 2 demenskoordinatorer. Høje-Taastrup Kommune har forpligtiget sig til at arbejde efter Region Hovedstadens Forløbsprogram for demens. Styrke genoptræning og rehabilitering af senhjerneskadede, ansat en konsulent. Oprettet akut team i 2014 med ansættelse af sygeplejersker der har erfaring indenfor akut sygepleje. Sundhedskonsulenter der arbejder lighed -ulighed i sundhed tæt på borgerne i de store boligområder. Temaer som røgfri, bevægelse fællesskaber omkring tilberedning af mad, ensomhed og aktiviteter i naturen. Oprettet døgnrehabiliteringspladser på det ene plejecenter med ansættelse af tværfagligt personale. IT udvikling indenfor dokumentation. Med.com omkring udskrivelser og indlæggelser, kommuner, læger og apotek. Fortsat kvalitetsudvikling omkring samarbejde med de praktiserende læger og sygeplejerskerne om adgang til medicinbestilling FMK Tværfagligt samarbejde med regionen og kommunerne omkring borgeren. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den uddannelsesansvarlige, kliniske vejleder og den studerende er fra begyndelsen opmærksom på om den planlagte studieaktivitet er gennemført. Er den ikke gennemført er det den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisningen i regionen. Se kurh.dk hjemmeside under modul 11/12 for tilmelding. De første uger arbejder den kliniske vejleder sammen med den studerende for at den studerende får indsigt 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 7

8 og viden om sygeplejens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling.. Den kliniske vejleder får samtidig indsigt og viden om den studerende kompetencer ved den indledende studiesamtale, portfolioen, logbog i medicinhåndtering og observationer at den studerende kompetencer indenfor kompleks kliniks sygepleje og medicindosering hos borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Den studerende har flere dage i akutteamet, hvor den studerende får indsigt i akutteamets arbejde og færdigheder omkring den medicinske behandling, da indsatsen er rettet mod borgere med akut opstået sygdom, akut forværring af sygdom eller nedsat funktionsevne. Paraenteral ernæring og væsketerapi. Mulighed for i/v medicinering i perioder, hvis der aktuelt er en borger hvor det kan tilgodeses at den studerende kan være med over. Denne opgave bliver mere omfattende i årene fremover i det nære sundhedsvæsen. Når den studerende begynder at arbejde selvstændigt med opgaver indenfor klinisk kompleks sygepleje efter 2-3uger har den studerende og den kliniske vejleder fokus på at den studerende skal udfolde og bearbejde en sygeplejefaglig problemstilling. Sygeplejegruppen arbejder med hverdagsrehabilitering i samarbejde med personalet i hjemmeplejegrupperne på plejecentrene og på tværs af centrene, så de studerende er med i implementeringen af disse aktiviteter og kan dermed observere og se hvilke sygeplejehandlinger der arbejdes med i kvalitetsudviklingen af sygeplejen. Den studerende vejledes af sin kliniske vejleder ved 2. studiesamtale omkring indsamling af empirisk data i klinisk praksis til kvalitetsudvikling af sygeplejen. Samtidig begynder den studerende at arbejde med koordinering, dokumentation og planlægning af sygeplejens ledende funktioner i dagligdagen under vejledning af den kliniske vejleder og de øvrige sygeplejersker i øvrigt i sygeplejegruppen. Hvis der er 2 studerende der finder ud af de gerne vil beskæftige sig med den samme sygeplejefaglige problemstilling, kan de vælge at gå til gruppeeksamen. De kliniske vejledere aftaler hvem der skal være opgavevejleder og hvem der skal være eksaminator. De kliniske vejledere samarbejder med de studerende i fællesskab omkring de krav der stilles til fremlæggelse i det sygeplejefaglige forum og herefter til den interne prøve. Den sygeplejefaglige problemstilling beskrives og bearbejdes gennem analyse af empirisk data indsamlet i klinikken med vejledning og opfølgning af litteratur henvisninger. Efter 3. studiesamtale justeres og evalueres den individuelle studieplan og der planlægges med forberedelsen til den interne prøve hvor der er krav om det skriftlige oplæg med tidsramme og indhold. Efter den interne prøve arbejder den studerende videre med sine læringsaktiviteter med at sikre kvalitetsudviklingen inden for sygeplejen samt den koordinerende og ledende funktion i sygeplejegruppen med varetagelse af kompleks kliniks virksomhed. Klinikken afsluttes med den sidste studiesamtale hvor begge parter tager udgangspunkt i at læringsudbyttet for modulet opfyldt og evaluering af forløbet. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Væsentligt at den kliniske vejleder og den studerende har gennemlæst logbogen i medicinhåndtering så begge er klar over hvilke vejledende videnområder og færdighedsområder den studerende har mulighed for at arbejde med for at opfylde læringsudbyttet i modulbeskrivelsen. Ligeledes de sundhedspædagogiske aspekter af sygeplejen i medicinprocessen. Ved modulets start forventes det at den studerende har dokumentation på sine status ark så den kliniske vejleder ved hvilke forudsætninger den studerende har. De elementer der tages udgangspunkt i er sygeplejerskens ansvarsområde i forbindelse med medicinhåndtering og refleksionsspørgsmålene til ansvarsområdet da det svarer til indholdet i modulbeskrivelsen. Den studerende har brug for at bruge nogle studiedage med indhentning af viden og opfølgning på sin viden og færdigheder via sine sygeplejeinterventioner og refleksioner med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder giver vejledning og feed back. Den studerende finder selv i logbogen hvor der er brug for inspiration, refleksion og færdighedstræning. Den kliniske vejleder understøtter dette og kan selv se muligheder som vil være hensigtsmæssig at den studerende arbejder videre med. Den kliniske vejleder kan i forhold til kravene indenfor farmakologien henvise til elementer i logbogen som den studerende skal fordybe sig i og forholde sig til den fastlagte studieaktivitet. 8

9 Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Nyopdagede diabetikere, dysregulerede diabetes med opfølgning på behandlingsplan. Ernæring via nasal sonde,, opfølgning på ernæring og væskebehandling. Venøse/artielle sår, postoperative sår, pindpleje, stomipleje, engangskaterisation, øjendrypning af nyoperede og hverdagsrehabilitering Opgaveglidning omkring det tværfaglige samarbejde med borgeren i centrum. Formidle sygepleje ved målrettet sundhedspædagogisk indsats. Sundhedsfremme og forebyggende initiativer i kommunen samt psykisk hjælp og støtte. Kredsløbsproblemer. Kompressionsbehandling, decubitusprofylakse og BT måling. Komplekse forløb hvor observation, pleje, behandling og måske smertebehandling eller anden medicinsk behandling foregår. Præoperativ sygepleje og Postoperativ sygepleje. Forskelle former og forløb af cancersygdomme Samarbejde med hospice i de tilfælde hvor borgeren ønsker at dø i eget hjem. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende opfordres til at udfylde evalueringsskemaet fra Metropol og udlevere et kopi til den kliniske vejleder. Den uddannelsesansvarlige modtager evalueringerne, samt den samlede evaluering fra Metropol. Evalueringerne samles og drøftes på møde med de kliniske vejledere. På mødes drøftes bl.a. kvaliteten af vores studiemiljø, hvordan forløbene er gået i forhold til den aktuelle hverdag der har været i sygeplejegruppen. De læringsmuligheder der er givet den studerende for at kvalificere læringen og dermed udvikling af den studerendes faglige og sundhedspædagogiske kompetencer. Kvalitetssikringsgruppen for de sygeplejestuderende mødes x 2/årligt hvor dialogen drejer sig om at kvalificere udannelsestilbuddene i det nære sundhedsvæsen. Vi har oplevet at 2 af kommunens retningslinjer er blevet revideret og kvalitetssikret efter sygeplejefagligt forum og intern prøve fra en 12. modul studerende Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Inga Andersen Titel (er): Uddannelsessygeplejerske Dok. nr adresse (r): Inga-an@htk.dk Tlf.: / Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 9