Køkkenerne der skal stå for at løfte øko-procenten er...

Transkript

1 økoløft 75%

2 Køkkenerne der skal stå for at løfte øko-procenten er...

3 ...en målgruppe med forskellige virkeligheder: Børnehave, fritidshjem, plejehjem...

4 En målgruppe: Der taler flere sprog Der ikke har en lang uddannelse Der overvejende er kvinder...

5 Medier der normalt rammer den målgruppe: Tv Ugeblade Outdoor

6 For dyrt og upræcist med personer i den primære målgruppe

7 Pårørende Politiker Interesseorg. De spisende Forvaltningen Økonomaen Pressen Hvem har direkte indflydelse på deres dagligdag?

8 Presse Forvaltning Køkken Pårørende Politikerne De spisende Interesseorganisationer

9 Strategisk valg: Vores fortælling har primært fokus på øget faglig og personlig udvikling. Et løft, - ikke en løftet pegefinger! Vi måtte sikre, at alle interessenter omkring køkkenerne er klar på vores målsætning og agere i forståelse med den.

10 KAMPAGNE: Træde frem på scenen

11 MÅL: Skabe ejerskab til projektet Pårørende/ interessenter får syn for sagen Kollegialt løft Ramme de 75%

12 GRUND-IDÉ: ALLE køkkken-medarbejdere skal ud af køkkenerne og stå frem med deres økologi-procent...

13 ...og deres måltider som de så ud på dagen

14 Processen er kampagnen! - Involvering istedet for envejs-kommunikation - Målgruppen skaber selv kampagnen - Adressér alle interessenter bl.a via online platform, direct mail, events og plakater

15 Dagens helte i skysovs hedder Marie og Geovan og Dorte og Ivanka og Linda og Daniel og Joan og andre navne

16 ON LINE:

17 ON LINE:

18 København som miljømetropol handler også om mad, mennesker og madkultur Meld dig til en af årets 6 temadage - og bliv inspireret omkring eget køkkenbord! I anledning af kampagneåret for 75% økologi i Københavns offentlige køkkener har Københavns Madhus tilrettelagt 6 forskellige tema- Portræt af et økologisk køkken dage. Temadage, hvor vi trækker i arbejdstøjet og kommer ud i dit køkken med nye op- - eller rettere 1.100! skrifter og med de råvarer, der hører til temaet. Der er lagt op til nogle anderledes dage, hvor I kan blive inspireret, få nye ideer og Så er der serveret! Læs om de spændende temadage i årets økologikampagne: hvor vi sammen kan lave dejlig hverdagsmad økoløft til alle jeres brugere. 75% Først til mølle Vi kan besøge 5 forskellige køkkener på hver temadag. Og da efterspørgslen sikkert er langt større, sker udvælgelsen efter først til mølle princippet. Det gælder derfor om at handle økoløft 75% dagene! Tilmelding skal ske til: anita@kbhmadhus.dk Vigtigt: skriv, hvor mange der skal laves mad 75% I spiser. Event: Kartoflens Dag: onsdag den 15. juni Nye danske kartofler er en delikatesse, man ikke kan få nok af og kartofler er i det hele taget en god og populær spise året rundt. Måske fordi mulighederne for variation er uendelige. Vi tager forskellige sorter af nyopgravede kartofler med, som vi sammen tilbereder på kreative måder, der giver helt nye kartoffeloplevelser. Fiskens Dag: fredag den 9. september Som altid ligger Fiskens Dag midt i september. I år sætter fiskebranchen fokus på de mange lækre, sunde og bæredygtige fisk og skaldyr, som findes i de nordiske farvande, søer og åer. På denne temadag bringer vi Fiskens Dag ind i jeres køkken og viser hvordan, det nemt kan lade sig gøre at bruge frisk fisk i den daglige madlavning. Folkekøkken: tirsdag den 20. september Folkekøkken er en temadag specielt for plejehjemskøkkener, der gerne vil vise omverdenen, hvad de kan. Vi laver mad sammen og inviterer frokost- eller middagsgæster fra nærområdet. Det kan eksempelvis være pårørende, børn og voksne fra daginstitutioner eller medlemmer af ældrerådene. Smagens Dag: onsdag den 28. september Den årlige Smagens Dag er en række arrangementer i landets folkeskoler, der skal give eleverne en bedre forståelse for, hvad smag er. Vores temadag sætter fokus på de 5 grundsmage, hvordan de virker og hvordan de indbyrdes er forbundet. Vi bruger smagskompasset, der er et enkelt redskab til at forstå, hvordan smagsnuancer kan kombineres og varieres. økoløft 75% Politikere og kålhoveder: torsdag den 8. december Her får du en sjælden mulighed for at vise lokale politikere og embedsmænd, hvordan dagligdagen er i dit køkken. De skal nemlig være med hele dagen og indgå på lige fod i madlavningen sammen med resten af personalet. Det er med andre ord en stor chance for at komme i direkte dialog med dem, der sætter rammerne for jeres institutionskøkken. Andre vigtige dage: Tirsdag 14. juni: De første køkkener præsenteres på Fra 14. juni og resten af året kan I løbende følge jer selv og byens øvrige institutioner på kampagnens hjemmeside. Det fungerer som en form for bykort, hvor Københavns borgere, politikere, jer selv og dem I laver mad til kan få et indtryk af, hvor langt det enkelte køkken er med økologien. Målet er ambitiøst, men kommunens køkkener starter heller ikke fra scratch. Flere års indsats har betydet, at økologien i gennemsnit fylder 68% af måltiderne i dag. Nogle institutioner er langt over målet, andre tæt på at nå det og atter andre har et stykke vej at gå endnu. økoløft til den pågældende dag, og hvornår på dagen De danske æbler smager fantastisk og meget forskelligt, og de kan bruges på et utal af måder: rå, bagte, i salater, i supper og i sauce som smagsforstærker. Vi har æblesorter herhjemme, og mange er i handlen fra august til marts. På denne temadag vil vi tilberede dejlig mad med et godt udvalg af de mange forskellige æblesorter. Med ØKOLØFT 75% i 2011 vil Københavns Madhus i samarbejde med kommunens 7 forvaltninger sætte yderligere fokus på målsætningen om, at 75% af fødevarerne i alle offentlige køkkener og kantiner skal være økologisk inden årets udgang. Det er et skridt på vejen mod det endelige mål om 90% økologi i 2015, der indgår i Københavns Agenda 21-plan. Et kig bag tallene fortæller en endnu bedre historie! Indsatsen med at omlægge køkkenerne til mere økologi viser sig ikke kun i en forbedring af økologi-procenten. Resultatet indtil nu har også været med til at løfte fagligheden og arbejdsglæden i køkkenerne og ikke mindst madkvaliteten i de mere end daglige måltider. Det er samtidig sket uden øgede driftsmidler. hurtigt, hvis I gerne vil booke os til en af tema- Æbler: onsdag den 5. oktober Mere økologi i gryderne er en del af den ambitiøse politiske målsætning, som Københavns Borgerrepræsentation præciserede i 2007 nemlig at gøre hovedstaden til en af verdens bedste miljø-metropoler i På linje med indsatsen for bl.a. renere luft og vand, mindre affald og mere bæredygtig transport i hovedstaden kan de ca. 7,4 mio. kg fødevarer, der årligt serveres for byens borgere i de offentlige institutioner og kantiner, også bidrage til at styrke byens miljø-profil. Pr: Dagens helt i skysovs hedder Marie og Geovan og Dorte og Ivanka og Linda og Daniel og Joan og andre navne! For at skabe større opmærksomhed omkring kommunens økologimål, har Københavns Madhus valgt at gribe kampagnen utraditionelt an nemlig ved helt bogstaveligt at stille skarpt på alle de køkkenmedarbejdere, der til daglig står ved kødgryderne. I praksis er det jo netop dem, der skal sørge for at gøre økologi til hverdagskost for byens borgere! En af ingredienserne i ØKOLØFT 75% er således en portrætserie, der afbilder alle hverdagens helte i hvert eneste af byens offentlige køkkener. Og sammen med foto af dagens servering og køkkenets aktuelle økologi-procent, vil disse portrætter løbende blive præsenteret på Øko-kortet på hjemmesiden: Tanken er desuden at skabe en fotoudstilling og senere forevige billederne i bogform. Sideløbende med fotogalleriet arrangerer Københavns Madhus 6 temadage, hvor faglighed, inspiration og dialog skal dyrkes. I alt 30 køkkener kan lægge billet ind på at få et arrangement, hvor madhuset stiller op med en kok, temaets råvarer og nye opskrifter og i samarbejde med køkkenmedarbejderne tilbereder dagens økologiske måltid. Temadagene byder bl.a. på Fiskens Dag i september, Folkekøkken, der inviterer pårørende og andre med til bords og Politikere og Kålhoveder, der lægger op til, at lokale politikere får fingrene helt ned i surdejen og deltager aktivt i køkkentjansen. Derudover vil der være en række fællesarrangementer, som Midtvejsmåling af økologi-procenten i hele august, Økologisk Markedsdag og ikke mindst Diplomfesten i november som er en hyldest til alle dem, der hver dag arbejder for at hæve kvaliteten i de offentlige måltider til gavn og glæde for de ældre, de unge og børnene. Følg med i køkkenet på Som medlem af bestyrelsen i den enkelte institution; som journalist i hovedstadens presse; som medarbejder i en af kommunens 7 forvaltninger og som medlem af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation: grib opfordringen og følg med i ØKOLØFT 75% på kampagnens hjemmeside. Det er jeres mulighed for at få sat ansigt på de køkkenmedarbejdere, som til daglig serverer godt måltider for byens borgere og se hvad der stod på menuen den dag, fotografen kom forbi. Se hvordan det går med økologi-procenten i de forskellige køkkener og kantiner, som tilbereder maden til dit barn, din gamle far eller måske dig selv! Et enkelt klik på hjemmesidens Øko-kort gør det muligt at lokalisere den enkelte institution i hele kommunen. På den måde er kampagnen med til at skabe større synlighed omkring de økologiske mål og resultater - og forstærke den positive udvikling, der frem mod 2015 gør København til verdens økologiske hovedstad. Det gode eksempel har allerede inspireret andre dele af Danmark også internationalt er der stor interesse for den økologiske københavner-metode. Økologiske resultater og mål i København 90% Resultater 80% Mål 70% 60% Hele august: Midtvejsmåling af økologiprocenten I løbet af august vil alle byens køkkener blive bedt om at indberette deres økologiprocent. Den er med til at give Københavns Madhus et godt indtryk af, hvor tæt på eller langt fra målet hver enkelt køkken er og dermed også mulighed for at hjælpe de institutioner, der lige mangler det sidste løft for at nå målsætningen om 75 % økologi i Nærmere oplysninger følger i juni. 50% 40% 30% 20% 10% 0% For yderligere information om ØKOLØFT 75% kontakt projektleder, Andreas Buchhave Jensen, Københavns Madhus på andreas@kbhmadhus.dk.

19 Inciunt as alitinctati quost, iderum rem laut ilici re, sumquam evendit quas acestis dolupit atissimporro et ea volum, consero iur alique nonsendae est prat fugit aut que ne laborporatus eicid quis sinias reicti omnisquo berumque sumquidi dolut aeveliquiatur? Nem num quate quasper cimusandam nos eos ma dolorum harunt ute id et eos aut eost, is sequi con cullendi is ut laut quis ellorestiat. Ritas ditiore pratiur? Dae sitatiam, ut la natusciis escit arume nitem facea nim num aut a dolorae enimi, cuptatur adi suntia ped ea endellis eles esciunt, sa voluptatia ipsa duntemp orepro mostiis sed mincte offic tet, qui il ipicae pelecuptur? Sus quia sitam rehendit aut plitasp eleculpa dis expla voloreria quat quis nobitat empora bomiparken mad til københavnerne 1750 økoløft økoløft 90% Inciunt as alitinctati quost, iderum rem laut ilici re, sumquam evendit quas acestis dolupit atissimporro et ea volum, consero iur alique nonsendae est prat fugit aut que ne laborporatus eicid quis sinias reicti omnisquo berumque sumquidi dolut aeveliquiatur? Nem num quate quasper cimusandam nos eos ma dolorum harunt ute id et eos aut eost, is sequi con cullendi is ut laut quis ellorestiat. Ritas ditiore pratiur? Dae sitatiam, ut la natusciis escit arume nitem facea nim num aut a dolorae enimi, cuptatur adi suntia ped ea endellis eles esciunt, sa voluptatia ipsa duntemp orepro Inciunt as alitinctati quost, iderum rem laut ilici re, sumquam evendit quas acestis dolupit atissimporro et ea volum, consero iur alique nonsendae est prat fugit aut que ne laborporatus eicid quis sinias reicti omnisquo berumque sumquidi dolut aeveliquiatur? Nem num quate quasper cimusandam nos eos ma dolorum harunt ute id et eos aut eost, is sequi con cullendi is ut laut quis ellorestiat. Ritas ditiore pratiur? Dae sitatiam, ut la natusciis escit arume nitem facea nim num aut a dolorae enimi, cuptatur adi suntia ped ea endellis eles esciunt, sa voluptatia ipsa duntemp orepro mostiis sed mincte offic tet, qui il ipicae pelecuptur? Sus quia sitam rehendit aut plitasp eleculpa dis expla voloreria quat quis nobitat empora verferum dolorem faceate voluptae voluptae minimodignam venis doluptat magnit, volum ut odi am aspitat isquat vellibus vendem. Ihilluptae mi, sum con poreiur, te cuptaspedi to core, susant aut parum rae nimagni minvent aspicidebis dis eos dolessi modisquaskøbenhavn miljø metropol 2015 Inciunt as alitinctati quost, iderum rem laut ilici re, sumquam evendit quas acestis dolupit atissimporro et ea volum, consero iur alique nonsendae est prat fugit aut que ne laborporatus eicid quis

20 Outdoor: 90% økologi til Københavnerne i alle byens køkkner økoløft 90% økoløft 90%

21 % FASE 1: Processen FASE 2 Udbredelsen FASE 3 Optimering Opbygning af online platform. Foto optagelser. Involvering af sociale medier. Offline events: Udgivelse af fotobog. Udstillinger. Udvalgte outdoor. Støtte til efternølere. PR. Finale event.

22 - Whats in it for me -mere faglighed, mere arbejdsglæde - Aktivering af interessenter og netværk omkring køkkenerne - Involvering, ikke en-vejs kommunikation

23 FOTO STIL / LOOK

24 OBS Hjerneforsker beviser, at sunde børn kan lære mere Kosten har stor betydning for hjernen. Det er simpelt hen sådan, at jo mere fedt og sukker, vi spiser, jo mindre yder vores hjerne i forhold til tankekraft, årvågenhed, opgaveløsning og idéer. Forsøg viser, at alle, uanset alder, køn og kondital, kan opnå væsentlige forbedringer, hvis bare vi fodrer hjernen korrekt. Milena Penkowa, professer, hjerneforsker Ansvar og arbejdsglæde følges ad. Og en af de ting, der gør Køkkenløftet unikt, er netop muligheden for at løfte begge dele og derved fremme ledelsens, køkkenpersonalets og måltidsværternes engagement i madlavning, servering og spisning. Kagen bliver stort set skåret sådan: Ledelsen anerkender og involverer sig i køkkenets arbejde og sikrer måltidets økonomi og kvalitet. Køkkenpersonalet tager ansvar for den rette ernæring og den gode smag fordi de er eksperter på den. Og personalet ved, hvor vigtigt det enkelte måltid er for den spisende, og tager ansvar for situationen. Køkkenløftet er altså for institutioner, der vil prioritere måltidet på alle niveauer. Økonomi spiller også en væsentlig rolle. For jo bedre I kan styre køkkenbudgettet, jo flere ressourcer vil der være til råvarer, hensigtsmæssige omgivelser og kompetent personale. Køkkenløftet viser vejen bl.a. med gode råd til ansvarlig køkkendrift. Foredrag til forældremøder, bistand med køkkenløft, kurser om børnemad, debatmøder, hjælp til nye køkkenmedarbejdere, forsamlingshuse, bistand med køkkenindretning, kulinarisk inspiration, køkkenhaver med mere. Mail: madvalg@kbhmadhus.dk Telefon: Rammer for børnemad i København, hjælpeværkøjer, information, hotline og faktaorienterede stormøder for forældrebestyrelser i forbindelse med madvalget. Hotlinetelefon: VISUELT UDGANGSPUNKT køk ken løftet Brygget af Københavns Madhus Formålet med arbejdet i Københavns Madhus er at skabe en sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum. Københavns Madhus skal være med til at sikre, at alle københavnere, der får mad fra kommunen, får et sundt og velsmagende måltid af høj kulinarisk kvalitet - hver gang. De ca måltider, som Københavns kommune hver dag serverer, skal smage så godt, at maden bliver spist med glæde. Det er måltider, der bliver serveret og spist i vuggestuer, børnehaver, på skoler, børnehjem, i sportshaller, døgninstitutioner, på væresteder, i medborgerhuse og i kommunens offentlige kantiner. Se mere om vores virksomhed, projekter, kurser og inspirationsarrangementer på God appetit Her er en åndsbolle til dig. Den er fuld af viden om, hvordan vores børn og ældre kan få mad, der gør dem sundere og gladere. Vi siger ikke, at de lever af luft steg og vindfrikadeller i dag. Men vi har sat os grundigt ind i sagen. Og vi kan love dig for, at der er potentiale for at forbedre Københavns Kommunes måltider. Luk op til en forsmag på Køkkenløftet for bedre måltider i Københavns Kommune. Åndsbolle Køkkenløftet viser vejen Køkkenløftet er en banebrydende indsats for at hæve kvaliteten af de ca måltider, som Københavns Kommune hver dag serverer. Noget lignende er aldrig set før. Og der er vilje, fagkundskab, ressourcer og handling bag. Så grib chancen, og meld jer til, hvis I har lyst til at udvikle jeres måltider, så de får englene til at synge og bliver spist med glæde. Hver gang! Det får I ud af at være med Når I er med i Køkkenløftet, får I fokus på det gode måltid. Både ledelse, køkkenpersonale og måltidsværter er med i projektet. Og I får ikke bare at vide, hvad det gode måltid er. I får en saglig vurdering af netop jeres måltids kvalitet. Og I får individuel og konkret rådgivning fra erfarne rådgivere, der hjælper jer med at identificere indsatsområder og sikrer jer de redskaber, I skal bruge for at nå i mål. Fx kurser, forslag til nye maskiner Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V T: E: kontakt@kbhmadhus.dk eller nye måder at strukturere arbejdet på. Det vigtigste, I selv skal levere, er lysten til at gøre en indsats. For når alt kommer til alt, er det lysten, der driver værket og løfter kvaliteten. God appetit Her i avisen kan I læse mere om de fem centrale områder, der har indflydelse på et måltids samlede kvalitet beskrevet i de fem løfter. I kan blive klogere på, hvorfor vurdering er et middel til at forbedre kvalitet. I kan læse om Peder Lykke Centret, som allerede er godt i gang. Og I kan få at vide fra hestens mund, hvorfor LøftE 1 Københavns Kommunes top-politikere støtter Køkkenløftet. Hvis I vil vide mere, ringer I bare til Københavns Madhus på eller kigger forbi vores hjemmeside Lige til at spise om den kulinariske kvalitet køkken løftet vejen til det gode måltid Kan man tale om en slags X-faktor eller en K-for-kulinariskfaktor for det gode måltid? Efter en ordentlig gang glosuppe med kigboller vover vi forsøget og stiller skarpt for at beskrive, hvad det er, der gør det gode måltid godt: Vi vil have mad, der er lavet med passion for processen og omsorg for dem, der skal spise det. Med hjerne og hjerte. Glosuppe Ikke bare noget mad. Men en oplevelse der får øjnene til at stå på stilke, næseborene til at vibrere og smagsløgene til at neje. Selvom det bare er torsdag og hverdagsmad, skal måltidet være lige til at spise. Fordi de, der laver det, serverer det og sidder med ved bordet, har fagligheden og kærligheden med. om de varer Kæden er ikke stærkere end det svageste led. Og måltidet er ikke bedre end de varer, det er lavet af. Rå vare kvalitet går bagom tallerkenen, helt ud i køkkenet, hen til gry- Hvad er der galt med mad pakken? Der er mange følelser på spil i debatten om madpakker. Men uanset om du hader madpakker, elsker at lave dem, har svært ved at finde på, hvad der skal i eller faktisk synes, at du laver en madpakke, der er lige i øjet så kan de fælles måltider noget mere og noget andet, som er værdifuldt for børn. Fælles måltider kan: Sørge for, at alle børn får den mad, de har behov for. Garantere frisk mad, der er tilberedt lige før servering. Grundlægge gode kostvaner ved at præsentere en større alsidighed og variation, både i råvarer og i menuen. Inspirere børn til at smage, fordi de andre børn gør det. Skabe liv, nysgerrighed og glæde om bordet. Sprede duften af dejlig mad, der vækker appetit. Give børnene indsigt i madlavning. løfte 5 og ansvar arbejdsglæde om de strukturelle og menneskelige forhold den, ned i fryseren og ud på lageret. Det er her kartoffelmospulveret ryger på porten til fordel for friske og forskellige kartoffelsorter. Det er også her, I får endnu bedre plads?madpakke hvor skal jeg læse det her? Skal dit barn og andre børn i København fortsætte med at spise fælles måltider? Folketinget har besluttet, at det valg er op til forældrene i de enkelte institutioner. Loven siger, at forældrebestyrelsen kan fravælge kommunens madtilbud ved madvalget inden 31. december Hvis din forældrebestyrelse gør det, er det slut med fælles måltider i dit barns institution fra 1. juli Madvalget er altså tæt på. Og det er vigtigt, interessant og komplekst, fordi det handler om privatøkonomi, kræsenhed, hensyn, viden, ernæring, følelser, fællesskab og dit barns fremtid. En temmelig stor mundfuld, og alt sammen noget, der kan få forældresind i kog. På de næste sider tager vi fat om roden og prøver at skille skidt fra kanel. for Københavns Madhus hjælper med: Børne- og ungdomsforvaltningen, Mad og Måltid, arbejder med: Børn, der spiser sundt, har lettere ved at koncentrere sig og ved at lære. Det er sund fornuft, bevist i videnskabelige undersøgelser. Og nu råber også lærerne vagt i gevær! Vi ved, at gode madvaner, som så meget andet, skal grundlægges tidligt. Fælles måltider i vuggestuen og i børnehaven kan lære børn, at det er dejligt at spise sund mad sammen, og at mad kan variere, uden at det er farligt. Den børnelærdom kan være med til at sikre dit barn et langt og sundt liv.