FØLELSER FORLØB KLASSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE"

Transkript

1 FØLELSER FORLØB KLASSE

2 INDHOLD 1. INTRODUKTION Fælles Mål ØVELSER Wow- og øv-følelser. Klassesamtale Hvad gør mig glad? Prioriteringsøvelse Hav det godt. Individuel øvelse Hvilke følelser kender vi? Brainstorm Følelser og kropssprog. Vis og byt Følelser på spil. Brætspil Forelskelse og kærlighed. Gruppearbejde Små historier om følelser. Tag stilling Hvad gør man så? Tegneserieproduktion Spil om følelser. Digitalt brætspil litteratur om følelser til klasse Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt Sangtekst side 28: Energy (Sarah) Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos og illustrationer : Lars Nybøll, Gyldendal, Frydenlund og Høst og Søn, Piotr Bromblik Layout: Studio Rabies og Westring KBH Uge Sex - Følelser klasse 2

3 1. INTRODUKTION Dette forløb handler om følelser og den betydning, følelser har for oplevelsen af sundhed og trivsel. Formålet med forløbet er at udvikle elevernes evner til at genkende, aflæse og reagere på følelser hos sig selv og andre. Gennem arbejdet med emnets øvelser kan eleverne lære om forskellige følelser, og hvordan følelser mærkes i kroppen samt udvikle viden om sammenhænge mellem følelser og kropssprog. Øvelserne lægger op til en legende tilgang til læringen om følelser, blandt andet gennem et brug af brætspil og ved at dramatisere følelser med ansigt og krop. Undervisning med afsæt i materialet øvelser kan således støtte eleverne i at undersøge og italesætte forskellige følelser, som mange af dem har mærket i deres egen krop, eller som de kan genkende hos andre børn eller voksne. Med udgangspunkt i den form for handlingsorienteret undervisning, som præsenteres i forløbets øvelser, kan eleverne ligeledes individuelt og i fællesskab arbejde med at sætte ord på de udfordringer, som følelser kan være en del af samt undersøge forskellige handlemuligheder i forhold til disse. Forløbet er udviklet som et grundforløb til Uge Sex i indskolingen. Sammen med temaforløbet Grænser, og de øvrige grundforløb til Uge Sex i indskolingen, afspejler dette materiale den faglige bredde i sundheds- og seksualundervisningen på klassetrin. De øvrige grundforløb er Et trygt rum i undervisningen, Familieliv og reproduktion og Normer og idealer. Alle materialerne findes på Underviserportal.dk. I øvelserne er der angivet, hvilket klassetrin de enkelte øvelser er udviklet til. Disse angivelser er vejledende. Det er op til den enkelte underviser at vurdere, hvorvidt øvelsen passer til ens konkrete klasse, eller om der er behov for tilpasninger. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop og relationer for at styrke den enkeltes muligheder for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe diskrimination. Læs mere om Sex & Samfund på Brug Kroppelop.dk Brug også undervisningsmaterialet Kroppelop.dk i sundheds- og seksualundervisningen på klassetrin. Siden er særligt udviklet til aldersgruppen og indeholder film, spil og andre undervisningsideer, der kan bruges i sammenhæng med øvelserne i dette materiale. Se mere på Uge Sex - Følelser klasse 3

4 Fælles mål Forløbet om følelser til klasse tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. kompetenceområder kompetencemål færdigheds- og vidensområde færdigheds- og vidensmål Køn, krop og seksualitet Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv. Normer og idealer Eleven kan samtale om kønsroller og mangfoldighed. Eleven har viden om kønsroller. Følelser Eleven kan beskrive følelsesmæssige reaktioner Eleven har viden om følelser. Sundhed og trivsel Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv. Personlige grænser Eleven kan give udtryk for egne grænser. Eleven har viden om personlige grænser. Eleven kan samtale om egen sundhed og trivsel. Sundhedsfremme Eleven har viden om enkle sundheds- og trivselsfaktorer. Fag og tværfag Forløbet om følelser kan benyttes som et selvstændigt læringsforløb, hvor elevernes trivsel og sociale kompetencer er i fokus. I planlægningen af et sådan forløb kan der tages afsæt i Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt vejledningen til det tværgående emne om elevernes alsidige udvikling. Forløbet eller udvalgte øvelser kan endvidere indgå i et tværfagligt forløb på tværs af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og en række af skolens øvrige fag og emner. I tilknytning til hver øvelse er der angivet vejledende forslag til hvilke fag og emner, det er relevant at lade den enkelte øvelse indgå i. I det afsluttende afsnit Litteratur om følelser findes inspiration til litteratur, der kan inddrages som en del af et danskfagligt arbejde. Uge Sex - Følelser klasse 4

5 2. øvelser Uge Sex - Følelser klasse 5

6 Wow- og øv-følelser Klassesamtale Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan samtale om, hvordan man genkender følelser hos sig selv og andre. Eleverne kan give eksempler på konkrete situationer, hvor man oplever forskellige følelser. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, elevernes alsidige udvikling, idræt Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme, personlige grænser Tid og materialer Tid 1 lektion Materialer Arbejdsark til øvelsen Beskrivelse Elever og underviser sidder sammen i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at når Kroppeloppen føler sig ked af det/vred/trist med videre, så viser den det, ved at sige ØV samtidig med, at den slår den ene knyttede hånd ned i den anden åbne hånd (se illustration på arbejdsark). Underviseren viser bevægelsen med egen krop og får eleverne til at stille sig op og gentage denne samtidig med, at alle siger ØV. Når alle har prøvet det et par gange, fortæller underviseren, at når Kroppeloppen til gengæld føler sig glad/lykkelig/begejstret med videre, så strækker den armene op over hovedet med spredte fingre og siger WOW (se illustration på arbejdsark). Alle prøver den samme bevægelse og lyd sammen. Når eleverne har fået styr på bevægelser og lyde, sætter de sig ned i cirklen igen. I næste del af øvelsen faciliterer underviseren en dialog med eleverne, hvor de sætter ord på de situationer, hvor Kroppeloppen har lyst til at sige henholdsvis øv og wow. Hensigten er at udforske elevernes erfaringer med følelser i konkrete situationer og træne eleverne i at kunne sætte ord på følelserne. Underviserne kan eventuelt have et eksemplar af øvog wow-arbejdsarkene, som sendes videre til de elever, der vil svare. Når eleven får arbejdsarket i hånden, har den pågældende ordet. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: I hvilke situationer tror I, at Kroppeloppen kan have lyst til at sige øv (eleverne nævner eksempler på situationer)? Hvilken følelse tror I, at Kroppeloppen har når (kobles til de konkrete situationer, eleverne nævner)? Kan I komme i tanker om andre ting, der kan ske for Kroppeloppen, som kan give den samme følelse (underviseren kan eventuelt foreslå flere eksempler)? Når underviseren skønner, at eleverne har talt nok om øv -følelserne, så skiftes til fokus på wow -følelserne. Dialogen om disse gennemføres på samme vis, så længe underviseren finder det relevant. Som opsamling på øvelsen spørger underviseren, hvad man kan gøre, hvis man har oplevet noget, som giver én en øv-følelse i kroppen. Her kan de konkrete situationer fra elevernes eksempler inddrages. I fællesskab taler klassen om, hvem der er gode at snakke med, hvis man er ked af det/vred/trist med videre. Tips til underviseren Efter eleverne er blevet introduceret til Kroppeloppens udtryk og bevægelser for øv og wow, kan klassen bruge dem i deres videre arbejde med følelser samt i samtalerne om det sociale liv i klassen. Fortsættes næste side Uge Sex - Følelser klasse 6

7 Fortsat fra forrige side Disse handlemuligheder skal helst formuleres så konkret som muligt (far, mor, nabo, lærer gerne med navne), ligesom eleverne også kan komme med forslag til, hvordan man helt konkret siger det til andre, hvis man har brug for hjælp. Eleverne kan også tale om, hvem de godt kan lide at tale med, når de har oplevet eller føler noget godt/rart. Øvelsen kan afsluttes med, at eleverne arbejder individuelt med at tegne en tegning, der viser eksempler på situationer, de selv har været i, hvor de kunne have haft lyst til at sige øv og wow (udlevér et A4-ark til hver, som de deler i to på midten). Eleverne kan efterfølgende tale med hinanden om deres tegninger, og tegningerne kan eventuelt hænges op i klassen. Uge Sex - Følelser klasse 7

8 Arbejdsark 1 Wow- og øv-følelser Uge Sex - Følelser klasse 8

9 Arbejdsark 2 Wow- og øv-følelser Uge Sex - Følelser klasse 9

10 Hvad gør mig glad? Prioriteringsøvelse Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på, hvad der gør dem glade. Eleverne kan samtale om følelser og trivsel. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, elevernes alsidige udvikling Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme, personlige grænser Tid og materialer Tid 1 lektion Materialer En lille bold Arbejdsarket til øvelsen Beskrivelse Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller står op i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal arbejde med øvelser, der handler om at overveje og fortælle om, hvilke ting i ens liv, der gør én glad. Underviseren har en lille bold i hånden, som eleverne nu skal kaste eller trille rundt i cirklen mellem hinanden. Når man griber bolden, skal man sige, hvad der gør én glad. Det kan for eksempel være, når man leger med sine gode venner, når man laver noget rart med sin familie, eller når man går tur med sin hund. Bolden kastes eller trilles mellem eleverne, til alle elever har sagt noget mindst én gang men gerne flere. Eleverne skal have at vide, at de gerne må bruge tid til at tænke sig om, hvad de vil svare, og at de skal lytte til hinanden. Man må gerne sige nogle af de samme ting, som andre har sagt, hvis man synes, det også gælder for én selv. Herefter sætter eleverne sig på deres pladser i klassen, og underviseren udleverer et eksemplar af arbejdsarket til øvelsen til alle. På arbejdsarket er en illustration af en opslagstavle, hvor der blandt andet findes tre tomme sedler. Elevernes opgave er nu individuelt at udfylde de tre sedler med tre konkrete situationer, hvor de kan huske, at de har været rigtig glade. Eleverne kan skrive og/eller tegne de situationer, de tænker på alt efter deres individuelle kompetencer. De skal opfordres til at tænke sig godt om og udvælge situationer, som de virkelig husker som glade/rare/lykkelige eller lignende. De må gerne tale med deres sidemakker om det, og underviseren må også gerne gå rundt og støtte eleverne med at løse opgaven. Elever, der bliver tidligt færdige, kan bruge tiden på at farvelægge opslagstavlen og tegne andre elementer på denne, hvis de har lyst. Når alle elever er færdige med at udfylde arbejdsarket, kan øvelsen rundes af på flere måder, alt efter hvad underviseren vurderer passer bedst: Underviseren kan spørge eleverne, om der er nogen, der har lyst til at fortælle om én af de ting, de skrev på arbejdsarket. Alle de elever, der har lyst, får lov til at fortælle. Underviseren beder eleverne om at sidde parvis eller i mindre grupper (hvis de for eksempel i forvejen sidder ved gruppeborde) og fortælle om én eller flere af de situationer, de har nævnt. Tips til underviseren Det er vigtigt, at ingen elever føler sig pressede til at tale foran de andre i klassen. Som opstart på øvelsen kan der derfor lægges op til, at man kan sende bolden videre til en ny, hvis man modtager bolden og ikke har lyst til at sige noget. For at give alle elever mulighed for at kunne sige noget første gang, de modtager bolden, kan øvelsen indledes med, at alle elever lukker øjnene og tænker på nogle situationer, der gør dem glade. Det kan være med til at sikre, at øvelsen kommer godt i gang, og alle føler sig trygge ved at modtage bolden. Hvis klassen arbejder med portfolio i forhold til sundheds- og seksualundervisningen, kan elevernes opslagstavler senere hen indgå i denne. Fortsættes næste side Uge Sex - Følelser klasse 10

11 Fortsat fra forrige side Som afslutning kan underviseren samle op på øvelsen ved at tydeliggøre for eleverne, at der kan være mange ting, der gør én glad, og at det kan være forskellige ting, alt efter hvem man er. Her kan nævnes, at både familie, venner, skolen, fritid, motion, mad, oplevelser og meget andet kan gøre én glad. Tal med eleverne om spørgsmål som: Hvordan kan man mærke i kroppen, at man oplever noget, der gør én glad? På den måde skabes mulighed for, at eleverne kan sætte ord på, hvad det betyder, at man oplever at have noget i sit liv, der gør én glad. Herigennem kan eleverne, gennem eksempler fra deres eget liv, få en spirende forståelse af det brede og positive sundhedssyn, hvor sundhed og trivsel både handler om at være rask, at trives og have det godt. Når arbejdet med øvelsen er færdigt, hænger eleverne deres opslagstavler op i klassen. Hvad betyder det for én, at man oplever noget, der gør én glad? Hvordan hænger det at have det godt sammen med, at man oplever noget, der gør en glad? Hvordan kan man bruge viden om, hvad der gør ens kammerater glade til gøre noget for, at alle i klassen har det godt? Kan I nævne nogen situationer, hvor man i særlig grad har brug for, at andre siger eller gør noget, der gør én glad? Hvorfor er det særligt vigtigt i disse situationer? Uge Sex - Følelser klasse 11

12 Arbejdsark Hvad gør mig glad? Uge Sex - Følelser klasse 12

13 Hav det godt! Individuel øvelse Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på, hvornår de synes, at de har det godt. Eleverne kan fortælle om sundhed og trivsel som noget, der handler om mange forskellige ting. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, idræt Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme Tid og materialer Tid minutter Materialer Arbejdsarket til øvelsen Beskrivelse Eleverne får udleveret et eksemplar af arbejdsarket. Hvis dette er kopieret i A3-format, er der god plads til at kunne tegne eller skrive i felterne. Underviseren gennemgår arbejdsarket for eleverne eventuelt ved at vise det på et smartboard eller lignende. Eleverne skal arbejde individuelt med øvelsen. I hvert af de fem forskellige felter på arbejdsarket skal de tegne eller skrive et eksempel (eventuelt flere) på, hvornår de har det godt. Det vil sige: Hvornår de har det godt, mens de er i skolen, mens de er sammen med deres venner, mens de er sammen med deres familie, når de er alene og i forhold til deres krop. Når eleverne er færdige med arbejdsarket, laves en fælles opsamling i klassen. Her kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Kan I give nogle eksempler på, hvornår I selv synes, at I har det godt i skolen/med vennerne/i familien/alene/med kroppen? Hvordan kan man mærke, at man er sund? Hvem bestemmer, om man er sund? Er det én selv, ens forældre, skolen, venner? Hvem har ansvaret for, at man er sund/har det godt? Er det én selv, ens forældre, skolen, ens venner? Hvad kan man selv gøre for at have det godt/være sund? Hvad kan man gøre, for at andre har det godt/er sunde? Hvem kan man tale med, hvis man ikke har det godt/ikke føler sig sund og gerne vil have, det skal være anderledes (i den forbindelse kan eleverne informeres om muligheden for at tale med skolens sundhedsplejerske eller ringe til Børnetelefonen)? Tips til underviseren Hvis det kan være svært for nogle eller alle eleverne at forholde sig til alle fem aspekter, som vises på arbejdsarket (skolen, venner, familie, alene, kroppen), kan øvelsen gøres mere enkel ved at fokusere på 1-2 af disse. Eventuelt kan øvelsen indgå som en del af et forløb, hvor man over længere tid beskæftiger sig enkeltvist med alle fem aspekter for herefter til sidst at se dem i en helhed. Eleverne kan eventuelt få arbejdsarket med hjem for at udfylde det (eller få ideer til det) sammen med deres familie. Dette kan skabe en mulighed for dialog mellem elever og forældre. Forældrene bør dog være informerede om, hvordan de kan tale med deres barn om arket, og hvordan de kan hjælpe med at udfylde det, så det bliver en god oplevelse for eleven. Hvad vil det sige at være sund? Er det at være sund det samme som at have det godt? Uge Sex - Følelser klasse 13

14 Arbejdsark 1 Hav det godt! hav det godt! Hvornår har du det godt: i skolen, med dine venner, med din krop, med din familie, når du er alene? i skolen med dine venner med din familie mig med din krop alene Uge Sex - Følelser klasse 14

15 Hvilke følelser kender vi? Brainstorm Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på følelser. Eleverne kan samtale om, hvordan følelser mærkes i kroppen. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, elevernes alsidige udvikling Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme Tid og materialer Tid 15 minutter Materialer Papir og pen Eventuelt en lille bold Beskrivelse Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller på stole. Underviseren sidder sammen med eleverne og fortæller, at de nu skal tale om det, der hedder følelser. Følelser kan betyde, at man mærker en bestemt fornemmelse i kroppen, for eksempel at man er glad. Underviseren spørger eleverne om følgende spørgsmål: Hvordan føles det, når man er glad? Kan I give nogle eksempler, hvor I selv har følt jer glade? Hvilke andre følelser kender I? Kan I fortælle om nogle situationer eller oplevelser, I har haft, hvor I selv har følt sådan (eller I tænker, at andre har følt det)? Er det noget, der føles rart i kroppen eller ikke rart? Kan I beskrive, hvordan det føles i kroppen? (Spørg eventuelt eleverne, om de kender udtryk som at have sommerfugle i maven, være blød i knæene eller være svimmel af lykke ). Kender I for eksempel følelsen (her nævnes følelser, som eleverne ikke selv kommer ind på, men som underviseren tænker, at der er relevant at tale om). Undervejs skriver underviseren de følelser, som eleverne nævner, ned på papir. Som afslutning på øvelsen opsummerer underviseren, hvilke følelser de har talt om. Papiret hænges efterfølgende op i klassen. Tips til underviseren I forbindelse med samtalen, kan underviseren have en lille bold i hånden, som man kaster eller triller til de elever, der gerne vil sige noget. Dette kan støtte eleverne i at være opmærksomme under samtalen og lytte til hinanden. Underviseren kan opfordre eleverne og deres forældre til at tale sammen hjemme om ord for og vendinger for følelser i den periode, hvor der arbejdes med emnet i klassen. Eleverne kan sige de ord i klassen, de har talt om hjemme. Ordene kan hænges op på væggen, og eleverne kan fortælle deres klassekammerater om, hvad de betyder og komme med eksempler på, hvornår man kan føle dem. Uge Sex - Følelser klasse 15

16 Følelser og kropssprog Vis og byt Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på følelser. Eleverne kan vise, hvordan følelser kan udtrykkes med kroppen. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, elevernes alsidige udvikling, billedkunst, dansk, idræt Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme Tid og materialer Tid 45 minutter Materialer Arbejdsarket til øvelsen Beskrivelse Alle elever står i en cirkel sammen med underviseren. Hver elev får ét af kortene fra arbejdsarket, hvor der er en illustration af et ansigt, der viser en følelse. Kortene viser følelserne: Glad, sur, bange, vred, flov, trist, overrasket, irriteret, nervøs, forvirret, stolt og begejstret. Eleverne skal ikke på forhånd vide, hvilke følelser der er tale om. Underviseren kan eventuelt udvælge færre følelser, hvis man finder det relevant. Det kan anbefales, at ansigterne vises på et smartboard, mens øvelsen laves. Underviseren beder eleverne om at stille sig i grupper sammen med andre, der har det samme ansigt på kortet som dem selv. Når de har fundet sammen, skal de tale om, hvilken følelse de synes, at ansigtet viser. Herefter beder underviseren én af grupperne fortælle, hvilken følelse de har. De skal forklare, hvorfor de kommer til at tænke på den følelse, når de ser ansigtet. Hvis der er grupper, der er i tvivl, kan underviseren bede elever fra andre grupper om at komme med forslag til følelsen. Underviseren kan også selv hjælpe, hvis ingen elever har forslag. Underviseren skriver følelsen på tavlen eller smartboardet (ved siden af ansigtet). Nu beder underviseren alle elever (også dem i de andre grupper) om at vise med deres ansigt og krop, hvordan man ser ud, når man har den pågældende følelse. Det er i denne forbindelse en vigtig pointe, at man kan vise den samme følelse på mange forskellige måder. Når alle har vist følelsen, skal en ny gruppe fortælle om deres ansigt og følelse, og således fortsætter øvelsen, indtil man har været igennem alle grupper. I næste del af øvelsen skal eleverne gå rundt mellem hinanden i klassen. De skal have hver deres kort med et ansigt i hånden. Når de møder en person, stopper de op. Først hilser den ene på den anden med den følelse, der vises på elevens kort. Den anden skal forsøge at gætte, hvilken følelse det er. Man må gætte tre gange. Bagefter er det den anden elev, der skal hilse med sin følelse. Når begge elever har hilst, bytter de kort og går videre rundt i klassen, indtil de møder en ny person at hilse på. Det gælder om at nå rundt til så mange forskellige klassekammerater og nå at hilse på så mange forskellige måder som muligt. Man kan godt hilse med den samme følelse flere gange til forskellige klassekamme- Tips til underviseren Efter arbejdet med øvelsen kan eleverne individuelt lave illustrationer af ansigter, der viser nogle af de forskellige følelser. Dette kan eventuelt laves i et samarbejde med billedkunst. Her kan der lægges vægt på at arbejde med billedfremstilling på baggrund af følelser, på at arbejde med særlige tegneteknikker eller på at arbejde med farvers virkemidler til at skabe stemning og kontrast. Hvis klassen har adgang til et digitalkamera, kan det være både sjovt og lærerigt at tage billeder af hinanden, mens man udtrykker forskellige følelser med sit ansigt og kropssprog. Billederne kan hænges op i klassen og bruges i det videre arbejde med følelser. Der kan eventuelt arbejdes med billederne i et simpelt billedbehandlingsprogram. Fortsættes næste side Uge Sex - Følelser klasse 16

17 Fortsat fra forrige side rater. Underviseren stopper øvelsen, når det vurderes, at den har varet så længe, at eleverne har været godt rundt mellem hinanden. Som opsamling kan underviseren tale med eleverne om følgende: Hvordan var det at lave øvelsen (både den del med at gætte følelsen og med at hilse)? Var der nogle følelser, der var lette at gætte, når I hilste på hinanden? Var der nogle følelser, der var sværere at gætte? Kan I give nogle eksempler på gode ting ved, at vi mennesker viser vores følelser på forskellige måder? Kan I give eksempler på dårlige ting ved det? Hvad kan man gøre, hvis man er i tvivl om, hvilken følelse andre personer viser eller har? Har I nogen spørgsmål om det med følelser, og hvordan man viser følelser med kroppen? Uge Sex - Følelser klasse 17

18 Arbejdsark Følelser og kropssprog Uge Sex - Følelser klasse 18

19 Følelser på spil Brætspil Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan udtrykke og aflæse følelser. Eleverne kan fortælle om konkrete situationer, der kan fremkalde en bestemt følelse. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, elevernes alsidige udvikling, dansk, idræt Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme, personlige grænser Tid og materialer Tid Cirka minutter Materialer Arbejdsark til øvelsen En terning og et stopur/timeglas til hver gruppe En spillebrik til hvert par Beskrivelse Inddel eleverne i grupper bestående af 2-3 par. Klip eventuelt dramakortene ud på forhånd, så eleverne ikke ser kortene, før spillet starter. Alternativt kan eleverne selv klippe kortene ud, før spillet begynder. Hver gruppe får udleveret en spilleplade og forskellige dramakort. Underviseren instruerer eleverne i spillets gang. Dramakortene lægges i en bunke med teksten nedad. På spillepladen er der en række dramafelter og følelsesfelter. Spillebrikken sættes på start, og parrene slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved, at det par, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter frem, som terningen viser. efter tur gætte én gang. Hvis et af de andre par gætter den rigtige følelse, må parret rykke tre felter frem. Lander et par på et følelsesfelt, skal alle tale sammen i et minut om eksempler på situationer, der kan fremkalde den følelse, der er vist på feltet. Eleverne skal så konkret som muligt fortælle, hvad der eksempelvis kan gøre nogen kede af det, triste, glade og så videre. Fortsættes næste side Tips til underviseren Som forberedelse til øvelsen anbefales det at arbejde med øvelsen Hvilke følelser kender vi? for at øge elevernes kendskab til, hvad følelser er, og hvilke forskellige former for følelser der findes. Øvelsen findes også i en digital version. Se øvelsen Spil om følelser. Lander et par på et dramafelt, skal en af eleverne trække et dramakort, uden at makkeren ser, hvad der står på kortet. Eleven har nu 30 sekunder til at vise den følelse, der står på kortet på en måde, så makkeren gætter, hvad det er for en følelse, der vises. Eleven, der viser følelsen, må kun bruge bevægelse og lyde. Der må altså ikke bruges ord. Makkeren må gætte lige så mange gange, han/hun vil inden for de 30 sekunder. Hvis det lykkes parret at vise og gætte den rigtige følelse, må parret rykke deres brik tre felter frem. Hvis det ikke lykkes, må de andre par i gruppen Uge Sex - Følelser klasse 19

20 Fortsat fra forrige side Det par, der først når i mål, har vundet spillet. Som afslutning på øvelsen kan underviseren tale med eleverne om deres oplevelser med spillet. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Var der nogle følelser, som var svære at vise? Hvorfor? Kan I nævne et eksempel på, hvad der kan gøre nogen ked af det/ irriteret/vred/bange, som I talte om i gruppen? Hvem kan man tale med om sine følelser i den slags situationer? Kan I nævne et eksempel på, hvad der kan gøre nogen glade, som I talte om i gruppen? Hvordan kan man vise andre, hvad der gør én glad?. Tips til underviseren Hvis underviseren skønner det relevant, kan man gennemgå teksten på dramakortene, inden spillet sættes i gang. Underviseren kan også hjælpe eleverne med at læse teksten på kortene undervejs. Hvis nogle ord er for svære at læse for eleverne, kan disse eventuelt sorteres fra. Når eleverne er fortrolige med spillet og de følelser, der står på dramakortene, kan eleverne selv udvikle nye dramakort med andre følelser, som kan bruges til at spille spillet igen. Hvis opgaven med at tale om konkrete situationer er for svær for eleverne, kan alle elever i gruppen i stedet vise den konkrete følelse, når et par lander på et følelsesfelt. Alternativt kan denne del udelades. Uge Sex - Følelser klasse 20

21 Arbejdsark Følelser på spil Dramakort GLAD sur bange vred flov trist Fortsættes næste side Uge Sex - Følelser klasse 21

22 Arbejdsark Følelser på spil Fortsat fra forrige side overrasket irriteret nervøs forvirret stolt begejstret Fortsættes næste side Uge Sex - Følelser klasse 22

23 Arbejdsark Følelser på spil Fortsat fra forrige side lettet bekymret misundelig usikker forelsket Uge Sex - Følelser klasse 23

24 MÅL ked af det forbavset 22 Slå et ekstra slag bange 17 Slå et ekstra slag irriteret stolt 8 glad Slå et ekstra slag 3 2 Drama-kort Træk et drama-kort uden at vise det til din makker. Vis den følelse, der står på kortet. Din makker har 30 sekunder til at gætte følelsen. Lykkes det, må I rykke tre felter frem. 1 vred START 8 glad Følelses-felt Alle i gruppen giver eksempler på, hvornår man kan få den følelse, der er på feltet. I har et minut. Uge Sex - Følelser klasse 24

25 Forelskelse og kærlighed Gruppearbejde Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan give eksempler på, hvordan kærlighed og forelskelse kan føles. Eleverne kan lytte til hinandens overvejelser om følelser og kærlighed. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, musik Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme Tid og materialer Tid 1 lektion Materialer Arbejdsark til øvelsen Mulighed for at høre sangen Jeg bli r ved. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med følelsen af at være forelsket eller at føle kærlighed, som er en af de følelser, man kan have. Det er en følelse, der er lavet mange film og skrevet mange bøger, digte og sange om. Det er en følelse, man kan have både som barn og som voksen, selv om man måske oplever den på forskellige måder. Det er også forskelligt fra person til person, hvordan man oplever følelsen. Herefter vises teksten til sangen Jeg bli r ved på et smartboard eller andet, så alle elever kan se den. Eleverne kan også hver især få udleveret en kopi af teksten. Det kan anbefales at spille sangen for eleverne, mens de kan se teksten. Sangen findes på cd (MGP 2012) eller kan afspilles via YouTube.com. Når klassen har hørt sangen, beder underviseren eleverne om at tale sammen med deres sidemakkerom tre spørgsmål (de kan eventuelt få ét spørgsmål ad gangen): 1. Hvad tænker I, at sangen handler om? 2. Hvorfor tror I, at sangen hedder Jeg bli r ved? 3. Hvad fortæller sangen om følelser og kærlighed? Efterfølgende fortæller grupperne om deres svar på spørgsmålene i plenum, og underviseren spørger ind til elevernes tanker om sangen. Udvælg eventuelt linjer eller elementer fra teksten som eleverne bliver bedt om at forklare betydningen af. Samtalen om sangen skal munde ud i overvejelser om det at føle forelskelse og kærlighed. Her kan for eksempel anvendes følgende spørgsmål: Hvordan tror I, at det kan føles at være forelsket? Hvordan tror I, at man kan mærke, at man er forelsket? Når man føler kærlighed, siger man også, at man elsker nogen. Hvem kan man for eksempel elske? Hvordan kan man vise andre, at man er forelsket i dem - eller at man elsker dem? I underviserens møde med eleverne om teksten er der en række pointer, der er vigtige: Man skal anerkende elevernes overvejelser om det at føle forelskelse og kærlighed ud fra deres virkelighed og erfaringsgrundlag (og ikke fra en voksens perspektiv). Tips til underviseren Sangen Jeg bli r ved vandt MGP Sangen er skrevet af Sarah på 10 år. Det anbefales, at underviseren lægger vægt på ikke at inddrage elevernes egne erfaringer med at være forelsket i forbindelse med gennemgangen af sangteksten. Det kan føles ubehageligt for dem at skulle fortælle om dette foran de andre i klassen. Brug derfor sangens fortællerperson i samtalen om følelserne ( hvordan tror I, at hende, der synger sangen, føler det? ). Hvis hun var en dreng, tror I så, at hun ville føle det anderledes?. Hvordan tror I, at børn på jeres alder/ældre børn/voksne føler det? ). I den sidste del af øvelsen, hvor eleverne skal tegne, sætter de imidlertid sig selv personligt i spil, og man skal som underviser være opmærksom på, om der er elever, der er utrygge ved dette. Fortsættes næste side Uge Sex - Følelser klasse 25

26 Fortsat fra forrige side Det er vigtigt at inkludere en pointe om, at det er forskelligt, hvordan man oplever disse følelser, og at det ikke er alle, der har prøvet at føle sådan. Man skal være opmærksom på, at man som underviser ikke gør det til en pige-sang, der handler om drenge. Drenge i denne aldersgruppe kan også være forelskede, ligesom det er muligt at tiltrækningen kan være mod barnets eget køn. Øvelsen sluttes af med, at eleverne individuelt laver en tegning, der viser eksempler på dem, som eleverne selv elsker. Det kan for eksempel være nogen fra deres familie eller et kæledyr. Underviseren kan eventuelt vælge at gøre dette ved at anvende arbejdsarket med hjertet til denne øvelse. Tegningerne kan hænges op i klassen eller tages med hjem. Uge Sex - Følelser klasse 26

27 Arbejdsark 1 Forelskelse og kærlighed Jeg bli r ved Af: Energy (Sarah), 2012 Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Du ved jeg har følelser for dig Jeg ved du nok ik har føl ser for mig Jeg tror, at du hader mig Så måske sku jeg gå min vej Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Uh-uh-uh-uh Jeg bliver ved med at spørge Der er ingenting du kan gøre Jeg tror på det her det er kærlighed Så jeg bliver bare ved Det skete i en hemmelighed Og pludselig blev du bare led Du flirter med alle piger bag mig Kom tag og lyt til mig Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Uh-uh-uh-uh Tag nu, tag nu, tag nu og lyt til mig Jeg har noget, jeg gerne vil sig til dig Det her, det her, det her er kærlighed Jeg taler sandt, mm jeg taler sandt Kæreste eller ej, jeg elsker skam stadig dig Jeg er ligeglad, om du bare vil gå din vej Jeg vil altid bli hos dig Lyt til det her Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Uh-uh-uh-uh Jeg bliver ved med at spørge Der er ingenting du kan gøre Jeg tror på det her det er kærlighed Så jeg bliver bare ved Vil du ikke gi mig en chance Så vi kan få en ordentlig balance Jeg tror på det her det er kærlighed Uh-uh-uh-uh Jeg bliver ved med at spørge Der er ingenting du kan gøre Jeg tror på det her det er kærlighed Så jeg bliver bare ved Jeg bliver ved med at spørge Der er ingenting du kan gøre Jeg tror på det her det er kærlighed Så jeg bliver bare ved Uge Sex - Følelser klasse 27

28 Arbejdsark 2 Forelskelse og kærlighed Uge Sex - Følelser klasse 28

29 Små historier om følelser Tag stilling Målgruppe klasse LÆRINGSMÅL Eleverne kan tage stilling til, hvordan man kan handle i forhold til forskellige følelser. Eleverne kan formulere overvejelser over konsekvenser ved forskellige handlemuligheder. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, elevernes alsidige udvikling Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme, personlige grænser Tid og materialer Tid Cirka 10 minutter per historie Materialer Arbejdsarket til øvelsen Tre stykker papir med angivelse af A, B, C Beskrivelse Underviseren begynder med at introducere klassen til arbejdsformen. Dette er særligt vigtigt, hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med denne øvelsestype. Eleverne skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige, men at undersøge forskellige muligheder, man kan handle på, når man skal vise følelser. At man ikke må kommentere hinandens valg. Underviseren præsenterer eleverne for en situation, hvor en person bliver ramt af en bestemt følelse. Eleverne skal tage stilling til, hvordan personen kan handle i den pågældende situation. Underviseren markerer tre områder i klassen A, B og C. Hvert område repræsenterer en handlemulighed, som underviseren læser op for eleverne. Når en handlemulighed læses op, stiller underviseren sig i det område, der repræsenterer den konkrete handling. Herefter stiller eleverne sig i det område, som de synes beskriver den bedste handlemulighed. Området Bestem selv er for de elever, der ikke synes, at de andre to muligheder er gode, men selv har et forslag til en bedre måde at handle på. Når alle elever har placeret sig i et felt, interviewer underviseren eleverne i de forskellige grupper om deres valg. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvorfor synes I, at den handlemulighed er den bedste? Hvad tror I, der kan ske, hvis man vælger denne handlemulighed? Er der noget, der ikke er så godt ved denne handlemulighed? Når alle grupper er hørt, kan underviseren spørge, om der er nogen af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der er det, skal de have lov til at flytte sig til et andet felt og eventuelt fortælle, hvad der fik dem til at ændre mening. Herefter kan øvelsen fortsætte med én eller flere af de andre situationer. Tips til underviseren Hvis et felt står helt tomt, kan underviseren tale med eleverne om, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af felterne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. I formålet for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab beskrives, hvordan undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for at kunne tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Denne øvelse støtter eleverne i at kunne overveje forskellige handlemuligheder og træffe valg, når man står i et dilemma, der kan have betydning for ens sundhed og velvære. Øvelsen hænger derfor tæt sammen med den del af seksualundervisningens formål, der handler om udvikling af handlekompetence. Uge Sex - Følelser klasse 29

30 Arbejdsark Små historier om følelser Historie 1: En af Karims klassekammerater fortæller Karim, at hans nye trøje er pæn. Karim bliver glad. Hvad synes I, det vil være bedst, at Karim gør? A. Karim skal sige tak til klassekammeraten. B. Karim skal give klassekammeraten et knus. C. Bestem selv, hvad Karim gør. Historie 2: En pige fra klassen siger til Peter, at hans sko er grimme. Peter bliver ked af det. Hvad synes I, det vil være bedst, at Peter gør? A. Peter siger til pigen, at han er ked af det. B. Peter fortæller det til en voksen. C. Bestem selv, hvad Peter gør. Historie 3: Sarah har drillet en pige fra klassen. Nu er hun flov over det. Hvad synes I, det vil være bedst, at Sarah gør? A. Sarah skal sige undskyld til pigen. B. Sarah skal fortælle pigen, at hun er flov. C. Bestem selv, hvad Sarah gør. Historie 4: Bilal har hørt sine forældre skændes. Nu er han bange for, at de skal skilles. Hvad synes I, det vil være bedst, at Bilal gør? A. Bilal skal fortælle sine forældre, at han er bange for, at de skal skilles. B. Bilal skal tale med en god ven om, at han er bange for, at forældrene skal skilles. C. Bestem selv, hvad Bilal gør. Fortsættes næste side Uge Sex - Følelser klasse 30

31 Arbejdsark Små historier om følelser Fortsat fra forrige side Historie 5: Antons gode ven fra klassen er flyttet, og Anton føler sig ensom og trist. Hvad synes I, at Anton skal gøre? A. Anton skal invitere nogen fra klassen med hjem, så han kan få nye venner. B. Anton skal tale med sine forældre om, at han er trist, fordi hans ven er flyttet. C. Bestem selv, hvad Anton gør. Historie 6: I frikvarteret er der en gruppe piger, der klapper Frederik i numsen. Frederik er irriteret. Hvad synes I, det vil være bedst, at Frederik gør? A. Frederik skal fortælle pigerne, at han er irriteret over, at de klapper ham i numsen, og at de derfor skal holde op. B. Frederik skal tale med sin klasselærer om, at han bliver irriteret, når pigerne klapper ham i numsen. C. Bestem selv, hvad Frederik skal gøre. Historie 7: Hadil har spurgt Mette, om de to skal lege sammen i weekenden hjemme hos Mette. Det har Mette sagt ja til. Men i frikvarteret hører hun Annika fortælle, at hun skal hjem og besøge Hadil i weekenden. Det gør Mette forvirret. Hvad synes I, at Mette skal gøre: A. Mette skal fortælle Hadil, at hun er forvirret, fordi hun har hørt, at Hadil skal med Annika hjem i weekenden. B. Mette skal lave en legeaftale med en anden. C. Bestem selv, hvad Mette gør. Historie 8: Fatimah har fået at vide, at en pige fra klassen har sagt noget dårligt om hende. Det gør hende vred. Hvad synes I, det vil være bedst, at Fatimah gør? A. Fatimah skal spørge pigen, hvorfor hun har talt dårligt om hende. B. Fatimah skal tale med sin lærer om, hvad hun skal gøre. C. Bestem selv, hvad Fatimah gør. Uge Sex - Følelser klasse 31

32 Hvad gør man så? Tegneserieproduktion Målgruppe klasse. LÆRINGSMÅL Eleverne kan samtale om eksempler på, hvad der kan opleves som svært for børn i forhold til følelser. Eleverne kan opstille ideer til handlinger i forhold til udfordringer om følelser. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, elevernes alsidige udvikling, dansk Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme, personlige grænser Tid og materialer Tid 1-2 lektioner Materialer Elementet Hvad gør man så? på Smartboard Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at øvelsen, de nu skal lave, handler om at øve sig i at kunne få ideer til, hvad man kan gøre, hvis man har et problem, der handler om følelser. Underviseren vælger på forhånd hvilken følelse, der skal arbejdes med. Forskellige grupper kan arbejde med forskellige følelser. Eleverne inddeles i grupper à 2-3 personer. Først skal grupperne tale om spørgsmålet Hvad kan man gøre, hvis der er nogen, der gør en sur/vred/ked af det? "(Afhængig af den valgte følelse). Eleverne skal komme med flere eksempler på situationer, hvor man kan opleve, at den pågældende følelse kommer til udtryk. Og de skal komme med ideer til, hvad man kan gøre i disse situationer. Herefter placeres hver gruppe ved en computer, hvor de skal finde hjemmesiden Eleverne skal klikke sig ind på et element, hvor man kan lave sin egen tegneserie. Det hedder Hvad gør man så? og findes via forsiden i den øverste venstre side. Underviseren instruerer eleverne i brugen af tegneserien, eventuelt ved at bede eleverne klikke på ikonet med Kroppeloppen (øver- ste venstre hjørne) for selv at høre instruktionen. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard/projektor. Eleverne skal vælge ét af de eksempler og handlemuligheder, som de har talt om, og de skal lave en tegneserie på tre billeder, der viser, hvad man kan gøre. Arbejdet med at lave tegneserien er let for elever i aldersgruppen. Når gruppen er færdig, gemmer og printer de deres tegneserie, og der samles op på disse i fællesskab, ved at grupperne præsenterer deres tegneserier for hinanden. Dette kan gøres med brug af den printede version eller ved at vise den gemte version på smartboard. Eleverne fortæller, hvorfor de har valgt den situation, som de har, og hvilken løsning de har beskrevet. Underviseren og de andre i klassen byder ind med deres tanker om dette: Hvad er godt ved denne løsning? Er der nogen ulemper ved den? Hvilke andre muligheder kunne der være? Tips til underviseren Hvis eleverne har en mappe (eller portfolio) til sundheds- og seksualundervisning, kan et eksemplar også gemmes her. Underviseren kan alternativt vælge, at enkelte eller alle eleverne arbejder individuelt med øvelsen. Uge Sex - Følelser klasse 32

33 Spil om følelser Digitalt brætspil Målgruppe klasse. LÆRINGSMÅL Eleverne kan fortælle om enkle regler for sundhed. Eleverne kan samtale om følelser. FAG/EMNER Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, elevernes alsidige udvikling, dansk, idræt Færdigheds- og vidensområder Følelser, sundhedsfremme Tid og materialer Tid Cirka 15 minutter per spil Materialer Brætspil på Eventuelt smartboard Beskrivelse Eleverne arbejder parvis med brætpillet. Underviserne kan lave en fælles instruktion til eleverne eller lade dem selv høre/læse instruktionen ved at klikke på ikonet med Kroppeloppens hoved til venstre på siden. Alle informationer i spillet er speaket, så elever, der ikke selv kan læse, også kan spille med. Før spillet sættes i gang, skal eleverne skrive deres egne navne eller navne, de opfinder som spillere. Dette er dog ikke obligatorisk for, at spillet kan sættes i gang. Den spiller, der begynder, klikker på raflebægeret i nederste venstre hjørne. Terningen viser, hvor langt spilleren skal rykke, og dette vises også ved en markering på spillepladen af det felt, der skal rykkes frem til. Undervejs i spillet skal spillerne svare på en rækkes spørgsmål. Når man lander på et kropsfelt (en person), er det et spørgsmål om krop og sundhed. Her gives tre svarmuligheder, som spilleren skal vælge imellem. Ved rigtigt svar rykkes et felt frem. Ved forkert svar rykkes tilbage. Når man lander på et følelsesfelt (et kroppelop-ansigt), er det et spørgsmål om følelser. Her skal man komme med mindst tre forslag til, hvornår man kan have en konkret fø- lelse, inden der er gået 30 sekunder. Hvis man når det, så må man rykke et felt frem. Hvis ikke, rykkes et felt tilbage. Der er også chance-felter, hvor det gælder om at være den spiller, der klapper eller hopper hurtigst. Den spiller, der når først i mål, vinder spillet. Herefter kan der spilles igen, hvis man ønsker det. Det er muligt for underviseren at lave en fælles opsamling på spillet ved at tale med eleverne om, hvilke typer spørgsmål de skulle svare på undervejs. Her kan for eksempel undersøges, om eleverne fik ny viden eller blev overraskede af nogle af svarene. Det er også muligt at fokusere på følelses-felterne og bruge spillet til en videre snak om, hvilke følelser eleverne kender, og hvilke der eventuelt ikke var med i spillet her. Tips til underviseren Hvis der ikke er adgang til net og tablets/computere, kan øvelsen Følelser på spil anvendes i stedet. Uge Sex - Følelser klasse 33

34 3. Litteratur Uge Sex - Følelser klasse 34

35 Om litteraturforslagene Som inspiration til et tværfagligt samarbejde mellem dansk- og sundheds- og seksualundervisningen præsenteres her en række litteraturforslag, der kan anvendes i et forløb om følelser i indskolingen. Teksterne kan anvendes til såvel højtlæsning som elevernes egen læsning og kan danne udgangspunkt for dialog i klassen om følelser, måder at vise følelser på samt håndtering af følelser. Teksterne er udvalgt på baggrund af overvejelser om relevans i forhold til såvel danskfaglige mål som mål for sundheds- og seksualundervisningen, deres egnethed for målgruppen af elever og teksternes litterære kvaliteter. Udvælgelsen er foretaget af Sanne Paustian Billesbølle, cand.pæd. med speciale inden for børnelitteratur. Litteratur om følelser til klasse Vitello får en klam kæreste Kim Fupz Aakeson Gyldendal 2009 I den populære billedbogsserie møder vi drengen Vitello, der absolut ikke leger med tøser. Men den nytilflyttede pige Kamma fascinerer Vitello med sin skøre hamster og sine klamme kys. Billedbogens humoristiske fortællestil og det genkendelige børneunivers kan skabe en litterær ramme om det tematiske arbejde med ambivalente følelser samt det at vise og genkende følelser. Garmanns hemmelighed Stian Hole Høst og Søn 2010 Fin og poetisk billedfortælling om drengen Garmann og hans venskab med pigen Johanne. Et venskab der er præget af fantasi, tryghed og dybe spirende følelser og en modstand i skikkelse af Johannes tvillingesøster. Billedbogens mangetydige billedside kombineret med en legende og filosofisk tekst kan anvendes som højtlæsningsbog i indskolingen og kan give et afsæt til at tale om følelser vedrørende venskab og forelskelse i børnehøjde. Uge Sex - Følelser klasse 35

36 Ritas venskab Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss Gyldendal 2008 Billedfortælling om svære følelser og forventninger i et venskab på tværs af kønnene. Hvad gør man, når man bliver uvenner eller kommer til at behandle sin bedste ven dårligt for ikke at blive drillet af de andre børn? Hvornår skal man tilgive? Hvorfor kan det nogen gange være svært for piger og drenge at være venner? Dette er nogle af de centrale problematikker, fortællingen rejser, og som oplagt kan inddrages i en undervisningssammenhæng. Det kilder! Janne Hejgaard Frydenlund 2010 Gennem de to børn Johanne og Williams oplevelser formidles viden om køn, krop, sex og følelser i et sprog og et univers, der appellerer til de yngste skolebørn. Bogen kan med sin umiddelbarhed give svar på de spørgsmål, som børn i målgruppen undrer sig over, og den er velegnet som oplæg til samtale om kroppen og følelser knyttet til det kropslige. Uge Sex - Følelser klasse 36

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 HAV DET GODT!... 4 ET OVERBLIK OVER ØVELER... 1. HVAD GØR MIG GLAD?... 2. HAV DET GODT!... 5 8 10 3. HVEM ER VI?... 12 4. DEN SMUKKE

Læs mere

NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE

NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................4

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

PUBERTET FORLØB 4.-6. KLASSE

PUBERTET FORLØB 4.-6. KLASSE PUBERTET FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

FAMILIELIV OG REPRODUKTION FORLØB 0.-3. KLASSE

FAMILIELIV OG REPRODUKTION FORLØB 0.-3. KLASSE FAMILIELIV OG REPRODUKTION FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................5

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud Et godt valg -2 Daniel hører fra Gud Mål: Børnene må indse, at de kan ændre situationer, når de tager sig tid til at søge Gud, lytte til ham og hører fra ham. Fremtiden ligger i Guds hænder, og han hjælper

Læs mere

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Skolernes Trivselsdag

Skolernes Trivselsdag Skolernes Trivselsdag Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel i skolen. Skolernes Trivselsdag afholdes hvert år den første fredag i marts - i 2016 er det d. 4. marts. Skolernes Trivselsdag

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne

Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig Du må være med! -5 Den, der er lidt mærkelig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.

Læs mere

Vi gør det sammen -4

Vi gør det sammen -4 Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men

Læs mere

Med Jesus i båden -2

Med Jesus i båden -2 Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 KROPPEN... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 1. GIV MIG EN HÅND... 4 5 8 2. KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN... 11 3. DET ER DIN KROP...

Læs mere

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

Litteratur der d ur yngste Vild med Vitello Kenneth Jakobsen Bøye kjboeye@hotmail.com. Vild med Vitello

Litteratur der d ur yngste Vild med Vitello Kenneth Jakobsen Bøye kjboeye@hotmail.com. Vild med Vitello Litteratur der d ur yngste Vild med Vitello Kenneth Jakobsen Bøye kjboeye@hotmail.com Vild med Vitello Book bøger af Kim Fupz Aakeson på mit CFU http://mitcfu.dk/lnkyybn Mål: Motivation og lyst til at

Læs mere

Afsluttende Kom/It projekt

Afsluttende Kom/It projekt Afsluttende Kom/It projekt Dokumenter indeholder: - Indledning - Formål - Problemformulering - Krav specifikation - Test specifikation - Spørgeskema undersøgelse Produkt: - Undervisningsmaterialet Tillæg:

Læs mere

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie Vi er en familie -3 Alle folkeslag hører til samme familie Mål: Børn lærer, at alle, som kender Jesus, hører til den samme familie, hvor Gud er vores far, og Jesus er vores storebror. Her er det lige meget,

Læs mere

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.

Herefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet. 1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.

Børn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang. Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

præsenterer børneforestillingen Hurlumhej Hospitalet Undervisningsmateriale

præsenterer børneforestillingen Hurlumhej Hospitalet Undervisningsmateriale præsenterer børneforestillingen Hurlumhej Hospitalet Undervisningsmateriale 1 FAKTA OM DANSKE HOSPITALSKLOVNE Med nærvær, humor og fantasi støtter hospitalsklovnene børn gennem indlæggelsesforløb Der er

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG? Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg

Læs mere

Med Jesus i båden -3

Med Jesus i båden -3 Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

Elevside: Krop og ansigt taler også

Elevside: Krop og ansigt taler også Elevsider Elevside: Krop og ansigt taler også Når du skal forstå, hvad en anden siger til dig, må du lytte til ordene. Men du må også kigge på kroppen og ansigtet. Man kan sige, at kroppen og ansigtet

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Historier om vold. Forslag til anvendelse

Historier om vold. Forslag til anvendelse Spillet Forslag til anvendelse Beskrivelse af handlingsforløb Vælg en historie og vis barnet/den voksne det. Beskriv handlingen i et enkelt sprog. Fortsæt med det næste kort indtil forløbet er fuldført.

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Indskolingen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0kl, 1kl, 2kl, 3kl M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 27 / 65.85% 13 / 31.71%,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2010 Børnehaveklasse 2010, 1. klasse 2010, 2. klasse 2010, 3. klasse 2010, 4. klasse 2010 M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2A, 2C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 39 / 82.98% 7 / 14.89%, ikke rigtigt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.kl., 1.kl., 2.kl., 3.kl. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 57 / 65.52%

Læs mere

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.

Resultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c. Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.c, 1.a, 1.b, 2.a, 3.a, 3.b, 3.c Køn: M, K Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere