UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! KLASSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! 0.-3. KLASSE"

Transkript

1 UGE SEX GRUNDMATERIALE HAV DET GODT! KLASSE

2 INDHOLD FORORD... 3 HAV DET GODT!... 4 ET OVERBLIK OVER ØVELER HVAD GØR MIG GLAD? HAV DET GODT! HVEM ER VI? DEN SMUKKE PRINS PETER KROPPELOPPENS ØNSKESEDDEL HVAD GØR MAN SÅ? Uge Sex 2015 Sex & Samfund, 2015 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt og Anne Wind Sangtekst side 67: Energy (Sarah) Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Lars Nybøll og Piotr Bromblik Layout: Marianne & Robin og Tine Marie Pedersen Grundmateriale klasse 2

3 FORORD Du sidder nu med materialet Hav det godt!, som er en del af Uge Sex-grundmaterialerne til klassetrin. Materialet indeholder øvelser, som kan inspirere og støtte dig i at varetage god sundheds- og seksualundervisning, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som i resten af skoleåret. Grundmaterialerne til klasse består af følgende emner: Et trygt rum i undervisningen Hav det godt! Krop og grænser Følelser Familier Idéen med alle Uge Sex-grundmaterialerne er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer ved at logge ind på dk/logind. Grundmaterialerne kan også bruges sammen med hjemmesiden til klasse, (se særskilt lærervejledning til denne side). Øvelserne i Sex og Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex er tilrettelagt, så de kan bidrage til at opfylde de obligatoriske mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (se forenklede Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i Introduktion - Vejledning til Uge Sex God fornøjelse med sundheds- og seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i Region Hovedstaden, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Læs mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller find andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, Grundmateriale klasse 3

4 HAV DET GODT! Øvelserne om emnet Hav det godt i dette materiale sætter fokus på elevernes egne erfaringer med, og tanker om, trivsel og sundhed. En række af øvelserne sætter fokus på at bidrage til udviklingen af en spirende forståelse hos eleverne i forhold til det brede og positive sundhedsbegreb. Gennem øvelserne kan eleverne lære, at sundhed ikke bare er sund kost og masser af motion, men også handler om have det godt i sin familie, med sine venner og i klassen. Det er også en vigtig pointe, at man gennem sine egne handlinger kan være med til at fremme sin egen og andres sundhed, blandt andet ved at behandle sine kammerater i klassen godt. Et væsentligt budskab inden for dette emne er, at mennesker er forskellige og har forskellige oplevelser af, hvad der er godt, rart og sundt for dem selv. Hvad én person synes er godt, er ikke nødvendigvis det samme, som en anden person synes. Denne mangfoldighed findes også hos børn i indskolingen og skal anerkendes gennem undervisningen om disse emner. Underviserens rolle er derfor at støtte eleverne i at sætte ord på deres egne erfaringer og refleksioner og bakke op om et fællesskab i klassen, der inkluderer elevernes forskelligheder. Flere af øvelserne inden for emnet handler om køn og kønsroller. Disse øvelser har fokus på at skabe rummelighed i klassen i forhold til elever, der på forskellig vis adskiller sig fra normerne. Det kan for eksempel være piger og drenge, der har andre interesser, styrker eller udseende, end de andre fra det samme biologiske køn. Erfaringer viser, at netop det, at adskille sig fra klassekammerater, for eksempel i forhold til kroppens udseende, køn og familier, på forskellig vis kan sætte én i en udsat position, hvor man måske oplever drillerier eller at blive holdt udenfor. Gennem emnets øvelser er det i denne sammenhæng hensigten at forebygge mobning ved at bidrage til udviklingen af et rummeligt klassefællesskab, som alle kan føle sig som en del af. KROPPELOP.DK Kroppelop.dk er et nyt undervisningsmateriale på nettet, der særligt er udviklet til seksualundervisningen i indskolingen. På siden kan klassen med brug af film og spil for eksempel arbejde med andre perspektiver på emnet familier. DET BREDE OG POSITIVE SUNDHEDSBEGREB I de forenklede Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab beskrives det, hvordan undervisningen skal baseres på et positivt og bredt sundhedssyn. Inden for dette sundhedssyn handler sundhed både om forebyggelse af sygdom og om fremme af fysisk, psykisk og socialt velvære og om det forhold, at såvel livsstil som levevilkår spiller en betydningsfuld rolle for sundheden. Grundmateriale klasse 4

5 ET OVERBLIK OVER ØVELSER I dette afsnit kan du få overblik over materialets øvelser i forhold til målgruppe, tidsforbrug og fag. Desuden er alle materialets øvelser inddelt i afsnittende: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til undervisneren, for at gøre det nemmere for dig som underviser at navigere i materialet. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. Hav det godt! 5. Kroppeloppens ønskeseddel 2. Hav det godt! 3. Hvem er vi? 4. Den smukke Prins Peter 1. Hvad gør mig glad? 2. Hav det godt! 3. Hvem er vi? 1. Hvad gør mig glad? 2. Hav det godt! 3. Hvem er vi? 5. Kroppeloppens ønskeseddel 4. Den smukke Prins Peter 5. Kroppeloppens ønskeseddel 5. Kroppeloppens ønskeseddel Grundmateriale klasse 5

6 ET OVERBLIK OVER ØVELSER ØVELSE OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser? Få et hurtigt overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser De korte (< ½ time) 3. Hvem er vi De lidt længere (½-1 time) 1. Hvad gør mig glad? 2. Hav det godt! 4. Den smukke Prins Peter 5. Kroppeloppens ønskeseddel 6. Hvad gør man så? Grundmateriale klasse 6

7 ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få et hurtigt overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. Dansk Øvelser 1. Hvad gør mig glad? 2. Hav det godt! 3. Hvem er vi? 4. Den smukke Prins Peter 5. Kroppeloppens ønskeseddel 6. Hvad gør man så? Idræt 1. Hvad gør mig glad? 2. Hav det godt! Natur/teknik - Musik 4. Den smukke Prins Peter Billedkunst - It- og mediekompetencer 6. Hvad gør man så? AKT (adfærd, kontakt, trivsel) - UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Mange af Uge Sex-materialets øvelser kan med fordel inddrages i den understøttende undervisning som supplement til korte eller længere tværfaglige forløb i fagene eller som selvstændige øvelser, der indgår i skolens sundheds- og trivselsindsatser. (Se oversigten over øvelser og tidsforbrug) Grundmateriale klasse 7

8 1. HVAD GØR MIG GLAD? PRIORITERINGSØVELSE MÅL At eleverne kan sætte ord på, hvad der gør dem glade. At eleverne kan fortælle om sundhed som noget, der handler om mange forskellige ting. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarket til alle elever. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Materialer En lille bold. Arbejdsarket til øvelsen. BESKRIVELSE Eleverne sidder i en cirkel på gulvet eller står op i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at klassen skal arbejde med nogle øvelser, der handler om at finde frem til, og fortælle om, hvilke ting i ens liv, der gør én glad. Underviseren har en lille bold i hånden, som eleverne nu skal kaste eller trille rundt i cirklen mellem hinanden. Når man griber bolden, skal man sige, hvad der gør én glad. Det kan for eksempel være, når man leger med sine gode venner, når man laver noget rart med sin familie, eller når man går tur med sin hund. Bolden kastes eller trilles mellem eleverne, til alle elever har sagt noget mindst én gang, men gerne flere. Eleverne skal have at vide, at de gerne må bruge tid til at tænke sig om, hvad de vil svare, og at de skal lytte til hinanden. Man må gerne sige nogle af de samme ting, som andre har sagt, hvis man synes, det også gælder for én selv. Herefter sætter eleverne sig på deres pladser i klassen, og underviseren udleverer et eksemplar af arbejdsarket til øvelsen til alle. På arbejdsarket er en illustration af en opslagstavle, hvor der blandt andet findes tre tomme sedler. Elevernes opgave er nu individuelt at udfylde de tre sedler med tre konkrete situationer, hvor de kan huske, at de har været rigtig glade. Eleverne kan skrive og/eller tegne de situationer, de tænker på, alt efter deres individuelle kompetencer. De skal opfordres til at tænke sig godt om og udvælge situationer, som de virkelig husker som glade/rare/lykkelige eller lignende. De må gerne tale med deres sidemakker om det, og underviseren må også gerne gå rundt og støtte eleverne med at løse opgaven. Elever, der bliver tidligt færdige, kan bruge tiden på at farvelægge opslagstavlen og tegne andre elementer på denne, hvis de har lyst. Når alle elever er færdige med at udfylde arbejdsarket, kan øvelsen rundes af på flere måder, alt efter hvad underviseren vurderer passer bedst: Underviseren kan spørge eleverne, om der er nogen, der har lyst til at fortælle om én af de ting, som de skrev på arbejdsarket. Alle de elever, der har lyst, får lov til at fortælle. Underviseren beder eleverne om at sidde parvis eller i mindre grupper (hvis de for eksempel i forvejen sidder ved gruppeborde) og fortælle om én eller flere af de situationer, de har nævnt. Som afslutning kan underviseren samle op på øvelsen ved at tydeliggøre for eleverne, at der kan være mange ting, der gør én glad, og at det kan være forskellige ting, alt efter hvem man er. Her kan nævnes, at både familie, venner, skolen, fritid, motion, mad, oplevelser og meget andet kan gøre én glad.tal med eleverne om spørgsmål som: Hvordan kan man mærke i kroppen, at man oplever noget, der gør én glad? Hvad betyder det for én, at man oplever noget, der gør én glad? TIPS TIL UNDERVISEREN Det er vigtigt, at ingen elever føler sig pressede til at tale foran de andre i klassen. Som opstart på øvelsen kan der derfor lægges op til, at man kan sende bolden videre til en ny, hvis man modtager bolden og ikke har lyst til at sige noget. For at give alle elever mulighed for at kunne sige noget første gang, de modtager bolden, kan øvelsen indledes med, at alle elever lukker øjnene og tænker på nogle situationer, der gør dem glade. Det kan være med til, at øvelsen kommer godt i gang, og alle føler sig trygge ved at modtage bolden. Hvis klassen arbejder med portfolio i forhold til sundheds- og seksualundervisningen, kan elevernes opslagstavler senere hen indgå i denne. Kan I nævne nogen situationer, hvor man i særlig grad har brug for, at andre siger eller gør noget, der gør én glad? Hvorfor er det særligt vigtigt i disse situationer? På den måde skabes mulighed for, at eleverne kan sætte ord på, hvad det betyder, at man oplever at have noget i sit liv, der gør én glad. Herigennem kan eleverne få en spirende forståelse af det brede og positive sundhedssyn gennem eksemp-ler fra deres egne liv. Når arbejdet med øvelsen er færdigt, hænger eleverne deres opslagstavler op i klassen. Grundmateriale klasse 8

9 1. HVAD GØR MIG GLAD? PRIORITERINGSØVELSE ARBEJDSARK HVAD GØR MIG GLAD? Grundmateriale klasse 9

10 2. HAV DET GODT! INDIVIDUEL ØVELSE MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvornår de synes, at de har det godt. At eleverne kan fortælle om sundhed som noget, der handler om mange forskellige ting. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarket (eventuelt i A3). TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. BESKRIVELSE Eleverne får udleveret et eksemplar af arbejdsarket. Hvis dette er kopieret i A3-format, er der god plads til at kunne tegne eller skrive i felterne. Underviseren gennemgår arbejdsarket for eleverne, eventuelt ved at vise det på et smartboard eller lignende. Eleverne skal arbejde individuelt med øvelsen. I hvert af de fem forskellige felter på arbejdsarket skal de tegne eller skrive et eksempel (eventuelt flere) på, hvornår de har det godt. Det vil sige: Hvornår de har det godt, mens de er i skolen, mens de er sammen med deres venner, mens de er sammen med deres familie, når de er alene og i forhold til deres krop. Eleverne må gerne tale med deres sidemakker, mens de laver øvelsen, og underviseren bør gå rundt og hjælpe de elever, der har brug for det. Når eleverne er færdige med arbejdsarket, laves en fælles opsamling i klassen. Her kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Kan I give nogle eksempler på, hvornår I selv synes, at I har det godt i skolen/med vennerne/i familien/alene/med kroppen? Hvad vil det sige at være sund? Er det at være sund det samme som at have det godt? Hvem bestemmer, om man er sund? Er det én selv, ens forældre, skolen, venner? Hvem har ansvaret for, at man er sund/ har det godt? Er det én selv, ens forældre, skolen, ens venner? Hvad kan man selv gøre for at have det godt/være sund? Hvad kan man gøre, for at andre har det godt/er sunde? Hvem kan man tale med, hvis man ikke har det godt/ikke føler sig sund og gerne vil have det skal være anderledes? ( I den forbindelse kan eleverne informeres om muligheden for at tale med skolens sundhedsplejerske eller ringe til Børnetelefonen). TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis det kan være svært for nogle eller alle eleverne at forholde sig til alle fem aspekter, som vises på arbejdsarket (skolen, venner, familie, alene, kroppen), så kan øvelsen gøres mere enkel ved at fokusere på 1-2 af disse. Eventuelt kan øvelsen indgå som en del af et forløb, hvor man over længere tid beskæftiger sig enkeltvist med alle fem aspekter for herefter til sidst at se dem i en helhed. Eleverne kan eventuelt få arbejdsarket med hjem for at udfylde det (eller få ideer til det) sammen med deres familie. Dette kan skabe en mulighed for dialog mellem elever og forældre. Forældrene bør dog være informerede om, hvordan de kan tale med deres barn om arket, og hvordan de kan hjælpe med at udfylde det, så det bliver en god oplevelse for eleven. Grundmateriale klasse 10

11 2. HAV DET GODT. INDIVIDUEL ØVELSE ARBEJDSARK HAV DET GODT! HAV DET GODT! Hvornår har du det godt: i skolen, med dine venner, med din krop, med din familie, når du er alene? I SKOLEN MED DINE VENNER MED DIN FAMILIE MIG MED DIN KROP ALENE Grundmateriale klasse 11

12 3. HVEM ER VI? FRA STOL TIL STOL MÅL At eleverne kan tale om, hvordan de som personer både har ting tilfælles og er forskellige i klassen. At eleverne kan give eksempler på, hvad der er godt ved, at man er forskellige og har forskellige ting, man er gode til i en klasse. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne synes, at udsagnet passer på dem selv, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også rejser sig. Hvis de ikke synes, at udsagnet passer på dem selv, bliver de siddende på stolen. De må ikke gå tilbage til den stol, de kommer fra. Hvis der kun er én elev, der rejser sig, bytter denne plads med underviseren. Efter at alle udsagn er læst højt, kan underviseren benytte følgende spørgsmål i samtalen med klassen: Var der nogen ting, alle i klassen havde tilfælles? Hvorfor kan det være godt at vide, at man har noget tilfælles med nogen andre i klassen? Var der nogen ting, hvor vi var meget forskellige? Hvad er det gode ved, at der er nogen ting, hvor vi i klassen er forskellige? Var der nogen ting, I blev overraskede over at få at vide om klassen? Var der nogen ting, der gjorde jer nysgerrige efter at få mere at vide om hinanden? Hvad er det gode ved at finde ud af nye ting, man ikke vidste om hinanden i forvejen? Samtalen om de enkelte spørgsmål kan uddybes ved, at underviseren stiller åbne og nysgerrige spørgsmål til det, eleverne bringer frem. Vær opmærksom på, at samtalen holdes på et generaliserende plan med fokus på det positive ved at være forskellige og nysgerrighed efter at opdage nye forskelle og ligheder hos hinanden i klassen. Der er en vigtig pointe i, at øvelsen ikke kommer til at handle om, hvordan enkelte elever skiller sig ud fra flertallet. Udsagn til øvelsen: Jeg går i 1.A (indsæt klassens eget navn) Jeg har bukser på. Jeg har noget rødt på. Jeg har kort hår. Jeg har sort hår. Jeg kan godt lide matematik. Jeg kan sige godmorgen på engelsk. Jeg spiser havregryn til morgenmad. Jeg har mit eget værelse. Jeg har søskende. Jeg kan godt lide te. Jeg elsker regnvejr. Jeg har et kæledyr. Jeg har hjulpet nogen med noget i dag. Jeg kan tælle til 10 på to sprog. Jeg kan godt lide at fortælle historier. Jeg har engang været på hospitalet. Jeg var træt, da jeg kom i skole i morges. Jeg kan tale mere end ét sprog. Jeg cykler til skole. Jeg har forældre, der ikke bor sammen. Jeg går til sport i min fritid. Jeg kan godt lide at synge. Jeg har prøvet at rejse til et andet land end Danmark. Jeg har været uvenner med nogen i denne uge. TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen er et eksempel på den øvelsestype, der hedder vurderingsøvelser. Når eleverne bliver ældre, er disse øvelser meget brugbare til at bidrage til udviklingen af elevernes evne til at tage stilling og til at lytte til og undersøge andres standpunkter. Da det imidlertid er vigtigt, at eleverne er fortrolige med øvelsesformen, for at den bliver en positiv og udbytterig oplevelse for dem, er denne øvelse udviklet til de yngre elever, for at de kan gøre sig erfaringer med denne tilgang til dialog i klassen. Det er væsentligt, at der skabes et trygt og tillidsfuldt rum mellem eleverne og underviseren, for at øvelsen skal fungere. For at gøre dette kan underviseren begynde øvelsen med at fortælle, at der gælder nogle simple regler: 1) Man må ikke grine af, eller kommentere på, at nogen rejser sig, eller at nogen bliver siddende og 2) Når vi skal tale om øvelsen, skal man lytte godt efter, hvad den, der har ordet, siger, uden at kommentere eller grine. Grundmateriale klasse 12

13 4. DEN SMUKKE PRINS PETER SANGLEG MÅL At eleverne kan give eksempler på kønsroller i eventyr. At eleverne kan sætte ord på, hvordan man kan være dreng og pige på mange forskellige måder. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarket. Underviseren kan forberede sig ved at læse eventyret og sangteksten igennem. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 45 minutter. Materialer Eventyret om Den smukke Prins Peter. Arbejdsarket til øvelsen. BESKRIVELSE Eleverne sidder på stole, der er placeret i en cirkel. Underviseren fortæller eleverne, at de nu skal høre et eventyr om Den smukke Prins Peter.Eventyret læses højt for eleverne, og derefter fortæller underviseren, at de nu skal synge en sang, der handler om Prins Peter og Prinsesse Liv. Uddel arbejdsarket med sangen, eller vis den til alle ved hjælp af en projektor eller et smartboard, så alle kan læse sangteksten i fællesskab. Syng sangen igennem et par gange sammen med eleverne, så de lærer den at kende.stolene skubbes herefter ud til siden, og eleverne stiller sig i en rundkreds. Forklar eleverne, at de skal dramatisere sangen, mens de synger den.instruer dem i, at de skal gå rundt i ring og synge sangen. Mens de synger, skal de med tydelige bevægelser udtrykke det, de synger: At Prins Peter er kærlig, at trolden er ond, at rosenbusken er stor, at Prinsesse Liv er stærk og sej og så videre. Eleverne sætter sig igen på stole i en cirkel, og øvelsen afrundes ved, at underviseren taler med eleverne om eventyret og sangen og de personer, der optræder i dem. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke personer er med i eventyret? Hvordan ligner personerne de konger, dronninger, prinser og prinsesser, I kender fra andre eventyr? Hvordan viste I, at I var Prins Peter? Hvad, synes I, er sejt ved Prins Peter? Hvordan viste I, at I var Prinsesse Liv? Hvad, synes I, er sejt ved Prinsesse Liv? Hvis Prinsesse Liv var en pige, der gik i vores klasse, hvad ville I så gøre, for at hun kan gøre de ting, hun er god til, sammen med jer? Hvis Prins Peter var en dreng, der gik i vores klasse, hvad ville I så gøre, for at han kan lave de ting han godt kan lide at lave, sammen med jer? Hvad ville I gøre for at Prinsesse Liv og Prins Peter kunne få det godt i klassen? TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen sætter fokus på, hvordan man kan være dreng og pige på mange måder. Vær opmærksom på, at det kan være sårbart at arbejde med øvelsen, hvis der i klassen er konkrete elever, som eksempelvis har andre interesser eller et kønsudtryk, der skiller sig ud fra en eventuel norm for det pågældende køn i klassen. Det kan anbefales, at disse elever ikke inddrages som eksempler, hverken af elever eller undervisere. Fasthold i stedet øvelsens centrale pointe om, at man har ret til at være pige og dreng på mange måder. Sangteksten og eventyret kan begge bruges som læsetekster i en danskfaglig sammenhæng afhængig af elevernes faglige niveau. I den forbindelse kan eleverne illustrere historien og tegne tegninger af personerne eller udvalgte situationer fra eventyret. I materialet Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup, Informations Forlag (2006), findes flere ideer til, hvordan der i faget dansk kan arbejdes med fremstillingen køn og kønsroller i eventyr, tegneserier og historier for børn. Grundmateriale klasse 13

14 4. DEN SMUKKE PRINS PETER. SANGLEG ARBEJDSARK 1 DEN SMUKKE PRINS PETER EVENTYRET OM DEN SMUKKE PRINS PETER Der var en gang en konge og en dronning, der så brændende ønskede sig et barn. En dag, da dronningen var på jagt, gik kongen en tur i haven for at plukke blomster. Pludselig kom en frø hoppende hen til ham og sagde: Jeres ønske skal blive opfyldt. Inden et år skal din dronning føde en søn. Det gik, som frøen havde sagt. Dronningen fødte en søn, som de kaldte Prins Peter. Han var så smuk og sød og nuttet, at kongen og dronningen blev ude af sig selv af glæde, og de besluttede at fejre det med en stor fest. De indbød alle deres venner og slægtninge. De inviterede også de tre trolde, for at de skulle holde deres hånd over barnet og give det gode egenskaber med på vejen. Der var egentlig fire trolde, men da kongen og dronningen kun havde tre guldtallerkner, måtte den ene trold blive hjemme. Fødslen blev fejret, og troldene gav Prins Peter vuggegaver. Den første gav ham godhed og skønhed, og den anden gav ham blidhed og klogskab. Da de to første trolde havde givet deres gaver, trådte den fjerde trold ind i rummet. Han ville hævne sig, fordi han ikke var inviteret med, og han gik lige hen til vuggen og sagde: Når prinsen er blevet 15 år, vil han skære sig på en køkkenkniv og dø. Alle blev forfærdeligt bange. Kongen gav sig til at græde højlydt, mens dronningen forsøgte at holde hovedet koldt og berolige sin mand. Så trådte den tredje trold frem. Ophæve den onde spådom kunne han ikke, men han sagde: Prinsen skal ikke dø. Han falder blot i en dyb søvn, og den vil vare i 100 år. Dronningen, der gerne ville frelse sit barn, besluttede at holde Prins Peter helt væk fra alle køkkener fra det år, hvor han fyldte 14, for at undgå, at han skulle komme i nærheden af nogen former for køkkenknive. Kongen var meget bekymret og gik hele tiden og holdt øje med sin søn. Prins Peter voksede op og blev smuk, blid og god, som troldene havde sagt, og alle, der så ham, kom til at holde så meget af ham, fordi han var så yndig og blid. Han elskede at gå rundt i haven og snuse til blomsterne, og han holdt af at strikke tøj og hjælpe til i køkkenet. Da Prins Peter fyldte 14 år, fik han at vide af sin mor og far, at han ikke længere måtte hjælpe til i køkkenet, og at han fremover slet ikke måtte komme i nærheden af slottets køkken. Den dag, Prins Peter fyldte 15 år, var kongen og dronningen tilfældigvis ikke hjemme. De var taget til byen, hvor dronningen skulle deltage i en stor konkurrence om at være bedst til at skyde med bue og pil. Prinsen gik derfor alene rundt på slottet og så sig om. Pludselig befandt han sig oppe i et gammelt tårn. Han gik op af den snævre trappe, og helt oppe fandt han en lille dør med en rusten nøgle. Han drejede nøglen rundt og kom ind i et lille køkken, hvor der stod en ældgammel herre og snittede grønsager. Prins Peter, der elskede at snitte grønsager og lave mad glemte helt, at hans forældre havde forbudt ham at lave mad og være i et køkken. Han spurgte den ældre herre, om han ikke skulle hjælpe og rakte ud efter kniven. Men straks gik spådommen i opfyldelse, og Prins Peter skar sig i fingeren. Fortsættes på næste side... Grundmateriale klasse 14

15 4. DEN SMUKKE PRINS PETER. SANGLEG... Fortsat fra forrige side I samme nu sank han om og faldt i søvn på en seng, der stod ved siden af ham. Søvnen bredte sig til resten af slottet. Kongen og dronningen, der lige var kommet hjem, faldt straks i søvn, og det samme gjorde alle andre på slottet også slottets heste, hunde og andre dyr. Vinden lagde sig også. Der var ikke et blad, der rørte sig. Rundt om på slottet begyndte en rosenbusk med spidse torne at vokse op, og for hvert år, der gik, blev den større og større. Til sidst var den så høj, at man ikke kunne se slottet. Ude i landet gik historien om den smukke Prins Peter fra mund til mund. Indimellem kom der modige prinsesser, der prøvede at trænge igennem rosenbusken, men de spidse torne hev fat i dem, så de måtte opgive. Mange, mange år efter kom en høj, stærk og tapper prinsesse fra et fremmed land rejsende dertil. Prinsesse Liv hed hun. Hun var den hurtigste og bedste rytter i sit land, og hun var kendt for at have slået flere farlige bjørne ihjel med sine bare hænder. Derudover var hun god til at klatre og til at skyde med bue og pil. Mange i prinsessens land, ville gerne være som hun, men nu havde hun forladt sit land for at opleve noget nyt. En gammel kone fortalte Prinsesse Liv om den fortryllede prins, der sov bag rosenbusken med sin far og mor og hele hoffet. Hun fortalte også, hvordan mange stærke og modige prinsesser havde måttet opgive at komme igennem tjørnehækken. Prinsessen, der elskede udfordringer og var vant til at klare forhindringer, besluttede sig straks for, at hun måtte kæmpe sig igennem den rosenhæk og komme ind til prinsen. Netop denne dag var de hundrede år forbi, og da prinsesse Liv kom til rosenbusken, var der ingen torne, men store duftende blomster, der bøjede sig til side og lukkede sig bag hende igen. Prinsesse Liv blev enormt skuffet over, at det var så nemt at komme ind. Hun ville gerne have kæmpet sig igennem rosenbusken. I stedet plukkede hun en stor buket roser fra busken, som hun tog med ind på slottet. Overalt på slottet lå der folk og sov. Til sidst kom hun op i den del af slottet, hvor Prins Peter lå og sov. Han var så dejlig og yndig, at Liv bare måtte bøje sig ned, løfte ham op i sine arme og kysse ham. I det samme slog han øjnene op. Prins Peter blev helt fortryllet af den høje, stærke prinsesse, og han smilede sit smukkeste smil til prinsessen, som rakte ham den store buket roser. Prinsesse Liv og Prins Peter tog hinanden i hånden og gik ned i salen. Da vågnede kongen og dronningen og resten af slottet. Fortryllelsen var ophævet, og nu skulle der holdes fest. Prinsesse Liv og Prins Peter blev gift, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Grundmateriale klasse 15

16 4. DEN SMUKKE PRINS PETER. SANGLEG ARBEJDSARK 2 DEN SMUKKE PRINS PETER SANGEN OM PRINS PETER Melodi: Tornerose Prins Peter var en kærlig prins kærlig prins, kærlig prins Prins Peter var en kærlig prins Kærlig prins Han var så yndig, blid og rar Blid og rar, blid og rar Han var så yndig, blid og rar, Blid og rar At strikke holdt han meget af Meget af, meget af At strikke holdt han meget af Meget af Han boede på et kongeslot Kongeslot, kongeslot Han boede på et kongeslot Kongeslot Så kom den onde trold derind Trold derind, trold derind Så kom den unge trold derind Trold derind Nu skal du sov i hundred år Hundred år, hundred år Nu skal du sov i hundred år Hundred år Så voksed op en rosenbusk Rosenbusk, rosenbusk Så voksed op en rosenbusk Rosenbusk Og rosenbusken blev så stor Blev så stor, blev så stor Og rosenbusken blev så stor Blev så stor Så kom Prinsesse Liv forbi Liv forbi, Liv forbi Så kom Prinsesse Liv forbi Liv forbi Og hun var både stærk og sej Stærk og sej, stærk og sej Og hun var både stærk og sej Stærk og sej Nu skal du ikke sove mer Sove mer, Sove mer Nu skal du ikke sove mer Sove mer Så blev der holdt en kæmpe fest Kæmpe fest, kæmpe fest Så blev der holdt en kæmpe fest Kæmpe fest Grundmateriale klasse 16

17 5. KROPPELOPPENS ØNSKESEDDEL GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvordan der kan være bestemte forventninger til, hvordan man skal være som dreng og pige. At eleverne kan give eksempler på, hvordan forventningerne til drenge og piger har ændret sig igennem tiden. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarket. Læs brevet fra Kroppeloppen igennem. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Kopi af arbejdsark. Papir og farver. Smartboard/projektor. BESKRIVELSE Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at klassen nu skal møde Kroppeloppen. Underviseren fortæller, at Kroppeloppen i dag er kommet på besøg i klassen for at få elevernes hjælp. Kroppeloppen har skrevet et brev til eleverne, som underviseren læser op. Brug gerne smartboard/projektor til at vise Kroppeloppen for eleverne, mens teksten læses højt. Afhængig af elevernes niveau kan teksten også kopieres og uddeles til eleverne, så de selv kan læse med, mens underviseren læser højt. Herefter taler underviseren med eleverne om, hvad der står i teksten. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvad er det Kroppeloppen har oplevet i legetøjsforretningen? Hvordan tror I, Kroppeloppen har det, da den opdager, at legetøjet i butikken er delt op i drenge- og pigelegetøj, når den nu hverken er en dreng eller en pige? Hvad tror I, det betyder for drenge og pigers valg af legetøj, at nogen legetøjsbutikker deler legetøjet op i drengelegetøj og pigelegetøj? Kroppeloppen synes, det er mærkeligt, at legetøjsforretningen skal bestemme, hvad drenge og piger skal lege med. Hvad tænker I om det? Hvad er det, Kroppeloppen gerne vil have hjælp til? Underviseren uddeler herefter et stykke tegnepapir og farver til eleverne enten gruppevis eller individuelt. Eleverne skal tegne en TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse sætter fokus på, hvordan man kan blive påvirket af normer for, hvordan man skal være som dreng og pige. Vær opmærksom på, at det kan være sårbart at arbejde med øvelsen, hvis der er konkrete elever i klassen, som eksempelvis har andre interesser eller et kønsudtryk, der skiller sig ud fra en eventuel norm i klassen for det pågældende køn. Det anbefales, at den eller de pågældende elever ikke inddrages som eksempler, hverken af elever eller underviser. Hav i stedet fokus på, at man har ret til at være dreng og pige på mange måder. I materialet Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaard og Bonnie Vittrup, Informations Forlag (2006), findes ideer til, hvordan der i faget dansk kan arbejdes med betydningen af, hvordan køn og kønsroller fremstilles i tegneserier, eventyr og historier for børn. Fortsættes på næste side... Grundmateriale klasse 17

18 5. KROPPELOPPENS ØNSKESEDDEL. GRUPPEARBEJDE... Fortsat fra forrige side tegning af, hvordan der ser ud inde i en legetøjsforretning, hvor man ikke skelner mellem legetøj til drenge, piger og kroppelopper. Når alle elever/grupper er færdige med tegningerne af legetøjsforretningerne, samles de i cirklen igen, og hver elev/gruppe fortæller kort om, hvordan der ser ud i den legetøjsforretning, de har tegnet. Afslutningsvis samler underviseren op på øvelsen ved at facilitere en dialog, der har fokus på øvelsens pointer. Der sættes dels fokus på, hvordan man kan blive påvirket af bestemte forventninger til, hvordan man skal være som dreng og pige, og dels at normer for køn er noget, der kan ændre sig. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvordan tror I, det vil være for Kroppeloppen at besøge jeres legetøjsforretninger i stedet for de legetøjsforretninger, hvor man deler legetøjet op i drenge- og pigelegetøj? Hvad tror I, det vil betyde for drenge og pigers valg af legetøj, hvis alle legetøjsforretninger er indrettet ligesom jeres legetøjsforretninger? Kan I komme med andre eksempler på, hvordan man opdeler i drenge og piger, og hvor man ligeså godt kan gøre noget andet? (Hvad tror I for eksempel, Kroppeloppen vil tænke om drengetøj og pigetøj, drengefrisure og pigefrisure, drengefødselsdag og pigefødselsdag, drengecykler og pigecykler?) Kan I komme med eksempler på noget, der engang kun var for drenge eller kun var for piger, men som både drenge og piger gør i dag? (For eksempel at gå i skole, at have langt hår, at være astronaut, at gøre rent, at være statsminister ) Grundmateriale klasse 18

19 5. KROPPELOPPENS ØNSKESEDDEL. GRUPPEARBEJDE ARBEJDSARK KROPPELOPPENS ØNSKESEDDEL HEJ! Jeg hedder Kroppeloppen. Måske kender I mig allerede, fordi I har besøgt mig på dk? Jeg skriver til jer, fordi jeg har brug for jeres hjælp. Jeg er sikker på, at I er de helt rigtige til at hjælpe mig. Jeg har snart fødselsdag og skal finde ud af, hvad der skal stå på min ønskeseddel. Derfor har jeg været på besøg i en legetøjsforretning. Men det gjorde mig helt forvirret. For næsten alt legetøjet var delt op i drengelegetøj og pigelegetøj. Det, synes jeg, er meget mærkeligt. Hvorfor skal legetøjsforretningen bestemme, hvad drenge skal lege med, og hvad piger skal lege med? Og hvad med mig? Jeg er jo en kroppelop! Jeg er hverken en dreng eller en pige. Hvad skal jeg så lege med? Jeg synes, det kunne være en rigtig god ide at lave en legetøjsforretning, hvor der ikke er noget, der hedder drengelegetøj og pigelegetøj. Jeg tror nemlig, at alle børn er gode til selv at bestemme, hvad de vil lege med. Og det vil også gøre det meget nemmere for kroppelopper som mig at skrive en ønskeseddel. Så kære dygtige børn: Vil I hjælpe mig med at tegne en legetøjsforretning med en masse spændende legetøj, og hvor man ikke gør forskel på, om man er en dreng, pige eller en kroppelop? Mange glade kroppelop-hilsner fra Kroppeloppen Grundmateriale klasse 19

20 6. HVAD GØR MAN SÅ? KROPPELOP.DK MÅL At eleverne kan samtale om eksempler på, hvad der kan opleves som svært for børn i forhold til emner som familier, kroppen, venner, følelser og skole. At eleverne kan beskrive ideer til handlinger i forhold til dilemmaer og problemer, der er relevante for dem. MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Udvælg det/de områder, som eleverne skal formulere problemer inden for. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Længere tid, hvis alle grupper skal fremlægge. Materialer Computere med internetforbindelse. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at øvelsen, de nu skal lave, handler om at øve sig i at kunne få ideer til, hvad man kan gøre, hvis man har et problem. Underviseren har på forhånd udvalgt det eller de områder, som eleverne skal formulere problemer og løsninger inden for. Disse kan for eksempel være: Familier, kroppen, venner, følelser og skole. I det følgende beskrives det, hvordan arbejdet med øvelsen kan foregå med udgangspunkt i temaet familier. Eleverne inddeles i grupper à 2-3 personer. Grupperne skal komme med ideer til, hvad de forestiller sig, der kan være svært i forhold til en familie. Underviseren kan indledningsvist give eksempler, som kan inspirere eleverne. Disse kunne være: Når man bliver uvenner med sine søskende. Når ens forældre vil bestemme over én. Når ens forælder får en ny kæreste. Når man har lyst til at være alene. Når grupperne har fundet en række forslag, samler underviseren op på disse i fællesskab. Eleverne kan eventuelt sidde i en cirkel på gulvet eller stole, når grupperne fremlægger deres forslag, som underviseren og de andre elever kan spørge ind til eller kommentere. Herefter skal grupperne udvælge én af de svære situationer, som er blevet beskrevet. Det kan være ét af deres egne forslag eller et forslag fra én af de andre grupper. De skal nu lave en historie med udgangspunkt i denne situation, hvor de kommer med forslag til, hvad man gøre for at løse den. Grupperne sætter sig ved en computer hver, og underviseren instruerer eleverne i brugen af tegneserien, eventuelt ved at bede eleverne klikke på ikonet med Kroppeloppen for selv at høre instruktionen. Til støtte for instruktionen anbefales det, at siden samtidig vises på smartboard/projektor. Eleverne laver herefter deres tegneserie, og når de er færdige, gemmer og printer de denne. Afslutningsvist samles klassen, og grupperne præsenterer deres tegneserier for hinanden. Dette kan gøres med brug af printet eller ved at vise den gemte version på projektor/smartboard. Ele-verne fortæller, hvorfor de har valgt den situation, som de har, og hvilken løsning de har beskrevet. Underviseren og de andre i klassen byder ind med deres tanker om dette: Hvad er godt ved denne løsning? Er der nogen ulemper ved den? Hvilke andre muligheder kunne der være? TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren kan vælge, at enkelte eller alle eleverne arbejder individuelt med øvelsen. Sammen med elementet Hvad gør man så?! på Kroppelop.dk findes en opgaveknap, hvor man kan finde konkrete ideer til, hvad eleverne kan arbejde med, når de laver tegneserien. Arbejdet med Hvad gør man så?! kan gøres mere simpelt ved, at underviseren på forhånd har udvalgt de problemer/dilemmaer, som eleverne skal arbejde med frem for at tage udgangspunkt i elevernes tanker og forestillinger. Dette kan sikre et fokus, hvor alle eventuelt arbejder med den samme tematik, som kan være direkte forbundet med klassens øvrige undervisning. Grundmateriale klasse 20

NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE

NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE NORMER OG IDEALER FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................4

Læs mere

FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE

FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE FØLELSER FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................4

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge24_superhelte_prinsesser.indd 1 06/07/10 11.41 Uge

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE KROPPEN 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 KROPPEN... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 1. GIV MIG EN HÅND... 4 5 8 2. KROPPENS UDVIKLING FRA BARN TIL VOKSEN... 11 3. DET ER DIN KROP...

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål

Læs mere

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Med Jesus i båden -2

Med Jesus i båden -2 Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Ild & vand. Billeder og historier i musikken Ild & vand Billeder og historier i musikken m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Musikken er et flyvende tæppe Du skal høre et symfoniorkester spille to musikværker. Det ene musikværk hedder Roms

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret BILAGSRAPPORT Vester Mariendal Skole og Undervisscenter Termometeret Læsevejled Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker Til min søn Milo. Må din verden blive fuld af eventyr. Der var engang en far og en mor. Faktisk var de slet ikke far og mor endnu,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie. Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,

Læs mere

Familier klasse

Familier klasse Familier GRUNDMATERIALE 2.-3. klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum...

Læs mere

Lad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.

Lad det vokse -1. Du høster, hvad du sår. Lad det vokse -1 Du høster, hvad du sår. Mål: Børnene lærer om forudsætninger for vækst. Børnene lærer hvilke ting, der kan stå vækst i vejen; de indser, at man høster det, man sår - både i det naturlige

Læs mere

Vi gør det sammen -6

Vi gør det sammen -6 Vi gør det sammen -6 Sammen med Gud behøver vi ikke være bange Mål: Fortæl børnene, at det vigtigste af alt er, at Gud er med os, for når Gud er med os, er det lige meget, hvem der er imod os. Han kan

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring

Læs mere

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE

MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE MELLEMTRIN TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser) Start: Vi synger: Må din vej gå dig i møde Historien om tvillingerne: Der var en gang to tvillinger. De lå i

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Red Hill Special School

Red Hill Special School Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Skriftlig del Læseforståelse 1

Skriftlig del Læseforståelse 1 Skriftlig del Læseforståelse 1 Navn (PR-nummer ato Prøvenummer Prøveafholdende udbyder Prøvegruppenummer Tilsynsførendes underskrift !, Instruktion:. svar. Cykelsmeden Jakob Hansen på 60 år bor i en lille

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere