STANDARD FOR BMS ID- NAVNGIVNING ANLÆGSNAVNGIVNING AF NYE ANLÆG

Transkript

1 STANDARD FOR BMS ID- NAVNGIVNING ANLÆGSNAVNGIVNING AF NYE ANLÆG

2 STANDARD FOR BMS ID-NAVNGIVNING ANLÆGSNAVNGIVNING AF NYE ANLÆG Gældende fra 23. juni 2016 Version 2.15 TOPL Indhold Forord:... 4 Anlægs- og komponentnavne... 5 Nummersystem for BMS:... 5 Nummersystem for SCADA:... 5 Sted(X):... 5 Tillægsbogstav (y)... 5 Nummer:... 5 Anlæg:... 6 Rum:... 6 Løbenummer:... 6 Komponent:... 6 Placering:... 6 Gældende for Lyngby:... 7 Tunneloversigt... 7 Ventilstation oversigt... 7 Anlægstyper:... 8 TEKNIKANLÆG:... 8 RUMANLÆG: FÆLLESANLÆG: EL-TAVLER OG X-FELTER: Komponentbetegnelse Syntaks for komponentnavngivning: El-tavle og x-felt komponent typer: Komponenttyper: Komponentplacering: Side 2 af 21

3 Syntaks for komponentplacering: Løbenummer: Tilføjelser: Betjeningspaneler: Indgange: Udgange: Målere: Ordforklaring: Relaterede dokumenter: Versionshistorik: Kvalitetssikring: Side 3 af 21

4 Forord: Denne standard anvendes ved projektering og navngivning af BMS komponenter på DTU. Målgruppen for denne standard er rådgivere, entreprenører samt installatører. Navngivningen er baseret på anlæg og komponentens placering, men tilpasset tegn i klassifikationskode i DBK. Standarden definerer hvordan DTU ønsker BMS en ensartet komponentnavngivning i forbindelse med BMS installationer. Standarden er gældende for alle tekniske anlægstyper, herunder f.eks. CTS- ABAog ADK anlæg. El-tavler og x-felters navngivning er at betragte som hhv. anlæg og komponenter. Derfor definerer denne standard endvidere navngivning af el-tavler og x-felter med tilhørende komponenter der er koblet på IP netværk. Denne standard er gældende for nye anlæg i nye og eksisterende bygninger. Side 4 af 21

5 Anlægs- og komponentnavne Navngivning af anlæg, komponenter og BMS-signaler skal på DTU følge nedenstående principper: Nummersystem for BMS: Sted Nummer Anlæg Rum Løbenummer Komponent Placering X(y) 101 = VE TT101 - R204 BEMÆRK! AFVIGELSE! Da SCADA - systemet ikke understøtter alle tegn, SKAL navngivning af komponenter i programmer der indgår i SCADA - hovedstationen, erstattes af et _ (underscore) Nummersystem for SCADA: 1) Sted Nummer Anlæg Rum Løbenummer Komponent Placering X(y) 101 _ VE 903 _ 01 _ TT101 _ R204 1) = separeringstegnet skal undlades Sted(X): Nedenfor ses ID - koder for Sted : A=Affaldsgårde B=Bygning C=Cykelparkering O=Område S=Stadepladser T=Tunnel V=Ventilstation Anvendes ved affaldsgårde. Bygning angives efter nærmeste bygning Anvendes ved bygninger Anvendes ved cykelparkeringer. Bygning angives efter nærmeste bygning. Anvendes i områder uden for bygninger. Bygning angives efter nærmeste bygning. Anvendes ved stadepladser. Bygning angives efter nærmeste bygning Anvendes i tunneller. Tunnelnavngivningen fremgår af tunneloversigten. Anvendes i ventilstationer. Ventilstation navngivningen fremgår af ventilstationoversigten. Tillægsbogstav (y) Ved flere enheder der relaterer sig til en bygning f.eks. flere affaldsgårde tæt på samme bygning anvendes et tillægsbogstav A, B, C etc. f.eks. CA101 cykelparkering A ved bygning 101. A Anvendes ved flere enheder der er placeret tær ved bygninger Nummer: Her angives sted - nummer. Navngivningen skal følge den til enhver tid gældende navngivningsstandard. 101 Anvendes f.eks. for bygning 101 Side 5 af 21

6 Anlæg: Her angives anlægstypen. Anlægstype Anlægstyper er angivet i oversigten over anlægstyper. Denne standard definerer endvidere navngivning af el-tavler og x-felter Rum: Her angives i hvilken rum koden angives for. Navngivningen skal følge den til enhver tid gældende navngivningsstandard for rum. Rum Rum 000 Fællesanlæg Aktuelt rumnummer for placering af anlæg. Ved udstyr der ikke kan relateres til et rum, f.eks. distribuerede datapunkter som vejrstationsdata, anvendes rumnummer 000. Ved anlæg der ikke kan relateres til et enkelt anlæg, f.eks. fælles indblæsningsanlæg, anvendes et F for fællesforsyning og et løbenummer eksempelvis 01 (se afsnit under Anlæg ). Løbenummer: Her angives et løbenummer for anlægget. Løbenummeret anvendes for separering af flere ens anlæg i samme rum. Løbenummeret starter altid fortløbende med nummer Løbenummer fra 01 til 99 Komponent: Her angives komponenttypen (Punktbetegnelse) Komponenttype Komponenttyper er angivet i oversigten over komponenttyper. Denne standard definerer endvidere navngivning af IP komponenter i el tavler og x-felter Placering: Her angives komponentens placering. Denne tilføjelse anvendes kun, hvis komponenten ikke kan relateres til et rumanlæg. Samtidig anvendes denne tilføjelse kun i forbindelse med enkelte perifere komponenter, placeret i et andet rum end hovedanlægget (eksempelvis rumfølere tilknyttet et varmeanlæg). R=Rum Aktuelt rumnummer for placering af komponent Eksempel: Side 6 af 21

7 B101_VE903_01_TT101_R204 Indblæsningsføler placeret i rum 204, tilhørende første ventilationsanlæg i rum 903, i bygning 101. Gældende for Lyngby: Tunneloversigt Da tunneller originalt er navngivet med et enkelt ciffer, og i visse tilfælde af tillægs bogstav, er tunnelnavngivningen i BMS konverteret til samme syntaks som navngivningen af bygninger. Det betyder, at tunnel 1A ændres til T001A. Nedenstående er princippet for tunnelnavngivning. Eksisterende tunnelnavn T1 T2 T5A BMS tunnelnavn T001 T002 T005A Eksempel: T001_VE000_01_TT101 Indblæsningsføler, tilhørende første ventilationsanlæg i rum 000, i Tunnel T1. Ventilstation oversigt Da ventilstationer originalt er navngivet med et enkelt bogstav, efterfulgt af et tillægstal, er ventilstationernes navngivning i BMS konverteret til samme syntaks som navngivningen af bygninger, dog omvendt i forhold til normalnavngivningen af bygninger. Det betyder, at ventilstation A1 ændres til VA01. Nedenstående er princippet for tunnelnavngivning. Eksisterende ventilstationsnavn VA1 VB1 VC2 BMS ventilstationsnavn VA01 VB01 VC02 Eksempel: VA01_VE001_01_TT101 Indblæsningsføler, tilhørende første ventilationsanlæg i rum 001, i Ventilstation VA1. Side 7 af 21

8 Anlægstyper: Anlægstyper deles op i hovedgrupper: TEKNIKANLÆG defineres som anlæg, placeret i teknikrum. RUMANLÆG defineres som komponenter, hvis primære funktion kan relateres til et rum f.eks. en IBI zoner eller laboratorier. FÆLLESANLÆG defineres som anlæg der samlet leverer en forsyning til et område, eksempelvis fælles indblæsning til ringventilation. EL-TAVLER OG X-FELTER defineres navngivningsmæssigt som ANLÆG. TEKNIKANLÆG: Teknikanlæg defineres som anlæg der normalt er placeret i et teknikrum eller tilsvarende. Nedenstående anlæg defineres som teknikanlæg: AFLØB OG VAND AK Afløb kemivand Anlæg for kemikalieafløb AS Afløbsanlæg Anlæg for afløb f.eks. spildevand BH Anlæg for behandlet vand Vandbehandlingsanlæg BK Brugsvand koldt Koldt brugsvand BV Brugsvandvarmt anlæg Varmt brugsvand f.eks. VVB anlæg BS Brand og røgspjældsanlæg Selvstændigt brand og røgspjældsanlæg, der håndterer flere anlæg. DR Dræn pumpe Drænpumpeanlæg KP Kloak pumpe Kloakpumpeanlæg PA Pumpeanlæg Pumpeanlæg f.eks. trykforøger anlæg BRANDANLÆG AB Automatisk Brandanlæg Automatisk Brand Anlæg DL ABDL anlæg Automatisk Brand Dør Lukningsanlæg RS Rumslukningsanlæg Rumslukningsanlæg f.eks. til serverrum SP Sprinkleranlæg Sprinkleranlæg VS Varslingsanlæg Varslingsanlæg BA Brand ventilation Brandventilationsanlæg RV Røgventilation Røgventilationsanlæg Side 8 af 21

9 EL EL El anlæg El anlæg, alle typer af el lavspændingsanlæg EV Elevatoranlæg Elevatoranlæg GE Generatoranlæg Generatoranlæg for produktion af el og varme LY Lysstyring Lysstyringsanlæg f.eks. styring af større arealer NB No-break anlæg No-break anlæg / UPS anlæg TF Transformer Transformeranlæg f.eks. højspændingsfordelingsanlæg 400V NO Nødstrømsanlæg Nødstrømsanlæg f.eks. dieselgeneratoranlæg NP Nød og panikbelysning Nød og panikbelysningsanlæg DIVERSE DI Diverse Diverse anlæg f.eks. anlæg der ikke er indeholdt i denne liste GA Gasanlæg Gasanlæg f.eks. gasfordelingsanlæg KE Kemikalieanlæg Kemikalieanlæg O2 Iltanlæg Iltanlæg SE Serverrumsanlæg Serverrumsanlæg f.eks. alle enheder tilhørende et serverrum SA Støvsuge anlæg Støvsuge anlæg f.eks. et central støvsuge anlæg SO Solafskærmning Solafskærmning på vinduer TK Trykluftsanlæg Trykluftanlæg VJ Vejrstation Vejrstation f.eks. lokal udeføler VM Vakuumanlæg Vakuumanlæg FORSYNING BF Koldt brugsvandsforsyning Koldt brugsvandsforsyningsanlæg EF El forsyning El forsyningsanlæg f.eks. hovedforsyningstavleanlæg med fordeling til undertavler GF Gasforsyning Gasforsyningsanlæg f.eks. gasfordelingsanlæg KF Køleforsyning Køleforsyningsanlæg f.eks. kølefordeling / produktionsanlæg VF Varmeforsyning Varmeforsyningsanlæg f.eks. varmefordeling / produktionsanlæg KØLING KM Kølemaskine anlæg Kølemaskine anlæg f.eks. enkeltstående kølekompressorer KU Køleunit Køleunitanlæg f.eks. køleunit i enkeltstående lokaler KO Køleanlæg Køleanlæg f.eks. blandesløjfe til køleenheder SIKKERHEDSANLÆG AD Adgangskontrolanlæg Adgangskontrol anlæg AL Alarmanlæg Alarmanlæg f.eks. alarmovervågning uden alarmoverførsel AI Indbrudssikringsanlæg Automatisk Indbruds Alarmanlæg med alarmoverførsel til vagtselskab TV Kameraovervågningsanlæg TV Overvågningsanlæg Side 9 af 21

10 VARME DP Dampanlæg Dampanlæg f.eks. dampproduktionsanlæg KD Kedelanlæg Kedelanlæg f.eks. kedelanlæg til varmeproduktion VA Varmeanlæg Varmeanlæg f.eks. blandesløjfe til varmeenheder VG Varmegenvinding Varmegenvindingsanlæg f.eks. fælles varmegenvinding fra flere udsugningsanlæg til flere indblæsningsanlæg VENTILATION HB Hybridventilation Hybridventilationsanlæg er kombinerede naturlig ventilation med hjælpeventilatorer IN Indblæsningsanlæg Indblæsningsanlæg for enkeltstående indblæsningsanlæg der ikke direkte er relateret til et ventilationsanlæg NV Naturlig ventilation Naturlig ventilationsanlæg er ventilationsanlæg der udelukkende er baseret på naturligventilation US Udsugningsanlæg Udsugningsanlæg for enkeltstående udsugningsanlæg der ikke direkte er relateret til et ventilationsanlæg. VE Ventilationsanlæg Ventilationsanlæg er et sammenhængende indblæsnings og udsugningsanlæg der dækker et fælles område Eksempel: B101_US103_01_SM201 Udsugningsspjæld tilhørende første udsugningsanlæg i rum 103, i bygning 101. Side 10 af 21

11 RUMANLÆG: Rumanlæg defineres som komponenter, hvis primære funktion kan relateres til et rum f.eks. en IBI zoner eller laboratorier. Bemærk! Alle anlægstyper fra kategorien Teknikanlæg kan også anvendes som rumanlæg. Nedenstående anlæg defineres som deciderede rumanlæg: BRANDANLÆG DL ABDL anlæg Automatisk Brand Dør Lukningsanlæg AB Automatisk Brandanlæg Automatisk Brand Anlæg DIVERSE DI Diverse Diverse anlæg f.eks. anlæg der ikke er indeholdt i denne liste EL EV Elevatoranlæg Elevatoranlæg KØLING KU Køleunit Køleunitanlæg med f.eks. blæser, køleventil, regulator etc. VENTILATION KA Kaloriefere anlæg Kaloriefere anlæg med f.eks. blæser, varmeventil, regulator etc. SK Stinkskab Stinkskab med f.eks. spjæld, PIR sensor, lufthastighedsmåler, regulator etc. IBI zone IB IBI zone IBI zone herunder alle komponenter tilhørende et IBI zone Eksempel: B101_SK103_01_SM201 Udsugningsspjæld tilhørende første stinkskab i rum 103, i bygning 101. Side 11 af 21

12 FÆLLESANLÆG: Ved anlæg der ikke kan relateres til et enkelt anlæg, f.eks. fælles indblæsningsanlæg, anvendes F for fællesforsyning og et løbenummer 01. Anlægget navngives som et Teknikanlæg: Anlæg Fællesanlæg Løbenummer VE F 01 Eksempel: B101_VEF01_01_TT101_R204 Indblæsningsføler placeret i rum 204, tilhørende fælles ventilationsanlæg 1, i bygning 101. EL-TAVLER OG X-FELTER: El-tavler og x-felter betegnes navngivningsmæssigt som anlæg og navngives herefter. Nedenstående anlæg defineres som el taver og x-felter: TAVLER OG FORDELERBOKSE ST Styretavler Alle former for styretavler til forsyningsanlæg f.eks. CTS simple varme og VVB anlæg, brandanlæg, adgangskontrol etc. IB IBI tavler IBI zone og tavler FB Fordeler boks Boks der indeholder netværkskomponenter f.eks. Gateways etc. ELH El Hovedtavler El tavler type H ELL El Lys taver El tavler type L ELK El kraft tavler El tavler type K ELS El speciel tavler El tavler type S Eksempel på navngivning af tavler: B101_ST943_01 Den første styretavle i rum 943, placeret i bygning 101. Side 12 af 21

13 Komponentbetegnelse Nedenstående oversigt over sammensætningen af komponentbetegnelser: (K) Komponenttype (P) Placering (L) Løbenummer (T) Tilføjelse TA 1 01 Anvendes normalt ikke Syntaks for komponentnavngivning: Nedenstående er syntaksen for komponentnavngivningen (K) (P) (L) (T) ll l Komponenttype, se nedenstående liste over komponenter. Komponenttype f.eks. TA for frosttermostat, SM for spjældmotor og MV for motorventil. Placering, se nedenstående liste over placeringer. Placering, anvendes til at angive en komponentens placering. SM1xx er en spjældmotor placeret i indblæsningskanalen og SM2xx er en spjældmotor placeret i udsugningskanalen ll Løbenummer fra 01 til 99. Anvendes til at angive et komponent nr. for separering af flere ens komponenter med samme placering. ll Tilføjelser, se nedenstående liste over tilføjelser Tilføjelse til punkt. Anvendes kun ved flere punkter til samme komponent, for præcisering af en komponents funktion f. eks. PM101_F, for fejl fra pumpe. El-tavle og x-felt komponent typer: I nedenstående oversigt er komponenttyper i el-tavler og x-felter markeret med et IP. Eksempel: B101_ST914_01_KN001 Kontroller koblet direkte til IP i styretavle 01 i rum 914 i bygning 101. Side 13 af 21

14 Komponenttyper: Nedenstående oversigt over komponenttyper: Affugter AF Adsorptionsaffugter Afstandsmåler AT Afstandsmåler Aktiveringstryk AK Aktiveringstryk f. eks UD tryk, brandtryk etc. Alarmer AL Alarm fra anlæg Automation Server AS Procesenhed der håndterer udveksling mellem en bygnings enheder IP Befugter BF Kommandosignal til befugter Betjeningspanel BP Betjeningsenhed til styring af en bygnings tekniske enheder f.eks. styring af lys, ventilation etc. Brandmeldere BT Brandmelder Termo BR Brandmelder Røg BK Brandmelder Kombi Brand- røgspjæld BA Brand og røgspjæld CO 2 -føler CO Co 2 -føler EC motor EC Motor med variabel hastighedsregulering indbygget i motoren. El kontaktorer EK Kontaktorer, kan suppleres med en tilføjelse EV El varme f.eks. El-tracing eller andre former for lokal varmeforsyning Flowtransmitter FT Flowtransmitter Frekvensomformer FO Frekvensomformer IP Rumfugttransmitter MR Rumfugttransmitter Fugttransmitter MT Fugttransmitter Gardinmotor GM Motorer til gardinstyring f.eks. sol og mørklægningsgardiner Gateway GW Alle enheder der konverterer busprotokoller IP Side 14 af 21

15 Hastighedsregulator VG Hastighedsregulator Hygrostat MS Hygrostat Kamera KM TVO kamera IP Kedelbrænder KB Brænder i forbindelse med kedelanlæg Kompressor KO Køle - eller trykluftkompressor Kontroller KN Kontroller f. eks. IBI, ABA, ABDL etc. IP Køletørrer KT Til trykluftanlæg Lampeindikering LI Lampeindikering, kan suppleres med en tilføjelse Ledningsevne QT Transmitter ledningsevne. Luxmåler LX Luxmåling til måling af luxniveau. Lydgiver LD Lydgiver f.eks. signalhorn etc. Lystænding LY Kontakt for lystænding Lysenhed LE Ekstern lysenhed f.eks. til kamerabelysning Lækagedetektering LK Sensor/føler for lækagedetektering Læser LA Kortlæser f. eks til adgangskontrolanlæg Motorventiler MV Motorventil Målere EM Elmåler, se tilføjelser for præcisering IP FM Flowmåler, se tilføjelser for præcisering IP QM Energimåler, se tilføjelser for præcisering IP Naturligventilationsmotor NM Motorer til naturlig ventilation Niveau LT Level niveautransmitter. LS Level niveauvipper. Nøgleafbryder NB Nøgleafbryder Side 15 af 21

16 O2 OR Ilt føler i rum Omskifter OS Omskifter PIR sensorer PR PIR sensor Pressostat eller differenspressostat PS Pressostat Pumpemotor PM Pumpemotor Recorder RC Netværksrecorder. IP Recorder failover FR Failover for netværksrecorder IP Rotorveksler RV Styresignal til rotorveksler. Router RT Router der konverterer samme protokol fra et medie f.eks. fra BACnet MS/TP til BACnet IP. IP Røg/brandmeldere NS Røg/ion detektor Spjældmotorer SM Spjældmotor Switch SW Alle former for switche. IP Temperaturføler TT Temperaturføler Temperaturføler TR Temperaturføler i rum placeret i rum Termostater TA Frosttermostat. TZ Brandtermostat TS Termostat Trykføler PT Trykføler UPS UP UPS forsyning Vanddetektor VD Vanddetektor. Side 16 af 21

17 Vejrstation LX Belysningsføler. SI Solintensitetsføler. VH Vindhastighedsføler. VR Vindretningsføler. RE Regnmåler MT Fugttransmitter ude. SO Solretning Ventilatorer VI Indblæsningsventilator (anvendes også ved kaloriferes og køleunits) VU Udsugningsventilator Volustater VM Volustater Fugttransmitter MT Fugttransmitter Hygrostat MS Hygrostat Komponentplacering: Komponentplaceringen nummereres efter nedenstående: Syntaks for komponentplacering: Placering 0=Ingen defineret placering f.eks. ved rumfølere etc. 1=Indblæsning/fremløb 2=Udsugning/returløb 3=Recirkulering/By-pass 4=Beholder U=Komponenter på ydersiden af en bygning Løbenummer: Her angives et løbenummer for komponenten. Løbenummeret anvendes for separering af flere ens komponenter med samme placering. Løbenummeret starter altid fortløbende med nummer 01, læst i den naturlige flow- retning. Undtagelse. Hvis det vurderes, at følere bør navngives med samme løbenummer i forhold til placering f.eks. sidste indblæsningsføler og første udsugningsføler, set fra rummet, accepteres dette. 01 Løbenummer fra 01 til 99 Side 17 af 21

18 Tilføjelser: Anvendes kun som tilføjelse på komponenter med flere signaler, hvis normal standard ikke kan overholdes. Betjeningspaneler: Normalt anvendes komponentnavn som navn, men det kan være nødvendigt, at definere enkelte funktioner i betjeningsenheden. Det skal klart fremgå af beskrivelsen hvilke tilføjelser der vælges. Kommandopunkt 1 Lystænding 2 Lysstyring 3 Forlænget drift Indgange: Ved flere signaltyper af samme type, anvendes løbenummer fra 1 til 9, f. eks PM101_A1. Alarmer A Alarmsignal fra komponent f. eks. PM101_A Drift D Driftssignal fra komponent f. eks. PM101_D Fejl F Fejlsignal fra komponent f. eks. PM101_F Indikering I Indikering fra komponent f.eks. forlænget drift IA Indikering for åbent f.eks. spjæld IL Indikering for lukket f.eks. spjæld Status S Status(stillings)signal fra komponent f.eks. FO101_S Varsling V (For)Varsling fra komponent f. eks. BA101_V Udgange: Normalt anvendes komponentnavn som kommando (Start/stop) signal. Kommandopunkt K Kommandopunkt fra komponent f. eks. PM101_K Regulering R Reguleringssignal til komponent f. eks. PM101_R Eksempel: B101_VE903_01_PM101_F Fejlsignal fra pumpe tilhørende første ventilationsanlæg i rum 903, i bygning 101. B101_VE903_01_PM101_D Driftssignal fra pumpe tilhørende første ventilationsanlæg i rum 903, i bygning 101. Side 18 af 21

19 Målere: Målere navngives efter tavletypen. Navnetypen er defineret i Tavlestrandarden Ved målere anvendes nedenstående tilføjelser. El-målere Specielleinstallationer S Specielle elinstallationer f.eks. EM001_S Kraftinstallationer K Kraft elinstallationer f.eks. EM001_K Lys og stikkontakt installationer L Lys og stikkontakt elinstallationer f.eks. EM001_L Eksempel: B101_EL903_01_EM001_L Første lys el måler i første el tavleanlæg i rum 903, i bygning 101. Afregningsmålere Afregningsmålere defineres som målere der indgår i en forsyning fra et forsyningsselskab og forbruget afregnes direkte til DTU. Afregningsmåler R afregningsmåler Eksempel: B101_EF903_01_EM001_R Første afregnings elmåler i første el tavleforsyningsanlæg i rum 903, i bygning 101. Ordforklaring: Nedenstående er en generel fortolkning af forkortelser: BAS: Bygnings Automatik Systemer (BMS, CTS, IBI, ABA etc.) BMS: Building Management System Teknisk bygningsadministration CTS: Central Tilstandskontrol og Styring Styring af tekniske anlæg IBI: Intelligente Bygnings Installationer Styring af rumzoner ABA: Automatisk Brand Anlæg Side 19 af 21

20 Relaterede dokumenter: Nedenstående er oplistet relaterede dokumenter Se standardoversigten Versionshistorik: Version Diverse tekstpræciseringer Version Hjælpetekster præciseret Version Tunnel og ventilstationer præciseret for Lyngby. Bygningsnumre tilpasset Ballerup. Teknikanlægstyper og fællesanlæg tilføjet. Version En række eksempler er tilføjet. Karakteradskillelsen er ændret til _ (underscore) pga. Scada systemet. Version Tekstmæssige præciseringer i afsnittene Placering, Rumanlæg IBI zoner flyttet til Rumanlæg Version Støvsuge anlæg ændret, Brand- og røgventilation tilføjet Version Tilknytning og tilknytningsnummer ændret. Diverse tekster præciseret. Version Nye steder med tillægsbogstav tilføjet El tavler og x-felter tilføjet som anlæg. IP tavle og x-felt komponenter tilføjet. Version Anlæg KØ ændret til KO Anlæg NØ ændret til NO Komponent LÆ ændret til LA Version Adskillelse af BMS og Scada navngivning Tilføjelser for målere præciseret Version Diverse sproglige præciseringer Tilføjelse af nye komponenter Version Notationen for tillægsbogstav ved sted ændret Version Diverse sproglige præciseringer Side 20 af 21

21 Version Lækagedetektering tilføjet Version Notation ændret fra * til 1) Version Diverse IP komponenter tilføjet Version Affugter og rumfugtføler tilføjet Version BS brand og røgspjældsanlæg tilføjet Kvalitetssikring: Version Dato Godkendt Ansvarlig TOPL TOPL Side 21 af 21