PRO-målinger og RKKP
|
|
- Malene Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat PRO-målinger og RKKP Oversigt over projekter og aktiviteter Anbefaling af fremtidig strategi Databasernes Fællessekretariat, juni 2014, version 1.2
2 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Status for PRO-anvendelse i etablerede RKKP-databaser Projektaktiviteter med støtte fra RKKPs udviklingspulje Erfaringer med anvendelse af PRO-data Etiske problemer i forbindelse med anvendelse af PRO som måleinstrument Konklusion og anbefalinger...7 Dette er version 1.2. af indeværende notat, hvor der er taget højde for beslutninger i RKKP-styregruppen på møde 13. juni 2014.
3 2 1. Baggrund Udvikling og implementering af patientrapporteret outcome (PRO) målinger har siden 2011 været en væsentlig del af RKKPs udviklingsstrategi. Baggrunden herfor er: Behov for udvikling af resultatmålinger med højere følsomhed og mindre delay end de traditionelle (komplikationer; invaliditet, død). Dette skal ses i lyset af kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet, der medfører, at diskriminationsevnen (god-dårlig kvalitet) for de traditionelle målinger reduceres. Samtidig bevirker ændring i aldersprofil og sygdomsmønster, at sundhedsvæsenets aktivitet i stigende grad udgøres af symptombehandling og rehabilitering, hvor netop PRO-måling potentielt må betragtes som retvisende og omkostningseffektivt (minimal registreringsbelastning) i klinikken. Der er stadig evidens for, at PRO-målinger implementeres som en del af individuel patientbehandling, styrker patientinddragelse og tilfredshed samt forbedrer behandler-patientkommunikation på udvalgte kliniske områder. Derfor må det forventes, at PRO i fremtiden vil indtage en stadig mere central rolle som klinisk informationskilde på journalniveau. 2. Status for PRO-anvendelse i etablerede RKKP-databaser Tabel 1. Database Antal patienter pr. år dækket af databasen (intervaller) Palliativ databasen Dansk Reumatologisk Database (DANBIO) Register Uro-onkologisk Fællesdatabase (UoF) Prostatacancer (DAPROCA) Fedmekirurgi Den Ortopædiske Fællesdatabase (DOF) Korsbånd: (Dansk Korsbåndsregister og Dansk Skulderalloplastik etableret, Dansk Skulder: Hoftealloplastik Register under etablering ) Hofte: Dansk Urogynækologisk Database (DUGABase) 5.000
4 3 Tabel 1 giver status for anvendelse af PRO i etablerede RKKP-databaser. Bortset fra Dansk Hoftealloplastik Register og prostatacancer databasen (DAPROCA) er PRO-baserede indikatorer etableret før dannelsen af RKKP og finansieret direkte i forbindelse med databasernes budgetter. Fedme, skulder, palliativ og urogynækologisk database anvender papirbaseret dataindsamling, som hovedregel i forbindelse med første kontakt til behandlingsafdeling samt rutinemæssig postoperativ kontrol ( 1 års status ), mens DANBIO og korsbåndsdatabasen anvender rent elektronisk system DANBIO i forbindelse med konsultation, mens korsbåndsdatabasen er mail-/webbaseret. Som forventeligt er der høj returneringsprocent ved konsultationsbaseret inddatering, mens lavest returneringsprocent i korsbåndsregisteret. Palliativ, fedmekirurgi, skulderalloplastik, korsbåndsregister og urogynækologisk database har separate, enkeltstående inddateringssystemer koblet op på databasens it, mens hoftealloplastik og prostatacancer er planlagt implementeret indenfor rammerne af Vestkronik svarende til de erfaringer, der blev opnået i DanPROM projektet (se nedenfor) samt styregruppens vedtagelse af enstrenget, elektronisk dataopsamling i forbindelse med PRO måling. 3. Projektaktiviteter med støtte fra RKKPs udviklingspulje DanPROM projektet ( kr.), udmøntet i 2011 og afsluttet i december 2012 med rapport, afleveret til RKKP-styregruppen marts Projektet inkluderede knæalloplastik, hoftealloplastik samt prostatacancer. Rapporten konkluderede: De opsamlede erfaringer fra ovennævnte initiativer vedr. systematisk indsamling af PRO data i udvalgte landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser udmønter sig i følgende konklusioner og anbefalinger: Der eksisterer for en række store folkesygdomme veletablerede og validerede PROM redskaber. Redskaberne anvendes i stigende omfang i stor skala i en række andre sammenlignelige lande, hvilket potentielt muliggør direkte sammenligning med danske resultater. Danske patienter er villige til at deltage i PRO data indsamling, også i tilfælde med ret omfattende og krævende spørgeskemaer. Der kan ved anvendelse af mixed-mode teknologi (kombination af web- og papirbaseret dataindsamling), som den er anvendt i Vestkronik, opnås meget høje svarprocenter (d.v.s. 90% eller højere). Alternative måder at indsamle data på, fx per internet alene ser umiddelbart ud til at resultere i væsentligt lavere svarprocenter. Patienttypen kan i den sammenhæng også spille ind. Der er eksempelvis observeret en generelt meget lav svarprocent hos patienter, som har fået foretaget
5 4 korsbåndsoperationer. Denne patientgruppe er karakteriseret ved at være yngre personer med et overvejende højt funktions- og aktivitetsniveau, og mange patienter føler sig formentlig færdigbehandlet i forbindelse med operationen og har som følge heraf muligvis mindre incitament til at afsætte tid til besvarelse af PROM skemaer. De indsamlede PRO data udviser generel betydelig variation, hvilket tyder på, at de valgte PROM redskaber er velegnede som grundlag for egentlige PROM-baserede resultatindikatorer. Der tilvejebringes via PROM erne tydeligvis et indblik i sygdomsudfaldet fra et patientperspektiv, som ikke opnås med eksisterende resultatindikatorer vedrørende død, genindlæggelse og recidiv af sygdom. Det bemærkes fx hos patienter med knæ- og hoftealloplastik, at PROM redskaberne er i stand til at påvise, at en betydelig del af patienterne i det postoperative forløb oplever smerte, funktionsnedsættelse og andre symptomer og burde indkaldes til en klinisk kontrol. Denne andel af patienterne er langt højere end andelen, som ender med at blive reopereret og evt. får protesen revideret. Såfremt der kun fokuseres på sidstnævnte, som det aktuelt er tilfældet, vil panelet af kvalitetsindikatorer ikke give en reel afspejling af udfaldet af operationerne. PROM data indsamling er i forhold til den økonomiske ramme i RKKP forbundet med betydelige udgifter. Det anbefales derfor, at der ikke udrulles PRO dataindsamling bredt udover de eksisterende landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, men at indsatsen målrettes mod områder, hvor følgende kriterier er opfyldt: o Veletablerede PROM redskaber er til rådighed o Mulighed for international sammenligning af resultater o Der kan forventes høj svarprocent fra patienterne (fx længerevarende eller kroniske sygdomsforløb) o Patientperspektivet er af afgørende vigtighed for at vurdere en given behandlings effekt og sikkerhed (dvs. andre let tilgængelige resultatindikatorer vurderes som utilstrækkelige). På baggrund af disse konklusioner vedtog styregruppen jf. referat fra marts 2013: Der blev truffet beslutning om understregning af PROM-målingers fortsatte inklusion i RKKP s handleplan, men med henblik på at sikre overblik over eksisterende løsninger og projekter (Ambuflex, proluc) skal udarbejdes notat af Databasernes Fællessekretariatet, der også illustrerer muligheder og begrænsninger i anvendelsen af målingerne, samt fordele og ulemper ved forskellige metoder i indsamlingen. Beslutning blev truffet på baggrund af følgende tilkendegivelser: Per Busk konstaterede, at sagsfremstillingen i forhold til punktet var forvirrende og at han var i tvivl, om det var udtryk for et ønske fra Databasernes Fællessekretariat om at droppe PROM. Ligesom det var modstridende at fastholde eksisterende central indsamling med samtidig indstilling om ændring af metode. Paul Bartels understregede, at fællessekretariatet går voldsomt ind for PROM samt at resultater baseret på patientindsamlede data bør indgå i databaserne fremover. Og at RKKP har rolle i forhold til at sikre relevant analyse af indsamlede data. Han tilkendegav, at Fællessekretariatets indstilling alene går på, hvorledes data bør indsamles. Nye forskningsresultater tyder på, at data indsamlet udenom klinikken ikke sikrer, at data anvendes til at
6 5 forbedre kvaliteten. Herudover har der været uheldige eksempler i regi af den uroonkologiske database, hvor der er sendt patientskemaer ud til patienter, der ikke har kræft, ligesom patienter har berettiget forventning om, at der reageres på de indsamlede informationer, hvilket ikke ske, hvis de samles centralt og ikke i regi af klinikken. Samtidig strider indsamling af oplysningerne i regi af databaserne mod dogme om, at alle klinisk relevante oplysninger skal stå i patienternes journal. Per Busk udtrykte herefter bekymring for at indsamling af data i regi af klinikken ville medføre data, der ikke er sammenlignelige på tværs af afdelinger/regionerne. Jesper Brockdorff Eriksen vurderede, at resultaterne skal indsamles og at en diskussion af organisation og proces ikke må medføre, at vi afskærer os fra at indsamle data. Han anbefalede, at der blev skelet til erfaringer i Sverige. Monika Madsen konstaterede, at fællessekretariatet ikke angiver, at PROM skal opgives, men at der skal sikres et tilbageløb af oplysningerne til frontpersonalet. Dette bekræftede Paul Bartels, hvor han samtidig anførte at de øvrige data i databaserne også er EPJ/patientjournalerne dette sikrer mulighed for en klinisk validering af databaseresultater. Med flere af de nuværende løsninger er PRO-data alene i databasen og ikke i journalen. Her fremhævede Paul Bartels DANBIO som positivt eksempel, hvor PRO-data blev indsamlet i klinikken anvendt direkte ifm. ambulant konsultation og derefter indgik som input til måleprojektet i kvalitetsdatabasen. Fællessekretariatets indstilling er udtryk for anbefaling af sådanne løsning alternativt skal der klarere forventningsafstemning til, så patienterne ikke får indtryk af, at der vil blive reageret klinisk på de konkrete oplysninger. Hvilket Paul Bartels vurderer svært at formidle til alvorligt syge personer. Monika Madsen bakkede op, om Hans Peder Graversens fremsendte bemærkning om ønsket om patientinddragelse og derfor skulle anvendelse af PROM ikke ophøre i databaserne, men der skal ske en identifikation af områder, hvor det er mest relevant, ligesom der er behov for en afklaring af, hvorledes der sikres tilbageløb af data til klinikken. Paul Bartels understregede, at fællessekretariatet bakker helt og fuldt op om patientinddragelse og at dette også var kommet til udtryk ved en anmodning om, at levering af PRO-data til databaserne indgik som en del af Danske Regioners høringssvar til den kommende Analyse af patientrapporterede oplysninger i regi af Digitaliseringsstyrelsen. Her konstaterede Paul Bartels, at fællessekretariatets indstilling var blevet misforstået som modstand mod PROM. Det blev besluttet, at PROM skal anvendes, hvor det giver mening og på relevant vis, og på denne baggrund blev beslutning om udarbejdelse af notat jf. ovenfor truffet. Styregruppen vedtog dog, at allerede iværksat indsamling ikke bringes til ophør jf. beslutninger anført ovenfor. I juni 2013 konstateredes det, at undersøgelse af tekniske løsninger til online-indsamling af PRO data er planlagt udført i regi af KL, Danske Regioner, diverse ministerier og Finansministeriet. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Databasernes Fællessekretariat (DFS) er informeret om, at it-baserede
7 6 inddateringsløsninger er etableret på klinisk niveau via diverse systemer i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Proluc-bevilling kr. Projektets formål var oprindeligt anvendelse af PRO i forbindelse med kontrol og behandling af lungecancer samt anvendelse af resultaterne som kvalitetsindikator. Projektet omfatter nu både lunge- og prostatacancer og er i første halvdel af 2014 igangsat på begge områder. Der foreligger udvikling af spørgeskemaer samt en omfattende litteraturdokumentation i tilslutning til projektet. RKKP er repræsenteret i referencegruppen. 4. Erfaringer med anvendelse af PRO-data Gennemgang af dokumenterede erfaringer omkring muligheder og begrænsninger i PRO anvendelse viser, at der såvel herhjemme (AmbuFlex-projektet) som i udlandet er demonstrerbar positiv effekt på kvalitet og effektivitet ved anvendelse af PRO i konsultationssituationer. Drejer det sig derimod om PRO som enkeltstående kvalitetsindikator, ses et mere broget billede: Der er påvist situationer, hvor forskelle i sundhedsfaglig indsats (fx valg af hofteprotesetype) giver anledning til forskelle i PRO-værdier. Samtidig kan det både i DanPROM projektet og i udlandet konstateres, at der eksisterer stor variation mellem afdelingsrelaterede resultater i form af PRO værdier. Imidlertid viser systematisk gennemgang af engelske erfaringer og to store internationale review-arbejder, at feedback/offentliggørelse af PRO data ikke har påviselig effekt på kliniske resultater (målt ved PRO og hårdere outcomes). Vi er altså i en situation, hvor PRO-derivede kvalitetsindikatorer nok opfylder kravet om klinisk relevans og påviselig variation mellem enheder, men desværre ikke påvirker resultatet af fagprofessionel indsats. Dette bør ikke lede til forkastelse af PRO-anvendelse til kvalitetsmåling, men snarere en konstatering af, at PRO-området endnu er så umodent, så der kræves systematisk metodeudvikling indenfor en række felter. Det drejer sig om: o Spørgeskemaudvikling/-oversættelse/-validering o Valg af område for spørgeskema (generisk/livskvalitet/sygdomsspecifikt?) o Maksimering af responsrater via egnet it-værktøj o Indikatorkonstruktion på basis af spørgeskema-data o Justering af PRO-resultater for prognostiske faktorer (alder, etnicitet, sociale faktorer)
8 7 o Feedbackformater til klinik, organisation, offentlighed 5. Etiske problemer i forbindelse med anvendelse af PRO som måleinstrument Erfaringer i RKKP Kompetencecenter for klinisk kvalitet og sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest) suppleret med meldinger fra tyske kolleger viser, at patienter, der modtager et sådant spørgeskema, ikke sjældent opfatter det som en direkte forespørgsel fra behandlingsansvarlig afdeling og derfor har en forventning om, at skemaets oplysninger indgår i behandlingsansvarlige overvejelser vedrørende patienten. Dette gør, at man, i hvert fald når det drejer sig om alvorligere tilstande, må anbefale, at PRO-indikatorer fortrinsvist deriveres fra systemer, som sikrer mulighed for tidstro klinisk opfølgning i forhold til den enkelte patient. 6. Konklusion og anbefalinger Anvendelse af prodata i databaserne har haft karakter af udviklingsprojekter. Der er nu tilstrækkeligt fagligt videnskabeligt grundlag i international litteratur samt egne erfaringer for anvendelse af prodata i databaserne. Der er tungtvejende grunde til fastholdelse af udviklingen af PRO-baserede indikatorer indenfor langt bredere områder end det, der eksisterer i dag. På baggrund af dette anbefales: 1. At it-udbudsstyregruppen vedtager, at der i det kommende udbud sikres, at databaserne kan inkludere PRO-data 2. At det sikres at eksisterende it-systemer frem til udbuddet - kan håndtere PRO-data. 3. Etablering af samarbejde med organisationer, som har nødvendig kompetence i konstruktion, oversættelse og validering af spørgeskemaer samt it-understøttelse i forbindelse med inddatering. Der peges her på bl.a. Vestkronik/AmbuFlex i Herning samt Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse i København 4. Etablering af epidemiologisk, biostatistiske standarder for at sikre, at indikatorudvikling på basis af PRO-data foregår på standardiseret, videnskabeligt grundlag. Arbejdet bør foregå analogt med etablering af fælles grundlag for mortalitetsanalyser i KCEB-regi 5. fremskaffelse af PRO-data sker via løsninger, som indebærer mulighed for direkte klinisk anvendelse af data 6. Standardisering af indhold af spørgeskemaer på tværs af regioner (via den foreslåede organisation). 7. Etablering af standard for, hvordan PROM udrulles i databaser, herunder standard for, hvordan det sikres, at kommende etablerede metoder gøres del af daglig drift RKKP-styregruppen har i juni 2014 givet forhåndstilsagn om midler til gennemførelse af anbefaling 3, 4 og 7 hurtigst muligt.
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs merePROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016
PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016 Definition: Klinisk kvalitetsdatabase En klinisk kvalitetsdatabase er et register, der indeholder kvantificerbare indikatorer,
Læs mereBrug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H
Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereStandarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereReferat af 6. møde i den fælles kompetencecenterledelsesgruppe Onsdag den 24.08.11, kl. 10.00 13.00,
Referat af 6. møde i den fælles kompetencecenterledelsesgruppe Onsdag den 24.08.11, kl. 10.00 13.00, Sted: DFS, Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N, mødelokale D2 DELTAGERE Søren Paaske Johnsen (SPJ), forskningsoverlæge,
Læs mereAmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau
Kvalitetskonference 2014; Danske Regioner og Lægeforeningen, København AmbuFlex: Erfaringer med Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) på patient- og gruppeniveau Niels Henrik Hjøllund VestKronik Hospitalsenheden
Læs mereAV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?
? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,
Læs mereHandleplan for nedbringelse af tvang
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni
Læs merePID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5
Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs merePatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Foreløbige erfaringer og anbefalinger Ekspertgruppe under RKKP
Læs mereKommunal genoptræning - 2015
Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner
Læs merePatientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety)
Patientsikkerhedsmåling og -monitorering (The measurement and monitoring of safety) Patientsikkerhedstemadag Hospitalsenheden Vest d. 10. april 2014 www.regionmidtjylland.dk Hvorfor er det aktuelt at drøfte
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereStatens Serum Institut
Statens Serum Institut Kristianiagade 12 2100 København Ø Telefon 35 44 84 06 Mobil 23 71 33 40 Mail mpk@dadl.dk www.selskaberne.dk Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereHøringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereReferat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august. 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1.
Referat Den tværsektorielle palliationsgruppe 20. august 20. august 2015 kl. 14-16 Køge Sygehus, mødelokale 2, Svanegangen, 1. sal Deltagere Regionen Susanne Lønborg Friis (formand), Trine Holgersen, Lars
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereDa disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed
Læs mereBilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 23 Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvordan og af hvem
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning
Læs mereManual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne
Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen
Læs mereVIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden
INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter
Læs mereSpecifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014
Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra
Læs mereFyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereDatatilsynets udtalelse vedrørende Region Midtjyllands fælles elektronisk patientjournal (MidtEPJ)
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Datatilsynets udtalelse vedrørende Region Midtjyllands fælles elektronisk patientjournal (MidtEPJ) Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNational anvendelse af PRO i Danmark
National anvendelse af PRO i Danmark Søren Overgaard Bestyrelsesmedlem, LVS Professor, Overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital LVS- bestyrelsesmedlem; Ansvarlig for resort-området:
Læs mereUdmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.
Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereREFERAT. (evt. afbud til mødet på mobil 20540887 eller mail lone.holm@regionh.dk) Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød REFERAT Møde i: Arbejdsgruppen vedr. Aktivt samarbejde med borgerne Dato: 20. januar 2016 Kl.: 17.00-20.00 Sted: Mødelokale H6,
Læs mereMTV - patientens perspektiv?
MTV - patientens perspektiv? Annette Wandel senior konsulent www.danskepatienter.dk MTV et godt redskab Patientperspektivet inddrages systematisk Viden om patientperspektivet samles, anvendes og udvikles
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereRegion Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010
Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50
Læs merePå baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at
Embedslægetilsyn På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at fra BPråd / områdeleder Caspershus Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at Gigtplejehjemmet fungerede tilfredsstillende, med
Læs mereRigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereVederlagsfri fysioterapi. Tirsdag den 28. maj 2013
Vederlagsfri fysioterapi Tirsdag den 28. maj 2013 Resume 1989: 22 mio.kr. i overskud. 1990 erne: Ordningen vokser og vokser Overflytning i 2008. KL ønskede at overtage hele opgaven. Aktion om behandlingskrævende
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs mereOpgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1
Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø Opgavebeskrivelse Modtagere fremgår af bilag 1 Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Dato: 28. maj 2014
Læs mereKvalitet for og med patienten
Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereOrganisering. kompetencecentrene og den regionale organisering. Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for
Organisering kompetencecentrene og den regionale organisering Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Indikatorer Overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige
Læs mereEvaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse 215 Tilfredsheden med madservice fra MAD til hver DAG blandt plejecenterbeboere samt hjemmeboende pensionister i Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød Maj 215 Undersøgelsen
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereKræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18
14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereDREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)
DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs merePatienterne har ordet
Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereSpørg og Lyt Patientrelaterede outcomes i psykiatrien (PRO)
Spørg og Lyt Patientrelaterede outcomes i psykiatrien (PRO) At man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mere2. Medicinrådets formål Medicinrådets formål kan opsummeres som følgende tre punkter:
N O T A T Modelbeskrivelse for ny medicinorganisation 1. Indledning Dette notat beskriver modellen for en ny medicinorganisation, som bygger videre på erfaringerne fra regionernes to eksisterende medicinråd,
Læs mereInformation om elevtrivselsmålingen 2011
Information om elevtrivselsmålingen 2011 Århus, den 19. august 2011 Til ansvarlige for elevtrivselsmålingen. I dette notat finder du alle praktiske informationer i forhold til at gennemføre elevtrivselsmålingen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereReferat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mandag den 30. november 2009 Kl. 16.30 i SL 4, Sct. Michael, Administrationscentret i Slangerup Mødedeltagere: Allan Madsen (A) Bente Nielsen (V) Carsten
Læs mereØjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning
Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs mereAtt: Mads Ellehammer:
KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at
Læs mereSagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013
Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013
Læs mereIntegrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.
REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning
Læs mereAndreas Balslev-Clausen 07.06. 2011 Hotel Ascot København. Michael Brix kom senere, da han havde undervist i Århus.
Referat af møde i UDDU 01.06.2011 1/5 07.06. 2011 Hotel Ascot København 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendes. Michael Brix kom senere, da han havde undervist i Århus. 2.0 Godkendelse af referat
Læs mereANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag A - Forudsætninger for brug af PRO
ANALYSE AF PATIENT- RAPPORTEREDE OPLYSNINGER (PRO) Bilag A - Forudsætninger for brug af PRO 2. marts 2015 PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax: +45 39 25 51
Læs mereMØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården
BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand
Læs mere