Naturen kan flyttes ind og. grønne rum i byen, store som små. Kommunen har brugt begreberne

Transkript

1 De vilde urter i det urbane miljø Smålands blomster inspirerede Linné. Veg Tech bruger dem i vegetationstekniske løsninger der bringer naturen ind i det urbane miljø. En studietur til Sydsverige viste hvordan. Af Jørgen Nimb Lassen Naturen kan flyttes ind og udnyttes i byen og ved vejen. Ikke blot til at give større rekreative oplevelser ved at give naturen større spillerum. Også til at løse tekniske problemer med blandt andet vand og erosion. Det fik man et godt indtryk af da VegTech juni inviterede på studietur til Sydsverige. Fra Malmøs nye grønne bydele, tagbotaniske have og slotspark til vejrabatter, faunapassager og smålandsk kulturlandskab som har inspireret VegTechs egen produktion. Turens danske vært Ulrik Reeh fik på to solrige dage præsenteret en kavalkade af naturnære og urbane udtryksformer hvor vilde urter var det gennemgående tema. Västra Hamnen Malmøs ny bydel Västra Hamnen med Calatravas berømmede 200 meter høje vartegn Turning Torso var turens geo- grafiske udgangspunkt. Tårnet er et iøjnefaldende landmærke som tidens tand ved nærmere eftersyn dog allerede har givet et noget slidt udtryk. Der føltes samtidig ubehageligt vindomsust og ugæstfrit ved bunden af Turning Torso, og vejtræerne nær tårnet så ud til at lide under de turbulente klimaforhold. Bydelen var skabt til Bo01 udstillingen i Områdeøkolog Annika Kruuse guidede rundt og viste en række grønne tiltag. Fokus var mest på den direkte adgang til naturen og respekten for økologiske og bæredygtige tiltag. Malmø kommune har nemlig bevidst valgt at tage naturen med ind i bydelsprojektet, både fordi den har en positiv effekt på vores helbred og velvære, og fordi den er nødvendig for byens muligheder for at tiltrække nye beboere. Naturen skal forstås bredt og omfatter også parker og åbne grønne rum i byen, store som små. Kommunen har brugt begreberne grönytefaktor og gröna punkter, bl.a. med inspiration fra Berlins bypolitik. Resultatet er blevet et markant grønt og blåt islæt af grønne tage, gårdrum og legepladser, skovområder, parker, vegetationsklædte facader samt utallige åbne regnvandsbassiner og -kanaler med rig vandvegetation. I mange detaljer har man brugt naturmaterialer: sten, grus, træ, metal. Og selvfølgelig hjemlig vegetation. Det er dog ikke altid gjort med lige stor omhu og omtanke, hvorfor bydelen mange steder fremstår noget rodet i alle tænkelige former og farver. Det har nok også været med til at give bydelen et lidt kedeligt ry som rodet og usammenhængende, hvad der egentlig er synd. For nok har planlæggerne mange steder været mere optaget af eksperimentet Åbne kanaler til lokal håndtering af regnvand fylder meget i Västra Hamnen. Alle med rigt islæt af grøn vegetation. Enkelte steder er algevæksten lidt for livlig. Der gøres store anstrengelser for at komme den til livs. end af æstetikken, men det gør mindre i dag end før, da bydelen i takt med de grønne tiltags vækst og vitalitet fremstår mere og mere frodig. Planterne bemægtiger sig smukt området. Det hænger sammen med kommunens forsøg på at indføre nye planrecepter som både sikrer flere arealer til grønne og blå elementer (grönutefaktor) og et kvalitativt naturindhold (gröna punkter). Bygherren var forpligtet til en grönutefaktor på mindst 0,5 som svarer til 50% bevokset byggeareal. Desuden var bygherren forpligtet til at bruge mindst ti gröna punkter ud af 35 som man kunne vælge imellem. Et punkt kunne f.eks. være at bruge hjemmehørende vilde planter, vand der passerer hen over gårdanlæg, opsætning af fuglekasser eller udlægning af erstatningsbiotoper. Samtidig er det et plus for friluftslivet og naturen at beboerne i høj grad henvises til den kollektive trafik eller til at cykle eller gå. De der behøver bil bliver henvist til at parkere i underjordiske p-huse, som i øvrigt også fint iklædes grønne tage, slyngplanter mv. Et andet væsentligt planlægningsredskab har været at ingen bygherre har kunnet råde over et større samlet byggefelt, men i stedet har fået sin byggelyst styret og fordelt ud over hele bydelen. Det har sikret en store arkitektonisk diversitet som falder i fin tråd med ønskerne om at skabe et varieret udemiljø. Den fine adgang til havet, naturen og grønne områder og de gode muligheder for et aktivt friluftsliv kan bevirke en generelt bedre folkesundhed og forebyggelse af fysiske og psykiske lidelser, bl.a. livsstilssygdomme og stress. Denne sammenhæng har ifølge Annika Kruuse været en vigtig 20 GRØNT MILJØ 7/2007

2 De mange grønne gårdrum i Västra Hamnen er designet af forskellige arkitekter. Nogle af dem er uhyre artsdiverse, som her med op til 40 forskellige arter af træer, buske, stauder, sommerblomster, græsser mv. forudsætning for bydelens planlægning. Et vigtigt element for bydelens trivsel har også været at man fra stort set alle lejligheder er sikret udsyn til vand, enten havet eller store åbne regnvandskanaler. Resultatet er i dag nogle meget efterspurgte og dyre ejerboliger hvor den eneste ulempe - ud over prisen - er at hele Malmø tiltrækkes af områdets rekreative områder. Det kan godt virke overvældende på dem der bor der. I alt 20 bygherrer og 26 rådgiverhold har deltaget i den styrede opgave som besøges af et væld af interesserede politikere, embedsfolk, rådgivere, borgere fra stort set hele verden, og af borgerne fra hele Øresundsregionen. Augustenborg-Ekostaden Det er ikke kun i Västra Hamnen at mennesker sætter stor pris på at bo i grønne og blå omgivelser. Det ser man bl.a. af priserne på ejendomsmarkedet og af den måde folk be- handler deres omgivelser på. Det er signaler som Malmø Kommune ikke har været sene til at opfange og anvende i bydele som skulle renoveres. F.eks. i Augustenborg, nu Ekostaden, hvor den almindelige parkbebyggelse fra 50 erne er blevet gennemrenoveret efter nogenlunde samme principper som Västra Hamnen med fokus på mere kvalitet i de grønne områder og lokal håndtering af regnvand. Man har bl.a. synliggjort regnvandsafvandingen for at udnytte vandets potentiale som livgiver til plantninger og som rekreativ oplevelse. Med fokus på de økologiske og bæredygtige tiltag har kommunen forsøgt at skabe nogle utraditionelle og spændende byrum hvor mennesker kan leve og ånde både privat og i fællesskab. Bydelen skulle ikke fortsætte som blot soveby og rugekasse for vordende industriarbejdere. Resultatet er yderligere blevet understreget med et iøjnefaldende fravær af graffiti og hærværk. Her passer beboerne tilsyneladende på deres bydel. Udsyn til naturens grønne og blå elementer er altså ikke kun af væsentlig betydning på papiret. Det virker også i praksis. Måske fordi vand og planter er liv der minder om at naturen er vores livsgrundlag. Tagbotanisk Have I tilknytning til Ekostaden ligger Tagbotanisk Have. Den er placeret oven på Malmøs tekniske forvaltning hvor vi samti- Vi så mange eksempler på vand- og engplanter fra VegTech som fungerer fint som filtre og slambundfældere. Nogle anlæg var en fryd for øjet, mens andre måske var af lidt mere tvivlsom karakter. Vandet var heller ikke altid klart, og mange render var tørlagte. Kunsten må være at gøre dem smukke både i brug og som tørlagte. GRØNT MILJØ 7/

3 Tagbotanisk have var mest et hav af sedum i alle afskygninger og i gule, røde og grønne farvesammensætninger. Desuden var der et islæt af andre løsninger, f.eks. tage med vildvin og slyngplanter der fæstnede sig op af tonkinstokke, tage med vildgræsser, vilde urter og mosarter. Kajakklubbens nye klubhus er smukt indpasset i parken med grønne tage, græsklædte volde ved funfamenterne og køreveje i armeret kørefast færdiggræs. dig overværede uddelingen af årets Green Roof Awards. Den gik i år til et dansk projekt foran to svenske. Haven er en eksempelsamling af grønne tage. Den drives mest som et videnskabeligt forsøgscenter hvor man kan se vegetationstekniske taghaveløsninger med diverse plantesammensætninger, taghældninger, drænlag, jordlag og tagkonstruktioner. Princippet for udformningen af et grønt tag er ganske enkelt: Oven på selve tagets konstruktion lægges først en tæt membran der kan hindre vandets og vegetationens gennemtrængning til undertaget. Derpå lægges et drænlag der kan optage og fastholde vand. Herpå lægges et jordlag, og der afsluttes med et vækstlag. Der er mange variationsmuligheder over temaet, men de følger nogenlunde alle den samme grundopskrift. De grønne tage skabes dels gennem såning eller planting direkte på jordlaget, dels ved at udlægge færdige vækstmåtter på taget. Målet er - ud fra de givne forudsætninger - at etablere stabile, langsigtede og stort set vedligeholdelsesfrie plantemiljøer. Det medfører primært løsninger med et tyndt vækstlag og en vegetation af sedum- og mosarter De gamle driftsformer i kulturreservatet ved Råshult understøtter både store kultur- og naturhistoriske kvaliteter, og de næringsfattige jorde er sammen med den rette pleje forudsætningen for, at man her har en vild urteflora med op til 40 arter pr. m 2. En flora som udelukkende tilhører de vilde insekter, sommerfugle, biller, bier og edderkopper. Besøgene henvises udelukkende til ophold på stierne. 22 GRØNT MILJØ 7/2007

4 Faunapassagen er tilplantet med et 2-3 rækket levende hegn der skjuler synet til motorvejen. Indenfor er der en flere meter bred græsrabat og en række allétræer i pil som flankerer den asfaltbelagte kørevej. Mulden er 20 cm tyk hvor der er græs og cm tyk hvor der er træer. som gerne tåler de tørre og magre forhold på tagene. I de tykkere jordlag, hvor tagkonstruktionen kan bære eller er forstærket til formålet, kan også vælges andre plantearter der dog skal kunne tåle tørre forhold. Også visse græsarter kan komme på tale. I slotsparken Det var et særpræget syn der senere mødte os da vi besøgte arkitekt Gisli Kristiansons finurligt anlagte klubhus for kajaksport i Malmøs Slotspark. Traditionelt set har slotsparken altid huset en kajakklub, hvorfor man i 1995 gav lov til at bygge på stedet. At man ikke siden har fortrudt skyldes nok arkitektens rige evner og gode forståelse for stedets karakter. Det var lykkedes at indpasse en bygning helt efter økologiske og moderne æstetiske principper. Karakteristisk var især de smukt svungne tagflader beklædt med sedum-mosmåtter og de grønne jordvolde langs fundamenterne. De formidlede fint overgangen fra slotsparkens græsflader til husets grøn-røde sedum-tage. I den anden ende af parken så vi Sveriges ældste ægte kastanie som for nogle år siden fik skiftet jord og blev forsynet med en fodpose af storkenæb i måtter. I forbindelse med anlæg af en ny indkørsel til kasinoet måtte træet sikres mod kørslen. Jorden var fjernet med vakuumsugning og erstattet med skeletjord og diffusionsåbne, kørefaste belægninger. Revitaliseringen har efter sigende hjulpet meget, men det forekom dog meget uhensigtsmæssigt med vejen så tæt på træet. Rabatter og økodukter Ved Bürlöv uden for Malmø havde man - i stedet for den typiske vejrabat i græs - anlagt en vejrabat i tørketålende og saltresistente urter, bl.a. med marehalm og engelskgræs. Det skulle efter sigende have den fordel at rabatten stort set vedligeholder sig selv, så man slipper for at skulle ud at slå græs i tide og utide. Næste stop var ved en naturtro faunapassage over en motorvej. Det var der flere der først opdagede da de fik det fortalt. Det var nemlig umuligt at se motorvejen for bar træer på økodukten. Den kunne knap nok høres. Faunapassagen var som et grønt tag beklædt med vegetation. Både af hensyn til dyr som til mennesker. For at gøre projektet muligt er broen forstærket til at holde den ekstra vægt. Af samme grund holdes træernes kronetag i ave, ligesom man brugt Grodan som vandreservoir for at minimere vægten. I Linnés fodspor Vejen videre mod nord blev lagt forbi Carl von Linnés fødested, Råshult i Småland. Linné er den svenske botaniker mv. som lagde grunden til den moderne nomenklatur inden for biologi og den moderne systematik som grupperer planter og dyr. Han fejres i år for hans 300-års fødselsdag. Skovene er fyldt med spor fra en levende kulturhistorisk fortid. Sporene er sværere at se i åbne landskaber, byerne og vejene der har ændret sig voldsomt. Der er dog enkelte landskaber hvor man kan få lejlighed til en rejse tilbage i tiden. Det er f.eks. tilfældet med Råshult der giver et sjældent indblik i 1700-tallets kulturlandskab og dets rige natur. Sådan som Linné så den. Råshult er i dag et kulturreservat som netop har til formål at bevare og levendegøre det tidlige 1700-tals landskab. Her har man tilstræbt at fastholde og genskabe det gamle smålandske bondelandskab med smukke, lysåbne blomsterenge indrammet af det kuperede gletcherformede terræn. Det var i dette landskab Linné gjorde sine første botaniske iagttagelser og senere brugte som sin uudtømmelige botaniske referenceramme. Man forstår godt at VegTech lader sig inspirere herfra til sine vilde plantesammensætninger - vel vidende at det kræver mere end en vild og sart engflora at skabe naturnære udtryksformer i stressede, urbane miljøer. Det er et betagende, smukt, artsdiverst og meget enestående kultur-naturlandskab. I dag henstår området med cirka 300 forskellige arter fordelt i eng, på mark og i trädgård, det smukke svenske ord for have. Ved herregården Möckelsnäs befinder mange af inspirationskilderne sig nær ved hånden. Den ligger tæt på Råshult, smukt anlagt lige ud til På Möckelsnäs indtog selskabet en herlig lokalfanget fiskemiddag og fik logi natten over. Hvad enten det skyldtes morgenlyset eller de skønne omgivelser, så virkede urtegården på Möckelsnäs såre dejlig og behagelig morgenen efter. Haven er anlagt og drevet med stor omtanke for stedets karakter og planternes egenart. GRØNT MILJØ 7/

5 Veg Techs florablandinger og anlægsopbygninger er primært rettet mod vanskelige vækstforhold i urbane, stressede miljøer, og mod forebyggelse og løsning af tekniske problemer omkring erosion, jordkomprimering, regnvandshåndtering, støjdæmpning samt et bedre inde- og udeklima. Her ses et af produktionsområder med vilde staudebunddækkeplanter. Desuden findes områder med vild engflora, flora til vejrabatter, vandvegetation til regnvandsdamme og våde områder, samt vegetation til grønne tage. en stor skovsø omkranset af ædelløvskoven der nyder godt af det lokale, milde søklima. Hertil kommer inspirationen fra urtehavens pryd- og nytteplanter, frugttræer, humle, læge- og krydderurter og grøntsager. Alt sammen et kærkomment vitamintilskud og flittigt benyttet som inspirationskilde for kyndige by- eller landskabsforvaltere. Desuden huser Möckelsnäs Linnés urtegård og orangeri der er indviet i forbindelse med Linnés 300-års dag med en stor samling af Linnés navngivne urter. Her viste hortonom Eva Lennartsson os rundt. Særlig interesserede henvises til Leverer blomsterrigdom Interessen for vilde planter i byen og på tage - og for at retablere blomsterenge, blomstrende vejkanter og levende hegn - skyldes formentlig for en stor del at meget oprindelig flora er gået tabt. Det spiller Vandbassiner med vegetation og krebs pryder flot indgangen. nok også en rolle at flere og flere mennesker - med voksende fritid og en stresset hverdag - finder det afslappende og livgivende at være i grønne og blå omgivelser. Instinktivt glæder man sig over naturens blomsterrigdom og de skabninger man tilfældigvis ser. Det er baggrunden for at VegTech har fået en veldrevet forretning ud af at specialisere sig i vilde urter på tage, veje, vandløb og kyster. Virksomheden hører selv til i Vislanda, lidt længere nordpå i Småland. En vigtig økologisk forudsætning er det tætte samspil mellem planter og dyr. Uden de vilde urter og blomster ville en stor del af de tilknyttede dyr, fugle, insekter og mikroskopiske skabninger forsvinde. Det er et forhold som VegTech klogt og med stor faglig dygtighed udnytter. Gennem årtier har firmaet udviklet egne produkter og systemer til etablering af naturnær vegetation baseret på vilde urter, med det formål at de skal være til gavn for naturen og bymiljøet. På vej til hovedbygningen er der f.eks. anlagt kørefaste belægninger hvor planter kan trives. Foran huset er indrettet naturligt udformede vandbassiner. Her kan man se lokal håndtering af regnvand med herligt blomstrende vandvegetation på kokosmåtter, og i vandet trives krebsene tilsyneladende vel. Taget af bygningen var indrettet som et vegetations-teknisk udstillingsvindue med forskellige opholdszoner. En zone var f.eks. med puttinggreen i kunstgræs. Én havde skyggeplads med trådløs internetforbindelse under svalende slyngplanter. En tredje var anlagt åbent, som soldæk. Rundt om finder man store produktionsområder for de henved 250 arter vilde urter og produktionsanlæg med sedum-tagvegetation og armeret kørefast færdiggræs. Besøget var meget lærerigt. For den særligt interesserede kan der henvises til firmaets hjemmeside eller FORFATTER Jørgen Nimb Lassen er forstkandidat og arbejder for Landskabsværkstedet. 24 GRØNT MILJØ 7/2007