Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde Nationalmuseet.

Transkript

1 Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion. Det kræver: Bedre naturgrundlag for biodiversitet det spontane får lov og den rette pleje: Variation i tid og rum!

2 Hvorfor gør kommunefolk det? Svar: Sådan plejer vi at gøre? Eksempler på Hvorfor nu det? Gule Påskelilje vs. gule Mælkebøtte Blomstrende Bellis slås så snart de blomstrer Mos og kløver må ikke være i parkgræsset for der skal være 100 % græsarter En tænksom traktorfører! 2

3 Hvorfor gør kommunefolk det? Svar: Sådan plejer vi at gøre? Eksempler på Hvorfor nu det? Gule Påskelilje vs. gule Mælkebøtte Blomstrende Bellis slås så snart de blomstrer Mos og kløver må ikke være i parkgræsset for der skal være 100 % græsarter Eksempler på Hvorfor nu det? Tiltag mod det vilde kan have sin relevans, men ikke som generelt tiltag: Visne blade fjernes fra området/ fedtet føre Stier skrældes for grønt/ handicap venlig Fliser behandles med gasbrænder/ ujævne fliser En tænksom traktorfører! 3

4 Naturen i byen Anna Bodil Hald Højere biodiversitet (arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion. Det kræver: Vær bevidst om tiltagene: Hvorfor og hvorfor ikke gør vi det 4

5 Hvorfor skal der være mere biodiversitet i byerne? Mange gode farvekompositioner at se på? Måske holde sig til staudebedene med havearter/krydderurter etc. Frem for at købe vilde planter i potter eller plantemåtter af forskellig farve 5

6 Hvorfor skal der være mere biodiversitet i byerne? Redde den truede biodiversitet? De sjældne arter er sjældne fordi de kræver særlige leveomstændigheder og det kan bynatur ikke give dem. Det er arter fra kalkoverdrev, hedemoser, højmoser, vældmoser, kilder, gamle naturskove etc. Fordi: Næringsfattigt, råjord uden muld, trykvand, lang dannelseshistorie, lang forvaltningshistorie etc.. Foto: Henriette Bjerregaard 6

7 Hvorfor skal der være mere biodiversitet i byerne? Redde biodiversitet generelt? Udså arter fra den danske natur? Vild gulerod (AFD) Klokke ensian (AFD) Foto : Wikipedia Data fra Atlas Flora Danica 7

8 Udsåning Botanisk bed. Foto: Assistens Kirkegården - København 8

9 Hvorfor skal der være mere biodiversitet i byerne? Redde biodiversitet? Udså arter fra den danske natur? Hvad kan man udså? Hjemmehørende (genetik!), levende fortidsminder (historie!), landbrugsplanter og køkkenhaveplanter 9

10 Fotos fra Værløse 10

11 Hvorfor skal der være mere biodiversitet i byerne? Redde biodiversitet? Udså arter fra den danske natur? Hvad kan man udså? Det der kommer af sig selv? Råjord Tålmodighed Muld Gødning Peberholm Foto: Atlas Flora Danica Foto: Atlas Flora Danica Foto: Atlas Flora Danica 11

12 Hvorfor skal der være mere biodiversitet i byerne? Redde biodiversitet? Udså arter fra den danske natur? Hvad kan man udså? Det der kommer af sig selv? Skab gode betingelserne for biodiversitet. Tænk på faunaen og svampe Efterlad blade Værn om træer med tveger Stående døde stammer Høj stub /beskæring højt Liggende døde stammer Kvasbunker Store sten Stengærder Jorddiger af hedetørv Vandhuller Råjord (muld er gift ) Risgærder Vent på resultatet! 12

13 Risgærde Foto: R. Ejrnæs Flettet hegn 13

14 Hvorfor skal der være mere biodiversitet i byerne? Mange gode farvekompositioner at se på? Redde den truede biodiversitet? Redde biodiversitet? Udså arter fra den danske natur? Hvad kan man udså? Det der kommer af sig selv? Skab betingelserne for Give befolkningen naturglæde? Vild med vilje er et fantastisk koncept Bjørn Wiinblad

15 Arkitekt-Visionen er altid klar: Vild og blomstrende natur! Men hvordan? Driftsmidler? 7 15

16 Græsserforeninger i byområder en mulighed Med frivillige Kælkebakkens Kogræsserforening 16

17 Fotos: Naturplejelaug Laanshøj Værløse Husk variation ved græsning. Foldskifte Frahegne til midlertidig græsningspause 17

18 fbrænding af død bladmasse!! Foto: Sandet Værløse 18

19 Rette pleje: Variation i tid og rum ved slåning. I vores næringsbelastede miljø er det tidlig slåning, men ikke alle steder. Tidlig slåning = Når vild kørvel begynder at blomstre (ultimo maj) Godt råd: Hold som udgangspunkt sommerferie 10. juni til 1. september Opfølgning på plejetiltag: Logbog over tiltag inkl. fotos som minimum Mosaikslåning! Foto: Skansebakken Hillerød 19

20 Tidligt slåede vejkanter blomstrer! Vil vi forvalte eng og overdrev med efterårsslåning? Tidligt slåede vejkanter blomstrer i juli/august Foto medio august: 20 20

21 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkanter 1. år - maj 1995 M: Tidlig slåning. Ultimo maj/primo juni S: Sent slåning. September MS: Slåning både maj og september Slagleklipper. Materialet blev ikke fjernet 21

22 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Antallet af blomstrende kørvel faldt drastisk de første år i alle behandlinger Antal blomsterstængler per 20 m2 Vild kørvel år - maj 1995 NS Blomstrende vild kørvel NS NS NS NS M MS S 22

23 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Blomstrende vild kørvel forblev flest ved sent slåning (S) Antal blomsterstængler per 20 m2 Vild kørvel NS b a Blomstrende vild kørvel b a b a b a b a a b M MS S b b a 23

24 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Blomstrende vild kørvel forblev flest ved sent slåning (S) Antal blomsterstængler per 20 m2 Vild kørvel Blomstrende vild kørvel M MS S S Maj 2004 MS 24

25 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Vild kørvels økologi 25

26 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Vild kørvels økologi November 26

27 Mængde per parcel 2007 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Græs-arter Biologisk mangfoldighed draphavre, alm. kvik og alm. rajgræs 27

28 Mængde per parcel 2007 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Øvrige arter Biologisk mangfoldighed Excl. Vild kørvel ager-tidsel, stor nælde, grå bynke, enårig markukrudt 28

29 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant MS 2. august

30 Mængde per parcel 2007 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Respons - formeringssøkologi Vegetative rosetter maj/juni Pastinak rosetter Frøformeres 30

31 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Kun få blomstrende pastinak MS 2. august

32 Pastinak: Foto oktober 2015 Uslået Slåning af blomstrende pastinak 32

33 Mængde per parcel 2007 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Respons - formeringssøkologi Vegetative skud maj/juni 33

34 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant S Blomstrende regnfang MS Ingen blomstrende regnfang 2. august

35 Mængde per parcel 2007 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Respons - formeringssøkologi Rosetter maj/juni 35

36 Forvaltningsplan Tidlig slåning hjælper også mod pollenallergi Græs-pollen Bynke-pollen Draphavre når (stort set) ikke at blomstre efter tidlig slåning 36

37 Effekt af slåningstidspunkt på kørvel vejkant Opsummering M MS S Vild kørvel blomstring. Græs-arter uønskede. Græsblomstring pollen. Urter uønskede. Pastinak (vegetativ). Pastinak (blomsting/frøsætning). Regnfang. Regnfang (blomstring/frøsætning). Græs arter ønskede. Urter ønskede. "Mælkebøtte. Etablering" Jordbund: Rt, Pt, Cat, Mgt, Kt, N-min... 37

38 Naturen i byen Anna Bodil Hald Tak for opmærksomheden Bedre naturgrundlag for biodiversitet Det spontane får lov Den rette pleje: Variation i tid og rum! Vær bevidst om tiltagene: Hvorfor og hvorfor ikke gør vi det? 38