Vejledning til bekendtgørelse om vindmølleteknikeruddannelsen

Transkript

1 Undervisningsministeriet Den 7. september 2007 Vejledning til bekendtgørelse om vindmølleteknikeruddannelsen Indledning Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med loven og de generelle og tværgående bekendtgørelser det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v., jf. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen vil som de øvrige regler være tilgængelige på ministeriets hjemmeside på web-adressen: Se under Erhvervsuddannelser, Love og regler: Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg samt andre abonnenter på ministeriets elektroniske nyhedstjeneste om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via , svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes en ny bekendtgørelse. Som følge af ministeriets IT-strategi, vil vejledningen ikke blive trykt og distribueres derfor alene i digital form. Dette udkast erstatter det tidligere udkast til vejledning fra den 29. september Den tidligere vejledning anvendes dog for undervisning og prøver efter gamle regler i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsen. Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer i forhold til det hidtidige udkast til vejledning: 1) Ændringer i de valgfri specialefag 2) Ændring af karakterskalaen

2 Uddannelsens mål Til bekendtgørelsens kapitel 1. I vejledningens fagbilag er angivet mål for de enkelte område- og specialefag. De i fagbilagene angivne mål beskriver elevens kompetenceniveau inden for de Teknisk-faglige og almen faglige kompetence, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag. De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl. Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v. Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem. Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer. Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer. De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsen. De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag. De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter: - Samarbejde - Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer - Sociale og personlige kompetencer - Problemløsning - Læringskompetencer. Se skemaet i det følgende afsnit om fokusområder. Fokusområder Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder, uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer.

3 Eleven skal tilegne sig flere forskellige kompetencer gennem uddannelsen. Udover de rent faglige kompetencer er der også almene og personlige kompetencer, som skal tilegnes. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og udgør dermed en del af grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan), som sker i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Skemaet angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår Teknisk faglige kompetencer Almene og personlige kompetencer Kunne vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave Kunne vurdere informationer, fortolke data i forhold til en given opgave/problem Kunne vælge værktøj og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssige forhold Kunne problemløse i forhold til faglige problemstillinger Kunne lære nyt, have lært at lære og tage ansvar Kunne anvende forskellige arbejdsmetoder Kunne planlægge en opgave og fordele ressourcer i forhold til tid og penge samt tilgodese kvalitetsaspektet Kunne kommunikere med personer, der har forskellig social og kulturel baggrund Kunne samarbejde og bidrage til problemløsninger i forhold til helheden i en arbejdsproces Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt Kunne lære nyt, have lært at lære og tage ansvar Uddannelsens varighed, struktur m.v. Til bekendtgørelsens kapitel 2. I den vejledende model over uddannelsens struktur er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag/læringsaktiviteter), der kombinerer teori og praktiske øvelser på de tre skoleperioder.

4 Vejledende model over struktur for vindmølleteknikeruddannelsen: 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår Grundforløbet Håndværk & teknik. Praktik H1 6 uger Praktik H2 6 uger Praktik Skoleperioder: Grundforløbet Håndværk og teknik. H1 = Hovedforløbets første skoleperiode, der har en vejledende varighed på 6 uger. H2 = Hovedforløbets andet skoleperiode, der har en vejledende varighed på 6 uger. Der afsluttes med eksamen ( svendeprøve ) De valgfri fag (valgfag og valgfri specialefag) fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne jf. efterfølgende fagplan for uddannelsen, der angiver en vejledende placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte uddannelsesår. De obligatoriske og valgfri specialefag skal som hovedregel placeres hensigtsmæssigt inden for det sidste uddannelsesår. Elever, virksomheder og skolen begynder normalt planlægning af specialefagsmodulerne i 2. halvdel af 1. uddannelsesår. Som følge af udbudsmuligheder mv. kan der i praksis blive tale om at opdele skoledelene yderligere for at tilgodese elevens valg af valgfri specialefag. Adgangskrav til hovedforløb De nærmere rammer for skolens samlede vurdering af om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet fremgår dels af uddannelsesbekendtgørelsen 5, dels af hovedbekendtgørelsens 53 samt af bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne Skoleundervisning Til bekendtgørelsens kapitel 3. Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling.

5 Præstationsstandarder De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgave situation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse. De tre niveauer Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. Merit (Godskrivning) Der henvises til 47 i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), samt 57 i bekendtgørelse om lov om erhvervsuddannelser. Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring. Relevant erhvervserfaring defineres som: "Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag". Kompetencevurdering: Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af uddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en erhvervsskole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (jf. uddannelsesbekendtgørelsen 7). Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt erhvervsskolens konklusioner, til det faglige udvalg. Fagplan Skoleundervisningen omfatter grundfag og områdefag, med de med * angivne vejledende afslutningstidspunkter (uddannelsesår):

6 Fag 1. år 2. år Varighed Grundfag hovedforløb Fremmedsprog, engelsk, niveau F * Grundfag i alt 2 uger Områdefag hovedforløb Sikkerhed og brandbekæmpelse * Sammenføjningsteknik (tilspænding) * El-teknik, Hydraulik og Gearteknik * I alt i uger Bundne specialefag hovedforløb Reparations- og installationsteknik * Systematisk vedligehold * Bundne specialefag i alt 4 uger 4 uger Valgfag * 1 uge Valgfri specialefag * 1 uge Samlet antal skoleuger på hovedforløbet 12 uger Den erhvervsfaglige fællesindgang (grundforløbet) Til bekendtgørelsens 9 Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang Håndværk og Teknik er adgangsgivende til hovedforløbet i uddannelsen til vindmølletekniker. Vindmølleteknikeren skal gennemføre grundforløbet inkl. de familierettede områdefag i familie 1 - Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for uddannelsen. Uddannelsesrettede Områdefag (8 uger): Dieselmotorlære, vindmølletekniker Automatik, vindmølletekniker Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Termisk sammenføjning og afkortning, vindmølletekniker Fremstilling af emner, vindmølletekniker Tegningsforståelse og cad-konstruktion, vindmølletekniker. I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet. For yderligere information om grundforløbet Håndværk og Teknik henvises til bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne (inkl. bilag).

7 Uddannelsesrettede områdefag Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Dieselmotorlære, vindmølletekniker Begynder niveau 2 uger Eleven kan reparere og vedligeholde rørsystemer med tilhørende pumper og ventiler. Eleven kan medvirke ved reparation og vedligeholdelse af rørsystemer, pumper og ventiler. Eleven kan udføre mindre reparationer på rørsystemer og kan foretage enkle reparationer af pumper og ventiler. Eleven kan opstarte af systemer, og har kendskab til kølevands-, fersk- og saltvandssystemer, samt ballast - og lænse-systemer. Eleven er bekendt med relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk. Eleven er bekendt med gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan udvise samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af reparations og vedligeholdelsesopgaver. Eleven kan på et grundlæggende niveau reparere og vedligeholde dieselmotorer. Eleven viser kendskab til opbygning og funktion af 2 og 4 takts dieselmotorer, samt tilhørende systemer. Eleven kan under anvendelse af gængse værktøjer, assistere ved demontage og montage af dieselmotorens hoveddele. Eleven kan bruge gængse måleværktøjer for udmåling af dieselmotorer. Eleven kan opstarte og idriftsætte mindre dieselmotorer og kan assistere ved opstart, drift og stop af større dieselmotorer. Eleven viser kendskab til relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk. Eleven er desuden bekendt med gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven udviser samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af reparations- og vedligeholdelsesopgaverne på dieselmotorer.

8 Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Automatik, vindmølletekniker. Begynder niveau 2 uger Eleven opnår færdigheder i el-teknisk styringsteknik og bliver bekendt med relevante sikkerhedsforskrifter for området. Eleven har kendskab til Ohms lov og til måleinstrumenters virkemåde og anvendelse. Eleven har kendskab til enkle symboler og nøgleskemaers opbygning. Eleven kan udmåle, fejlrette og reparere mindre relæbaserede styringer i henhold til gældende sikkerhedsregler. Eleven er bekendt med relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk. Eleven udviser samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af el-tekniske reparations-og vedligeholdsopgaver. Eleven opnår begyndende færdigheder i reparation og vedligehold af hydrauliske installationer. Eleven kan under hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed i forbindelse med arbejde i hydrauliske anlæg medvirke ved demontage og montage af hydrauliske komponenter. Eleven viser kendskab til opbygning af et simpel hydraulisk anlæg, og kendskab til simple hydrauliske diagrammer og symboler. Eleven har kendskab til hydrauliske systemer. Eleven er bekendt med gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven udviser samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed under udførelsen af fejlfindings-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske anlæg. Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Begynder niveau 0,2 uge Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og plasmaskæring samt slibning, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Eleven opnår teoretisk viden om arbejdsmiljømæssige forhold, regler og krav, der har betydning ved arbejde i alle metaller på følgende områder: - Arbejdsmiljølovgivning

9 - Arbejdsmiljøpåvirkninger - Sundhedsrisici - Beskyttelsesforanstaltninger - Personlige værnemidler - Arbejdspladsforhold Eleven har opnået viden så de selvstændigt kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med følgende processer: - Proces 111 Lysbuesvejsning med beklædte elektroder - Proces 135 Mag-svejsning med massivt tråd - Proces 136 Mag-svejsning med pulverfyldt rørtråd - Proces 141 Tig-svejsning - Flammeskæring - Plasmaskæring - Plasmasvejsning - Laserskæring - Lasersvejsning - Slibning Eleven har viden om kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 af 8 november 2002 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Eleven har opnået en viden, så de er orienterede om arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold. Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Termisk sammenføjning og afkortning, vindmølletekniker. Begynder niveau 1 uge Eleven opnår begyndende færdigheder i udførelse af Elektrode, proces 111, MAG, proces og TIG svejsning, proces 141 således at eleven kan foretage sammenføjning af gængse materialer i forbindelse med ikke certifikat- krævende opgaver. Eleven opnår begyndende færdigheder i udførelse af gassvejsning og lodning, således at eleven kan udføre mindre komplicerede sammenføjnings opgaver i gængse materialer. Eleven kan betjene og vedligeholde svejseudstyr. Eleven kan overholde gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler. Eleven er bekendt med svejseparametre i relation til given sammenføjningsmetode, arbejdsstilling, sømform og materialetykkelse. Eleven kan bedømme sammenføjningskvalitet i hh. t. gældende standarder. Eleven kan vurdere mindre, ukomplicerede sammenføjningsmetoders anvendelighed til givne opgaver. Eleven viser begyndende kendskab til den generelle svejseteori. Eleven viser kendskab til blødlodning af kobberrør. Eleven viser kendskab til at hårdlodde i stål, kobber og messingmateriale. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og res-

10 sourcespild ved en svejseproces. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. Eleven kan afkorte og tildanne lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan udføre klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profilog kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Fremstilling af emner, vindmølletekniker. Begynder niveau 0,8 uge Eleven opnår begyndende kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et for branchen typisk emne. Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende dette i et og ukompliceret fremstillingsforløb. Eleven viser kendskab til fremstilling af et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende standarder og normer. Eleven viser kendskab til af de tekniske normer og standarder, der er gældende for branchen. Eleven kan udføre detailplanlægning af et mindre fremstillingsforløb ud fra elementære planlægningsteknikker. Eleven viser forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden. Eleven viser begyndende indsigt i sammenhængen mellem økonomi og produktion. Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en faglig arbejdsproces. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. Grundforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Tegningsforståelse og CAD konstruktion, vindmølletekniker. Begynder niveau 2 uger Eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven kan overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, og kan bedømme kvaliteten af de udførte tegninger. Eleven kan fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion, herunder skal eleven kunne anvende: Stregtykkelser og stregarter, - målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser og målestoksforhold. Eleven kan anvende tegneudstyr til isometrisk tegning, og kan overholde relevante tegneregler.

11 Eleven kan fremstille og aflæse isometriske arbejdstegninger, herunder skal eleven kunne anvende: De isometriske hovedlinier, stregtykkelser og stregarter, målsætning, snit og toleranceangivelser og, målestoksforhold. Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegneopgave. Eleven kan udarbejde tegninger såvel retvinklet projektion som isometrisk tegning i cad system, herunder: Definere tegneareal (lag, stregtykkelser, stregarter, etc.), fremstille tegningshoved, stregtykkelser og stregarter, målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser og målestoksforhold. Eleven kan fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion og isometrisk tegning. Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført cad tegning. Eleven kan udfører skriftligt materiale i forbindelse med fremstilling af tegninger, herunder kunne redegøre for problemformulering, rapport og materialelister. Fagbeskrivelse hovedforløb: Områdefag Til bekendtgørelsens 11 Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Praktikregler Sikkerhed og brandbekæmpelse. Rutine niveau 0,5 uge Eleven kender sikkerhedsreglerne for området og forstår betydningen af sikker adfærdeleven kender metoder til slukning af brande i olier og elektriske installationer. Eleven er orienteret om faren ved brande i PVC materialer. Eleven kender til arbejdsmiljøforhold i forbindelse med arbejdets udførelse indenfor området Eleven videreudvikler sin viden og færdigheder indenfor sikkerhed og arbejdsmiljø Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Sammenføjningsteknik. Rutine niveau 0,5 uge Sammenføjningsmetoder Eleven har kendskab til forskellige former for sammenføjningsmetoder. Eleven kan betjene og indstille tilspændingsværktøjer, såsom momentnøgler, luft- og hydrauliktilspændingsværktøj. Eleven kender krav til vedligeholdelse af tilspændingsværktøjer Eleven kan omsætte tilspændingsmomenter check benævnelser ud fra gældende standarder. Eleven kan vælge værktøj ud fra en given arbejdsopgave Eleven kan overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø.

12 Praktikregler Eleven kan udføre sammenføjningsopgaver, selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Eleven kan samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer El-teknik, hydraulik og gearteknik Begynder niveau 3,0 uger Eleven kender ohms lov og har kendskab til måleinstrumenters virkemåde og anvendelse. Eleven kender enkle symboler og nøgleskemaers opbygning og er i stand til at udvælge komponenter ud fra disse. Eleven kan assistere ved udmåling, fejlretning og reparation af mindre relæbaserede styringer i henhold til gældende sikkerhedsregler. Eleven har begyndende færdigheder i montage, reparation og vedligehold af mindre el styringer. Eleven er orienteret om Stærkstrømsbekendtgørelsen. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af eltekniske montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Eleven kan udføre montage, reparation og vedligeholdelse af filteranlæg til gear- og hydraulikolier. Eleven kender olietyper til gear- og hydrauliksystemer. Eleven kan foretage demontage og montage af filtre i forbindelse med gear- og hydrauliksystemer og kender kravene til renlighed og sikkerhed ved arbejde med disse systemer. Eleven kan udtage olieprøver fra systemer og behandle disse. Eleven kan assistere ved opstart, fejlfinding, fejlretning og forebyggende vedligehold på filtersystemer. Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk. Eleven overholder gældende regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på filter anlæg. Eleven kan udføre montage, reparation og vedligeholdelse af hydrauliske installationer. Eleven kan foretage demontage og montage af hydrauliske komponenter og kender kravene til renlighed og sikkerhed ved arbejde med hydrauliske anlæg. Eleven kan tildanne hydraulikrør og udføre mekanisk sammenføjning af disse. Eleven kan assistere ved opstart, indregulering, fejlfinding, fejlretning og

13 forebyggende vedligehold på mindre hydrauliske systemer. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske anlæg. Praktikregler Eleven assisterer ved el-tekniske montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver. Eleven udfører selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparationsog vedligeholdelsesopgaver på filter systemer. Eleven udfører selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparationsog vedligeholdelsesopgaver på hydrauliske systemer. Fagbeskrivelse hovedforløb: Bundne specialefag Til bekendtgørelsens 12 Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Reparations- og installationsteknik. Rutine niveau 2 uger Eleven har færdigheder i montage, reparation og vedligeholdelse af rørsystemer, kølesystemer, dieselmotorer og hjælpesystemer. Eleven kan udføre opgaverne på baggrund af tegninger, diagrammer og anden teknisk specifikation og overholde gældende regler om miljø og sikkerhed. Eleven kan, på baggrund af tegninger og anden dokumentation, udføre mindre montage- og reparationsopgaver og vedligeholde de til rørsystemer mest anvendte ventiler og pumper. Eleven kan identificere kølevands-, brand-, ferskvands- saltvands- og sanitærsystemer og kan foretage mindre montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på disse. Eleven kender "Lov om beskyttelse af havmiljø". Eleven kan anvende relevant dokumentationsmateriale og andre tilgængelige data på dansk og engelsk. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen af montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på rørsystemer. Eleven kan, under anvendelse af gængse værktøjer og hjælpemidler, foretage demontage og montage af dieselmotorens hoveddele. Eleven har kendskab til motorens sliddele og er i stand til at vurdere disse. Eleven kan foretage montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på motorens sliddele og tilhørende systemer. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-

14 , reparations- og vedligeholdelsesopgaver på dieselmotorer. Eleven kan udføre udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejder på hjælpesystemer der knytter sig til dieselmotorer, herunder brændstof-, smøreolie-, køle-, cylinderkøle-, centralkøle- og startluftsystemer. Eleven kan anvende systemdiagrammer i forbindelse med arbejdet på de forskellige systemer. Eleven kan udføre vedligeholdelsesarbejde på de komponenter, der indgår i de forskellige systemer, herunder ventiler, filtre, pumper. Eleven kan samarbejde med andre faggrupper under udførelsen montage-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver på hjælpesystemer for installationer. Praktikregler Eleven udfører selvstændigt mindre komplicerede montage-, reparationsog vedligeholdelsesopgaver på hjælpeudstyr og tilhørende installationer. Hovedforløb Niveau Varighed Mål og øvrige rammer Praktikregler Systematisk vedligehold. Rutine niveau 2 uger Eleven viser kendskab til systematisk vedligehold af mekaniske konstruktioner. Eleven viser begyndende kendskab til systematisk vedligehold af el.- og hydrauliksystemer. Eleven udfører, efter anvisning, vedligeholdelsesopgaver på mekaniske vindmølle konstruktioner. Eleven indgår i arbejdet med systematisk vedligehold af elektriske og hydrauliske systemer. Almene og personlige kompetencer De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsen. De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag og grundfag. Almene og personlige kompetencer Mål og øvrige rammer Fleksibilitet Eleven kan udvise fleksibilitet Det vægtes at eleven under udførelsen af det praktiske arbejde udviser

15 fleksibel arbejdsadfærd under udførelse af arbejdsopgaver i projektorganiserede undervisningsforløb og kan indgå i selvfungerende grupper i en "åben værkstedsmodel". Ansvarlighed Eleven kan udvise ansvarlighed for eget og for gruppens arbejde. Eleven kan påtage sig ansvar for egne og for gruppens arbejdsresultater m.h.t. kvantitet, kvalitet og overholdelse af planlægningsterminer. Medansvar for egen læring Eleven udviser selvindlærende arbejdsadfærd. Eleven definerer selv indsatsområder i forhold til uddannelsesmål og bearbejder information til viden. Eleven er bevidst om egne indlæringsintelligenser. Undervisningen tager udgangspunkt i afprøvning af egen indlæringsadfærds stærke og svage sider. Endvidere omfatter undervisningen afdækning af faglige vidensbehov, opstilling af personlig indlæringsplan samt søgning og indhentning af manglende viden, herunder søgning i producenters materialedatabaser. Kvalitetsbevidsthed: Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og har kendskab til kvalitetsstyringssystemer opbygning, funktion og vedligeholdelse. Undervisningen tager udgangspunkt i personlige holdninger til kvalitetsbegrebet Eleven kan arbejde efter et defineret kvalitetsstyringssystem og har kendskab til vedligeholdelse og udvikling af dette. Deltagelse i projektorganisation: Eleven kan deltage i opbygningen af en projektorganisation, og kan deltage i projektorganiserede opgaver. Eleven kan deltage i løsning af projektopgaver med virksomhedens øvrige medarbejdere. Eleven er bevidst om egen rolle i en projektorganisation samt om behovet for, at den enkelte kan udvise initiativ og medvirke til at skabe overblik i projektarbejdet. Eleven har kendskab til anvendelsen af problemløsningsteknikker. IT kompetencer: Eleven anvender IT teknologi i arbejdet på skoleopholdene som en integreret del af undervisningen. Eleven kan anvende tekstbehandling og regneark til hjælp med dokumentation af det udførte arbejde. Eleven kan søge i producenters materialedatabaser. Eleven kan anvend CAD programmer for tegning af opgaver.

16 Samarbejde og kommunikation: Eleven har kendskab til, og kan i praksis anvende, samarbejds- og kommunikationsteknikker Eleven har forståelse for samarbejdets betydning i en virksomhedsorganisation. Eleven har, gennem arbejdet i en selvstyrende gruppe opnået indsigt i beslutningsprocesser, formulering af målstrategier samt problem- og konfliktløsning. Eleven kan kommunikere skriftligt og mundtligt om faglige emner blandt andet ved hjælp af gængs IT teknologi. Kundebetjening internt/eksternt: Eleven har forståelse for nødvendigheden af etablering og opretholdelse af faglig kommunikation med kollegaer og kunder. Eleven har forståelse for det menneskelige samvirkes betydning for produktionsprocessen og produktkvaliteten. Der lægges vægt på en bred definition af kundebegrebet (interne og eksterne "kunder"). Eleven opfatter sig selv som leverandør til interne kollegaer såvel som aftager af disses produkter eller ydelser. Instruktionsteknik: Eleven har kendskab til instruktions- og præsentationsteknik. Undervisningen sigter mod at eleven kan instruere kollegaer og andre i virksomhedens organisation. Der arbejdes med forståelse af menneskers adfærd i en indlæringssituation, samt evaluering af en given instruktion (checkspørgsmål). Praktikregler Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem: Udvise fleksibilitet og ansvarlighed Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver, herunder ved hjælp af IT teknologi. Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring Deltagelse i projektorganiserede opgaver Muligheder for at foretage selvstændige dispositioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

17 Valgfri specialefag Til bekendtgørelsens 13 Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælger eleven og praktikvirksomheden 1 uges undervisning i valgfri specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans. Alle ønsker vil af ressourcemæssige, pædagogiske og kvalitative årsager ikke kunne opfyldes. De institutioner der udbyder uddannelsen, er dog forpligtiget til, at informerer om de valgmulighederne, der er beskrevet i denne vejledning. De enkelte fag har forskellig varighed udtrykt i uger eller dage (med eller uden decimaler). I det omfang eleven vælger fag/moduler af kortere varighed, end det i bekendtgørelsen fastsatte, skal valget ske på en sådan måde, at der samlet set bliver tale om en varighed på det fastsatte antal uger. Valgfri specialefag: Systematisk vedligehold på automatiske maskiner Deltageren opnår viden om hovedelementerne i vedligeholdssystemer og edb-styrede vedligeholdssystemer, og kan foretage dataopsamling til brug for rapportering, historik og til kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med vedligehold. Deltageren kender til fejludvikling, Overall Equipment Effectivity (OEE) og samspillet mellem produktionen og reparatørerne samt de grundlæggende elementer i vedligeholdelsesprogrammer, herunder et-punktslektioner. Deltageren kan styre/kontrollere vedligeholdelsesarbejdet. Deltageren kan anvende elementer af de hyppigst forekommende vedligeholdssystemer, enkle tilstandskontrolmetoder, samt anvende metoder til vedligeholdelse af anlægsdokumentation, og kan medvirke ved udvælgelse og afprøvning af et mindre vedligeholdelsesprogram, samt assistere ved indførelsen af systematisk vedligehold Hydraulikteknik for maskinreparatører Deltageren kan idriftsætte og indregulere variable pumper efter reguleringsprincipperne mekanisk regulering (MM), konstant tryk regulering (PC) og lastafhængig regulering (LS), samt styre omdrejningstal/hastighed og moment/kræfter ved de enkelte reguleringstyper, endvidere vurdere fordele og ulemper ved anvendelsen af de nævnte reguleringsprincipper. Deltageren har viden om og kan montere og idriftsætte hydrauliske anlæg, hvor der anvendes akkumulatorer som dæmper og effekt enhed og kontrollere, fylde og justere gastryk samt overholde gældende sikkerhedsbestemmelser for arbejde med akkumulatorer. Deltageren kan på et hydraulisk anlæg vurdere oliens tilstand, herunder udtage olieprøver, bedømme valget af olietype og de tilhørende krav til filtre samt kan udføre rensning af det hydrauliske anlæg ved hjælp af gennemskylning eller flushing. Deltageren kan udvælge, montere og idriftsætte modulopbyggede ventiler, patronventiler, højde og længdekæder og trykbegrænsningsventiler, trykreduktionsventiler og proportionalventiler, herunder opbygge styringen af det hydrauliske anlæg vha. dokumentation.

18 45049 Hydrauliske styresystemer, indregulering Deltageren kan, ved hjælp af datablade og manualer, igangsætte og indregulere proportional- og servoventiler med liniere og roterende arbejdsenheder og kan ændre de hydrauliske systemparametre som dødbånd, forstærkning, ramper, arbejdstryk, oliestrøm og periferi fejlovervågning. Endvidere kan deltageren ved hjælp af datablade og manualer montere, tilslutte og justere digitale og analoge sensorer i forbindelse med positions- hastighed- accelerations- kraft og trykcensorer samt fejlsøge og fejlrette på sensorer som anvendes i hydrauliske styresystemer. Deltageren kan ved hjælp af PC- baseret programmerings software fremstille og anvende dokumentation som anvendes på hydrauliske systemer i forbindelse med avancerede programmeringsværktøjer og kan ved hjælp af CAN-BUS eller Microprocessor kommunikere med flere proportionale ventiler og samtidig ændre deres parametre Elektroniske styringer på el-køretøjer Efter gennemført uddannelse kan deltageren fejlsøge, kontrolmåle og fejlrette på de almindeligst forekommende chopperregulatorer, såvel pulsbredderegulering som frekvensregulering med tilhørende styrekredsløb og DC-motorer Hydraulik og diagramlæsning for maskinreparatører Deltageren kan montere og idriftsætte hydrauliske komponenter som fx retningsventiler, strømreguleringsventiler, cylindre og motorer. Deltageren opnår viden om hydrauliske pumper og motorer med fast deplacement og kan udføre pumpetest samt beregning af pumpekapacitet og virkningsgrad. Endvidere kan deltageren fremstille forbindelses- og funktionsdiagrammer for mindre hydrauliske anlæg i henhold til Dansk Standard. Deltageren kan ved hjælp af diagrammer, nomogrammer og dokumentation, dimensionere og montere rør, slanger og fittings korrekt på et hydraulisk anlæg, samt anvende dokumentation iht. Dansk Standard. Deltageren opnår viden om viskositet, additiver og viskositetsindeks og kan assistere ved valg af hydraulikolie samt anvise korrekt opbevaring af olier Endvidere kender deltageren til filtres betydning i et hydraulisk anlæg og kan foretage udskiftningen af relevante filtre Hydrauliske styresystemer, mobilt udstyr/justering Deltageren kan ved hjælp af diagrammer tilslutte og justere mobilhydrauliske styringer i mobilt entreprenørudstyr Hydraulik styresystemer, idriftsætn. og indregul. Deltageren kan tilslutte positionsstyrekort samt hastighedsstyrekort til ventiler og justere og afprøve et elektrisk lukket kredsløb samt sammenbygge, idriftsætte og indregulere proportional- og servoventiler med styreelektronik. Deltageren kan selvstændig udmåle signalspændinger på lukkede kredsløb, og vurdere udfra målingerne, hvor godt og stabilt systemet virker, samt vurdere chancerne for en mulig fejlkilde og kan ved hjælp af diagrammer fejlsøge systemer inden for hydrauliske styringer.

19 44647 Automatiske anlæg, el-lære og relæteknik Deltageren kan udføre korrekt måling af strøm, spænding og modstand med et multimeter samt vurdere de enkelte måleresultater. Deltageren kan udvælge komponenter, opbygge og afprøve mindre relæstyringer for start/stop funktioner, tidsrelæer, reversering og gensidig spærring. Deltageren kan montere og afprøve en 3-faset kortslutningsmotor samt fejlfinde på motoren. Deltageren kan anvende/ajourføre dokumentation efter Dansk Standard i forbindelse med nævnte styringer El-introduktion for maskinreparatører, el-lære Deltageren opnår viden om sammenhængen mellem strøm, spænding, modstand og effekt samt kendskab til forsyningsnet og elektromagnetisme. Deltageren kan udføre relevante målinger med multimeter og kan foretage beregning af de enkelte måleresultater. Endvidere opnår deltageren viden om anvendelsen af kondensatorer og dioder. Deltageren kan anvende de mekaniske endestop og induktive aftastere der forefindes på en PLC styring samt tabeller for dimensionering af mindre motorinstallationer. Deltageren kan arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med elarbejder samt overholde stærkstrømsbekendtgørelsens krav til personlig sikkerhed Positioneringssystemer, idriftsætning og fejlf. Deltageren kan montere, afprøve og idriftsætte positioneringskredsløb, der anvendes i forbindelse med typiske motorer som asynkronmotorer, stepmotorer og servodrev. Deltageren kan anvende positioneringssystemer, der monteres i forbindelse med automatiske maskiner, herunder positionsmålesystemer og PLC positioneringsmoduler. Deltageren kan dokumentere, konfigurere/parametrere et program, der anvendes i forbindelse med positioneringssystemer. Deltageren kan fejlfinde/fejlrette på positioneringssystemer, ved anvendelse af måleinstrumenter og kan udfører målinger der benyttes til optimering af det samlede tilbageføringssystem PLC programmering af sekventielle styringer Deltageren kan programmere en sekventiel PLC styring samt dokumentere PLC styringen iht. IEC og IEC og kan montere samt anvende et operatørpanel til betjening af sekvensen. Deltageren kan montere og idriftsætte en sekventiel PLC styring, herunder redegøre for bekendtgørelses og EMC krav til monteringen samt udvælge, justere og tilslutte elektroniske følere til en PLC styring. Deltageren kan fejlfinde til modulniveau på et sekventiel PLC styret anlæg ved anvendelse af programog anlægsdokumentationen og de diagnosemuligheder, der findes i programmeringssoftware PLC programmering, styringer med analoge signaler Deltageren kan montere, afprøve og idriftsætte PLC analogmoduler, samt kontrollere og kalibrere analoge følere og transmittere og programmere et PLC program, som anvendes til analog signalbehandling herunder skalere analog værdier og beregne en opløsning i relation til antal bit i AD/DA konverteringen samt anvende de talformater, der benyttes til analog PLC programmer. Deltageren kan anvende ord- og bitinstruktioner, som er de matematiske-, sammenligning- og konverteringsfunktioner, der er nødvendige for analog signalbehandling og strukturere programmet i blokke/subrutiner, samt fremstille programdokumentation.

20 Deltageren kan fortage korrekt montage, afslutning og oplægning af kabler til analoge signaler og i den forbindelse overholde EMC krav, samt fejlfinde og fejlrette til modulniveau på et automatisk anlæg, med analoge PLC moduler Servomotorer, montage, idriftsætning, fejlfinding Deltageren kan på industrielle maskiner og anlæg demontere/montere, afprøve og idriftsætte AC/DC servomotorer og frekvensomformere samt optimere en regulator i henhold til gældende krav, herunder anvende datablade og firmaforeskrifter på såvel dansk som fremmedsprog. Deltageren kan ved hjælp af PC, programmere og idriftsætte et digitalt servodrev og i den forbindelse foretage justering/optimering af forskellige parametre samt anvende scopesoftware til måling, dataopsamling og diagnosticering. Deltageren kan på industrielle servomotor systemer montere, afprøve og idriftsætte målesystemer, foretage målinger med oscilloskop, fejlfinde/fejlrette på servomotor-systemer ved anvendelse af relevant måleudstyr og computer, og endvidere opnår deltageren viden om digital- og analog signaloverførsel til drev Sikkerhed på automatiske maskiner og anlæg Deltageren kan fastlægge grænsen mellem den faste installation og installationen på automatiske maskiner og maskinanlæg, herunder overholde bestemmelserne i Stærkstrøms bekendtgørelsen EN , Arbejdstilsynets bekendtgørelse 561 af 24. juni 1994 og Arbejdstilsynets vejledning B.1.3 og B.1.4 ved opbygning, mærkning og fejlfinding samt reparation af maskinanlæg. Deltageren kan foretage tilslutning/ frakobling af alle energiforsyninger fra maskiner til forsyningsnettet, samt foretage korrekt beskyttelse mod overbelastning og kortslutning af ledninger og komponenter på automatiske maskiner. Deltageren kan montere maskinbelysning på maskiner, der forsynes fra et 3- faset net med PE og uden nul-leder i overensstemmelse med gældende lovgivning. Deltageren kan afbryde og sikre de områder, der skal repareres under hensyntagen til gældende bestemmelser for personsikkerhed og L-AUS bestemmelserne, endvidere kan deltageren udføre L-AUS arbejde på styretavler. Deltageren kan tilslutte og anvende måleinstrumenter til isolationsmåling og kontrollere at funktionen af berøringsbeskyttelsesudstyret fungerer i henhold til lovgivningen. Deltageren kan give instruktion til brugeren i maskinbetjening og sikkerhedsbetingelser på automatiske maskiner og anlæg EL-udstyr på automatiske maskiner og anlæg Deltageren kan udføre korrekt montage af effekt- og styrekredse i styretavler og anvende korrekt ledningsfarve og ledningsdimensionering til henholdsvis effekt- og styrekredse i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen EN , herunder tage hensyn til de forhold, der har betydning ved fremføring og montage af effekt- og styrekredse på maskinanlæg samt vælge korrekt beskyttelsesmetode i forhold til den valgte nettype. Deltageren kan udarbejde en koordineret plan for opstart og idriftsættelse af maskiner og anlæg samt udføre korrekt funktionstest af sikkerhedsudstyr, foretage idriftsættelse af elektrisk udstyr på maskiner og anlæg, og herunder give instruktion til brugeren i anlæggets drift og sikkerhedsbetingelser Industrihydraulik, eftersyn og reparationer Deltageren kan reparere og opbygge industrihydrauliske anlæg med patronventiler, elstyrede proportionalventiler og PLC-styringer.

21 Deltageren kan systematisk fejlsøge og fejlrette på ovenstående anlæg, herunder anvende relevant måleudstyr (både hydraulisk og elektrisk), samt anvende den til anlægget hørende dokumentation Automatiske anlæg, pneumatik fejlfinding Deltageren kan opbygge, afprøve og idriftsætte pneumatiske styringer, hvor der anvendes luftbehandlingsenhed, retnings-, mængderegulerings- og trykreguleringsventiler samt flere cylindre med spærrende signaler og tidsfunktioner idet der anvendes/ajourføres dokumentation, koblingsskemaer og funktionsdiagrammer efter Dansk Standard. Deltageren kan med relevant måleudstyr, anvende principperne for metodisk fejlfinding på automatiske maskiner og anlæg indeholdende relæ, pneumatiske eller hydrauliske styringer, og kan foretage udskiftning af defekte moduler/komponenter Automatiske anlæg, hydraulik og fejlfinding Deltageren kan opbygge og idriftsætte et hydraulisk anlæg, med eksempelvis retnings- tryk- og strømreguleringsventiler, cylindre og motorer, herunder anvende dokumentation udformet i henhold til Dansk Standard (DS). Deltageren kan fejlfinde/fejlrette til komponentniveau samt anvende og ajourføre den tilhørende dokumentation i form af koblingsskemaer samt datablade. Deltageren kan ved hjælp af beregninger, diagrammer og nomogrammer foretage indregulering af hydrauliske anlæg, med vægt på dimensionering og montering af rør, slanger og fittings, endvidere kan deltageren assistere ved valg af korrekt olie for et hydraulisk anlæg Automatiske anlæg, El-pneumatik fejlfinding Deltageren kan udvælge komponenter samt opbygge og idriftsætte relæ/logikbaserede el-pneumatiske styringer med flere start/stop funktioner, sekvens med flere cylindre og tidsfunktioner samt anvende og ajourføre dokumentationer i form af koblingsskemaer, nøgleskemaer, logikdiagrammer og funktionsdiagrammer i henhold til Dansk Standard. Deltageren opnår viden om almindeligt forekommende følertyper og kan montere og indjustere disse følere på automatiske anlæg ved hjælp af dokumentation, endvidere kan deltageren finde erstatningsfølere ved hjælp af datablade. Deltageren kan med relevant måleudstyr, fejlfinde på automatiske maskiner og anlæg, der indeholder logikstyringer, PLC, hydrauliske/pneumatiske styringer, følere eller kombinationer heraf, herunder bruge relevant dokumentation samt foretage fejlrapportering og føre logbog Pneumatik, trin 1 Deltagerne får en teoretisk viden om trykluft og forsyningsanlæg, således at de kan afgøre, om de rette driftsmæssige forhold er til stede, samt at de forskellige bestemmelser og be kendtgørelser herom er opfyldt. Ligeledes får deltagerne en viden om faremomenter samt forholdsregler ved arbejde på eller nær pneumatiske anlæg, således at de kan arbejde på disse anlæg sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Deltagerne kender til opbygning, virkemåde og mærkning af pneumatiske og el-pneumatiske komponenter (primært ventiler og cylindre), således at de kan vælge og i opstillinger montere og afprøve disse ud fra relevant dokumentation. Deltagerne arbejder med diagramlæsning og udfærdigelse af forskellige former for doku mentation, således at de i forbindelse med arbejde på pneumatiske anlæg kan anvende og vedligeholde relevant dokumentation og medvirker dermed til sikring af kvaliteten. Deltagerne bliver herigennem i stand til ud fra eksempelvis arbejdscyklus beskrivelser, at udfærdige forbindelsesdiagrammer til mindre styringer. Deltagerne får her igennem viden om software, der kan anvendes til simulering og dokumentation.

22 Deltagerne arbejder med pneumatiske og el-pneumatiske styringer fra det simple niveau via problemfri sekvenser til gruppestyringer og kan efter kurset selvstændigt konstruere mindre pneumatiske styringer med op til 2 cylindre og 2 grupper. Ligeledes opnås viden om kombinatorisk logik og pneumatiske timer, således at delta gerne bliver i stand til at vedligeholde styringer, hvori disse systemer og komponenter indgår. I forbindelse med opbygningen af de styringer arbejdes der med forskellige elektriske og elektroniske komponenter, herunder relæer, timere og aftastere med det mål, at deltagerne kan ændre rent pneumatiske anlæg til el-pneumatik. I undervisningen indgår arbejde med pc-baseret software. Deltagerne kan anvende fejlfindingsstrategier og kan efter uddannelsen anvende den relevante dokumentation i forbindelse med fejlsøgning, fejlretning og efterfølgende justering og afprøvning. Deltagerne kender til driften af pneumatiske anlæg fra forsyning til komponenter på maskinen, således at de kan give eksempler på, hvor utilsigtede energi og miljømæssige belastninger kan forekomme samt deltage i lokaliseringen af disse. Erhvervsrettet påbygning Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra vejledningens katalog over valgfri specialefag, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens 24, stk. 2. Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger. Bedømmelse m.v. Til bekendtgørelsens kapitel 4. Bedømmelse af fag: Samtlige fag i uddannelsen bedømmes som standpunktskarakter efter 7 skalaen, med undtagelse af URO faget Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring og de valgfri specialefag, disse fag bedømmes ud fra bedømmelsen Bestået ikke bestået. Retningslinier om svendeprøven Grundlaget for uddannelsen er fagbeskrivelserne, der er udarbejdet af branchernes repræsentanter og godkendt af de faglige udvalg. Fagbeskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for uddannelsen til vindmølletekniker. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og afvikles på teknisk skole i forbindelse med det afsluttende skoleophold og bedømmelsen foretages af 2 censorer