Skabelse, på ny. Ugens vers. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed

Transkript

1 13 Skabelse, på ny TIL SABBATTEN 30. MARTS 2013 Ugens vers Introduktion Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor. (2 Pet 3,13). I 2 Pet 3,10-13 beskriver Peter, hvad der vil ske med himlen og jorden. De vil begge blive ødelagt sammen med alt det, de indeholder. Men det er slet ikke enden på historien; for der vil i stedet blive skabt nye himle og en ny jord. Læg mærke til forskellen på de to eksistenser. Synden hersker i den gamle; men i den nye bor retfærdighed. Døden hersker i den gamle, livet i den nye. Forskellen kunne ikke være større eller mere absolut. Det fremgår også af disse løfter, at Guds rolle som skaber ikke ophørte med jordens første skabelse. Den ender heller ikke med det arbejde, han udfører i os for at gøre os til nye skabninger i Kristus. Nej, den bliver ved. Den samme Herre, som ved sit ords overnaturlige kraft en gang skabte verden, vil genskabe den ved sin overnaturlige kraft. Uden denne sidste skabelseshandling vil alle de tidligere egentlig ikke have nogen betydning. De nye himle og den nye jord er kulminationen af alle hans løfter til os. Ugens tekster Åb 21,1-5 1 Mos 3,19 1 Kor 45, Mos 6,11-13 Es 11,6-9 Joh 14,

2 SØNDAG 24. MARTS 2013 En ny begyndelse Et synspunkt har Bibelen og videnskaben fælles, nemlig troen på, at vores jord, som vi kender den nu, ikke vil vare evigt. I det mindste for visse grene af videnskaben vil de samme kolde og upersonlige tilfældighedens kræfter, som forårsagede jordens og alt dens livs eksistens, til sidst ødelægge den. Bibelen lærer også, at jorden ikke vil vare evigt, men vil blive ødelagt. I videnskabens version er det enden på alt; men i Bibelens version er det derimod begyndelsen på noget helt nyt og vidunderligt. Åb 21,1-5 Hvilket billede af fremtiden beskrives her? Hvilke fantastiske løfter gives? Hvorfor er dette noget, som kun Gud kan gøre for os? Der er ingen tvivl om, at et af de allerbedste løfter om vores nye tilværelse er, at død og lidelse for evigt vil være udryddet. Det er tydeligt, at Gud ikke betragter disse erfaringer som positive. De var ikke en del af skabelsen, hvor Gud betragtede det, han havde skabt og så, hvor godt det var (1 Mos 1,31). De er fremmedlegemer; de var ikke planlagt som en del af den oprindelige skabelse, og de vil heller ikke være en del af den nye skabelse. Jesus kom for at ødelægge disse ting, og vi behøver aldrig mere erfare dem. Den nye skabelse er en ny begyndelse. Det forfærdelige eksperiment med synd vil være forbi. Resultatet er tydeligt: synd fører til lidelse og død; men Guds lov er livets lov. På samme måde som Gud i begyndelsen skabte himlen og jorden, vil han skabe nye himle og en ny jord, og med dem tilbydes vi alle en ny begyndelse. Kun Gud, kun Skaberen, kan gøre dette for os. Og det tilbydes os alene gennem det, Jesus har gjort for os. Uden frelsesplanen ville vi ikke have håb om noget udover, hvad dette liv har at tilbyde os, og det er temmelig sølle. Hvorfor er disse løfter om en ny tilværelse af så afgørende betydning for os? Hvordan ville vores tro være uden dem? 131

3 MANDAG 25. MARTS 2013 Fra jord til liv 1 Mos 2,7 1 Mos 3,19 Hvad var Adam dannet af, og hvad var følgerne af hans synd? Gud skabte Adam fra jordens støv, og han blev en levende skabning. Så længe han opretholdt sin forbindelse med Gud, ville hans liv fortsætte. Da Adam syndede, blev han adskilt fra livets kilde. Og følgerne var, at han døde og vendte tilbage til jorden. Es 26,19 Dan 12,2 Hvad vil der ske med dem, som sover i jordens støv? Løftet om opstandelsen giver håb for den kristne. Job udtrykte dette håb med følgende ord: Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud. (Job 19,26). Døden er kun midlertidig for de trofaste. Den samme Gud, som dannede Adam af jordens muld og blæste livsånde i hans næse, har ikke glemt, hvordan han kan skabe mennesker af jordens støv. Opstandelsen vil lige så meget være en skabelseshandling, som den første skabelse af Adam var det. 1 Kor 15,52-58 Hvad lærer vi her, der er så uadskilleligt forbundet med skabelsesberetningen i 1 Mosebog? De retfærdiges opstandelse ved Jesu genkomst vil ske på et øjeblik. Det er en overnaturlig begivenhed, hvor Gud udfører alt, ligesom ved den oprindelige skabelse af mennesket. Dette står i skarp kontrast til teistisk udvikling. Hvis Gud ikke skal bruge millioner af års udvikling for at genskabe os, men vil gøre det i ét nu, på et øjeblik, så kunne han bestemt have skabt os uden udvikling fra begyndelsen også. Vores håb om opstandelsen er, ligesom alt andet i Bibelen, endnu et element, som afviser teistisk udvikling. Hvad fortæller det os om videnskabens begrænsninger, at den har så lidt at sige om noget så afgørende og fundamentalt som opstandelse? 132

4 TIRSDAG 26. MARTS 2013 Genoprettelsen af menneskenes herredømme 1 Mos 1,28 Joh 12,31 Sammenlign de to tekster. Hvilken position havde Adam og Eva i den nyskabte verden? Hvem overtog magten og blev denne verdens hersker? Adam havde fået ansvar for at herske over vores verden. Da han syndede, blev hans herredømme bragt i fare. Satan udøvede nu sin magt i skaberværket og forårsagede den ødelæggelse og ondskab, som vi ser alle vegne. Men efter korset vandt Jesus jorden tilbage fra Satans herredømme. (Se Matt 28,18; Åb 12,10; Joh 12,31.) Og selv om Satan stadigvæk får lov til at udøve sin indflydelse på jorden og forårsage ødelæggelse, kan vi fryde os i vores viden om, at hans dage er talte. Kristi sejr på korset er en garanti for det. 2 Tim 2,11-12 Åb 5,10 Hvilke sandheder kan vi udlede af disse tekster? Se også 1 Kor 6,2-3. De, som frelses, vil få herredømme som konger og præster. Ideen om kongedømme indbefatter autoritet, og ideen om præsteskab indebærer det privilegium at kommunikere med Gud og andre skabninger, måske til og med skabninger fra andre verdener, som aldrig har kendt til synd og den elendighed, den forårsager. De frelste får adgang til at studere alle universets skatte. Uhæmmet af dødeligheden flyver de uden at trættes til fjerne verdener verdener, der blev grebet af sorg ved synet af menneskenes kval, og som genlød af glade sange, hver gang en sjæl blev frelst. Med usigelig fryd får jordens børn del i den glæde og visdom, som ejes af de væsener, der aldrig har syndet. (Ellen White, The Great Controversy, s. 677). Hvad tror du det betyder, at få del i den glæde og visdom, som ejes af de væsener, der aldrig har syndet? Hvad vil vi kunne lære af væsener, der aldrig har syndet? Og hvad vil de kunne lære af os? 133

5 ONSDAG 27. MARTS 2013 Yderligere genoprettelser I den verden, vi kender, er rov en almindelig væremåde for dyrene. Udtrykket fødekæde er en velkendt påmindelse om betydningen af rov i vores økologi, og vi har svært ved at forstille os en verden uden denne ordning. Men i begyndelsen spiste alle landdyr grønne planter (1 Mos 1,30). Ingen dyr levede af andre dyr. 1 Mos 1,30 omtaler ikke havdyrenes føde; men det samme princip har formodentlig været gældende, så Gud kunne betragte hele sit skaberværk og sige, at det var godt. 1 Mos 6,11-13; 9,2-4 Hvilke forandringer var sket i naturen, da man var nået til tiden omkring syndfloden? Hvilken yderligere forringelse skete der i forholdet mellem mennesker og dyr efter syndfloden? Det, som var begyndt som et fredfyldt rige, var blevet fyldt af fordærv, vold og ondskab. Dette er syndens følger. Den verden, som en gang var god, var blevet så ond, at den nedkaldte sin egen undergang. Efter syndfloden blev dyrene bange for menneskene. Dette indbefattede dyrene både på landjorden, i luften og i vandet. Dette er tydeligvis i modsætning til, hvad det havde været før. Det lader til, at menneskenes herredømme over dyrene på dette tidspunkt var formindsket. Es 65,25; 11,6-9 På hvilken måde adskiller forholdet mellem de forskellige skabninger sig i vores nuværende verden med det, Gud har lovet om fremtiden? Gennem skønheden i denne poesi viser Esajas os, at der ikke vil findes vold i den nye verden. Fordærvelse og vold, som karakteriserede verden lige før syndfloden og førte til dens ødelæggelse, vil ikke findes i den nye verden. Det vil blive en tilværelse med harmoni og samarbejde, et fredens rige. Vi er så vant til ondskab, rov og død, at det er svært for os at forestille os noget andet. Som vi ser, står genoprettelse centralt i evangeliet. Gud er selvfølgelig den eneste, som kan foretage den endelige genoprettelse; men hvilke valg kan vi foretage, som kan være med til at fremme nødvendige genoprettelser her og nu? 134

6 TORSDAG 28. MARTS 2013 Genoprettelsen af vores forhold til Gud Før syndefaldet havde Adam det privilegium at kunne tale ansigt til ansigt med sin skaber. (Ellen White, The Great Controversy, s. 7). Men efter faldet skete der mange gennemgribende forandringer i dette nære forhold. 1 Mos 3,24 2 Mos 33,20 5 Mos Hvilken effekt havde synden på det nære forhold, der eksisterede mellem menneskene og Gud? Synden havde ødelagt det direkte forhold mellem Gud og menneskene. Gud sendte Adam og Eva bort fra sin nærhed for at beskytte dem. Menneskene kunne ikke længere se Guds ansigt og leve. Men Gud tog selv initiativet til at iværksætte frelsesplanen, hvorved det ødelagte forhold kunne genoprettes, selv om det kostede ham selv en frygtelig pris. Joh 14,1-3 Åb 22,3-5 Hvilket løfte gav Jesus sine disciple, lige før han blev korsfæstet, og hvad vil blive resultatet af dette løfte? Gud og menneskeheden vil blive genforenet, freden genoprettet, og de vil igen kunne tale ansigt til ansigt. Jorden vil være uden forbandelse, og alt det, der var tabt, vil blive genoprettet. De frelste vil modtage helt nye omgivelser, et nyt liv, et nyt herredømme, en genoprettet fred med resten af skaberværket og et nyt forhold til Gud. Den oprindelige hensigt med menneskenes skabelse vil nu blive opfyldt. Gud, menneskene og skaberværket vil være i harmoni med hinanden, en harmoni, som vil vare i al evighed. Hvordan kan vi selv nu, før genskabelsen af himlen og jorden, lære at sætte pris på et nært forhold til Gud? Hvilke valg foretager vi, som har indflydelse på vores forhold til Gud, enten på en positiv eller negativ måde? 135

7 FREDAG 29. MARTS 2013 Til videre studium Efterhånden som evighedens år går, bringer de endnu rigere og herligere åbenbaringer af Gud og Kristus. Ligesom kundskaben er gradvist tiltagende, vil også kærligheden, ærefrygten og lykken øges. Jo mere menneskene lærer om Gud, jo større beundring får de for hans karakter. Når Jesus forklarer dem frelsens rigdomme og beretter om de store bedrifter, der blev udført i den store strid med Satan, vil de frelstes hjerter fyldes med endnu større hengivenhed for ham, og med endnu større fryd og glæde lader de guldharperne klinge, og titusind titusinder og tusind tusinder af stemmer forener sig i et vældigt lovsangskor Den store strid er endt. Synd og syndere er ikke mere. Hele universet er rent. Harmoni og glæde går som et pulsslag gennem hele det umådelige skaberværk. Fra ham, der skabte alt, strømmer liv og lys og glæde til universets grænseløse rige. Alle ting, fra det mindste atom til den største klode, de levende og de livløse, forkynder i deres uplettede skønhed og fuldkomne glæde, at Gud er kærlighed! (Ellen White, The Great Controversy, s. 678). Spørgsmål til drøftelse 1. Prøv at finde så mange tekster som muligt, især fra Johannes Åbenbaring, som handler om, hvordan den genoprettede jord vil blive. Drøft i klassen, hvad disse tekster siger. Hvilke sider ved den nyskabte jord appellerer mest til dig? Hvilke sider er sværest at forstå? 2. På hvilken måde hænger trospunktet om skabelse, som det åbenbares i 1 Mosebog 1 og 2 sammen med trospunktet om skabelsen af nye himle og en ny jord? Hvordan kan vi tro på en sådan nyskabelse, hvis teistisk udvikling passer? 3. Læs Rom 8,18 og 2 Kor 4, Hvad siger Paulus i disse vers, og hvordan kan vi selv finde trøst i hans ord? 4. Dvæl over evangeliets tanke om genoprettelse. Hvad indebærer udtrykket? Hvad bliver genoprettet? Hvordan bliver det genoprettet? Hvilken rolle spiller vi eventuelt i hele denne proces? 5. Hvad åbenbarer løftet om nye himle og en ny jord om Guds karakter? 136

8 DIALOG TIL SABBATTEN 30. MARTS 2013 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål 1. Hvilken indflydelse har løftet om en virkelig ny jord på dine nuværende valg og prioriteringer? Hvordan bør dette løfte have indflydelse på din hverdag? 2. Det siges, at hvis vi ønsker at bo i himlen, må himlen først bo i os. Hvordan kan vi lade himlen bo i os her og nu? 3. I Åbenbaringen 21,7 siger Gud, at han gør alting nyt. Overvej, hvordan Guds genoprettelse af alle ting finder sted. Hvad sker i dette liv, og hvad vil indtræffe ved Jesu genkomst og derefter? a. Nævn nogle af de kollektive følger af synd, som først vil blive genoprettet i forbindelse med de sidste tider! b. Nævn nogle af de følger af personlig synd, som ikke bliver genoprettet, før Jesus kommer! Guds ord Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Saml nogle af de mange spørgsmål til bibelteksterne om skabelsen, som du og din klasse måske har noteret i kvartalets løb. Inviter en eller flere til at forberede svar på disse spørgsmål. Tænk over og drøft i klassen, hvordan du lettest og bedst kan tale med ikke kristne venner om skabelsestroen! - Hvilke områder i livet vil du fremhæve for at gøre troen på skabelsen relevant og betydningsfuld? - Hvor gør skabelsestroen en faktisk forskel i forhold til samfundet og dets moral? Hvordan mener du, at troen på skabelsen mest tydeligt sætter sit aftryk på den måde, hvorpå du indretter dit daglige liv? Både historisk og teologisk er skabelse og Jesu genkomst og genoprettelsestiden nøje forbundet. Hvis man tror på Jesu genkomst som en bogstavelig og synlig historisk begivenhed, er det også naturligt at tro på skabelsen som en faktisk, historisk begivenhed, der fandt sted på et bestemt tidspunkt. Og omvendt. 137

9 138 NOTER TIL SABBATTEN 30. MARTS 2013

10 MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION 30. MARTS 2013 AT FLYVE I GUDS HØJDER Len Barnard stod uden for det lille junglehospital på kysten af Papua Ny Guinea (PNG). Mørke pletter på bjergskråningerne angav små landsbyer, som kun kunne nås ved at gå i dagevis ad farlige stier. En dag skal jeg besøge disse landsbyer, tænkte Len. Et fly fløj hen over ham og landede på den nærliggende militærbase. En dag vil jeg flyve hen over disse bjergtoppe for Gud, tilføjede han. Len var uddannet inden for hærens hjælpekorps og elskede den lokale befolkning. Han længtes efter at hjælpe dem. Efter anden verdenskrig ansøgte Len om at blive udsendt som missionær. Men kirken havde ingen penge, så Len og hans kone Mavis bad Gud om råd. De blev tilbudt en stilling på et statsejet hospital i Papua Ny Guinea. Det unge par ankom til det nordlige PNG, hvor der var mange spedalske, så Len tilbragte uger på hospitalet med at sætte sig ind i behandling af sygdommen. Året efter bad kirkens mission Len om at starte en spedalskhedskoloni i højlandet. Ægteparret fløj til højlandet og steg om bord i en overfyldt jeep. Mange af de lokale kom for at hjælpe med at bære deres bagage. De begav sig på vej, højere og højere op i bjergene. To timer senere ankom de til stedet for den nye spedalskhedskoloni. En stråtækt hytte var deres hjem. På trods af mange vanskeligheder blev de ved med at arbejde for den lokale befolkning. Kannibalisme florerede stadigvæk i mange af landsbyerne; men Len var ivrig efter at hjælpe dem, før sygdommen gjorde dem helt invalide. Hvis vi blot have et fly, sagde Len til kirkens ledere. Men der skulle gå 18 år, før Len fløj det første missionsfly op i højlandet i PNG. Missionens fly har bragt arbejdere til nye områder og syge lokale indbyggere til hospitalet i løbet af timer i stedet for dage. Når nye missionsområder blev etableret, opfordrede Len altid de troende til at bygge en kirke og en landingsbane. Han fløj gennem frygtelige storme og landede på små græsbaner. Han oplevede også at styrte med sit fly og fik sit ene ben næsten skåret over af flyets propel. Len og Mavis tilbragte 25 år som missionærer i PNG og lagde grundlaget for meget af det arbejde, som stadigvæk udføres. Len Bernard havde en drøm om at benytte fly for at nå de fjerneste egne af PNG. I dag har missionen to fly, hvoraf det ene blev købt for en del af 13. sabbats gaven for nogle år siden. Han drømte også om at bringe medicinsk hjælp til de afsidesliggende områder, og dette kvartal går en del af 13. sabbats gaven til at bygge mindst fire nye klinikker i de mest isolerede områder. Han ønskede at undervise befolkningen om Guds ord, og en del af 13. sabbats gaven vil gå til indkøb af MP3 afspillere, så folk i fjerne egne kan høre det. Lad os give en god gave, så tusinder i det sydlige Stillehav kan høre om Guds kærlighed. 139