Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi"

Transkript

1 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: , fax.: Homepage: NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 1: ENERGIBALANCE OG -BALANCE BASERET PÅ EMBIO,ENERGISTYRELSENS MODEL TIL ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF BIOBRÆNDSTOFFER Jacob Bugge, 9/ SAMMENFATNING: Raps har en stærkt positiv energi- og -balance, og rapsolien kan betegnes som ægte -neutral, fordi -besparelsen alene fra rapshalmen langt overstiger -udledningen ved dyrkning og forarbejdning. balancen er opstillet ud fra faktisk fossilt bruttoenergiforbrug og energiindhold i afgrøden for en konventionelt dyrket vinterraps. Bruttoenergiforbruget inklusiv kunstgødning og planteværn ved dyrkning og forarbejdning af raps svarer til landbrugets gennemsnitlige bruttoenergiforbrug som helhed eksklusiv kunstgødning og planteværn. Tilsvarende er -balancen opstillet ud fra den faktiske -udledning ved dyrkning og forarbejdning og den besparelse i -udledning, som kan opnås ved anvendelse af afgrøden til energiformål. I begge tilfælde er der dels foretaget en bruttoopstilling baseret på fuld anvendelse af fossil energi, dels en nettoopstilling ud fra anvendelse af vedvarende energi fra afgrøden ved dyrkningen og den lokale del af forarbejdningsprocessen. Desuden er der i begge tilfælde foretaget en yderligere opstilling med udeladelse af rapskagernes bidrag. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det konkluderes, at energibalancen er stærkt positiv. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det tilsvarende konkluderes, at rapsolie er ægte -neutral, idet rapshalmen alene giver en -besparelse, som langt overstiger den samlede -udledning ved dyrkningen og forarbejdningen. Beregningerne er foretaget ud fra forudsætningerne i styrelsens EMBIO model med korrektion for forskellene imellem koldpresset rapsolie og biodiesel. 1

2 INDHOLD: Sammenfatning 1 balance forbrug indhold i afgrøden Opgørelse af energibalance balance udledning besparelse fra afgrøden Opgørelse af -balance 7 Referencer og nøgletal 8 1. ENERGIBALANCE: balancen er opstillet ud fra fossilt energiforbrug og energiindhold i afgrøden. Der er dels foretaget en bruttoopstilling baseret på fuld anvendelse af fossil energi, dels en nettoopstilling ud fra anvendelse af vedvarende energi fra afgrøden ved dyrkningen og den lokale del af forarbejdningsprocessen ENERGIFORBRUG: Beregnet ud fra forudsætningerne i styrelsens beregningsmodel [1] med korrektion for forskellene imellem koldpresset rapsolie og biodiesel [2], udgør bruttoenergiforbruget til dyrkning og forarbejdning 10,83 MJ/l rapsolie, hvilket svarer til 3,922 GJ/ton rapsfrø eller 11,765 GJ/ha. Heraf udgør 5,187 GJ/ha procesenergi til såsæd, maskineri, kunstgødning og planteværn [1]. De resterende 6,578 GJ/ha udgøres af lokalt energiforbrug i forbindelse med selve ejendommen, fordelt med 4,482 GJ/ha diesel/olie og 2,096 GJ/ha elektricitet [1], [2]. Ifølge den anvendte alternativomkostnings-synsvinkel er der i ovenstående fraregnet et energiforbrug på 411 MJ/ha i form af diesel til jordbehandling af brak. Det faktiske bruttoenergiforbrug er således 12,176 GJ/ha, hvilket er 3,5% højere. Det samlede faktiske bruttoenergiforbrug ifølge styrelsens beregningsmodel [1] med korrektioner [2] er således 12,176 GJ/ha; dette tal svarer til gennemsnittet for landbrugets bruttoenergiforbrug eksklusiv kunstgødning og planteværn på 12,5 GJ/ha [3]. Af de 12,176 GJ/ha består 6,989 GJ/ha i lokalt energiforbrug i form af 4,893 GJ/ha diesel/ olie og 2,096 GJ/ha elektricitet; denne lokalt anvendte fossile energi kan erstattes af vedvarende energi fra afgrøden i form af rapsolie og elektricitet fremstillet på rapshalm. Hermed kan det fossile nettoenergiforbrug sættes til 5,187 GJ/ha, imod at nettoenergiindholdet i afgrøden regnes 6,989 GJ/ha lavere end bruttoenergiindholdet. 2

3 1.2. ENERGIINDHOLD I AFGRØDEN: På 1 ha kan der høstes [2]: 1) rapsfrø, 3 ton, som giver: rapsolie, 1 ton = 1086 l rapsolie, hvilket svarer til 1032 l diesel rapskager 2 ton 2) rapshalm, 3,9 ton Der er følgende bruttoenergiindhold: rapsolie : 37,53 MJ/l x 1086 l/ha = 40,76 GJ/ha [2] (30%) *) rapskager : 19,32 MJ/kg x 2000 kg/ha = 38,64 GJ/ha [4] (28%) rapshalm : MJ/ton x 3,9 ton/ha = 56,55 GJ/ha [1],[2] (42%) Ialt: 135,95 GJ/ha (100%) *): Som substitution for diesel inklusiv procesenergi. Selve energiindholdet er 34,11 MJ/l, hvilket svarer til 28% af bruttoenergiindholdet; se nøgletal sidst i notatet. 3

4 Det ses, at energiindholdet i rapsolien udgør ca. 30% af afgrødens samlede energiindhold, og at der er nogenlunde det samme energiindhold i rapsolien og rapskagerne, medens raps halmen indeholder ca. 50% mere energi. Faktisk er energiindholdet i rapshalmen godt 4,5 gange så stort som det samlede bruttoenergiforbrug. Med ovennævnte reduktion på 6,99 GJ/ha ved anvendelse af vedvarende energi til dyrkning og lokal forarbejdning bliver nettoenergiindholdet 128,96 GJ/ha, idet nettoindholdet i rapsolie og rapshalm reduceres til henholdsvis 35,87 GJ/ha og 54,45 GJ/ha. Det bemærkes, at som alternativ til fodring kan energiindholdet i rapskagerne anvendes til energifremstilling, enten i biogasanlæg eller som indfyring i kraftvarmeeller varmeanlæg. Fraregnes energiindholdet i rapskagerne, bliver bruttoenergiindholdet 97,31 GJ/ha, medens nettoenergiindholdet bliver 90,32 GJ/ha OPGØRELSE AF ENERGIBALANCE: Som det fremgår, er det samlede bruttoenergiindhold i afgrøden 135,95/12,18 = 11,16 gange større end det faktiske fossile bruttoenergiforbrug. Ved lokal anvendelse af vedvarende energi bliver nettoenergiindholdet i afgrøden 128,96/5,19 = 24,85 gange større end det faktiske fossile nettoenergiforbrug. 4

5 Fraregnes energiindholdet i rapskagerne, reduceres forholdstallet for bruttoenergiindhold til 97,31/11,765 = 8,27, medens forholdstallet for nettoenergiindhold reduceres til 90,32/5,19 = 17,40. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det konkluderes, at energibalancen er stærkt positiv. 5

6 2. -BALANCE: Svarende til ovenstående opstilling af energibalance er der opstillet brutto og netto -balancer. -balancen er opstillet ud fra -udledningen ved dyrkning og forarbejdning og den besparelse i -udledning, som kan opnås ved anvendelse af afgrøden til energiformål UDLEDNING: Beregnet ud fra forudsætningerne i styrelsens beregningsmodel [1] med korrektion for forskellene imellem koldpresset rapsolie og biodiesel [2], udgør brutto -udledningen ved dyrkning og forarbejdning 1,45 kg/l rapsolie, hvilket svarer til 524,4 kg/ton rapsfrø eller 1573 kg/ha. Heraf udgør 483 kg/ha udledning ved procesenergi til såsæd, maskineri, kunstgødning og planteværn samt 509 kg/ha ( -ækvivalenter) fra mark og afgrøde, ialt 992 kg/ha [1]. De resterende 581 kg/ha udledes ved lokalt energiforbrug i forbindelse med selve ejendommen, fordelt med 364 kg/ha fra diesel og 217 kg/ha fra elektricitet [1], [2]. Ifølge den anvendte alternativomkostnings-synsvinkel er der i ovenstående fraregnet en udledning på 31 kg/ha i form af diesel til jordbehandling af brak. Bruttoudledningen er således 1604 kg/ha, hvilket er 2% højere. Den samlede faktiske -udledning ifølge styrelsens beregningsmodel [1] med korrektioner [2] er således 1604 kg/ha. Heraf udgør 612 kg/ha lokalt energiforbrug i form af 395 kg/ha diesel/olie og 217 kg/ha elektricitet; denne lokalt anvendte fossile energi kan erstattes af vedvarende energi fra afgrøden i form af rapsolie og elektricitet fremstillet på rapshalm, hvorved den tilsvarende udledning bortfalder. Hermed kan den fossile nettoudledning sættes til 992 kg/ha, imod at der regnes med en nettobesparelse fra afgrøden, som er 612 kg/ha lavere end bruttobesparelsen BESPARELSE FRA AFGRØDEN: For rapsolien kan der regnes med en direkte -besparelse på 2,78 kg/l [2] svarende til 1006,3 kg/ton rapsfrø eller 3019 kg/ha ved substitution for diesel. For rapshalmen kan der regnes med en direkte -besparelse på 1814 kg/ton rapshalm svarende til 7075 kg/ha [2] ved substitution for kul. Det ses, at besparelsen fra rapshalmen alene er 4,5 gange større end den samlede bruttoudledning. For rapskagerne kan der tilsvarende regnes med en tilsvarende -besparelse på (38,64/56,55) x 7075 = 4843 kg/ha ved substitution for kul. Hermed kan brutto -besparelsen fra afgrøden opgøres til 14,937 ton/ha. Den tilsvarende nettobesparelse udgør 14,325 ton/ha. 6

7 Fraregnes -besparelsen fra rapskagerne, reduceres brutto -besparelsen fra afgrøden til 10,094 ton/ha, medens nettobesparelsen reduceres til 9,482 ton/ha OPGØRELSE AF -BALANCE: Som det fremgår, er den samlede brutto -besparelse fra afgrøden 14,937/1,604 = 9,31 gange større end brutto -udledningen. Ved lokal anvendelse af vedvarende energi bliver netto -besparelsen fra afgrøden 14,325/0,992 = 14,44 gange større end netto -udledningen. Fraregnes energiindholdet i rapskagerne, reduceres forholdstallet for brutto - besparelsen til 10,094/1,604 = 6,29, medens forholdstallet for brutto -besparelsen reduceres til 9,482/0,992 = 9,56. Uanset om der anvendes brutto- eller nettoopstilling, og uanset om rapskagernes bidrag medregnes eller udelades, kan det konkluderes, at rapsolie er ægte -neutral, idet alene -besparelsen fra rapshalmen langt overstiger den samlede -udledning ved dyrkning og forarbejdning. 7

8 3. REFERENCER OG NØGLETAL: REFERENCER: [1] EMBIO styrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer, Januar 1997, Udarbejdet af COWI. [2] Jacob Bugge: ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN EMBIO styrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer, Januar 1997, Udarbejdet af COWI. Folkecenteret [3] Notat: Rapsolie til transport: Landbrug og energi, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende, Kan findes på [4] Fodermiddeltabel, Sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg, Rapport nr. 91. Landsudvalget for Kvæg, Oktober NØGLETAL: Omregning: 1 l rapsolie svarer til 0,95 l diesel, som har et energiindhold på 0,95 x 35,9 = 34,11 MJ/l og en procesenergi på 0,95 x 3,6 = 3,42 MJ/l, ialt 37,53 MJ/l [1], [2]. Fossil energi samt -udledning [1], [2]: Diesel Kul Elektricitet MJ/l kg/l GJ/ton kg/gj MJ/kWh kg/kwh 35,9 a) 39,5 b) 2,93 b) 24,5 a) 126,9 b) 4,77 b) 0,915 b) Vedvarende energi samt -besparelse fra afgrøden [1], [2], [4]: Rapsolie * Rapshalm ** Rapskager ** MJ/l kg/l GJ/ton kg/ton GJ/ton kg/ton 34,11 a) 37,53 b) 2,78 b) 14,5 a) 1814 b) 19,32 a) 2417 b) a): b): indhold (brændværdi) indhold samt procesenergi til fremskaffelse, transport og raffinering af diesel, ialt 3,6 MJ/l diesel; denne energi spares også ved brug af rapsolie. *: Substitution for diesel **: Substitution for kul 8

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 2: LANDBRUG OG ENERGI MARKEDET FOR RAPSOLIE TIL ENERGIFORMÅL Jacob Bugge, 9/11 2000

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 2: LANDBRUG OG ENERGI MARKEDET FOR RAPSOLIE TIL ENERGIFORMÅL Jacob Bugge, 9/11 2000 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:

Læs mere

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:

Læs mere

ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN

ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN EMBIO Energistyrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer Januar 1997 Udarbejdet af COWI Dokument nr.: 29316/1 SOM GRUNDLAG FOR VURDERING AF BIODIESEL

Læs mere

Oplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren Landstingsalen på Christiansborg 2. maj 2001: med udgangspunkt i koldpresset rapsolie

Oplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren Landstingsalen på Christiansborg 2. maj 2001: med udgangspunkt i koldpresset rapsolie Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk Oplæg

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning 2006 af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Hurup Thy

Dansk Landbrugsrådgivning 2006 af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Hurup Thy Flydende biobrændstof til Transport Præsentation for Dansk Landbrugsrådgivning 2006 af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Hurup Thy ved Ole Stein Mere information om emnet findes på http://www.folkecenter.net/dk/rd/transport

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Nøgletal Hektar jord øko hektar i alt hektar Sjællands ha (inkl Bornholm) 605.000 25.000 Lejre ha 15.160 1.796 Bornholms ha 33.000 1.392 Samlet Lejre og

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) I medfør af 3, stk. 6, 4, 5, stk. 3, 6, stk. 3, 8, stk. 2, 9, stk. 2 og 11 i lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer fastsættes

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug

Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug Markbrug nr. 260 Juli 2002 Energiforbrug på økologiske og konventionelle landbrug Tommy Dalgaard, Randi Dalgaard & Anders Højlund Nielsen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer

Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Grøn transport kan vi, og vil vi? Høring, Teknologirådet Landstingssalen, Christiansborg 5. april 2006 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark

Læs mere

Ren Rapsolie som motorbrændstof teknologi til produktion- og anvendelse i motorer. Præsentation for Århus Maskinmesterskoles Seniorforening

Ren Rapsolie som motorbrændstof teknologi til produktion- og anvendelse i motorer. Præsentation for Århus Maskinmesterskoles Seniorforening Ren Rapsolie som motorbrændstof teknologi til produktion- og anvendelse i motorer Præsentation for Århus Maskinmesterskoles Seniorforening 7. marts 2008 af Niels Ansø www.dajolka.dk niels@dajolka.dk, 40148020

Læs mere

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1) 2015/1 LSV 70 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-3155177 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Planteolie til landbruget, transport og el- produktion

Planteolie til landbruget, transport og el- produktion 8. Fossil frie Thy konference, Nordisk Folkecenter, 15. maj 2014, side nr. 1 af 62 Planteolie til landbruget, transport og el- produktion af Niels Ansø Dajolka.dk 8. Fossil frie Thy konference Nordisk

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

SEP Fase 1: Beskrivelse af datakilder

SEP Fase 1: Beskrivelse af datakilder SEP Fase 1: Beskrivelse af datakilder Indledning Region Syddanmark har sammen med Lean Energy Cluster udarbejdet et udkast til datagrund- lag for det kommende fælles projekt om strategisk energiplanlægning.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere