Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997

Transkript

1 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997

2 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1997

3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Sagsnummer Sags:oavn ISBN Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport Paw Andersen og Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center a/s IR i papirindusb ien For ydelser af enhver artudført af Dansk Gasteknisk Center ais (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i he11hold til "Almindelige bestemmelserfor teknisk rddgivning & bistand (ABR 89) ", som i øvrigt ansesfor vedtagetfor opgaven. al erstatningsansvaret forfejl, forsømmelser eller skader overfor rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvanpådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses ti/j 00% af det vederlag, som DGC har modtaget for den p!t.gældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatnings/..'j av, der målte overstige DGC's hæftelse. at DGC skal- Udenbegrænsning-omlevere egneydelser i forbindelse medfejl ogforsømmelser i DGC's materiale. Juli 1997

4 DG C-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning Konklusion Anlægsbeskrivelse Tekniske data for IR-sektion Leverandør af IR-sektion M,ålinger Res u J tater Bilag Bilag l. Måling l (IR-sektion tændt) LuftstrØmine IR-sektion Produktion Damp Bilag 2. Måling 2 (Uden IR-sektion tændt) Produktion Damp Bilag 3. Måling 3 (IR-sektion tændt) IR-sektion Produktion Damp h:\715\75\rapport\pan tin skjern papirfabrik.doc

5 DGC-rapport 2 1 Indledning Skjern Papirfabrik producerer hylsterpapir baseret på 100% genbrugspapir. Som første led i processen omdannes råmaterialet til en pulp bestående af ca. 99% væske og l% faststof Pulpen lægges på en kunststofdug, hvorpå det gradvist afvandes, indtil der dannes en papirbane med et tørstofindhold på ca. 25%. Gennem to pressesektioner afvandes papiret yderligere, inden den føres ind i tørresektionen. Oprindeligt foregik al tørringen på Skjern Papirfabrik ved brug af damp. Tørringen skete udelukkende ved hjælp af damp-opvarmede cylindre omgivet af en opvarmet tørreluft, som bærer det fordampede vand bort. Dampen blev produceret på to gasfyrede kedler. I 1996 installerede Skjern Papirfabrik en gasfyret infrarød tørresektion som supplement til denne proces. I denne sektion passerer papirbanen flere rækker af overfladebrændere, og energien overføres primært som infrarød stråling (IR). Anlæggets maksimale indfyrede effekt er 2400 kw, og pga. dets kompakte udformning kunne det indbygges i det eksisterende produktionsapparat. IR-sektionen blev installeret for at øge produktionskapaciteten. Denne rapport beskriver målinger, som Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) og Skjern Papirfabrik i samarbejde har gennemført, for at dokumentere den opnåede produktionsforøgelse og IR-tørringens effekt på det samlede energiforbrug. Hørsholm, November 1997 Asger N. Myken Projektleder Afdelingschef

6 DGC-rapport 3 2 Konklusion DGC og Skjern Papirfabrik har d gennemført en serie forsøg på Skjern Papirfabrik for at kortlægge effekten på produktionshastighed og energiforbrug ved at anvende IR-tørring til papirproduktion. Der er gennemført målinger ved tre forskellige produktionssituationer: to med IR-sektionen i drift, og en hvor IR-sektionen ikke blev anvendt. Ved alle tre målinger blev der på kedelanlægget målt energiforbrug (gasflow), dampproduktion samt røggassens iltindhold og temperatur. Desuden blev følgende målt: dampforbruget på delprocesser, IR-panelernes overfladetemperatur, IR-sektionens gasforbrug, papirbanetemperaturer før og efter passage afir-panelerne, produktionshastighed samt det færdige papirs vægt og vandindhold. Ved den første måling blev der desuden registreret volumenflow, temperaturer og vandindhold i alle delstrømme til og fra tørresektionen. Formålet med disse målinger var at beskrive samtlige energistrømme til processen med og uden anvendelse af IR-sektionen. Disse målinger viste sig imidlertid at være for tidskrævende i forhold til produktionsskiftene, så de blev ikke gennemført for de øvrige måleserier. De gennemførte registreringer af energiforbrugene til kedel og IR-sektionen giver mulighed for at bestemme produktionens bruttoenergiforbrug, dvs. inkl. kedeltab, tab fra dampens distributionsnet m.m. Der er gennemført to målinger (henholdsvis med og uden IR) med samme papirkvalitet Sammenlignes disse målinger, kan der konstateres følgende resultat ved at anvende IR-sektionen: Forøgelse afproduktionshastighed: Reduktion i energiforbrug pr. produceret kg papir : 18,6% 6,4%

7 DGC-rapport 4 3 Anlægsbeskrivelse Al papirproduktion hos Skjern Papirfabrik er baseret på genbrugspapir. Inden genbrugspapiret igen kan bruges til papirproduktion, bliver det forbehandlet. Efter forbehandlingen er genbrugspapiret blevet opløst til en fibermasse bestående af ca. 99% væske og l% papirfibre. Denne blanding fordeles via to spalter på en kunststofdug, hvorefter afvandingen finder sted. Når papirmassen forlader dugen, er det tørret så meget, at man har en papirbane, der ikke behøver at være understøttet. Papirbanen fortsætter nu ind i to pressesektioner, og derefter ind i selve tørresektionen. På Figur l er vist et flowdiagram for tørresektionen hos Skjern Papirfabrik. Til afkast Q Q Røggasudsugning -, Målepunkt 1 Målepunkt B 4. tørreparti og 3. tørreparti l-- Papirretning Figur l. Flowdiagramfor Skjern Papirfabriks tørremaskine.

8 DG C-rapport 5 Tørresektionen består af fire tørrepartier og en IR-sektion. I de fire tørrepartier bliver papiret trukket mellem tromler/cylindre, der er opvarmet med damp, som derved tørrer papiret. I IR-sektionen bliver papiret trukket forbi IR-panelerne, som opvarmer vandet i papirbanen ved infrarød stråling. Dette letter vandets fordampning og er dermed med til at øge produktionshastigheden. IR-sektionen er opbygget af 8 paneler med 4 paneler på hver side af papirbanen i en afstand af ca. 50 mm fra papirbanen. Panelerne er monteret således, at papirbanen kører lodret mellem panelerne. I Figur 2 er vist en skitse, som illustrerer opbygningen af IR-sektionen. Figur 2. Skitse af hvordan IR-panelerne er opsat, og hvordan papirbanen passerer IR-sektionen. IR-sektionen er adskilt fra de foregående og de efterfølgende tørrepartier med en isoleret væg, hvor der kun er en spalte til papirbanen. IR-panelerne anvendes først, når maskinen er oppe i hastighed, og de fire dampbaserede tørrepartier ikke kan yde mere.

9 DGC-rapport Tekniske data for IR-sektion Gastryk i paneler Gasforbrug ved fuldlast Ydelse Papirhastighed forbi panelerne Papirets opholdstid mellem panelerne Papirformater Papirets fugtindhold før paneler 14 m bar 230 m 3 /h kw m/min. 0,3~1,6 se k g/m 2 >20 % 3~2 Leverandør af IR-sektion Impact Nordie Systems AB Stockholmsvagen 18 S Lidingo Sverige

10 DGC-rapport 7 4 Målinger For at kunne dokumentere den opnåede produktionsforøgelse og eventuelle ændring i det totale energiforbrug er det nødvendigt at kende hele energiforbruget i forbindelse med produktion af en bestemt papirkvalitet For at kunne bestemme ovenstående skulle der foretages målinger både med og uden IR-panelerne tændt. Den damp, der bruges på Skjern Papirfabrik, bliver produceret på to gasfyrede kedler. Det samlede energiforbrug til produktion af damp kan bestemmes ud fra gasforbruget, som aflæses. Den producerede damp bruges ikke kun i tørrepartierne, men også andre steder i produktionen samt til rumopvarmning. I Figur 3 ses en skitse af dampkredsen hos Skjern Papirfabrik. På dampkredsen er der mulighed for at aflæse flow og tryk på dampen tre steder. Mængder af damp, der kommer fra kedlen, kan aflæses i målepunkt l, og forbruget af damp til procesvarmegenvinding kan aflæses i målepunkt 2. Mængden af damp til dampkasserne, tårn, vargo og kælder kan aflæses i målepunkt 3. Ligeledes er der to steder mulighed for at aflæse energiforbruget på kalorifererne m.m.(målepunkterne 4 og 5). I forbindelse med de aktuelle målinger var der ingen forbrug på de kaloriferer m.m., som forsynes gennem målepunkt 4, hvorfor der ikke blev foretaget målinger i målepunkt 4. Ligeledes kan det nævnes, at der ikke var noget dampforbrug til rumvarmegenvinding, tårn, vargo og kælder. KÆLDER VARGO TARN Varmeveksler lilkemi Varmeveksler tilavand Kalorifer ITARN Tankvognsrensning _ IQC5I ~orlfer IOC;?j PULPER Kalorifer ved ELEVATORDØR Varmerør ELEVATOR Kalorifer ved SMEDE Hoveddamp Tørrecylindre Procesvarmegenvinding Rumvarme '-' / -& MAiapunkt 1 Målepunkt 2 MAiepunkt4 Kalorifer ved MM Målepunkt S Varmavaksler tilkontor og BAD Kalorifer vedrm Kalo~far ved MM Målepunkt 3 Figur 3. Skitse af dampkredsen på Skjern Papiifabrik.

11 DGC-rapport 8 Når IR-panelerne var tændt, skulle der måles gasforbrug, overfladetemperaturer på panelerne og røggassammensætning. IR-panelerne har separat gastilførsel, og forbruget kan aflæses direkte. Overfladetemperaturen på panelerne blev bestemt ved brug af et pyrometer, og målingen blev foretaget, ved at IR-panelerne trækkes lidt fra hinanden, således at overfladen kan blive synlig. Det var blevet fastlagt, at der skulle måles på luftstrømmene til og fra tørremaskinen. På Figur l er angivet ni målepunkter. Ved disse punkter skulle der måles tørtemperatur T, dugpunkt T dug samt flow både med og uden IR-panelerne tændt. Måling l blev foretaget ved produktion af en papirkvalitet på 300 g/m 2 Resultaterne af målingerne er vist i skemaform i bilag l. På grund af problemer med udstyret til måling på røggassen kunne disse målinger ikke gennemføres. Målingen af temperaturer, fugtighed og flow var mere tidskrævende end forventet, og da første måleserie, hvor IR-sektionen var tændt, var gennemført, skulle produktionen ændres til en ny papirkvalitet (fra 300 g/m 2 til475 g/m 2 ). I henhold til ovenstående var det derfor ikke muligt at gennem- føre målinger af temperaturer, fugtighed og flow med og uden IRsektionen tændt ved produktion af den samme papirkvalitet For at kunne sige noget om energiforbruget med og uden brug af IR-sektionen blev det besluttet ikke at udføre målinger af temperaturer, fugtighed samt flow og nøjes med at lave måling af energiforbruget ved produktion af den samme papirkvalitet I bilag 2 og 3 er vist resultaterne for måling af energiforbrug med og uden IR-sektionen tændt ved produktion af en papirkvalitet på 475 g/m 2

12 DGC-rapport 9 5 Resultater Som tidligere beskrevet er formålet med målingerne at dokumentere den opnåede produktionsforøgelse og eventuelle ændringer i det totale energiforbrug. I de efterfølgende beregninger er der forudsat følgende: Uden IR Naturgassens nedre brændværdi Hn naturgas= 39,3 MJ/m 3 n I dampkredsen: i dampkasserne er det både fordampnings- og kondenseringsvarmen, der bliver afsat i resten af dampkredsen er det hele fordampningsvarmen, der bliver afsat, dvs. at der ikke tages hensyn til eventuel køling af kondensat det antages, at dampen er mættet og ikke overhedet I måling 2 og 3 er der målt med og uden IR-sektionen i drift ved produktion af samme papirkvalitet Ved produktion uden brug af IR-sektionen blev der ved måling 2 fundet følgende (se også bilag 2): Fugtindhold ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,8 V ægt ved udgang [g/m z] 475,2 Banebredde [m] 2,855 Produktionshastighed [rnlmin.] 59,0 [kg/s] l,334 Energiforbrug på kedler [kw] 6550 Energiforbrug til kaloriferer [kw] 23 Energiforbrug til proces [kw] 6527 Energiforbrug til proces l produceret kg [kj/kg] 4892 Tabel l. Uden IR, måling 2. Med IR Ved produktion med IR-sektionen i brug blev der ved måling 3 fundet

13 DG C-rapport 10 følgende (se også bilag 3): Fugtindhold ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,8 V ægt ved udgang [g/m:.:] 473,0 Banebredde [m] 2,86 Produktionshastighed [m/rnin.] 70,0 [kg/s] l,578 Energiforbrug på kedler [kw] 5458 Energiforbrug på IR-sektionen [kw] 1772 Samlet energiforbrug [kw] 7230 Energiforbrug til kaloriferer [kw] 8 Energiforbrug til proces [kw] 7222 Energiforbrug til proces l produceret kg [kj/kg] 4577 Tabel2. Med IR, måling 3. Sammenlignes tallene for produktion med og uden IR-sektionen i brug, ses det, at produktionshastigheden øges fra 59 mlmin til 70 m/min eller 18,6% ved brug af IR-sektionen. Samtidig ses det, at energiforbruget er faldet med 6,4% pr. produceret kg papir. Efter gennemregning af første måling, se Tabel 3, hvor der blev produceret en anden papirkvalitet (300 g/m 2 ), viser det sig, at energiforbruget pr. produceret kg er mindre for den tyndere papirkvalitet (3,8%). Produktionshastigheden (kg/s) er også højere, ca. 13%. En forklaring kan være, at det er nemmere at fordampe vandet fra det tyndere papir, hvor der er mindre afstand fra center til overfladen.

14 DG C-rapport 11 Fugtindhold ved udgang (efter 4. Tørresektion) [%] 6,6 V ægt ved udgang [g/m z] 299,0 Banebredde [m] 2,85 Produktionshastighed [rn/min.] 125,4 [kg/s] 1,78 Energiforbrug på kedler [kw] 6103 Energiforbrug på IR -sektionen [kw] 1747 Samlet energiforbrug [kw] 7851 Energiforbrug til kaloriferer [kw] 13 Energiforbrug til proces [kw] 7838 Energiforbrug til proces l produceret kg [kj/kg] 4403 Tabel 3. Med IR, måling l. Vurderes belastningerne på IR-sektionen i de to produktionstilfælde, hvor IR-sektionen var i brug (1747 kw og 1772 kw), ses det, at belastningen er 26-27% mindre end den angivne maksimale ydelse på 2400 kw. Det fremgår af Tabel 4, hvor mange kg damp der bruges pr. kg produceret papir for de tre tilfælde, der er blevet målt på. Det ses, at forbruget af damp er stort set det samme ved produktion med IR ved de to forskellige papirkvaliteter. Sammenlignes måling 2 og 3, er dampforbruget ca. 24% højere ved produktion uden brug af IR. Måling Papirkvalitet Bemærkning Dampforbrug l produceret kg l 300 g/mj med IR l,08 kg damp/kg produceret papir g/m 3 uden IR l,38 kg damp/kg produceret papir g/m 3 med IR l, 11 kg damp/kg produceret papir Tabel 4. Dampforbrug pr. produceret kg papir for de tre målinger. I TabelS er vist, hvordan energiforbruget til produktion af procesdamp varierer i de tre tilfælde. Energiforbruget er stort set det samme ved produktion med IR ved de to forskellige papirkvaliteter, som det også var tilfældet med forbruget af damp. Til gengæld ses det ved sammenligning af måling 2 og 3, at energiforbruget er c a. 42% højere ved produktion uden brug af IR.

15 DG C-rapport 12 Måling Papirkvalitet Bemærkning (Energiforbrug på kedel - energiforbrug til kaloriferer) l produceret kg l 300 g/m 3 med IR 3422 kj /kg produceret papir g/m 3 uden IR 4892 kj /kg produceret papir g/mj med IR 3454 kj /kg produceret papir TabelS. (Energiforbrug på kedel- energiforbrug til kaloriferer) pr. produceret kg papir for de tre målinger. I Tabel 6, Tabel 7 og Tabel 8 er der set på effektiviteten af kedlerne. Røggastabet er blevet bestemt, og der er set på, hvor meget af energien der når frem til processen i form af damp, når de tidligere beskrevne forudsætninger anvendes. Den energimængde, der ikke er røggastab, og som ikke bruges af enten kaloriferer eller processen, er beregnet og angives som øvrige tab. Måling l Energiforbrug på kedler 6103 kw Energi i form af damp til tørrecylindre 2816 kw 46,1% Energi i form af damp til dampkasser 1578 kw 25,9% Energi i form af damp til varmegenvinding 76kW 1,2% Energi i form af damp til kaloriferer 13kW 0,2% Røggastab (midlet) 299kW 4,9% Øvrige tab 1321 kw 21,7% Tabel6. Fordeling af den indfyrede energi på kedlerne ved måling l. Måling 2 Energiforbrug på kedler 6550kW Energi i form af damp til tørrecylindre 1954 kw 29,8% Energi i form af damp til dampkasser 1654kW 25,3% Energi i form af damp til varmegenvinding 692kW 10,6% Energi i form af damp til kaloriferer 23kW 0,4% Røggastab (midlet) 321 kw 4,9% Øvrige tab 1906 kw 29,0% Tabel 7. Fordeling af den indfyrede energi på kedlerne ved måling 2.

16 DG C-rapport 13 Måling 3 Energiforbrug på kedler 5458 kw Energi i form af damp til tørrecylindre 2311 kw 42,3% Energi i form af damp til dampkasser 1722kW 31,6% Energi i form af damp til varmegenvinding 82kW 1,5% Energi i form af damp til kaloriferer 8kW 0,1% Røggastab (midlet) 251 kw 4,6% Øvrige tab 1084kW 19,9% TabelS. Fordeling af den indfyrede energi på kedlerne ved måling 3. Af tabellerne 6, 7 og 8 ses det, at når IR-sektionen er i brug, er det procentvis en større mængde af energien i form af damp, der er tilgængelig for processen, end når IR-sektionen ikke bruges. Det tyder altså på, at virkningsgraden på dampsiden er højest, når IR-sektionen er i brug. Når der ses på de tab, der er på dampsiden, er det en relativ stor del af energien, der går tabt. N år der tales om damp kedelanlæg, antages typisk følgende tab: Skorstenstab Stilstandstab på kedel Strålingstab Tab fra rør, ventiler og vandudladere I alt 10% 2% 3% 7% 22% På Skjern Papirfabrik er røggastabet mellem 4,6-4,9% altså mindre end de 10%, dog er det samlede tab (24,5-33,9%) højere end 22%. I forbindelse med beregningerne på dampproduktionen og -forbruget skal det nævnes, at aflæsningen af dampflowet [kg/h] er behæftet med en vis usikkerhed, da signalet fra flowmåleren varierer meget, så aflæsningen er derfor et skønnet gennemsnit. Endvidere har de nævnte forudsætninger for beregningerne også betydning, hvis der forekommer køling af kondensat, og hvis dampen er overhedet.

17 DG C-rapport Bilag 1 14 Bilag 1. Måling 1 (IR-sektion tændt) Dato MåJing begyndt MåJing afsluttet Papirkvalitet Skema udfyldt af : :kj : kj : 300 g/m 2 :AMY/PAN Luftstrømme Måleposition l: Indblæsning til tørresektioner 2: Udsugning, l. tørreparti 3: Røggasudsugning 4: Udsugning, tørreparti 5: Udsugning, 4. tørreparti+ir-sektion 8: Udsugning, 4. tørreparti 9. Ny udsugning, GIR-rum Rørdiameter [mm] T T dug p d [O C] [ C] [Pa] 122,0 12, l 28 87,2 49, ,0 34, ,7 51, ,3 38, ,0 46, ,3 29,1 40 Fra Skjern Papirfabrik b1ev det oplyst at for punkterne 6 og 7 var følgende temperaturer og flow nogenlunde konstante: ~. Rl!Srdiameteii [mm~ '[ fioc] ~dug. [ C ] FJow ~mlbj :c o.: I{;ØleJutt : 1: ~: FoJibræmrli"og~luft 25Q 40 17: 2.856

18 DGC-rapport Bilag 1 15 IR-sektion Gasforbrug Tidspunkt Pabs Gasmåler Gastemperatur [bar] [m 3 n] [O C] Startmåling , ,9 18,1 Slutmåling , ,2 18,1 ~t rmin.] [ l Overfladetemperaturer Øverst Midt Nederst M idtlej Mfddel [volt] [volt] [volt] [v.olt] [ C] Toppaneler - venstre 1,4 1,5 0,85 l 2~ 912 Bundpaneler - venstre 65 8~8 Toppaneler-midt - 0,9 - Øj Bundpaneler-midt - 0,8 - ~ Produktion ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,6 299 [m] 2,85 as tighed [m/min.] 125,4 Front Midt Bag [o C] [O C] [O C] temperatur før l. tørresektion temperatur før IR-sektion s temperatur lige efter (over) IR-sektion temperatur efter IR-sektion efter l. sving s temperatur før 4. tørresektion Middel [OCJ

19 DG C-rapport Bilag 1 16 Damp Aflæses Flow Tryk [kg/h] [bar] l. Hoveddamp På skærm ,7 (fra kedel) Varmegenvinding På skærm 126 2,6 (proces). Dampkasser På skærm 5 Kaloriferer Tidspunkt Forbrugs- RM/MM måling Ved rulleværk [MJ] Startmåling Slutmåling Forer.ug [MJ] Kedlen Tidspunkt Gasmåler O z Trøg før lufo T røg efter l ufo [m 3 n] [%] [o C] [o C] Startmåling , Slutmåling , Al[min.]

20 DG C-rapport Bilag2 17 Bilag 2. Måling 2 (Uden IR-sektion tændt) Dato Måling begyndt Måling afsluttet Papirkvalitet Skema udfyldt af : :kl :kl : 475 g/m 2 :AMY Produktion Fugtindhold ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,8 Vægt ved udgang [g/m~] 475,2 Banebredde [m] 2,855 Produktionshastighed [m/min.] 59,0 Damp Aflæses Flow Tryk [kg/h] [bar] l. Hoveddamp På skærm ,7 (fra kedel). Varmegenvinding På skærm ,65 (proces). Dampkasser På skærm Kaloriferer Tidspunkt Forbrugs- RM/MM måling Ved rulleværk [MJ] m Kedlen Tidspunkt Gasmåler 02 T røg før lufo [m 3 n] [%] [O C] Startmåling ,0 207 Slutmåling ,8 212 At [min.] 30 T røg efter lufo [o C]

21 DG C-rapport Bilag 3 18 Bilag 3. Måling 3 (IR-sektion tændt) Dato Måling begyndt Måling afsluttet Papirkvalitet Skema udfyldt af : :kl :kl :475 g/m 2 : AMY/PAN IR-sektion Gasforbrug Tidspunkt Pabs Gasmåler Gastemperatur [bar] [m 3 n] [O C] Startmåling , ,3 18,8 Slutmåling ,0 18,8 ~t [m:i.n.] Gasførbliuglm n] Produktion gtindhold ved udgang (efter 4. tørresektion) [%] 6,8 473 [m] [m/min.] 2,86 70 Venstre [O C] 54,1 101 Midt Højre MidcleJ [O C] [O C] [o c~ 55,3 72 lo ' t7:2 Papirbanens temperatur efter IR-sektion l. sving Papirbanens temperatur før 4. tørresektion

22 DG C-rapport Bilag 3 19 Damp Aflæses Flow Tryk [kg/h] [bar] l. Hoveddamp På skærm ,7 (fra kedel) Varmegenvinding På skærm 135 2,65 (proces). Dampkasser På skærm 5 Kaloriferer Tidspunkt RMIMM måling Ved rulleværk [MJ] Startmåling Slutmåling Kedlen Tidspunkt Gasmåler O z T røg før l ufo Trøg efter lufo [m 3 n] [%] [O C] [O C] Startmåling , Slutmåling ,