Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport Lars Erik Larsen, 27. marts Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 1
|
|
- Silje Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2011 Lars Erik Larsen, 27. marts Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 1
2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering side 4 Personale side 5 Registrering af aktivitet side 6 Aktivitet side 6 Alarmdiagnoser side 9 Nyttevirkning side 10 SINE (SIkkerheds NEttet) side 12 Sundhedsfaglig visitation af opkald side 12 Banderelaterede uroligheder side 13 Bilag 1 (Kompetencekort for ambulancelæger) side 14 Bilag 2 (Livreddende behandlinger. Definition) side 16 Samarbejde med den tyske Notarzt helikopter Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 2
3 Forord Den døgnbemandede akutlægebil udgående fra Sydvestjysk Sygehus har nu kørt i 2 år og 4 måneder. Personalet er ved at være rutineret i opgaverne de daglige rutiner er ved at have fundet et fornuftugt leje. År 2011 har budt på 2 store udfordringer. I løbet af marts måned 2011 tog vi det landsdækkende SINE kommunikationsnet i brug, dels til al præhospital kommunikation, og dels som udkaldeanlæg. Og d. 2. maj 2011 overgik disponeringen af ambulancer, akutbiler og akutlægebiler fra 112 til regionens egen vagtcentral i Odense. Akutlægebilen i Esbjerg har i 2011 haft i alt 3204 opgaver opgaver (6 % flere end i 2010), fordelt på 2603 kørte ture, 422 telefon konsultationer. Der var 175 (5,4 %) anmodninger, som blev nedprioriteret eller omprioriteret pga. anden opgave (figur 4, side 8). Der var 66 livreddende behandlinger i Esbjerg d. 27. marts 2012 Lars Erik Larsen speciallæge i anæstesiologi specialeansvarlig overlæge og leder af lægebilen Akutlægebilen på skovtur. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 3
4 Organisation Region Syddanmarks præhospitale beredskab er nu fuldt udbygget, og består at 5 døgndækkende akutlægebiler udgående fra regionens 5 akutsygehuse. Disse akutlægebiler er bemandede med en anæstesilæge og en specialuddannet ambulancebehandler. Dertil kommer en militær akutlægebil udgående fra Oksbøl-lejren, en dagbetjent akutlægebil i Sønderborg samt 3 yderlægebiler bemandet med privatpraktiserende læger (anæstesi-ologi og almen praksis). Ind imellem akutsygehusene er placeret 7 akutbiler bemandede med en paramediciner. Disse er stationerede i Grindsted, Rødding, Skærbæk, Haderslev, Sønderborg, Fåborg og Rudkøbing. Endelig har regionen aftaler om præhospital lægehjælp fra dels lægehelikopteren i Niebüll, 2 tyske lægebiler (Notarzt-Einsatz- Wagen) i Niebüll og Flensborg, samt i sjældne tilfælde akutlægehelikopteren i Karup. Såvel ambulancer som akutlægebiler og akutbiler i Region Syddanmark har døgnet rundt en mobiliseringstid på 90 sekunder, hvilket betyder, at bilen skal være på vej senest 90 sekunder efter, at den er blevet alarmeret. Ambulanceberedskaber Akut- og akutlægebiler Figur 1. Disponering Akutlægebilen afsendes som supplement til nærmeste ambulance og/eller akutbil efter et landsdækkende disponerings-værktøj (Dansk Index for Akuthjælp), som togs i brug i hele landet i foråret Fra dette tidspunkt blev alle anmodninger om sundhedsfaglig hjælp viderestillet fra til regionens egen vagtcentral, som er beliggende i Odense, og som er bemandet med en sundhedsfaglig visitator. Der var en markant stigning i antallet af kørsler i maj måned, men dette er nu udlignet og er tilbage på samme niveau som tidligere. Læs mere herom side 12. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 4
5 Personale Akutlægebilen er stationeret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og udgår herfra døgnet rundt. Ambulancelægerne på akutlægebilen i Esbjerg er organisatorisk ansat på Afdeling for Operation og Anæstesiologi på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, som har ansvaret for at bemande akutlægebilen med kvalificerede læger. Arbejdet er i dagtiden en del af normtiden på afdelingen, mens det aften, nat og weekender afvikles som ekstraarbejde i henhold til en kontrakt mellem Region Syddanmark og Foreningen af Speciallæger. Der er aktuelt tilknyttet 11 faste læger som ambulancelæger, hvoraf 9 er speciallæger og 2 er i den sidste fase af speciallægeuddannelsen. Der har været en lille udskiftning i løbet af året. Af hensyn til udannelse af nye ambulancelæger, er der udarbejdet undervisningsmateriale samt et kompetencekort for ambulancelæger (bliag 1). Til nye ambulancelæger gives én dags teoretisk undervisning (opgaver, logistik, behandlings-rutiner, egen sikkerhed, håndtering af døde, politimæssige aspekter, store skadesteder, mv) samt en eller flere følgedage på akutlægebilen. Derudover skal alle deltage i følgende kurser i løbet af en nærmere defineret tidsperiode: 1. Kursus i præhospitale beredskab ( Lægeholdskursus ) 2. Kursus i medicinsk koordination, kommunikation og ledelse ( KOOL kursus ) 3. PreHospital Trauma Life Support (PHTLS) 4. Advanced Trauma Life Support (ATLS) 5. Advanced Life Support (ALS) To af lægerne har desuden gennemgået Beredskabsstyrelsens nationale tværfaglige indsatslederkursus, og en tredje er optaget på kurset i Som lægeassistent er tilknyttet 9 faste ambulancebehandlere, samt 4 afløsere. Fire af lægeassistenterne er uddannede paramedicinere, og har også vagter på regionens akutbiler. Tværfagligt samarbejde på et skadested Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 5
6 Registrering af aktivitet Til registrering af de præhospitale opgaver anvendes i hele Region Syddanmark et database-system, LAS (Læge Ambulance System), som er udviklet af Odense Universitets Hospital. Af flere forskellige grunde registrerer vi sideløbende hermed aktiviteten med et simpelt streg-system, hvor man sætter en streg for hver tur eller telefonkontakt, vi har. Aktiviteten opgøres som patientrelaterede opgaver, dvs. at f.eks. en trafikulykke med 3 tilskadekomne indgår som 3 ydelser. Antallet af opgaver er således større end antallet af kørte ture. De opgaver, som ikke er patientrelaterede (f.eks. afmeldte ture) tæller som én ydelse. Aktivitet I 2011 var der i alt 3204 opgaver. Opgaverne har fordelt sig mellem 2 og 18 pr. døgn med et gennemsnit på 8,8 opgaver pr. døgn, og de fordeler sig over døgnet med 40% i dagtimerne, 39% i aftentimerne og 21% i nattetimerne, se figur 2. Akutlægebilen har i alt kørt km (sv.t. 25,5 km/tur). Mobiliseringstiden (tiden fra alarm til kørslen påbegyndes) må være maksimalt 90 sekunder, men det har ikke været muligt at fremskaffe data fra Falck på den reelle mobiliseringstid. Den gennemsnitlige responstid (tiden fra alarm til fremme hos patienten) var for hele år 2011 lige knap 12 minutter. Denne forholdsvis lange responstid i forhold til responstiden for ambulancer skyldes, at akutlægebilen med udgangspubkt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg udover Esbjerg Kommune (60 %) og Varde Kommune (28 %) også kører til hh. Billund, Fanø, Tønder og Vejen kommuner. Antal ture fordelt over døgnet Antal ture Nat Aften Dag Figur 2. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 6
7 Tidsforbruget pr. opgave varierer meget, men det gennemsnitlige tidsforbrug fra afgang til bilen er hjemme igen er 47 minutter. Hertil skal lægges et variende tidsforbrug for ambulancelægerne til overleveringsrapport, til dokumentation og journalføring af opgaven og til reetablering af beredskabet (rengøring og genopfyldning af udstyr og evt. uniform, mv) hver af disse tager måske min. Udover de kørte ture og telefonkonsultationer, så er der faste daglige opgaver med kontrol og vedligeholdelse af udstyr og bil, vask af afgående vagters uniformer, osv. Disse opgaver foregår såvel på SVS som på Falck, Esbjerg, og den tid, som går hertil er af størrelsesordenen 1-1½ time dagligt. Udover disse daglige opgaver så foregår der undervisning og supervision af bl.a. andre læger og hospitalspraktik af paramedicinere, deltagelse i øvelser, mv. Opgavernes variation over årets måneder ses i figur 3. Akutlægebilen i Esbjerg Antal opgaver ture = 217 /md 422 tlf.kons = 35/md Dag (07-15) Aften (15-23) Nat (23-07) Tlf-kons Jan-11 Feb-11 Mar-11 Apr-11 Maj-11 Jun-11 Jul-11 Aug-11 Sep-11 Okt-11 Nov-11 Dec-11 Figur 3. I figur 4 på næste side ses fordelingen af opgaver efter det alarmklassifikationssystem, som anvendes i hele landet. Ud af de i alt 3204 opkald har de 422 været telefonkonsultationer, alle fra ambulancebehandlere eller paramedicinere, som ønskede lægelig rådgivning. De resterende opkald er fra Region Syddanmarks vagtcentral i Odense, hvor de af er blevet bedt om at sende en læge med til en ambulanceudrykning. De 114 af opkaldene er blevet nedprioriteret på grund af anden igangværende opgave, som ikke kunne afbrydes. Andre 61 er blevet omprioriteret til en ny opgave undervejs (dvs. enten undervejs i bilen eller inden den forrige patient var færdigbehandlet). Disse i alt 175 opkald repræsenterer det, som kaldes sammetidsopkald (2 eller flere opgaver samtidig), som altså udgør 5½ % af alle opkaldene (1 % mere end i 2010). Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 7
8 3204 opkald 422 tlf.kons ture 114 nedprior 2253 ture 289 afmeldte 61 omprior patienter 0 stand by 7 pt. ikke fundet 241 afsluttet 748 indl. m.leds indl. u.leds. 77 sikre 111 erklæret død Figur 4. I alt 289 (9 %) ture er blevet afmeldt undervejs af primærambulancen, og af de resterende 2253 ture var der 7 tilfælde, hvor patienten ikke blev fundet. Der var i 2011 ingen stand by opgaver (f.eks. brand med mistanke om personskade, truende spring eller fald fra stor højde, m.fl.). Der var i alt 2311 patientkontakter, som resulterede i at 1882 (81 %) patienter blev indlagt på sygehuse. Toogtredive procent (748) af de patienter, som indlægges på sygehus indlægges med lægeledsagelse i ambulancen og 1134 (68 %) indlægges uden lægeledsagelse. Årsagen til lægelig ledsagelse til sygehus er tilfælde, hvor det skønnes at fortsat lægelig overvågning og/eller behandling undervejs var ønskelig/nødvendig. Den hyppigste årsag til udrykningskørsel til sygehus uden lægeledsagelse, var at lægen var optaget med en anden patient. Langt de fleste patienter (2847) blev indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, mens de resterende blev indlagt på øvrige sygehuse. Årsagen til primært at køre til et andet sygehus var enten: 1. fordi køreafstanden til et andet sygehus var kortere end til Esbjerg, 2. at der var mere end 2-3 patienter fra samme skadested, eller 3. at et andet sygehuse var mere relevant end Esbjerg i forhold til patientens diagnose. De øvrige sygehuse var Kolding (39), Grindsted (25), Odense (23), Århus (5), Flensburg (4), Brørup (4), Vejle (3) og Haderslev (1). Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 8
9 I 241 tilfælde (10 %) kunne patienten afsluttes, dvs. enten færdigbehandles i hjemmet eller på skadestedet, eller også fejlede patienten ikke noget, som berettigede skadestuebesøg eller indlæggelse på sygehus. Ethundredeogotteogfirs (188) patienter (8 %) blev erklæret døde. Heraf havde 77 sikre dødstegn, og i disse tilfælde kan ambulancepersonalet undlade genoplivning, mens de øvrige 111 blev erklæret døde af en læge. Herved spares såvel patienten som de pårørende for en uetisk genoplivningsprocedure, man undgår en udrykningskørsel til hospital og endelig spares sundhedsvæsnet for at stå klar med et hjertestophold på 8-10 personer. Alarmdiagnoser På figur 5 ses fordelingen af udrykningerne efter alarmdiagnoser. De 8 hyppigste alarmdiagnoser er: Hjertetilfælde (386=16%), færdselsulykker (352 = 15%), vejrtrækningsbesvær (311=13%), bevidstløshed (286=12%), anden sygdom (224 =9%), anden tilskadekomst (178=7%), kramper (175=7%) og forgiftning (72=3%). Alarmer. Akutlægebilen Esbjerg % 7% 3% 0% 4% 0% 13% 7% 0% 0% 1% 16% 12% Figur 5. 0%0% 0%2%0%2% 1% 1% 4% 15% 0% 1% Astma Bevidstløs Drukning Fald fra stor højde Fastklemning Feberkramper Forgiftning - alkohol Forgiftning - anden medicin Forgiftning - narkotika Fremmedlegeme i halsen Færdsel Fødsel Hjerneblødning Hjertestop Hjertetilfælde Hængning Knivstik Kramper Lungeødem Mulig mors Person under tog Pulsåreblødning Skud Stand-by Sukkersyge Sygdom Tilskadekomst Vejrtrækningsbesvær Vold Diagnoser. Akutlægebilen Esbjerg % 1%2%1%1% 11% 7% 1% 5% 1% 19% 16% 1% 9% 8% 3%0% 4% Figur 6. Infektion Endokrin Alkohol Psykiatri CNS Card-vask ØNH Respiration Gatsro-Intestinal Muskel-skeletal Urologi Gynækologi Obstetrik Pædiatri Traume Ulykke Forbrænding Intoxication Allergi Mors Diverse Man kan også inddele alarmerne i akut sygdom (1459 = 69 %), ulykker (647 = 30½ %) og andet (6 = ½ %). Hvis man opdeler patienterne på ambulancelægens foreløbige indlæggelsesdiagnoser fås en fordeling, som ses i figur 6. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 9
10 Nyttevirkning Der er flere nyttevirkninger ved, at den avancerede lægelige diagnostik og behandling starter allerede i hjemmet / på skadestedet. Det vurderes at akutlægebilen har deltaget i 66 livreddende behandlinger (2,0 %). Disse fordeler sig på 5 store sygdomskategorier (hjertesygdomme, lungesygdomme, forgiftninger, ulykker og hjernesygdomme), samt en række mindre grupper, se tabel 1. Gruppen Andet dækker over 2 tilfælde af svær blodforgiftning, 2 tilfælde af livstruende indre blødning samt 1 tilfælde af hh. allergisk shock. Kriterierne for betegnelsen livreddende behandling er beskrevet i bilag 2. Kønsfordlingen er 40 (60%) mænd og 26 (40 %) kvinder, og gennemsnitsalderen er 59 år (23-91 år). Livreddende indsatser Hjertesygdom 26 Vejrtrækning 10 Forgiftning 9 Ulykke 9 Hjernesygdom 7 Andet 5 Tabel 1. Man skal være opmærksom på, at begrebet dækker over, om den samlede præhospitale indsats vurderedes som livreddende. Det er således ikke nødvendigvis den lægelige indsats, som har været den livreddende faktor. Alle de livreddende indsatser er efterfølgende gennemgået og vurderet, og hermed er det forsøgt vurderet, om den livreddende indsats beroede på kompetencer hos lægen, hos Livreddende kompetencer fordelt på uddannelsesniveau Læge 38 Paramediciner 18 Ambulancebehandler 14 Tabel 2. paramedicineren eller hos ambulancebehandleren. Denne vurdering viser (tabel 2), at hos 57 % af de livreddende indsatser er det den lægelige kompetence, der har gjort forskellen, og i hh. 21% og 27% ville ambulancebehandleren eller paramedicineren alene kunne have ydet den livreddende indsats. Men ofte er det er stor hjælp, at der er flere hænder end de 2 reddere fra ambulancen. Eksempler på, at den lægelige kompetence har været livreddende er f.eks. avanceret luftvejshåndtering (sikring af blokerede øvre luftveje via tube i luftrøret eller via hul på halsens forside (1 gang), behov for ekstern pacemaker, intravenøs adgang via knoglebor, akutbehandling af svær blodforgiftning, primærbehandling af ukontrollabel indre blødning, visitation af svært til skadekommen til andet sygehus end det nærmeste, osv.) Eksempler på ambulancebehandleres og paramediciners kompetencer har været livreddende er f.eks. vellykket genoplivning af hjertestop vha. defibrillering og evt. paramediciner-medicin, modgift ved morfinoverdosering, osv. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 10
11 41 hjertestop. Årsager Blodprop hjerte Blodprop lunge Hjerte rytmeforstyr. Lungesygdom Forgiftn. Heroin Forgiftn. Antidepr. Hjerneblødning I alt 41 af de 66 livreddende indsatser var hos patienter med hjertestop, og hos denne under-gruppe var den lægelige kompetence afgørende hos 18 patienter. Sygdomme, som var årsagen til hjertestoppet, ses fordelt på figur 7. Infektion Fremm elegeme En anden positiv virkning er, at 241 Drukning patienter (10 %) er blevet afsluttet i Andet hjemmet eller på skadestedet. Dette Figur 7. skyldes, at de enten kunne færdigbehandles eller også, at der ikke skønnedes brug for sundhedsfaglig indsats overhovedet. Denne effekt er ikke uvæsentlig for sygehusets drift, som således kan koncentrere sig om øvrige opgaver. En tredje nyttevirkning er primær visitation til relevant sygehus, selvom dette ikke er det nærmeste, se tabel 3. Destinations sygehuse Esbjerg 2847 Kolding 39 Lægeledsaget transport til sygehus skete hos 748 (32 %), hvor det altså skønnedes at lægelig overvågning og/eller behandling undervejs var ønskelig/nødvendig. Grindsted 25 Ethundredeogotteogfirs (8,1 %) blev erklæret døde, - Odense 23 de 77 af disse havde sikre dødstegn, hvilket betyder, at ambulancepersonalet kan undlade genoplivning. Århus 5 Flensburg 4 Men hos de resterende 111 ville ambulancepersonalet skulle starte genoplivning, og efterfølgende Brørup 4 køre udrykningskørsel til sygehus med alarm om Vejle 3 hjertestop. Når patienten i stedet erklæres død Haderslev 1 præhospitalt, så spares sygehuset for 111 alarmer, hvor 7-8 personer forlader deres igangværende opgaver, og umiddelbart kommer ned til skadestuen. Tabel 3. Desuden undgår man udrykningskørsel til sygehuset og endelig spares både patient og pårørende for en langvarig og nyttesløs genoplivning. Endelig er der en ikke uvæsentlig gruppe på 422 telefonkonsultationer fra ambulancebehandlere eller paramedicinere, som ønskede rådgivning om et patientforløb. F.eks. rådgiver lægen om den givne behandling er optimal, eller om der evt. må gives medicin i større doser end den enkelte har kompetence til selvstændigt at give, eller om der er andre mulige diagnoser/sygdomme, der bør overvejes. Andre telefonopkald handler om, hvorvidt patienten overhovedet behøver sygehusbehandling, eller evt. kan afsluttes på stedet. Nogle af telefonkontakterne resulterer i, at lægen kører ambulancen i møde, men disse registreres som kørte ture, og ikke som telefonkonsultationer. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 11
12 SINE I løbet af de første måneder i 2011 tog det præhospitale beredskab et nyt kommunikationssystem (SINE efter Sikkerheds-NEttet) i brug over hele landet. Vi anvender det dels som udkaldeanlæg, dels som intern kommunikation mellem personalet på det samme køretøj, som kommunikation til andre køretøjer og som kommunikation til sygehuset. Derudover kan det anvendes som tværfaglig kommunikation til de øvrige beredskaber i landet, specielt politi, redningsberedskab, m.fl, f.eks. på store skadesteder med mange forskellige sektorer i samme indsatsområde. Fordelene ved systemet er dels bedre sikkerhed for dækning, større kapacitet ved mange samtidige brugere (storulykker), og bedre sikkerhed mht. aflytning. Efter nogle startproblemer, bl.a. med dårlig inderdørs dækning på Sydvestjysk Sygehus, har vi nu fået rettet de fleste af børnesygdommene, men der er nogle enkelte udfordringer endnu. Sundhedsfaglig visitation af 112 opkald Som nævnt, så overgik man i hele landet pr. 1. maj 2011 til at alle anmodninger om ambulancer til blev stillet videre til en sundhedsfaglig medarbejder på regionens vagtcentral. De sundhedsfaglige medarbejdere er for størstedelen sygeplejersker, men også paramedicinere og enkelte andre faggrupper deltager. Ingen havde vel ventet, at denne omlægning ville gå uden at overgangen kunne mærkes, og der var da også en ca. 50 % stigning i antallet af både ambulancekørsler, som kørsel med akut- og akutlægebiler i maj måned Men herefter faldt antallet til samme niveau som inden. På nogle områder får vi nu meldinger af meget bedre faglig kvalitet end tidligere, mens der på nogle enkelte områder stadig er plads til forbedringer. Dette sidste drejer sig mest om tilskadekomne patienter, hvor ulykkesmekanismen kan være meget afgørende for de skader, som patienten har pådraget sig, selvom der ikke umiddelbart er noget at se eller måle hos patienten. Vi har således oplevet nogle tilfælde, hvor akutlægebilen først blev tilkaldt efter at ambulancen var ankommet til patienten, og havde brug for hjælp fra akutlægebilen. For at optimere tilkaldet til disse ulykker har vi sammen med AMK-vagtcentralen i Odense forsøgt at optimere alarmeringsproceduren således, at akutlægebil nu kaldes direkte fra 1- Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 12
13 1-2 til alle trafikulykker med behov for ambulance, inden opkaldet stilles videre til den sundheds-faglige medarbejder. Dette medfører naturligvis en del overflødige udkald, men det er ikke overvældende. Når den første ambulance ankommer, så afmelder de akutlægebilen, hvis der åbenlyst ikke er brug for den. Vi er p.t. i gang med at forbedre udkaldet yderligere ved andre former for ulykker, hvor der indgår redning, hvilket vil sige ulykker, hvor redningsberedskabet også tilkaldes (f.eks. til brand i beboelsesbyggeri (aften og nat), drukning, arbejdsulykker med fastklemning, osv) Bande-relaterede uroligheder I 2011 fik vi yderligere en udfordring, idet 2 rivaliserende rockergrupperinger begge fik opholdssted i Esbjerg. Der var et par episoder med skyderi og anden større sammenstød, hvor ambulancerne pludselig befandt sig midt i al balladen. Dette medførte, at vi fik opstrammet vores alarmeringsprocedurer i samarbejde med politiet og redningsberedskabet, og således fik nogle optimerede procedurer for fremkørsel mhp. redningspersonalets egen sikkerhed. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 13
14 Bilag 1. Kompetencekort for ambulancelæger, side 1 Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 14
15 Bilag 1. Kompetencekort for ambulancelæger, side 2 Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 15
16 Bilag 2. Livreddende behandling. Definition. A. B. Fjernelse af fremmedlegemer i luftveje, som ophæver partiel eller total obstruktion Nødtracheostomi, som resulterer i fri luftvej Aflastning af trykpneumothorax Stabilisering af åben pneumothorax med 3-sidet forbinding Stabilisering af patient med pseudocruop med adrenalin-inhalation Medicinsk stabilisering af svært astmaanfald A & B. Stabilisering med definitiv luftvej (intubation) hos patient, hvor respirationen er svært påvirket, f.eks. o Udtrættet astmapatient, hvor medicinsk behandling ikke er sufficient o Lungekontusion / Flail Chest, hvor SpO2 er under 85% o Nærdrukning o Cerebral katastrofe Behandling af forgiftning, hvor der er apnø og/eller bevidsthedspåvirkning, og hvor behandlingen fører til sufficient respiration og vågen patient Behandling af brandsårspatient med inhalationsskade, hvor initial intubation er indiceret C. Stabilisering af kredsløbspåvirket patient, med hypovolæmi sv.t. klasse-iii shock Aflastning af hjertetamponade Behandling af arytmier, med truende eller manifest cirkulatorisk kollaps, og hvor behandlingen medfører stabil rytme og pumpefunktion A & B & C. Vellykket genoplivning medførende spontan respiration og cirkulation Stabilisering af patient med svær anafylaktisk reaktion, hvor såvel respiration som cirkulation kræver behandling Stabilisering af multitraumatiseret patient, hvor behandlingen omfatter såvel intubation som væskeresuscitation D. Opstart med relevant antibiotisk behandling hos patient med meningokok- eller pneomokok-sepsis Kriterierne er prioriteret efter ABCDE-princippet: A (Airway), B (Breathing), C (Cirkulation) og D (Disability) Eksempler på livreddende opgaver i En 26 årig mand findes i en trappeopgang, han er dybt bevidstløs, blå, har ingen vejrtrækning g ganske langsom puls. Der gives kunstig åndedræt, samt modgift mod forgiftning og hjertestimulerende medicin. Han er vågen ved ankomsten til sygehuset årig mand kører galt i sin bil og pådrager sig en svær hovedlæsion. Han er vågen og voldsomt urolig ved ambulancens ankomst, men ved akutlægebilens ankomst er han næsten bevidstløs og har udsættende vejrtrækning. Han bedøves og intuberes (plastrør i luftrøret for at sikre ilttilførsel), og desuden gives medicin og væske for at forhindre yderligere skade på hjernen, og han køres direkte fra ulykkesstedet til traumecentret i Odense. 3. En 62-årig man falder om med hjertestop. Hustruen starter hjertelungeredning. Der gives flere el-stød og flere forskelllige slags medicin og efter 10 minutter er der igen puls, og patienten køres til sygehuset. 4. En 23-årig mand får en svær allergisk reaktion, bliver bevidstløs og livstruende besværet vejrtrækning. Får en del medicin, som standser udviklingen og bedrer vejrtrækningen, og køres på sygehuset. 5. En 28-årig kvinde får hjertestop efter at have fået mad galt i halsen. Ambulancepersonalet får en del madrester ud af mund og svælg og efter hjertelungeredning inkl. en del medicin får hun igen egen hjerterytme. 6. En 66-årig mand pådrager sig en livstruende indre blødning i brysthulen ved en trafikulykke. Han er dybt bevidstløs og i svært blødningsshock ved akutlægebilens ankomst. Han ledsages til sygehuset i Esbjerg under konstant avanceret behandling for blødningsshock, og overføres senere til Odense årig plejehjemsbeboer, som bliver ukontaktbar i lange perioder, og det viser sig, at det skyldes en livsfarlig langsom puls med truende hjertestop. Der påsættes en ekstern pacemaker, og patienten bliver helt vågen igen. 8. En 41-årig kvinde får en stor blodprop i lungen og falder om med hjertestop. Det er svært at lægge en kanyle i en blodåre, så der bores i stedet en adgang via hendes knogle, og heri gives genoplivningsmedicin samt blodfortyndende medicin. Genoplivningen fortsætter ca. 1 time på sygehuset, hvorefter hun igen får egen puls. Overflyttes herefter til Århus. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 16
Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2012. Lars Erik Larsen, 27. marts 2013. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 1
Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2012 Lars Erik Larsen, 27. marts 2013. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering
Læs mereAkutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1
Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2014 Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Antal opgaver side 4 Fordeling
Læs merepræhospitale dækning i Region Syddanmark
Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og Udviklingsafdelingen Journal nr.: 11/5394 Dato: 23. maj 2011 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1431
Læs mereAkutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2013. Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1
Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2013 Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering
Læs merePræ-hospital betyder før-hospital
Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs mereUdkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011
NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den
Læs mereDer var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/
Læs mereUdkast. Præhospitale visitationsretningslinjer
Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres
Læs mereAmbulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?
30. November 2011 Lægedag Syd Ambulancelægen Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? Leder af Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Første udkald den 4. januar 2009 Tilknyttet
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale
Læs mereEmne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget
Læs mereFØRSTEHJÆLP. Kursuskatalog 2016
FØRSTEHJÆLP Kursuskatalog 2016 INDHOLD BASISUDDANNELSER Førstehjælp ved hjertestop 4 timer Kurset henvender sig til alle der har et ønske om at kunne bistå i tilfælde af et hjertestop. TILVALG TIL BASISUDDANNELSER
Læs mereLægebilen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2010. Lars Erik Larsen, 18.april 2011. Lægebilen i Esbjerg Årsrapport 2010 Side 1
Lægebilen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2010 Lars Erik Larsen, 18.april 2011. Lægebilen i Esbjerg Årsrapport 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Personale side
Læs mereRegion Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning
Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Under overskrift August 2013 Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning i Varde Region Syddanmark har fra Indenrigs- og
Læs mereFremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Læs mereStatusrapport Ambulancelægerne Vestfyn
Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Udgivet af: Forfattere: Findes på: Audit Projekt Odense (APO)
Læs mereDigitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark?
Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Poul Anders Hansen, prehospital leder og overlege Præhospital- og Beredskabsenheden,
Læs mereAkutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport Lars Erik Larsen, marts Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 1
Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2015 Lars Erik Larsen, marts 2016. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Nye udfordringer i 2015 side
Læs mereKære politikkere. Læs venligst nedenstående der er kopieret fra referatet fra mødet. Jeg har kommenteret forslagene længere nede.
Kære politikkere. Jeg skriver til jer for at gøre opmærksom på de ændringer, Ambulance syd har foreslået på det sidste møde i det præhospitale udvalg i Region Syddanmark d. 20. Dec. 2018. Ændringer som
Læs mereUdvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland
april 2010 Udvalget for Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Arbejdsgruppe 2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsgruppens opdrag og sammensætning...
Læs mereDriftsrapportering for 2015
Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i
Læs mereNotat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.
Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan
Læs mere112-førstehjælper i Region Midtjylland
112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...
Læs mereVejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region
Vejle 12. november 2009 Præhospital udbygning fra amter til region Det Præhospitale område Den alarmering, disponering af ressourcer, kommunikation, behandling, visitation og transport der foregår fra
Læs mereEt nyt korps af 112-førstehjælpere
Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,
Læs merePræhospital Patientjournal (PPJ) Præsentation af RSI pejlemærke P10, december 2013
Præhospital Patientjournal (PPJ) Præsentation af RSI pejlemærke P10, december 2013 PPJ RSI samarbejde Som en del af RSI samarbejdet har Regionerne besluttet at samle tre fælles udbud i P-VIT (Projekt-Vagtcentral
Læs mereInstruks for anvendelse af skadestedssæt i Region Syddanmark
Indholdsfortegnelse: 1. Formål Instruks for anvendelse af skadestedssæt i Region Syddanmark 2. Fremgangsmåde 2.1 Indsatsens 3 faser 2.1.1 Fase 1 (under fremkørsel indtil skift til tildelt SKS) 2.1.2 Fase
Læs mereUddannelse i sundhedsberedskab
Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.
Læs mereNOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Genoptræning i Solrød Kommune Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.: Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Nedenstående
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereCenter for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse
Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,
Læs mereFremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden
Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [25. april 2017, kl , Christiansborg, Sundheds- og Ældreudvalget]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SPOLD Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 1700450 Dok. nr.: 318538 Dato:
Læs mereSUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1
SUNDHEDSDÆKNING på Region Sjællands mindre øer Praksisplanudvalget for almen praksis Side 1 1. Indledning og baggrund Praksisplanudvalget har i planperioden 2014-2018 besluttet at have særlig fokus på
Læs mereBasisinformation om præhospitalet
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 24. januar 2018 Udarbejdet af: Rasmus Nymand Nielsen E-mail: rnn@rsyd.dk Telefon: 29655027 Notat Basisinformation om præhospitalet
Læs mere1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112
1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.
Læs mereIndholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012
Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs merePræhospitalt indsats i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 10/161 Dato: 22. august 2012 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631431 Notat Præhospitalt
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mereFakta om tal fra Dansk Hjertestopregister
Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001
Læs mereKatalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 29. august 2018 Notat Katalog med mulige tiltag for at nedbringe responstiderne Oprettelse af flere ambulanceberedskaber Oprettelsen af et nyt ambulanceberedskab
Læs mere1. Aktivitet på ambulancekørsel
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Sagsnr.: 18/5510 Dato: 16. marts 2018 Analyse af det præhospitale område - 2. delanalyse om aktivitet og kapacitetsudnyttelse Version 2 2. delanalyse
Læs mereIndholdsfortegnelse Side
Indholdsfortegnelse Side 1.0 Indledning...3 2.0 Beskrivelse af regionen...5 3.0 Den præhospitale indsats...5 3.1 Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår...6 3.2 Andet led i
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereF Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013
HOVEDSTADSREGIONENS UDDANNELSESFORUM Vester Voldgade 100, 1. 1552 København V Tlf. 7940 4900 www.dgi.dk/huf Maj 2013 F Ø R S T E H J Æ L P S - K U R S E R 2013 GENEREL INFORMATION OM KURSERNE Hovedstadsregionens
Læs mereLivreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereVores styrke bygger på sammenhæng mellem teori og praksis.
Hvad kan vi tilbyde! År 2009 Professionelle ambulancebehandlere der møder situationen i hverdagen Instruktører med lang erfaring inden for undervisning Vi tilbyder Deres medarbejder undervisning i førstehjælp
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på
Læs mereÆldrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT
Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne
Læs mere4. delanalyse - nedetider, mobiliseringstider og introduktion til vægtkrav Version 2
Afdeling: Sundhedsplanlægning Sags nr.: 18/5510 Dato: 29. maj 2018 Analyse af det præhospitale område 4. delanalyse - nedetider, mobiliseringstider og introduktion til vægtkrav Version 2 4. delanalyse
Læs mereNOTAT: Den præhospitale dækning i Region Syddanmark. - til møde i det særlige udvalg vedr. den præhospitale indsats den 29.
NOTAT: Den præhospitale dækning i Region Syddanmark. - til møde i det særlige udvalg vedr. den præhospitale indsats den 29. april 2010 Udvalget vedr. den præhospitale indsats blev på mødet den 2. februar
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus
UDDANNELSESPROGRAM Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling Roskilde Sygehus Kære kollega. Velkommen til Børneafdelingen. Vi håber, at du vil blive glad for at
Læs mereDerudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.
Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:
Læs mereFørstehjælp som præhospital tiltag
Førstehjælp som præhospital tiltag Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår: Det kan i mange tilfælde være afgørende for en tilskadekommen eller svært syg patients overlevelse,
Læs mereDirekte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail
Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar
Læs mereREDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet
Hospitalsenheden Vest Ledelsessekretaritatet Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 REDEGØRELSE Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Ringkøbing Dato 22-04-2008 PØJ/åz
Læs mereSpecialsygehuset i Sønderborg
Specialsygehuset i Sønderborg www.fremtidenssygehuse.dk Februar 2009 Sygehusplan for alle borgere i Syddanmark Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet, at Sønderborg Sygehus skal videreføres som
Læs mereBOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR
Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe
Læs mereHøringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til Statsrevisorernes beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats Region Nordjylland har den 18. februar
Læs mereDet præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord
Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store
Læs mereaf 5 10-12-2005 10:37
Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Akut nødhjælp til ældre og handicappede 42922 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé 8200 Århus N Tlf.: 87 41 26 26 Oktober
Læs merePatientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling
Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereBilag 1A Terminologi og gældende lovgivning
Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
Læs mereFørstehjælpskurser 2017 til BUF Akademi
Førstehjælpskurser 2017 til BUF Akademi Kurser på minimum niveau: Førstehjælp til mindre børn (0-6 år) (HBR uddannelse) Varighed: 4 timer Deltagerantal: Max. 16 personer HLR (Hjerte-Lunge-Redning) til
Læs mereI gode hænder. Læs mere om Sundhedssektoren og Region Nordjylland på www.rn.dk
Læs mere om Sundhedssektoren og Region Nordjylland på www.rn.dk I gode hænder Udgivet af: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg Ø region@rn.dk Oktober 2009 Grafisk design: Par no 1 Foto: Peter
Læs mereLokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger
Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.
Læs mere80.000 ansatte $13,2mrd 70 land
80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October
Læs mereFørstehjælpskurser 2019 til BUF
1 Førstehjælpskurser 2019 til BUF Kurser på minimum niveau: Førstehjælp til mindre børn (0-6 år) Hovedstadens Beredskabs eget kursus Varighed: 4 timer Deltagerantal: Max. 16 HLR () til børn Blokerede luftveje
Læs mereBasal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning
VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,
Læs mereVejledning til registrering i Præhospital Patientjournal (PPJ)
For felter hvor det ikke er obligatorisk at foretage registrering, er dette beskrevet under kolonnen Ansvarlig for registrering. Titel på felt i PPJ Ansvarlig for registrering Bemærkning Hændelse Tilføj
Læs mereVores styrke bygger på sammenhæng mellem teori og praksis.
År 2012 Www.ABFU.dk ABFU tilbyder Førstehjælps og Brandkurser på flere niveauer. Vi bruger nuværende eller tidligere ambulancebehandlere & brandmænd som undervisere. Førstehjælpskursus - Brandkursus Psykiskførstehjælp
Læs mere3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?
Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017
Læs mereUddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland.
Uddannelsesoversigt Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. 1. Uddannelsens bestemmelse Nødbehandleruddannelsen gennemføres for det kommunale beredskab i Frederikshavn, som har indgået samarbejdsaftale
Læs mereNotat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer
Læs mereBILAG 3 PLAN FOR PRÆHOSPITAL INDSATS
BILAG 3 PLAN FOR PRÆHOSPITAL INDSATS Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Formål med planen...3 1.1 Præhospital indsats, definition...3 1.2 Sammenhæng til øvrige planer...3 1.2.1 Akut Medicinsk Koordination...3
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereFørstehjælp. - på SOSU-Syd
Førstehjælp - på SOSU-Syd Undervisning i førstehjælp Førstehjælpsmodulerne er udarbejdet af Dansk Førstehjælpsråd i samarbejde med bl.a. Beredskabsstyrelsen, Falck og Røde Kors. Maximum deltagerantal på
Læs mereSTATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING
STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB NOVEMBER 2010 Kolofon Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs
Læs mereUdvikling sygedagpenge
Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning valgt at sætte fokus på sygedagpenge, hvor der ses en afvigelse i forhold til budgettet. Nedenfor gives en status i forhold til historik
Læs mereSpørgsmål-svar og orientering om Region Hovedstadens udbud af ambulancekørsel og sygetransport, specielt med henblik på Københavns Brandvæsen
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Akut Medicin og Sundhedsberedskab Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Spørgsmål-svar og orientering om Region Hovedstadens udbud af ambulancekørsel og sygetransport, specielt
Læs mereEn trafikulykke (øvelse)
En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.
Læs mereInformationssystem for ventetider på skadestuer
Notat Informationssystem for ventetider på skadestuer 1. Baggrund En arbejdsgruppe med deltagelse fra de fire sygehusenheder udarbejdede i 2010 en rapport om indførelse af servicemål på ventetider i forbindelse
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereSTATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område
STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område Udvalget om det præhospitale akutberedskab November 2010
Læs mereDen grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Læs mereProjekt Danmark reder liv
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13 Dato: 3. december 2018 Projekt Danmark reder liv Projektet Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet i juni 2017, at Region Syddanmark
Læs mereFørstehjælp. Basisuddannelse
Kursuskatalog 2016 Førstehjælp Basisuddannelse Uddannelsesplan for Førstehjælp ved hjertestop Varighed: 4 timer (240 minutter) Velkomst og præsentation Præsentation af uddannelsens rammer, undervisningsform
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mere