Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:"

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Virksomhedsbeskrivelse Hovedrapport Appendiks Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag værdigrundlag: Ja Ja - Appendiks med organisatoriske enheder: - Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: - Appendiks med aftalegrundlag: Drift Hovedrapport Appendiks Medtag ansvarsområder: - Medtag obligatoriske ansvarsområder: - Medtag egne ansvarsområder: - Vis detaljerede beskrivelser af serviceydelser: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: - Medtag kommentarer: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for: - Ansvarsområder: - Serviceydelser: Med opfølgning på servicemål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Udskriftsdato: 5. oktober :00:53

2 Bestillingsparametre Udvikling Hovedrapport Medtag visioner: Medtag resultatmål: - Medtag udmøntede resultatmål: - Medtag egne resultatmål: - Medtag kort oversigt over resultatmål: - Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - Vis milepæle: Vis beskrivelser af/for: - Visioner: - Målsætninger: Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Medtag resultatmål, der ikke forfalder i perioden, men har milepæle der forfalder i perioden: Medtag opfølgning på resultatmål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Appendiks - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: - Medtag kommentarer: Vurdering af samlet situation Hovedrapport Vis vurdering af samlet situation: Ja Udskriftsdato: 5. oktober :00:53

3 1. januar 2011 Kvalitetsrapport-prosa

4 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Kompetenceudvikling Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Side 2 af 18

5 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO 9. MED-udvalgets udtalelse Lokale tilføjelser til værdigrundlag Side 3 af 18

6 1. Beskrivelse af skolen er en landsbyskole beliggende syd for Ikast by. Vi har landsbyordning, så skole, SFO og Børnehave er samlet med Fællesbestyrelse og fælles ledelse. Eleverne kommer fra lokalområdet. 1.1 Struktur og fysiske rammer Skolen har ca. 120 elever og 15 medarbejdere. Skolen er delt i to afdelinger: Indskolingen (0.-2. årg.) og mellemtrin (3.-6.årg.). Alle skolesøgende børn i distriktet, på nær nogle ganske få, vælger at gå på skolen. SFO-afdelingen rummer ca. 80 elever og har til huse i flere lokaler på skolen. Trods de dårlige lokaleforhold er der en stabil søgning til SFO'erne. Skole, SFO og daginstitution er knytte sammen som en U-SFO (udvidet SFO-ordning). Der er udarbejdet fælles værdigrundlag, hensigtserklæring og målsætning for skole og Børnehus. Fra 1. august 2012 har skolen fællesledelse med Vestre skole i Ikast. Vestre skoles skoleleder er fællesleder for de to skoler. Der er dannet fælles bestyrelse for de to skoler. Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, så der er afsat god tid til forældremøder og de to årlige forældresamtaler. Ved den ene samtale deltager så vidt det er muligt en pædagog fra SFO. Vi arbejder i selvstyrende team og har løbende igennem skoleåret emne-, tema-og projektuger, hvor eleverne arbejder på tværs af klasser og årgange. Elevernes faglige og sociale udvikling vægtes højt og undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev indenfor fællesskabets ramme. Der udarbejdes elevplaner som inddrages i skole/ hjem samtalerne. Der samarbejdes på tværs af klassetrin i flere fag på mellemtrinnet. Vi har siden 2005 arbejder med rullende skolestart Det betyder, at eleverne starter i skolen, når de er fyldt 6 år. Vi har besluttet, at ingen elever starter 1. skoledag alene, så skolestarten foregår i små hold, 5-6 gange om året. Starttidspunktet for de enkelte elever meldes samlet ud. Fra skoleåret har skolen været tilknyttes et tre-årigt forskningsbaseret projekt - LP-modellen - i samarbejde med Univercity College-Nordjylland og Högskolan Hedemark, Hamar, Norge. Børnehuset og SFO deltager fra 2011 i et pilotprojekt om indførelse af LP-modellen i dagtilbud i samarbejde med UCN. Fra skoleåret har vi påbegyndt implementering af Entrepenørskabsskolen.. En del af skolens sundhedsprofil er fredagsmaden,som produceret af frivillige fra Familie & Samfund på skolen hver uge. Ca. 98 % af eleverne benytter den populære ordning. I maj 2012 påbegyndtes et stort byggeri af ny multihus - Sentrum - og nye SFO-lokaler. Byggeriet forventes afsluttet juni Åbningstider Skolens kontor er åbent hver dag fra kl til ca. kl lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: Åbningstid i SFO'en: Mandag til torsdag: og Fredag: og Side 4 af 18

7 1.3 Undervisningens organisering Indskolingen: Med udgangspunkt i pædagogikken omkring rullende skolestart, er børnene ikke delt i traditionelle klasser i indskolingen. Indskolingen betragtes som én samlet enhed. Der arbejdes i kursushold i dansk og matematik/basistimerne. Denne opdeling gør det muligt at flytte børnene mellem holdene alt efter det enkeltes barn faglige og sociale udvikling. Der bliver så vidt muligt taget hensyn til børnenes sociale relationer på både kursushold, i værkstedstimer og ved inddeling på hold. A-holdet er de yngste og B-holdet de ældste elever årgang. Der veksles mellem klasseundervisning og undervisning på tværs af to eller flere årgange. Der er foldedøre mellem klasselokalerne to og to, og muligheden for fagsamarbejde bruges aktivt. Alle klasselokaler er blevet udstyret med interaktive projektorer, Active Inspire. Systemet bruges aktivt i undervisningen. Udearealerne inddrages som undervisningsrum, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Tilknyttede nøgletal: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 5 af 18

8 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Den fælles skolebestyrelse for & Børnehus og Vestre Skole består af 7 forældrevalgte medlemmer og 4 medarbejderrepræsentanter.der afholdes forskudt valg hvert andet år. & Børnehus er sikret 2 forældrevalgte repræsentanter i bestyrelsen. har 2 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. 1 repræsentant for skolens personale og 1 repræsentant for SFO/ børnehave. Medarbejderrepræsentanterne er valgt for ét år. Skolelederne for & Børnehus og Vestre Skole deltager i møderne. Lederne for SFO/børnehave og viceleder på Vestre kan deltage i møderne efter behov. Elevrådets formand og næstformand kan deltage i møderne. 2.2 Forældreråd Der oprettes et forældreråd i hver klasse bestående af 2-4 forældre til børn i klassen. I indskolingen oprettes et fælles forældreråd for hele indskolingsgruppen bestående af 6 forældrerepræsentanter. Forældrerådet planlægger i samarbejde med lærerne forældremøderne og står for arrangementer og andre tiltag udenfor skoletiden(mest af social karakter). Det tilstræbes at aktiviteter, som forældrerådet tager initiativ til, koordineres med klasseteamet i det omfang, det er relevant. Der etableres ligeledes et forældreråd for Børnehuset, hvor forældre fra børnehaven og SFO'en deltager. 2.3 Ledelsen Skolelederen på Vestre skole er overordnet fælles skoleleder for begge skoler. Ledelsesteamene på de to skoler holder månedlige fællesmøder. Ledelsen på & Børnehus fungerer som et team. Teamet består af: Skoleleder Stedfortræder for skolelederen Daglig leder af Børnehus og SFO Souschef for Børnehus og SFO Skolesekretæren på er fælles sekretær for Isenvad skole & Børnehus. 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk Råd (PR) består af skolens pædagogiske personale. Der holdes 5 årlige møder med pædagogiske temaer. Der kan inviteres oplægsholdere til møderne. Desuden afholdes der personalemøder (PS-møder), hvor hele skolens personale deltager. Ud over PR og PS møder foregår der pædagogisk udviklingsarbejde på teammøder og på LP-møder i de to team. 2 gange årligt holdes der fælles personalemøder for det samlede personale på Vestre og Isenvad skole & Børnehus. Møderne indeholder emner/ temaer af fælles interesse. 2.5 Elevråd Elevrådet består af to elever fra hver klasse fra årgang. Elevrådet har tilknyttet en kontaktlærer. Formand og næstformand, som har mulighed for at deltage i fælleselevråds møder og skolebestyrelsens møder, er valgt blandt alle skolens elever. Side 6 af 18

9 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Skolen arbejder ud fra Folkeskolelovens rammer og den kommunale børne- ungepolitik Vision Der arbejdes med lønsumsstyring. Skolen får tildelt et rammebeløb til driften og timenormering. 3.2 Indsatsområder Fælles kommunale indsatsområder: Børne- ungepolitikken Vision 2016 Rullende skolestart Entrepenørskabsskolen Lokalt for i skoleåret : Inklusion. Ressourceteam. Læseudviklingen både i indskoling og mellemtrin. LP-modellen. Entrepenørskabsskolen, vi deltager med alle elever i projekt "Bølger i hverdagen" IT i undervisningen. Interaktive undervisningsmidler. Active Inspire, interaktive tavler i klasselokalerne. Byggeri af multihus og SFO-lokaler. I SFO'en arbejdes der med: Oprettelse af forældreråd for børnehave og SFO. Pilotprojektet: LP i dagtilbuddet Revidering af mål- og indholdsbeskrivelser. Implementering af funktionsopdelt struktur. Byggeriet af nye SFO-lokaler. 3.3 Specialpædagogisk bistand Inklusion: * L- og T møder: Læseudviklingsmøder og Trivselsmøder hvor klasseteamene sammen med hhv. læsekonsulent/ specialuv. koordinator og AKT lærer/ressourcelærer holder møder, hvor klassens generelle udvikling og trivsel drøftes. Ud fra bla. resultater i nationale test og læsetest har lærerne mulighed for hjælp og sparring og der laves aftaler om specifikke tiltag omkring klassen eller enkeltelever. *LP-modellen: Der arbejdes kontinuerligt efter en fast mødekalender med problemstillinger ud fra LP-modellens analysemodel. Den kommunale AKT-konsulent er vejleder på LP-teamene. En af lærerne i indskolinge gennemfører en diplomuddannelse i specialpædagogik og vi har ansat en ny lærer i indskolingen med specialpædagogisk liniefag. Specialundervisning: Forskningen viser, at tidlig indsats giver gode resultater. Vi har derfor valgt, at hovedparten af specialundervisnings indsatsen gives i indskolingen. Elever med dyslektiske vanskeligheder tilbydes et 15 ugers VAKS-kursus. 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Der er pt. ikke nogen 2-sprogede elever på. Side 7 af 18

10 3.5 SFO Isenvad SFO er fysisk opdelt i to afdelinger. SFO 1: "Salen" har til huse i skolens festsal, hvor SFO1 børnene fra indskolingen er samlet. "Salen" rummer børn. SFO 2 & 3: "Under Uret" har midlertidigt til huse i et tidligere, ombygget klasselokale, og anvender der ud over skolens aula, bibliotek og gymnastilsal. "Under Uret" rummer børn. 1. aug forventer vi at tage de nye SFO lokaler i brug, hvor vi får mulighed for at samle alle SFO børn, og derved får mulighed for at arbejde mere på tværs. 3.6 Undervisningstimer For at skabe så stor fleksibilite i undervisningens tilrettelæggelse som muligt tilstræber vi, at lærerne har deres undervisning i ét team. Undervisningen lægges ofte i to-timers moduler uden pauser. I perioder arbejder to klasse sammen på tværs af årgange i feks. dansk, engelse, N/T eller matematik med fælles tema eller emne. Det tilstræbes, at lærerne underviser i deres liniefag for at sikre faglig kvalitet i undervisningen. Der bruges mange ressourcer på efteruddannelse på diplomniveau: læsevejleder, AKT-lærer, specialpædagogik. Lærerne efteruddannes samlet i brugen af IT og interaktive tavler i undervisningen. 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Ved fagfordelingen vægtes liniefagsdækning i de forskellige fag meget højt. Ved nyansættelser vægtes liniefag højt. Lærere uden liniefag tilbydes efteruddannelse og kurser. Der satses på efteruddannelse på diplomniveau. 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Vi har en diplomuddannet læsevejleder og en lærer med special-pædagogiks diplomuddannelse En lærer har været på det kommunale inklusionsprojekt, hvor hun har fået 3 moduler i specialpædagogik. Hun fortsætter i skoleåret med endnu et modul. Vi har opkvalificeret arbejdet med LP-modellen med oplæg på PR-møder med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om kvalitet i skolen. Alle lærere deltager i en fælles kursusrækker over 6 gange (14 timer) om anvendelsen af IT og interaktive tavler i undervisningen. 4 faglærere har været på 2-3 dages kurser om faglig udvikling af undervisningen. Musiklæreren har for andet år i træk været på et ugekursus med inspiration til musikundervisningen. 3.9 Elevfravær Hovedparten af eleverne har et meget minimalt fravær. Enkelt elevers større fravær fylder i statistikken. En del forældre vælger at holde ferie udenfor skolernes ferieperioder. Vi forsøger at bearbejde holdningen, så ferie afvikles i skolernes ferieperiode. Side 8 af 18

11 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser ikke undervisningstimer i årgang. I 6. årgang kan elever undtagelsesvis få fri. På årsplan er det meget få lektioner der aflyses, så ovenstående giver ikke anledning til ændring af proceduren. Tilknyttede nøgletal: Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Hovedparten af undervisningen læses af lærere med liniefag, eller lærere med efteruddannelse på liniefagsniveau. Ved nyansættelser er vi meget opmærksomme på at få dækket skolens behov for liniefag ind. Tilknyttede nøgletal: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Der er iflg. Styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Vi har i skoleåret haft en lærer på 2 moduler af Pædagogisk Diplom-uddannelse. Skolen har selv financieret timerne og kursusudgifterne til denne uddannelse. Alle lærere har deltaget i et kursusforløb om Cooperative Learning og sproglig opmærksomhed. Desuden har nogle lærere deltaget i kurser 1-3 dages varighed hos VIA og musiklæreren har været på et ugekursus. Fire lærere har deltaget i kursusforløb omkring Entrepenørskabsskolen. Tilknyttede nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 9 af 18

12 5. Resultater Eleverne har gennemført obligatoriske nationale test i dansk: 2., 4. og 6. klasse. Den samlede vurdering har været middel eller over middel. I matematik er der gennemført obligatoriske nationale test: 3. og 6. klasse med samlet vurdering middel og over middel. Der ud over har flere klassetrin benyttet muligheden for at gennemføre frivillige nationale test i både dansk og matematik med samlet vurdering over middel eller middel. 5.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Skolen er en LP-skole. Det betyder, at grundtanken om at "en elev ikke har problemer, men kan være i problemer" gennemsyrer vors tænkning omkring eleverne og vores tilgang til arbejdet med problemløsninger. Der arbejdes med klasseledelse, relationer og sproget omkring italesættelsen af problemstillinger. Der arbejdes med problemstillinger i LP-team ud fra en fast mødestruktur og LPanalysemodellen. Alle lærer har været på kursus i faglig læsning. Læsevejlederen har udarbejdet handleplan for læseudvikling. Der afholdes læsekonferencer i forbindelse med Nationale test og andre læsetest, hvor læsevejlederen giver sparring og inspiration til klasseteamene. Vi har gennemført et lokalt kursusforløb om Cooperative Learning i samarbejde med konsulent Marianne Pedersen CFU-Herning. Dagplejen og børnehaven har været inviteret til én af kursusgangene. Vi har fået installeret interaktive projektorer i alle klasselokaler, og medarbejderne er i gang med et fælles lokalt kursusforløb Active Inspire. 5.2 Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Alle lærere på mellemtrinnet har været på Entrepenørskabskursus. Vi inddrager entrepenante undervisningsforløb i emner og temaer på tværs af årgangene. Der er fokus på læsning og læseudvikling på mellemtrinnet. Læsevejleder og specialkoordinator holder L- møder (læseudviklingsmøder) 1-2 gange om året med de enkelte klassetrin for at vejlede, sparre og inspirere til læsning i alle fag. Fra efterårsferien til påskeferien er der 20 minutters læsebånd hver morge, hvor alle læser - både voksne og børn. Vi arbejder med interaktive læringsmidler i alle fag ud fra de økonomiske rammer, der er mulighed for. 5.3 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Med udgangspunkt i pædagogikken omkring rullende skolestart, er børnene ikke delt i traditionelle klasser i indskolingen. Indskolingen betragtes som én samlet enhed. Der arbejdes i kursushold i dansk og matematik/basistimerne. Denne opdeling gør det muligt at flytte børnene mellem holdene alt efter det enkeltes barn faglige og sociale udvikling. Der bliver så vidt muligt taget hensyn til børnenes sociale relationer på både kursushold, i værkstedstimer og ved inddeling på hold. A-holdet er de yngste og B-holdet de ældste elever. Entrepenørskab tænkes ind i undervisningsforløb. Alle elever i indskolingen deltager i et forløb i samarbejde med Svømmehallen i forbindelse med "Bølger i hverdagen" Interaktive læringsmidler inddrages i undervisningen. Størstedelen af specialundervisningsressourcerne bruge på indskolingen. 5.4 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Undervisning på tværs af årgange giver muligheder for holddeling, hvor der tages hensyn til faglig og social udvikling. AKT-lærer og Ressourcelærer inddrages i klassen til tiltag omkring elever med særlige behov: Observation af lærer og elev, samtaler og arbejde med elever eller elevgrupper, sparring til lærere og ledelse. Der afholdes Læseudviklings- og Trivselsmøder med klasseteam 1-2 gange om året, hvor læsekonsulent, specialundervisningskoordinator, AKT-lærer og Ressourcelærer giver sparring, inspiration og anden hjælp til klasseteamenes lærere. Side 10 af 18

13 LP-møderne i LP-teamene arbejder med specifikke problemstillinger. Den kommunake AKT-konsulent er vejleder på teamene 4 gange om året. Problemstillinger kan efter en behandling i LP-teamene henvises til et K-møde, hvor der er mulighed for hjælp og sparring fra PPR, AKT og evt. Børne-Familieafdelingen. Isenvad skole har over de seneste 5-6 år kun visiteret 2 elever til specialtilbud udenfor skolen. 5.5 Kompetenceudvikling Lærere, som ønsker videreuddannelse sendes så vidt muligt på diplomforløb. I skoleåret har vi haft én lærer på to diplomforløb i Specialpædagogik. Hun afslutter i skoleåret diplomuddannelsen. Én lærer har været på det kommunale tilbud om uddannelsesorlov et halvt år, 3 diplommoduler. Hun fortsætter i skoleåret med endnu et modul. Læsevejlederen starter færdiggørelsen af sin diplomuddannelse med et modul foråret Vi vælger hvert år et fælles kursusforløb for alle lærere. Vi har haft faglig læsning, herunder CD-Ord kursus, Cooperative Learning og Active Inspire. Kurserne gennemføres lokalt med kursusholdrer fra CFU eller VIA. Det giver et samlet, fagligt løft til alle. Side 11 af 18

14 6. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Der arbejdes målrettet med at skabe gode læringsmiljø på flere områder: Læseudvikling i alle fag og på alle klassetrin. Elevernes faglige og sociale udvikling. LP-modellen - elevernes trivsel og udvikling Sundhed og motion Læseudviklings- og Trivselsmøder: Vi vil gerne skabe et formaliseret møde, hvor der er mulighed for at følge de tiltag, der arbejdes med omkring læseudviklingen. Læsevejlederen kan hjælpe og guide processen og sikre, at der til stadighed er fokus på området også i årgang. Resultaterne af Nationale test og læsetest kan give anledning til spørgsmål, så læsevejlederen kan give hjælp og sparring til lærerne. Trivselsmøderne tager udgangspunkt i bla elevsamtaler, kortlægningsundersøgelser, dcum og den daglige trivsel både socialt og fagligt hos årgangens elever. det giver mulighed for at tage problemstillinger i opløbet, at bede om hjælp til specifikke udfordringer fra hhv. AKT-lærer eller ressourcelærer og igangsætte LPforløb. Vi har en forventning om, ar formaliseringen af indsatsen omkring elever og elevgrupper med særlige behov vil give en endnu mere målrettet indsats Elevernes sociale og faglige udbytte og udvikling evalueres løbende. Der udarbejdes elevplaner for alle elever. Heri indgår resultater af nationale test samt andre faglige test, som gennemføres løbende. Ved elevsamtalerne arbejdes der ud fra kan-kan næsten cirkler/ NUS (nærmeste udviklingszone). Til afdækning af specifikke faglige vanskeligheder anvendes DVO-test og Test-batteriet. Vi gennemfører hvert skoleår et VAKS-forløb (Vælg AfKodningsStrategi). Et intensivt og omfattende forløb (75 lektioner) for en lille gruppe elever, der træner ordlæsestrategier for elever med dyslektiske vanskeligheder Faglig læsning - læsning i alle fag: Vi arbejder meget målrettet med elevernes læseindlæring, men der skal også arbejdes med at gøre eleverne bevidste om hensigten med læsning, så de får en viden om at og hvordan de kan bruge forskellige strategier, når de skal læse for at lære. Alle lærerne har været på fælles kursus, for at lære om relevante læsestrategier, så de kan inddrage dem i elevernes læsning af tekster i alle fag LP-modellen: Vi har gennemført den 3-årige implementeringsproces for LP-modellen. Alle lærere har gennemført flere e- learningsforløb og er nu fortrolige med at anvende LP-modellen i den daglige praksis. 2. kortlægningsundersøgelse blev gennemføret i efteråert 2010 og viste meget positive resultater. Vi tager udgangspunkt i kortlægningsundersøgelsernes resultater i vores videre arbejde med LP-modellen. Eleverne giver ved evalueringer af den sociale trivsel udtryk for, at de trives bedre, at der er blevet mere ro i undervisningen og det faglige udbytte dermed er blevet større. Relationerne til lærerne og de andre elever er ligeledes blevet bedre. Vi oplever, at arbejdet med LP-modellens evidensbaserede tiltag kvalificerer vores muligheder for at skabe gode læringsrum for alle elever Idræts- og sundhedsprofil: Udeordningen, hvor alle elever skal være ude i frikvartererne har medført en mærkbar reduktion af konflikter Side 12 af 18

15 i frikvartererne, og eleverne er mere friske, veloplagte og klar til undervisningen. Evalueringen af elevernes fysiske og sociale trivsel foregår bl.a. via elevplanerne, dcumtrivselsundersøgelse blandt eleverne, LP-kortlægningen, samt sundhedsplejerskens undersøgelser og samtaler med elever. Side 13 af 18

16 7. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7.1 Styrker Rullende skolestart giver eleverne en tryg skolestart, hvor skolen møder eleverne, der hvor de er i deres udvikling. De sluses ind i en skolekultur og lærer kulturen af de andre elever. Der tages hensyn til elevernes faglige og sociale udvikling, og de flytter hold efterhånden, som der er klar til nye faglige udfordringer. Det målrettede arbejde med implementeringen af LP-modellen i løbet af de seneste 6 år har opkvalificeret vores arbejde med at skabe et inkluderende og fagligt udfordrende læringssmiljø. Alle medarbejdere har via e-learningsforløb og forelæsninger fået et fagligt kompetenceløft, viden om og indsigt i den forskning, som kan anvendes i det daglige arbejde med at skabe et velfungerende læringsmiljø. Ved at arbejde med LP-modellen skabes der en struktureret, målfast fælles indsats overfor forskellige faglige og sociale problemstillinger. LP-modellens analysemodel er et aktivt, velfungerende, evidensbaseret redskab.vi oplever en større rummelighed og visiterer derfor færre elever til specialtilbud. Vores indsats med læseindlæringen har skabt fokus på, at alle lærere i alle fag skal samarbejde om at udvikle elevernes viden om og anvendelse af relevante læse- og læringsstrategier i alle fag, hvor de skal læse. Vi arbejder derfor med en mere regelmæssig, systematisk og målrettet indsats for at udvikle elevernes strategiske færdigheder - at læse for at lære Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Der er to lærere tilknyttet skolens støttecenter. Den ene er skolens læsevejleder. Specialundervisningspuljen anvendes fleksibelt. Skemaet ændres løbende, så indsatsen gives, hvor og når, der er behov for den. Støtten kan gives på klassen, i hold eller som enkelt elevs indsats, en eller flere gange om ugen i hele eller halve lektioner. For elever med dyslektiske vanskeligheder tilbydes et VAKS-forløb (Vælg AfKodningsStrategi) som løber over ca. et halvt år. Én lektion dagligt hver skoledag. Efterfølgende test af VAKS-eleverne viser, at forløbet giver et fagligt løft. Støttecenterets lærere laver læsetest af både enkeltelever og af klasser. De fungerer ligeledes som vejledere og rådgivere for skolens øvrige lærere mht. materialevalg og undervisning. 7.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Skolen har ikke pt. elever, som får undervisning i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Vi har fokus på læsning, både læseindlæringen i indskolingen, fortsat læsetræning på mellemtrinnet og en særlig indsats omkring faglig læsning. Arbejdet med LP-modellen og lærernes efteruddannelse i den sammenhæng er med til at kvalificere vores indsats både fagligt og socialt omkring elever med særlige behov. Vi oplever at arbejdet med LP-modellen styrker en målrettet indsats og i den sammenhæng er AKT-vejlederne, som er tilknyttet forløbet, af stor positiv betydning. Der er fokus på tydelig klasseledelse og på betydningen af realtioner mellem elever og lærere. Fagdækningen af liniefagsuddannede lærere i de fleste fag sikrere faglig Side 14 af 18

17 8. SFO 8.1 Børnetal og fordeling på moduler Efter at børnetallet i de seneste år har været støt stigende, er der nu sket en stabilisering. Fordelingen på 5-dages, 3-dages og 15-timers moduler er også stabil. Der er en tendens til at, de ældste børn vælger enten 3-dages modul eller 15-timers modul. Vi har fortsat et højt antal børn med morgenmodul, hvilket kan skyldes, at mange forældre i området har forholdsvis langt på arbejde eller møder tidligt. Tilknyttede nøgletal: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 8.2 Normeringen i SFO Efter at vi tidligere i forbindelse med nedskæringer har reduceret andelen af pædagogtimer, og istedet har ansat pædagogmedhjælpere, er vi nu nødt til at revidere denne beslutning. Idet det har vist sig nødvendigt, for at opretholde den pædagogiske standard. Vi omdanner derfor en medhjælper stilling til en pædagog stilling. Vi har fortsat en ekstra normering på 15 pædagogmedhjælper timer p.g.a. af vores dårlige lokaleforhold. Denne aftale er gældende indtil det kommende "Multihal-projekt" med nye SFO lokaler står færdig. 8.3 Personalesammensætning Der er pr. 1. sep ansat 3 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere i Isenvad SFO. Deres individuelle timetal betyder at pædagogtimerne dækker 66,9% og medhjælpertimer dækker 33,1% 8.4 Efteruddannelse af personale i SFO Siden har Børnehuset Isenvad deltaget i et pilotprojekt vedr. implementering af LP-modellen i dagtilbud. Hele personalegruppen har gennemgået et uddannelsesforløb, som indeholder undervisning, oplæg og e- learning. Processen er ledet fra UCN, (University Collage Nordjylland). I fortsætter vi implementeringen af LP-modellen, som er en 3-årig proces. Alle institutionens pædagoger har deltaget i det kommunale rotationsprojekt, hvor de har fået et diplom modul i inklusion. En pædagog påbegynder AKT-uddannelse i efteråret Aftenklubber Aftenklubben i Isenvad har tradition for, at næsten alle elever i 5 og 6 klasse kommer i klubben. Vi har åbent tirsdag aften , hvor de unge mennesker mødes og spiller spil, dyrker idræt i gymnastiksalen, ser film, er kreative, tager på tur eller blot hænger ud i baren. Vi har et tæt samarbejde med forældrene, som forpligter sig til at hjælpe med bl.a. kørsel. Der er også forældre tilstede hver klubaften. Der er ansat en pædagog og en medhjælper i aftenklubben. De planlægger aktiviteterne i et nært samarbejde Side 15 af 18

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-21-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO211-12 Periode

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole

1. januar 2011. Kvalitetsrapport 2010-11 Nørre Snede Skole 1. januar 2011 Kvalitetsrapport 2010-11 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4.1 4.2 4.3 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 6. 7. 8. 8.1 8.2 8.3 8.4 8.5

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Kildebakkeskolen Soldalen 8 7480 Vildbjerg Tlf: 96287690 E-mail: kildebakkeskolen@herning.dk www.kildebakkeskolen.dk Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere