Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:"

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Virksomhedsbeskrivelse Hovedrapport Appendiks Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag værdigrundlag: Ja Ja - Appendiks med organisatoriske enheder: - Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: - Appendiks med aftalegrundlag: Drift Hovedrapport Appendiks Medtag ansvarsområder: - Medtag obligatoriske ansvarsområder: - Medtag egne ansvarsområder: - Vis detaljerede beskrivelser af serviceydelser: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: - Medtag kommentarer: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for: - Ansvarsområder: - Serviceydelser: Med opfølgning på servicemål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Udskriftsdato: 5. oktober :00:53

2 Bestillingsparametre Udvikling Hovedrapport Medtag visioner: Medtag resultatmål: - Medtag udmøntede resultatmål: - Medtag egne resultatmål: - Medtag kort oversigt over resultatmål: - Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - Vis milepæle: Vis beskrivelser af/for: - Visioner: - Målsætninger: Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Medtag resultatmål, der ikke forfalder i perioden, men har milepæle der forfalder i perioden: Medtag opfølgning på resultatmål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Appendiks - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: - Medtag kommentarer: Vurdering af samlet situation Hovedrapport Vis vurdering af samlet situation: Ja Udskriftsdato: 5. oktober :00:53

3 1. januar 2011 Kvalitetsrapport-prosa

4 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Kompetenceudvikling Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Side 2 af 18

5 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO 9. MED-udvalgets udtalelse Lokale tilføjelser til værdigrundlag Side 3 af 18

6 1. Beskrivelse af skolen er en landsbyskole beliggende syd for Ikast by. Vi har landsbyordning, så skole, SFO og Børnehave er samlet med Fællesbestyrelse og fælles ledelse. Eleverne kommer fra lokalområdet. 1.1 Struktur og fysiske rammer Skolen har ca. 120 elever og 15 medarbejdere. Skolen er delt i to afdelinger: Indskolingen (0.-2. årg.) og mellemtrin (3.-6.årg.). Alle skolesøgende børn i distriktet, på nær nogle ganske få, vælger at gå på skolen. SFO-afdelingen rummer ca. 80 elever og har til huse i flere lokaler på skolen. Trods de dårlige lokaleforhold er der en stabil søgning til SFO'erne. Skole, SFO og daginstitution er knytte sammen som en U-SFO (udvidet SFO-ordning). Der er udarbejdet fælles værdigrundlag, hensigtserklæring og målsætning for skole og Børnehus. Fra 1. august 2012 har skolen fællesledelse med Vestre skole i Ikast. Vestre skoles skoleleder er fællesleder for de to skoler. Der er dannet fælles bestyrelse for de to skoler. Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, så der er afsat god tid til forældremøder og de to årlige forældresamtaler. Ved den ene samtale deltager så vidt det er muligt en pædagog fra SFO. Vi arbejder i selvstyrende team og har løbende igennem skoleåret emne-, tema-og projektuger, hvor eleverne arbejder på tværs af klasser og årgange. Elevernes faglige og sociale udvikling vægtes højt og undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev indenfor fællesskabets ramme. Der udarbejdes elevplaner som inddrages i skole/ hjem samtalerne. Der samarbejdes på tværs af klassetrin i flere fag på mellemtrinnet. Vi har siden 2005 arbejder med rullende skolestart Det betyder, at eleverne starter i skolen, når de er fyldt 6 år. Vi har besluttet, at ingen elever starter 1. skoledag alene, så skolestarten foregår i små hold, 5-6 gange om året. Starttidspunktet for de enkelte elever meldes samlet ud. Fra skoleåret har skolen været tilknyttes et tre-årigt forskningsbaseret projekt - LP-modellen - i samarbejde med Univercity College-Nordjylland og Högskolan Hedemark, Hamar, Norge. Børnehuset og SFO deltager fra 2011 i et pilotprojekt om indførelse af LP-modellen i dagtilbud i samarbejde med UCN. Fra skoleåret har vi påbegyndt implementering af Entrepenørskabsskolen.. En del af skolens sundhedsprofil er fredagsmaden,som produceret af frivillige fra Familie & Samfund på skolen hver uge. Ca. 98 % af eleverne benytter den populære ordning. I maj 2012 påbegyndtes et stort byggeri af ny multihus - Sentrum - og nye SFO-lokaler. Byggeriet forventes afsluttet juni Åbningstider Skolens kontor er åbent hver dag fra kl til ca. kl lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: Åbningstid i SFO'en: Mandag til torsdag: og Fredag: og Side 4 af 18

7 1.3 Undervisningens organisering Indskolingen: Med udgangspunkt i pædagogikken omkring rullende skolestart, er børnene ikke delt i traditionelle klasser i indskolingen. Indskolingen betragtes som én samlet enhed. Der arbejdes i kursushold i dansk og matematik/basistimerne. Denne opdeling gør det muligt at flytte børnene mellem holdene alt efter det enkeltes barn faglige og sociale udvikling. Der bliver så vidt muligt taget hensyn til børnenes sociale relationer på både kursushold, i værkstedstimer og ved inddeling på hold. A-holdet er de yngste og B-holdet de ældste elever årgang. Der veksles mellem klasseundervisning og undervisning på tværs af to eller flere årgange. Der er foldedøre mellem klasselokalerne to og to, og muligheden for fagsamarbejde bruges aktivt. Alle klasselokaler er blevet udstyret med interaktive projektorer, Active Inspire. Systemet bruges aktivt i undervisningen. Udearealerne inddrages som undervisningsrum, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Tilknyttede nøgletal: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 5 af 18

8 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Den fælles skolebestyrelse for & Børnehus og Vestre Skole består af 7 forældrevalgte medlemmer og 4 medarbejderrepræsentanter.der afholdes forskudt valg hvert andet år. & Børnehus er sikret 2 forældrevalgte repræsentanter i bestyrelsen. har 2 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. 1 repræsentant for skolens personale og 1 repræsentant for SFO/ børnehave. Medarbejderrepræsentanterne er valgt for ét år. Skolelederne for & Børnehus og Vestre Skole deltager i møderne. Lederne for SFO/børnehave og viceleder på Vestre kan deltage i møderne efter behov. Elevrådets formand og næstformand kan deltage i møderne. 2.2 Forældreråd Der oprettes et forældreråd i hver klasse bestående af 2-4 forældre til børn i klassen. I indskolingen oprettes et fælles forældreråd for hele indskolingsgruppen bestående af 6 forældrerepræsentanter. Forældrerådet planlægger i samarbejde med lærerne forældremøderne og står for arrangementer og andre tiltag udenfor skoletiden(mest af social karakter). Det tilstræbes at aktiviteter, som forældrerådet tager initiativ til, koordineres med klasseteamet i det omfang, det er relevant. Der etableres ligeledes et forældreråd for Børnehuset, hvor forældre fra børnehaven og SFO'en deltager. 2.3 Ledelsen Skolelederen på Vestre skole er overordnet fælles skoleleder for begge skoler. Ledelsesteamene på de to skoler holder månedlige fællesmøder. Ledelsen på & Børnehus fungerer som et team. Teamet består af: Skoleleder Stedfortræder for skolelederen Daglig leder af Børnehus og SFO Souschef for Børnehus og SFO Skolesekretæren på er fælles sekretær for Isenvad skole & Børnehus. 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk Råd (PR) består af skolens pædagogiske personale. Der holdes 5 årlige møder med pædagogiske temaer. Der kan inviteres oplægsholdere til møderne. Desuden afholdes der personalemøder (PS-møder), hvor hele skolens personale deltager. Ud over PR og PS møder foregår der pædagogisk udviklingsarbejde på teammøder og på LP-møder i de to team. 2 gange årligt holdes der fælles personalemøder for det samlede personale på Vestre og Isenvad skole & Børnehus. Møderne indeholder emner/ temaer af fælles interesse. 2.5 Elevråd Elevrådet består af to elever fra hver klasse fra årgang. Elevrådet har tilknyttet en kontaktlærer. Formand og næstformand, som har mulighed for at deltage i fælleselevråds møder og skolebestyrelsens møder, er valgt blandt alle skolens elever. Side 6 af 18

9 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Skolen arbejder ud fra Folkeskolelovens rammer og den kommunale børne- ungepolitik Vision Der arbejdes med lønsumsstyring. Skolen får tildelt et rammebeløb til driften og timenormering. 3.2 Indsatsområder Fælles kommunale indsatsområder: Børne- ungepolitikken Vision 2016 Rullende skolestart Entrepenørskabsskolen Lokalt for i skoleåret : Inklusion. Ressourceteam. Læseudviklingen både i indskoling og mellemtrin. LP-modellen. Entrepenørskabsskolen, vi deltager med alle elever i projekt "Bølger i hverdagen" IT i undervisningen. Interaktive undervisningsmidler. Active Inspire, interaktive tavler i klasselokalerne. Byggeri af multihus og SFO-lokaler. I SFO'en arbejdes der med: Oprettelse af forældreråd for børnehave og SFO. Pilotprojektet: LP i dagtilbuddet Revidering af mål- og indholdsbeskrivelser. Implementering af funktionsopdelt struktur. Byggeriet af nye SFO-lokaler. 3.3 Specialpædagogisk bistand Inklusion: * L- og T møder: Læseudviklingsmøder og Trivselsmøder hvor klasseteamene sammen med hhv. læsekonsulent/ specialuv. koordinator og AKT lærer/ressourcelærer holder møder, hvor klassens generelle udvikling og trivsel drøftes. Ud fra bla. resultater i nationale test og læsetest har lærerne mulighed for hjælp og sparring og der laves aftaler om specifikke tiltag omkring klassen eller enkeltelever. *LP-modellen: Der arbejdes kontinuerligt efter en fast mødekalender med problemstillinger ud fra LP-modellens analysemodel. Den kommunale AKT-konsulent er vejleder på LP-teamene. En af lærerne i indskolinge gennemfører en diplomuddannelse i specialpædagogik og vi har ansat en ny lærer i indskolingen med specialpædagogisk liniefag. Specialundervisning: Forskningen viser, at tidlig indsats giver gode resultater. Vi har derfor valgt, at hovedparten af specialundervisnings indsatsen gives i indskolingen. Elever med dyslektiske vanskeligheder tilbydes et 15 ugers VAKS-kursus. 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Der er pt. ikke nogen 2-sprogede elever på. Side 7 af 18

10 3.5 SFO Isenvad SFO er fysisk opdelt i to afdelinger. SFO 1: "Salen" har til huse i skolens festsal, hvor SFO1 børnene fra indskolingen er samlet. "Salen" rummer børn. SFO 2 & 3: "Under Uret" har midlertidigt til huse i et tidligere, ombygget klasselokale, og anvender der ud over skolens aula, bibliotek og gymnastilsal. "Under Uret" rummer børn. 1. aug forventer vi at tage de nye SFO lokaler i brug, hvor vi får mulighed for at samle alle SFO børn, og derved får mulighed for at arbejde mere på tværs. 3.6 Undervisningstimer For at skabe så stor fleksibilite i undervisningens tilrettelæggelse som muligt tilstræber vi, at lærerne har deres undervisning i ét team. Undervisningen lægges ofte i to-timers moduler uden pauser. I perioder arbejder to klasse sammen på tværs af årgange i feks. dansk, engelse, N/T eller matematik med fælles tema eller emne. Det tilstræbes, at lærerne underviser i deres liniefag for at sikre faglig kvalitet i undervisningen. Der bruges mange ressourcer på efteruddannelse på diplomniveau: læsevejleder, AKT-lærer, specialpædagogik. Lærerne efteruddannes samlet i brugen af IT og interaktive tavler i undervisningen. 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Ved fagfordelingen vægtes liniefagsdækning i de forskellige fag meget højt. Ved nyansættelser vægtes liniefag højt. Lærere uden liniefag tilbydes efteruddannelse og kurser. Der satses på efteruddannelse på diplomniveau. 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Vi har en diplomuddannet læsevejleder og en lærer med special-pædagogiks diplomuddannelse En lærer har været på det kommunale inklusionsprojekt, hvor hun har fået 3 moduler i specialpædagogik. Hun fortsætter i skoleåret med endnu et modul. Vi har opkvalificeret arbejdet med LP-modellen med oplæg på PR-møder med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om kvalitet i skolen. Alle lærere deltager i en fælles kursusrækker over 6 gange (14 timer) om anvendelsen af IT og interaktive tavler i undervisningen. 4 faglærere har været på 2-3 dages kurser om faglig udvikling af undervisningen. Musiklæreren har for andet år i træk været på et ugekursus med inspiration til musikundervisningen. 3.9 Elevfravær Hovedparten af eleverne har et meget minimalt fravær. Enkelt elevers større fravær fylder i statistikken. En del forældre vælger at holde ferie udenfor skolernes ferieperioder. Vi forsøger at bearbejde holdningen, så ferie afvikles i skolernes ferieperiode. Side 8 af 18

11 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser ikke undervisningstimer i årgang. I 6. årgang kan elever undtagelsesvis få fri. På årsplan er det meget få lektioner der aflyses, så ovenstående giver ikke anledning til ændring af proceduren. Tilknyttede nøgletal: Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Hovedparten af undervisningen læses af lærere med liniefag, eller lærere med efteruddannelse på liniefagsniveau. Ved nyansættelser er vi meget opmærksomme på at få dækket skolens behov for liniefag ind. Tilknyttede nøgletal: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Der er iflg. Styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Vi har i skoleåret haft en lærer på 2 moduler af Pædagogisk Diplom-uddannelse. Skolen har selv financieret timerne og kursusudgifterne til denne uddannelse. Alle lærere har deltaget i et kursusforløb om Cooperative Learning og sproglig opmærksomhed. Desuden har nogle lærere deltaget i kurser 1-3 dages varighed hos VIA og musiklæreren har været på et ugekursus. Fire lærere har deltaget i kursusforløb omkring Entrepenørskabsskolen. Tilknyttede nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 9 af 18

12 5. Resultater Eleverne har gennemført obligatoriske nationale test i dansk: 2., 4. og 6. klasse. Den samlede vurdering har været middel eller over middel. I matematik er der gennemført obligatoriske nationale test: 3. og 6. klasse med samlet vurdering middel og over middel. Der ud over har flere klassetrin benyttet muligheden for at gennemføre frivillige nationale test i både dansk og matematik med samlet vurdering over middel eller middel. 5.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Skolen er en LP-skole. Det betyder, at grundtanken om at "en elev ikke har problemer, men kan være i problemer" gennemsyrer vors tænkning omkring eleverne og vores tilgang til arbejdet med problemløsninger. Der arbejdes med klasseledelse, relationer og sproget omkring italesættelsen af problemstillinger. Der arbejdes med problemstillinger i LP-team ud fra en fast mødestruktur og LPanalysemodellen. Alle lærer har været på kursus i faglig læsning. Læsevejlederen har udarbejdet handleplan for læseudvikling. Der afholdes læsekonferencer i forbindelse med Nationale test og andre læsetest, hvor læsevejlederen giver sparring og inspiration til klasseteamene. Vi har gennemført et lokalt kursusforløb om Cooperative Learning i samarbejde med konsulent Marianne Pedersen CFU-Herning. Dagplejen og børnehaven har været inviteret til én af kursusgangene. Vi har fået installeret interaktive projektorer i alle klasselokaler, og medarbejderne er i gang med et fælles lokalt kursusforløb Active Inspire. 5.2 Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Alle lærere på mellemtrinnet har været på Entrepenørskabskursus. Vi inddrager entrepenante undervisningsforløb i emner og temaer på tværs af årgangene. Der er fokus på læsning og læseudvikling på mellemtrinnet. Læsevejleder og specialkoordinator holder L- møder (læseudviklingsmøder) 1-2 gange om året med de enkelte klassetrin for at vejlede, sparre og inspirere til læsning i alle fag. Fra efterårsferien til påskeferien er der 20 minutters læsebånd hver morge, hvor alle læser - både voksne og børn. Vi arbejder med interaktive læringsmidler i alle fag ud fra de økonomiske rammer, der er mulighed for. 5.3 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Med udgangspunkt i pædagogikken omkring rullende skolestart, er børnene ikke delt i traditionelle klasser i indskolingen. Indskolingen betragtes som én samlet enhed. Der arbejdes i kursushold i dansk og matematik/basistimerne. Denne opdeling gør det muligt at flytte børnene mellem holdene alt efter det enkeltes barn faglige og sociale udvikling. Der bliver så vidt muligt taget hensyn til børnenes sociale relationer på både kursushold, i værkstedstimer og ved inddeling på hold. A-holdet er de yngste og B-holdet de ældste elever. Entrepenørskab tænkes ind i undervisningsforløb. Alle elever i indskolingen deltager i et forløb i samarbejde med Svømmehallen i forbindelse med "Bølger i hverdagen" Interaktive læringsmidler inddrages i undervisningen. Størstedelen af specialundervisningsressourcerne bruge på indskolingen. 5.4 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Undervisning på tværs af årgange giver muligheder for holddeling, hvor der tages hensyn til faglig og social udvikling. AKT-lærer og Ressourcelærer inddrages i klassen til tiltag omkring elever med særlige behov: Observation af lærer og elev, samtaler og arbejde med elever eller elevgrupper, sparring til lærere og ledelse. Der afholdes Læseudviklings- og Trivselsmøder med klasseteam 1-2 gange om året, hvor læsekonsulent, specialundervisningskoordinator, AKT-lærer og Ressourcelærer giver sparring, inspiration og anden hjælp til klasseteamenes lærere. Side 10 af 18

13 LP-møderne i LP-teamene arbejder med specifikke problemstillinger. Den kommunake AKT-konsulent er vejleder på teamene 4 gange om året. Problemstillinger kan efter en behandling i LP-teamene henvises til et K-møde, hvor der er mulighed for hjælp og sparring fra PPR, AKT og evt. Børne-Familieafdelingen. Isenvad skole har over de seneste 5-6 år kun visiteret 2 elever til specialtilbud udenfor skolen. 5.5 Kompetenceudvikling Lærere, som ønsker videreuddannelse sendes så vidt muligt på diplomforløb. I skoleåret har vi haft én lærer på to diplomforløb i Specialpædagogik. Hun afslutter i skoleåret diplomuddannelsen. Én lærer har været på det kommunale tilbud om uddannelsesorlov et halvt år, 3 diplommoduler. Hun fortsætter i skoleåret med endnu et modul. Læsevejlederen starter færdiggørelsen af sin diplomuddannelse med et modul foråret Vi vælger hvert år et fælles kursusforløb for alle lærere. Vi har haft faglig læsning, herunder CD-Ord kursus, Cooperative Learning og Active Inspire. Kurserne gennemføres lokalt med kursusholdrer fra CFU eller VIA. Det giver et samlet, fagligt løft til alle. Side 11 af 18

14 6. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Der arbejdes målrettet med at skabe gode læringsmiljø på flere områder: Læseudvikling i alle fag og på alle klassetrin. Elevernes faglige og sociale udvikling. LP-modellen - elevernes trivsel og udvikling Sundhed og motion Læseudviklings- og Trivselsmøder: Vi vil gerne skabe et formaliseret møde, hvor der er mulighed for at følge de tiltag, der arbejdes med omkring læseudviklingen. Læsevejlederen kan hjælpe og guide processen og sikre, at der til stadighed er fokus på området også i årgang. Resultaterne af Nationale test og læsetest kan give anledning til spørgsmål, så læsevejlederen kan give hjælp og sparring til lærerne. Trivselsmøderne tager udgangspunkt i bla elevsamtaler, kortlægningsundersøgelser, dcum og den daglige trivsel både socialt og fagligt hos årgangens elever. det giver mulighed for at tage problemstillinger i opløbet, at bede om hjælp til specifikke udfordringer fra hhv. AKT-lærer eller ressourcelærer og igangsætte LPforløb. Vi har en forventning om, ar formaliseringen af indsatsen omkring elever og elevgrupper med særlige behov vil give en endnu mere målrettet indsats Elevernes sociale og faglige udbytte og udvikling evalueres løbende. Der udarbejdes elevplaner for alle elever. Heri indgår resultater af nationale test samt andre faglige test, som gennemføres løbende. Ved elevsamtalerne arbejdes der ud fra kan-kan næsten cirkler/ NUS (nærmeste udviklingszone). Til afdækning af specifikke faglige vanskeligheder anvendes DVO-test og Test-batteriet. Vi gennemfører hvert skoleår et VAKS-forløb (Vælg AfKodningsStrategi). Et intensivt og omfattende forløb (75 lektioner) for en lille gruppe elever, der træner ordlæsestrategier for elever med dyslektiske vanskeligheder Faglig læsning - læsning i alle fag: Vi arbejder meget målrettet med elevernes læseindlæring, men der skal også arbejdes med at gøre eleverne bevidste om hensigten med læsning, så de får en viden om at og hvordan de kan bruge forskellige strategier, når de skal læse for at lære. Alle lærerne har været på fælles kursus, for at lære om relevante læsestrategier, så de kan inddrage dem i elevernes læsning af tekster i alle fag LP-modellen: Vi har gennemført den 3-årige implementeringsproces for LP-modellen. Alle lærere har gennemført flere e- learningsforløb og er nu fortrolige med at anvende LP-modellen i den daglige praksis. 2. kortlægningsundersøgelse blev gennemføret i efteråert 2010 og viste meget positive resultater. Vi tager udgangspunkt i kortlægningsundersøgelsernes resultater i vores videre arbejde med LP-modellen. Eleverne giver ved evalueringer af den sociale trivsel udtryk for, at de trives bedre, at der er blevet mere ro i undervisningen og det faglige udbytte dermed er blevet større. Relationerne til lærerne og de andre elever er ligeledes blevet bedre. Vi oplever, at arbejdet med LP-modellens evidensbaserede tiltag kvalificerer vores muligheder for at skabe gode læringsrum for alle elever Idræts- og sundhedsprofil: Udeordningen, hvor alle elever skal være ude i frikvartererne har medført en mærkbar reduktion af konflikter Side 12 af 18

15 i frikvartererne, og eleverne er mere friske, veloplagte og klar til undervisningen. Evalueringen af elevernes fysiske og sociale trivsel foregår bl.a. via elevplanerne, dcumtrivselsundersøgelse blandt eleverne, LP-kortlægningen, samt sundhedsplejerskens undersøgelser og samtaler med elever. Side 13 af 18

16 7. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7.1 Styrker Rullende skolestart giver eleverne en tryg skolestart, hvor skolen møder eleverne, der hvor de er i deres udvikling. De sluses ind i en skolekultur og lærer kulturen af de andre elever. Der tages hensyn til elevernes faglige og sociale udvikling, og de flytter hold efterhånden, som der er klar til nye faglige udfordringer. Det målrettede arbejde med implementeringen af LP-modellen i løbet af de seneste 6 år har opkvalificeret vores arbejde med at skabe et inkluderende og fagligt udfordrende læringssmiljø. Alle medarbejdere har via e-learningsforløb og forelæsninger fået et fagligt kompetenceløft, viden om og indsigt i den forskning, som kan anvendes i det daglige arbejde med at skabe et velfungerende læringsmiljø. Ved at arbejde med LP-modellen skabes der en struktureret, målfast fælles indsats overfor forskellige faglige og sociale problemstillinger. LP-modellens analysemodel er et aktivt, velfungerende, evidensbaseret redskab.vi oplever en større rummelighed og visiterer derfor færre elever til specialtilbud. Vores indsats med læseindlæringen har skabt fokus på, at alle lærere i alle fag skal samarbejde om at udvikle elevernes viden om og anvendelse af relevante læse- og læringsstrategier i alle fag, hvor de skal læse. Vi arbejder derfor med en mere regelmæssig, systematisk og målrettet indsats for at udvikle elevernes strategiske færdigheder - at læse for at lære Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Der er to lærere tilknyttet skolens støttecenter. Den ene er skolens læsevejleder. Specialundervisningspuljen anvendes fleksibelt. Skemaet ændres løbende, så indsatsen gives, hvor og når, der er behov for den. Støtten kan gives på klassen, i hold eller som enkelt elevs indsats, en eller flere gange om ugen i hele eller halve lektioner. For elever med dyslektiske vanskeligheder tilbydes et VAKS-forløb (Vælg AfKodningsStrategi) som løber over ca. et halvt år. Én lektion dagligt hver skoledag. Efterfølgende test af VAKS-eleverne viser, at forløbet giver et fagligt løft. Støttecenterets lærere laver læsetest af både enkeltelever og af klasser. De fungerer ligeledes som vejledere og rådgivere for skolens øvrige lærere mht. materialevalg og undervisning. 7.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Skolen har ikke pt. elever, som får undervisning i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Vi har fokus på læsning, både læseindlæringen i indskolingen, fortsat læsetræning på mellemtrinnet og en særlig indsats omkring faglig læsning. Arbejdet med LP-modellen og lærernes efteruddannelse i den sammenhæng er med til at kvalificere vores indsats både fagligt og socialt omkring elever med særlige behov. Vi oplever at arbejdet med LP-modellen styrker en målrettet indsats og i den sammenhæng er AKT-vejlederne, som er tilknyttet forløbet, af stor positiv betydning. Der er fokus på tydelig klasseledelse og på betydningen af realtioner mellem elever og lærere. Fagdækningen af liniefagsuddannede lærere i de fleste fag sikrere faglig Side 14 af 18

17 8. SFO 8.1 Børnetal og fordeling på moduler Efter at børnetallet i de seneste år har været støt stigende, er der nu sket en stabilisering. Fordelingen på 5-dages, 3-dages og 15-timers moduler er også stabil. Der er en tendens til at, de ældste børn vælger enten 3-dages modul eller 15-timers modul. Vi har fortsat et højt antal børn med morgenmodul, hvilket kan skyldes, at mange forældre i området har forholdsvis langt på arbejde eller møder tidligt. Tilknyttede nøgletal: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 8.2 Normeringen i SFO Efter at vi tidligere i forbindelse med nedskæringer har reduceret andelen af pædagogtimer, og istedet har ansat pædagogmedhjælpere, er vi nu nødt til at revidere denne beslutning. Idet det har vist sig nødvendigt, for at opretholde den pædagogiske standard. Vi omdanner derfor en medhjælper stilling til en pædagog stilling. Vi har fortsat en ekstra normering på 15 pædagogmedhjælper timer p.g.a. af vores dårlige lokaleforhold. Denne aftale er gældende indtil det kommende "Multihal-projekt" med nye SFO lokaler står færdig. 8.3 Personalesammensætning Der er pr. 1. sep ansat 3 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere i Isenvad SFO. Deres individuelle timetal betyder at pædagogtimerne dækker 66,9% og medhjælpertimer dækker 33,1% 8.4 Efteruddannelse af personale i SFO Siden har Børnehuset Isenvad deltaget i et pilotprojekt vedr. implementering af LP-modellen i dagtilbud. Hele personalegruppen har gennemgået et uddannelsesforløb, som indeholder undervisning, oplæg og e- learning. Processen er ledet fra UCN, (University Collage Nordjylland). I fortsætter vi implementeringen af LP-modellen, som er en 3-årig proces. Alle institutionens pædagoger har deltaget i det kommunale rotationsprojekt, hvor de har fået et diplom modul i inklusion. En pædagog påbegynder AKT-uddannelse i efteråret Aftenklubber Aftenklubben i Isenvad har tradition for, at næsten alle elever i 5 og 6 klasse kommer i klubben. Vi har åbent tirsdag aften , hvor de unge mennesker mødes og spiller spil, dyrker idræt i gymnastiksalen, ser film, er kreative, tager på tur eller blot hænger ud i baren. Vi har et tæt samarbejde med forældrene, som forpligter sig til at hjælpe med bl.a. kørsel. Der er også forældre tilstede hver klubaften. Der er ansat en pædagog og en medhjælper i aftenklubben. De planlægger aktiviteterne i et nært samarbejde Side 15 af 18

18 med medlemmerne. 8.6 Indsatsområder SFO I forbindelse med den tidligere reduktionen i normeringen var det nødvendigt for SFO1 gruppen, at ændre struktur i arbejdet med børnene. Vi har derfor indført en form for funktionsopdeling, således at den enkelte medarbejder hverdag har et bestemt ansvarsområde. Det har nu fundet sit naturlige leje, og er blevet en naturlig arbejdsform SFO1 har også indført en ude-ordning. Det betyder, at børnene hverdag er ude i den første time efter de kommer fra skole. Her får børnene frisk luft, og mulighed for at brænde noget energi af. Efter følgende må børnene selv bestemme, hvilke aktiviteter de vil deltage i, og om de vil være ude eller inde. SFO2 og SFO3 gruppen er så stor, at de oprindelige lokaler ikke kan rumme alle børnene. Vi har derfor inddraget skolens aula, som opholdsrum for de store børn. I forbindelse med Multihus byggeriet bygges der også ny SFO. Vi forventer at tage de nye forhold i brug ca. 1. aug. 2013, hvorefter det vil være nødvendigt at skabe en ny struktur i SFOen. Side 16 af 18

19 9. MED-udvalgets udtalelse Lokal-MED & Børnehus har behandlet Kvalitetsrapporten og udtaler: Det er meget vigtigt at der er mulighed for at sende medarbejdere på efteruddannelse og kompetence udvikling. Ved at være fleksibel er det lykke at sende kolleger af sted, men hver gang kræver det meget af kollegaen som er af sted, men også i høj grad af kollegaerne som udfører det daglige arbejde. Vi ønsker os bedre muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Side 17 af 18

20 10. Lokale tilføjelser til værdigrundlag Egen værdi Fælles værdigrundlag for & Børnehus Der er i samarbejde med Fællesbestyrelsen blevet udarbejdet fælles værdigrundlag, målsætning og hensigtserklæring for & Børnehus: Værdigrundlag: Børn er unikke og udvikler sig i samspillet med de fællesskaber, de indgår i. Børn er af natur positive, samarbejdsvillige og kreative. Børn er i stand til at tage et medansvar for egen udvikling. Børn råder over forskellige ressourcer. Grundlaget for samarbejdet med og om børnene er respekt, forståelse og tillid. Der tages udgangspunkt i barnet - og de voksne er engagerede med- og modspillere i barnets udvikling. Børn: Et godt børneliv i lokalsamfundet med mulighed for udfordringer, udvikling og sammenhæng Det betyder: - at vi ønsker at skabe sammenhæng i barnets udvikling - at vi tager udgangspunkt i børnegruppens mangfoldighed - at vi ønsker at skabe fælles holdning og forståelse for de sociale samværsformer blandt børn og voksne - at vi vil udvikle en fælles kultur med traditioner - at børnene mærker, at der er forskel på skole og fritid - at vi vil afholde fælles forældrearrangementer - at vi koordinerer indsatsen omkring børn med særlige behov - at vi inddrager dagplejen i fællesskabet - at børnene forlader skolen som fagligt dygtige og velfunderede elever. - at overgangen til Vester skole bliver så god som muligt og understøttes via kontakter mellem både lærere og klasser. Personale: En god arbejdsplads med udfordringer og fælles faglig indsigt og forståelse Det betyder: - at de to kulturer understøtter hinanden og samarbejder fagligt og socialt - at der arbejdes med at skabe trivsel og arbejdsglæde i medarbejder gruppen - at de to faglige kulturer styrkes og udvikles hver især - at den fælles faglighed og pædagogiske tænkning udvikles - at det sociale fællesskab og traditionerne styrkes - at der skabes rum for fællesskabets udvikling Fysiske rammer: Skabe et tidssvarende og inspirerende miljø, som fremmer sammenhæng og fællesskab Det betyder: - at der arbejdes for at Børnemasterplan Isenvad realiseres - at vi tænker de fysiske rammer som fælles rammer Lokalsamfundet: Spille en aktiv rolle i lokalsamfundet Det betyder: - at vi vil styrke informationsniveauet - at vi tager aktivt del i lokaldebatten - at vi samarbejder med de lokale foreninger og inddrage dem i hverdagen - at vi vil arbejde for at skole/børnehus bliver det lokale kulturcenter - at skole og daginstitution er åben overfor kontakt til og samarbejde med sognet Side 18 af 18

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-2010-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

1. juli 2014. Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 2013-2014 Isenvad Skole

1. juli 2014. Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 2013-2014 Isenvad Skole . juli 24 Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune 23-24 Indholdsfortegnelse...2.3 2. 2. 2.2 2.3 2.4 3. 3. 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 3.8 3.9 4. 4. 4.2 4.3 5. 5. 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-2010-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Idræts- og Sundhedsprofil 2008 Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 Af Børne- og ungepolitik for Ikast-Brande Kommune Vision 2012 fremgår det: Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks:

over servicemål: over servicemål: Udvikling over resultatmål: over resultatmål: Medtag appendiks: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype: Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa-2011-2012 Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 11-12 Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2010-11 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO2011-12 Periode

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Kvalitetsrapport-prosa-21-11 Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Skoler og SFO211-12 Periode

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO December 2015 Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO Skolens værdigrundlag Vision for Bording Skole Bording Skole er skolen og arbejdspladsen, hvor alle børn, unge og medarbejdere er glade

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle: Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2008-09 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune 2008-2009 Version: Kva. rapport 08-09 Arbejdsprogram(mer):

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 29-1 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 9-1 Periode Vis kun

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere