Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017"

Transkript

1 Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler Digitalisering Medialisering Finansiering Maj 2012

2 Medieguide for Solrød Kommunes folkeskoler Indhold: Forord...3 Medieguidens delområder...4 Digitalisering...5 Udviklingsplan...5 Hardware...5 Arbejdspladser...9 Software...11 Status...14 Hardware...14 Arbejdspladser...16 Software...17 Handlingsplan...19 Hardware...19 Arbejdspladser...20 Software...21 Medialisering...23 Eleverne...23 Formål...23 Mål...24 Evaluering...26 Fra skolebibliotek til læringscenter...26 Udgangspunkt...27 Digitale læremidler...27 Informationssøgning og kildekritik...28 Vejledning...28 Videndeling...29 Selvudvikling...29 Lærerne...30 Pædagogisk medievejledning...30 Uddannelse, faglig sparring og videndeling...31 Koblingen mellem medieguiden og lærernes daglige praksis...32 Ledelsen...33 Finansiering...34 Definitioner...34 Økonomioversigt...36 Medieguide side 2 af 36

3 Forord Den tidligere it-plan for Solrød Kommune fulgte målene i den gamle version af junior-pc-kørekortet. Kortet blev udfærdiget i 2004 og baserede sig på, at eleverne skulle igennem konkrete, progressionsbaserede trinmål. Dette lå fint i tråd med industrisamfundets dannelsesideal med fokus på kvantitative færdigheder og kompetencer. Siden da har medieverdenen dog undergået en hastig udvikling. Mange medier er overgået fra analog til digital form og nye digitale medier er opstået. Internettets fortsatte udvikling forårsager en eksplosion af information samt giver grobund for netbaserede tjenester frem for programmer installeret direkte på computeren. Billeder, tekst og lyd konvergerer på kryds og tværs, og der sker dagligt en remediering af tidligere skabte produkter på og/eller til nettet. Med opfindelsen af interaktive tavler, notebooks, smartphones, tablets og lign. er mulighederne for at bruge de nye medier blevet uafhængige af tid, sted og rum. Medierne anvendes af børn og unge uden for skolen som kulturformer, hvor de er online i nye kommunikations- og samværsformer på f.eks. Facebook, Twitter, chat samt sms. De bruger ikke kun tjenester som f.eks. Youtube, blogs og Wikipedia. De producerer også selv indhold dertil. For børn og unge er medier blevet en fuldstændig naturlig del af hverdagen. Ovenstående er et billede på det skift, som samfundet har gennemgået. Vi er gået fra at være et industrisamfund til at blive et hyperkomplekst og foranderligt vidensamfund. Den stigende forandringshastighed gør, at det ikke længere er muligt at tale om en progressionsrettet, trinmålsbaseret medieplan. I det øjeblik en sådan medieplan formuleres, er den allerede forældet. Det giver heller ikke længere mening at skulle arbejde med forskellige aspekter af et medie på forskellige klassetrin, da hele arbejdet med et medie potentielt set kan foregå under ét. Som eksempel optages, redigeres og deles en video ikke mere over længere tid, men ofte på samme dag. Fokus for denne medieguide vil derfor ikke være på trinmål, men på hvordan man på en dynamisk måde kan støtte lærernes arbejde med at gøre eleverne til kompetente og kritiske mediebrugere. Målet er digital dannelse. I den udstrækning, at der foreligger færdige projektbeskrivelser, er målene for skoleområdet i Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi indarbejdet i denne medieguide. Medieguiden har været til høring i skoleledergruppen, læringscenterteamene, gruppen af skolernes pædagogiske medievejledere samt gruppen af lærere med IT-tilsyn. Resultatet af høringerne er blevet indarbejdet i planen. Solrød Strand maj 2012 Britt Alstrøm Medieguide side 3 af 36

4 Medieguidens delområder Det er en vigtig pointe i denne medieguide, at der skelnes mellem digitalisering og medialisering. Digitalisering handler om it, teknik og udstyr og beskriver overgangen fra udelukkende analogt til digitalt baserede medier. At tale om et digitaliseret videnssamfund forudsætter en veludviklet digital infrastruktur. Men teknik og udstyr alene gør ikke som et trylleslag eleverne til kompetente og kritiske mediebrugere samt fremmer læringen. Her bliver vi nødt til at skele til børn og unges hverdag, hvor brugen af medier indgår som en helt naturlig del. Medier er ikke noget særligt og bliver ikke brugt som et supplement eller bliver integreret i særlige situationer. Hvis skolen skal afspejle samfundet udenfor samt (ud-)danne eleverne hertil, må vi på samme måde væk fra at tale om integration og supplement, men se på medier som en naturlig del af skolekulturen. I en medialiseret skole er mediepædagogik og mediedidaktik i centrum, og læring skal kobles til elevernes uformelle brug af medier i fritiden. Lærerne skal kunne vurdere, hvilket medie, der er optimalt i den givne sammenhæng det være sig analoge som digitale medier. Digitalisering kan altså ses som en vigtig forudsætning for en medialiseret og tidssvarende skole, og denne medieguide er derfor delt op i to hovedområder, digitalisering og medialisering. Digitaliseringsdelen er delt op i udviklingsplan, status og handlingsplan. Udviklingsplanen beskriver den ønskede udvikling for folkeskolerne i Solrød på digitaliseringsområdet i årene Statusdelen beskriver status på skolerne pr. 1/ Handlingsdelen beskriver, hvad der skal til i for at opfylde visionerne i udviklingsdelen. Medialiseringsdelen beskriver, hvordan eleverne bliver kompetente og kritiske mediebrugere og dermed rustes til at kunne tilpasse sig og agere i stadig nye udfordringer og betingelser i det medialiserede samfund. Desuden beskrives, hvordan nærværende medieguide kobles til lærernes daglige praksis og dermed bliver et aktivt værktøj til undervisningen i, om og med medier. Endelig indeholder medieguiden en samlet finansieringsoversigt. Fra 2001 har skolerne fået tildelt et fast årligt beløb til IT-udvikling. Beløbet har været på kommunens budgetoversigt 4 år frem, og skolerne har derved fået mulighed for at langtidsplanlægge IT-udviklingen. Denne medieguide bygger på, at denne mulighed også er til stede i planens åremål. Medieguide side 4 af 36

5 Digitalisering At tale om et digitaliseret videnssamfund forudsætter en veludviklet digital infrastruktur. I Solrød Kommune skal vi derfor fortsat have fokus på at udvikle og forbedre den digitale infrastruktur. Vi skal have veludbyggede trådløse netværk, hvor alle kan koble sig på hurtigt og problemfrit. IT-udstyret skal være så nyt, at elever og lærere uden problemer kan eksperimentere med medier, og vi skal kunne tilbyde et varieret udbud at eksperimentere med. Adgangen til information, viden og sociale samværsformer er en vigtig faktor for at blive dannet til en refleksiv og kritisk mediebruger/-forbruger. Her har skolen en vigtig opgave i at forhindre, at vi danner A- og B-hold i og med, at skolen kommer i kontakt med alle børn. Derfor er tilgængelighed et nøgleord. Udviklingsplan Hardware Hardware omfatter alt IT-udstyr, der ikke er programmer: Computere, tablets, printere, skannere, højttalere, faste og trådløse netværkskomponenter, interaktive tavler samt diverse tilbehør. I områdets periferi findes digitalkameraer, videoprojektorer, digitale optagere, stregkodeskannere mm. Om disse enheder hører ind under IT-udstyr eller for eksempel AV-udstyr afhænger af den brug, de primært er beregnet til. Eleverne på skolerne i Solrød skal have mulighed for at blive præsenteret for, og arbejde med, den nyeste teknologi på medieområdet inden for de rammer, som undervisningen i folkeskolen sætter. Det er ikke pædagogisk nødvendigt eller økonomisk muligt, at alt udstyr på skolerne er af nyeste model, men en del af udstyret skal være det. Det er målet, at elever, der forlader skolen efter 9. klasse, har arbejdet med hardware, der er så nyt, at de kender til de grundlæggende muligheder, som udstyret i virksomheder og på videreuddannelsessteder har. Det tilstræbes, at skolernes IT-udstyr er så ensartet som muligt både på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. Denne ensartethed sikres ved at samordne nyanskaffelser og opdateringer og ved at aftale graden af egentlige kassationer. Med en stor ensartethed bliver servicering overkommelig, og skolerne kan hjælpe hinanden, når der opstår problemer. Desuden kan elever og lærere nemt benytte udstyret på andre skoler, hvis det bliver nødvendigt. IT-udstyr, der er mere end 5 år gammelt, er forældet og bliver kasseret, med mindre det vurderes, at det kan bruges i særlige sammenhænge. Skolernes IT-udstyr er derfor ikke ensartet i den forstand, at det er de samme Medieguide side 5 af 36

6 computere, der står overalt. Derimod er der altid blevet nyindkøbt fælles, så det er de samme typer computere i forskellige aldre, der er på alle skolerne. Denne politik vil fortsætte. Placering af hardware Skolernes hardware placeres, så der tages hensyn til de mange forskelligartede opgaver, der skal løses med den hardware, der er til rådighed. Opstillingen på skolerne prioriteres, således at så mange elever som muligt kan bruge alt udstyret, og således at enkeltcomputere ikke fastlåses til brug af nogle få elever. Det er målet, at alle opgaver skal kunne løses med et minimum af flytninger af udstyr. Derfor skal en stor del af skolernes computere være bærbare computere med trådløst netværk, som nemt kan opstilles efter behov. Derudover opstilles elevcomputerne i medielokale(r), i smågrupper, i kompetencecentre, i faglokaler og i klasser ud fra de enkelte skolers fysiske forhold. Indkøb, udskiftning og opdatering af hardware Indkøb af hardware sker fortrinsvis som fællesindkøb en eller nogle få gange om året. Fællesindkøbene samordnes om muligt med en eller flere nabokommuner for at opnå maksimale rabatter. Indkøbene aftales af skolernes IT-tilsyn samt medievejlederne og koordineres af den pædagogiske IT-konsulent. Denne indkøbspolitik fortsættes i de kommende år. Med en levetid på ca. 5 år for en skole-pc, må det påregnes, at 20 % af skolernes arbejdspladser skal udskiftes hvert år i årene fremover. Det er ikke ønskeligt, at alle computere, tablets og lignende devices, der kunne indkøbes for eksempel over en 4-årig periode, bliver indkøbt samtidig. Efter et par år ville skolerne have en samling af ældre udstyr og intet nyt. Ved nyindkøb hvert år, har skolerne hele tiden udstyr med den nyeste teknologi. I et devices sidste leveår kan det blive nødvendigt at opdatere med ekstra ram mm. således, at kravet om alsidig anvendelse kan opfyldes. Udstyr ældre end 5 år er ikke tidssvarende og kasseres, med mindre det kan bruges til specielle opgaver. Servicering af hardware Servicering af skolens hardware foretages fortrinsvis af skolernes IT-tilsyn. Hvis der opstår problemer med hardware skal de kunne ordnes umiddelbart, og gerne inden for den samme dag. Lærere og elever skal kunne forvente: At det udstyr, der planlægges efter, fungerer, når det skal bruges. At fejlbehæftet udstyr repareres hurtigt. Medieguide side 6 af 36

7 At skolen har tilstrækkeligt udstyr til, at fejlbehæftet udstyr, der ikke umiddelbart kan repareres, i de fleste tilfælde kan erstattes af andet udstyr, så undervisningen kan fortsætte som planlagt. Skolernes IT-tilsyn skal i samarbejde med medievejlederne være i stand til at vægte både pædagogik og teknik i forhold til opståede problemer. Ved indkøb af hardware prioriteres forhandlerens servicering af det solgte udstyr højt. En del udstyr sælges med længere garanti end det lovbefalede, og ved nyindkøb vægtes en lang garantiperiode højt. Ligeledes vægtes forhandlerens evne til at foretage hurtig service på det solgte udstyr og dets tilslutningsmuligheder højt. Sikring af hardware På hver skole foretages en løbende vurdering af sikkerheden for skolens hardware i forhold til risikoen på skolen. Inden for de mulige økonomiske rammer sikres al hardware mod tyveri, hærværk, bortkomst, tab, sjusk mm., idet der tages både pædagogiske, økonomiske og tekniske hensyn ved sikringen. Det er målet, at eleverne skal kunne arbejde med skolernes IT-udstyr, så sikringen af udstyret ikke påvirker mulighederne for at bruge det fuldt ud. En del af udstyret er i særlig risiko for at blive stjålet ved indbrud. Det gælder som oftest dyre enheder af mindre størrelse. Skolerne har derfor særlig opmærksomhed på sikring af dette udstyr. Det sker på forskellig måde på skolerne afhængig af fysiske forhold. Ifølge Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi indgået mellem Regeringen, KL og Danske regioner skal: Alle elever i 2014 have adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen... Skolerne stiller desuden udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet computer o.l.). Hvis vi skal have eleverne til at medbringe eget udstyr, skal vi også kunne tilbyde dem, at udstyret både kan sikres mod tyveri samt oplades. Der skal på hver skole foretages en vurdering af, hvordan man tager hånd om dette. Medieguide side 7 af 36

8 Lærerhardware En del af udstyret opstilles i lærerarbejdsrum på skolerne, og en del, fortrinsvis bærbart udstyr, udlånes til lærerne til hjemmebrug i forbindelse med forberedelse af undervisningen. En pc-lærerarbejdsplads består af en computer, en tablet eller lignende device med tilslutning til internettet. Denne tilslutning foregår via skolens lokalnet, hvis devicet befinder sig på skolen, og via en privat netværksforbindelse, hvis devicet befinder sig uden for skolen. Hvis læreren vælger at koble til internettet uden for skolen, betaler læreren selv udgifter til forbindelsen. Netværk Skolernes internetforbindelse skal ske via Undervisningsministeriets Sektornet. Internetforbindelsen til den enkelte arbejdsplads går via dette netværk. Driften af den faste linje er uafhængig af antallet af tilkoblede arbejdspladser. Alle beslutninger om internetforbindelsen tages fælles for alle skoler og styres af den pædagogiske IT-konsulent. Skolernes undervisningsnetværk er etableret med en blanding af fast netværk og trådløst netværk. Alle skolernes undervisningscomputere skal være tilsluttet undervisningsnetværket. Det er målet, at man kan tilgå enten det faste eller det trådløse netværk alle steder på skolen. Netværket er etableret og vedligeholdes i samarbejde med kommunens IT-Afdeling. Ifølge Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi indgået mellem Regeringen, KL og Danske regioner skal: Skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i Målet i Solrød Kommune er, at antallet af enheder, der skal kunne tilgå skolens internetforbindelse, er ca. 2 gange antallet af elever. Alle elever i udskolingen vil have 2 enheder hver, få vil have 3. Alle elever i mellemskolen har 1 enhed hver. De fleste har 2. Næsten alle elever i indskolingen har 1 enhed hver. Enkelte har 2. Netværket skal kunne håndtere, at op til 2 gange antallet af elever anvender internettet samtidigt. Det skal kunne håndtere, at hele klasser logger på skolens server samtidigt (lokale krav til f.eks. accesspoints rundt på skolen), og at op til halvdelen af eleverne logger på skolens server samtidigt (globalt krav). Medieguide side 8 af 36

9 Vedligeholdelse Vedligeholdelse af skolernes medieudstyr finansieres over skolernes egne konti. Vedligeholdelse omfatter reparationer og driftsmidler som f.eks. tonerpatroner og blækpatroner til printere. Arbejdspladser Alle arbejdspladser skal være tilsluttet skolens interne netværk til undervisning. Det interne netværk skal være forbundet med internettet, sådan at tilslutningen til det interne netværk giver alle arbejdspladser tilslutning til internettet. En del af arbejdspladserne kan tilsluttes via trådløst netværk. Elevarbejdspladser Ved placering af elevarbejdspladser skal der gives mulighed for varierede arbejdsformer og grupperinger. Der skal tages hensyn til den fysiske udformning af arbejdspladserne, så både store og små elever kan opnå hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Der skal være mulighed for afskærmning mod direkte lys, og belysningen må ikke give genskin i skærmene. Endvidere skal der være god plads omkring elevarbejdspladserne, så der kan sidde flere elever omkring en computer, hvis det er hensigtsmæssigt i den aktuelle undervisningssituation. Arbejdspladserne fordeles således: Medielokalet Skolerne skal have et medielokale med så mange computere, at eleverne i skolens største klasse kan arbejde på hver sin arbejdsplads samtidig. Medielokalet skal være indrettet sådan, at arbejdspladserne kan udnyttes optimalt. Medielokalet skal desuden bruges til valgfag med nær tilknytning til medier, til den pædagogiske medievejledning samt test- og prøveafviklinger. Medielokalet placeres centralt på skolen. Computerne i medielokalet skal opfylde de fleste behov for brug af medier i undervisningen. I medielokalet bør der være storskærmsudstyr til klasseundervisning for eksempel i form af en fastmonteret projektor med lærred eller en interaktiv tavle. Læringscenteret I tilknytning til læringscenteret skal der være mulighed for at arbejde med computere med mere specifikt eller teknisk udstyr. Det kan være scannere, særlige printere, særligt lyd-, billed- og videoudstyr eller andet, der kræver ekstra hurtige eller specialindrettede computere. At disse arbejdspladser er etableret i tilknytning til læringscenteret sikrer, at der altid er ekspertise til rådighed for eleverne. Medieguide side 9 af 36

10 Arbejdspladser i klasser og specialklasser I løbet af computernes 5-årige levetid kan de ældste computere flyttes ud som klassecomputere. Hermed vil de fleste klasser have 1-3 stationære computere, som er 3-5 år gamle. Hvert team skal desuden kunne råde over et antal bærbare computere, der er placeret i klassernes nærområde, for eksempel i forbindelse med de decentrale grupper. Disse bærbare computere skal, sammen med de stationære computere i de decentrale grupper og eventuelle computere i klasserne, udgøre et klassesæt af computere i hvert teams nærområde. Der skal være arbejdspladser efter behov i specialklasser og i klasser med elever med særlige behov. Decentrale grupper, kompetencecenter og faglokaler Decentralt på skolerne skal der være grupper af stationære computere, hvor enkelte elever fra flere klasser kan arbejde med en opgave. Disse grupper skal være tæt på klasserne, så elever kan arbejde uden for klassen uden at skulle alt for langt væk. Decentralt på skolerne, for eksempel i forbindelse med de decentrale grupper i klassernes nærmiljø, opstilles desuden sikringsskabe eller lignende til opbevaring af bærbare computere, projektorer og andet medieudstyr med særlig risiko for tyveri. Der skal være arbejdspladser efter behov i kompetencecenter og faglokaler. Lærerarbejdspladser Lærerarbejdspladserne skal være indrettede i forbindelse med personalerum og lærerarbejdsrum. På skolerne indrettes et eller flere særlige lærerarbejdsrum for eksempel i forbindelse med læringscenterets lærerbibliotek. I lærerarbejdsrummet skal der være computere, der er udstyret med alle de fornødne faciliteter til forberedelse af undervisningen. Antallet af arbejdspladser for lærere bør som minimum ligge på niveau med elevernes. Lærerarbejdspladser skal være tilsluttet skolens undervisningsnetværk, idet der skal være adgang til de samme faciliteter for lærere og elever, herunder den fælles mappestruktur på filserveren. Lærermapperne er normalt lukkede for elever, mens lærerne har adgang til elevernes fællesdrev og klassedrev. Skolernes undervisningsnet skal være adskilt fra kommunens administrative netværk af hensyn til sikkerheden i det administrative netværk. På hver skole skal der være mulighed for, at lærerne kan benytte faciliteter- Medieguide side 10 af 36

11 ne i det kommunale netværk via en eller flere arbejdspladser. På hver skole skal der aftales, hvordan denne adgang kan etableres. Hvis lærerne medbringer bærbar pc eller andet device hjemmefra, skal de have mulighed for at tilkoble sig skolens trådløse netværk. Desuden skal mulighederne for at tilgå skolens ressourcer via eget device løbende udvides. Medbragte devices tælles ikke med i antallet af computere til lærerarbejdspladser. De fysiske krav til lærerarbejdspladser er som ved elevarbejdspladserne. Software Licens Skolerne bruger en række forskellige programtyper, som kræver licens: Undervisningsprogrammer, officeprogrammer, grafikprogrammer, præsentationsprogrammer, sikkerhedsprogrammer mm. Programmerne har forskellige målgrupper, og forhandles på næsten lige så mange måder, som der er programudbydere. De professionelle erhvervsprogrammer har andre licenstyper end undervisningsprogrammerne, og skolerne er derfor nødt til at have en effektiv licensstyring på flere niveauer. De fleste programudbydere har en speciel skolepolitik, som normalt forvaltes gennem firmaer, som har specialiseret sig i salg af software til skoler. For at sikre at skolerne til stadighed opfylder licensreglerne, vil skolerne normalt bruge disse forhandlere ved indkøb af software. Hvis det er muligt, indkøber skolerne software med kommunelicens eller skolelicens. Herved sikres det, at skolerne overholder licensbetingelserne. Indkøb af Software Inden den endelige beslutning om indkøb af software ligger en lang række pædagogiske og praktiske beslutninger. Når beslutningen er taget vurderes indkøbsmulighederne, herunder om det er muligt og eventuelt billigere at indkøbe flere skoler sammen. Skolerne er ikke afhængige af hinanden ved indkøb af software, ligesom de heller ikke er afhængige af hinanden ved indkøb af andre undervisningsmidler. Inden for de økonomiske rammer opdateres al software til nyeste udgave. Så vidt muligt opdateres softwaren samtidig på alle skolerne. Medieguide side 11 af 36

12 Undervisningsprogrammer og digitale læremidler Skolerne skal arbejde i, om og med medier i alle fag og i alle klasser. Digitale medier er ikke anderledes end andre undervisningsmedier på skolerne. De skal vurderes på lige fod, og der skal vælges det medie, som er optimalt for læreprocessen i den givne sammenhæng. I tråd med udviklingen i samfundet og den øgede medialisering må det forventes, at de digitale læremidlers andel stiger ift. det samlede omfang af læremidler. Anskaffelse og brug af undervisningsprogrammer og digitale læremidler til de enkelte fag eller fagområder besluttes på den enkelte skole i lighed med anskaffelse og brug af andre undervisningsmidler. Anskaffelse påhviler hermed normalt de enkelte fagudvalg på skolen. Bestanden af undervisningsprogrammer og digitale læremidler skal vedligeholdes i samarbejde med den pædagogiske IT-konsulent og medievejlederne samt IT-tilsynet på den enkelte skole sådan, at der, inden for de eksisterende økonomiske rammer, til stadighed benyttes de nyeste versioner af de anvendte programmer og læremidler i alle fag. En del undervisningsprogrammer og digitale læremidler vil være fælles for skolerne, og i størst mulig udstrækning skal nyanskaffelser og opdateringer koordineres, så skolerne opretholder og videreudvikler en fælles bestand af undervisningsmaterialer. Herudover kan skolerne have en række undervisningsprogrammer og digitale læremidler, som kun findes på en eller få skoler i kommunen. Disse programmer kan anskaffes ud fra en vurdering af det aktuelle behov på skolen og vil være et udtryk for, at skolerne er forskellige. I de tilfælde, hvor der er en økonomisk fordel i fællesindkøb, skal indkøbet mellem skolerne koordineres. Software til støtte af elever i læse- og/eller skrivevanskeligheder Anvendelsen af medier er en vigtig indgangsvinkel til at støtte læsesvage, ordblinde og andre elever i læse- og skrivevanskeligheder. I Solrød Kommune skal eleverne kunne tilbydes den støtte, de har brug for, i form af software til indskanning, oplæsning, læse- og skrivestøtte mm. således, at alle elever har mulighed for at deltage på lige vilkår i undervisningen. Eleverne skal både have mulighed for at bruge softwaren på skolen og hjemme. Medieguide side 12 af 36

13 Officesoftware Officesoftware er de programpakker, som indeholder tekstbehandling, regneark, database, præsentationsprogram mm. Det skal være muligt for eleverne at bruge skolens officesoftware på linje med den officesoftware, de har hjemme, såfremt eleverne hjemme har et forholdsvis almindeligt tekstbehandlingsprogram (eleverne har som regel Microsofts Office-pakke eller Open/Libre Office hjemme). Skolernes officesoftware skal derfor være indrettet sådan, at eleverne kan flytte tekster mm. mellem deres computer hjemme og skolens computere uden problemer. Styresystem Skolerne skal bruge et styresystem, der kan tackle de opgaver, som udviklingen medfører. Udskiftning af styresystem kan kræve store ændringer for skolens IT-opbygning og skal derfor passes ind, hvor det findes naturligt ift. skoleårets planlægning. Intern og ekstern kommunikation Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi har som resultatmål, at 90 % af den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem er digital i I Solrød Kommune bruges det webbaserede SkoleIntra, som består af følgende dele: SkolePorten, som er en del af hver skoles hjemmeside. ForældreIntra, som er forældrenes Intranet i hver klasse. LærerIntra, som er lærernes Intranet. ElevIntra, som er elevernes Intranet i hver klasse. Fællesnettet, som er en overbygning på LærerIntra, som gør, at alle kommunens folkeskoler kan kommunikere og videndele på tværs. Alle lærere og elever skal have en personlig til kontakt med andre instanser stillet til rådighed af skolen. Denne mail sidestilles med en arbejdsmail og sikrer bl.a., at både elever og lærere ikke blander privatliv og arbejds-/skoleliv. Internetfilter Skolerne skal have et internetfilter, der forhindrer elevernes adgang til sider, der er i modstrid med skolernes etiske regler for brug af internettet. Medieguide side 13 af 36

14 Anden software Ud over de nævnte softwaretyper benytter skolerne en række andre programmer til desktoppublishing, grafisk arbejde, kommunikation, præsentation mm. Også anvendelsen af disse programtyper standardiseres, så skolerne anvender de samme programmer i den udstrækning, det er muligt. Software: Teknisk service Den tekniske vedligeholdelse af skolernes software foretages af skolernes IT-tilsyn, der også i begrænset omfang kan hjælpe lærerne med løsning af problemer omkring software. Status Elevtallene i status og handlingsplan er de faktiske tal for skoleåret 2011/12 og kommunens prognosetal for de følgende år. Elevtallene er antallet af elever i børnehaveklasse til 9.klasse. Hardware Computere og interaktive tavler i brug til undervisning pr. 1/ Status Antal elever Antal Antal elever pr. Antal interaktive Antal 1/ tidssvarende computere tidssvarende computer tavler pr. skole (* Havdrup har leasing-aftale) computere til lærerarbejdspladser Havdrup Skole ,0 39* 23 Munkekærskolen , Uglegårdsskolen/Jersie Skole , I alt , Ifølge aftalen mellem Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Forskningsministeriet, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommune er definitionen på tidssvarende computere, at det er computere, der ikke er mere end 5 år gamle. Medieguide side 14 af 36

15 Skolernes IT-udstyr er indkøbt inden for en femårig periode. IT-udstyr, der er mere end 5 år gammelt, er forældet og bliver kasseret, med mindre det vurderes, at det kan bruges i særlige sammenhænge. Kommunens administrative IT har en forældelsesfrist på 3 år. De sidste år har institutioner i Solrød, herunder skolerne, kunnet overtage 3 år gamle computere, som kommunens administrative IT-afdeling har udfaset til en rimelig pris. Også dette tilbud har skolerne i begrænset omfang taget imod i den udstrækning, det brugte IT-udstyr har kunnet finde anvendelse. Tilbuddet kommer en gang om året, når de administrative arbejdspladser opdateres, og ved hvert tilbud vurderer skolerne, om det er hensigtsmæssigt at opdatere og installere udstyr, der efter 1-2 år falder for aldersgrænsen. Skolerne har en aftale med rådhuset omkring skrot af computerudstyr. Øvrig hardware, der indgår i skolens pc-arbejdspladser: Printere, skannere, digitalkameraer, multimedieudstyr, netværksudstyr mm. findes på alle skolerne. Skolernes hardware og software er indrettet, så mange forskellige behov kan opfyldes på en hensigtsmæssig måde. Samtidig tilstræbes en stor grad af ensartethed for software og hardware skolerne imellem. Hver skole har en eller flere medarbejdere til tilsyn og servicering af hardware. Hvis der opstår problemer med skolens hardware ordnes de umiddelbart og om muligt inden for samme dag. På hver skole er skolernes eget IT-udstyr sikret mod tyveri, hærværk etc. så godt som muligt inden for de økonomiske rammer. Eleverne har kun i mindre grad mulighed for at sikre deres udstyr. Netværk Skolernes interne netværk er forbundet til internettet via Undervisningsministeriets Sektornet. I maj 2012 er skolernes Sektornetopkobling en fibernet-forbindelse. Driften af Sektornettet er sektornetafgiften, linjeafgiften samt afgifter for drift af webhoteller, SkoleKom og SkoleIntra. Skolernes interne netværk er etableret med en blanding af fast kablet netværk og trådløst netværk. I løbet af 2012 vil netværket dække overalt på alle skolerne. Alle skolernes undervisningscomputere er tilsluttet undervisningsnetværket. Det trådløse netværk på skolerne har på nuværende tidspunkt enten nået loftet for belastning fra elevernes mange devices eller er tæt på. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af skolernes medieudstyr bliver finansieret over skolernes egne konti. Medieguide side 15 af 36

16 Arbejdspladser Medielokalet Medielokalet er etableret på alle skoler med ca. 25 arbejdspladser. Computerne er alle tidssvarende computere. Læringscenteret På alle skoler er læringscenteret etableret med et antal arbejdspladser, der opfylder behovet på den enkelte skole. Arbejdspladser i klasser og specialklasser Stationære computere med fast netværk i klasser prioriteres lavt. Her er opstillet stationære computere, hvis det er skønnet nødvendigt. Bærbare computere med trådløst netværk prioriteres højt. Bærbare computere er knyttet til et team eller en afdeling og opbevares i teamets eller afdelingens nærområde, hvis det er muligt på den enkelte skole. Alle bærbare computere på skolerne har både fast og trådløst netkort, så de kan bruges både i kablede netværksinstallationer og i trådløse netværk. Arbejdspladserne i specialklasser er etableret efter specialklassernes behov. Decentrale grupper, kompetencecenter og faglokaler Arbejdspladser i decentrale grupper, kompetencecenter og faglokaler er etableret med en blanding af fast netværk og trådløst netværk. Lærerarbejdspladser Lærerarbejdspladserne er etableret i lærerarbejdsrum og i personalerum. Lærerarbejdspladserne er tilsluttet skolens undervisningsnetværk. Der er ca. 1 lærerarbejdsplads pr. 3 lærere i gennemsnit i kommunen pr. 1/ Skolernes undervisningsnet er adskilt fra kommunens administrative netværk af hensyn til sikkerheden i det administrative netværk. Når lærerarbejdspladser er tilsluttet undervisningsnetværket, er der derfor ikke adgang til faciliteterne i det kommunale netværk (for eksempel til SolNettet). Lærerne har ingen eller kun begrænset adgang til SolNettet. Medieguide side 16 af 36

17 Lærerne kan på alle skolerne tilkoble sig skolens trådløse netværk med egen bærbar pc eller andet device. Skolens netbaserede ressourcer kan tilgås via eget device. Medbragte devices tælles ikke med i antallet af computere til lærerarbejdspladser. Software Software er dels skolernes værktøjsprogrammer som for eksempel officeprogrammet MS Office med Word, Excel, PowerPoint, Publisher, Access mm., dels undervisningsprogrammer til fag. Der er licenser til de programmer, der er i brug, men kun til de computere, hvor programmerne bruges. Der er således ikke licenser til alle programmer på alle computere, og alle programmer er ikke installeret på alle computere. Skolerne i Solrød er i 2012 i overgangen mellem Microsoft Office 2003 og 2007/10. En overgang fra en office-pakke til en anden kræver nyindkøb af licenser til alle maskiner. Skolernes computere til undervisning har styresystemet Windows XP pro. Skolernes netværk styres af Windows Server 2003 eller Alle skolerne har installeret internetfiltret Content Keeper. Filtret forhindrer elevernes adgang til sider, der er i modstrid med skolernes etiske regler for brug af internettet. Det drejer sig hovedsageligt om sider med pornografisk og voldeligt indhold. Filtret sidder i indgangen til skolens internetforbindelse og filtrerer således adgangen til samtlige computere på netværket. Undervisningsprogrammer og digitale læremidler Skolerne abonnerer på adskillige digitale læremidler og undervisningsprogrammer, hvoraf nogle af dem er indkøbt på kommunelicens. Nogle fag er mere repræsenterede end andre, men alle fag har adgang til undervisningsprogrammer og digitale læremidler, som kan bruges i undervisningen. Anskaffelse og brug af undervisningsprogrammer og digitale læremidler til de enkelte fag eller fagområder besluttes på den enkelte skole i lighed med anskaffelse og brug af andre undervisningsmidler. Anskaffelse påhviler hermed normalt de enkelte fagudvalg på skolen. Flere og flere digitale læremidler bliver netbaserede, hvilket i de fleste tilfælde betyder, at man automatisk benytter de nyeste versioner. Medieguide side 17 af 36

18 Software til støtte af elever i læse- og/eller skrivevanskeligheder Skolerne har kun begrænset mulighed for at tilbyde elever i læse- og/eller skrivevanskeligheder den støtte, som de har brug for. Kommunen abonnerer på Mikroværkstedets Skoleaftale, som giver nogen mulighed for støtte, men kun på skolens computere. Yderligere støtte skal tilkøbes pr. elev pr. år, og disse licenser er meget dyre. Intern og ekstern kommunikation Alle skolerne er tilsluttet SkoleIntra, som er et webbaseret intranet og derfor kan bruges fra alle computere tilsluttet internettet. SkoleIntra indeholder følgende dele: SkolePorten, som er en del af hver skoles hjemmeside. Kræver ikke password. ForældreIntra, som er forældrenes Intranet i hver klasse. Kræver forældrepassword. Med et password har den enkelte forælder adgang til den pågældende klasses forældreintranet. LærerIntra, som er lærernes Intranet. Kræver lærerpassword ElevIntra, som er elevernes Intranet i hver klasse. Kræver elevpassword. Med et elevpassword har eleven adgang til Intranettet for den pågældende klasse. Fællesnettet, som er en overbygning på LærerIntra, som gør, at alle kommunens folkeskoler kan kommunikere og videndele på tværs. De fire første moduler er anskaffet af skolerne i Fællesnettet kom til i Modulerne er implementerede i skolernes undervisning og i kommunikationen internt og eksternt. 95 % af den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem foregår i maj 2012 igennem SkoleIntra i Solrød Kommune. De resterende 5 % skyldes, at forældrene ikke har adgang til internet i hjemmet eller selv aktivt har fravalgt at bruge ForældreIntra. Alle lærere og elever har via SkoleKom adgang til et fælles system med personlig samt et konferencesystem med både åbne landsdækkende konferencer og lukkede konferencer. Adgangen til SkoleKom er et fælles loginsystem, Uni-Login, hvor adgangskoderne kan bruges til mange andre tjenester også. F.eks. er adgangen til de nationale test Uni-Login for både lærere og elever. Medieguide side 18 af 36

19 Handlingsplan Hardware IT-planen for bragte antallet af elever pr. computer ned på ca. 3. Elevtallene i status og handlingsplan er de faktiske tal for skoleåret 2011/2012 og kommunens prognosetal for de følgende år. Elevtallene er antallet af elever i børnehaveklasse til 9.klasse. Den overordnede målsætning for udvikling af medieområdet på skolerne er, at elevernes og lærernes muligheder for at anvende medier til stadighed er optimal. Dette sikres bl.a. ved, at en stor del af skolernes medieudstyr er forholdsvis nyt. Skolerne skal have lige mulighed for at tilbyde tidssvarende undervisning i, om og med medier. Omfanget og niveauet af IT-udstyr til brug i medielokalet, i læringscenteret og i personalerummene skal derfor være nogenlunde ens. På de øvrige områder fordeles midlerne efter aftale med skolerne, og der tages hensyn til elevtal. Skolerne tager desuden lokale hensyn, når der indkøbes udstyr. Handlingsplanen beskriver det samlede skolevæsen. Alle tildelinger fordeles efter aftale på skolerne, der derefter anskaffer udstyr i henhold til handlingsplanen. Efter aftale med skolerne, tages der hensyn til elevtallet ved fordelingen af arbejdspladser på skolerne. Med en levetid på ca. 5 år for en skolecomputer eller andet device, må det påregnes, at 20 % af skolernes arbejdspladser skal udskiftes eller opdateres hvert år i årene fremover. Såfremt handlingsplanen for udskiftning følges, skal der udskiftes 194 arbejdspladser om året i Det må forventes, at den klart største del af alt nyt udstyr er bærbare devices med fast og/eller trådløst netværk. Der skal desuden opdateres ca. 25 devices om året pr. skole. For at eleverne i Solrød Kommune har mulighed for at arbejde og eksperimentere med et varieret udbud af medier og medieudstyr er det nødvendigt, at antallet af interaktive tavler udvides. På nuværende tidspunkt er en del af de interaktive tavler placeret i naturfaglige lokaler. I nærværende plan vil klasselokalerne blive prioriteret. Antallet af elever pr. computer ved udgangen af 2012 er ca. 3. Ifølge kommunens prognose vil elevtallet være faldende frem imod Hvis disse tal holder, vil antallet af elever pr. device falde, og der vil derfor ikke være behov for et større antal devices end de ca. 970, som skolerne til sammen har i Et fald i antallet af elever pr. device ligger fint i tråd med, at skolerne skal kunne tilbyde en computer eller lignende til alle ele- Medieguide side 19 af 36

20 ver, der ikke selv medbringer. Det må forventes, at det indtil videre primært er elever i overbygningen, der medbringer eget device. Det er endnu uklart hvor mange elever, der vil vælge at medbringe eget udstyr. På hver skole skal der med jævne mellemrum laves en opgørelse over behovet for sikring og opladning af elevernes eget udstyr. Dette behov skal imødegås enten via, at skolen stiller skabe med strøm til rådighed eller, at eleverne kan leje et skab for en periode, f.eks. et skoleår. Netværk I årene oprettes netværk i de manglende områder af skolerne. Netværket etableres som en kombination af fast netværk og trådløst netværk. Netværket skal kunne håndtere, at op til 2 gange antallet af elever anvender internettet samtidigt. Det skal kunne håndtere, at hele klasser logger på skolens server samtidigt (lokale krav til f.eks. accesspoints rundt på skolen), og at op til halvdelen af eleverne logger på skolens server samtidigt (globalt krav). For at kunne imødegå disse krav vil det være nødvendigt at udvide antallet af accespoints på skolerne samt licenser hertil, udskifte controlleren til det trådløse netværk samt skrue op for hastigheden på internetforbindelsen. Netværks- og elkabling vil primært ske if. opsætning af interaktiv tavle. Da en interaktiv tavle behøver jordforbindelse, kan den eksisterende elkabling ikke bruges. Der kan også være brug for netværkskabling i lokaler, der geografisk set ligger yderligt på skolen, hvor det trådløse netværk kan have problemer med at nå. Vedligeholdelse Vedligeholdelse af skolernes medieudstyr er hidtil finansieret over skolernes egne konti og har ikke været medtaget i handlingsplanerne. Vedligeholdelsen medtages heller ikke i denne handlingsplan, men det kan blive nødvendigt i en senere justering af planen. Arbejdspladser I årene skal der arbejdes på endnu større fleksibilitet, således at det til enhver tid er nemt at komme til en computer eller andet device. Dette løses delvist ved, at eleverne selv medbringer udstyr. Der er fortsat behov for et medielokale med minimum 25 af de nyeste computere til afvikling af test og prøver etc. Der er også fortsat behov for, at computere med mere specifikt eller teknisk udstyr opstilles i læringscenteret således, at der er ekspertise til rådighed for eleverne. Ældre computere flyttes stadig ud i klasserne eller klassernes nærområde, så længe de kan opfylde et behov. Medieguide side 20 af 36

Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017

Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017 Medieguide for undervisningen i Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017 Digitalisering Medialisering Finansiering Maj 2012 Medieguide for Solrød Kommunes folkeskoler 2013-2017 Forord... 3 Medieguidens delområder...

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til:

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til: Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) 0. kl. Informationssøgning Elevene skal kende til: bibliotekets billedbøger børnebøger samt almindelig adfærd på biblioteket, behandling

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole: Nivå skole It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknologi bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen

Digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen Digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen Vores elever skal kunne klare sig i konkurrencen med de bedste i verden Børne- og Skoleudvalget, Lolland Kommune, 2007 NORDVESTSKOLENS HANDLEPLAN OG INDSATS HOVEDINDSATSOMRÅDER:

Læs mere

IT- strategi for Faxe Kommunes skolevæsen 2014 Den digitale skole Version marts 2014

IT- strategi for Faxe Kommunes skolevæsen 2014 Den digitale skole Version marts 2014 IT- strategi for Faxe Kommunes skolevæsen 2014 Den digitale skole Version marts 2014 Indhold Indledning 3 Vision og baggrund 4 Status 5 Pædagogiske visions- og fokusområder 7 Ansvar for implementering

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning)

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning) Status - Hvor er vi nu? Målet har indtil nu været at få et velfungerende lokalt netværk, et tilstrækkeligt antal computere i den daglige undervisning og at der i hvert klasse lokale skal forefindes en

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015 Postadresse Giørtz Plads. 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. april 2012/ 14. maj 2012 Sagsbehandler Birthe Christensen Telefon direkte 76 16 86 36 Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ RANUM EFTERSKOLE

RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ RANUM EFTERSKOLE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF IT PÅ RANUM EFTERSKOLE Som elev erklærer jeg herved, at jeg til enhver tid vil optræde som ansvarsbevidst bruger af it -udstyr på Ranum Efterskole (herefter benævnt Skolen ).

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019)

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 52690-15 15-2459 Juni 2015 Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 1 Indledning: VISION for IT og digitalisering på 0-18 årsområdet Varde Kommune har det seneste

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,

Læs mere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT - gældende for undervisere August 2009 IT retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg kommunes Skole IT - gældende for undervisere

Læs mere

Fredensborg Kommune. Humlebæk skole. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Humlebæk skole. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Humlebæk skole It- og mediestrategi 2013-2015 0 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig del

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

Officepakken til elever på Vallensbæks folkeskoler

Officepakken til elever på Vallensbæks folkeskoler Officepakken til elever på Vallensbæks folkeskoler Som en del af Vallensbæk Kommunes BYOD (Bring Your Own Device) løsning, tilbydes elever nu muligheden for at installere den fulde officepakke helt gratis,

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN

ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN ENGBJERGSKOLEN MEDIE LÆSEPLAN Medielæseplan: Formålet med undervisningen er: - at støtte og udvikle elevernes virke-, læse- og lærelyst - at eleverne udvikler tidssvarende it og mediekompetencer - at lære

Læs mere

Skole IT Forslag til midlertidig plan 2012 2013, frem til ny skoleløsning er på plads.

Skole IT Forslag til midlertidig plan 2012 2013, frem til ny skoleløsning er på plads. Skole IT Forslag til midlertidig plan 2012 2013, frem til ny skoleløsning er på plads. - Fra IT og Digitalisering Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tidsplan... 3 Maskiner på skolerne... 3 Maskiner fra

Læs mere

Strategiplan for pædagogisk it for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Strategiplan for pædagogisk it for Aalborg Kommunale Skolevæsen Strategiplan for pædagogisk it for Aalborg Kommunale Skolevæsen Februar 2012 Baggrund og indledning Udgangspunktet er bl.a.: Fælles Mål for alle fag og specielt faghæfte 48 Fælles Skolebeskrivelse 2010

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:...

Målsætning :... 2. Handleplan for elever:... 2. Handleplan for lærerne:... 2. Indholdsoversigt for årgangene... 3. Indskoling:... 4. Kurser:... Indhold Målsætning :... 2 Handleplan for elever:... 2 Handleplan for lærerne:... 2 Indholdsoversigt for årgangene... 3 Indskoling:... 4 Kurser:... 4 Mellemtrin:... 4 Kurser:... 5 Udskoling:... 6 Kurser:...

Læs mere

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019)

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 52690-15 15-2459 Juni 2015 Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 1 Indledning: VISION for IT og digitalisering på 0-18 årsområdet Varde Kommune har det seneste

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

VUC Koldings it-strategi

VUC Koldings it-strategi VUC Koldings it-strategi Vedtaget på SU den 4.9.2009 Side 1 Indhold 1. Generelt... 3 2. It infrastruktur... 3 Målsætninger:... 3 Brugerfokuseret infrastruktur... 3 Netværk fysisk... 3 Netværk trådløst...

Læs mere

Mediestrategi for folkeskolerne i Hørsholm Kommune 2014-18

Mediestrategi for folkeskolerne i Hørsholm Kommune 2014-18 Mediestrategi for folkeskolerne i Hørsholm Kommune 2014-18 INDLEDNING DIDAKTIK- TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNINGEN... 5 ELEVROLLEN... 5 STATUS... 5 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER FOR MÅL 1-3... 5 UDVIKLINGSFORSØG...

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre

Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning. en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler Læreplan for IT-, medie- og biblioteksundervisning på Faxe Kommunes Skoler en fælles opgave for lærere og læringscentre Læreplan

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

Ydelser Af ydelseskataloget fremgår det, hvilke grundydelser, der skal løses af gymnasiefællesskabet, og hvilke opgaver der skal løses af skolen.

Ydelser Af ydelseskataloget fremgår det, hvilke grundydelser, der skal løses af gymnasiefællesskabet, og hvilke opgaver der skal løses af skolen. Opdateret 29. november 2011 Bilag 3 til samarbejdsaftalen Område: IT-service og support Opgaver Support af administrativ og undervisningsmæssig IT på gymnasierne. Overordnet ansvar for udvikling og implementering

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 5.10 Nyt i SkoleIntra 5.10 Sidst ændret den 18 09 2015 Ny version af editor SkoleIntra benytter som bekendt en editor ved navn CKeditor til online redigering af tekster. I SkoleIntra 5.10.0 opdateres editor

Læs mere

It-sikkerhed i Dansk Supermarked

It-sikkerhed i Dansk Supermarked It-sikkerhed i Dansk en kort introduktion It-sikkerhed i Dansk 1 Velkommen som it-bruger i Dansk Kære medarbejder Brug af it er for mange i Dansk en naturlig del af arbejdsdagen. Hvis vi skal sikre vores

Læs mere

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen IT-strategi 2 Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014 1 Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 3. Status på IT-strategi 1... 5 4. IT-strategi

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Guide til sikker it. Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling

Guide til sikker it. Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling Guide til sikker it Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling Hvilke retningslinjer skal du følge som it-bruger i Hillerød Kommune? Indhold Daglig brug af din computer 4 Computere, programmer

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Vejledninger vedrørende it 2015/2016. Til alle lærere og pædagoger

Vejledninger vedrørende it 2015/2016. Til alle lærere og pædagoger Vejledninger vedrørende it 2015/2016 Til alle lærere og pædagoger Indledning Denne folder er en kort oversigt over, hvilke it-veje vi går på Frederiksberg og hvor du kan henvende dig, hvem du kan kontakte,

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. It-sikkerhed på rejsen

Sikkerhedsanbefaling. It-sikkerhed på rejsen Sikkerhedsanbefaling It-sikkerhed på rejsen Juni 2015 2 It-sikkerhed på rejsen En sikkerhedsanbefaling fra Center for Cybersikkerhed 3 4 Om sikkerhedsanbefalingen Denne sikkerhedsanbefaling fra Center

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. It-sikkerhed på rejsen

Sikkerhedsanbefaling. It-sikkerhed på rejsen Sikkerhedsanbefaling It-sikkerhed på rejsen Juni 2015 It-sikkerhed på rejsen En sikkerhedsanbefaling fra Center for Cybersikkerhed 2 Om sikkerhedsanbefalingen Denne sikkerhedsanbefaling fra Center for

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

IT på 1st klasse. Ring på telefon 70 22 66 75. www.1stlevel.dk. eller e-mail kontakt@1stlevel.dk

IT på 1st klasse. Ring på telefon 70 22 66 75. www.1stlevel.dk. eller e-mail kontakt@1stlevel.dk IT på 1st klasse 1stLevel er et IT firma. Det koster ikke noget at få en samtale med 1stLevel. Det er det bedste du kan gøre i dag. Ring på telefon 70 22 66 75 eller e-mail kontakt@1stlevel.dk www.1stlevel.dk

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Nyt fra din skole Holmebækskolen december 2014

Nyt fra din skole Holmebækskolen december 2014 Nyt fra din skole Holmebækskolen december 2014 Kære forældre Juleferien står for døren og det første halvdel af skoleåret 2014-2015 er ved at være bragt til ende, og igen er det tid for lidt informationer

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

IT-partner gennem 25 år

IT-partner gennem 25 år IT-partner gennem 25 år TOTAL IT-LEVERANDØR Hosting Økonomisystemer (ERP) Teknik Support Hardware Software 25 ÅRS ERFARING I EN BRANCHE I RIVENDE UDVIKLING MONTES blev grundlagt i en kælder i Hjørring

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere