Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ"

Transkript

1 Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

2 Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune kan tilvejebringes det antal boliger og de boligtyper, der i rimelig grad tilgodeser de forskellige befolkningsgruppers ønsker til en bolig og beliggenhed, herunder ønsker om at flytte til en ny bolig. ( ) Målet er, at der i alle lokalsamfund og byområder skal være boliger til alle alders- og indkomstgrupper. (Kommuneplan 213, s. 12) Visionen om en god by rummer tillige vigtige sociale aspekter såsom forventningen om en velfungerende integration af alle befolkningsgrupper. Byudviklingen må således ske med fokus på at bevare den sociale sammenhængskraft i de enkelte bysamfund. (Kommuneplan 213, s. 15) 5. nye boliger i 23 i forhold til 25 Vækst i indbyggertallet kræver, at boligmassen løbende udvides. (Erhvervsplan , s. 12) Boligpolitikken tager afsæt i de overordnede målsætninger fra kommuneplan og erhvervsplan og skal omsætte målsætningerne til boligområdet. Bilaget om datagrundlag skal belyse forudsætningerne for visionsdelen af politikken og afsættet for de tre indsatsområder. Det skal desuden levere baggrundsviden til debatten om boligområdet og til boligpolitikkens indsatser. Byudviklingsstrategien må ( ) have fokus på at bevare den fysiske sammenhængskraft i de enkelte bysamfund. Desuden skal den sikre, at byudviklingen modvirker sociale ubalancer eller ghettolignende tilstande i de enkelte lokalsamfund. (Kommuneplan 213, s. 34) 14 BOLIGPOLITIK for Aarhus Kommune 15

3 Byudvikling Aarhus Kommune har i gennemsnit inddraget ca. 5 ha barmarksarealer årligt til byudviklingsformål til både boliger og erhverv. De 5 ha er udnyttede og har altså været igennem både kommuneplan, lokalplan og er blevet bebygget. Aarhus Kommunes byudviklingsstrategi baserer sig, jævnfør Kommuneplan 29, på en tostrenget strategi i form af løbende omdannelse og fortætning af den eksisterende by på den ene side og muligheden for byvækst på bar mark på den anden side primært i form af udbygning af fire nye, tætte byer: Lisbjerg, Elev, Malling og Harlev. Byudviklingen skal baseres på bæredygtighed og energibevidsthed i såvel omdannelses- og fortætningsområder Boligudbygning hidtil som i nye områder. I kommuneplanen er der udlagt 487 ha areal til boligudbygning på bar mark, som pr. juni 215 ikke er lokalplanlagt. Perspektivarealer indgår ikke i dette regnestykke. Derudover er der lokalplanlagt for boliger på 176 ha hvor der forventes en realisering i den nærmeste fremtid. Disse udlagte arealer giver på baggrund af den gældende kommuneplan mulighed for at opføre minimum 34. boliger. På tilhørende kort side 17 ses den geografiske placering af restrummeligheden for boligbebyggelse. I forslag til Planstrategi 215 gives politisk signal om, at der i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 217 skal gives øgede byggemuligheder til boliger på de udlagte arealer på bar mark samt i omdannelsesområder. Derudover skal mulighederne for fortætning styrkes. Dette vil give en endnu større rummelighed til etablering af nye boliger i de kommende år. 16 I perioden er der ifølge BBR en gennemsnitlig årlig tilvækst på ca. 1.4 familieboliger og småboliger i Aarhus Kommune. Dertil kommer boligtilvækst i form af omdannelse af eksisterende kontorbygninger e.l. til boliger, hvorfor den gennemsnitlige årlige boligtilvækst i runde tal har været på 1.5 boliger. Perioden omfatter både opgangs- og nedgangstider for boligbyggeriet i Aarhus. Fremskrives udviklingen direkte, vil den samlede boligtilvækst i perioden være på 22.5 boliger. Ved en forventet boligtilvækst på 2. boliger årligt, vil der blive bygget 3. boliger i samme periode. Tallene for nettotilvæksten i boliger i Aarhus de senere år er: 213: 1.73 boliger 212: boliger 211: boliger 21: 583 boliger 29: boliger 28: boliger 27: boliger 26: 876 boliger 25: boliger 24: boliger Der er således tale om stor konjunkturafhængighed og store udsving, hvilket understreger usikkerheden i vurderingerne af boligtilvæksten frem mod 23. Generelt vurderes der dog at være tendens til et øget boligbyggeri i Aarhus. Uudnyttede areaer til boliger Uudnyttede kommuneplanlagte boligområder Uudnyttede lokalplanlagte boligområder Kommuneplan 213, status

4 BOLIGER FULDFØRT I AARHUS KOMMUNE I FORDELT PÅ BOLIGTYPER I 214 OG 215 2% 1% 5% 2% 16% 12% 36% Parcelhuse Række-, kæde- og 45% dobbelthuse 53% Etageboliger Kollegier Øvrige boliger 28% ANTAL FULDFØRTE BOLIGER I AARHUS KOMMUNE FORDELT PÅ BOLIGTYPER 1.6 Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger 6 4 Kollegier Øvrige boliger Kilde:Danmarks Statistik, BYGV33 Kilde:Danmarks Statistik, BOL11 ALLE BOLIGER I AARHUS EFTER EJERFORHOLD 214 Forventet fremtidigt boligbehov 3% 5% 11% 28% Kilde:Danmarks Statistik, BOL11 4% 3% 4% 5% 11% 49% 28% Privatpersoner inkl I/S Privatpersoner inkl I/S Almene boligselskaber Almene boligselskaber A/S, ApS og andre selskaber A/S, ApS og andre selskaber 49% Private Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed Offentlig myndighed Andet eller uoplyst Andet eller uoplyst I Aarhus Kommunes boligprognose pr. 28. april 214 for årene indgår en forventet tilvækst af familieboliger på 7.685, svarende til knap 1. familieboliger årligt i gennemsnit. Familieboliger defineres i boligprognosen som boliger på 3 værelser og derover. Boligprognosen er traditionelt et konservativt bud på familieboligtilvæksten. Prognosen omhandler ikke det forventede byggeri af småboliger, dvs. boliger på mindre end 3 værelser, ungdomsboliger og ældreboliger. Medtages disse, kan der forventes en samlet tilvækst på ca. 14. boliger frem til 221 eller godt 1.7 boliger årligt i gennemsnit. Kendskabet til konkrete store byudviklingsprojekter gør imidlertid, at boligudbygningen i perioden forventes at ligge over gennemsnittet. I perioden vurderes boligudbygningen at udgøre godt 2. boliger om året. Der er ikke udarbejdet en boligprognose for boligudbygningen frem til 23. Et tal for en forventet boligtilvækst frem til 23 vil derfor være en fremskrivning på baggrund af den hidtidige boligudbygning og på baggrund af boligprognosen for årene Samlet set må der forventes en tilvækst på mellem 1.5 og 2. boliger årligt, hvilket giver en forventet boligtilvækst i perioden på op imod 3. boliger. En ændret gennemsnitlig husstandsstørrelse eller en ændret befolkningstilvækst vil naturligvis ændre behovet for boliger. Holdes fremskrivninger af boligtilvæksten op imod den tidligere nævnte restrummelighed på minimum 34. boliger, rækker de eksisterende arealudlæg i kommuneplanen således længere ud end planperioden Med de nuværende beregninger vurderes rummeligheden at række længere end 25 under forudsætning af, at byggemulighederne og tætheden øges

5 Forventet fremtidigt befolkningsudvikling UDVIKLING I ANTAL STUDERENDE VED AU OG ANTAL ÅRIGE I AARHUS Kommunens befolkningsprognose, som er baseret på de seneste tre års udvikling, viser, at befolkningstilvæksten forventes at fortsætte, men vil gå knapt så stærkt. Frem til 22 forventes befolkningstallet i Aarhus at stige med ca. 2. indbyggere til ca indbyggere i 22 og til ca indbyggere i 23. Den største kvantitative vækst i perioden forventes i aldersgruppen årige, mens den største relative vækst sker i andelen af 8+-årige; en udvikling, der især tager fart fra omkring 223. Antallet af årige forventes at falde jævnt gennem perioden, mens antallet af -6-årige børn er jævnt stigende i perioden frem til 23. Gruppen af 7-17-årige forventes nogenlunde konstant i første halvdel af perioden, men stiger mod slutningen, mens antallet af 4-64-årige er stort set konstant i perioden men vil med det stigende befolkningstal udgøre en mindre del af befolkningen. Der forventes stor vækst i gruppen af årige og de over 8+-årige, hvilket stemmer overens med den nationale og globale tendens til flere ældre Studenterbestand AU år AARHUS KOMMUNES BEFOLKNINGSPROGNOSE , INDEKSTAL (214= INDEKS 1) Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A7 og FOLK1 samt Kilde: Aarhus Kommunes befolkningsprognose De unge -6 år 7-17 år år år 4-64 år år 8+ år HUSSTANDSTØRRELSER I AARHUS KOMMUNE person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer 7 personer 8 personer Gruppen af 2 til 24-årige står for den største del af tilvæksten i tilflytningen til kommunen. Aarhus er en af Danmarks største uddannelsesbyer. Flere end 5. studerende har sin gang på flere end 15 forskellige uddannelser på byens mange uddannelsesinstitutioner. Samtidig er der en tendens til, at flere og flere vælger at bo alene længere og stifte familie senere i livet eller måske slet ikke. Oveni bryder flere parforholdet op. Husstandsstørrelserne bliver således mindre og mindre. Der må derfor forventes en fortsat stigende efterspørgsel efter boliger egnede til små husstande. Ca. 19% af indbyggerne i Aarhus bor i 214 i husstande på 1 person, men de udgør 41% af husstandene. En kvalitativ undersøgelse af boligefterspørgsel peger på, at de studerende efterspørger små og mellemstore lejligheder i midtbyen helst nybyggede eller nyrenoverede. Ifølge ejendomsmæglerne er der er et næsten umætteligt marked for denne type boliger. Gruppen efterlyser således gode, centralt beliggende lejeboliger etværelses lejligheder på 4 m 2 og toværelses lejligheder på 5 til 6 m 2 beliggende max 3-5 km fra centrum. Ønsket er lejeboliger til 5-6. kr., ekskl. forbrug. Undersøgelsen anbefaler dog på baggrund af ejendomsmæglerinterviews, at der ikke opføres etværelseslejligheder i Aarhus fremover, da efterspørgslen i stigende grad er efter 2-3-værelseslejligheder til køb, også som forældrekøb til studerende. De 2-29-årige vil gerne enten bo til leje eller eje, men anfører at lejeboligerne er for dyre og svære at få fat i. Ventelisterne i boligforeninger og til kollegieværelser er lange, og lejligheder via private udlejere lader ikke til at have noget prisloft. Få ønsker kollegieværelser, med mindre de er centralt beliggende, og det er accepteret at dele køkken, men ikke badeværelse. Andre undersøgelser peger på betydningen af fællesskaber. Der er forskellige opfattelser af, hvilken type fællesskab man ønsker, men det er afgørende, at den enkelte har mulighed for at vælge det til og fra Kilde: Danmarks Statistik, FAM55N Til- og fraflytning til Aarhus Fraflytterne fra Aarhus er især 2-24-årige, som flytter til københavnsområdet og til andre dele af Business Region Aarhus. 17 % af de, der flyttede fra Aarhus i 214, flyttede til København eller Frederiksberg kommuner. Samlet flyttede der i personer i alle aldersgrupper fra Aarhus Kommune. Heraf flyttede ca. 7. personer, svarende til 4 % af fraflytterne, til en anden kommune i Business Region Aarhus (dvs. til Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Silkeborg eller Syddjurs kommuner). Til sammenligning var der ca. 49. personer, som flyttede inden for Aarhus Kommune i 214. Graferne på side 23 viser, hvordan fordelingen af flytninger ud af Aarhus Kommune er på tre udvalgte aldersgrupper: 2-24-årige, årige samt 3-39-årige. Graferne viser desuden hvor mange i samme aldersgrupper, der er flyttet internt i Aarhus Kommune. 2 21

6 TIL- OG FRAFLYTTERE AARHUS KOMMUNE I 214 FLYTNINGER FRA AARHUS KOMMUNE OG FLYTNINGER INTERNT I AARHUS KOMMUNE: årige: årige: 3-39 årige: år 4 år 8 år 12 år 16 år 2 år 24 år 28 år 32 år 36 år 4 år 44 år 48 år 52 år 56 år 6 år 64 år 68 år 72 år 74 år 76 år 8 år 84 år 88 år 92 år 96 år +1 år Kilde: Statistikbanken, FLY MOBILITET I ALDERSGRUPPER. ANDELEN AF GRUPPER SOM ER FLYTTET TIL EGEN BOLIG I LØBET AF 27 FOR HVERT ALDERSTRIN MOBILITET 1% MED ALDEREN 9% 1% 8% 9% 7% 8% 6% 5% 7% 4% 6% 3% 5% 2% 4% 3% 2% 1% % 1% % Enlig uden børn Enlig med børn Par uden 14. børn Par med børn ALDER Enlig 4.uden 4. børn 4. Enlig med børn Par uden børn 12. Par med børn København Øvrige Region + Frederiksberg Syddanmark Øvrige øst for Øvrige Storebælt R.N København Odense + Frederiksberg og Aalborg Til BRA Øvrige Øvrige Region øst for Syddanmark Øvrige Storebælt RM Odense Internt og Øvrige i Aalborg Aarhus R.N Øvrige Region Syddanmark Til BRA Øvrige R.N RM Internt i Til Aarhus BRA København Øvrige Region + Frederiksberg Syddanmark Øvrige øst for Øvrige Storebælt R.N København Odense + Frederiksberg og Aalborg Til BRA Øvrige Øvrige Region øst for Syddanmark Øvrige Storebælt RM Odense Internt og Øvrige i Aalborg Aarhus R.N Øvrige Region Syddanmark Til BRA Øvrige R.N RM Internt i Til Aarhus BRA København Øvrige Region + Frederiksberg Syddanmark Øvrige øst for Øvrige Storebælt R.N København Odense + Frederiksberg og Aalborg Til BRA Øvrige Øvrige Region øst for Syddanmark Øvrige Storebælt RM Odense Internt og Øvrige i Aalborg Aarhus R.N 26 Øvrige Region Syddanmark Til BRA Øvrige R.N RM Kilde: Befolkningens Boligønsker, Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning, august Kilde: Statistikbanken, FLY33 og FLY Selvom der altså sker en fraflytning af unge aarhusianere, er der et langt højere antal i alle udvalgte aldersgrupper, som flytter internt i Aarhus Kommune. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de finder en permanent bolig. Tendensen er, at man er mest mobil i ungdomsårene, hvorefter andelen, som flytter til egen bolig, falder med alderen. I studietiden vil de unge flytte oftere (fx mellem midlertidige bomuligheder), hvor de efterhånden, som de bliver ældre, også flytter til mere permanente boliger (fx fra midlertidig bolig til kollegium til permanent lejebolig til ejerlejlighed til hus). ver, at boligforhold var blandt de vigtigste årsager til fraflytningen. Et andet spørgsmål fra undersøgelsen viser, at næsten tre ud af fire adspurgte fraflyttere angiver, at prisen var altafgørende eller havde stor betydning. Andre analyser af flytteårsager viser, at private/familiemæssige årsager eller arbejdsforhold er de typiske begrundelser for at flytte, især i mindre byer (kilde: Fremforsk). Det er således særligt for Aarhus (men gør sig sandsynligvis også gældende for andre storbyer), at spørgsmålet om udbuddet af boliger er en væsentlig parameter i at finde en bolig og evt. flytte fra kommunen. Øvrige Region Syddanmark Øvrige R.N Til BRA Øvrige Region Syddanmark Øvrige R.N Til BRA Øvrige Region Syddanmark Øvrige R.N Til BRA En spørgeskemaundersøgelse af årsagerne til fraflytning fra Aarhus Kommune viser (se evt. side 24), at knapt 47 % af fraflytterne angi

7 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE: VIGTIGSTE ÅRSAGER TIL FRAFLYTNING FRA AARHUS Opdeling af byen Boligforhold Private forhold 23,5% Arbejdsforhold 13,5% Omgivelser 12,2% Andet 4,1% Kilde: Efterspørgselsanalyse udarbejdet af Fremforsk for Aarhus Kommune, 214 FRAFLYTTERE SPURGT: BETØD PRISEN NOGET? Fraflyttere spurgt: Betød prisen noget 46,7% Segregering eller opdeling af byen kan tage udgangspunkt i forskellige men sammenfaldende og overlappende faktorer såsom uddannelse, indkomst mv. En rapport om emnet udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i 214 baseret på datamateriale frem til 211 påviser stigende opdeling i landets fire største byer. Især i København er der en opdeling omkring de højtlønnede, men tendensen ses også i Aarhus, hvor de traditionelt attraktive kyst- og skovnære områder især i Risskov og Skåde/Højbjerg har husstandsindkomster markant over gennemsnittet i kommunen. I den anden ende af skalaen findes en række boligområder, som de ressourcestærke og veluddannede undgår, og som er præget af høj koncentration af sociale problemer, kriminalitet og lavt uddannelsesog indkomstniveau. Det mest udtalte eksempel på et sådant område i Aarhus er Gellerup/Toveshøj. I områder af denne type findes ofte en høj koncentration af almene boliger, mens der i de mest attraktive kvarterer som Risskov og Skåde findes kun i begrænset omfang findes alment boligbyggeri. I medierne har der i 214 været skrevet om, at Aarhus knækker over på midten. Artiklen er baseret på en undersøgelse foretaget af Folkeudvikling og Sundhed (CFK) i Region Midtjylland. Ifølge undersøgelsen har Aarhus Kommune i sammenligning med de andre kommuner i Region Midtjylland helt andre karakteristika: Aarhus har mange borgere i de højeste socialgrupper og mange i den laveste socialgruppe, men ikke ret mange med middelindkomster og med middeluddannelsesniveau. En del af forklaringen er, at Aarhus er en klart større by og en uddannelsesby. Der er dog ingen tvivl om at, undersøgelsen påviser en stigende polarisering. En konsekvens ved opdelingen, som blandt mange andre Lars Olsen har påvist i Det danske klassesamfund fra 212 og Klassekamp fra oven fra 214 er, at bysamfundet og kommunen bliver præget af mindre social mobilitet. Det forstærker udfordringerne ved en anden tendens, nemlig at forskellige samfundsgrupper lever så adskilte liv med så forskellige muligheder, at de ikke udvikler en forståelse for hinandens liv. Det betyder, at de heller ikke bidrager til et fællesskab på tværs af befolkningsgrupper og på tværs af de opdelte boligområder. Nogle områder er præget af velfungerende skoler og gode muligheder, mens andre områder er med til at fastholde beboerne uden for arbejdsmarkedet eller i lavstatusjob eller uden for beskæftigelse på tværs af generationer. De mest ressourcestærke i de udsatte områder vil således sende deres børn på andre skoler og måske selv søge væk fra lokalområdet, hvilket yderligere forstærker den uhensigtsmæssige udvikling. Boligpolitikken har således en vigtig opgave i at bremse og modvirke denne opdeling af byen. Altafgørende Havde stor betydning Havde mindre betydning Spillede ingen rolle Ved ikke 8,4 % 64,8 % 18,4 % 7, % 1,5% Kilde: Efterspørgselsanalyse udarbejdet af Fremforsk for Aarhus Kommune,

8 ALLE AARHUSIANERE HAR MULIGHED FOR AT BO I EN GOD BOLIG I EN BY MED SOCIAL BALANCE

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 Side1/10 Økonomiafdelingen Grønlandsgade 3 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 16 Fax: 65 15 14 39 mek@kerteminde.dk www.kerteminde.dk Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 I dette notat

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Hot at bo i provinsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1859 1872 1885 1898 1911

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- &

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. august 2015 Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1007, Boligområde

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013 Boliganalyse 2013 Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune 15. oktober 2013 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk

Læs mere

Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål

4.5 Nye boligområder og områder til off. formål 4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus

Læs mere

Prognoser i Assens Kommune

Prognoser i Assens Kommune Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige

Læs mere

Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri

Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. december 2014 Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri Plan for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Byggevirksomheden historiske oversigter

Byggevirksomheden historiske oversigter Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER

GENERELLE BESTEMMELSER FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010

Notat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Direktionssekretariatet Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Sag: Bilag 3 - Baggrundsnotat for Boligprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Jesper Lohse Jørgensen Notatet redegør

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016

Fremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Fremtidens almene familie- og boformer Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Formål med netværket Gensidig sparring ny viden til kreds og organisation Kvalificere fremtidens almene boligmasse Input

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Almene boliger i Danmark

Almene boliger i Danmark Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.

Læs mere

Nordvestsjælland som forstad

Nordvestsjælland som forstad Nordvestsjælland som forstad Borgmester Jørn Sørensen, Holbæk Kommune Nordvestsjælland som forstad Borgmester Jørn Sørensen, Holbæk Kommune Bykatalog - Nordvestsjælland - Ny Holbæk Kommune - Holbæk Kommune

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK

NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK BILAG 3 - NYE REVIDEREDE HOVEDSTRUKTURTEKSTER: NYE BYER OG ØVRIG STØRRE BYUDVIKLING PÅ BAR MARK Lisbjerg og Nye perspektivarealer Udviklingen af den nye by ved Lisbjerg og Nye skal op i gear frem mod 2030.

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere