Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ
|
|
- Einar Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ
2 Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune kan tilvejebringes det antal boliger og de boligtyper, der i rimelig grad tilgodeser de forskellige befolkningsgruppers ønsker til en bolig og beliggenhed, herunder ønsker om at flytte til en ny bolig. ( ) Målet er, at der i alle lokalsamfund og byområder skal være boliger til alle alders- og indkomstgrupper. (Kommuneplan 213, s. 12) Visionen om en god by rummer tillige vigtige sociale aspekter såsom forventningen om en velfungerende integration af alle befolkningsgrupper. Byudviklingen må således ske med fokus på at bevare den sociale sammenhængskraft i de enkelte bysamfund. (Kommuneplan 213, s. 15) 5. nye boliger i 23 i forhold til 25 Vækst i indbyggertallet kræver, at boligmassen løbende udvides. (Erhvervsplan , s. 12) Boligpolitikken tager afsæt i de overordnede målsætninger fra kommuneplan og erhvervsplan og skal omsætte målsætningerne til boligområdet. Bilaget om datagrundlag skal belyse forudsætningerne for visionsdelen af politikken og afsættet for de tre indsatsområder. Det skal desuden levere baggrundsviden til debatten om boligområdet og til boligpolitikkens indsatser. Byudviklingsstrategien må ( ) have fokus på at bevare den fysiske sammenhængskraft i de enkelte bysamfund. Desuden skal den sikre, at byudviklingen modvirker sociale ubalancer eller ghettolignende tilstande i de enkelte lokalsamfund. (Kommuneplan 213, s. 34) 14 BOLIGPOLITIK for Aarhus Kommune 15
3 Byudvikling Aarhus Kommune har i gennemsnit inddraget ca. 5 ha barmarksarealer årligt til byudviklingsformål til både boliger og erhverv. De 5 ha er udnyttede og har altså været igennem både kommuneplan, lokalplan og er blevet bebygget. Aarhus Kommunes byudviklingsstrategi baserer sig, jævnfør Kommuneplan 29, på en tostrenget strategi i form af løbende omdannelse og fortætning af den eksisterende by på den ene side og muligheden for byvækst på bar mark på den anden side primært i form af udbygning af fire nye, tætte byer: Lisbjerg, Elev, Malling og Harlev. Byudviklingen skal baseres på bæredygtighed og energibevidsthed i såvel omdannelses- og fortætningsområder Boligudbygning hidtil som i nye områder. I kommuneplanen er der udlagt 487 ha areal til boligudbygning på bar mark, som pr. juni 215 ikke er lokalplanlagt. Perspektivarealer indgår ikke i dette regnestykke. Derudover er der lokalplanlagt for boliger på 176 ha hvor der forventes en realisering i den nærmeste fremtid. Disse udlagte arealer giver på baggrund af den gældende kommuneplan mulighed for at opføre minimum 34. boliger. På tilhørende kort side 17 ses den geografiske placering af restrummeligheden for boligbebyggelse. I forslag til Planstrategi 215 gives politisk signal om, at der i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 217 skal gives øgede byggemuligheder til boliger på de udlagte arealer på bar mark samt i omdannelsesområder. Derudover skal mulighederne for fortætning styrkes. Dette vil give en endnu større rummelighed til etablering af nye boliger i de kommende år. 16 I perioden er der ifølge BBR en gennemsnitlig årlig tilvækst på ca. 1.4 familieboliger og småboliger i Aarhus Kommune. Dertil kommer boligtilvækst i form af omdannelse af eksisterende kontorbygninger e.l. til boliger, hvorfor den gennemsnitlige årlige boligtilvækst i runde tal har været på 1.5 boliger. Perioden omfatter både opgangs- og nedgangstider for boligbyggeriet i Aarhus. Fremskrives udviklingen direkte, vil den samlede boligtilvækst i perioden være på 22.5 boliger. Ved en forventet boligtilvækst på 2. boliger årligt, vil der blive bygget 3. boliger i samme periode. Tallene for nettotilvæksten i boliger i Aarhus de senere år er: 213: 1.73 boliger 212: boliger 211: boliger 21: 583 boliger 29: boliger 28: boliger 27: boliger 26: 876 boliger 25: boliger 24: boliger Der er således tale om stor konjunkturafhængighed og store udsving, hvilket understreger usikkerheden i vurderingerne af boligtilvæksten frem mod 23. Generelt vurderes der dog at være tendens til et øget boligbyggeri i Aarhus. Uudnyttede areaer til boliger Uudnyttede kommuneplanlagte boligområder Uudnyttede lokalplanlagte boligområder Kommuneplan 213, status
4 BOLIGER FULDFØRT I AARHUS KOMMUNE I FORDELT PÅ BOLIGTYPER I 214 OG 215 2% 1% 5% 2% 16% 12% 36% Parcelhuse Række-, kæde- og 45% dobbelthuse 53% Etageboliger Kollegier Øvrige boliger 28% ANTAL FULDFØRTE BOLIGER I AARHUS KOMMUNE FORDELT PÅ BOLIGTYPER 1.6 Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboliger 6 4 Kollegier Øvrige boliger Kilde:Danmarks Statistik, BYGV33 Kilde:Danmarks Statistik, BOL11 ALLE BOLIGER I AARHUS EFTER EJERFORHOLD 214 Forventet fremtidigt boligbehov 3% 5% 11% 28% Kilde:Danmarks Statistik, BOL11 4% 3% 4% 5% 11% 49% 28% Privatpersoner inkl I/S Privatpersoner inkl I/S Almene boligselskaber Almene boligselskaber A/S, ApS og andre selskaber A/S, ApS og andre selskaber 49% Private Private andelsboligforeninger Offentlig myndighed Offentlig myndighed Andet eller uoplyst Andet eller uoplyst I Aarhus Kommunes boligprognose pr. 28. april 214 for årene indgår en forventet tilvækst af familieboliger på 7.685, svarende til knap 1. familieboliger årligt i gennemsnit. Familieboliger defineres i boligprognosen som boliger på 3 værelser og derover. Boligprognosen er traditionelt et konservativt bud på familieboligtilvæksten. Prognosen omhandler ikke det forventede byggeri af småboliger, dvs. boliger på mindre end 3 værelser, ungdomsboliger og ældreboliger. Medtages disse, kan der forventes en samlet tilvækst på ca. 14. boliger frem til 221 eller godt 1.7 boliger årligt i gennemsnit. Kendskabet til konkrete store byudviklingsprojekter gør imidlertid, at boligudbygningen i perioden forventes at ligge over gennemsnittet. I perioden vurderes boligudbygningen at udgøre godt 2. boliger om året. Der er ikke udarbejdet en boligprognose for boligudbygningen frem til 23. Et tal for en forventet boligtilvækst frem til 23 vil derfor være en fremskrivning på baggrund af den hidtidige boligudbygning og på baggrund af boligprognosen for årene Samlet set må der forventes en tilvækst på mellem 1.5 og 2. boliger årligt, hvilket giver en forventet boligtilvækst i perioden på op imod 3. boliger. En ændret gennemsnitlig husstandsstørrelse eller en ændret befolkningstilvækst vil naturligvis ændre behovet for boliger. Holdes fremskrivninger af boligtilvæksten op imod den tidligere nævnte restrummelighed på minimum 34. boliger, rækker de eksisterende arealudlæg i kommuneplanen således længere ud end planperioden Med de nuværende beregninger vurderes rummeligheden at række længere end 25 under forudsætning af, at byggemulighederne og tætheden øges
5 Forventet fremtidigt befolkningsudvikling UDVIKLING I ANTAL STUDERENDE VED AU OG ANTAL ÅRIGE I AARHUS Kommunens befolkningsprognose, som er baseret på de seneste tre års udvikling, viser, at befolkningstilvæksten forventes at fortsætte, men vil gå knapt så stærkt. Frem til 22 forventes befolkningstallet i Aarhus at stige med ca. 2. indbyggere til ca indbyggere i 22 og til ca indbyggere i 23. Den største kvantitative vækst i perioden forventes i aldersgruppen årige, mens den største relative vækst sker i andelen af 8+-årige; en udvikling, der især tager fart fra omkring 223. Antallet af årige forventes at falde jævnt gennem perioden, mens antallet af -6-årige børn er jævnt stigende i perioden frem til 23. Gruppen af 7-17-årige forventes nogenlunde konstant i første halvdel af perioden, men stiger mod slutningen, mens antallet af 4-64-årige er stort set konstant i perioden men vil med det stigende befolkningstal udgøre en mindre del af befolkningen. Der forventes stor vækst i gruppen af årige og de over 8+-årige, hvilket stemmer overens med den nationale og globale tendens til flere ældre Studenterbestand AU år AARHUS KOMMUNES BEFOLKNINGSPROGNOSE , INDEKSTAL (214= INDEKS 1) Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A7 og FOLK1 samt Kilde: Aarhus Kommunes befolkningsprognose De unge -6 år 7-17 år år år 4-64 år år 8+ år HUSSTANDSTØRRELSER I AARHUS KOMMUNE person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer 7 personer 8 personer Gruppen af 2 til 24-årige står for den største del af tilvæksten i tilflytningen til kommunen. Aarhus er en af Danmarks største uddannelsesbyer. Flere end 5. studerende har sin gang på flere end 15 forskellige uddannelser på byens mange uddannelsesinstitutioner. Samtidig er der en tendens til, at flere og flere vælger at bo alene længere og stifte familie senere i livet eller måske slet ikke. Oveni bryder flere parforholdet op. Husstandsstørrelserne bliver således mindre og mindre. Der må derfor forventes en fortsat stigende efterspørgsel efter boliger egnede til små husstande. Ca. 19% af indbyggerne i Aarhus bor i 214 i husstande på 1 person, men de udgør 41% af husstandene. En kvalitativ undersøgelse af boligefterspørgsel peger på, at de studerende efterspørger små og mellemstore lejligheder i midtbyen helst nybyggede eller nyrenoverede. Ifølge ejendomsmæglerne er der er et næsten umætteligt marked for denne type boliger. Gruppen efterlyser således gode, centralt beliggende lejeboliger etværelses lejligheder på 4 m 2 og toværelses lejligheder på 5 til 6 m 2 beliggende max 3-5 km fra centrum. Ønsket er lejeboliger til 5-6. kr., ekskl. forbrug. Undersøgelsen anbefaler dog på baggrund af ejendomsmæglerinterviews, at der ikke opføres etværelseslejligheder i Aarhus fremover, da efterspørgslen i stigende grad er efter 2-3-værelseslejligheder til køb, også som forældrekøb til studerende. De 2-29-årige vil gerne enten bo til leje eller eje, men anfører at lejeboligerne er for dyre og svære at få fat i. Ventelisterne i boligforeninger og til kollegieværelser er lange, og lejligheder via private udlejere lader ikke til at have noget prisloft. Få ønsker kollegieværelser, med mindre de er centralt beliggende, og det er accepteret at dele køkken, men ikke badeværelse. Andre undersøgelser peger på betydningen af fællesskaber. Der er forskellige opfattelser af, hvilken type fællesskab man ønsker, men det er afgørende, at den enkelte har mulighed for at vælge det til og fra Kilde: Danmarks Statistik, FAM55N Til- og fraflytning til Aarhus Fraflytterne fra Aarhus er især 2-24-årige, som flytter til københavnsområdet og til andre dele af Business Region Aarhus. 17 % af de, der flyttede fra Aarhus i 214, flyttede til København eller Frederiksberg kommuner. Samlet flyttede der i personer i alle aldersgrupper fra Aarhus Kommune. Heraf flyttede ca. 7. personer, svarende til 4 % af fraflytterne, til en anden kommune i Business Region Aarhus (dvs. til Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Syddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Silkeborg eller Syddjurs kommuner). Til sammenligning var der ca. 49. personer, som flyttede inden for Aarhus Kommune i 214. Graferne på side 23 viser, hvordan fordelingen af flytninger ud af Aarhus Kommune er på tre udvalgte aldersgrupper: 2-24-årige, årige samt 3-39-årige. Graferne viser desuden hvor mange i samme aldersgrupper, der er flyttet internt i Aarhus Kommune. 2 21
6 TIL- OG FRAFLYTTERE AARHUS KOMMUNE I 214 FLYTNINGER FRA AARHUS KOMMUNE OG FLYTNINGER INTERNT I AARHUS KOMMUNE: årige: årige: 3-39 årige: år 4 år 8 år 12 år 16 år 2 år 24 år 28 år 32 år 36 år 4 år 44 år 48 år 52 år 56 år 6 år 64 år 68 år 72 år 74 år 76 år 8 år 84 år 88 år 92 år 96 år +1 år Kilde: Statistikbanken, FLY MOBILITET I ALDERSGRUPPER. ANDELEN AF GRUPPER SOM ER FLYTTET TIL EGEN BOLIG I LØBET AF 27 FOR HVERT ALDERSTRIN MOBILITET 1% MED ALDEREN 9% 1% 8% 9% 7% 8% 6% 5% 7% 4% 6% 3% 5% 2% 4% 3% 2% 1% % 1% % Enlig uden børn Enlig med børn Par uden 14. børn Par med børn ALDER Enlig 4.uden 4. børn 4. Enlig med børn Par uden børn 12. Par med børn København Øvrige Region + Frederiksberg Syddanmark Øvrige øst for Øvrige Storebælt R.N København Odense + Frederiksberg og Aalborg Til BRA Øvrige Øvrige Region øst for Syddanmark Øvrige Storebælt RM Odense Internt og Øvrige i Aalborg Aarhus R.N Øvrige Region Syddanmark Til BRA Øvrige R.N RM Internt i Til Aarhus BRA København Øvrige Region + Frederiksberg Syddanmark Øvrige øst for Øvrige Storebælt R.N København Odense + Frederiksberg og Aalborg Til BRA Øvrige Øvrige Region øst for Syddanmark Øvrige Storebælt RM Odense Internt og Øvrige i Aalborg Aarhus R.N Øvrige Region Syddanmark Til BRA Øvrige R.N RM Internt i Til Aarhus BRA København Øvrige Region + Frederiksberg Syddanmark Øvrige øst for Øvrige Storebælt R.N København Odense + Frederiksberg og Aalborg Til BRA Øvrige Øvrige Region øst for Syddanmark Øvrige Storebælt RM Odense Internt og Øvrige i Aalborg Aarhus R.N 26 Øvrige Region Syddanmark Til BRA Øvrige R.N RM Kilde: Befolkningens Boligønsker, Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning, august Kilde: Statistikbanken, FLY33 og FLY Selvom der altså sker en fraflytning af unge aarhusianere, er der et langt højere antal i alle udvalgte aldersgrupper, som flytter internt i Aarhus Kommune. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de finder en permanent bolig. Tendensen er, at man er mest mobil i ungdomsårene, hvorefter andelen, som flytter til egen bolig, falder med alderen. I studietiden vil de unge flytte oftere (fx mellem midlertidige bomuligheder), hvor de efterhånden, som de bliver ældre, også flytter til mere permanente boliger (fx fra midlertidig bolig til kollegium til permanent lejebolig til ejerlejlighed til hus). ver, at boligforhold var blandt de vigtigste årsager til fraflytningen. Et andet spørgsmål fra undersøgelsen viser, at næsten tre ud af fire adspurgte fraflyttere angiver, at prisen var altafgørende eller havde stor betydning. Andre analyser af flytteårsager viser, at private/familiemæssige årsager eller arbejdsforhold er de typiske begrundelser for at flytte, især i mindre byer (kilde: Fremforsk). Det er således særligt for Aarhus (men gør sig sandsynligvis også gældende for andre storbyer), at spørgsmålet om udbuddet af boliger er en væsentlig parameter i at finde en bolig og evt. flytte fra kommunen. Øvrige Region Syddanmark Øvrige R.N Til BRA Øvrige Region Syddanmark Øvrige R.N Til BRA Øvrige Region Syddanmark Øvrige R.N Til BRA En spørgeskemaundersøgelse af årsagerne til fraflytning fra Aarhus Kommune viser (se evt. side 24), at knapt 47 % af fraflytterne angi
7 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE: VIGTIGSTE ÅRSAGER TIL FRAFLYTNING FRA AARHUS Opdeling af byen Boligforhold Private forhold 23,5% Arbejdsforhold 13,5% Omgivelser 12,2% Andet 4,1% Kilde: Efterspørgselsanalyse udarbejdet af Fremforsk for Aarhus Kommune, 214 FRAFLYTTERE SPURGT: BETØD PRISEN NOGET? Fraflyttere spurgt: Betød prisen noget 46,7% Segregering eller opdeling af byen kan tage udgangspunkt i forskellige men sammenfaldende og overlappende faktorer såsom uddannelse, indkomst mv. En rapport om emnet udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i 214 baseret på datamateriale frem til 211 påviser stigende opdeling i landets fire største byer. Især i København er der en opdeling omkring de højtlønnede, men tendensen ses også i Aarhus, hvor de traditionelt attraktive kyst- og skovnære områder især i Risskov og Skåde/Højbjerg har husstandsindkomster markant over gennemsnittet i kommunen. I den anden ende af skalaen findes en række boligområder, som de ressourcestærke og veluddannede undgår, og som er præget af høj koncentration af sociale problemer, kriminalitet og lavt uddannelsesog indkomstniveau. Det mest udtalte eksempel på et sådant område i Aarhus er Gellerup/Toveshøj. I områder af denne type findes ofte en høj koncentration af almene boliger, mens der i de mest attraktive kvarterer som Risskov og Skåde findes kun i begrænset omfang findes alment boligbyggeri. I medierne har der i 214 været skrevet om, at Aarhus knækker over på midten. Artiklen er baseret på en undersøgelse foretaget af Folkeudvikling og Sundhed (CFK) i Region Midtjylland. Ifølge undersøgelsen har Aarhus Kommune i sammenligning med de andre kommuner i Region Midtjylland helt andre karakteristika: Aarhus har mange borgere i de højeste socialgrupper og mange i den laveste socialgruppe, men ikke ret mange med middelindkomster og med middeluddannelsesniveau. En del af forklaringen er, at Aarhus er en klart større by og en uddannelsesby. Der er dog ingen tvivl om at, undersøgelsen påviser en stigende polarisering. En konsekvens ved opdelingen, som blandt mange andre Lars Olsen har påvist i Det danske klassesamfund fra 212 og Klassekamp fra oven fra 214 er, at bysamfundet og kommunen bliver præget af mindre social mobilitet. Det forstærker udfordringerne ved en anden tendens, nemlig at forskellige samfundsgrupper lever så adskilte liv med så forskellige muligheder, at de ikke udvikler en forståelse for hinandens liv. Det betyder, at de heller ikke bidrager til et fællesskab på tværs af befolkningsgrupper og på tværs af de opdelte boligområder. Nogle områder er præget af velfungerende skoler og gode muligheder, mens andre områder er med til at fastholde beboerne uden for arbejdsmarkedet eller i lavstatusjob eller uden for beskæftigelse på tværs af generationer. De mest ressourcestærke i de udsatte områder vil således sende deres børn på andre skoler og måske selv søge væk fra lokalområdet, hvilket yderligere forstærker den uhensigtsmæssige udvikling. Boligpolitikken har således en vigtig opgave i at bremse og modvirke denne opdeling af byen. Altafgørende Havde stor betydning Havde mindre betydning Spillede ingen rolle Ved ikke 8,4 % 64,8 % 18,4 % 7, % 1,5% Kilde: Efterspørgselsanalyse udarbejdet af Fremforsk for Aarhus Kommune,
8 ALLE AARHUSIANERE HAR MULIGHED FOR AT BO I EN GOD BOLIG I EN BY MED SOCIAL BALANCE
4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen
Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereAarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ
Aarhus Kommune TEKNIK OG MILJØ Forord Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende, pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereFlere ældre kræver bedre boliger
Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger
Læs mereBoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs merefødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)
1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver
Læs mereBefolkningsfremskrivningsmodellen
19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger
Læs mereNøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereBefolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013
Side1/10 Økonomiafdelingen Grønlandsgade 3 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 16 Fax: 65 15 14 39 mek@kerteminde.dk www.kerteminde.dk Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 I dette notat
Læs mereBefolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014
Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereFrederikshavn Kommune. - et godt sted at bo
Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De
Læs mereINDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9
INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald
Læs mereBoligprogram 2013. Planlægning
Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022
BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...
Læs meregladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021
gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereHot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker
Hot at bo i provinsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1859 1872 1885 1898 1911
Læs mereIndledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mereUdarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030
Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028
BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri
Læs mereIndholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15
Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker
Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereUdarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029
Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereGodt liv på landet i fremtiden
Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846
Læs mereFremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Læs mereLokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. august 2015 Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1007, Boligområde
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereBosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.
Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant
Læs mereIndstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016
Indstilling Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016 Deltagelse i frikommunenetværk 1. Resume By & Bolig, MSB, har i samarbejde med Randers, Favrskov, København, Roskilde
Læs mereBevægelser i løbet af 2013
Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553
Læs merePrognoser i Assens Kommune
Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024
Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- &
Læs mereTILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE
Læs mereÅrlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015
Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...
Læs merePerceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?
JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 4-6 6 6 6 996 99 986 98 976 97 6 8 4 6 4 48 54 6 66 7 78 84 9 - - - -4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen 4-6 er udarbejdet af Boelplan A/S for Syddjurs Kommune,
Læs mereBoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereAlmene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. december 2014 Almene boliger 2014-2018 og kommunalt grundsalg til alment byggeri Plan for nybyggeri af almene ungdoms- og familieboliger
Læs mereScenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021
Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3
Læs mereBoliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013
Boliganalyse 2013 Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune 15. oktober 2013 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk
Læs mereGENERELLE BESTEMMELSER
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring
Læs mereBefolkningen i Randers Kommune
Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.
Læs mere4.5 Nye boligområder og områder til off. formål
4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI
BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereFlytninger fra byer til land- og yderkommuner
Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte
Læs mereOmråde: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,
Læs mereByggeri og boligforhold
Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,
Læs mereI KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.
FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en
Læs mereBefolkningsprognose for Ballerup Kommune
ØKONOMI OG STYRING Dato: 15. februar 2017 ØKONOMIBILAG NR. 2 2017 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.01.00-P10-2-16 Befolkningsprognose 2017-2030 for Ballerup
Læs mereBoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Februar 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,
Læs mereADMINISTRATIONSGRUNDLAG
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereVejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs mereByggevirksomheden historiske oversigter
Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Til: Byrådet. Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010
Direktionssekretariatet Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2009/13215 Dato: 28-01-2010/08-02-2010 Sag: Bilag 3 - Baggrundsnotat for Boligprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Jesper Lohse Jørgensen Notatet redegør
Læs mereFremtidens almene familie- og boformer. Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016
Fremtidens almene familie- og boformer Netværk ØST og VEST 21. og 24. november 2016 Formål med netværket Gensidig sparring ny viden til kreds og organisation Kvalificere fremtidens almene boligmasse Input
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereBefolkningsprognose for Ballerup Kommune med fokus på
ØKONOMI OG STYRING Dato: 20. februar 2019 ØKONOMIBILAG NR. 1 2019 Tlf. dir.: 2445 1852 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Ajmal Laho Sagsid: 00.01.00-P10-1-18 Befolkningsprognose 2019-2032 for Ballerup Kommune
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereBefolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
Læs mereBefolkningsprognose for Ballerup Kommune med fokus på
ØKONOMI OG STYRING Dato: 23. februar 2018 ØKONOMIBILAG NR. 1 2018 Tlf. dir.: 2445 1852 E-mail: madw@balk.dk Kontakt: Mads Westerkam Sagsid: 00.01.00-P10-1-17 Befolkningsprognose 2018-2031 for Ballerup
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereBoliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef
Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge. Byplanafdelingen. Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose
GLADSAXE KOMMUNE Byplanafdelingen Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge NOTAT Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose Baggrund Under temaet Forskellige boligtyper, afsnittet Boliger
Læs mere