Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Transkript

1 PI

2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Aaqqisuisut / Redaktion : Kirsten Olsen (akisuss.) kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse : ReneDesign.gl Rasmus Nielsen Nutserisut / Oversættere : Esekias Therkildsen Per Kunuk Lynge Oplag : 1800 ISSN Assit Fotos : Peter Langendorff Hansen Forside & bagside Arne Hermann s. 5, 7, 8, 10, 12 Imai SIULEQUT INUUSUTTUT SULLINNIAKKATUT SAMMILLUGIT APEQQUTIT ARFINEQ-MARLUK OQAATSINIK ILINNIARTITSISUMIT SUKKASUUMIK AKISASSAT APEQQUTIT ARFINEQ-MARLUK OQAATSINIK ILINNIARTITSISUMIT SUKKASUUMIK AKISASSAT ISLANDIMI NALILIISARNEQ LITTERATUR OM DYSLEKSI ATORNIARTARFIMMIIT NUTAARSIASSAT APPS AAMMA WEBSITES ATUARTITSINERMUT APPS ATUARTITSINERMUT Indhold FORORD UNGEMÅLGRUPPEN 7 HURTIGE TIL SPROGLÆREN 7 HURTIGE TIL SPROGLÆREN EVALUERING PÅ ISLAND LITTERATUR OM DYSLEKSI NYT FRA ATORNIARTARFIK APPS OG WEBSITES TIL UNDERVISNINGEN APPS TIL UNDERVISNINGEN

3 Siulequt Qallunaat Nunaanni efterskolerneq periarfissat ilaattut neqeroorutigineqartarpoq, meeqqat atuarfianniit anereernermi inuusuttut ilinniagaqarfiinut allanut aallartissimanngikkaanni. Qallunaat Nunaanni efterskolertarneq pillugu allaaserisaq PI-mi normumi matumani atuarsinnaavat. Oqaatsinik ilinniartitsinermi siunnersortaasut allaaserisap suliarinerani ikiuisimapput, apeqqutit arfineq-marluk sukkasuumik akisassanngorlugit ilinniartitsisunut sanasimavaat, meeqqat atuarfiani oqaluttariarsornermi allattariarsuutinilu soraarummeernissaq sioqqullugu eqqarsaatigisassatut allaaserisami. IT atuartitsinermi ilanngunneqartalernissaa fagini tamani pisariaqalersimavoq. Atuartitsinermi tigussaasunik assersuusiorluni allaaserisani atuarneqarsinnaasut ilagaat apps it websites illu atuartitsinermi qanoq atorneqarsinnaanersut. Allaaserisami allami Kalaallit Nunaata Islandillu akunnerminni naliliisarnermi suleqatigiittarnerat atuarneqarsinnaavoq. Naqinnernik ilisarsisinnaannginneq ordblindiuneq pillugu atuakkiat allaaserisat aammalu atuartitsinermut atortut nutaat atorniartarfimmiit saqqummersinneqarsimasut pillugit allaaserisaq aamma atuarsinnaavat. Ukioq manna PI normu kingulliup saqqummersinnerani Nunatsinni atuartitsisartut kikkulluunniit juullimi pilluaqquagut ukiumullu nutaamut iserluarnissaannik kissaallugit. Forord Efterskoleophold i Danmark er en af mulighederne for de unge, der ikke er startet på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Læs i dette nummer af PI om efterskoleophold i Danmark. Fagkonsulenterne i sprogfagene har bidraget med en hjælpende hånd i form af 7 hurtige spørgsmål til lærerne forud for folkeskolens mundtlige og skriftlige afgangsprøver. Inddragelse af IT i undervisningen er et must i alle fag. Se konkrete eksempler på undervisningsforløb, der inddrager apps og websites. En artikel handler om samarbejdsrelationer mellem Grønland og Island på evalueringsområdet. Læs endvidere om dysleksilitteratur samt nye undervisningsmaterialer fra Atorniartarfik. Med dette årets sidste nummer af PI ønsker vi alle undervisere i landet en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 3

4 Inuusuttut sullinniakkatut sammillugit - Danmarkimi efterskolertarneq Carsten Petersen/Naliliisarfimmi sulisoq Maren Ottar Hessner Danmarks Efterskoleforening-imi siunnersortaasoq tapersiisoralugu, assigiinngisitaarneq aammalu inooqatigiinnut ilanngutsitaasarneq pillugu immikkut suliaqartoq, kiisalu efterskoleni atuartunut marlunnik oqaaseqartunut siunnersuisartuulluni. Inuusuttut sullinniakkatut samminerani allaaserisat ingerlateqqillugit matumani meeqqat atuarfianiit aninermi aqqutigineqarnerpaaq, tassaasoq Danmarkimut efterskoleriartarneq immikkut ukkatarilaarparput. Allaaserisami Danmarkimi inuusuttut efterskolerneranni kisitsisit nutaanerpaat ilanngutissavagut. Namminersorlutik Oqartussat kalaallit inuusuttut Danmarkimi efterskolertarnerat pillugu efterskolertarnerup iluatsilluarnissaa siunertaralugu nalunaarusiorsimapput, Maren Ottar Hessner-ilu tallimanik apeqquteqarfigaarput, kalaallit inuusuttai qallunaat efterskoliiniittut pillugit. Kisitsisit qanoq oqarpat? Ukioq atuarfiusoq 2014/2015 inuusuttut 281-it qallunaat efterskoliini Namminersorlutik Oqartussaniik tapiiffigineqarlutik atuariartorsimapput, inuusuttut efterskolertut qularnanngitsumik amerlanerupput, ilimagineqarsinnaammat inuusuttut ilai ilaquttaminniik akiliunneqarlutik atuarnertik namminneq akilertarsimagaat. Atuartut amerlanersaat toqqaannartumik meeqqat atuarfianeersuupput 10. klassemiik aggerlutik. Tamaalilluni meeqqat atuarfianni naammassisartut pingajorarterutaasa, Danmarkimi efterskolernissartik erniinnartumik qinertarpaat. Kisitsisit taakkua ukiuni arlalinni nikingaarsimanngillat aammalu Danmarkimi efterskolinut qinnuteqartartut ikileriarnartik, kalaallit namminneq efterskoliutaat 2008-mi pilersinneqarmata. Tamanna tunngavigalugu oqaatigineqarsinnaavoq kalaallit efterskolii pisariaqartinneqarsimaqisut, atuartummi siornatigut efterskoleriarneq ajortut tigusalermassuk, Danmarkimilu efterskolernissaminnut ilimanaratik, tassaanerullutik atuartut nunaqarfinniik avinngarusimasuneersut. Nalunaarsuiffiup takutippaa. Atuarnissaminnik tigutissimasut kommunimiik suminngaaneernersut. Tamannalu nallersuunneqarpoq kommunip tamarmiusup atuartuussusianut naleqqiullugu. Taamaassilluni takuneqarsinnaavoq Kommuneqarfik Sermersooq naammineq atuartoqassusia nallersorlugu 43%-ii tigutissimasut, naak atuartut amerlassusaat 37%-iusoq. Atuartut pineqartut Nuup illoqarfianeersuupput. Kommune Kujalleq aamma immikkut soqutiginarpoq 13%-ii tigutittarmata, procentinngorlugu amerlassusaat kommunep atuartoqassusianut naleqqiullugu, tamannalu nuannaarutissaavoq ukiunut siusinnerusunut naleqqiullugu, tigutittarsimasut ikinnerusimammata. Kommune Tigusaasut Atuartoqassuseq Kujalleq 13% 12% Sermersooq 43% 37% Qeqqata 13% 16% Qaasuitsup 30% 34% Atuartut ukiumi atuarfiusumi matumani efterskolinut 104-nut agguataarsimapputt. Efterskolit ataasiakkaat malunnaatilimmik qinnuteqarfigineqarluarsimapput. Piumaneqarnerpaat tallimat uani takuneqarsinnaapput: Efterskole Atuartut Tjele Efterskole 26 Galtrup Musik- og Idrætsefterskole 17 Ranum Efterskole 10 Silkeborg Efterskole 8 Tirstrup Idrætsefterskole 8 4

5 Tjele Efterskole nuannarineqarnerpaavoq, Inerisaavimmilu sulisuusimasoq Arne Herman, ukioq manna atorfinissimavoq. Amerlanerpaat BMXimaluunniit Bordtennis toqqarsimavaat, eqqumiitsuliornermut titartakkanillu filmiorneq aamma kalaallit inuusuttaanniik toqqarneqarsimapput. Tamakkualu saniatigut atuarfik aamma atuakkiornissamik sammisassaqarpoq kiisalu nutaanerpaamik aallartittoq Performance/Drama, taamaalilluni atuarfik assigiinngissitaartunik neqerooruteqarluarpoq. Danmarkimi efterskolit atuartunut sunniutaasa iluaqutaassusianut aaqqissuussamik uuttuisoqarneq ajorpoq. Naliliisarnermik immikkoortortaq Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik peqatigalugu kisitsisinik misissuitsiarsimavoq. Efterskolemi atuarnerup sunniutaata uuttuutaa pisariunngitsoq tassaasinnaavoq, alakkartissallugu, efterskolereernermi kingorna qassit ilinniarlutik ingerlaqqeriartarnersut. Qallunaat kalaallillu efterskoliini 2012/2013-mi atuartuusut kisitsisit takutippaat: Namminersorlutik Oqartussat inuusuttut Danmarkimi efterskolertarnerannut ukiumoortumik 10 millionit missaannik tapiisarpoq. Ukiut marluk matuma siorna aaqqissuussinermik nutaamik aallartitsisoqarmat, ilaqutariit akissaatikinnerusut, efterskolip akiliutaannik millisaavigineqarsinnaanngormata. Namminersorlutik Oqartussat efterskoliliarnerminni angerlaqqinnerminnilu angalanernut aningaasartuutit akilertarpaat, allatigullu pisoqartillugu soorlu juullisioriartornissaq ilaqutariiusut namminneq akilertassavaat. Apeqqutit tallimat Maren Ottar Hessner-imit akineqartussat Qallunaat nunaata efterskoliiniissimasut maniitsumiisimasut Villads Viladsenimiissimasut ilinniartitaanermik ingerlaqqittartut %-nngorlugit 41% 13% 18% Kisitsisini takusinnaavarput, Danmarkimi efterskolersimasut affarinngisai toqqaannartumik ilinniartitaanermut allamut ingerlaqqittartut. Imatut paasineqassanngilaq ukiut 1-2 qaangiuppata ingerlaqqeriassanngitsut. Atuartut kalaallit efterskoliineersut kisitsinngorlugit appasinnerujussuupput. Tamanna kalaallit efterskoliisa aallarterlaajunerinik patsiseqarsinnaavoq aammalu atuartuutigisaasa ilaqutariissutsikkut tunulequtaat aningasaqarnikkullu sanngiitsuneersummata. Namminersorlutik Oqartussat 2013-mi nalunaarusiorpoq imatut qulequtalimmik: Kalaallit Inuusuttut Danmarkimi efterskolertarnerat: Ineriartortitsineq piviusumillu ingerlatsineq. Nalunaarusiap Danmarkimi efterskolertarnerup pitsanngorsarneqarnissaannut isumassarsiat isumaliutiginninnerillu sammivai. Nalunaarusiaq interneti aqqutigalugu downloaderneqarsinnaasoq, Maren Ottar Hessner-imik allanneqarsimavoq, Danmarks Efterskoleforeningimi siunnersortiusoq, aamma Lise Lyngby Binderup, peqatigiiffimmi tassani suliffimmi sungiusaasoq. Nalunaarusiap innersuussutai ilinniartitaanermik Departementimi suli isumaliutigineqaraluartoq, kikkulluunniit inuusuttunut meeqqat atuarfianniik anilersunut siunnersuisartunut innersuukkusunnarpoq atuaruminarlunilu eqqarsalersitsilluarmat. Naliliisarfimmi immikkoortortamiik Maren tallimanik apeqquteqaateqarfigaarput, neriulluta nalunaarusiap pingaarnertut inerniliinera taamaasilluni eqikkarneqarumaartoq. 5

6 1. Atuartuutitta Danmarkimut efterskoleriartittarnerat Illit isummat naapertorlugu pissusissamisoorpa? Aap aallaavittut isigalugu isumassarsiaq ajunngilluinnarpoq. Ataatsimut isigalugu takusinnaavarput inuusuttut pineqartut, Danmarkimut efterskoleriaraangaata inuusuttut ilinniariarfiinut ingerlaqqinnerminni iluaqutigisaraat. Inuusuttut qallunaatut oqaatsitik sungiusartarpaat - oqaluttarissamik allattariarsornikkullu tamannalu aqqutigalugu ilinniakkamik sammisaq paasilluarnerusarlugu. Tamanna inernerisarpaa, inuusuttut ilinniarfiinut piukkunnarsarluarnerusartut Kalaallit Nunaanniinniarunik Danmarkimiinniarunilluunniit. Inuusuttunummi ilinniarfissatigut periarfissaat Kalaallit Nunaanniittut suli malunnaatilimmik qallunaat oqaasiinik atuimmata. Ilanngullugu aamma kalaallinut siunnersuisartut rektorillu oqaatigisarpaat inuusuttut Danmarkimi efterskolersimasut inuusuttunut Kalaallit Nunaanniiginnarsimasunut naleqqiullutik namminersullaqqinnerulersimasut imminullu tatiginerulersimallutik. Kalaallit Nunaanni inooqataalernissaminnut piareeqqanerusutut oqaatigineqarsinnaapput. Inuusuttummi pineqartut arlallit ilinniarfinnut ingerlaqqeriaraangamik angerlarsimaffitsik qimallugu ilinniariartortarput, taamaammat namminersullaqqinnerat pingaaruteqarpasippoq, Kalaallit Nunaanni ilinniaqqinniarunik. 2. Efterskolernerup kinguneqarluartumik sunniuteqarnissaa eqqarsaatigalugu susoqartariaqarpa? Soorlu ilinniartitsisut takornartat oqaasiinik ilisimasallit eqqarsaatigalugit. Siullermik pisariaqarluinnarpoq, efterskolit inuusuttortatik pillugit naammalluartumik paasitinneqarsimanissaat, inuusuttut suli atuarfimmut apissinnginneranni. Taamaalilluni efterskolip piareersaallunilu pilersaarusiorluarsinnaammagu arlaatigut immikkut ikiorsiissuteqartariaqarpat inuttut imalunniit atuakkersornissaa eqqarsaatigalugu. Paasissutissat pineqartut meeqqat atuarfiata siunnersortaaniik klassemiluunniit ilinniartitsisumeersuusariaqarput, taakkuummata, inuusuttunik ilisimasaqarluarnerpaajusut aammalu meeqqat atuarfiata ingerlanerani sumut killissimanersut ilisimanerpaallugu. Efterskoliusuni aamma kalaallit inuusuttaannik piareersimanissaq pingaaruteqarpoq. Piareersimanissap assersuutitut imatut isumaqarsinnaavoq ilinniartitsisuusut kalaallit inuusuttaanut atuartitsinissaminni qallunaatoortitsinissaminnik qallunaat oqaasii allanertat oqaasiisut pikkoriffigisariaqaraat, atuarfiup atorfeqartitai kalaallit inuiaqatigiit pillugit tamat eqqarsaatigalugit minnerpaaffiatigut ilisimaqarnissaat, aammalu efterskolip minnerunngitsumillu siunnersuisartup kalaallit illuutaannut suleqatigiilluassasut suliassatillu ilisimaarilluarlugit, inuusuttummi siunnersorneqarluarnissaat ingerlaqqeriarnissaallu eqqarsaatigalugit inuusuttut oqaloqatigilluarsinnaassagaat, atuarfiup ilisimassagaa kikkut saaffissaanersut inuusuttut atugarissaarnissaat akornuserneqalissappat il. il. Kiisalu aamma pingaaruteqarpoq inuusuttup inuttut ineriartorneranut paasissutissat, atuagarsornerup inuttullu, efterskolip nalaanni pissarsiat eqqarsaatigalugit pineqartunut eqqortunut ingerlateqqinneqarumaarmata apeqqutaalluni Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit ingerlaqqeriassanersoq. Inuusuttummi immikkut ittumik oqimaatsorsiornerusut issiaviit marluusut akornanni katataannginnissaat pinaveersaartariaqarmat, efterskolimilu angusat tunngavigilluinnarlugit inuusuttup ineriartornissaa ingerlaqqinniassammat. 3. Efterskolit aalajangersimanerusut, soorlu Tjele, kalaallit inuusuttaanik nutsuinerupput, kalaallit inuusuttai oqaatsisigut ilikkappallannissaat eqqarsaatigalugu suna ajunngineruva? Ataatsimoornermi amerlanerugunik imaluunniit ikinnerugunik? Kalaallit inuusuttai efterskolemi ataatsimi aallaavittut isigalugu, amerlasuujunissaat ikinnerunissaalluunniit apeqqutaanngilaq. Apeqqutaanerusoq uaniippoq, atuarfiup ilinniartitsillaqqissusia eqqortoq pigineraa, inuttut pamersaanikkut ilinniartitsinikkullu ilisimasassatik pikkorissusertillu tamakkiisumik pigisariaqarpaat, atuartummi eqqartukkatta tunulequtaat assigiinngiaarput tamannalu annertuumik piumasaqartitsivoq. Efterskolep nammataasa ilaatigut ajutooraangamik, ilinniartut immikkut inuiaassusaat pinngikkaluarlugu, atuartut arlaqartut ikiortarialiuppata, soorlu atuagarsornermi inuttulluunniit annertuumik tapersersortariallit eqqarsaatigalugit. Tamatumani kalaallit inuusuttai amerlappata, maanissaaq pingaaruteqarpoq, atuartut assigiinngiiaartunik tunulequtallit piginnaasallillu tigussallugit, ulluinnarni atuarfittut ingerlaatsimi oqimaaqatigiissumik ingerlatsisoqarniassammat. 6

7 Atuartut assigiiaartumik tunulequtallit arlaliutillugit sullinniaraanni pitsaaqutaa uaniinneruvoq, takunngitsuugaqarsinnaanngimmata, inuppaat pineqarpata, ataasiakkaammi takunngitsoorneqarnerusarput. Atuarfiit takussaalluartunik atuartuutillit ilisimasassaminnik katersuiniallaqqissisarput pisariaqartitaminnillu ilisimasatik atorluarnerusarlugit, atuartummi assigiiaartunik tunulequtallit amerlanerugaangata atuarfittaa tunngavissaqarluarnerulluni aningaasatigut pisuussutuni atorluarnerullugit iliuuseqarsinnaammat, atuartut ataatsimoortut amerlanerugaangata. Kalaallit inuusuttai amerlanerullutik ataatsimooraangamik ajoqutaa uaniikkajussinnaavoq nunaqqatitik attaveqarfiginerullugit qimanannaveersaarsinnaasarmata, tamannalu pamersaanermut suliassaavoq, nalunngilaralu Tjelep sissueraa aammalu sulissutigilluarlugu. Nammineq isumaga naapertorlugu pinaveersaartariaqarpoq, kalaaleq inuusuttoq kisimiitsinnissaa. Inuusuttuunerup nalaanni efterskolernermi, qaammaterpassuarni angerlariataarsinnaanani, pisariaqartassaaq nammineq oqaatsit atorsinnaassallugit aammalu allatigut paasineqarluarnissaq qallunaammi inuusuttut paasinnissinnaanerat killeqartassammat. 4. Danmarkimi efterskolernermi suna iluatsitsilluarsimassutut isigisinnaaviuk? Efterskolereernermi 41% taamaallaat ingerlaqqittarnerat naammagisimaannassavarput? Naamik naammanngilaq. Efterskolimmi tamatumani ersarilluartumik suliassaateqarput. Tamanna arajutsinaveersaarparput peqatigiiffitsinnilu siunnersuinissamik atortussianik saqqummersitsisarpugut, oqarasuaatikkut siunnersuinissamik neqerooruteqartarpugut efterskolinullu pikkorissartitsinissamik aaqqissuisarluta. Efterskolertarnerup ineriartortittuarnissaa sulissutigiuaannarparput. Misissortuaannarparput qanoq ililluta ineriartortitsiuassanerluta, inuusuttut ajunnginnerpaamik pissarsiaqarnissaat angujumallugu. Tamannalu angusinnaasarparput sulissutiginiakkatut taakkartoriikkavut inerisarnerini, atuarfinni ataasiakkaani upalungaarsimanermik oqaatigeriigara aqqutigalugu. Tamanna oqaatigereerlugu, Kalaallit Nunaannittaaq upalungaarsimaffissaqarpoq, inuusuttut nunaminnut angerlalerpata. Inuusuttut efterskoleni pissarsiariigaat, ingerlaqqeriarnissami qanoq inerisarneqartarpat? Inuusuttut ilinniarfii qanoq sananeqaateqarpat? Inuusuttut amerlaqisut taamaatiinnartarnerat sumik patsiseqarpa? Inuusuttut ungaseqisumiik ag- 7

8 gertarnerat pisooqataava? Avatangiisini nutaajusuni toqqissisimanissaat pimoorutivullugu arlaatigut anguneqarsinnaava? Tamakkua tamaasa Kalaallit Nunaanni sulissutigineqartut nalunngilakka uagullu qanorluunniit pisoqassappat oqaloqatigiinnermi ingerlaqqittumi peqataajuarnissarput kissaatigaarput maanimi pitsanngorsaaqataanissarput kissaatigaarput paaserusupparpullu qanoq ililluta angusinnaaneripput minnerunngitsumik kalaallit suliffeqarfii, qanoq suleqatigilluarsinnaagipput peqataaffigerusullugu. 5. Nalunaarusiarsi tunngavigissagutsigu, Danmarkimi efterskolertarnerup suli pitsaanerunissaa anguniarlugu, attataasat pingaarnerpaat suunukua tuugassaasut? Oqaatigeriikkattut efterskolini pitsanngorsaasoqartuarpoq pamersaanikkut ilinniakkatigullu, tamakkualu tamaasa kalaallit inuusuttaasa iluatsilluarnerunissaannut sunniuteqaqataassapput. Tamakkua oqaatigisakka sulissutiuarlugit inerisaqqittuassavagut efterskoleni aammalu efterskolit peqatigiiffiani. Taakkua saniatigut aamma attataasatut tuugassat ilagaat, Kalaallit inuusuttai efterskoleriannginnermini siunnersorluarnissaat pingaarnerpaatut isigigakku. Kalaallit Nunaanniikkatta nalunaarusiamullu tunngasumik misissuigatta ersarilluinnarpoq inuusuttunut siunnersuisartut inuusuttunut angajoqqaavinullu siunnersuisarnissaminni taamaallaat 15 minutsit inummut ataatsimut piffissaritaasoq, tamannalu soorunami naammanngilaq. Atuartitseriaasissap allaasup pillugu siunnersuinissap saniatigut aamma inuusuttut angajoqqaavilu qinnuteqaasiornermi aamma ikiugassaapput, soorlulusooq efterskolit ataasiakkaat pillugit siunnersuineq minnerunngitsumillu Namminersorlutik Oqartussat tapiissutaannut qinnuteqaasiornermi, immersugassartaanni inuusuttunut angajoqqqaavinullu ajornakusoortarmata nalornisoorutaasarlutillu. Angusassat imaannaangitsut anguneqareersinnaapput ileqqaarilluassallunilu siunnersuisartut siunnersuinissaminnut piffisalerluarlugit atisalersorluarnerusuuppata, inuusuttummi Danmarkimut efterskoleriarnissaannut nalorninnginnerullutik inissisimalissammata, suut takorloorneqareersinnaanersut ilisimalluarniassammassuk, nunagisartik taamak ungasitsigisumiittup suna nassatarissaneraa aammalu qallunaat inuusuttut kulturiat najulerlugu qanoq sunniuteqarumaarnersoq, efterskolitullu toqqqarniagartik takorluukkaminut naapertuulluarnersoq. Aammalu illuatungaatigut siunnersuisartut atuartut ataasiakkaat pillugit paasissutissanik eqqortunik naammattunillu ingerlateqqinniassammata, arlaatigut ikiortariaqarsimappat efterskolinut toqqaannartumik ingerlateqqiinissaq siunertarinerlugu, efterskoleriannginnermi arlaat katataannginnissaat sissuerluarlugu ingerlanneqarniassammat. Kalaallit Nunnaanniikkatta siunnersuisartut ilitsersuinissaminnik tunngavissaqarluarnerunissartik ujartorpaat aammalu tigussaanerusumik malittarisassaasinnaasunik anguniakkanillu ujartuillutik, tamannalu Namminersorlutik Oqartussanut aallaavissatut suliniuteqarusukkaanni tulluarpasippoq, uanga nammineq isumaga naapertorlugu. 8

9 Ungemålgruppen - Efterskoleophold i Danmark Carsten Petersen/Evalueringsafdelingen med bidrag fra Maren Ottar Hessner, som er konsulent ved Danmarks Efterskoleforening, og som arbejder specielt med mangfoldighed og social inklusion, samt er rådgiver om tosprogede efterskoleelever. Vi følger op på serien med artikler om ungemålgruppen og sætter her fokus på den mest søgte vej efter folkeskolen, nemlig et efterskoleophold i Danmark. Artiklen bringer de nyeste tal om antallet af unge på efterskoler i Danmark. Selvstyret har udarbejdet en rapport omkring en styrkelse af vejen frem til mod et vellykket efterskoleophold for de grønlandske unge i Danmark, og vi har stillet Maren Ottar Hessner, som er pædagogisk konsulent i Danmarks Efterskoleforening, 5 spørgsmål omkring hendes syn på grønlandske unge og deres ophold på danske efterskoler. Hvad siger tallene? I skoleåret 2014/2015 har 281 unge fået bevilget et ophold på en dansk efterskole via finansiering fra Grønlands Selvtyre. Tallet er formodentlig noget større, da nogle unge selv via familien betaler deres ophold. Langt størstedelen af eleverne kommer direkte fra folkeskolens 10. klasse. Dermed er det altså ca. 1/3 af afgangseleverne fra folkeskolerne, der umiddelbart vælger et efterskoleophold i Danmark. Det tal har ligget stabilt igennem mange år, og man så ikke en nedgang i ansøgertallet til de danske efterskoler, da de grønlandske efterskoler blev etableret i Det tyder altså på, at de grønlandske efterskoler har haft deres berettigelse ved at optage en elevgruppe, som ellers ikke ville have valgt et efterskoleophold i Danmark, typisk elever fra yderdistrikterne. Tabellen viser, hvordan optaget fordeler sig på kommuner. Det sammenlignes med det samlede elevgrundlag i kommunen. Det ses, at elever fra Kommuneqarfik Semersooq er overrepræsentet i forhold til kommunens elevgrundlag - 43 % optaget mod et elevgrundlag på 37 %. Ikke overraskende er det primært elever fra Nuuks skoler. En interessant betragning er, at Kommunia Kujalleq er kommet pænt med og nu optager 13 %, altså et lidt større procentmæssigt antal end kommunens elevgrundlag, en positiv udvikling i forhold til de foregående år, hvor optagelsesprocenten har ligget lavt. Kommune optag elevgrundlag Kujalleq 13% 12% Sermersooq 43% 37% Qeqqata 13% 16% Qaasuitsup 30% 34% Eleverne fordeler sig på i alt 104 efterskoler i dette skoleår. Der er dog enkelte efterskoler, der skiller sig markant ud med et ansøgertal. Top-5 listen ser sådan ud: Efterskole elever Tjele Efterskole 26 Galtrup Musik- og Idrætsefterskole 17 Ranum Efterskole 10 Silkeborg Efterskole 8 Tirstrup Idrætsefterskole 8 Tjele Efterskole, hvor en tidligere ansat ved Inerisaavik nemlig Arne Herman, er blevet ansat fra dette skoleår. Her er de fleste på enten BMX- eller 9

10 Bordtennislinjen, men der er også grønlandske elever på animations- og kundsthåndværkslinjen. Derudover tilbyder skolen også en forfatterlinje og sidste nye skud på stammen Performance/Drama, så der er en stor mangfoldighed på skolen. Der laves ikke systematiske effektmålinger af ophold på efterskoler i Danmark. Evalueringsafdelingen har regnet lidt på tallene sammen med Grønlands Statistik. En simpel indikator for en måling af effekten af et efterskoleophold er ved at se på, hvor mange der lige efter opholdet går videre i uddannelse. Tallene for de danske og grønlandske efterskoler for de elever, der var på efterskole i året 2012/2013: der indført en ordning, som betyder at familier med forholdsvist lav indkomst, kan få en reduktion i betalingen til opholdet. Selvstyret betaler udgifterne til ud- og hjemrejse, mens rejse hjem i forbindelse med jul og andre begivenheder selv må afholdes af familie. 5 spørgsmål til Maren Ottar Hessner Selvstyret fik i 2013 udarbejdet en rapport med titlen: Grønlandske unge på efterskole i Danmark: Rapport vedrørende udvikling og praksis på området. Rapporten rummer mange ideer og overvejelser omkring at forbedre effekten af et vellykket efterskoleophold i Danmark. Rapporten, der kan Danmark Maniitsoq villads viladsen % videre i uddannelse 41% 13% 18% Vi ser af tallene, at mindre end halvdelen af eleverne på efterskole i Danmark går videre direkte i uddannelse. Det betyder dog ikke, at de efter 1-2 år efter kommer videre. Andelen af elever på de grønlandske efterskoler ligger langt lavere. Det kan hænge sammen med, at de grønlandske efterskoler er forholdsvis nystartede, samt at de rekrutterer elever med en svagere socioøkonomisk baggrund. Selvstyret støtter årligt unges efterskoleophold i Danmark med ca. 10 mio. kr. For to år siden blev downloades via internettet er skrevet af Maren Ottar Hessner, konsulent ved Danmarks Efterskoleforening, og Lise Lyngby Binderup, praktikant ved samme forening. Selvom rapportens anbefalinger stadig er under overvejelser ved Departementet for Uddannelse, er den under alle omstændigheder læseværdig og tankevækkende for alle, der beskæftiger sig med vejledning af de unge i deres vej efter folkeskolen. Evalueringsafdelingen stillede Maren 5 spørgsmål, som forhåbentlig at opsummere rapportens hovedkonklusioner. 10

11 1. Er det efter din mening en god ide at sende vores elever på efterskole i Danmark? Ja - som udgangspunkt er det en rigtig god idé. Helt generelt kan vi se, at de unge, som kommer på efterskole i Danmark, klarer sig bedre videre i ungdomsuddannelserne. De unge får trænet deres danske sprog - både mundtligt og skriftligt, og de får på den måde også bedre fat i det faglige. Det betyder, at de er bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse såvel i Grønland som i Danmark, da de fleste ungdomsuddannelser i Grønland stadig er præget af undervisning på dansk. Dertil kommer, at vi hører fra grønlandske vejledere og rektorer, at de unge, der har været på efterskole i Danmark, agerer mere selvstændigt og selvsikkert end deres kammerater. Så de er mere klar til det liv, der venter dem i Grønland. En lang række af dem kommer jo til at uddanne sig på en ungdomsuddannelse, der ligger langt fra hjemmet, så det er en stor fordel at kunne klare sig selv, hvis man skal videre i uddannelse i Grønland. 2. Hvad skal der til for at efterskoleforløbet har effekt? Fx lærere med viden inden for 2. sprogs pædagogik. Det er for det første afgørende, at efterskolerne har den nødvendige information om de unge, før de kommer til skolen, sådan at efterskolen har mulighed for at forberede og planlægge med eventuelle støttetiltag - personligt eller fagligt. Den information skal komme fra deres skolevejleder eller klasselærer, da det er dem, der kender de unge bedst og ved, hvor de er i deres skoleforløb. På efterskolerne er det dernæst vigtigt, at man har det rette beredskab i forhold til grønlandske unge. Det betyder f.eks., at der er lærere med kompetencer indenfor undervisning i dansk som andetsprog, at skolens personale bredt har et minimum af viden om det grønlandske samfund, at skolen og ikke mindst vejlederen har et godt samarbejde med det grønlandske hus og en klar rollefordeling i forhold til vejledningen af de unge omkring det videre forløb, at skolen ved hvem de skal trække på, hvis der opstår trivselsproblemer etc. Endelig er det vigtigt at information om den unges udvikling, fagligt og personligt, under efterskoleopholdet kommer videre til rette vedkommende på en ungdomsuddannelse i Grønland eller Danmark, således at særligt de unge, der har det svært på den ene eller anden måde, ikke bliver tabt mellem to stole, men at der bliver bygget videre på de resultater, der er opnået på efterskolen. 3. Nogle efterskoler, fx Tjele, trækker mange grønlandske unge til. Er det godt eller skidt med mange eller få unge grønlændere på en efterskole i forhold til at få det berømte sprogbad. Om der er mange eller få grønlandske unge på en efterskole er, som udgangspunkt, underordnet. Det, der er afgørende er, at skolen har den rette faglige, menneskelige og pædagogiske ekspertise til at arbejde med denne elevgruppe, som, vel at mærke, er meget differentieret. Noget af det, der kan vælte læsset for en efterskole er, uanset elevernes etniske baggrund, hvis man har mange elever, som har et stort støttebehov fagligt eller personligt. Så hvis man har mange grønlandske unge er det, også her, vigtigt at man optager elever med forskellige ressourcer og kompetencer, sådan at der bliver en balance i hverdagen. En af fordelene ved at arbejde med en elevgruppe af et vist omfang, er, at der ikke på samme måde som ved få elever, er fare for, at gruppen bliver overset. Man får således nemmere ved på den enkelte skole at opbygge den nødvendige ekspertise, fordi der er større ræson og typisk også økonomiske ressourcer i at satse på området, når der er flere elever. En ulempe kan være, at nogle grønlandske unge kommer til at holde sig udelukkende til deres landsmænd, men det er en pædagogisk opgave, som jeg ved, at Tjele f.eks. er meget opmærksom på og arbejder med. Endelig bør det undgås, efter min mening, at en grønlandsk ung er den eneste fra Grønland på sin efterskole. Det er vigtigt, at man som ung og på en efterskole, hvor man er så mange måneder uden at komme hjem, ind imellem har mulighed for at tale sit modersmål og blive forstået på nogle andre punkter, end danske unge vil være i stand til

12 4. Hvad anser du som et succeskriterium for efterskoleopholdet i Danmark? Er det godt nok at kun 41 % går videre i uddannelse lige efter et efterskoleophold? Nej - det er ikke godt nok. Og efterskolerne har også klart en opgave her. Det er vi meget opmærksomme på, og i foreningen udgiver vi rådgivningsmateriale, tilbyder telefonrådgivning og arrangerer kurser for efterskolerne. Så vi udvikler til stadighed området herfra. Vi skal hele tiden se på, hvordan vi får fremmet en udvikling, der gør, at efterskoleopholdet kan have den bedst mulige effekt for de unge. Det gør vi bl.a. ud fra at fremme arbejdet med de områder, jeg har nævnt ovenfor omkring beredskabet på den enkelte skole. Når det så er sagt, er der nok også nogle områder man skal se på i Grønland, når de unge vender hjem fra efterskole. Hvordan bliver der bygget videre på det, de unge tager med sig fra efterskolen? Og hvordan er ungdomsuddannelsessystemet i det hele taget skruet sammen? Hvad er årsagerne til det høje frafald? Er noget af det f.eks. knyttet til, at de unge er langt fra hjemmet? Og kan man på nogle måder gøre dem tryggere i deres nye omgivelser? Jeg ved, at det alt sammen er noget man arbejder med i Grønland og uanset vil vi, i Efterskoleforeningen, meget gerne være med i den videre dialog, hvordan vi kan gøre det bedre herfra, og hvordan vi kan samarbejde med de grønlandske institutioner. 5. Hvad anser du som de vigtigste knapper at skrue på, baseret på Jeres rapport, for at gøre efterskoleophold i Danmark bedre? Som sagt så er der tiltag internt på efterskolerne i det pædagogiske og faglige arbejde, som kan sikre en bedre succes for de grønlandske unge på efterskole i Danmark. Dem har jeg været inde på, og dem skal vi klart arbejde videre med på efterskolerne og i Efterskoleforeningen. En af de knapper jeg, derudover, ser som den vigtigste, er vejledningen i Grønland før de unge kommer på efterskole. Da vi var i Grønland og lavede research til rapporten, blev det meget tydeligt, at vejlederne sidder i en svær situation i forhold til at vejlede de unge og deres forældre. De har omkring 15 min. pr. ung, og det er jo slet ikke nok, når man tænker på, at der både skal vejledes om selve skoleformen, om enkelte skoler, men også ofte er et påtrængende behov for, at vejlederen hjælper med selve ansøgningerne til både Selvstyrets støtte og til den enkelte efterskole, fordi det er for svært og uoverskueligt for den unge og dennes forældre. Man kan opnå meget, og det vil være en god investering, hvis man giver de enkelte vejledere bedre tid og klæder dem bedre på i forhold til denne vejledning, således at de unge i sidste ende bliver mere afklarede om et efterskoleophold i Danmark er det rigtige for dem, hvad de kan forvente af opholdet, hvad det kræver af dem selv at være så langt væk hjemmefra midt i en dansk ungdomskultur og endelig, hvorvidt det er det rigtige match af skole de har valgt. Og - på den anden side - at vejlederne kan formidle viden om den enkelte elev og dennes eventuelle støttebehov direkte videre til efterskolerne, så ingen bliver tabt i overgangen til efterskole. Vejlederne efterspurgte bedre rammer for vejledningen og mere konkrete retningslinjer og målsætninger for denne, og det ville være et godt sted for Selvstyret at sætte ind, mener jeg. 12

13 Apeqqutit arfineq-marluk oqaatsinik ilinniartitsisumit sukkasuumik akisassat Kalaallisut, qallunaatut tuluttut takornartallu oqaasii pingajuanni inaarutaasumik oqaluttariarsornermik misilitsinnissat pillugit All.: Kalaallisut fagimi siunnersorti Nitta Lyberth Mørch, qallunaatut fagimi siunnersorti Trine Pauck Hansen aamma tuluttut fagimi siunnersorti aamma takornartat oqaasii pingajuanni fagimi siunnersorti Brita Toft Hyldgaard Immikkoortortat ataaniittut angerlutit akisinnaagukkit, illit atuartuutitillu inaarutaasumik oqaluttariarsorluni misilitsinnissat pillugit angusarissaarnerulereerpusi! Oqaluttariarsornermik soraarummeerneq: Atuartut qanoq iliorlutit peqataatinniarpigit pisassiissutit katiternialerukkit? Nalunngiliuk pisassiissutit allattorsimaffii Inerisaavimmut, censoriusussamut atuartunullu kingusinnerpaamik 1. maj tunniutereersimassasut? (Censorimut ilanngussat ilanngullugit) 1 2 Pisassiissutit (Atortut/atuakkat atorneqarsimasut allattorsimaffii) Pingaaruteqarpoq eqqaammassallugu pisassiissutit atuartunut ataasiakkaanut immikkut nalunaarusiarineqarsinnaammata imaluunniit klassemut tamarmiusumut ataatsimoortillugu. Isumaliutigaajuk klassemi atuartitannut suna ajunnginnerussanersoq? Pisassiissutinut piumasaqaatit Nalunngereerpiuk sunik piumasaqaatitaqartoqarnersoq illit faginni, soorlu: Quppernerit nalinginnaasut? (Quppernerit qassit illit faginnut piumasaqaataappat? Qupperneq ataaseq qanoq naatsorsorneqartarpa?) Takisuuliat, suliat anginerusut? Tamatigoortuuppat (Genret? Sammisat? Artornassusiat? Ukiumi atuarfiusumi suliaasimasut tamakkiisumik ilaatinneqarpat?) Allatat (atuakkat) naleqqulluarpat? Saqqummeeriaatsit allat? (Saqqummeeriaatsit allaanerusinnaappat soorlu filmit erinarsuutillu piinnarnagit?) 3 4 Oqaluttariarsorluni misilitsissutissat Isumaliutiginikuuik, klassivit oqaluttariarsorluni misilitsissutissaannut periarfissat assigiinngitsut suunersut? (Allatat? Assiliaq? Filmklippi? Nipaa? Illit faginni periarfissaasut ilitsersuutip atuarluarneratigut takusinnaavatit.) Ukiup atuarfiusup aallartinnerani oqaluttariarsorluni misilitsinnissamut atuagassanik atortussanillu allanik katersuilereerpit? Oqaluttariarsornermik misilitsissutissanut (misilitsinnermi saqqummiussassanut) piumasaqaatit Misilitsissutissat ilikkagassatut anguniagassanut naapertuuppat, ilikkagassatullu anguniagassat tamatigoortumik ilaatinneqarpat? Misilitsissutissani pisassiissutineersut tamakkiisumik ilanngunneqarsimappat? Misilitsissutissat tamakkiisut atuartumut unamminarpat, kisimiilluni misilitsinnissaa eqqarsaatigalugu aamma eqimattakkaarluni misilitsittussanut atuagassat naammappat (annertussusaanut naleqqiullugu, imarisaa il. il.)? Misilitsissutissat tamanut naleqquppat soorlu nukappiaqqanut/niviarsiaqqanut, atuartunut atuartitsissutini nukittunerusunut sanngiinnerusunullu naleqquppat? 13

14 5 Nalunngiliuk misilitsinnissamut saqqummiussat marloriarlutik atorneqarsinnaammata? - Kingulliulluni misilitsittumut makitassat toqqagassartai ikinnerpaamik sisamaasussaapput. Misilitsissutissat tamarmik ersarilluartumik atuaruminartumillu sanaajuppat? (Assiliartat ilanngullugit) Nalunngiliuk misilitsissutissat censorip tigoreersimasussaagai kingusinnerpaamik 1. maj? Kisimiilluni imaluunniit eqimattakkaarluni misilitsinneq Atuartut peqatigalugit eqqartoreerpisiuk misilitsinnissamut namminneq qinersinnaagaat kisimiinnissartik eqimattakkaarnissartilluunniiit? - Atuartup nammineq qinigassarivaa. Klassimi eqimattanik assigiinngitsunik misilittaavisi? Eqimattat sioqqutsilluartumik isumaqatigiissutaareersimassapput, suleriaaseq atuartuniit arlaleriarluni misilinneqareersimaniassammat misilitsinnissaq sioqqullugu. 7 Oqaasitsinik atuartitsissutini inaarutaasumik oqaluttariarsorluni misilitsinnermi atortut pillugit paasissutissiissut Attammi fagkonferenci illit faginnoortoq takusarpiukt? Tamaani nassaarsinnaavat: Isumassarsisitaaneq tigussaasumillu siunnersuutit ulluinarni atuartitsinermi atorsinnaasut Misilitsinnissamut saqqummiussatut siunnersuutit. pulaarpiuk? Maani nassaa risinnaavatit: Fagimi inaarutaasumik oqaluttariarsornermik allattariarsorlunilu misilitsinnermi ilit sersuutit. Oqaluttariarsornermik allattariarsorlunilu misilitsinnermi ilitsersuutaasumik karakteriliisarneq. Fagimi naliliinermik nalunaarusiat siusinnerusukkut saqqummersitat. 6 Oqaluttariarsornermik misilitsinnissaq sioqqullugu Maluginiarpiuk piffissarititaasut piareersaanissamut oqaluttuariarsornermillu misilitsinnissami ilinniartitsisumiit aalajangersorneqartarmat atuartut peqatigalugit (Piffissatigut qulaaniit killigititaasut naapertorlugit)? Ilinniartitsisoq siunnersuuteqarsinnaavoq. Atuartut ilisimavaat, illit faginni naliliinermi tunngavigineqartut suunersut oqaluttariarsornermik misilitsinnermi? Atuartut ilisimalluarpaat misilitsinnermi qanoq tunniussaqartigissanerlutik? Atuartuutitit suliassanik eqqaanartunik suliaqareerpat? Atuartut allatanik allatulluunniit saqqummiussanik imarisaanik saqqummiusseqqinnermut sungiussisimalluarpat? Atuartut assers. allataq aallaavigalugu saqqummiussinissamut, naleqqiussinissamut, naliliinissamut il.il. sungiusilluarsimappat? Nalunngiliuk atuartut misilitsinnermi sunik nassataqaqqusaanersut piareersaavimmilu sunik atortorissaaruteqarsinnaanersut? Eqqaamajuk fagit misilitsiffiusussat oqaluttariarsornermik ingerlanneqartussat ukiut tamaasa novemberip aallaqqaataa tiktisinnagu nalunaarutigineqartamata. Fagit makinneqarpa? Taamaanngippat, atuartut periarfissaqarmata namminneq qinikkaminnik misilitsinnissamut illit klassinni (Kingullermik nalunaarfissaq decemberip aallaqqaataani). Inerisaavimmi fagimut siunnersortaasoq attaveqarfigisinnaavat, ulluinnarni atuartitsininnut tunngasunik inaarutaasumilluunniit allattariarsuutinut misilitsinnermut apeqqutissaqaruit: Kalaallisut atuartitsinermut siunnersorti: Nitta Lyberth, nil@inerisaavik.gl Qallunaatut atuartitsinermi siunnersorti: Trine Pauck Hansen, tph@inerisaavik.gl Tuluttut atuartitsinermi takornartallu oqaasii pingajuat pillugit siunnersorti Brita Toft Hyldgaard): bth@inerisaavik.gl 14

15 7 hurtige til sproglæreren Om den afsluttende mundtlige prøve i grønlandsk, dansk og engelsk og 3. fremmedsprog Af: Fagkonsulent for grønlandsk Nitta Lyberth Mørch, fagkonsulent for dansk Trine Pauck Hansen og fagkonsulent for engelsk og 3. fremmedsprog Brita Toft Hyldgaard Hvis du kan svare ja til de nedenstående punkter, er du og dine elever godt på vej mod den afsluttende mundtlige prøve i dit sprogfag! Den mundtlige prøve: 1 Tekstopgivelser Det er vigtigt at huske, at der både er mulighed for at gøre tekstopgivelserne individuelle eller fælles for klassen. Har du overvejet, hvad der vil fungere bedst for eleverne i din klasse? 4 Er du begyndt at indsamle tekster og andet materiale til mundtlige prøveoplæg allerede fra skoleårets begyndelse? Krav til mundtlige prøveoplæg Tager oplæggene udgangspunkt i læringsmålene, og bliver læringsmålene alsidigt repræsenteret? Dækker oplæggene samtlige områder fra tekstopgivelserne? 2 3 Krav til tekstopgivelser Har du tjek på, hvilke krav der er til tekstopgivelserne til dit fag? Fx: Normalsider? (Hvor mange sider skal opgives til dit fag? Hvor meget er en normalside?) Større værker? Alsidig sammensætning? (Genrer? Områder? Passende sværhedsgrad? Repræsenteres hele årets arbejde?) Relevante og aktuelle tekster? Andre udtryksformer? (Kan andre udtryksformer være andet og mere end spillefilm og sange?) Hvordan vil du inddrage eleverne, når du sammensætter tekstopgivelsen? Er du klar over, at tekstopgivelserne skal være Inerisaavik, censor og elever i hænde senest 1. maj? (Inkl. bilag til censor) Mundtlige prøveoplæg Har du overvejet, hvilke forskellige muligheder der er for at udforme mundtlige prøveoplæg til din klasse? (Tekst? Billede? Filmklip? Lyd? Læs i vejledningen hvilke muligheder der er i dit fag.) 5 Er alle oplæg overkommelige for en elev, der går til individuel prøve, og er der stof nok til en gruppeprøve (i forhold til omfang, indhold m.m.)? Er alle oplæg relevante for drenge/piger, fagligt svage og stærke elever? Ved du, at prøveoplæggene må anvendes to gange? Til den sidste prøve skal der kunne vælges mellem mindst fire oplæg. Fremstår alle oplæg i et tydeligt og læsbart layout? (Inkl. eventuelle illustrationer) Er du klar over at prøveoplæggene skal være censor hænde senest 1. maj? Individuel eller gruppeprøve Har du drøftet med dine elever, at de har mulighed for at vælge enten individuel eller gruppeprøve? Det er elevens eget valg. Har I afprøvet forskellige gruppesammensætninger i klassen? Grupperne skal være aftalt i god tid, så eleverne har prøvet arbejdsformen adskillige gange inden afviklingen af prøven. 15

16 6 Før den mundtlige prøve Er du opmærksom på, at tidsrammen for forberedelse og mundtlig prøve fastsættes af læreren i samråd med eleverne (i overensstemmelse med overordnede tidsnormer)? Læreren må gerne komme med anbefalinger. Er eleverne bekendt med, hvilke vurderingskriterier der er for den mundtlige præstation i dit fag? 7 Information og materialer om de afsluttende skriftlige prøver i sprogfagene Har du besøgt fagkonferencen for dit fag på Attat? Her finder du bl.a.: Inspiration og konkrete forslag til den daglige undervisning. Forslag til mundtlige prøveoplæg. Har du besøgt Her finder du bl.a.: Er eleverne fortrolige med, hvad de skal yde i prøvesituationen? Har dine elever arbejdet med lignende opgaver? Er eleverne trænet i at tømme tekstoplæg eller andre udtryksformer for indhold? Er eleverne trænet i at fremlægge, perspektivere, vurdere m.m. ud fra fx en tekst? Ved du, hvad eleverne må medbringe til forberedelsen, og hvilke hjælpemidler de må have til rådighed i forberedelseslokalet? Vejledning i de afsluttende mundtlige og skriftlige prøver i faget. Vejledende karakterbeskrivelser for mundtlig prøve og skriftlig fremstilling i faget. Tidligere evalueringsrapporter for faget. Husk at de udtrukne mundtlige prøvefag hvert år udmeldes inden 1. november. Er dit fag udtrukket? Hvis ikke, husk at drøfte muligheden for selvvalgt prøve med eleverne i din klasse (deadline for elevvalg er 1. december). Kontakt din fagkonsulent på Inerisaavik, hvis du har spørgsmål til den daglige undervisning eller de afsluttende mundtlige prøver i dit fag: Fagkonsulent for grønlandsk: Nitta Lyberth, nil@inerisaavik.gl Fagkonsulent for dansk: Trine Pauck Hansen, tph@inerisaavik.gl Fagkonsulent for engelsk og 3. fremmedsprog: Brita Toft Hyldgaard, bth@inerisaavik.gl 16

17 Apeqqutit arfineq-marluk oqaatsinik ilinniartitsisumit sukkasuumik akisassat Kalaallisut, qallunaatut tuluttullu inaarutaasumik allattariarsuutinik misilitsinnissat pillugit All.: Kalaallisut atuartitsinermi siunnersortimit Nitta Lyberth Mørch, qallunaatut atuartitsinermi siunnersortimit Trine Pauck Hansen aamma atuartitsinermi tuluttut takornartallu oqaasii pingajuat pillugit siunnersorti Brita Toft Hyldgaard Immikkoortortat ataaniittut angerlutit akisinnaagukkit, illit atuartuutitillu inaarutaasumik allattariarsorluni misilitsinnissat pillugit angusarissaarnerulereerpusi! Allattariarsorluni misilitsinnissat: 1 2 Sananeqaataat annertussusaallu Atuartitatit siusinnerusukkut allattariarsorluni misilitsinnissamik ingerlanneqareersunik misileereerpat, nalunnginniassanamassuk, suliassartaasa piffissarititaat qanoq ittuunersut aammalu periuserineqartut suunersut? Piginnaasatigut misilitsinneq: Fagi pineqartoq najoqqutaralugu atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit malillugit klassi sukumiisumik oqaasilerinermik oqaatsinillu paasinninnissamik suliaqareerpa? Allattariarsorluni suliassaq: Atuartut allaaserisamik assiliartalimmik aallarniutaasumik aallaaveqartillugit sungiusarneqarsimappat allaaserisamik ataqatigiissumik takinerusumillu allaaserisaqartillugit? Atortorissaarutit Atuartut atortorissaarutinik atuinissaminnik sungiusagaappat? Allattariarsorluni misilitsinnissamut atortorissaarutit sorliit atoqqusaanersut oqaluuseraasiuk? Pikkorissutsimut misilitsinneq: ordbogit oqaatsip isumaanik nassuiaassisut, naqinnerit eqqortumik allatat allattorsimaffii. 3 4 Allattariarsorluni suliassaq: ordbogit oqaatsip isumaanik nassuiaassisut, naqinnerit eqqortumik allatat allattorsimaffii (naqitat elektroniskilluunniit), allanneranut kukkunersiut, kukkuniiaat grammatiskimillu nalunaarsuutit. Tulleriiaarluni oqaloqatigiinneq - allattariarsuutit Klassimi assigiinngitsunik eqimattaliorneq misilittarpisiuk? Eqimattat sioqqutsilluartumik isumaqatigiissutaariissapput, atuartut misilitsinneqartigatik suleriaatsimik misilittagaqarluarnissaat anguniaqqullugu arleriarlutik misilissimasariaqarpaat. Atuartuutitit tulleriiaarluni oqaloqatiginneriaatsimut eqeersimaarnissaminnik sungiusagaalluarpat? (allaaserisap oqaasertaasa aallarniutaanik najoqqutassanilluunniit allanik imaarsaarillaqqippat, sammisat assigiinngitsut najoqqutaralugit isummersoqatigiinneq, sammisassap imarisassaanut isummersueqatigiinnermut oqaatsillu nalunngisatik sammineratigut il. il.)? Atuartut sungiussilluarpata paasilluarlugulu ataatsimoorlutik misilitsinnermik atortorineqartut atuarluartassagaat, suliassani ataasiakkaani imarisaa piumasarineqartullu oqaluuseralugit? Suliassamut piumasaqaatit - allattariarsuutinut Piumasarineqartut paasilluaqqullugit, atuartuutitit sungiusagaalluarpat suliassarineqartut paasilluarnissaannut? Atuartut suleriaatsimik ilisimasaqarluarpat suleriaatsit assigiinngitsut atorluarlugit allassinnaappat? Suliassami piumasarineqartut naapertorlugit atuartut akissutitik imaqarniliorluarsinnaavaat? 17

18 5 Naliliinermut najoqqutarineqartut - allattariarsuutinut Atuartut ilisimavaat, akissutertik nalilerneqartussaammat allaaserisap tamarmiusup ataqatigiissutaat najoqqutaralugu aamma imaqarniliornera oqaatsillu atorneqartut suliassaasup piumasaqaataa, suleriaaserineqartoq imaluunniit stilia oqaaserineqartullu allanngorarnerat kukkuneqannginneralu? Oqaluttarissamik allattariarsornermilu soraarummeernermi fagini karakterilersuinermut ilitsersuutit. Fagimi siusinnerusukkut naliliinermik nalunaarusiornerit. 6 7 Tunniussineq pitinnagu pikkorissutsimut misilitsinneq aammalu allattariarsuutinut misilitsinneq Atuartut sungiusimavaat, nammineq allataminnut isornartorsiuisinnaasariaqartut suliap tunniutinnginnerani? Makkua suliaraasigit: Allariaaseq atuaruminartoq Ilusilersuineq takujuminartoq Suliassap kukkunersiornera ajunngilaq arlaleriarpat (soorlu assersuutigalugu allaaserisap tamarmiusup akissutaa eqqarsaatigalugu, suliassamut piumasarineqartut aammalu oqaasilerinermut piumasarineqartut) Naggataarutaasumik kukkunersiuineq allatanik kukkunersiuineq, killiffilersuineq oqaasilerinerlu Oqaasilerinermut fagini allattariarsuutinut misilitsinnerit pillugit paasissutissat atortussallu Attammi fagkonferenci faginnut alakkarpiuk? Tassani makkua nassaarisinnaavatit: Allattariarsuutinut misilitsinnerit miit ingerlanneqarsimasut (pointilersuineq ilanngullugu, kukkunersiuinermut najoqqutassat imaluunniit allattorsimaffiit, elektroniskimik kukkunersiuinermut programmi il. il.). isumassarsisitaaneq ulluinnarnilu atuartitsinissamut siunnersuutaasinnaasut. pulaarpiuk? Makkua takusinnaavatit: Fagimi inaarutaasumik misilitsinnermi ilitsersuutit. Eqqamajuk allattariarsornernut inaarutaasumik misilitsinnerit (Piginnaasatigut misilitsinnerit allattariarsornermilu misilitsinnerit) kalaallisut, qallunaatut tuluttullu atuartunit tamani ingerlanneqartussaammata. Allanertat oqaasii pingajuanut allattariarsorluni misilitsittoqassanngilaq. Inerisaavimmi fagimut siunnersortaasoq attaveqarfigisinnaavat, ulluinnarni atuartitsininnut tunngasunik inaarutaasumilluunniit allattariarsorluni misilitsinnermut apeqqutissaqaruit: Kalaallisut atuartitsinermut siunnersorti: Nitta Lyberth, nil@inerisaavik.gl Qallunaatut atuartitsinermi siunnersorti: Trine Pauck Hansen, tph@inerisaavik.gl Tuluttut atuartitsinermi takornartallu oqaasii pingajuat pillugit siunnersorti Brita Toft Hyldgaard): bth@inerisaavik.gl 18

19 7 hurtige til sproglæreren Om de afsluttende skriftlige prøver i grønlandsk, dansk og engelsk Af: fagkonsulent for grønlandsk Nitta Lyberth Mørch, fagkonsulent for dansk Trine Pauck Hansen og fagkonsulent for engelsk og 3. fremmedsprog Brita Toft Hyldgaard Hvis du kan svare ja til de nedenstående punkter, er du og dine elever godt på vej mod de afsluttende skriftlige prøver i dit sprogfag! De skriftlige afgangsprøver: 1 Opbygning og omfang Har dine elever arbejdet med tidligere anvendte opgavesæt i færdighedsprøve og skriftlig fremstilling, så de ved, hvor lang tid de har til at løse opgaverne og fremgangsmåde? Færdighedsprøve: Har klassen arbejdet med de områder inden for systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse, som læringsmålene for faget beskriver? 4 (tømme tekstoplæg eller andre kilder for indhold, brainstorme på forskellige emner, give hinanden idéer til indhold og ordforråd m.m.) Er eleverne fortrolige med, at de i fællesskab skal gennemlæse opgavesættet, drøfte indhold og krav i de enkelte opgaver? Opgavekrav skriftlig fremstilling Er dine elever trænet i at læse opgaverne, så kravene er forstået? Har eleverne et godt genrekendskab kan de skrive i forskellige genrer? Kan eleverne disponere deres besvarelser i forhold til de givne opgavekrav? 2 Skriftlig fremstilling: Er eleverne trænet i at skrive en længere sammenhængende tekst med udgangspunkt i et tekst- og billedoplæg? Hjælpemidler Er eleverne trænet i at anvende hjælpemidlerne? 5 Vurderingskriterier skriftlig fremstilling Ved eleverne, at deres besvarelse bedømmes ud fra bl.a. tekstens røde tråd og disponering samt sproget i forhold til opgavetype, genre og modtager foruden sprogets variation og korrekthed? 3 Har I talt om hvilke hjælpemidler, der må benyttes ved de skriftlige prøver? Færdighedsprøve: betydningsordbøger, retstavningsordbøger. Skriftlig fremstilling: betydningsordbøger, retstavningsordbøger (trykte og/eller elektroniske), stave- og grammatikkontrol og grammatiske oversigter. Samtalerunde skriftlig fremstilling Har i afprøvet forskellige gruppesammensætninger i klassen? Grupperne skal være aftalt i god tid, så eleverne har prøvet arbejdsformen adskillige gange inden afviklingen af prøven. Er dine elever trænet i at indgå aktivt i en samtalerunde? 6 Inden aflevering færdighedsprøve og skriftlig fremstilling Er eleverne vant til at forholde sig kritisk overfor deres eget skriftlige arbejde, før de afleverer opgaven? Har I arbejdet med: Læselig håndskrift Overskueligt layout Gennemgang af opgaven gerne flere gange (fx i forhold til den røde tråd i be - svarelsen, opgavekrav og sproglige formuleringer) Endelig korrektur ift. retstavning, tegnsætning og grammatik 19