Risikostyring. af transfer pricing. 42 Risikostyring af transfer pricing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikostyring. af transfer pricing. 42 Risikostyring af transfer pricing"

Transkript

1 Risikostyring af transfer pricing 42 Risikostyring af transfer pricing

2 Identifikation, kvantificering og rapportering af skattemæssige risici for koncerninterne transaktioner 1. Indledning International transfer pricing (TP), det vil sige prisfastsættelse af varer, tjenesteydelser mv. mellem koncernforbundne selskaber i forskellige lande, anses fortsat for at udgøre det mest risikofyldte område inden for international skat. Det fremgår af flere undersøgelser hvor CFOs i en række internationale koncerner vurderer deres skattemæssige risikoeksponering. Den øgede risiko skyldes primært skattemyndighedernes stigende fokus og stadig større erfaringsgrundlag og viden indenfor TP. Efter at SKAT i 2009 gennemførte TP-indkomstforhøjelser for ikke mindre end 15,3 mia. kr. mere end forhøjelserne i Kina for samme år er det blevet klart, at Danmark har sat sig i det forreste felt på den internationale scene, som et af de lande hvor skattemyndighederne Af Christian Plesner Rossing, Peder Reuther, Thomas Riise Johansen, Henrik Lund

3 i stigende grad udfordrer multinationale virksomheders (MNV ers) TP-politikker. Endvidere viser SKAT s seneste statistik omkring TP (omhandlende år 2010), at SKAT bliver presset af udenlandske skattemyndigheder, der mener sig berettiget til skatteprovenu, der oprindeligt var opkrævet i Danmark. Det bekræfter, at også udenlandske skattemyndigheder i stigende grad har TP som fokusområde. Dog er der stadig signifikant forskel i de nedsættelser SKAT har foretaget, contra de forhøjelser der er foretaget. De fleste MNV er er udmærket bekendt med, at denne risiko eksisterer. Dette bekendtskab er imidlertid ofte en abstrakt viden om, at der er risici knyttet til TP-politikken, og at nogle jurisdiktioner er mere aggressive end andre. Disse risici er svære at håndtere, fordi konkretiseringen i form af vurdering af konsekvenser og sandsynligheder kan virke meget subjektiv. Risici bliver derfor sjældent konkret identificerede og kvantificerede, og i mange tilfælde gøres der end ikke et reelt forsøg. Med henblik på at bidrage til en løsning af dette problem, behandler denne artikel nogle af de problemstillinger, der er forbundet med MNV ers interne identifikation, kvantificering og rapportering af skattemæssige risici, der knytter sig til TP. Artiklen behandler ikke de problemstillinger, der knytter sig til den eksterne rapportering. Identifikation, måling og ekstern rapportering af skattemæssige risici er navnlig siden 2006, hvor FIN 48: Accounting for Uncertainty in Income Taxes blev introduceret, behandlet i såvel regnskabs- som skattelitteraturen. FIN 48 understreger, at interessen for rapportering af skattemæssige risici også er til stede for eksterne interessenter. For interne interessenter vil den relevante rapportering dog ofte være mere detaljeret og tilpasset ledelsens konkrete behov. Artiklen behandler derfor ikke regulering og vejledninger til ekstern rapportering yderligere. Det er vores erfaring, at det ofte er konkrete redskaber til løsning af praktiske problemer i dagligdagen, der byder på de fleste udfordringer for CFO en og dennes medarbejdere, og det er derfor den operationelle håndtering af transfer pricing-risikostyring, der er i fokus i denne artikel. For en generel artikel er et sådant fokus dog ikke uden udfordringer. Konkrete redskaber udvikles oftest til konkrete, individuelle problemer, og forudsætter typisk et indgående kendskab til MNV ens specifikke forhold. På trods af dette, introducerer vi i denne artikel nogle metoder og redskaber, der i alt fald er egnede til at danne grundlag for en intern identifikation, kvantificering og rapportering af de skattemæssige risici, der knytter sig til TP. 2. Introduktion til transfer pricing-udfordringen Den stigende globalisering medfører, at en væsentlig del af verdenshandlen foregår mellem koncernforbundne selskaber, og er som sådan løsrevet fra de frie markedskræfter. I OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations (OECD Guidelines) udtrykkes det således: When independent enterprises transact with each other, the conditions of their commercial and financial relations (e.g. the price of goods transferred or services provided and the conditions of the transfer or provision) ordinarily are determined by market forces. When associated enterprises transact with each other, their commercial and financial relations may not be directly affected by external market forces in the same way, although associated enterprises often seek to replicate the dynamics of market forces in their transactions with each other [ ], par. 1.2., og [w]hen transfer pricing does not reflect market forces and the arm s length principle, the tax liabilities of the associated enterprises and the tax revenues of the host countries could be distorted, par Dette udfordrer såvel skatteforvaltninger som MNV er. Ikke mindst fordi MNV ers betydning for verdenshandlen er steget voldsomt i de seneste årtier. Det medfører en erkendelse af, at TP må ses og håndteres som et internationalt emne, hvilket igen gør TP-området særligt komplekst. Derfor er TP i dag et område, som der er rettet særdeles stort fokus mod. Mere end 60 lande har implementeret national TP-regulering (KPMG, 2011), hvoraf langt hovedparten baserer sig på vejledningen i OECDs TP Guidelines. OECD TP Guidelines er en vejledning i anvendelsen af armslængdeprincippet, således som det er fastlagt i OECD s Modeloverenskomsts artikel 9. Grundlæggende bestemmes det heri, at koncernforbundne selskaber i deres handelsmæssige eller økonomiske relationer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal anvende priser og vilkår som svarer til dem, der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Dette kan umiddelbart virke uproblematisk, såfremt der eksisterer et åbent marked for det produkt eller den serviceydelse, der handles mellem de koncernforbundne parter: De vilkår der benyttes i den koncerneksterne handel vil jo blot skulle benyttes på samme måde i den koncerninterne handel. Det kræver imidlertid en høj grad af sammenlignelighed, at kunne fastslå, at koncerninterne vilkår svarer til dem, der kunne være opnået med uafhængige parter. De produkter og services, der sælges koncerninternt, kan være så differentierede og idiosynkratiske, at eksterne markedspriser ikke eksisterer. Selv for commodities såsom guld, kaffe og korn kan ganske små produktforskelle, forskelle i salgsvolumen, eller forskelle i funktions- og risikofordelingen mellem de handlende parter, udtrykke forskelle i de gældende vilkår og dermed direkte eller indirekte påvirke prisen. I langt de fleste situationer eksisterer der slet ikke transaktioner mellem de koncerninterne selskaber og en uafhængig part, eller en transaktion mellem to eksterne uafhængige parter, der kan anvendes som 44 Risikostyring af transfer pricing

4 Økonomichef: Jeg har netop modtaget et brev fra SKAT, hvori de meddeler, at de vil forhøje vores skattepligtige indkomst i de sidste fem år. Sagde du ikke, at vi havde en transfer pricing dokumentation? Controller: Jo, og vores revisor har endda gennemgået dokumentationen. Hvor stor er forhøjelsen?! Økonomichef: Mere end rigeligt til at det er et problem. sammenligningsgrundlag. I andre situationer, eksisterer der måske sammenlignelige transaktioner mellem to uafhængige parter, der vil kunne anvendes som sammenligningsgrundlag, men data herom er ikke offentligt tilgængeligt. Generelt er netop datatilgængeligheden en betydelig udfordring. Læg hertil, at OECD TP Guidelines udtrykkeligt fastslår, at transfer pricing is not an exact science but does require the exercise of judgment on the part of both the tax administration and taxpayer, par Bemærk herved også, at MNV en og skatteforvaltningen i sagens natur typisk vil have modstridende interesser, og at der ved TP altid er to eller flere landes skatteforvaltninger involveret. Der er derfor en stor grad af uforudsigelighed knyttet til TP, hvilket skaber betydelige udfordringer for at opnå en effektiv risikostyring, der identificerer, kvantificerer og rapporterer en MNVs TP-risici. For skattemedarbejderen er fokus at rapportere til sin skattechef eller regnskabschef/cfo. For skattechefen eller regnskabschefen/cfo en er fokus at rapportere til sin direktion, og videre til bestyrelsen. 3. Usikkerhed og risiko vedrørende TP Grundlæggende kan usikkerhed forstås som manglende evne til at forudsige eksterne eller interne variable der påvirker organisationens økonomiske præstationer. Usikkerhed reducerer forudsigeligheden af organisationens økonomiske præstationer og øger dermed risikoen. Ofte ses risiko som en delmængde af usikkerhed, idet risici kan defineres som den målbare usikkerhed. I det følgende gennemgår vi dels kilderne til TP-risici, og dels argumenter for hvorfor virksomheder bør konkretisere disse gennem risikoidentifikation, risikokvantificering og intern risikorapportering. Hvad skal jeg sige til direktionen? For nylig meddelte jeg dem, at der var styr på al transfer pricing, fordi der jo netop var udarbejdet en transfer pricing dokumentation. Controller: SKAT er åbenbart ikke enig i det vi har skrevet men der er jo altid en risiko for justeringer, selvom vi har lavet en dokumentation. Økonomichef: Hvor store risici taler vi om?! Controller: Tjahh, indtil videre jo i hvert fald skatten af den forhøjelse du sidder med nu, og måske renter og skattetillæg. Økonomichef: Jo tak, men sådan noget vil jeg gerne vide uden at sidde med et brev fra SKAT! Controller: Jamen jeg aner ikke hvordan jeg skal sætte tal på de risici, og jeg ved heller ikke hvornår og hvordan du vil orienteres. 3.1 Kilder til TP-risici Inden for TP eksisterer der nogle overordnede skattemæssige usikkerheds- og risikomomenter som en MNV er eksponeret for. De konkrete kilder til risici der anses for de mest væsentlige er: 1. Risici som følge af manglende eller kun delvis overholdelse af myndighedernes dokumentationskrav. 2. Risici som følge af myndighedernes ændring i intensitet og fokus på TP-området, herunder fokus på særligt risikofyldte transaktioner såsom immaterielle rettigheder, finansielle transaktioner, omstruktureringer, underskudsselskaber etc. 3. Risici fra lovændringer der øger graden og mængden af fejl i koncernens TP-positioner, herunder ændringer der rækker udover gældende referencerammer (OECD Guidelines mv.). 4. Risici som følge af manglende gennemsigtighed i hvordan lokal TPregulering skal fortolkes, herunder hvordan myndigheder tolker og anvender reguleringen i konkrete TP-situationer. 5. Risici fra fejlagtige antagelser i den økonomiske planlægning der påvirker TP-positioner, herunder den situation hvor forventede økonomiske konsekvenser af forventede handlinger (budgetdata) afviger betydeligt fra de faktisk realiserede indtægter og omkostninger for perioden. Det kan f.eks. skyldes betydelig brug af immaterielle aktiver, ændring i produktmix etc. som ofte har betydelige TPimplikationer. 6. Risici fra negativ medieomtale. Denne risiko kan f.eks. udløses såfremt selskabet ikke betaler skat i værtslandet, eller som følge af at en af de andre TP-risici udløses, hvorefter virksomheden offentligt anklages for bevidst at manipulere sin skattebetaling Hvorfor risikostyring i forhold til transfer pricing? Den usikkerhed og de risici der knytter sig til TP er interessant for en række aktører i og omkring MNV er. På den interne front er det i særlig grad skatteafdelingen (hvis en Risikostyring af transfer pricing 45

5 sådan findes), CFO en, direktionen, og bestyrelsen der må formodes at have en interesse i koncernens risikoeksponering inden for TP. Det gælder både risikoeksponeringen på lokalt niveau (dvs. for det enkelte selskab i hver jurisdiktion) såvel som den samlede eksponering, der anses for at eksistere på koncernniveau. Skatteafdelingen er typisk maskinrummet hvor TP-strategien fastlægges. I store koncerner vil der oftest være en transfer pricing manager eller lignende, som håndterer opgaven. I mellemstore MNV er håndteres TP-opgaven typisk af en skattechef eller skattemedarbejder, eller af regnskabschefen/cfo en. I mindre MNV er lægges TP-opgaven hos en controller eller lignende. Uanset MNV ens størrelse, vil det formelle ansvar for TP-opgaven normalt være placeret hos CFO en, der rapporterer om finansielle forhold til den øvrige direktion og bestyrelsen. Naturligvis kan betegnelsen risikostyring anvendes omkring alle virksomhedens aktiviteter i relation til TP, herunder fx arbejdet med dokumentation samt kontakt til myndigheder og andre virksomheder med henblik på fortolkningsbidrag. I praksis er det dog vores erfaring, at der sjældent eksisterer en grundig og formaliseret procedure/forretningsgang for identifikation og rapportering af TP-risici (og skattemæssige risici generelt). Det er problematisk, fordi det forhindrer ledelsen i at forholde sig til TP-risici. Dette er først og fremmest relevant på grund af størrelsen af de potentielle økonomiske konsekvenser, som følger af at myndighederne ikke accepterer de TP-positioner, der er foretaget. Som nævnt ovenfor kan der oftest ikke peges på en position (f.eks. en pris på et produkt eller overskudsgrad for et selskab) som den entydigt rigtige, og derfor vil der ofte være risici forbundet med TP-positioner. Et af vores budskaber i denne artikel er, at disse valg som følge af bevidstheden om skattemæssige risici, herunder TP-risici, er noget der bør adresseres på det øverste ledelsesniveau i MNV er. Det er vores opfattelse, gennem såvel forskning som konsulentarbejde, at TP generelt lever et isoleret liv i skatteafdelinger i store MNV er eller som en obligatorisk dokumentationsbyrde hos CFO en/regnskabschefen i mindre MNV er, selvom TP som oftest repræsenterer den absolut største skattemæssige risiko i MNV er. Denne risiko gælder ikke kun de meget store MNV er, men alle MNV er, når den koncerninterne handel udgør en væsentlig del af MNV ens aktiviteter. Men også MNV er med begrænset koncernintern handel kan være væsentlig eksponeret, fx danske datterselskaber af udenlandske MNV er der er blevet en del af en udenlandsk MNV i forbindelse med et opkøb eller fusion. Her forekommer det ofte, at det danske selskab har en viden, et patent, know-how, varemærke eller et lignende immaterielt aktiv som den udenlandske MNV ønsker at gøre brug af. Selv om dette af virksomheden ikke anses som værende en væsentlig del af MNV ens aktiviteter, så konstateres det ofte, at det netop er her, at der opstår betydelige TP-risici. 46 Risikostyring af transfer pricing

6 4. Identifikation og intern rapportering af TP-risici 4.1 Identifikation af TP-risici I det følgende illustreres hvorledes den TP-ansvarlige kan identificere TP-risici, dels med henblik på skattemæssig risikostyring, dels med henblik på den TP-ansvarliges rapportering af skattemæssige risici til topledelsen, herunder direktion og eventuelt bestyrelse. Specifikt foreslås en matrix-model (se nedenfor) på datterselskabsniveau hvor den ene akse vedrører de enkelte temaer, der normalt adresseres i forbindelse med en TP-revision fra skattemyndighederne. Den anden akse indeholder en række spørgsmål, der skal medvirke til at give en forståelse af, hvor det enkelte datterselskab er særlig eksponeret ved en TP-revision, samt hvilke momenter der er årsag til denne eksponering. Det er vigtigt at pointere, at risikomatricen ikke kun er tænkt som en traditionel risk assessment matrix. En anden vigtig funktion er at matricen, via de spørgsmål den indeholder, initierer en tankeproces hos den TP-ansvarlige om de momenter af datterselskabets aktiviteter, der kan have TP-implikationer. Det ses ofte, at MNV er ikke er opmærksomme på den ret brede vifte af områder, som den TP-mæssigt kan være eksponeret på. Det er på baggrund af ovenstående vigtigt, at den enkelte MNV tilpasser matrixformen og dens spørgsmål, så den er relevant for netop den pågældende MNV ikke kun på koncernniveau men optimalt set på datterselskabsniveau. En mulighed er, at operere med en koncernskabelon, der kan tilpasses de enkelte datterselskaber og deres forhold. I den forbindelse er det vigtigt, at matricen ikke blot er tilpasset til datterselskabers nuværende profil men også tager højde for, at der fremadrettet kan ske ændringer i værdikæden, der kan få betydning for datterselskabets fremtidige TP-relaterede risici. Matricen er tænkt som et risikostyringsværktøj til internt brug i skatteafdelingen. Den er ikke ment som et dokument, der skal rapporteres i rå form til et højere ledelsesniveau, f.eks. en CFO, direktion, eller bestyrelse. Matricen er et værktøj for skatteafdelingen eller en finance manager til brug for identifikation af de TP-risici, MNV en skønnes at være eksponeret for. Selve rapporteringen af TP-risici behandles nedenfor i afsnit 4.2. Identifikation af TP-risici tager udgangspunkt i de koncerninterne transaktioner. Den TP-ansvarlige skal identificere de TP-områder, hvor der er risiko for en justering såfremt de lignes af skattemyndighederne. I matricen er der vandret givet 5 eksempler på TP-områder, der typisk vil udsættes for nærmere undersøgelse i forbindelse med en skatterevision og dermed potentielt kan indeholde en TP-risiko. De konkrete forhold der kan give anledning til at TP-området/transaktionen er risikofyldt er listet lodret. Bemærk at de 6 spørgsmål der er listet i matricen er knyttet til de 6 konkrete TP-risici anført i afsnit 3.1 i den pågældende rækkefølge (ét spørgsmål til hver risikotype). Der Risikostyring af transfer pricing 47

7 Transfer Pricing Risiko Matrix Identificering og kvantificering pr. datterselskab Vareforbrug (CoGS) R&D Services Renter & garantier Business restructurings 1) Anses myndighedernes dokumentationskrav for overholdt? CoGS anses for at være dokumenteret i henhold til myndighedernes formelle dokumentationskrav. Der er foretaget grundige funktions- og risikoanalyser for tidligere år. Der er dog ikke udarbejdet kontrakter vedrørende intern samhandel for tidligere år. *** 2) Hvad er udviklingen i myndighedernes revisionsintensitet og fokus på området? Revisionsintensiteten er generelt kraftigt stigende. Dog er det primært prissætning af immaterielle rettigheder der er i fokus samt underskudsselskaber. Selskabet har en positiv indtjening for året og historisk set. ** 3) Eksisterer der lovmæssige tiltag der øger graden og mængden af fejl i TPpositioner for det konkrete område, herunder ændringer der ikke er i overensstemmelse med koncernens model (OECD Guidelines)? 4) Er der høj grad af gennemsigtighed i hvordan lokal TPregulering skal fortolkes, herunder hvordan myndigheder tolker og anvender reguleringen i konkrete situationer? 5) Er der sammenhæng mellem forretningsmæssige og økonomiske antagelser for selskabet, og dets faktiske indtjening? Der er ikke lovtiltag på vej vedrørende opgørelse af selve CoGS (costbasen). Der er dog et generelt lovforslag på vej, om at der skal udarbejdes årlige benchmarkstudier for koncerninterne transaktioner, hvilket afviger fra koncernens nuværende politik og OECD Guidelines. Ændringen forventes at gælde fremadrettet, og tidligere TP-positioner, herunder anvendte benchmarks, anses for tilstrækkelige og retvisende i henhold til gældende regler. Der er betydelig usikkerhed omkring hvordan myndighederne tolker reguleringen, herunder metodikker for opgørelsen af costbaser og markups. Årsagen er bl.a., at de lokale regler er ganske nye og lokale myndigheder anses for at have begrænset erfaring med TP-revisioner. * ***** Selskabet har i de seneste 3 år haft meget store afvigelser mellem budget og realiserede tal. De primære årsager er at en række forretningsmæssige risici er blevet udløst, herunder flere længerevarende generalstrejker, der har medført indkøb af ekstra arbejdskraft, samt hastigt stigende priser på indkøbsfaktorer. Begge risici kan dokumenteres og forklares, men må forventes at give anledning til diskussion med myndighederne ved en eventuel TPaudit. ** 6) Betaler datterselskabet skat i værtslandet? Ja, selskabet må forventes at blive opfattet som en good corporate citizen. * Total risk assessment Samlet set vurderes området Vareforbrug til at indeholde begrænset TP-risiko. Sandsynligheden for justering af området skønnes til 25%. En eventuel justering forventes at udgøre maksimalt 5 mio. kr. kan og bør i sagens natur udvikles andre relevante spørgsmål, men for overblikkets skyld er matricen ikke fuldt udviklet. Den TP-ansvarlige bør gennemgå hver enkelt kombination i matricen og anføre et bedste bud på den konkrete risiko som kombinationen vurderes at indeholde/bidrage med. Ud fra hver kombination angives en kort kommentar til den skønnede risiko, og risikoniveauet udtrykkes endvidere kvantitativt ved brug af *. I den forbindelse udtrykker én * at den individuelle kombination slet ikke eller kun i minimal grad anses for at bidrage til den samlede risikoeksponering for det pågældende TP-område. Omvendt udtrykker 5 * at den individuelle kombination bidrager betydeligt til den samlede risikoeksponering for det pågældende TP-område. I eksemplet er Vareforbrug (CoGS) anvendt som TP-område der analyseres, og alle individuelle kombinationer er kommenteret i eksemplet (6 individuelle kombinationer/vurderinger i alt pr. TP-område). Nederst er gjort plads til en samlet vurdering for hvert af de 5 TP-områder, og der er lavet en samlet vurdering for TP-området Vareforbrug. Der er således her lagt op til, at der laves en aggregeret vurdering for de 5 TP-områder. Pointen er, at man vurderer de enkelte kombinationer i hvert TP-område og på den baggrund foretager en samlet vurdering af sandsynligheden for en TP-justering for det pågældende område i tilfælde af at det udsættes for en skatterevision. I det konkrete tilfælde er sandsynligheden for en TP-justering på Vareforbrug vurderet til 25 % og en maksimal nominel primær korrektionsrisiko på 5 mio. (primær skatteeffekt). Hver enkelt koncern må overveje, hvorvidt den vil betragte TP-risiko som nettoeffekten af TP-justeringer, dvs. effekten efter en eventuel eliminering af dobbeltbeskatning (hvor det andet lands skattemyndigheder har givet en korresponderende nedsættelse af den skattepligtige indkomst), eller hvorvidt risiko og den tilhørende effekt skal ses som udløst allerede ved den primære korrektion, hvor risikoen for dobbeltbeskatning opstår. I denne artikel tager vi udgangspunkt i en bruttorisikoanalyse, idet MNV er ikke er sikret at dobbeltbeskatning ikke kan opstå, hvorfor det er en reel risiko. Det er i sagens natur en udfordring at foretage den procentmæssige såvel som den nominelle kvantificering af de enkelte TP-områder i matricen. Men det må være udgangspunktet, at alle områder underkastes en kvalitativ og kvantitativ risikovurdering, således at alle ledelsesniveauer der anvender vurderingen har et håndgribeligt udgangspunkt at forholde sig til og reagere på. Det er derfor helt afgørende at den/de TP-ansvarlige tager sig den nødvendige tid til at foretage en 48 Risikostyring af transfer pricing

8 dybdegående analyse af hvert af matricens kombinationer, og i den forbindelse inddrager de interne og eventuelt eksterne personer, der kan bidrage til en kvalificeret forståelse og fastlæggelse af koncernens risikoeksponering på TP. Kun derved sikrer man, at risikovurderingen i matricens nederste kolonne kan anvendes til identifikation og styring af TP-risici, og ikke blot bliver et tvetydigt dokument der måske reelt kun fungerer som skatteafdelingens og CFO ens ansvarsfraskrivelse overfor topledelsen. Som nævnt ovenfor angives en kort kommentar til det anførte risikoniveau. Årsagen til at der bør knyttes en skriftlig kommentar til de enkelte kombinationer er, at dette letter den administrative byrde når matricen skal opdateres (som minimum en gang årligt, men bør i praksis være oftere, således at risiciene ikke blot identificeres og rapporteres, men også kan håndteres i løbet af året). Desuden sikrer de kvalitative bemærkninger at såfremt TP-funktionen får en ny bemanding, vil der være grundlag for at danne sig et substantielt overblik over de områder af TP, der tidligere er blevet anset for at være risikofyldte og årsagen hertil. Matricen skal således ikke blot ses som et værktøj til identifikation og kvantificering af TP-risici, men også som et led i den knowledge management af TP-risici som kun ganske få MNV bruger ressourcer på, til trods for den betydelige risikoeksponering TP ofte indeholder. Ovenfor er illustreret den foreslåede matrix til brug for identifikation og kvantificering af TP-risici Rapportering af TP-risici Opdelingen mellem identifikation og rapportering af TP-risici skyldes, at rapportering af TP-risici mellem ledelsesniveauer bør tage udgangspunkt i den risikoprofil topledelsen ønsker. Den meget risikoaverse topledelse bør således orienteres om selv mindre TP-risici, mens en topledelse der accepterer en mere aggressiv TP politik normalt kun orienteres, når der er tale om høj risiko på transaktioner med stor volumen. I den forbindelse bør det fremhæves at risk management som disciplin ikke handler om at reducere risiko. Risk management handler derimod om, at man gennem løbende risikovurdering, overvågning, og styring sikrer, at organisationen er eksponeret for risiko i det omfang ledelsen finder acceptabelt. Netop derfor er det så vigtigt, at kommunikationen, herunder rapporteringen imellem skatteafdelinger, CFO s og topledelsen (direktion, bestyrelsen) styrkes i forhold til det nuværende generelle niveau. Kun derved kan topledelsen blive bekendt med de risici organisationen er eksponeret for og tilkendegive det acceptable risikoniveau. Til dette rapporteringsformål er der i nederste kolonne af matricen som nævnt anført en kolonne, hvor de 5 TP-områder underlægges en samlet individuel risikobedømmelse. Den enkelte koncerns risikoappetit i forhold til skattemæssige risici bliver med udgangspunkt heri kriteriefunktion for, i hvilke situationer den skatteansvarlige vælger at rapportere TP-risici til topledelsen, f.eks. en CFO, der rapporterer til en bestyrelse om den generelle skattemæssige risikoeksponering, herunder TP. Matricen er således den skatteansvarliges datagrundlag, der fungerer som udgangspunkt for en eventuel risikorapportering til CFO en og den øvrige ledelse (direktion og bestyrelse). I den forbindelse er det vigtigt, at den TP-ansvarlige i tæt samarbejde med CFO en og den øvrige ledelse får aftalt, hvilke niveauer af risici der ønskes rapporteret, og hvilke der accepteres som risici der kan eksistere, uden at topledelsen orienteres. Der kan i sagens natur ikke opstilles noget klart kriterium for dette, idet det vil være en subjektiv vurdering, som den enkelte ledelse skal foretage. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er en entydig sammenhæng imellem risikoappetit og rapporteringskriterier. En koncernledelse der er særdeles risikovillig i sin skatte- og TP-politik kan således godt have et ønske om at blive informeret om ganske lave risikoniveauer, blot med det formål at være opdateret på koncernens skattemæssige og samlede risikoeksponering. Kriterierne for rapportering af TP-risici må således som i så mange andre situationer bero på en konkret vurdering. Det afgørende er, at proceduren formaliseres og kommunikeres i forståelig form til de nøglepersoner, der skal udføre identifikationen samt afsende og modtage risikorapporteringen. Som et generelt eksempel kan det aftales, at alle TP-områder der indeholder en sandsynlighed for justering ved en TP-revision på mindst 25 % skal rapporteres fra den skatteansvarlige til CFO en, mens at CFO en kun rapporterer til topledelsen (bestyrelse og direktion) når sandsynligheden for at et TP-område justeres ved en eventuel skatterevision f.eks. er vurderet større end 50 %. På den måde sikres det, at der på operationelt niveau er betydelig løbende opmærksomhed og interaktion omkring nuværende og mulige fremtidige TP-risici, samtidig med at mængden af TP-relateret information der rapporteres til topledelsen holdes på et mere overordnet, aggregeret og orienterende niveau. Heri ligger implicit, at der også foreslås fastsat en beløbsmæssig grænse for, hvornår topledelsen ønskes informeret. Som nævnt ovenfor kan sandsynligheden for en TP-forhøjelse eller nedsættelse være høj på en koncernintern transaktion, mens justeringen målt på effekt, dvs. rent beløbsmæssigt, er helt uvæsentlig. Et eksempel kunne være manglende fakturering for koncerninterne services for kr. I den situation er risikoeksponeringen normalt uvæsentlig set fra et risk management-synspunkt, idet en eventuel justering ikke i betydeligt omfang vil påvirke koncernens økonomiske performance. Rapporteringspolitikken bør derfor indarbejde dette forhold mellem sandsynlighed for korrektion og volumen af korrektion via en beløbsgrænse. Ovenstående budskab er illustreret herunder i en TP-rapporteringsmodel. I rapporteringsmodellen rapporterer den TP-ansvarlige til CFO en når sandsynligheden for en konkret TP-korrektion skønnes at udgøre 25 % eller mere, uanset den nominelle tabsrisiko, dvs. ingen beløbsgrænse. Tilsvarende rapporterer CFO en til bestyrelsen, når Risikostyring af transfer pricing 49

9 Skattechef/ Tp-ansvarlig rapporterer til CFO CFO rapporterer til direktion/bestyrelse Sandsynlighed for TP-justering Estimeret lokal skatteeffekt 25% 50% effekt > X DKK Sandsynlighed for TP-justering sandsynligheden for korrektion af et TP-område skønnes at udgøre mere end 50 %, dog forudsat at effekten som konsekvens af justeringen er større end X DKK. Som nævnt vil det være individuelt fra koncern til koncern, hvornår man ønsker TP-risici kommunikeret mellem enkelte ledelsesniveauer. Såfremt CFO og direktion/bestyrelse ønskes orienteret ved lavere risikoniveauer, kan modellen ovenfor forskydes mod venstre og tilsvarende mod højre, såfremt man først vil orienteres, når sandsynligheden for korrektion er højere end illustrationen ovenfor. Tilsvarende kan beløbet på X DKK nedsættes og forhøjes på ledelsens anmodning, og i store koncerner vil det give god mening at beløbet er relativt større end i mindre MNVer for at sikre, at kun de risikoeksponeringer der medfører relativ stor effekt såfremt de udløses, rapporteres til det øverste ledelsesniveau. Det skal i øvrigt bemærkes, at CFO en naturligvis på samme måde kan aftale med den skatteansvarlige, at kun TP-risici der beløbsmæssigt eksponerer koncernen udover et specifikt niveau rapporteres til ham/hende. Det afgørende er, at den asymmetriske information mellem ledelsesniveauer vedrørende koncernens TP-relaterede risici reduceres eller udlignes i de situationer, hvor de internt definerede, formelle kriterier tilsiger det. I relation til rapporteringen mellem ledelsesniveauer skal det understreges, at TP gennem de seneste år er blevet en særdeles specialiseret disciplin, der på det nærmeste har fået sit eget selvstændige sprog og begrebsapparat. Begreber såsom contract manufacturer, full-fledged companies, risk stripping, exit charges, benefit tests, location savings osv., er begreber, der normalt ikke er kendte for andre end personer med speciale i TP samt visse specialiserede skattemedarbejdere. Det er vigtigt, at rapporteringen mellem ledelsesniveauer afspejler dette, og forsøger at finde en fællesnævner i kommunikationsformen, der sikrer at budskabet når frem. En bemærkning i rapporteringen om at: Our Indian business unit is facing significant TP risks of double taxation due to lack of local comparables as well as the possibility of an imposed exit charge from a risk stripping process vil næppe være informativ for en topledelse. Det bør i stedet forklares på en måde, der sikrer at budskabet når frem. Dette vil i sagens natur kræve, at den/de TP-ansvarlige og CFO en ikke blot er fagligt kompetente, men ligeledes evner at kommunikere et yderst komplekst fagområde og dets problemstillinger, til andre der ikke besidder denne specialviden. Omvendt er det naturligvis ledelsens pligt at sikre, at den har forstået indholdet af rapporteringen, herunder beskrivelser og bemærkninger til koncernens skattemæssige TP-risici. Det er klart, at den stigende globalisering stiller stadig større krav til direktionens og bestyrelsens faglige bredde, ikke mindst på skatteområdet, hvor risikoeksponeringen er stigende. Der skal afslutningsvist lyde en opfordring til topledelser i både store og små MNV til at sikre en bedre og mere formaliseret forretningsgang vedrørende identifikation og rapportering af skattemæssige risici generelt. Dette gælder ikke mindst i relation til de TP-risici, der eksisterer uanset, at man har udarbejdet dokumentation for, hvorfor man mener den koncerninterne prissætning afspejler armslængdepriser. Referencer Financial Accounting Standards Board (FASB), FASB Interpretation No. 48. Accounting for Uncertainty in Income Taxes. Financial Accounting Standards Board (FASB) FAS No Accounting for Income Taxes. Galbraith, J. R., Organization Design, Reading, Mass.: Addison-Wessley. Internal Revenue Service, Final Regulations relating to intercompany transfer pricing under section 482 (TD 8552). Washington DC: Department of the Treasury. Knight, F. H., Risk, Uncertainty, and Profit. Boston and New York: Houghton Mifflin. KPMG, What s News in Tax? Transfer Pricing and Schedule UTP: FAQs and Examples. KPMG, Global Transfer Pricing Review. KPMG International Cooperative. Miles, R. E., Snow, C. C., Organizational Strategy, structure, and process. New York: McGraw-Hill. Miller, K. D., A Framework for Integrated Risk Management in International Business. Journal of International Business Studies 23(2) OECD, Transfer Pricing Guidelines for multinational enterprises and tax administrations. Paris: OECD. Oosterhoff, D., Transfer Pricing Risk Management. International Transfer Pricing Journal 13(2), U.S. Department of Commerce, U.S. Goods Trade: Imports & Exports by Related-Parties Wunder, H. F., Tax risk management and the multinational enterprise. Journal of International Accounting, Auditing and Taxation 18(1), Risikostyring af transfer pricing

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015. Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer

Læs mere

Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner

Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner I medfør af 3 B, stk. 5, 5. pkt. i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, fastsættes:

Læs mere

Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat.

Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 480 Offentligt Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Samrådsspørgsmål AJ Ministeren bedes oplyse

Læs mere

Værdiansættelse af IP og transfer pricing. v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen

Værdiansættelse af IP og transfer pricing. v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen Værdiansættelse af IP og transfer pricing v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen 2 TRANSFER PRICING Transfer pricing eller mere præcist koncerninterne afregningspriser angår prisfastsættelsen af

Læs mere

Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010. SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010

Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010. SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010 Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010 SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010 P w C Meningsundersøgelse Hvad er Transfer Pricing? TP anno 2010 PricewaterhouseCoopers Slide 3 Hvad

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

ESMAs fokusområder 2014

ESMAs fokusområder 2014 ESMAs fokusområder 2014 Det europæiske værdipapirtilsyn (ESMA) har udsendt en meddelelse (Public Statement), hvori der er redegjort for fokusområderne for de europæiske tilsynsmyndigheders regnskabskontrol

Læs mere

Hvor bliver gevinsterne af?

Hvor bliver gevinsterne af? Hvor bliver gevinsterne af? Præsentationen bygger på en række undersøgelser, foretaget af KPMG og på Peaks erfaringer fra samarbejdet med vores kunder Hvordan ser det ud med gevinstrealiseringen? 86% af

Læs mere

TP-REVISION HVAD ER FORLØBET, NÅR SKAT BANKER PÅ DØREN?

TP-REVISION HVAD ER FORLØBET, NÅR SKAT BANKER PÅ DØREN? TP-REVISION HVAD ER FORLØBET, NÅR SKAT BANKER PÅ DØREN? V/ OLE ALEXANDER BASTHOF, TAX DIRECTOR, PANDORA A/S 1 24 MARCH 2015 DENMARK TAX CASE SKATS INDSATS PÅ TRANSFER PRICING- OMRÅDET (I) SKATs transfer

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 19. oktober 2015

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 19. oktober 2015 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 19. oktober 2015 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (indførelse af

Læs mere

Revideret Miljøledelsesstandard

Revideret Miljøledelsesstandard Revideret Miljøledelsesstandard ISO 14001:2015 Ændringer ift. DS/EN ISO 14001:2004 Dokumentationskrav i ny ISO 14001 GREENET- Revideret ISO 14001 1 MiljøForum Fyn - Revideret ISO 14001 2 1 Termer og definitioner

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Odense Lærerforening og Særlig Fond

Regnskabserklæring til revisor for Odense Lærerforening og Særlig Fond Beierholm Munkehatten 1B 5220 Odense SØ Regnskabserklæring til revisor for Odense Lærerforening og Særlig Fond Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af

Læs mere

Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og strategi

Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og strategi Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og strategi Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og strategi 2016 Nye krav om offentliggørelse af skattepolitik Fremtidens skattelandskab: Skattepolitik og

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 99/ Den

Skatteministeriet J. nr. 99/ Den Skatteudvalget L 120 - O Skatteministeriet J. nr. 99/05-0055-00074 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 120 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven

Læs mere

Bestyrelsens håndtering af risici

Bestyrelsens håndtering af risici Bestyrelsens håndtering af risici Risikolandskabet ændrer sig og der opstår hele tiden nye risici Side 2 Ændringer i risikolandskabet medfører flere udfordringer og det er tid til at se risikostyring efter

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen.

Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen. WP 2009-04 Pre-deal PPA fordele ved at lave købesumsfordeling tidligt i processen. by Partner Anders C. Madsen, PricewaterhouseCoopers Director Jacob Erhardi, KPMG Professor Thomas Plenborg, Copenhagen

Læs mere

Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank

Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank 1. Konstituering, formål I henhold til lov om finansiel virksomhed 80 b og bestyrelsens forretningsorden har bestyrelsen nedsat et udvalg under bestyrelsen

Læs mere

Nye OECD-retningslinjer for transfer pricing dokumentation

Nye OECD-retningslinjer for transfer pricing dokumentation Nye OECD-retningslinjer for transfer pricing dokumentation Resume: Formålet med denne artikel er at give et overblik over det foreløbige resultat vedrørende udvikling af nye retningslinjer for transfer

Læs mere

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 AFLØNNINGSRAPPORT 2012 Regler for aflønning Med virkning fra 1. januar 2011 trådte der nye regler i kraft vedrørende finansielle virksomheders forpligtelse til at fastlægge

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Business Faxe Copenhagen. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Business Faxe Copenhagen. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Bregentvedvej 22 4690 Haslev Regnskabserklæring til revisor for Business Faxe Copenhagen Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Politik for håndtering af interessekonflikter i Sparinvest

Politik for håndtering af interessekonflikter i Sparinvest Politik for håndtering af interessekonflikter i Sparinvest Juni 2016 Politik for håndtering af interessekonflikter i Sparinvest Sparinvest handler værdipapirer og finansielle instrumenter for danske og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR. 14 70 22 04 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammensætning... 3 2 Formand... 3 3 Valgperiode... 3 4 Beslutningsdygtighed og stemmeafgivelse...

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering Skatteministeriet J. nr. 15-1342223 Bekendtgørelse om land for land-rapportering I medfør af 3 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

rapporter som intern viden.

rapporter som intern viden. VEJ nr 9973 af 09/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 13. oktober 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0012 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Høring af udkast til ny bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner, H

Høring af udkast til ny bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 22. december 2015 Høring af udkast til ny bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner, H354-15. SKAT har den 7. december 2015 fremsendt

Læs mere

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 http://www.trygghansa.se/privat/varaapparhttp://www.trygghansa.se/privat/anmal-en-skada/typ-avskada/pages/default.aspxhttp://www.trygghansa.se/privat/forsakringar/pages/default.aspxaflønningsrapp

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 20. juni 2006 (OR. en) 9738/06 FISC 74 OC 405

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 20. juni 2006 (OR. en) 9738/06 FISC 74 OC 405 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juni 2006 (OR. en) 9738/06 FISC 74 OC 405 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RESOLUTION VEDTAGET AF RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Resume af lønpolitik. Juni 2016

Resume af lønpolitik. Juni 2016 Juni 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kort beskrivelse af indhold... 4 3. Ansvarlig for tildeling af løn og goder... 5 4. Tildeling af løn og goder... 5 5. Tilsyn og seneste revision af lønpolitik...

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

SAXO GLOBAL EQUITIES

SAXO GLOBAL EQUITIES SAXO GLOBAL EQUITIES PRODUKT Saxo Global Equities er en del af investeringsforeningen Wealth Invest. Afdelingens mål er over tid at skabe et afkast efter alle omkostninger, der er bedre end MSCI AC World

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning 18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har

Læs mere

Skattechefer: Fokus på risikominimering 1. Bech-Bruun Intelligence Skattechefer: Fokus på risikominimering

Skattechefer: Fokus på risikominimering 1. Bech-Bruun Intelligence Skattechefer: Fokus på risikominimering Skattechefer: Fokus på risikominimering 1 Bech-Bruun Intelligence Skattechefer: Fokus på risikominimering Analyse Februar 2016 2 Skattechefer: Fokus på risikominimering Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 21. december 2010. Ref. RASK, LIPE. J.nr. 763/31-0006

Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 21. december 2010. Ref. RASK, LIPE. J.nr. 763/31-0006 Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 21. december 2010 Ref. RASK, LIPE J.nr. 763/31-0006 Anmodning om redegørelse og status på Solvens II Finanstilsynet anmoder hermed virksomheden

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Regnskabskontrol af Nykredit Realkredit A/Skoncernens årsrapport for 2014, kvartalsrapport for 1. kvartal 2015 og halvårsrapport for 1.

Regnskabskontrol af Nykredit Realkredit A/Skoncernens årsrapport for 2014, kvartalsrapport for 1. kvartal 2015 og halvårsrapport for 1. Bestyrelsen og direktionen for Nykredit Realkredit A/S Kalvebod Brygge 1-3 1780 København V 21. december 2015 J.nr. 6848-0029 Regnskabskontrol af Nykredit Realkredit A/Skoncernens årsrapport for 2014,

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,

Læs mere

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel

Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel Tillæg til risikorapport for 2016 vedrørende kapitaldækning udarbejdet i henhold til reglerne i CRR artikel 433-455 Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2017. Udgivet den 8. maj 2017. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

Skatteudvalget L 93 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget L 93 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 93 Bilag 6 Offentligt 9. december 2016 J.nr. 16-1708178 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt høringssvar modtaget efter

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget. Danske Bank A/S CVR-nr

Kommissorium for Revisionsudvalget. Danske Bank A/S CVR-nr Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen

Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Krav til bestyrelser og arbejdsdeling med direktionen Lo skolen, 25. april 2014 Julie Galbo Hvad tænker lovgivere? The missing link It is not the case that boards of directors do not understand that capital

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

GELMEDIC HOLDING ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

GELMEDIC HOLDING ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den GELMEDIC HOLDING ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24/06/2015 Anders Dam Dirigent Side 2 af 12 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109

Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 109 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Risikostyring af transfer pricing

Risikostyring af transfer pricing Risikostyring af transfer pricing Hovedopgave HD R 13. maj 2013 Udarbejdet af: Elisa Maria Schröder & Jesper Aarenstrup Nielsen Indhold 1. Forkortelser og termer... 3 3. Problemformulering... 6 4. Afgrænsning...

Læs mere

Offentligt tilgængelig land for landrapportering

Offentligt tilgængelig land for landrapportering Offentligt tilgængelig land for landrapportering Endnu mere gennemsigtighed om selskabers skattebetalinger på vej. August 2017 Artikel skrevet af Søren Dalby Seneste nyt om offentliggørelse af land for

Læs mere

Regulering frem for usikkerhed Prisfastsættelse og dokumentation af koncerninterne lån og garantistillelser

Regulering frem for usikkerhed Prisfastsættelse og dokumentation af koncerninterne lån og garantistillelser 36 Regulering frem for usikkerhed Prisfastsættelse og dokumentation af koncerninterne lån og garantistillelser SKAT Af Christian Plesner Rossing, PhD med speciale i international transfer pricing Indledning

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Forsikringstilsynet har reduceret antallet af politikker i forhold til den danske bekendtgørelse.

Forsikringstilsynet har reduceret antallet af politikker i forhold til den danske bekendtgørelse. Tórshavn 17. juli 2017 Journalnr.: 16/00163-2 Til organisationer og myndigheder nævnt på vedlagte høringsliste Høring af bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. Forsikringstilsynet

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17 RETNINGSLINJER MED SPECIFIKATIONER AF BETINGELSERNE FOR KONCERNINTERN FINANSIEL STØTTE EBA/GL/2015/17 08.12.2015 Retningslinjer med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009

L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 L 139/8 Den Europæiske Unions Tidende 5.6.2009 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 16 Sikring af nettoinvesteringer i en udenlandsk virksomhed HENVISNINGER IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige

Læs mere

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Agenda og budskaber Globalisering og teknologisk udvikling vil påvirke sektoren i stort omfang de

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 10. april 2015 Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM 2006.75 LSR og SKM 2011.588 LSR, H064-15 SKAT har d. 13. marts 2015 fremsendt

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013

Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Redegørelse April 2014 om Program for intern overvågning 2013 Dato: Sagsbehandler J.nr. 30. april 2014 JOSKA Internt dokument Indhold Lovgrundlag Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang

Læs mere

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet "informationer"? 2

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet informationer? 2 Indhold 1 Informationssikkerhedspolitik 2 1.1 Hvorfor vil vi sikre vores informationer? 2 1.2 Hvad dækker begrebet "informationer"? 2 2 Principper 4 2.1 Styret af KU's strategiske behov 4 2.2 Implementering

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

ISA 265 Kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste ledelse og den daglige ledelse

ISA 265 Kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste ledelse og den daglige ledelse International Auditing and Assurance Standards Board April 2009 International Standard om Revision Kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste ledelse og den daglige ledelse Foreningen af

Læs mere

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21).

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21). J.nr. 2009-311-0028 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning af personalegoder, befordringsfradrag,

Læs mere

Fokus på en årsrapport af høj kvalitet!

Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Af Henrik Jensen og Henrik Steffensen Kontakt Henrik Jensen Telefon: 3945 9244 Mobil: 2148 2367 E-mail: hjn@pwc.dk Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere