Risikostyring. af transfer pricing. 42 Risikostyring af transfer pricing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikostyring. af transfer pricing. 42 Risikostyring af transfer pricing"

Transkript

1 Risikostyring af transfer pricing 42 Risikostyring af transfer pricing

2 Identifikation, kvantificering og rapportering af skattemæssige risici for koncerninterne transaktioner 1. Indledning International transfer pricing (TP), det vil sige prisfastsættelse af varer, tjenesteydelser mv. mellem koncernforbundne selskaber i forskellige lande, anses fortsat for at udgøre det mest risikofyldte område inden for international skat. Det fremgår af flere undersøgelser hvor CFOs i en række internationale koncerner vurderer deres skattemæssige risikoeksponering. Den øgede risiko skyldes primært skattemyndighedernes stigende fokus og stadig større erfaringsgrundlag og viden indenfor TP. Efter at SKAT i 2009 gennemførte TP-indkomstforhøjelser for ikke mindre end 15,3 mia. kr. mere end forhøjelserne i Kina for samme år er det blevet klart, at Danmark har sat sig i det forreste felt på den internationale scene, som et af de lande hvor skattemyndighederne Af Christian Plesner Rossing, Peder Reuther, Thomas Riise Johansen, Henrik Lund

3 i stigende grad udfordrer multinationale virksomheders (MNV ers) TP-politikker. Endvidere viser SKAT s seneste statistik omkring TP (omhandlende år 2010), at SKAT bliver presset af udenlandske skattemyndigheder, der mener sig berettiget til skatteprovenu, der oprindeligt var opkrævet i Danmark. Det bekræfter, at også udenlandske skattemyndigheder i stigende grad har TP som fokusområde. Dog er der stadig signifikant forskel i de nedsættelser SKAT har foretaget, contra de forhøjelser der er foretaget. De fleste MNV er er udmærket bekendt med, at denne risiko eksisterer. Dette bekendtskab er imidlertid ofte en abstrakt viden om, at der er risici knyttet til TP-politikken, og at nogle jurisdiktioner er mere aggressive end andre. Disse risici er svære at håndtere, fordi konkretiseringen i form af vurdering af konsekvenser og sandsynligheder kan virke meget subjektiv. Risici bliver derfor sjældent konkret identificerede og kvantificerede, og i mange tilfælde gøres der end ikke et reelt forsøg. Med henblik på at bidrage til en løsning af dette problem, behandler denne artikel nogle af de problemstillinger, der er forbundet med MNV ers interne identifikation, kvantificering og rapportering af skattemæssige risici, der knytter sig til TP. Artiklen behandler ikke de problemstillinger, der knytter sig til den eksterne rapportering. Identifikation, måling og ekstern rapportering af skattemæssige risici er navnlig siden 2006, hvor FIN 48: Accounting for Uncertainty in Income Taxes blev introduceret, behandlet i såvel regnskabs- som skattelitteraturen. FIN 48 understreger, at interessen for rapportering af skattemæssige risici også er til stede for eksterne interessenter. For interne interessenter vil den relevante rapportering dog ofte være mere detaljeret og tilpasset ledelsens konkrete behov. Artiklen behandler derfor ikke regulering og vejledninger til ekstern rapportering yderligere. Det er vores erfaring, at det ofte er konkrete redskaber til løsning af praktiske problemer i dagligdagen, der byder på de fleste udfordringer for CFO en og dennes medarbejdere, og det er derfor den operationelle håndtering af transfer pricing-risikostyring, der er i fokus i denne artikel. For en generel artikel er et sådant fokus dog ikke uden udfordringer. Konkrete redskaber udvikles oftest til konkrete, individuelle problemer, og forudsætter typisk et indgående kendskab til MNV ens specifikke forhold. På trods af dette, introducerer vi i denne artikel nogle metoder og redskaber, der i alt fald er egnede til at danne grundlag for en intern identifikation, kvantificering og rapportering af de skattemæssige risici, der knytter sig til TP. 2. Introduktion til transfer pricing-udfordringen Den stigende globalisering medfører, at en væsentlig del af verdenshandlen foregår mellem koncernforbundne selskaber, og er som sådan løsrevet fra de frie markedskræfter. I OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Administrations (OECD Guidelines) udtrykkes det således: When independent enterprises transact with each other, the conditions of their commercial and financial relations (e.g. the price of goods transferred or services provided and the conditions of the transfer or provision) ordinarily are determined by market forces. When associated enterprises transact with each other, their commercial and financial relations may not be directly affected by external market forces in the same way, although associated enterprises often seek to replicate the dynamics of market forces in their transactions with each other [ ], par. 1.2., og [w]hen transfer pricing does not reflect market forces and the arm s length principle, the tax liabilities of the associated enterprises and the tax revenues of the host countries could be distorted, par Dette udfordrer såvel skatteforvaltninger som MNV er. Ikke mindst fordi MNV ers betydning for verdenshandlen er steget voldsomt i de seneste årtier. Det medfører en erkendelse af, at TP må ses og håndteres som et internationalt emne, hvilket igen gør TP-området særligt komplekst. Derfor er TP i dag et område, som der er rettet særdeles stort fokus mod. Mere end 60 lande har implementeret national TP-regulering (KPMG, 2011), hvoraf langt hovedparten baserer sig på vejledningen i OECDs TP Guidelines. OECD TP Guidelines er en vejledning i anvendelsen af armslængdeprincippet, således som det er fastlagt i OECD s Modeloverenskomsts artikel 9. Grundlæggende bestemmes det heri, at koncernforbundne selskaber i deres handelsmæssige eller økonomiske relationer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal anvende priser og vilkår som svarer til dem, der ville være aftalt mellem uafhængige parter. Dette kan umiddelbart virke uproblematisk, såfremt der eksisterer et åbent marked for det produkt eller den serviceydelse, der handles mellem de koncernforbundne parter: De vilkår der benyttes i den koncerneksterne handel vil jo blot skulle benyttes på samme måde i den koncerninterne handel. Det kræver imidlertid en høj grad af sammenlignelighed, at kunne fastslå, at koncerninterne vilkår svarer til dem, der kunne være opnået med uafhængige parter. De produkter og services, der sælges koncerninternt, kan være så differentierede og idiosynkratiske, at eksterne markedspriser ikke eksisterer. Selv for commodities såsom guld, kaffe og korn kan ganske små produktforskelle, forskelle i salgsvolumen, eller forskelle i funktions- og risikofordelingen mellem de handlende parter, udtrykke forskelle i de gældende vilkår og dermed direkte eller indirekte påvirke prisen. I langt de fleste situationer eksisterer der slet ikke transaktioner mellem de koncerninterne selskaber og en uafhængig part, eller en transaktion mellem to eksterne uafhængige parter, der kan anvendes som 44 Risikostyring af transfer pricing

4 Økonomichef: Jeg har netop modtaget et brev fra SKAT, hvori de meddeler, at de vil forhøje vores skattepligtige indkomst i de sidste fem år. Sagde du ikke, at vi havde en transfer pricing dokumentation? Controller: Jo, og vores revisor har endda gennemgået dokumentationen. Hvor stor er forhøjelsen?! Økonomichef: Mere end rigeligt til at det er et problem. sammenligningsgrundlag. I andre situationer, eksisterer der måske sammenlignelige transaktioner mellem to uafhængige parter, der vil kunne anvendes som sammenligningsgrundlag, men data herom er ikke offentligt tilgængeligt. Generelt er netop datatilgængeligheden en betydelig udfordring. Læg hertil, at OECD TP Guidelines udtrykkeligt fastslår, at transfer pricing is not an exact science but does require the exercise of judgment on the part of both the tax administration and taxpayer, par Bemærk herved også, at MNV en og skatteforvaltningen i sagens natur typisk vil have modstridende interesser, og at der ved TP altid er to eller flere landes skatteforvaltninger involveret. Der er derfor en stor grad af uforudsigelighed knyttet til TP, hvilket skaber betydelige udfordringer for at opnå en effektiv risikostyring, der identificerer, kvantificerer og rapporterer en MNVs TP-risici. For skattemedarbejderen er fokus at rapportere til sin skattechef eller regnskabschef/cfo. For skattechefen eller regnskabschefen/cfo en er fokus at rapportere til sin direktion, og videre til bestyrelsen. 3. Usikkerhed og risiko vedrørende TP Grundlæggende kan usikkerhed forstås som manglende evne til at forudsige eksterne eller interne variable der påvirker organisationens økonomiske præstationer. Usikkerhed reducerer forudsigeligheden af organisationens økonomiske præstationer og øger dermed risikoen. Ofte ses risiko som en delmængde af usikkerhed, idet risici kan defineres som den målbare usikkerhed. I det følgende gennemgår vi dels kilderne til TP-risici, og dels argumenter for hvorfor virksomheder bør konkretisere disse gennem risikoidentifikation, risikokvantificering og intern risikorapportering. Hvad skal jeg sige til direktionen? For nylig meddelte jeg dem, at der var styr på al transfer pricing, fordi der jo netop var udarbejdet en transfer pricing dokumentation. Controller: SKAT er åbenbart ikke enig i det vi har skrevet men der er jo altid en risiko for justeringer, selvom vi har lavet en dokumentation. Økonomichef: Hvor store risici taler vi om?! Controller: Tjahh, indtil videre jo i hvert fald skatten af den forhøjelse du sidder med nu, og måske renter og skattetillæg. Økonomichef: Jo tak, men sådan noget vil jeg gerne vide uden at sidde med et brev fra SKAT! Controller: Jamen jeg aner ikke hvordan jeg skal sætte tal på de risici, og jeg ved heller ikke hvornår og hvordan du vil orienteres. 3.1 Kilder til TP-risici Inden for TP eksisterer der nogle overordnede skattemæssige usikkerheds- og risikomomenter som en MNV er eksponeret for. De konkrete kilder til risici der anses for de mest væsentlige er: 1. Risici som følge af manglende eller kun delvis overholdelse af myndighedernes dokumentationskrav. 2. Risici som følge af myndighedernes ændring i intensitet og fokus på TP-området, herunder fokus på særligt risikofyldte transaktioner såsom immaterielle rettigheder, finansielle transaktioner, omstruktureringer, underskudsselskaber etc. 3. Risici fra lovændringer der øger graden og mængden af fejl i koncernens TP-positioner, herunder ændringer der rækker udover gældende referencerammer (OECD Guidelines mv.). 4. Risici som følge af manglende gennemsigtighed i hvordan lokal TPregulering skal fortolkes, herunder hvordan myndigheder tolker og anvender reguleringen i konkrete TP-situationer. 5. Risici fra fejlagtige antagelser i den økonomiske planlægning der påvirker TP-positioner, herunder den situation hvor forventede økonomiske konsekvenser af forventede handlinger (budgetdata) afviger betydeligt fra de faktisk realiserede indtægter og omkostninger for perioden. Det kan f.eks. skyldes betydelig brug af immaterielle aktiver, ændring i produktmix etc. som ofte har betydelige TPimplikationer. 6. Risici fra negativ medieomtale. Denne risiko kan f.eks. udløses såfremt selskabet ikke betaler skat i værtslandet, eller som følge af at en af de andre TP-risici udløses, hvorefter virksomheden offentligt anklages for bevidst at manipulere sin skattebetaling Hvorfor risikostyring i forhold til transfer pricing? Den usikkerhed og de risici der knytter sig til TP er interessant for en række aktører i og omkring MNV er. På den interne front er det i særlig grad skatteafdelingen (hvis en Risikostyring af transfer pricing 45

5 sådan findes), CFO en, direktionen, og bestyrelsen der må formodes at have en interesse i koncernens risikoeksponering inden for TP. Det gælder både risikoeksponeringen på lokalt niveau (dvs. for det enkelte selskab i hver jurisdiktion) såvel som den samlede eksponering, der anses for at eksistere på koncernniveau. Skatteafdelingen er typisk maskinrummet hvor TP-strategien fastlægges. I store koncerner vil der oftest være en transfer pricing manager eller lignende, som håndterer opgaven. I mellemstore MNV er håndteres TP-opgaven typisk af en skattechef eller skattemedarbejder, eller af regnskabschefen/cfo en. I mindre MNV er lægges TP-opgaven hos en controller eller lignende. Uanset MNV ens størrelse, vil det formelle ansvar for TP-opgaven normalt være placeret hos CFO en, der rapporterer om finansielle forhold til den øvrige direktion og bestyrelsen. Naturligvis kan betegnelsen risikostyring anvendes omkring alle virksomhedens aktiviteter i relation til TP, herunder fx arbejdet med dokumentation samt kontakt til myndigheder og andre virksomheder med henblik på fortolkningsbidrag. I praksis er det dog vores erfaring, at der sjældent eksisterer en grundig og formaliseret procedure/forretningsgang for identifikation og rapportering af TP-risici (og skattemæssige risici generelt). Det er problematisk, fordi det forhindrer ledelsen i at forholde sig til TP-risici. Dette er først og fremmest relevant på grund af størrelsen af de potentielle økonomiske konsekvenser, som følger af at myndighederne ikke accepterer de TP-positioner, der er foretaget. Som nævnt ovenfor kan der oftest ikke peges på en position (f.eks. en pris på et produkt eller overskudsgrad for et selskab) som den entydigt rigtige, og derfor vil der ofte være risici forbundet med TP-positioner. Et af vores budskaber i denne artikel er, at disse valg som følge af bevidstheden om skattemæssige risici, herunder TP-risici, er noget der bør adresseres på det øverste ledelsesniveau i MNV er. Det er vores opfattelse, gennem såvel forskning som konsulentarbejde, at TP generelt lever et isoleret liv i skatteafdelinger i store MNV er eller som en obligatorisk dokumentationsbyrde hos CFO en/regnskabschefen i mindre MNV er, selvom TP som oftest repræsenterer den absolut største skattemæssige risiko i MNV er. Denne risiko gælder ikke kun de meget store MNV er, men alle MNV er, når den koncerninterne handel udgør en væsentlig del af MNV ens aktiviteter. Men også MNV er med begrænset koncernintern handel kan være væsentlig eksponeret, fx danske datterselskaber af udenlandske MNV er der er blevet en del af en udenlandsk MNV i forbindelse med et opkøb eller fusion. Her forekommer det ofte, at det danske selskab har en viden, et patent, know-how, varemærke eller et lignende immaterielt aktiv som den udenlandske MNV ønsker at gøre brug af. Selv om dette af virksomheden ikke anses som værende en væsentlig del af MNV ens aktiviteter, så konstateres det ofte, at det netop er her, at der opstår betydelige TP-risici. 46 Risikostyring af transfer pricing

6 4. Identifikation og intern rapportering af TP-risici 4.1 Identifikation af TP-risici I det følgende illustreres hvorledes den TP-ansvarlige kan identificere TP-risici, dels med henblik på skattemæssig risikostyring, dels med henblik på den TP-ansvarliges rapportering af skattemæssige risici til topledelsen, herunder direktion og eventuelt bestyrelse. Specifikt foreslås en matrix-model (se nedenfor) på datterselskabsniveau hvor den ene akse vedrører de enkelte temaer, der normalt adresseres i forbindelse med en TP-revision fra skattemyndighederne. Den anden akse indeholder en række spørgsmål, der skal medvirke til at give en forståelse af, hvor det enkelte datterselskab er særlig eksponeret ved en TP-revision, samt hvilke momenter der er årsag til denne eksponering. Det er vigtigt at pointere, at risikomatricen ikke kun er tænkt som en traditionel risk assessment matrix. En anden vigtig funktion er at matricen, via de spørgsmål den indeholder, initierer en tankeproces hos den TP-ansvarlige om de momenter af datterselskabets aktiviteter, der kan have TP-implikationer. Det ses ofte, at MNV er ikke er opmærksomme på den ret brede vifte af områder, som den TP-mæssigt kan være eksponeret på. Det er på baggrund af ovenstående vigtigt, at den enkelte MNV tilpasser matrixformen og dens spørgsmål, så den er relevant for netop den pågældende MNV ikke kun på koncernniveau men optimalt set på datterselskabsniveau. En mulighed er, at operere med en koncernskabelon, der kan tilpasses de enkelte datterselskaber og deres forhold. I den forbindelse er det vigtigt, at matricen ikke blot er tilpasset til datterselskabers nuværende profil men også tager højde for, at der fremadrettet kan ske ændringer i værdikæden, der kan få betydning for datterselskabets fremtidige TP-relaterede risici. Matricen er tænkt som et risikostyringsværktøj til internt brug i skatteafdelingen. Den er ikke ment som et dokument, der skal rapporteres i rå form til et højere ledelsesniveau, f.eks. en CFO, direktion, eller bestyrelse. Matricen er et værktøj for skatteafdelingen eller en finance manager til brug for identifikation af de TP-risici, MNV en skønnes at være eksponeret for. Selve rapporteringen af TP-risici behandles nedenfor i afsnit 4.2. Identifikation af TP-risici tager udgangspunkt i de koncerninterne transaktioner. Den TP-ansvarlige skal identificere de TP-områder, hvor der er risiko for en justering såfremt de lignes af skattemyndighederne. I matricen er der vandret givet 5 eksempler på TP-områder, der typisk vil udsættes for nærmere undersøgelse i forbindelse med en skatterevision og dermed potentielt kan indeholde en TP-risiko. De konkrete forhold der kan give anledning til at TP-området/transaktionen er risikofyldt er listet lodret. Bemærk at de 6 spørgsmål der er listet i matricen er knyttet til de 6 konkrete TP-risici anført i afsnit 3.1 i den pågældende rækkefølge (ét spørgsmål til hver risikotype). Der Risikostyring af transfer pricing 47

7 Transfer Pricing Risiko Matrix Identificering og kvantificering pr. datterselskab Vareforbrug (CoGS) R&D Services Renter & garantier Business restructurings 1) Anses myndighedernes dokumentationskrav for overholdt? CoGS anses for at være dokumenteret i henhold til myndighedernes formelle dokumentationskrav. Der er foretaget grundige funktions- og risikoanalyser for tidligere år. Der er dog ikke udarbejdet kontrakter vedrørende intern samhandel for tidligere år. *** 2) Hvad er udviklingen i myndighedernes revisionsintensitet og fokus på området? Revisionsintensiteten er generelt kraftigt stigende. Dog er det primært prissætning af immaterielle rettigheder der er i fokus samt underskudsselskaber. Selskabet har en positiv indtjening for året og historisk set. ** 3) Eksisterer der lovmæssige tiltag der øger graden og mængden af fejl i TPpositioner for det konkrete område, herunder ændringer der ikke er i overensstemmelse med koncernens model (OECD Guidelines)? 4) Er der høj grad af gennemsigtighed i hvordan lokal TPregulering skal fortolkes, herunder hvordan myndigheder tolker og anvender reguleringen i konkrete situationer? 5) Er der sammenhæng mellem forretningsmæssige og økonomiske antagelser for selskabet, og dets faktiske indtjening? Der er ikke lovtiltag på vej vedrørende opgørelse af selve CoGS (costbasen). Der er dog et generelt lovforslag på vej, om at der skal udarbejdes årlige benchmarkstudier for koncerninterne transaktioner, hvilket afviger fra koncernens nuværende politik og OECD Guidelines. Ændringen forventes at gælde fremadrettet, og tidligere TP-positioner, herunder anvendte benchmarks, anses for tilstrækkelige og retvisende i henhold til gældende regler. Der er betydelig usikkerhed omkring hvordan myndighederne tolker reguleringen, herunder metodikker for opgørelsen af costbaser og markups. Årsagen er bl.a., at de lokale regler er ganske nye og lokale myndigheder anses for at have begrænset erfaring med TP-revisioner. * ***** Selskabet har i de seneste 3 år haft meget store afvigelser mellem budget og realiserede tal. De primære årsager er at en række forretningsmæssige risici er blevet udløst, herunder flere længerevarende generalstrejker, der har medført indkøb af ekstra arbejdskraft, samt hastigt stigende priser på indkøbsfaktorer. Begge risici kan dokumenteres og forklares, men må forventes at give anledning til diskussion med myndighederne ved en eventuel TPaudit. ** 6) Betaler datterselskabet skat i værtslandet? Ja, selskabet må forventes at blive opfattet som en good corporate citizen. * Total risk assessment Samlet set vurderes området Vareforbrug til at indeholde begrænset TP-risiko. Sandsynligheden for justering af området skønnes til 25%. En eventuel justering forventes at udgøre maksimalt 5 mio. kr. kan og bør i sagens natur udvikles andre relevante spørgsmål, men for overblikkets skyld er matricen ikke fuldt udviklet. Den TP-ansvarlige bør gennemgå hver enkelt kombination i matricen og anføre et bedste bud på den konkrete risiko som kombinationen vurderes at indeholde/bidrage med. Ud fra hver kombination angives en kort kommentar til den skønnede risiko, og risikoniveauet udtrykkes endvidere kvantitativt ved brug af *. I den forbindelse udtrykker én * at den individuelle kombination slet ikke eller kun i minimal grad anses for at bidrage til den samlede risikoeksponering for det pågældende TP-område. Omvendt udtrykker 5 * at den individuelle kombination bidrager betydeligt til den samlede risikoeksponering for det pågældende TP-område. I eksemplet er Vareforbrug (CoGS) anvendt som TP-område der analyseres, og alle individuelle kombinationer er kommenteret i eksemplet (6 individuelle kombinationer/vurderinger i alt pr. TP-område). Nederst er gjort plads til en samlet vurdering for hvert af de 5 TP-områder, og der er lavet en samlet vurdering for TP-området Vareforbrug. Der er således her lagt op til, at der laves en aggregeret vurdering for de 5 TP-områder. Pointen er, at man vurderer de enkelte kombinationer i hvert TP-område og på den baggrund foretager en samlet vurdering af sandsynligheden for en TP-justering for det pågældende område i tilfælde af at det udsættes for en skatterevision. I det konkrete tilfælde er sandsynligheden for en TP-justering på Vareforbrug vurderet til 25 % og en maksimal nominel primær korrektionsrisiko på 5 mio. (primær skatteeffekt). Hver enkelt koncern må overveje, hvorvidt den vil betragte TP-risiko som nettoeffekten af TP-justeringer, dvs. effekten efter en eventuel eliminering af dobbeltbeskatning (hvor det andet lands skattemyndigheder har givet en korresponderende nedsættelse af den skattepligtige indkomst), eller hvorvidt risiko og den tilhørende effekt skal ses som udløst allerede ved den primære korrektion, hvor risikoen for dobbeltbeskatning opstår. I denne artikel tager vi udgangspunkt i en bruttorisikoanalyse, idet MNV er ikke er sikret at dobbeltbeskatning ikke kan opstå, hvorfor det er en reel risiko. Det er i sagens natur en udfordring at foretage den procentmæssige såvel som den nominelle kvantificering af de enkelte TP-områder i matricen. Men det må være udgangspunktet, at alle områder underkastes en kvalitativ og kvantitativ risikovurdering, således at alle ledelsesniveauer der anvender vurderingen har et håndgribeligt udgangspunkt at forholde sig til og reagere på. Det er derfor helt afgørende at den/de TP-ansvarlige tager sig den nødvendige tid til at foretage en 48 Risikostyring af transfer pricing

8 dybdegående analyse af hvert af matricens kombinationer, og i den forbindelse inddrager de interne og eventuelt eksterne personer, der kan bidrage til en kvalificeret forståelse og fastlæggelse af koncernens risikoeksponering på TP. Kun derved sikrer man, at risikovurderingen i matricens nederste kolonne kan anvendes til identifikation og styring af TP-risici, og ikke blot bliver et tvetydigt dokument der måske reelt kun fungerer som skatteafdelingens og CFO ens ansvarsfraskrivelse overfor topledelsen. Som nævnt ovenfor angives en kort kommentar til det anførte risikoniveau. Årsagen til at der bør knyttes en skriftlig kommentar til de enkelte kombinationer er, at dette letter den administrative byrde når matricen skal opdateres (som minimum en gang årligt, men bør i praksis være oftere, således at risiciene ikke blot identificeres og rapporteres, men også kan håndteres i løbet af året). Desuden sikrer de kvalitative bemærkninger at såfremt TP-funktionen får en ny bemanding, vil der være grundlag for at danne sig et substantielt overblik over de områder af TP, der tidligere er blevet anset for at være risikofyldte og årsagen hertil. Matricen skal således ikke blot ses som et værktøj til identifikation og kvantificering af TP-risici, men også som et led i den knowledge management af TP-risici som kun ganske få MNV bruger ressourcer på, til trods for den betydelige risikoeksponering TP ofte indeholder. Ovenfor er illustreret den foreslåede matrix til brug for identifikation og kvantificering af TP-risici Rapportering af TP-risici Opdelingen mellem identifikation og rapportering af TP-risici skyldes, at rapportering af TP-risici mellem ledelsesniveauer bør tage udgangspunkt i den risikoprofil topledelsen ønsker. Den meget risikoaverse topledelse bør således orienteres om selv mindre TP-risici, mens en topledelse der accepterer en mere aggressiv TP politik normalt kun orienteres, når der er tale om høj risiko på transaktioner med stor volumen. I den forbindelse bør det fremhæves at risk management som disciplin ikke handler om at reducere risiko. Risk management handler derimod om, at man gennem løbende risikovurdering, overvågning, og styring sikrer, at organisationen er eksponeret for risiko i det omfang ledelsen finder acceptabelt. Netop derfor er det så vigtigt, at kommunikationen, herunder rapporteringen imellem skatteafdelinger, CFO s og topledelsen (direktion, bestyrelsen) styrkes i forhold til det nuværende generelle niveau. Kun derved kan topledelsen blive bekendt med de risici organisationen er eksponeret for og tilkendegive det acceptable risikoniveau. Til dette rapporteringsformål er der i nederste kolonne af matricen som nævnt anført en kolonne, hvor de 5 TP-områder underlægges en samlet individuel risikobedømmelse. Den enkelte koncerns risikoappetit i forhold til skattemæssige risici bliver med udgangspunkt heri kriteriefunktion for, i hvilke situationer den skatteansvarlige vælger at rapportere TP-risici til topledelsen, f.eks. en CFO, der rapporterer til en bestyrelse om den generelle skattemæssige risikoeksponering, herunder TP. Matricen er således den skatteansvarliges datagrundlag, der fungerer som udgangspunkt for en eventuel risikorapportering til CFO en og den øvrige ledelse (direktion og bestyrelse). I den forbindelse er det vigtigt, at den TP-ansvarlige i tæt samarbejde med CFO en og den øvrige ledelse får aftalt, hvilke niveauer af risici der ønskes rapporteret, og hvilke der accepteres som risici der kan eksistere, uden at topledelsen orienteres. Der kan i sagens natur ikke opstilles noget klart kriterium for dette, idet det vil være en subjektiv vurdering, som den enkelte ledelse skal foretage. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er en entydig sammenhæng imellem risikoappetit og rapporteringskriterier. En koncernledelse der er særdeles risikovillig i sin skatte- og TP-politik kan således godt have et ønske om at blive informeret om ganske lave risikoniveauer, blot med det formål at være opdateret på koncernens skattemæssige og samlede risikoeksponering. Kriterierne for rapportering af TP-risici må således som i så mange andre situationer bero på en konkret vurdering. Det afgørende er, at proceduren formaliseres og kommunikeres i forståelig form til de nøglepersoner, der skal udføre identifikationen samt afsende og modtage risikorapporteringen. Som et generelt eksempel kan det aftales, at alle TP-områder der indeholder en sandsynlighed for justering ved en TP-revision på mindst 25 % skal rapporteres fra den skatteansvarlige til CFO en, mens at CFO en kun rapporterer til topledelsen (bestyrelse og direktion) når sandsynligheden for at et TP-område justeres ved en eventuel skatterevision f.eks. er vurderet større end 50 %. På den måde sikres det, at der på operationelt niveau er betydelig løbende opmærksomhed og interaktion omkring nuværende og mulige fremtidige TP-risici, samtidig med at mængden af TP-relateret information der rapporteres til topledelsen holdes på et mere overordnet, aggregeret og orienterende niveau. Heri ligger implicit, at der også foreslås fastsat en beløbsmæssig grænse for, hvornår topledelsen ønskes informeret. Som nævnt ovenfor kan sandsynligheden for en TP-forhøjelse eller nedsættelse være høj på en koncernintern transaktion, mens justeringen målt på effekt, dvs. rent beløbsmæssigt, er helt uvæsentlig. Et eksempel kunne være manglende fakturering for koncerninterne services for kr. I den situation er risikoeksponeringen normalt uvæsentlig set fra et risk management-synspunkt, idet en eventuel justering ikke i betydeligt omfang vil påvirke koncernens økonomiske performance. Rapporteringspolitikken bør derfor indarbejde dette forhold mellem sandsynlighed for korrektion og volumen af korrektion via en beløbsgrænse. Ovenstående budskab er illustreret herunder i en TP-rapporteringsmodel. I rapporteringsmodellen rapporterer den TP-ansvarlige til CFO en når sandsynligheden for en konkret TP-korrektion skønnes at udgøre 25 % eller mere, uanset den nominelle tabsrisiko, dvs. ingen beløbsgrænse. Tilsvarende rapporterer CFO en til bestyrelsen, når Risikostyring af transfer pricing 49

9 Skattechef/ Tp-ansvarlig rapporterer til CFO CFO rapporterer til direktion/bestyrelse Sandsynlighed for TP-justering Estimeret lokal skatteeffekt 25% 50% effekt > X DKK Sandsynlighed for TP-justering sandsynligheden for korrektion af et TP-område skønnes at udgøre mere end 50 %, dog forudsat at effekten som konsekvens af justeringen er større end X DKK. Som nævnt vil det være individuelt fra koncern til koncern, hvornår man ønsker TP-risici kommunikeret mellem enkelte ledelsesniveauer. Såfremt CFO og direktion/bestyrelse ønskes orienteret ved lavere risikoniveauer, kan modellen ovenfor forskydes mod venstre og tilsvarende mod højre, såfremt man først vil orienteres, når sandsynligheden for korrektion er højere end illustrationen ovenfor. Tilsvarende kan beløbet på X DKK nedsættes og forhøjes på ledelsens anmodning, og i store koncerner vil det give god mening at beløbet er relativt større end i mindre MNVer for at sikre, at kun de risikoeksponeringer der medfører relativ stor effekt såfremt de udløses, rapporteres til det øverste ledelsesniveau. Det skal i øvrigt bemærkes, at CFO en naturligvis på samme måde kan aftale med den skatteansvarlige, at kun TP-risici der beløbsmæssigt eksponerer koncernen udover et specifikt niveau rapporteres til ham/hende. Det afgørende er, at den asymmetriske information mellem ledelsesniveauer vedrørende koncernens TP-relaterede risici reduceres eller udlignes i de situationer, hvor de internt definerede, formelle kriterier tilsiger det. I relation til rapporteringen mellem ledelsesniveauer skal det understreges, at TP gennem de seneste år er blevet en særdeles specialiseret disciplin, der på det nærmeste har fået sit eget selvstændige sprog og begrebsapparat. Begreber såsom contract manufacturer, full-fledged companies, risk stripping, exit charges, benefit tests, location savings osv., er begreber, der normalt ikke er kendte for andre end personer med speciale i TP samt visse specialiserede skattemedarbejdere. Det er vigtigt, at rapporteringen mellem ledelsesniveauer afspejler dette, og forsøger at finde en fællesnævner i kommunikationsformen, der sikrer at budskabet når frem. En bemærkning i rapporteringen om at: Our Indian business unit is facing significant TP risks of double taxation due to lack of local comparables as well as the possibility of an imposed exit charge from a risk stripping process vil næppe være informativ for en topledelse. Det bør i stedet forklares på en måde, der sikrer at budskabet når frem. Dette vil i sagens natur kræve, at den/de TP-ansvarlige og CFO en ikke blot er fagligt kompetente, men ligeledes evner at kommunikere et yderst komplekst fagområde og dets problemstillinger, til andre der ikke besidder denne specialviden. Omvendt er det naturligvis ledelsens pligt at sikre, at den har forstået indholdet af rapporteringen, herunder beskrivelser og bemærkninger til koncernens skattemæssige TP-risici. Det er klart, at den stigende globalisering stiller stadig større krav til direktionens og bestyrelsens faglige bredde, ikke mindst på skatteområdet, hvor risikoeksponeringen er stigende. Der skal afslutningsvist lyde en opfordring til topledelser i både store og små MNV til at sikre en bedre og mere formaliseret forretningsgang vedrørende identifikation og rapportering af skattemæssige risici generelt. Dette gælder ikke mindst i relation til de TP-risici, der eksisterer uanset, at man har udarbejdet dokumentation for, hvorfor man mener den koncerninterne prissætning afspejler armslængdepriser. Referencer Financial Accounting Standards Board (FASB), FASB Interpretation No. 48. Accounting for Uncertainty in Income Taxes. Financial Accounting Standards Board (FASB) FAS No Accounting for Income Taxes. Galbraith, J. R., Organization Design, Reading, Mass.: Addison-Wessley. Internal Revenue Service, Final Regulations relating to intercompany transfer pricing under section 482 (TD 8552). Washington DC: Department of the Treasury. Knight, F. H., Risk, Uncertainty, and Profit. Boston and New York: Houghton Mifflin. KPMG, What s News in Tax? Transfer Pricing and Schedule UTP: FAQs and Examples. KPMG, Global Transfer Pricing Review. KPMG International Cooperative. Miles, R. E., Snow, C. C., Organizational Strategy, structure, and process. New York: McGraw-Hill. Miller, K. D., A Framework for Integrated Risk Management in International Business. Journal of International Business Studies 23(2) OECD, Transfer Pricing Guidelines for multinational enterprises and tax administrations. Paris: OECD. Oosterhoff, D., Transfer Pricing Risk Management. International Transfer Pricing Journal 13(2), U.S. Department of Commerce, U.S. Goods Trade: Imports & Exports by Related-Parties Wunder, H. F., Tax risk management and the multinational enterprise. Journal of International Accounting, Auditing and Taxation 18(1), Risikostyring af transfer pricing

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

TP-REVISION HVAD ER FORLØBET, NÅR SKAT BANKER PÅ DØREN?

TP-REVISION HVAD ER FORLØBET, NÅR SKAT BANKER PÅ DØREN? TP-REVISION HVAD ER FORLØBET, NÅR SKAT BANKER PÅ DØREN? V/ OLE ALEXANDER BASTHOF, TAX DIRECTOR, PANDORA A/S 1 24 MARCH 2015 DENMARK TAX CASE SKATS INDSATS PÅ TRANSFER PRICING- OMRÅDET (I) SKATs transfer

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Regulering frem for usikkerhed Prisfastsættelse og dokumentation af koncerninterne lån og garantistillelser

Regulering frem for usikkerhed Prisfastsættelse og dokumentation af koncerninterne lån og garantistillelser 36 Regulering frem for usikkerhed Prisfastsættelse og dokumentation af koncerninterne lån og garantistillelser SKAT Af Christian Plesner Rossing, PhD med speciale i international transfer pricing Indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien Som følge af uenighed om beskatningsretten til pensionsudbetalinger valgte Danmark

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Transfer Pricing. Danske Skatteadvokater, 24. maj 2012. Jesper Wang-Holm Viceskattedirektør Store Selskaber, SKAT

Transfer Pricing. Danske Skatteadvokater, 24. maj 2012. Jesper Wang-Holm Viceskattedirektør Store Selskaber, SKAT Transfer Pricing, Jesper Wang-Holm Viceskattedirektør Store Selskaber, SKAT Dagsorden Indledning Organisering af Store Selskaber mv. Sagsgangen i en TP-sag Statistik og mulige forklaringer Lidt om TP-problemstillinger

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark 2013

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark 2013 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark 2013 Realkredit Danmarks aflønningsprincipper afspejler god selskabsledelse og målsætningen om at skabe vedvarende og langsigtet værdi for aktionæren. Aflønningsprincipperne

Læs mere

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse Hvordan skabes fornøden professionel ledelse I forhold til Salg af mindre / større dele af selskabskapitalen. Paul-Chr. Kongsted Paukon Management & CEO i Dangro Invest 1 Eget afsæt Investorerne - dvs.

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Fokus på en årsrapport af høj kvalitet!

Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Fokus på en årsrapport af høj kvalitet! Af Henrik Jensen og Henrik Steffensen Kontakt Henrik Jensen Telefon: 3945 9244 Mobil: 2148 2367 E-mail: hjn@pwc.dk Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373

Læs mere

Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012. Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 2012 CORIT

Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012. Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 2012 CORIT Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012 Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 Virksomhedspræsentation Højt specialiseret og uafhængigt skatterådgivningsfirma. Assisterer virksomheder med at identificere,

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Lønpolitik Opdateret pr. 27. marts 2015 MS/MAS med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012

CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 CODAN FORSIKING A/S AFLØNNINGSRAPPORT 2012 2 http://www.trygghansa.se/privat/varaapparhttp://www.trygghansa.se/privat/anmal-en-skada/typ-avskada/pages/default.aspxhttp://www.trygghansa.se/privat/forsakringar/pages/default.aspxaflønningsrapp

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Arbejdsplan for revisionsudvalget.

Arbejdsplan for revisionsudvalget. . Introduktion Nærværende model til en arbejdsplan kan anvendes som hjælp til udarbejdelse af en specifik arbejdsplan for revisionsudvalget. Formålet med arbejdsplanen er overordnet at fastlægge antallet

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs indsats på transfer pricingområdet. August 2014

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs indsats på transfer pricingområdet. August 2014 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs indsats på transfer pricingområdet August 2014 BERETNING OM SKATS INDSATS PÅ TRANSFER PRICING-OMRÅDET Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1.

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Transaction Services info Corporate Finance køb og salg af virksomheder

Transaction Services info Corporate Finance køb og salg af virksomheder Transaction Services Due diligence ved virksomhedsovertagelse Finansiel og driftsøkonomisk due diligence Identifikation af risici og muligheder Vurderinger af indtjeningskvaliteten Arbejdskapitalanalyser

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Fra: Waldemar Schmidt. Til: Hovedaktionærer og Adm. direktør. Dato: 29. juli 2008

Fra: Waldemar Schmidt. Til: Hovedaktionærer og Adm. direktør. Dato: 29. juli 2008 Fra: Waldemar Schmidt Til: Hovedaktionærer og Adm. direktør Dato: 29. juli 2008 Tiltrædelsesbrev i forbindelse med etablering af uafhængig bestyrelse for SCE A/S Jeg er meget imponeret over udviklingen

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

TRANSFER PRICING SENESTE TENDENSER OG UDVIKLINGER I DANMARK Ved partner Anders Oreby Hansen og Head of Tax Litigation Kaspar Bastian

TRANSFER PRICING SENESTE TENDENSER OG UDVIKLINGER I DANMARK Ved partner Anders Oreby Hansen og Head of Tax Litigation Kaspar Bastian TRANSFER PRICING SENESTE TENDENSER OG UDVIKLINGER I DANMARK Ved partner Anders Oreby Hansen og Head of Tax Litigation Kaspar Bastian TRANSFER PRICING Formålet med dokumentationsvejledningen er at give

Læs mere

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg.

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Introduktion Introduktion Nærværende kommissorium kan anvendes som inspiration til udarbejdelse af kommissorier for revisionsudvalg etableret som selvstændige

Læs mere

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012)

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Lønpolitik (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Passende aflønning For koncernens lønpolitik er visionen, at leder og medarbejder har en fælles forståelse og accept af rimeligheden i lønniveauet.

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Redegørelse om uvildig undersøgelse af Danske Banks markedsrisikoområde

Redegørelse om uvildig undersøgelse af Danske Banks markedsrisikoområde Finanstilsynet 22. august 2013 Redegørelse om uvildig undersøgelse af Danske Banks markedsrisikoområde Indledning Det Finansielle Råd pålagde ved brev af 5. december 2012 Danske Bank at få foretaget en

Læs mere

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden.

1.3 Formålet med denne politik er at forhindre, at en interessekonflikt bliver udnyttet af Selskabet eller dets medarbejdere til skade for kunden. 1. Indledning 1.1 Denne politik ( Politik for håndtering af interessekonflikter ) definerer og skitserer retningslinjerne for Formuepleje A/S Fondsmæglerselskab ( Selskabet ) i relation til interessekonflikter.

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Ophavsretligt beskyttet 2004 af Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission. Alle rettigheder reserveret.

Ophavsretligt beskyttet 2004 af Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission. Alle rettigheder reserveret. Enterprise Risk Management Resumé, september 2004 integreret ramme Ophavsretligt beskyttet 2004 af Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission. Alle rettigheder reserveret. De er hermed

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Aflønningsrapport 2014 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Realkredit Danmark koncernens aflønningspolitik og praksis afspejler koncernens målsætning om en ordentlig governanceproces

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Finanstilsynet Mikkel Chislett Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Vi har modtaget Finanstilsynet udkast til bekendtgørelser om henholdsvis investorbeskyttelse

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37

16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 16.10.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 275/37 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1004/2008 af 15. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1725/2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør Dagsorden 1. Præsentation 2. Roskilde Universitet 3. Risikostyring - hvorfor? 4. Ledelsesopbakning 5. ISO27001 6. Forretningsorienteret risikostyring 7. It-teknisk sikkerhedsstyring 8. Hvordan bruges risikostyring

Læs mere

Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber

Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber Naalakkersuisut forventer, at årsrapporten henviser til en samlet oversigt over selskabets arbejde med retningslinjernes

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Maj 2014

FAIF nyhedsservice. Maj 2014 FAIF nyhedsservice Maj 2014 Fokus på markedsføring, den seneste udvikling og udarbejdelse af FAIF-ansøgning I dette nyhedsbrev sætter vi i lyset af de seneste lovændringer fokus på reglerne om markedsføring

Læs mere

Jan Pedersen. Transfer Pricing. - i international skatteretlig belysning

Jan Pedersen. Transfer Pricing. - i international skatteretlig belysning Jan Pedersen Transfer Pricing - i international skatteretlig belysning Jurist- og 0konomforbundets Forlag 1998 Indholdsfortegnelse AFSNITI Transfer pricing problematikken Kapitel 1. Erhvervs0konomisk og

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere