Forskning på musikkonservatorierne set fra en musikpædagogisk synsvinkel. Den altoverskyggende opgave for musikkonservatorierne har traditionelt været

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning på musikkonservatorierne set fra en musikpædagogisk synsvinkel. Den altoverskyggende opgave for musikkonservatorierne har traditionelt været"

Transkript

1 1 DNMpF Temadag Det jyske Musikkonservatorium Revideret januar 2003 Frede V. Nielsen Forskning på musikkonservatorierne set fra en musikpædagogisk synsvinkel Indledning Den altoverskyggende opgave for musikkonservatorierne har traditionelt været (a) uddannelse af musikere og varetagelse af anden musikfaglig uddannelse, (b) uddannelse af musikundervisere. I begge tilfælde kan man karakterisere opgaven som musikpædagogisk p.g.a. fællesnævneren "uddannelse", selv om der også er principielle forskelle mellem de to delopgaver. Det vil jeg komme nærmere ind på. I forhold til uddannelsesopgaven spiller forskning endnu en ganske beskeden rolle på danske konservatorier sammenlignet med tilsvarende institutioner i andre lande. Bestemmelser, forslag og initiativer fra de senere år peger imidlertid på, at dette forventes at ændre sig, samtidig med at der gennemføres reformer på det uddannelsesmæssige område. Der kan henvises til lovgrundlaget fra 1994 (lov nr. 289), uddannelsesredegørelse 1999/2000 (Kulturministeriet 2000), et aktuelt forslag til ny studiestruktur (Kulturministeriet 2002a) fulgt op af en flerårsaftale for Kulturministeriets uddannelser (Kulturministeriet 2002b) samt en konference om ph.d. uddannelse inden for de kunstneriske fag afholdt (referat af oplæg og diskussioner Kulturministeriet ). Der kan endvidere henvises til en aktuel, international evaluering af de danske konservatorier med uddannelsesprogrammer inden for den klassiske musik (Comparative review of the Danish programmes in classical music, 2002). Af de forskellige analyser, overvejelser og anbefalinger indeholdt i disse notater og rapporter synes der at fremgå to hovedtendenser: (1) Det forskningsmæssige, eller i hvert fald et mere systematisk etableret og reflekteret videns- og handlingsgrundlag for såvel opgave (a) som (b) omtalt ovenfor skal styrkes, og (2) indsatsen i forhold til opgave (b) skal opprioriteres, selv om der ikke heraf følger, at det bør ske på bekostning af indsatsen i forhold til opgave (a). Det er disse to problemfelter, konservatoriernes forskning og deres uddannelsesopgave, specielt uddannelse af musiklærere, jeg vil gå nærmere ind på. Jeg vil forsøge at anskue dem gensidigt, d.v.s. i deres indbyrdes forhold. Da der hidtil kun har været en svag tradition for forskning på de danske konservatorier, og der derfor som led i en opbygning skal fastlægges retning, profil og fokus, vil jeg i samme omgang forsøge at indkredse den forskning, som kan hævdes at være i særlig grad institutions- og opgavenær for musikkonservatorierne. Med begrebet 'institutions- og opgavenærhed' sigter jeg til en forskning, som på samme tid foregår i de pågældende institutioner (som led i deres virksomhed) og har institutionens eget opgaveområde som genstandsfelt (ikke mindst uddannelsesopgaven som fortsat vil være det centrale virksomhedsfelt). Det er en forskning, som er både "i og for" konservatorierne, jvf.

2 Jørgensen (2002a) og Nielsen (2002b). Det følgende bygger på sidstnævnte artikel. Som udgangspunkt vil jeg fremsætte tre teser: 2 (1) På trods af indholdsmæssige fællestræk af faglig art i uddannelsen til musiker og til musiklærer er der en grundlæggende, principiel forskel. Den vedrører forholdet mellem, hvad jeg vil kalde hhv. erhvervs- og professionsorientering. Men det er ikke sikkert denne principielle forskel kommer til udtryk i faktisk uddannelse på musikkonservatorierne. (2) Forskning, som i særlig grad er institutions- og opgavenær for de institutioner for højere musikuddannelse, som musikkonservatorierne udgør, vil tendere mod at være musikpædagogisk forskning. (3) I udviklingen af et kvalificeret musikpædagogisk teori- og forskningsmiljø vil man kunne drage nytte af den teoretiske bevidsthed, som er forankret i pædagogisk orienterede institutionstyper. Det vil kunne bidrage til en styrkelse af musiklæreruddannelsens professionsprofil og musiklærernes professionelle kompetence. Som baggrund henviser jeg til en artikel om musiklæreruddannelse, hvor jeg bl.a. forsøger at tegne et sammenlignende institutionsbillede af musikkonservatorier, universiteter og lærerseminarier (Nielsen 2001a, 2001b). Musiker- og musiklæreruddannelse: Erhvervsrettethed eller professionalisering? I litteratur, der beskæftiger sig med uddannelse set i relation til den virksomhed, som uddannelsen skal give kompetence til at udføre, støder man på en distinktion mellem begreberne 'arbejde', 'erhverv' og 'profession' (se fx Vogt 2001, 2002 og litteratur, der her henvises til). Det er specielt forholdet mellem de to sidstnævnte begreber, jeg vil forsøge at nyttiggøre i den aktuelle sammenhæng. Man kan godt arbejde uden at have en uddannelse, men for at udføre og varetage et erhverv eller en profession, må man have uddannet sig i kortere eller længere tid. Selv om der ikke er enighed om begrebernes afgrænsning i forhold til hinanden, vil jeg i overensstemmelse med Vogt fremhæve en kombination af tre forhold som kendetegnende for professionsbegrebet: - Professionsvirksomheden er videnskabeligt funderet. Professionalisering har basis i en uddannelse præget mere eller mindre af dette forhold. Den er forskningsbaseret. - Virksomheden finder sted inden for samfundsmæssigt regulerede og etisk normerede rammer, således som de fx kommer til udtryk i sektorer, der vedrører retsudøvelse, sundhed og undervisning/opdragelse/omsorg. - Den professionsudøvendes virksomhed er baseret i en samfundsmæssigt sanktioneret autorisation, og et hermed forbundet ansvar, til at gribe ind i eller øve indflydelse på andres livsvilkår og livspraksis. Ud fra denne beskrivelse kan man bl.a. bestemme lægens, psykologens, advokatens, terapeutens, muligvis præstens og ud fra visse synsvinkler også lærerens og pædagogens erhvervsudøvelse som professionskarakteristiske. I de førstnævnte tilfælde kommer det kontraktligt til udtryk i form af en autorisation eller bestalling, som kan inddrages af myndighederne eller deponeres af indehaveren. Hvis man strammer kravene til professionsbegrebet til at omfatte dette formelle forhold i streng forstand, er almindelig lærervirksomhed kun i betinget grad professionskarakteristisk, men bl.a. krav om en bestemt uddannelsesbaggrund og kompetenceerhvervelse med adgang til ansættelse og udøvelse af lærervirksomhed i

3 3 bestemte institutioner (jvf. fx danske gymnasielæreres 'gymnasiekompetence', som er bekendtgørelsesmæssigt fastlagt) taler for professionssynspunktet. Omvendt gælder det for fx ingeniører, dataloger, administratorer, arkitekter og musikere, at deres virksomhed ikke er reguleret tilsvarende. De udøver 'erhverv' (fx som orkestermusiker). Deres uddannelse kan godt nok være stærkt videnskabeligt funderet (forskningsbaseret) og er det i øvrigt ofte i stærkere grad end læreruddannelser (fx ingeniøruddannelse), men de to øvrige bestemmelseskategorier passer ikke ind her. Jeg vil gå lidt nærmere ind på musikeren og musiklæreren, hvis uddannelse er hovedopgaver for musikkonservatorierne. Lad mig straks understrege, at opdelingen i profession og erhverv ikke har noget at gøre med, at det ene er finere eller bedre end det andet. Det er deskriptive kategorier i relation til samfundsmæssig regulering af erhvervsudøvelse. Alligevel kan professionsstatus, som fx i lægens tilfælde, nok have tendens til at være ensbetydende med højstatus, fordi den implicerer en antydning om samfundsmæssig vigtighed. Men i forholdet mellem musiker og musiklærer gælder dette ikke eller kun stærkt betinget. Anskuet generelt er musikererhvervet og uddannelse hertil forbundet med højere status end musiklærerprofession og musiklæreruddannelse (se fx Brändström/Wiklund 1995 og Bouij 1998). Jeg tror, dette har med en mere generel tendens at gøre: Rent faglig uddannelse og virksomhed i et givet fag (herunder et kunstnerisk) er ofte forbundet med højere anseelse end læreruddannelse og lærervirksomhed i relation til det samme fag. Lærervirksomhed har ikke højstatus i det vestlige samfund. De lærergrupper, som har den højeste status relativt til andre lærergrupper, er dem med den højeste faglige og ikke dem med den grundigste pædagogiske uddannelse. På denne baggrund kan man nok ikke se bort fra, at diskussionen om lærerprofessionalisme også har med spørgsmålet om lærernes anseelse og status at gøre, måske ikke mindst et ønske om at styrke den. Det er ikke en given sag, at musikererhvervet ikke er en profession i den ovennævnte betydning. Hvis vi forudsætter et musiksyn af en helt anden art end det, som generelt præger det vestlige samfund (nemlig at musik primært er til underholdning og tidsfordriv), fx et musiksyn i stil med Platons forestilling om musikkens konkret opdragende eller demoraliserende virkning, ville situationen være en anden. Det er da også karakteristisk, at folk som vil "tale musikkens sag" (d.v.s. argumentere for dens samfundsmæssige vigtighed) er tilbøjelige til at fremhæve dens formaldannende kraft eller ligefrem terapeutiske virkningsmulighed (jvf. fx den omdiskuterede 'Mozart-effekt' og undersøgelser rettet mod 'non-musical outcomes' af musik og musikalsk virksomhed, se fx Olsson 2002 og Gembris et al. 2001). I dette lys er det også tankevækkende, at stærkt ensrettede og ensrettende samfundssystemer som led i magtudøvelsen tenderer mod at regulere den musikalske udfoldelse og kunstnerisk virksomhed i det hele taget. I det 20. århundrede har vi været vidne til slående tilfælde af det. Men dette præger ikke det vestlige samfund og demokratiske lande i dag. Her er den mest udbredte holdning til musik hos politiske beslutningstagere helt tilbagelænet. Kan man da omvendt hævde, at musiklæreruddannelse og -virksomhed er professionspræget i den forstand professionsbegrebet er beskrevet ovenfor? Jeg er tilbøjelig til at svare både ja og nej til det, og når talen er om den klassiske, praktisk orienterede konservatorietradition, som overvejende præger forholdene i Danmark, hælder jeg til den sidste svarmulighed. Lad mig forklare det lidt nærmere. Diskussionen vedrørende læreruddannelse som professionalisering har først og fremmest udspundet sig i forbindelse med uddannelse af lærere til den almene skole. Den har udspring i og er mere eller mindre begrænset til de bredt sigtende læreruddannelsesinstitutioner og nogle universitetsinstitutter, der er teoretisk optaget af læreruddannelse og professionalisering. I Danmark drejer det sig om lærerseminarierne og CVU-institutioner, Danmarks Pædagogiske Universitet (tidligere Danmarks Lærerhøjskole) og pædagogikinstitutter ved andre

4 4 universiteter. Det er da også karakteristisk, at det først og fremmest er pædagogikfaget og den almene didaktik samt til en vis grad fagdidaktikken, der på de almene læreruddannelsesinstitutioner menes at skulle danne det teoretiske og videnskabelige grundlag for lærerprofessionaliseringen. Således forholder det sig bl.a. hos en indflydelsesrig norsk teoretiker i hans tænkning om den professionelle skole og lærerprofessionalisering (Dale 1989, 1993, 1997, 1999). Af en dansk læreruddanner udtrykkes det fx således: "Læreruddannelsens opgave og berettigelse er knyttet til muligheden for at kvalificere arbejdet i skolen. Med jævne mellemrum luftes forestillinger om, at lærere ikke behøver nogen læreruddannelse, men blot behøver at studere de fag, de skal undervise i[,] eller der argumenteres for, at en mesterlæreuddannelse ville være at foretrække. Hvis vi i det lange løb skal kunne modstå presset fra sådanne forestillinger må vi forestå en uddannelse, der uafviseligt kvalificerer de studerende til at undervise professionelt, dvs. på grundlag af didaktisk teori" (Krogh-Jespersen 1993: 372). Inden for rammerne af den omtalte læreruddannelse kan man også erhverve kompetence til at undervise i musik (liniefag, bacheloropgave). I det omfang læreruddannelsen generelt er ensbetydende med professionalisering, kan man derfor hævde, at virksomheden som musiklærer i skolen er professionsbaseret eller tenderer mod at være det. Problemet i dette tilfælde er imidlertid, at den faglige side af uddannelsen er spinkel, og det aktualiserer spørgsmålet om arten af professionaliseringens teori- og forskningsforankring, dens indholdsmæssige sammensætning. Se Nielsen (2001a og 2001b). På musikkonservatorierne har vi det omvendte forhold. Her er den musikfaglige uddannelse, især den praktisk orienterede side heraf, omfattende. Hertil kommer, at den i vid udstrækning praktiseres efter en gammel mesterlæretradition med undervisning individuelt eller i små grupper. Man kan sige, at praktisk rettet musikuddannelse i vid udstrækning udøves som en slags håndværkeruddannelse. Det gælder for musikeruddannelse, og i vid udstrækning er dette nok nødvendigt. Det er imidlertid det samme princip, som synes at være udvidet til også at gælde for den pædagogiske side af uddannelsen med individuel undervisning og fokusering på praktisk fremgangsmåde i konkrete undervisningssituationer, men til gengæld ringe vægtlægning af pædagogisk og didaktisk eller anden form for undervisningsrelateret teori. Der er tale om en form for (musik)læreruddannelse, som er den modsatte af, hvad der, iflg. ovenstående citat af Krogh-Jespersen, tilstræbes i den almene læreruddannelse. Med udgangspunkt i hendes ordvalg kan vi beskrive musiklæreruddannelse på musikkonservatorierne som en kombination af rent faglig uddannelse og en mesterlære knyttet til både den faglige og den pædagogiske side af uddannelsen. Den er i dobbelt forstand ars-orienteret, nemlig både i musikfaglig og i pædagogisk henseende (jvf. Nielsen 2001a, 2001b). Det tidligere stillede spørgsmål, om man da kan karakterisere musiklæreruddannelse på konservatorierne som professionaliserende sådan som professionsbegrebet tidligere er defineret, må - i det omfang min beskrivelse er dækkende - besvares benægtende. Den er ikke forskningsbaseret. Det er forventeligt, at dette får følgevirkninger i den erhvervsudøvelse, som er baseret i den pågældende uddannelse, uden at jeg vil gå nærmere ind på det her. Forskning på musikkonservatorierne Nu til min anden tese. Jeg vil have i tankerne også den forskning, som kan foregå, og ikke blot den som faktisk foregår. Som omtalt er forskningsaktiviteten på danske musikkonservatorier endnu ikke omfattende. Men det er ikke det samme, som at der slet ikke forskes og udføres udviklingsarbejde. En nylig rapportering omfattende alle de danske musikkonservatorier vidner om det (Holgersen/Nielsen, eds. 2001: ). Specielt hvad angår udviklingsarbejde er der betydelig aktivitet.

5 I musikkonservatoriernes lovgrundlag står der bl.a., at disse institutioner "skal... udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder" (Lov nr. 289, 1994, 5). 5 Det betyder, at der kan udføres forskning og udviklingsarbejde inden for og i relation til alle de sider af det musikalske fagområde, som har med institutionens virksomhed at gøre. Det gælder altså både den rent musikfaglige og den musikpædagogiske virksomhed. (a) Den musikvidenskabelige dimension En musikfagligt orienteret forskning kan rette sig mod både den teoretiske og den praktiske side af musikfaget og musikalsk virksomhed, mod både ars og scientia. Hvis institutionen beslutter sig for det, findes der næppe et område inden for musikvidenskaben, som man ikke ville kunne tematisere m.h.p. forskning. Dette er på sin vis sammenfaldende med universiteternes musikvidenskabelige institutter. Man kunne forvente, at konservatorierne vil prioritere emner, som trækker i retning af ars-orienterede problemfelter, fx musikalsk opførelsespraksis med hertil hørende historiske, instrumentrelaterede, akustiske, notationstekniske, spilletekniske, sangtekniske, interpretationsmæssige m.fl. delproblemer. Men hvis man tænker på, hvad danske konservatorieansatte forskningsmæssigt har beskæftiget sig mest indgående med i tidens løb, så er det i højere grad musikalsk analyse som fx funktionsharmonisk orienteret analyseteori- og praksis, der springer i øjnene (fx Finn Høffding, Jørgen Jersild). En tilsvarende interesse har i øvrigt ytret sig på universiteterne (fx Povl Hamburger, Jan Maegaard). Det betyder næppe, at man ikke interesserer sig for opførelsespraksis på konservatorierne, men måske antyder det, at sådanne emner er behandlet ud fra kunstneriske i højere grad end ud fra videnskabelige synsvinkler. På det sidstnævnte område er det især musikteoretikere, der har været aktive. - Det er min opfattelse, at forskning af musikvidenskabelig art næppe kan hævdes uden videre at være forskning, der i særlig grad er institutionsog opgavenær for musikkonservatorierne, selv om den kan finde sted og i et vist omfang også faktisk forekommer. Men visse dele af en musikvidenskabelig forskning må nok siges at være mere institutions- og opgavenær end andre. (b) Den musikpædagogiske dimension Anderledes forholder det sig, når forskningen rettes mod konservatoriernes egen uddannelses-, udviklings- og forskningsvirksomhed og resultatet heraf. Det vil være relevant at skelne mellem på den ene side den forskning, som er rettet mod den rent faglige uddannelse (d.v.s. uddannelse af sangere, instrumentalister, dirigenter, komponister, kirkemusikere, tonemestre, musikhistorikere og -teoretikere etc. samt - for den sags skyld - uddannelse af forskere) og på den anden side forskning rettet mod uddannelse af musiklærere. I begge tilfælde er der tale om en forskning, som man - med en tysk term - kan rubricere inden for emneområdet Hochschuldidaktik. Men de forskningsmæssige problemer, specielt de der er en følge af genstandsfeltets kompleksitet, vokser radikalt, når perspektivet flyttes fra rent faglig til faglig-pædagogisk uddannelse: Når det ikke alene er rettet mod den pædagogiske problematik knyttet til uddannelsesprocessen og dens resultat (det man skal lære), men også mod den der relaterer sig til efterfølgende lærer- og undervisningsarbejde i en given eller mulig institutionel sammenhæng (det man skal lære som forudsætning for at lære/undervise andre). Man kan derfor spørge, om den pædagogiske forskning, som retter sig mod musikundervisning mere bredt, fx i grundskole eller musikskole (der hvor de uddannede musiklærere skal udøve deres profession eller erhverv), også falder inden for kategorien af forskning, som i særlig grad er institutions- og opgavenær. I givet fald ville det især være forskning udført fx med henblik på at opnå viden og indsigt, der kan kvalificere selve uddannelsen, - specielt dens praksisrelation og anvendelsesorientering. Jeg mener, at dette i et vist omfang godt kan være tilfældet, men det kan næppe hævdes at gælde generelt.

6 Vi kan foreløbig konkludere, at en væsentlig del af musikpædagogisk forskning nok kan siges at være både institutions- og opgavenær for musikkonservatorierne. Med den aktuelle danske rapport omtalt tidligere in mente, mener jeg også at kunne konstatere, at en stor del af det igangværende arbejde har denne karakter. De danske konservatorieansatte, som udfører forsknings- og udviklingsarbejde, synes at være interesseret i forsknings-/udviklingsbaseret ændring af deres egen institution. Udviklingskonsulenten på Rytmisk Musikkonservatorium i København udtrykker det således i rapporten: 6 "Som man kan se er alle projekter af en ret praktisk karakter, med umiddelbar tilknytning til undervisningen på RM [Rytmisk Musikkonservatorium]. Dette afspejler først og fremmest et generelt ønske om at prioritere FOKU [forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde], der tager udgangspunkt i praksis, men også behovet for overhovedet at beskrive og dokumentere den nyere rytmiske pædagogiske tradition - set i vores perspektiv dels med henblik på at udvikle en sammenhæng i konservatoriets egen undervisning, dels med henblik på at etablere en sammenhæng mellem rytmisk musikundervisning i musikskolen og på konservatoriet" (Hagen 2001: 174). (c) Den kunstneriske dimension I en vis forstand kan det måske virke selvmodsigende at nævne denne kategori i den aktuelle sammenhæng. Selv om der kan påpeges mange ligheder mellem kunstnerisk og videnskabeligt arbejde, så er det min opfattelse, at det er vigtigt ikke at udviske de konstituerende træk ved forskning, som har med tydeliggørelse af teoretisk perspektiv og problemfelt, eksplicitering af analytisk værktøj og fremgangsmåde, resultatudvikling og -fremlæggelse, gyldighedskriterier og resultatvurdering at gøre. Man kan stille det samme slutspørgsmål til udført kunstnerisk og videnskabeligt arbejde, nemlig om det er godt og gyldigt, udtrykker ny erkendelse, er originalt og nyskabende etc., men de kriterier, som ligger til grund for svar på sådanne spørgsmål, vil være forskellige i de to tilfælde. Ikke desto mindre er der områder, som ligger på grænsen mellem de to områder. Den tidligere omtalte opførelsespraktiske forskning er et eksempel på det. Det er min opfattelse, at der er flere felter, hvor man kan sige, at emnerne for videnskabeligt og kunstnerisk arbejde griber ind i hinanden. Det er en kendt sag, at nogle musikere (både skabende og udøvende) arbejder yderst bevidst og i nogle tilfælde også kan redegøre for og problematisere deres kunstneriske arbejdsproces og dens resultat. I nogle tilfælde kan et teoretisk perspektiv eller et konkret formuleret problem ligefrem være en forudsætning for at nå frem til det kunstneriske resultat (fx et værk komponeret på seriel basis). Andre derimod arbejder intuitivt og modsætter sig eventuelt ligefrem forventninger om intellektuelt orienteret forklaring og begrundelse. Sådanne forskelle har ikke i sig selv noget med værdien af det kunstneriske arbejde at gøre, men det er noget, der vil kunne udnyttes - både som genstand for forskning og i metodologisk henseende - i vor søgen efter at forstå, hvad der kendetegner frembringelsen af overbevisende kunstneriske resultater. I visse tilfælde kan det måske også fremme den. Det er vel også sådanne forestillinger, der ligger bag indførelsen af doktorgradsstudier (ph.d. uddannelse) i relation til selve det musikalske arbejde, som nu synes at være på vej i Danmark, og som i forskellige varianter har eksisteret i nogle år i andre skandinaviske lande. Men udfordringen til at gennemtænke og præcisere på hvilke områder og måder og med hvilke formål dette intime møde mellem kunst og videnskab kan finde sted, så det bliver til gavn for begge parter, forekommer stadig at være påtrængende. Henrik Karlsson har foretaget en interessant undersøgelse af kunstnerisk forskeruddannelse i Sverige (Karlsson 2002). Det er tankevækkende, at en ikke uvæsentlig del af hans datagrundlag på musikområdet, d.v.s. doktorafhandlinger som er afsluttet eller 'in progress', er arbejder, som i anden sammenhæng er rubriceret som musikpædagogiske (se bilag 5 p. 187 ff i Karlssons

7 bog). Også denne detaille peger måske i retning af den følgende konklusion vedr. min anden tese: 7 Forskning og udviklingsarbejde, som i særlig grad er både institutions- og opgavenær for de institutioner for højere musikunddannelse og deres virksomhed, som musikkonservatorierne udgør, tenderer mod at være musikpædagogisk. Jeg vover tentativt at skærpe dette udsagn: Langt den overvejende del af den forskning, som kan hævdes at have denne institutionsrelation, er ret beset musikpædagogisk. Styrkelse af musiklæreruddannelsens professionsprofil Jeg sagde i indledningen, at forskellige forslag og initiativer fra de senere år tyder på et ønske om visse ændringer i de danske musikkonservatoriers institutionsprofil. I en rapport fra "Uddannelsesrådet for Musikkonservatorierne" (Kulturministeriet 2000) hedder det således, at det "er rådets overbevisning, at den musikpædagogiske undervisning på konservatorierne bør styrkes" (p. 14), og i denne forbindelse mener rådet, at "den teoretiske del af musikpædagogikken skal opprioriteres" (p. 15). I den aktuelle sammenhæng er det endvidere bemærkelsesværdigt, at der i opsamlingsafsnittet om "forskning og kunstnerisk og pædagogisk udviklingsarbejde" peges på nødvendigheden af en styrkelse og tydeliggørelse af forskning og udviklingsarbejde, og at "en væsentlig del af ressourcerne bør anvendes inden for det pædagogiske udviklingsarbejde" (p. 18). I et senere "forslag til ny studiestruktur for de danske musikkonservatorier" (Kulturministeriet 2002a) foreslår uddannelsesrådet at indføre en struktur svarende til den anglo-amrerikansk universitetsmodel, som allerede er indført på de danske universiteter. Dette indebærer en opdeling af studieforløbet i en treårig bachelor-uddannelse (herunder uddannelse som musiklærer), en toårig kandidat-uddannelse (herunder i musikpædagogik) og en treårig "overbygningsuddannelse" (herunder en forskeruddannelse). Det formelle grundlag for at gå videre med udformning af konkrete studieordninger på dette grundlag er etableret med flerårsaftalen om Kulturministeriets uddannelser (Kulturministeriet 2002b). Denne udvikling kan jo på flere måder opfattes som noget, der indebærer mulighed for at styrke musiklæreruddannelsens professionsprofil, især hvad angår dens forskningsbasering og teoretiske grundlag (specielt indretning af en kandidatuddannelse og en forskeruddannelse). På dette punkt kan det også ses som overensstemmende med Jürgen Vogts tese: "'Professionalisierung' sollte tatsächlich die Kernaufgabe der Musiklehrerausbildung darstellen. Mit Professionalisierung ist aber etwas anderes gemeint als blosse Berufsfähigkeit. Professionalisierung bezeichnet ein Konzept der Musiklehrerausbildung, das institutionell bevorzugt in solchen Einrichtungen vermittelt werden kann, die sich dem universitären Prinzip der Orientierung an Wissenschaft verpflichtet fühlen - ohne dass deswegen festgeschrieben wird, um welche Institutionen und um welche Form des Wissenschaftsverständnisses es sich dabei genau handeln sollte" (Vogt 2001: 16). Det rejser imidlertid flere spørgsmål, ikke mindst m.h.t. en forståelse af indholdet i og arten af den tilgrundliggende videnskab. Jeg vil blot berøre et enkelt for mig at se afgørende aspekt i dette komplicerede spørgsmål. Vi har tidligere været inde på, at diskussionen om lærerprofessionalisering hovedsageligt er foregået i forbindelse med den almene læreruddannelse og på institutioner, som primært er pædagogisk orienteret. I overensstemmelse hermed er det den almene pædagogik og didaktik, der er fremhævet som den videnskab, læreruddannelsen skal forankres i. En analyse af de eventuelle roller og opgaver for fagvidenskaberne (d.v.s. videnskaber vedr. selve det faglige indhold i uddannelsen) har stort set været fraværende i denne diskurs, og kun i visse fag har en

8 faglig-pædagogisk videnskabelighed (en fagrelateret 'didaktologi', jvf. Nielsen 2002a) haft indflydelse. 8 På musikkonservatorierne - i hvert fald de danske - har vi en modsat situation. Her råder en fagkultur, jeg karakteriserede som i dobbelt forstand ars-domineret, nemlig både i faglig og i pædagogisk henseende. Dersom professionsgrundlaget for uddannelse af musiklærere på disse institutioner skal styrkes, synes der som udgangspunkt at foreligge to muligheder. Man kan forsøge at inddrage og bygge på det teoretiske fundament og den refleksion, som er etableret i forbindelse med den almene læreruddannelse (kvalificere virksomheden udefra). Eller man kan forsøge at udvikle en teoretisk basis og en videnskabelig praksis på egne vilkår og ud fra den bestående tradition (kvalificere virksomheden indefra). Det er min vurdering, at ingen af disse muligheder kan fungere isoleret, men at en kombination er nødvendig. En almenpædagogisk teori og forskning, som ikke er specifikt indholds- og fagrelateret (relateret til musik og musikalsk aktivitet), opfattes i musikmiljøer ofte som "teoretisk", abstrakt og uvedkommende, måske ligefrem som skadelig med henvisning til, at den fjerner opmærksomheden fra det (musikfagligt) centrale. Omvendt vil en musikalsk og musikpædagogisk praksis, som i ringe grad er kritisk reflekterende og analyserende, næppe ved egen kraft kunne udvikle en bæredygtig teoretisk og videnskabelig kultur. Den må befrugtes af en mere principiel almenpædagogisk og alment didaktologisk diskurs med forbindelser til et endnu bredere refleksionsfelt (filosofi, æstetik, videnskabsteori, psykologi, sociologi, etc.) - noget der er en side af det, som Vogt i citatet ovenfor kalder et "universitært princip". Bliver dette ikke tilfældet, synes et perspektiv i retning af en fagsnæver, teknisk forstået og ekspertbetonet videnskultur at tegne sig ("hvis du gør det og det, så får det den og den effekt, og derfor skal du gøre sådan"). Man ville da stå med yderligere en forgrening af en fag- og praksisdomineret kultur uden teoretisk forankring og formentlig også uden visionært perspektiv. Se i denne sammenhæng også Ott (1989) og Kaiser, ed. (1989). Set på tværs af landegrænser og på tværs af forskelligartede institutioner er det relevant at fremhæve: Når det drejer sig om at udvikle en faglig-pædagogisk fag- og institutionskultur, som er karakteristisk ved fagnærhed (således at der kan udvikles en begrebslighed ud fra det væsentlige i den fænomenverden, som faget vedrører) uden at være fagsnæver (således at der kan identificeres og opdyrkes de perspektiver i faget, som peger ud mod verden, og de perspektiver i verden, som peger ind i faget og dets specifikke fænemenverden), da forekommer musikfaget at have et godt grundlag sammenlignet med andre fag. Det hænger dels sammen med, at tænkningen om musik (musikfilosofien, musikæstetikken) er en levende, århundredgammel tradition. Men det skyldes også, at en teoretisk og videnskabeligt orienteret musikpædagogik har udviklet sig markant over de seneste årtier, også i de skandinaviske lande (se fx Jørgensen 2002b, der giver en organisationshistorisk belysning af Nordisk Netværk for Musikpædagogisk Forskning). Det er et væsentligt aspekt i dette, at det har vist sig muligt for musikpædagogikken at fastholde og udbygge forbindelsen til en bredere pædagogisk og didaktologisk refleksion og i visse tilfælde også at udvikle selve denne. Det er denne situation, det er vigtigt at udnytte. For mig at se også for de danske musikkonservatorier. Det udfordrer til et arbejde og et perspektiv på tværs af de bestående institutionskulturer og fagtraditioner, som vedrører musik. Samtidig udfordrer det til et integrativt perspektiv, som i samme greb omfatter fag og pædagogik, kunst og videnskab, praksis og teori, men uden at disse komponenters egen identitet og funktionalitet udviskes. Lad mig konkludere vedr. min tredje tese: Ved at styrke beskæftigelsen med musikpædagogisk teori og forskning og nyttiggøre den i uddannelsesarbejdet vil man kunne styrke musiklæreruddannelsens professionsprofil og musiklærernes professionelle kompetence. En sådan kompetence indebærer, at man ikke alene kan planlægge og udføre undervisning på bestående vilkår, men tillige kritisk analysere egen og andres tænkning og handlen i relation til musikundervisning og -uddannelse og i fortsættelse heraf udvikle nye teoretiske perspektiver

9 og handlemuligheder på et eksplicit grundlag og i eksplicit form. Dette vil forudsætte udviklingen af en "intellektuel" musikpædagogisk fagkultur og ikke blot en handlingsanvisende ekspertkultur. Den sidstnævnte af disse er karakteristisk ved en "svarende" tilgang, som er normativt funderet og præskriptivt sigtende. Den førstnævnte er derimod "spørgende" og udforskende, analyserende, problematiserende og fornyende. Begge de to nævnte tilgange kan siges at indebære et arbejde, som er opgavenært for de institutioner, hvor arbejdet finder sted. Men den udforskende og problematiserende tilgang implicerer et perspektiv, som er selvudviklende set ud fra institutionens synsvinkel, og som tillige peger ud over institutionens eget univers. På denne måde kan det, som i særlig grad er institutions- og opgavenært for konservatorierne, blive noget, som tillige er mere end det. 9 Konkluderende tese Lad mig til slut forsøge i fortættet form at formulere en tese vedr. opgaven og genstandsfeltet for en forskning, - som kan være i særlig grad både institutions- og opgavenær for musikkonservatorierne, - som kan være både beskrivende, analyserende, problematiserende og fornyende, - som kan rumme såvel et historisk som et fremadrettet perspektiv, - som kan tage udgangspunkt i aktuelle forhold og betingelser, men tillige åbne for mulighed og vision, - som kan udfordre praksis ved hjælp af teori: Det er opgaven og genstandsfeltet for en sådan forskning at beskrive, analysere, problematisere og udvikle intenderede, faktiske og mulige forhold ved praksisfeltet for faglig, pædagogisk og faglig-pædagogisk rettet musikuddannelse (uddannelse af musikere m.fl. og musiklærere) samt de hertil knyttede betingelser, således som disse forhold og betingelser tidligere var, aktuelt forekommer og fremtidigt kan blive. 1 Referencer Bouij, Christer (1998). "Musik - mit liv och kommande levebröd": En studie i musiklärares yrkessocialisation. Göteborg: Musikvetenskapliga Institutionen, Göteborg Universitet. Brändström, Sture /Christer Wiklund (1995). Två musikpedagogiska fält. En studie om kommunal musikskola och musiklärarutbildning. Umeå: Pedagogiska Institutionen, Umeå Universitet. Comparative Review of the Danish Programmes in Classical Music (2002). Copenhagen: The Danish Evaluation Institute. Dale, Erling Lars (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikens identitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal. 1 Denne formulering trækker på en analyse og model af genstandsfeltet for musikpædagogisk forskning i generel forstand (se Nielsen 1997).

10 Dale, Erling Lars (1993). Den profesjonelle skole. Med pedagogikken som grunnlag. Oslo: Ad Notam Gyldendal. Dale, Erling Lars (ed.) (1997). Etikk for pedagogisk profesjonalitet. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. 10 Dale, Erling Lars (1999). Utdanning med pedagogisk profesjonalitet. Oslo: Ad Notam. Fiske, Harold E. (ed.) (2002). RAIME. Research Alliance of Institutions for Music Education: Proceesings of the sixth international symposium. London, Canada: University of Western Ontario. Gembris, H. /R.-D. Kraemer /G. Maas, (eds.) (2001). Macht Musik wirklich klüger? Musikalisches Lernen und Transfereffekte. (= Musikpädagogische Forschungsberichte. Band 8). Augsburg: Wissner-Verlag. Hagen (2001). Rytmisk Musikkonservatoriums FOKU-præsentation. In: Holgersen /Nielsen, eds., 2001: Holgersen, Sven-Erik /Frede V. Nielsen (eds.) (2001). Konferencerapport: Musikpædagogisk forskning og udvikling i Danmark. Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Jørgensen, Harald (2002a). An agenda for research in and for institutions for higher music education. In: Fiske (ed.) 2002: Jørgensen, Harald (2002b). Nordisk samarbeid om forskning og forskerutdanning i musikkpedagogikk: En organisasjonshistorie. In: Musikpædagogiske refleksioner. S.-E. Holgersen, K. Fink-Jensen, H. Jørgensen, B. Olsson, eds. København: Danmarks Pædagogiske Universitet Kaiser, Hermann J. (ed.) (1989). Musikpädagogik. Institutionelle Aspekte einer wissenschaftlichen Disziplin. (= Musikpädagogik. Forschung und Lehre. Beiheft 3). Mainz: Schott. Karlsson, Henrik (2002). "Handslag, famntag, klapp eller kyss?" Konstnärlig forskarutbildning i Sverige. Stockholm: Sister. Krogh-Jespersen, Kirsten (1993). Læreruddannelsesdidaktik. In: Læreruddannelsens didaktik 3, K. Schnack, ed., (= Didaktiske studier. Bidrag til didaktikkens teori og historie. Bind 8). København: Danmarks Lærerhøjskole. Kulturministeriet (2000). Uddannelsesrådet for Musikkonservatorierne: Redegørelse 1999/2000. København: Kulturministeriet. Kulturministeriet (2002a). Forslag til ny studiestruktur for de danske musikkonservatorier. København: Kulturministeriet,

11 Kulturministeriet (2002b). Notat. Flerårsaftale for Kulturministeriets uddannelser. København: Kulturministeriet, Kulturministeriet ( ). Referat fra konferencen d. 16. maj om kunst, forskning og kunstneriske ph.d.grader. København: Kulturministeriet. Nielsen, Frede V. (1997). Den musikpædagogiske forsknings territorium: Hovedbegreber og distinktioner i genstandsfeltet. In: Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok H. Jørgensen, F.V. Nielsen, B. Olsson, eds. Oslo: Norges Musikkhøgskole Nielsen, Frede V. (1998). Almen musikdidaktik. København: Akademisk Forlag. Nielsen, Frede V. (2001a). Fokus auf die Musiklehrerausbildung. Musikpädagogische Ausbildung in einem integrativen Relationsfeld. Inhalt, Struktur und Aufgaben. Musik und Bildung Jg. 33:6, Nielsen, Frede V. (2001b). Musiklæreruddannelse i et integrativt relationsfelt: Indhold, struktur og opgaver. In: Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 5, / Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol: 5, F.V. Nielsen & H. Jørgensen, eds. Oslo: Norges Musikkhøgskole Nielsen, Frede V. (2002a). The didactology of music as a field of theory and research. In: Fiske (ed.) 2002: Nielsen, Frede V. (2002b) Research 'in and for' academies of music as related to the education of music teachers - a Danish perspective. In: Research in and for Higher Music Education. Festschrift for Harald Jørgensen. I.M. Hanken, S.G. Nielsen, M. Nerland, (eds.). Oslo: Norges musikkhøgskole Olsson, Bengt (2002). Myten om Mozarteffekten och en interpretation av dess innebörder. In: Musikpædagogiske refleksioner. S.-E. Holgersen, K. Fink-Jensen, H. Jørgensen, B. Olsson, eds.. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Ott, Thomas (1989). Die Hochschule - als Institution - erzieht. Thesen zum heimlichen Lehrplan der Musiklehrerausbildung. In: Kaiser (ed.) 1989: Vogt, Jürgen (2001). Praxisbezug als Problem. Musiklehrerausbildung zwischen Professionalisierung und Praxisbezug. Musik und Bildung Jg. 33:6, Vogt, Jürgen (2002). Praxisbezug als Problem. Zur Professionalisierung der Musiklehrerausbildung. Zeitschrift für Kritische Musikpädagogik. Adresse: Denne artikel:

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Registrering af musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde i Danmark Sven-Erik Holgersen, cand. mag., ph.d. studerende, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12.

Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. maj 2010, CBS Frede V. Nielsen DPU. Institut for Didaktik. 11.05.2010 fvn@dpu.dk

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Musikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie (15 ECTS) Undervisningsplan Modul 2

Musikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie (15 ECTS) Undervisningsplan Modul 2 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET København, efterår 2013. Musikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie (15 ECTS) Undervisningsplan Modul 2 Kandidatuddannelsen i didaktik

Læs mere

Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark

Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Redaktion Sven-Erik Holgersen og Frede V. Nielsen Danmarks Pædagogiske Universitet København

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Notat vedrørende evaluering F2009 af kandidatuddannelserne og suppleringsuddannelserne ved Institut for Pædagogik, DPU

Notat vedrørende evaluering F2009 af kandidatuddannelserne og suppleringsuddannelserne ved Institut for Pædagogik, DPU Notat vedrørende evaluering F2009 af kandidatuddannelserne og suppleringsuddannelserne ved Institut for Pædagogik, DPU v. Kirsten Hyldgaard Studieleder Notatet opsummerer de væsentligste resultater af

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning

Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Projektets titel: Musikundervisningens muligheder muligheder med musikundervisning Dato: Fredag d. 2. maj 2014, kl. 9.30-14 Ansøger: Favrskov Musikskole på vegne af Videnscenter for Musik Kontaktpersoner:

Læs mere

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Musikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie (15 ECTS) Undervisningsplan Modul 2

Musikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie (15 ECTS) Undervisningsplan Modul 2 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET København, efterår 2015 Musikfagets didaktik og musikpædagogikkens idéhistorie (15 ECTS) Undervisningsplan Modul 2 Kandidatuddannelsen i didaktik

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 110218 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Fuzzy Aftagerpanel Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Den specialpædagogiske

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

I en artikkel som vedrører denne problematik i forhold til uddannelsesinstitutioner skriver Frede V. Nielsen (2001):

I en artikkel som vedrører denne problematik i forhold til uddannelsesinstitutioner skriver Frede V. Nielsen (2001): Dansk Sang nr.6, juni 2002. Musikuddannelserne 6. Dansk Sang bringer en kalejdoskopisk artikkelserie til belysning af musikuddannelserne i Danmark. Artiklerne beskriver musikundervisningen på gymnasier,

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere