OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING

Transkript

1 OVERVEJELSER OVER VEJLEDNING Vejledning med udgangspunkt i praksis PÆDAGOGISK IT VEJLEDER Tema 1 Udarbejdet af Stéphanie Tarif Kommentarer af Teit Würtz

2 Overvejelser over VEJLEDNING Vejledning med udgangspunkt i praksis Indhold Svenstrup Efterskole... 2 De fysiske rammer... 2 De menneskelige rammer... 2 Udgangspunkt for vejledning... 3 Vejledning i teori... 3 Mine forudsætninger... 3 Overvejelser... 4 Vejlederen- Hvem er du?... 5 Vejledning i praksis Vejsøger... 5 Indhold... 5 Vejledningsform... 6 Vurdering af vejledning... 6 Medkursistens feedback... 6 Opfølgning... 7 Fremtid... 8 Fremtid i praksis I forhold til vejsøgeren I forhold til udvikling af vejlederfunktionen... 8 Fremtid i AI 4 perspektiv... 9 Kilder... 9 Noter... 9 Vejledning er en pædagogisk proces, der har læring som formål. 1

3 SVENSTRUP EFTERSKOLE De fysiske rammer Svenstrup Efterskole er en ung efterskole på 12.årgang. Skolen har 14 lærere fra 23 til 53 år (deriblandt 2 på barsel). Vores 135 elever (en 9. klasse og fem 10. klasser) har alle en bærbar computer med, alle vores lærere har en skolebærbar med diverse programmer, blandt andet Active Inspire, som kan bruges til forberedelse af undervisning på de Smartboards, vi har i alle vores lokaler. Skolen abonnerer på forskellige onlinetjenester - ordbogen.com, grammatip, easyreaders, opg@vehylden, m.fl. Skolen rummer store drivkræfter, positiv energi og sund økonomi, hvilket resulterer i et udviklende arbejdsmiljø. De menneskelige rammer På Svenstrup Efterskole har lærerne mange forskellige forudsætninger for deres it-kundskaber. Ledelsen ønsker en større anvendelse af it i hverdagen (både organisatorisk og pædagogisk) og mere ensartet undervisning - forstået på den måde, at de ønsker, at alle elever oplever den samme anvendelse af it i alle fag uafhængig af læreren. De har derfor integreret arbejdstimer i fag-teams for at inspirere de mindre-interesserede og indført timer, hvor jeg har undervist de andre lærere i de værktøjer, man f.eks. kan finde på elev- og lærerintra, emu, m.fl. Det næste trin på skolen er nu at få en decideret pædagogisk it-vejleder, som vil kunne hjælpe og inspirere de lærere, der har brug for det. Med udgangspunkt i deres it-kundskaber kan lærerne på Svenstrup Efterskole fordeles på følgende måde: it-brugere urutinerede rutinerede innovative 2

4 UDGANGSPUNKT FOR VEJLEDNING Det første trin i forhold til pædagogisk it-vejledning på skolen var at synliggøre min opgave overfor mine kolleger og gøre dem opmærksomme på en mulig kommende ændring i min funktion på skolen. Efter en kort introduktion på et lærermøde og en fælles mail, besluttede jeg mig for at spørge nærmere ind til mine kollegers it-vaner - i håbet om, at det vil hjælpe mig til at finde en klient og til at definere et mål både for min forsøgsvejledning men også for senere at definere skolens pædagogiske it-politik. Jeg sendte en kort undersøgelse til alle på vores intranet med følgende spørgsmål: -Hvor meget bruger du active-boards i UV? -Hvad bruger du active-boards til? -Hvor meget bruger du nettet som ressource i UV? -Er der nogle programmer du bruger hvert år i din UV? -Kunne du tænke dig at lære mere om brug af IT i UV? -Er der specielle it-områder, du ønsker at blive vejledt i? 10 ud af de 12 lærere besvarede skemaet. Deres brug af active-boards spredte sig fra en gang om måneden til altid, og deres brug af net-baserede ressourcer varierede meget. Deres lyst til at lære mere er uden tvivl til stede MEN ofte betinget af tid. Ud fra besvarelserne besluttede jeg mig for at vejlede X. Han var den første til at besvare undersøgelsen, var interesseret i at høre mere og en nogenlunde rutineret bruger. Som indledning til en kommende vejledning havde vi en kort samtale. Jeg bad ham om at overveje, hvad han forestillede sig at forvente af en PIT-vejleder generelt, og hvad han ville være interesseret i at få input om og på hvilken måde. VEJLEDNING I TEORI Mine forudsætninger Mit udgangspunkt var bar bund og jeg var nødt til at opbygge en ramme for min funktion og videreudvikle mig herfra. Ved hjælp af diverse litterære kilder begyndte jeg at danne mig et overblik over, hvad det betyder og kræver at blive vejleder. At få kendskab til vejledningsformer - og teorier var først opgave; den næste var at kende til metoder og begreber. Dette vil danne fundament for min videreudvikling som vejleder. 3

5 Overvejelser I vejledningsprocessen er vejsøgeren i fokus, og læring er målet 2. I processen om at planlægge vejledningen: Vægter man mere vejsøgeren? Målet? Vejlederens fortrukne metode? Eller kan man komme frem til den oprigtige kombination og balance? Vejledningsteorier er talrige, og vejen til målet bugter i mellem vejledningsformer. Vejen til læring kan gå gennem mange vejledningsformer i løbet af processen. Skift i former kan skyldes den menneskelige faktor, den temporale faktor og kan også være indholdsbetinget. Det vigtigste er først og fremmest at nå målet, altså læring og at være i stand til at argumentere og begrunde sine valg. Afhængig af disse faktorer vil man også overveje hvordan altså med hvilken metode man vil arbejde. Med udgangspunkt i de 3 hovedbegreber i Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring: Supervision er kollegial supervision. Konsultation er baseret på kontaktforhold, tidsbegrænsning, ingen kontrol, vejlederne er konsulenter. Coaching er at hjælpe en person til at lære i stedet for at undervise. (læring og personlig udvikling) Kollegial Supervision Coaching Konsultation Kan en vejleder være en konsulent i læring og peronlig udvikling ved hjælp af kollegial supervision? Vil man igennem en vejledningsproces kunne opnå symbiose? Titlen lyder meget godt, i praksis 4

6 Vejlederen- Hvem er du? Vejlederen har den rolle ledelse og kolleger giver hende. Det er først og fremmest ledelsen der sætter rammen om vejlederens funktion. En beskrivelse af opgaven, forventningerne og tidsrammen vil hjælpe til at definere funktionen. Derudover og for at undgå problematiske situationer, hvor vejlederen ikke vil kunne opfylde vejsøgerens forventninger vil det være en fordel at forklare sine kolleger hvem man er, hvilken rolle man har og hvad det indebærer. Som vejleder skal man holde fokus på kvalitet som er afhængig af vejlederens kompetencer, samt den dialog vejlederen har med vejsøger 2. Dette fokusområde vil indebære kontrol og refleksion over resultater. Uden det fokus vil vejlederen ikke udvikle sig, og vil dermed ikke implementere sin egen læresætning: læring er målet. Kendetegn for den professionelle vejleder: Medmenneskelighed og empati. Viden om VEJLEDNING og om STOFFET eller hvordan man når frem til det. VEJLEDNING I PRAKSIS. Vejsøger Lidt om X.: midt i 30erne, X. er for nylig færdiguddannet, hans fag er dansk, engelsk og friluftsliv. Han interesserer sig en del for IT i undervisning, han er vokset op med computere, og er vokset med opgaven (fra Amiga til Apple). Han anvender active-boards flittigt men mest som tavle og skærm (han har, i vores vejledningsforsøg og frivilligt, udtrykt ønske om at lære mere ved fremtidige vejledninger). Han kan også lide at inddrage det de unge kan lide i undervisning (film, video, sociale medier og spil). Indhold Efter min invitation til vejledning, meldte han tilbage at han ikke præcist vidste, hvad han forventede af en PIT-vejleder, men vil gerne have en, der kunne inspirere ham og lære ham nogle tricks. Ang. vores samtale bad han mig om at fokusere på mundtlighed i sprogundervisning. Dagsorden: 1. Præciserende spørgsmål om forventningerne 2. Forslag til fremhævelse af mundtlighed: 5

7 3. Forslag til lytteforståelse (passiv og aktiv): (6 minute og The Flatmates) 4. Forslag til øvelser Spørgsmål og aftale Vejledningsform Jeg havde besluttet at min vejledning skulle være processorienteret. Vi havde et meget konkret udgangspunkt: mere mundtlighed ved hjælpe af IT i undervisning, og jeg var solgt på målene i vejledningen er at udvikle en undersøgende/forskende holdning hos den vejsøgende 2. Mål, formål, metode, rammer, forberedelse og tidsramme var til stede, men i praksis I praksis, lige efter vejledning, følte jeg at vejledningen blev mere formidlingsorienteret, at jeg var blevet en rådgiver i et meget kortvarigt vejledningsforløb. Men igen VURDERING AF VEJLEDNING Medkursistens feedback Vejledningen indledes med at Fanny referer til tidligere samtale, om hvad der gøres til genstand for vejledningen; mundtlighed i faget engelsk. Fanny har fundet seks interessante ting frem, som kan inspirere til at fremhæve mundtlighed i engelskundervisningen. Fanny har forberedt at præsentere seks forskellige programmer, som vejsøger kan vurdere og lade sig inspirere af. Så rammen er tydelig og afstemt i samtaler, som er gået forud for vejledningen. På den måde dels præsenteres en række værktøjer til inspiration, men samtidig afspejler det den rolle, som Fanny ser sig selv i som vejleder, idet hun lægger op til en dialog ift. brugbarhed for vejsøger. Vejledningen tager ca. 20 minutter og er set på video. Derefter går Fanny i gang med mundtlig at præsentere første program, som hedder Voki. Fanny giver indledningsvis kort udtryk for nogle pædagogiske overvejelser, inden hun går i gang med at demonstrere det grundigt på computeren. Vejsøger er koncentreret om at lytte og følge med på skærmen. Undervejs spørger vejsøger afklarende ind til forskellige aspekter vedr. programmet. Der udspinder sig en kort dialog om programmet, hvor konkrete eksempler på programmets anvendelighed i den daglige undervisning bliver diskuteret. Derefter viser Fanny hurtigt 6 forslag. Undervejs relaterer hun ofte til den direkte brugbarhed i undervisningen. 6

8 Efter præsentationen af de seks forskellige muligheder lægger Fanny op til en dialog med vejsøger ved at spørge ind til, om vejsøger mener, at han vil bruge programmerne i undervisningen. Vejsøger giver udtryk for sine overvejelser. Han foretrækker et par af programmerne fremfor andre, men giver samtidig udtryk for usikkerhed om, hvorvidt han måske ikke har forstået dybden i de lidt kedelige BBC-programmer, da han formoder, at der er mere kød på dem. Fanny tager derfor tråden op, går tilbage til de programmer, og går mere i dybden med dem. Vejsøger giver udtryk for, at han nu har brug for at arbejde med programmerne selv for at kunne vurdere brugbarheden. Han ønsker at gøre sig erfaringer med programmerne, skrive spørgsmål ned og vende tilbage for at diskutere dem, hvilket de aftaler at gøre. Vejsøger runder af med at byde ind med nogle overvejelse over, hvordan man i praksis måske kan anvende programmerne. Afslutningsvis spørger Fanny, om der er andre områder, som vejsøger ønsker at få hjælp til at gøre mere spændende vha. IT. Vejsøger giver herefter udtryk for, at han godt kunne tænke sig at bruge active vote, hvilket han har prøvet, men finder omstændeligt. Han ønsker hjælp til at få det til at fungere bedre, hvilket Fanny vil forsøge at hjælpe med. Fanny virker velforberedt og sikker i programmerne. Hun gennemgår meget i løbet af kort tid, hvilket kan være svært at kapere. Det lægger derfor op til at vejsøger arbejder lidt videre med programmerne og vender tilbage med sine overvejelser ved en senere vejledning. Vejsøger giver udtryk for, at han føler sig inspireret til at bruge nogle af programmerne sin undervisning, hvilket var målet med vejledningen. Opfølgning I lyset af optagelsen og min medstuderendes overvejelser kom jeg frem til følgende: Hvilken teori? (iflg.grundbog i vejledning og kompetenceafklaring) Dialog med begrundelse og argumentation fra begge parter udgangspunkt i den konkrete situation vejledning er person- og kontekstafhængig vejledningsmålene er ikke absolutte og vejlederens råd er alternativer vejledningsforløb er starten på en læreproces vejleder er lyttende vejledning er værktøj til videre refleksion Vejledningen var procesorienteret alligevel. 7

9 I lyset af vejsøgerens feedback ca. en måned efter vejledning: X har ikke kigget videre på sagen, han venter til efterårsferien for at have mere tid til at se på det MEN han har fortalt om det og har sendt den mail han fik fra mig med forslag videre til 2 andre lærere, som senere har kontaktet mig med forespørgsel om mere inspiration. FREMTID Fremtid i praksis 1- I forhold til vejsøgeren Vejsøgeren har udtrykt ønske om at få tid til at studere forslagene (helst i efterårsferie). Jeg har spurgt, om han havde set på dem inden en måde at minde ham om, at jeg ikke glemmer ham. Planen er spontant, i f.eks. en pause på skolen, at vise ham min interesse for hans udbytte og høre hvad han synes om de forskellige bud. Hvis han har studeret dem, vil jeg spørge ham, om han vil have hjælp, samarbejdsmulighed eller mere inspiration og aftale et møde med ham. Hvis han ikke har studeret dem, vil jeg tilbyde ham et samarbejde (enten aktiv eller passiv) med en af de lærere, der er gået i gang med at arbejde med nogle at de værktøjer i sine engelsktimer. Jeg vil lokke ham til at se muligheder og lade sig inspirere. 2- I forhold til udvikling af vejlederfunktionen På skolen har jeg mulighed for en åben og konstruktiv dialog med ledelsen. For en måned siden blev der afsat 15 timer til At IT-vejlede og undervise skolens øvrige medarbejdere og sætte sig ind i eventuelle nye ting til activeboard. Undervise nye lærere der ikke kan betjene activboard. Selv at modtage undervisning og deltage i kurser af fornødent omfang 3 Et møde er aftalt d.01/11 med ledelsen for at diskutere og overveje PIT vejlederfunktionen på skolen i fremtiden. I praksis var mit første trin at gøre mine kolleger opmærksomme på lærernes links i Lærerintra som en god kilde til gensidig inspiration og vidensdeling. Mit næste trin er at planlægge indholdet af et pædagogisk møde 21/11, hvor læring og inspiration skal være på dagsordenen. 8

10 Fremtid i AI 4 perspektiv Jeg vil ønske at jeg kan blive en fuldtids konsulent man henvender sig til hver gang man har brug for input om IT. Jeg vil ønske at jeg vækker interesser hos alle mine kolleger. Jeg vil ønske at mine kolleger bliver inspireret af mine forslag og ikke tager dem som en endegyldig løsning til et bestemt situation. Jeg vil overveje at starte en logbog på hver vejsøger for at optimere vejledning. Jeg vil ønske at IT ikke kun bliver integreret men assimileret i undervisning. KILDER Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring, Steffen Hartje og John Steen Johansen Læringens perspektiv. Udfordringer til ledelse og undervisning. Akademisk forlag 2011 På egen Vilkår, Gunnar Handal & Peter Lauvås NOTER 1) Sidsel Tveiten, Veiledning mer enn ord, 2. udgave, p. 24 2) Grundbog i vejledning og kompetenceafklaring, Steffen Hartje og John Steen Johansen 3) Nyløn opgaver Svenstrup Efterskole ) Appreciative Inquiry pædagogisk, psykologisk tilgang 9