Når Viden skaber resultater--- Undersøgelse af studieog ordensregler i de gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Når Viden skaber resultater--- Undersøgelse af studieog ordensregler i de gymnasiale uddannelser November 2008

2

3 Undersøgelse af studieog ordensregler i de gymnasiale uddannelser November 2008

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund 1.2 Formål Metode Rapportens struktur 4 2. Sammenfatning Indholdet i studie- og ordensreglerne Effekten af studie- og ordensreglerne Oplevelsen af studie- og ordensreglerne blandt ledere, lærere og elever 6 3. Kortlægning af indholdet af studie- og ordensreglerne Studie- og ordensreglernes indhold Studie- og ordensreglernes klarhed Studie- og ordensreglerne på de enkelte skoler Stx Hf/stx Hhx/htx Effekten af studie- og ordensreglerne i forhold til elevernes fravær Fraværsstatistik i skoleårene 2004/2005 og 2007/ Fraværsstatistik i skoleåret 2007/ Den oplevede effekt af studie- og ordensreglerne Oplevelsen af studie- og ordensreglerne blandt ledere, lærere og elever Udformning af studie- og ordensreglerne Formidlingen af studie- og ordensreglerne Studie- og ordensregler før og efter gymnasiereformen Kendskabet til studie- og ordensreglerne Anvendelsen af studie- og ordensreglerne Lærernes håndtering af kravet om aktiv deltagelse Lærernes håndtering af fysisk fravær Anvendelse af sanktionsmuligheder Bilag Tabeller Stx Hf/stx Hhx/htx Undersøgelsens metode Begrebsramme Spørgeguide til casebesøg Spørgeskema 60 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser I

6 1. Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af Rambøll Managements undersøgelse af studie- og ordensreglerne i de institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser stx, hf, htx og hhx. Undersøgelsen, som foretages for Undervisningsministeriet, blev gennemført i foråret/efteråret Baggrund Elevernes fremmøde og aktive deltagelse i undervisningen er væsentlig for muligheden for bl.a. gennem elevaktiverende arbejdsformer at realisere gymnasiereformens mål om at styrke fagligheden og elevernes reelle studiekompetence. Med gymnasieformen blev de centralt fastsatte grænser for, hvornår en rektor eller leder var forpligtet til at gribe ind over for fravær i det almene gymnasium og hf, ophævet, og der blev formuleret en fælles bekendtgørelse for studie- og ordensregler i alle fire gymnasiale uddannelser. Med udgangspunkt i bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser fra Undervisningsministeriet er det nu lederen af den enkelte skole, der fastsætter studie- og ordensregler gældende for eleverne på skolen. Studie- og ordensreglerne, som skal fremgå af skolens hjemmeside, skal indeholde: skolens regler for almindelig orden og samvær en beskrivelse af elevernes pligt til aktivt at deltage i undervisningen en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger skolens leder kan iværksætte over for elever, der ikke følger skolens studie- og ordensregler en procedure for skolens håndtering af elevernes forsømmelser 1. I forbindelse med gymnasiereformen blev institutionerne ydermere tillagt beføjelse til at forhindre oprykning, hvis elevens gennemsnit er mindre end 2,0 af de karakterer, eleven har opnået ved skoleårets afslutning. 2 Endelig blev bestemmelserne om mødepligt suppleret med krav til den enkelte elev om at deltage aktivt i undervisningen, herunder at aflevere skriftlige opgaver der både kvantitativt og kvalitativt lever op til de fastsatte krav. 1.2 Formål Nærværende undersøgelse har til formål at undersøge virkningen af de ændrede studie- og ordensregler i de institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser stx, hf, htx eller hhx. Derudover forklares og fremdrages de erfaringer, man har gjort sig på skolerne med brugen af studie- og ordensreglerne. 1 Vejledning til bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. 2 Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser, paragraf 10, stk. 1. 2/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

7 Med udgangspunkt i dette formål består Rambøll Managements undersøgelse af tre delopgaver: 1. En kortlægning og analyse af indholdet i de lokalt fastsatte studie- og ordensregler. 2. En analyse af effekten af studie- og ordensregler i forhold til elevernes fremmøde (fravær) samt oplevelsen blandt ledere, lærere og elever af, hvorledes studie- og ordensreglerne har virket i forhold til bl.a. elevernes fremmøde og aktive deltagelse i undervisningen. 3. En afdækning af holdninger og vurderinger blandt ledere, lærere og elever af, hvorledes studie- og ordensreglerne er udformet, formidlet og anvendt. 1.3 Metode Datagrundlaget for delopgave 1 er studie- og ordensregler for 60 tilfældigt udvalgte skoler. Indsamlingen af disse foregik via institutionernes hjemmesider og fandt sted i marts Den efterfølgende analyse af indholdet i studie- og ordensreglerne tog udgangspunkt i en systematisk kodning struktureret efter en begrebsramme (se bilag 6.3 for en uddybende beskrivelse af begrebsrammen). Delopgave 2 og 3 bygger blandt andet på information indhentet fra en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt 120 tilfældigt udvalgte institutioner (spørgeskemaet fremgår af bilag 6.5). I alt 101 institutioner deltog i spørgeskemaundersøgelsen, hvilket resulterede i en besvarelsesprocent på 85 %. I forlængelse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen bygger delopgave 2 og 3 ydermere på information indsamlet gennem casebesøg på seks udvalgte institutioner, hvor Rambøll Management gennemførte individuelle interview med institutionernes ledelse samt fokusgruppeinterview med lærere og elever (interviewguides fremgår af bilag 6.4). En mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsens metode er præsenteret i bilag 6.2. Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 3/69

8 1.4 Rapportens struktur Nærværende rapport vil give en uddybende beskrivelse og analyse af resultaterne af disse tre delopgaver. Rapporten er opbygget på følgende måde: I kapitel 2 præsenteres en kort sammenfatning af undersøgelsens resultater I kapitel 3 præsenteres en kortlægning og analyse af indholdet i de lokalt fastsatte studie- og ordensregler I kapitel 4 fremgår en analyse af effekten af studie- og ordensreglerne i forhold til elevernes fremmøde samt oplevelsen blandt ledere, lærere og elever af, hvorledes studie- og ordensreglerne har virket i forhold til elevernes fremmøde og aktive deltagelse i undervisningen I kapitel 5 afdækkes erfaringsbaserede holdninger og vurderinger blandt ledere, lærere og elever af, hvorledes studie- og ordensreglerne er udformet, formidlet og anvendt, herunder brugen af sanktioner i forhold til for højt fravær og manglende aktiv deltagelse i undervisningen I bilaget præsenteres undersøgelsens metode, begrebsrammen brugt i forbindelse med analysen af indholdet af studie- og ordensreglerne, spørgeguides fra casebesøgene samt spørgeskemaet og tabeller med resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. 4/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

9 2. Sammenfatning Det følgende kapitel præsenterer en sammenfatning af undersøgelsens resultater. En mere detaljeret gennemgang af resultaterne er præsenteret i kapitlerne Indholdet i studie- og ordensreglerne Samlet set har institutionernes studie- og ordensregler en høj dækningsgrad, idet de i stor udstrækning opfylder Undervisningsministeriets krav til, hvad studie- og ordensreglerne skal indeholde. Dette er især gældende for stx-institutionerne, hvor næsten alle institutionerne opfylder Undervisningsministeriets krav til indholdet af studie- og ordensreglerne. Institutionernes studie- og ordensregler dækker i mindre grad Undervisningsministeriets anbefalinger til, hvad studie- og ordensreglerne kan medtage. Hhx/htx er den institutionsgruppe, der i mindst grad opfylder Undervisningsministeriets krav og anbefalinger til indholdet af studie- og ordensregler ikke kun under kan-kategorierne, men også under skal-kategorierne. Der er således en del htx/hhx-institutioner, som ikke lever op til bekendtgørelsen om studie- og ordensreglernes indhold. Klarheden i studie- og ordensreglernes indhold varierer fra institution til institution. På langt de fleste institutioner er studie- og ordensreglerne formidlet i et læservenligt layout (med benyttelse af overskrifter og opdeling i afsnit), men der refereres generelt hverken til konkrete eksempler eller præsenteres definitioner af centrale begreber i studie- og ordensreglerne. 2.2 Effekten af studie- og ordensreglerne Ledere og lærere mener ikke, at der sammenlignet med før indførelsen af studie- og ordensreglerne er sket en markant ændring i elevernes adfærd, fremmøde og fravær. Analysen af fraværsstatistik fra før og efter den nye bekendtgørelse indikerer dog, at flere institutioner har oplevet et stigende elevfravær i perioden mellem skoleåret 2004/2005 og skoleåret 2007/2008. Hverken ledere, lærere eller elever mener dog, at studie- og ordensreglerne har en direkte effekt på elevernes aktive deltagelse i undervisningen eller på elevernes fraværsprocent. Dette kan skyldes, at reglerne generelt ikke fylder særlig meget i elevernes og lærernes hverdag. Ydermere er den indholdsmæssige forskel på institutionernes ordensreglement før og efter indførelsen af den nye bekendtgørelse ifølge lederne forholdsvis begrænset. Flere af institutionernes ledere understreger imidlertid betydningen af reglementets formalisering. Det vurderes, at der med indførelsen af studie- og ordensreglerne skabtes et formaliseret og fælles grundlag, hvortil skolens ledelse og lærere kan referere. Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 5/69

10 Hvad der derimod ifølge elever og lærere vurderes til at have en betydelig effekt på elevernes fraværsmønstre, er de nye elektroniske fraværsregistreringssystemer, som gør det muligt for eleverne at følge med i deres fravær, og teamorienterede projekter, der kræver, at eleverne arbejder sammen. Eleverne vurderer, at hvis studie- og ordensreglerne skal have en mærkbar effekt på deres generelle adfærd, fremmøde og fravær, forudsætter det, at der iblandt ledelsen og lærerne er en konsensus omkring brugen af reglerne samt en konsekvent og stringent tilgang til sanktioner. Sanktionsmulighederne oplever eleverne generelt som en trussel, men de er opmærksomme på, at denne trussel oftest er tom, hvorfor den ifølge eleverne ikke har en reel effekt. Flere elever påpeger i den anledning, at de savner mere konsekvens og en hårdere politik mod de elever, som ikke følger studie- og ordensreglerne. 2.3 Oplevelsen af studie- og ordensreglerne blandt ledere, lærere og elever Studie- og ordensreglerne er på de fleste gymnasier blevet udformet af ledelsen, hvorefter bestyrelse, lærere og elevråd har godkendt dokumentet. Formidlingen af studie- og ordensreglerne til nystartende elever finder oftest sted i forbindelse med skolestart, mens nye lærere møder studie- og ordensreglerne i starten af ansættelsesperioden. På majoriteten af institutionerne foretages der ikke løbende formidling af studie- og ordensreglerne, men studie- og ordensreglerne er tilgængelige på institutionernes hjemmesider. Læreres og elevers kendskab til studie- og ordensreglerne er oftest afgrænset til den information, de har fået ved ansættelse eller ved skolestart. Reglerne bliver kun sjældent diskuteret internt mellem ledelse, lærere og elever, hvilket kan hæmme en fælles forståelse og konsensus om flere af studie- og ordensreglernes centrale begreber, herunder aktiv deltagelse i undervisningen. Den del af studie- og ordensreglerne, som eleverne har størst kendskab til, er fraværsreglerne og sanktionsmulighederne for overtrædelsen af disse. Den konkrete anvendelse af studie- og ordensreglerne varierer fra institution til institution og fra lærer til lærer, hvilket både ledere, lærere og elever er bevidste om. Alligevel mener flere ledere, at reglerne er gode at have, da man dermed dels har et skriftligt produkt at forholde sig til, dels signalerer en fælles holdning fra både ledelsens og lærernes side. Lærerne vurderer, at reglerne til tider kan være gode at referere til, men det er kun sjældent, at lærerne reelt gør brug af reglerne i undervisningen og i deres møde med eleverne. De fleste ledere er positive over for de muligheder og den fleksibilitet, som de nye studie- og ordensregler har givet den enkelte skole. Særligt oplever rektorerne det som positivt, at de selv kan udforme skolens fraværsregler, og at de har fået flere sanktionsmuligheder, herunder muligheden for at nægte elever oprykning. 6/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

11 Eleverne oplever, at lærerne kun sjældent refererer til reglerne, og at de derudover håndhæver reglerne forskelligt. Flere elever påpeger således, at de i højere grad ville tage reglerne seriøst, hvis de oplevede, at sanktionsmulighederne var en realitet og ikke blot blev brugt som advarsler eller tomme trusler. Endelig vurderer eleverne, at de ville opfatte studie- og ordensreglerne som mere betydningsfulde, hvis lærerne håndhævede reglerne ensartet. I forhold til for højt fysisk fravær er henvisning til at aflægge prøve i alle fag og bortvisning de mest anvendte sanktioner. Mens der ikke længere er en centralt fastsat grænse for, hvornår skolen skal gribe ind over for den enkelte elevs fysiske fravær, anvender flere institutioner et grænseinterval på 10 % eller derover, men ikke over 15 %. Der er dog også en del institutioner, som forholder sig til fravær uden fælles retningslinjer og i stedet griber ind på baggrund af en individuel vurdering af den enkelte elev. Det er kendetegnende for flere institutioner, at man efter indgriben følger en proces, hvor man anvender en graduering af sanktioner alt efter fraværets udvikling. Der er generelt færre institutioner, der har anvendt sanktionsviften i forbindelse med manglende aktiv deltagelse i undervisningen. Det er dog stadig henvisning til at aflægge prøve i alle fag og bortvisning, som flest skoler har måttet tage i brug inden for det sidste år. Enkelte lærere på flere af skolerne har tolket studie- og ordensreglerne som, at det er muligt at give fysisk fravær for at være mentalt fraværende. Det er dog de færreste lærere, som har givet fravær på grund af manglende aktiv deltagelse. Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 7/69

12 3. Kortlægning af indholdet af studie- og ordensreglerne Det følgende kapitel kortlægger indholdet af studie- og ordensreglerne i de gymnasiale uddannelser. Datagrundlaget for kortlægningen er 60 indsamlede studie- og ordensregler fra tilfældigt udvalgte skoler, herunder 20 institutioner med almene gymnasiale uddannelser (stx), 20 institutioner med højere forberedelseseksamen (hf/stx) 3 og 20 institutioner med erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx/htx). Nedenfor præsenteres, hvordan de enkelte gymnasiale institutioner scorer på henholdsvis dækning og klarhed. 3.1 Studie- og ordensreglernes indhold Tabel 3.1 viser, hvor mange af de enkelte institutioner, der opfylder krav og anbefalinger i forhold til indholdet af studie- og ordensreglerne. Som det fremgår af tabellen, opfylder institutionerne generelt kravet om, at studieog ordensreglerne er tilgængelige på institutionernes hjemmesider samt beskriver skolens regler for orden og samvær, hvornår en lægeerklæring er påkrævet, og hvem der skal betale en evt. lægeerklæring i forbindelse med fravær, elevernes pligt til at deltage aktivt i undervisningen samt skolens procedurer i forbindelse med håndtering af elevernes forsømmelser. Dette er emner, der ifølge bekendtgørelsen om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser skal indgå i studie- og ordensreglerne. Ligeledes dækker de fleste studie- og ordensregler institutioners rygepolitik, hvad aktiv deltagelse i undervisningen indebære, samt hvordan skolen vil sanktionere i forhold til forsømmelser. Derimod er det kun et fåtal af institutionerne, der beskriver, hvornår skolen vil sanktionere i forhold til forsømmelser: Hvornår der er tale om begrundet fritagelse for aktiv deltagelse; hvorvidt studie- og ordensreglerne er gældende i elevernes fritid, hvis eleverne opholder sig på skolens arealer; om almindelige regler for god opførsel gælder på skolen samt skolens normer for demokratisk og etisk værdigrundlag og menneskesyn. Fælles for disse er, at de alle udgør områder, som studie- og ordensreglerne kan, men ikke skal dække. 3 Omfatter både rene hf-institutioner og stx-institutioner med to-årigt hf. 8/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

13 Tabel 3.1. Antal institutioner (dækning) 4 Kan/ skal Skal Skolens normer for almindelig orden og samvær Stx Hf/stx Htx/hhx Er studie- og ordensreglerne at finde på skolens hjemmeside? Beskrives skolens regler for orden og samvær? Kan Skal Skelnes der i studie- og ordensreglerne mellem undervisningstid på skolen og undervisningstid uden for skolen? Beskrives det, at studie- og ordensreglerne er gældende i elevernes fritid, hvis eleverne opholder sig på skolens arealer, fx ved fest? Dækker studie- og ordensreglerne følgende emner: Parkering Rygning Indtagelse af alkohol Beskrives det, at almindelige regler for god opførsel gælder på skolen? Er der udarbejdet et regelsæt vedrørende skolens normer for demokratisk og etisk værdigrundlag og menneskesyn? Elevernes aktive deltagelse Beskrives det, at eleverne har pligt til at deltage aktivt i undervisningen? Beskrives det, hvornår en elev kan afkræves lægeerklæring? Beskrives det, hvem der skal betale lægeerklæringen? Kan Beskrives det, hvad aktiv deltagelse indebærer, herunder: Fremmøde Rettidig aflevering af skriftlige opgaver, der følger de kvalitative og kvantitative krav Deltagelse i terminsprøver/årsprøver Deltagelse i ekskursioner Deltagelse i anden forlagt undervisning Beskrives det, hvornår der er tale om begrundet fritagelse for aktiv deltagelse? Sanktioner i forbindelse med brud på studie- og ordensregler Skal Kan Beskrives skolens procedurer i forbindelse med håndtering af elevernes forsømmelser? Beskrives det, hvornår skolen vil sanktionere i forhold til forsømmelser? Beskrives det, hvordan skolen vil sanktionere i forhold til forsømmelser? Eftersom analysen er blevet udarbejdet på baggrund af henholdsvis 20 stx-institutioner, 20 hf/stx-institutioner og 20 hhx/htx-institutioner, er det maksimale antal institutioner ud for hvert område af studie- og ordensreglerne 20. Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 9/69

14 3.2 Studie- og ordensreglernes klarhed Tabel 3.2 viser, at studie- og ordensreglerne på langt de fleste institutioner er formidlet i et læservenligt layout (med benyttelse af overskrifter og opdeling i afsnit), men at der generelt hverken refereres til konkrete eksempler eller præsenteres definitioner af centrale begreber i studie- og ordensreglerne. Således er det ganske få institutioner, der i deres studie- og ordensregler har defineret aktiv deltagelse i undervisningen samt kvalitative og kvantitative krav til skriftlige opgaver eller givet konkrete eksempler i forbindelse med forklaringer af aktiv deltagelse, sanktioner og fritagelse fra aktiv deltagelse. Tabel 3.2. Antal Institutioner (klarhed) Indikator Stx Stx/hf Hhx/htx Læsbarhed (lixtal gennemsnit) Defineres centrale begreber Aktiv deltagelse Kvalitative og kvantitative krav til skriftlige opgaver Begrundet fritagelse fra aktiv deltagelse Refereres der til konkrete eksempler i forbindelse med forklaringer Aktiv deltagelse Sanktioner Fritagelse fra aktiv deltagelse Studie- og ordensreglernes gyldighed uden for almindelig undervisningstid Er teksten i et læservenligt i layout Overskrifter Punktform Opdeling i korte afsnit Studie- og ordensreglerne på de enkelte skoler En yderligere analyse af de enkelte institutioners dækning og klarhed fremgår af det følgende. De forskellige scorer er resultatet af en systematisk kodning struktureret efter en begrebsramme, hvori de enkelte indikatorer for dækning og klarhed er opstillet (se bilag 6.3 for en mere detaljeret beskrivelse af begrebsrammen). Afhængigt af hvorvidt den enkelte institution opfylder de overordnede krav og anbefalinger til indholdet af studie- og ordensreglerne, har studie- og ordensreglerne for den enkelte institution først fået tillagt en score i forhold til dækningsgrad (den højeste score en institution kan få i tabellen vedrørende dækning er 15). Derefter, igen med afsæt i begrebsrammen, har studie- og ordensreglerne for de enkelte institutioner fået tillagt en score for klarhed, hvor den højeste score ligeledes er 15. Den højeste samlede score, et gymnasium kan få, er således Lixtal (LæsbarhedsIndeX) er et udtryk for læsbarhed, hvor under 25 er meget let, børne- og ungdomsbøger; er let, skønlitteratur for voksne; er middel, dag- og ugeblade; er svær, debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler, og over 54 er meget svær, faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster. 10/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

15 3.3.1 Stx Som det fremgår af tabel 3.3, er den gennemsnitlige score for stx-institutionerne på 17,5, hvilket svarer til 60 % af den maksimalt mulige score. Generelt ses det, at størstedelen af stx-institutionerne lever op til de overordnede krav vedrørende den faktuelle dækning. Således har 18 ud af 20 institutioner til fulde opfyldt, hvad studie- og ordensreglerne skal indeholde. Derimod lever institutionerne ikke i lige så høj grad op til Undervisningsministeriets anbefalinger om, hvad studieog ordensreglerne kan indeholde. Her scorer stx-institutionerne gennemsnitligt 5,2 point ud af 9 mulige. I forhold til stx-institutionernes klarhed i deres studie- og ordensregler scorer de gennemsnitligt 6,5 point ud af 15 mulige. Fælles for institutionerne er, at langt de fleste studie- og ordensregler både er letlæselige i forhold til lixtalsscore og i forhold til layout (brug af punktopstilling, afsnit mv.). Derimod er det primært i forhold til studie- og ordensreglernes eksemplificering og definition af relevante nøglebegreber, at institutionerne får en lav score. Tabel 3.3. Dækning og klarhed af studie- og ordensregler på stx Institution Dækning (max 15) Skal (max 6) Kan (max 9) Klarhed (max 15) Samlet score (max 30) Gennemsnit 11,0 5,9 5,2 6,5 17,5 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 11/69

16 3.3.2 Hf/stx Tabel 3.4 viser, at den gennemsnitlige score for institutioner, der tilbyder hf 6, er på 16,5, hvilket udgør 55 % af den maksimalt mulige score. Igen ses det, at størstedelen af hf/stx-institutionerne lever op til de overordnede krav vedrørende den faktuelle dækning, hvorimod institutionerne ikke i særlig høj grad lever op til Undervisningsministeriets anbefalinger til indholdet af studie- og ordensregler. I alt har 13 ud af 20 hf/stx-institutioner til fulde opfyldt, hvad studie- og ordensreglerne skal indeholde, hvorimod de gennemsnitligt scorer 4,7 point ud af 9 mulige i forhold til, hvad studie- og ordensreglerne kan indeholde. Vedrørende hf-institutionernes klarhed i deres studie- og ordensregler scorer de gennemsnitligt 6,7 point ud af 15 mulige. Særligt er, at hf/stx-institutionerne scorer højt i forhold til læsbarheden af teksten, hvorimod studie- og ordensreglerne kun i lav grad definerer og eksemplificerer relevante nøglebegreber. Tabel 3.4. Dækning og klarhed af studie- og ordensregler på hf/stx Institution Dækning (max 15) Skal (max 6) Kan (max 9) Klarhed (max 15) Samlet score (max 30) Gennemsnit 9,9 5,3 4,7 6,7 16,5 6 Omfatter både rene hf-institutioner og stx-institutioner med to-årigt hf 12/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

17 3.3.3 Hhx/htx Den gennemsnitlige score for hhx og htx-institutioner er 14,3, hvilket er lidt lavere end stx- og hf/stx-institutionernes score. I alt lever 7 ud af 20 institutioner med hhx/htx op til Undervisningsministeriets krav om, hvad studie- og ordensreglerne skal indeholde. Det er især information om forhold vedrørende lægeerklæringer og institutionernes processer i forhold til håndtering af forsømmelser, der er udeladt. Gennemsnitligt scorer hhx/htx-institutionerne 3,5 point ud af 9 mulige i forhold til, hvad Undervisningsministeriet anbefaler, at studie- og ordensreglerne kan indeholde, hvilket blandt andet skyldes udeladelse af information om reglernes gyldighed i forbindelse med undervisningstid uden for skolens område eller elevernes aktiviteter på skolen uden for undervisningstiden. Vedrørende klarheden i hhx/htx-institutionernes studie- og ordensregler scorer de gennemsnitligt 6,2 point ud af 15 mulige. Scoren skyldes i høj grad, at det kun er de færreste institutioner, der definerer og eksemplificerer centrale begreber i studie- og ordensreglerne. Tabel 3.5. Dækning og klarhed af studie- og ordensregler for hhx og htx Institution Dækning (max 15) Skal (max 6) Kan (max 9) Klarhed (max 15) Samlet score (max 30) Gennemsnit 8,1 4,6 3,5 6,2 14,3 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 13/69

18 4. Effekten af studie- og ordensreglerne i forhold til elevernes fravær Det følgende kapitel præsenterer en analyse af fraværsstatistik indsamlet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Fraværsstatistik fra skoleåret 2004/2005 er baseret på respondenternes skøn, mens fraværsstatistik fra skoleåret 2007/2008 stammer fra eksisterende statistik på de pågældende skoler. Endelig præsenteres en beskrivelse af ledernes, lærernes og elevernes vurdering af den oplevede effekt af studie- og ordensreglerne i forhold til fravær, god orden og samvær og aktiv deltagelse i undervisningen. 4.1 Fraværsstatistik i skoleårene 2004/2005 og 2007/2008 Som det fremgår af tabel 4.1, vurderer størstedelen af stx-institutionerne (68 %) og hhx/htx-institutionerne (56 %), at deres samlede fraværsstatistik for skoleåret 2004/2005 var under 10 %, mens dette kun er tilfældet for under halvdelen af hf/stx-institutionerne (38 %). En fjerdedel af hf/stx-institutionerne oplevede et fravær på mellem % i skoleåret 2004/ Tabel 4.1. Fraværsstatistik for skoleåret 2004/2005 Stx Hf/stx Hhx/htx Andel af institutioner Over 15 % 0,0 % 20,7 % 0,0 % % 13,2 % 24,1 % 17,6 % Under 10 % 68,4 % 37,9 % 55,9 % Ved ikke 18,4 % 17,2 % 26,5 % Tabel 4.2 viser fraværsstatistik for skoleåret 2007/2008. I alt 66 % af stx-institutionerne og 41 % af hhx/htx-institutionerne havde et fravær på under 10 % i skoleåret 2007/2008, mens dette gjorde sig gældende for lidt over en fjerdedel af hf/stx-institutionerne. Andelen af institutioner med fravær mellem % udgjorde næsten en tredjedel af hhx/htx-institutionerne 8. Endelig oplevede næsten en fjerdedel af hf/stx-institutionerne et elevfravær på over 15 %, hvilket ikke var tilfældet for nogen af stx-institutionerne eller hhx/htx-institutionerne. 7 Omfatter både rene hf-institutioner og stx-institutioner med to-årigt hf 8 Det bør bemærkes, at en relativt stor andel af institutionerne ikke har kunnet angive det samlede fravær for hele institutionen, hvilket i flere tilfælde skyldes, at institutionernes registrering og anvendelse af fraværsstatistik knytter sig til den enkelte elev. Således er udtræk af opgørelser for hele institutionen ikke altid tilgængeligt. 14/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

19 Tabel 4.2. Fraværsstatistik for skoleåret 2007/2008 Stx Hf/stx Hhx/htx Andel af institutioner Over 15 % 0,0 % 24,1 % 0,0 % % 18,4 % 17,2 % 29,4 % Under 10 % 65,8 % 27,6 % 41,2 % Ikke besvaret 15,8 % 31,0 % 29,4 % Tabel 4.3 viser udviklingen i fravær for de institutioner, der har angivet fraværsstatistik for skoleåret 2004/2005 og 2007/2008. Som det fremgår af tabellen, er andelen af institutioner med under 10 % fravær blevet mindre, mens andelen af institutioner med fravær mellem % generelt er vokset, især blandt hhx/htx-institutioner. Endelig er andelen af hf/stx-institutioner med gennemsnitligt fravær på over 15 % blevet større. Der tegner sig altså et billede af, at flere skoler har oplevet et stigende fravær i perioden mellem skoleåret 2004/2005 og skoleåret 2007/2008. Tabel 4.3. Udvikling i fravær fra skoleåret 2004/2005 til skoleåret 2007/2008 Institutionstype Fravær Andel af institutioner Stx Hf/stx Hhx/htx 2004/ /2008 Andel af institutioner Over 15 % 0,0 % 0,0 % % 16,1 % 21,9 % Under 10 % 83,9 % 78,1 % Over 15 % 25,0 % 35,0 % % 29,2 % 25,0 % Under 10 % 45,8 % 40,0 % Over 15 % 0,0 % 0,0 % % 24,0 % 41,7 % Under 10 % 76,0 % 58,3 % Note: Udregningerne er baseret på de institutioner (31 stx-institutioner, 20 hf/stx-institutioner og 24 hhx/htx-institutioner), som har angivet fraværsstatistik for skoleåret 2004/2005 og 2007/2008, hvorfor svarkategorierne ved ikke og ubesvaret er udeladt. 4.2 Fraværsstatistik i skoleåret 2007/2008 For skoleåret 2007/2008 viser tabel 4.4, at den samlede fraværsstatistik generelt var højere på hf/stx-institutioner (13,6 %) sammenlignet med institutioner, der kun udbyder stx (7,6 %) eller hhx/htx (8,5 %). Yderligere analyse af gennemsnittet for hf/ stx-institutioner viser, at det primært er blandt elever på voksenuddannelsescentre (VUC), at man oplever højt fravær. Tabellen viser desuden, at fraværet generelt stiger i takt med elevernes progression gennem uddannelserne. Tabel 4.4. Fraværsstatistik i skoleåret 2007/2008 årgang Hele institutionen 1.g 2.g 3.g 1.år Stx Hf 2.år Stx 7,6 % 6,3 % 7,8 % 9,0 %... Hf/stx 13,6 % 5,7 % 7,8 % 8,4 % 15,2 % 15,2 %. Hf/stx (kun VUC) 19,1 %... 18,7 % 16,9 %. Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 15/69

20 Hele institutionen Hhx Htx 1.år 2.år 3.år 1.år 2.år 3.år Hhx/htx 8,5 %* 7,4 % 8,0 % 8,1 % 7,1 % 7,7 % 7,7 % *At den samlede fraværsstatistik er højere end gennemsnittet for de enkelte årgange skyldes, at ikke alle skoler har kunnet angive fraværsstatistik for hele institutionen. Endelig indikerer tabel 4.5, at der er en sammenhæng mellem institutionernes gennemsnitskarakterer og fraværsprocent. Således har institutioner med et karaktergennemsnit under 8 et markant højere gennemsnitligt fravær (17,9 %) sammenlignet med institutioner med karaktergennemsnit på 8,0 eller derover, hvor fraværet typisk ligger mellem 6,9 % til 8,4 %. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem fravær og institutionernes placering i forhold til større eller mindre byer/forstæder, men fraværet er lidt højere blandt institutioner på Sjælland sammenlignet med Fyn og Jylland. Tabel 4.5. Fraværsstatistik i skoleåret 2007/2008 karaktergennemsnit og urbaniseringsgrad Alle institutioner Gennemsnitlig fraværsstatistik i skoleåret 2007/2008 Karaktergennemsnit Under 8,0 17,9 % for institutionen 8,0-8,4 8,4 % (13-skalaen)* 8,5+ 6,9 % Urbaniseringsgrad Storby 9,5 % Mindre by/forstad 9,4 % Sjælland 10,0 % Geografisk placering Fyn 8,2 % Jylland 9,2 % Lille 8,6 % Institutionsstørrelse Mellem 7,5 % Stor 8,1 % *18 institutioner har ikke et registreret årskaraktergennemsnit på Den oplevede effekt af studie- og ordensreglerne I forbindelse med casebesøgene på seks institutioner blev ledere, lærere og elever bedt om at vurdere effekten af studie- og ordensreglerne i forhold til fysisk fravær, aktiv deltagelse i undervisningen samt orden og samvær. Den generelle holdning blandt lederne er, at studie- og ordensreglerne er gode at have som et fælles udgangspunkt for skolens overordnede politik vedrørende adfærd og studieaktivitet, men at der ikke er sket en markant ændring i elevernes adfærd og fraværsprocent med indførelsen af de nye studie- og ordensregler. 16/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

21 Flere ledere vurderer, at de nye studie- og ordensregler har betydet, at lærerne og ledelsen generelt er blevet mere opmærksomme på eleverne og deres fraværsprocent, hvilket blandt andet betyder, at de generelt ikke er lige så tolerante over for fravær som tidligere. En leder påpeger, at reglerne ikke har haft den store effekt på det samlede fravær, men at der i dag, sammenlignet med tidligere, ikke er lige så mange elever med meget højt fravær: Min fornemmelse er, at der er fuldt ud lige så mange elever, der har fravær som tidligere, men toppen er taget af. Hvad ledelse og lærere derimod påpeger som effektivt i forhold til at bekæmpe for højt fravær, er de nye fraværsregistreringssystemer. Lederne vurderer ikke, at der er sket et markant fald i elevernes fraværsprocent, men de vurderer, at holdningen til fravær har ændret sig, og de peger på fraværsregistreringssystemerne som den primære årsag. Flere elever giver også udtryk for, at skolens nye fraværsregistreringssystem spiller en afgørende rolle i forståelsen og holdningen til fravær. At eleverne hele tiden kan holde øje med deres fraværsprocent, og at de skal skrive, hvorfor de er fraværende, og i nogle tilfælde ringe til skolen og forklare det, har tilsyneladende betydet, at eleverne er mere opmærksomme på deres fravær. Der er generelt meget få lærere eller ledere, som oplever, at eleverne er mere aktivt deltagende end tidligere. Alle de lærere og ledere, som Rambøll Management har talt med, vurderer, at det er meget vanskeligt, isoleret set, at vurdere betydningen af studie- og ordensreglerne i forhold til elevernes aktive deltagelse i undervisningen. En eventuel ændret studieaktivitet skyldes ikke nødvendigvis studie- og ordensreglerne alene, men kan i lige så høj grad skyldes nye arbejdsformer og gymnasiereformen som helhed. For rektorer og lærere opleves studie- og ordensreglerne primært som et værktøj til dialog, og en rektor pointerer derfor, at han oplever studie- og ordensreglerne som en kontrakt mellem skole og elev. Han mener, at det netop er på grund af denne kontrakttanke, hvis reglerne virker, og ikke alene på grund af indholdet. En rektor siger følgende: Der er ikke løftede pegefingre, men i stedet opfordres der til dialog og deltagelse At studie- og ordensreglerne er et vigtigt redskab for at skabe dialog mellem elever og skole, påpeger også en gruppe af lærere, som forklarer, at de ikke blot bruger rammerne i studie- og ordensreglerne til at fastsætte regler, men derimod bruger reglerne som udgangspunkt for dialog med eleverne. Studie- og ordensreglerne bruges således som udgangspunkt for samtaler med elever, som har brug for ekstra støtte for at kunne fortsætte i uddannelsessystemet. Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 17/69

22 Eleverne er den gruppe, som udtaler sig mindst positivt om betydningen af studieog ordensreglerne. For størstedelen af eleverne rummer studie- og ordensreglerne ikke nogen overraskelse i forhold til regler om almindelig orden og adfærd. De fleste elever oplever det som en selvfølge, at de skal være aktivt deltagende i undervisningen, og mener generelt ikke, at det har indflydelse på deres adfærd, at det står i reglerne. Eleverne oplever generelt ikke, at reglerne fylder meget i deres hverdag, og vurderer på baggrund af den måde, reglerne praktiseres på af lærere og ledelse, at de ikke har stor effekt på deltagelse og fravær. Flere elever påpeger til gengæld, at gruppearbejde og andre teamorienterede projekter kan have en indflydelse på deres aktive deltagelse. Elevernes vurdering af, hvilken indflydelse de nye arbejdsformer har, varierer dog fra skole til skole. På nogle skoler vurderer eleverne, at gruppearbejdet har givet anledning til, at nogle elever er mere aktivt deltagende sammenlignet med almindelig tavleundervisning, mens elever på andre skoler mener, at gruppearbejdet af mange elever opleves som en fritime, og at de derfor er mindre aktivt deltagende end under tavleundervisning. Eleverne vurderer, at hvis reglerne skal have en mærkbar effekt på adfærd og fravær, kræver det, at lærerne i højere grad håndhæver reglerne, at de gør det ensartet og i højere grad benytter sig af de forskellige sanktionsmuligheder. 18/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

23 5. Oplevelsen af studie- og ordensreglerne blandt ledere, lærere og elever På baggrund af de seks casebesøg og den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt 101 institutioner har dette kapitel til formål at afdække en række forskellige forhold angående studie- og ordensreglerne, herunder hvorvidt ledere, lærere og elever oplever en effekt i forhold til ændret deltagelse og fravær hos elever på gymnasiale uddannelsesinstitutioner, efter den nye bekendtgørelse vedrørende studie- og ordensregler trådte i kraft i , udformningen og formidlingen af studie- og ordensreglerne samt lærernes aktive brug og elevernes kendskab til og forståelse af reglerne. 5.1 Udformning af studie- og ordensreglerne På de fleste gymnasier har repræsentanter for ledelsen, herunder rektor og inspektor samt studievejleder, udformet et udkast til studie- og ordensreglerne, hvorefter lærere, elevråd og bestyrelse har godkendt reglementet. Under udformningen af studie- og ordensreglerne er skolerne især blevet inspireret af Undervisningsministeriets vejledning til bekendtgørelsen om studie- og ordensregler. Derudover er de blevet inspireret af indholdet i de omkringliggende skolers studie- og ordensregler, hvorfor visse dele af indholdet i studie- og ordensreglerne på forskellige institutioner er identiske. På flere skoler har eleverne, særligt elevrådet, været med til at udforme politikker, som direkte vedkommer eleverne, fx skolernes mobbepolitik. Generelt har eleverne dog ikke haft stor indflydelse på udformningen af studie- og ordensreglerne. Kun på en enkelt skole har eleverne været med til at udforme alle reglerne, hvilket ifølge skolens rektor har betydet, at eleverne i højere grad er bekendt med reglerne og i højere grad føler et medansvar i forhold til overholdelse af reglerne. Det bør dog bemærkes, at de elever, som Rambøll Management har talt med på den pågældende skole, kun havde et perifert forhold til studie- og ordensreglerne, hvorfor elevernes medindflydelse på udformningen af studie- og ordensreglerne ikke nødvendigvis kan siges at være afgørende for elevernes kendskab dertil. Lærernes rolle i udformningen af skolernes studie- og ordensregler har på de fleste gymnasier været yderst begrænset. På flere skoler har ledelsen præsenteret lærerne for udkastet til reglerne på et pædagogisk rådsmøde, hvorefter reglerne er blevet vedtaget. Lærerne giver udtryk for, at dette har været en god proces, og de har generelt ikke savnet mere indflydelse. Flere ledere påpeger, at de i forbindelse med udformningen af reglerne har haft fokus på at gøre reglerne så korte og præcise som muligt, men anser det dog også som vigtigt, at studie- og ordensreglerne kan bruges i mange forskellige situationer. 9 Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 19/69

24 En rektor udtrykker det på følgende måde: Man skal formulere sig så abstrakt og generelt som muligt. I forlængelse af disse betragtninger viser spørgeskemaundersøgelsen, at institutionernes værdigrundlag på stort set alle de adspurgte institutioner afspejles i studieog ordensreglerne. Tabel 5.1 Hvordan afspejles institutionens værdigrundlag i studie- og ordensreglerne? EMNER Ja, værdigrundlaget afspejles i mere eller mindre grad Fællesskab/sammenhold. At der skabes fællesskab og sammenhold gennem fælles oplevelser og gensidig respekt Rummelighed. At der tages hensyn til det enkelte individ, og at der er plads til forskellighed Respekt for omgivelserne. At man tager hensyn til hinanden (elever, lærere og andre ansatte imellem), og at det fysiske rum, inventar og undervisningsmaterialer behandles ordentligt Ansvarlighed. At man tager ansvar for sig selv, hinanden og ens uddannelse Engagement/aktiv deltagelse. At eleverne tager medansvar for deres deltagelse i undervisningen ved at møde velforberedt og udvise en positiv attitude Demokrati/indflydelse. At eleverne opdrages til at være demokratiske igennem medbestemmelse og at ved at få medindflydelse Stx Hf/stx Hhx/htx Procent 14 % 25 % 23 % 5 % 0 % 10 % 10 % 11 % 10 % 22 % 8 % 27 % 12 % 11 % 7 % 15 % 20 % 13 % 7 % 11 % 0 % Mobning 5 % 0 % 3 % Læring/faglighed 10 % 11 % 7 % Nej 0 % 3 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % Således bidrager studie- og ordensreglerne ofte til at konkretisere institutionernes værdigrundlag, eksempelvis i forhold til et emne som respekt for omgivelserne, hvilket i studie- og ordensreglerne kan omsættes til anvisninger angående hensynstagen til elever, lærere og andre ansatte. 20/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

25 Ligeledes er engagement og aktiv deltagelse emner, som størstedelen af institutionerne har inddraget i værdigrundlaget såvel som i studie- og ordensreglerne: Vi kan kun opbygge et stærkt læringsmiljø, når du og dine medkursister er aktive og engagerede, viser ansvarlighed og respekt for det fælles projekt med at skabe kompetente læresteder og gode væresteder. Vi har derfor en række forventninger til dig: At du møder til undervisningen; at du møder til tiden, er velforberedt og afleverer opgaver til tiden; at du er nærværende og indstillet på aktivt at yde dit bidrag til de faglige og personlige læringsprocesser i timerne. Det er ikke nok blot at være fysisk til stede i timerne; at du er ansvarlig i forhold til gruppearbejde; at være studieaktiv er også en måde at vise dine egne mål respekt gennem ansvar og engagement. (Uddrag fra studie- og ordensregler gengivet i spørgeskemaundersøgelsen.) 5.2 Formidlingen af studie- og ordensreglerne Formidlingen af skolernes studie- og ordensregler foregår oftest ved, at skolerne sender reglerne ud til elever og nye lærere sammen med skolens øvrige introduktionsmateriale. På flere skoler præsenterer lederen, lærere eller studievejledere eleverne for reglerne i begyndelsen af skoleåret, men derudover refereres der ikke yderligere til reglerne. Heller ikke nye lærere oplever at blive præsenteret yderligere for studie- og ordensreglerne. Kun på en enkelt skole har man gjort meget ud af formidlingen, hvilket betyder, at skolen blandt andet har iværksat forskellige aktiviteter, der skal minde eleverne om reglerne vedrørende aktiv deltagelse, fravær og generel adfærd på skolens arealer. Men generelt er studie- og ordensreglerne kun noget, der drøftes ved særlige lejligheder, og det er kun sjældent, at lærerne oplever, at studie- og ordensreglerne bliver drøftet med ledelsen: Hjørnerne af studie- og ordensreglerne kommer tit op på pædagogiske dage eller i forbindelse med diskussioner. Men det er ikke noget, vi mindes om hvert år: Husk nu reglerne. Vi gennemgår dem ikke. 5.3 Studie- og ordensregler før og efter gymnasiereformen Forskellene mellem skolernes nye og gamle studie- og ordensreglement er ifølge lederne begrænset. Flere ledere påpeger, at de har taget udgangspunkt i skolens tidligere regler, og at de nye regler derfor på mange måder indholdsmæssigt minder om skolens tidligere regler. Flere skoler påpeger, at den største forandring fra de gamle til de nye studie- og ordensregler er, at retningslinjerne er blevet tydeligere, og at reglerne er blevet mere formelle. En skoleleder forklarer det på følgende måde: Den afgørende forskel ligger i, at de ting, som der i dag står i bekendtgørelsen, vi skal gøre, det gjorde vi også tidligere. Nu er det bare blevet formaliseret. Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 21/69

26 På en skole betoner ledelsen vigtigheden af, at der er kommet tydeligere retningslinjer for, hvordan og hvornår der skal reageres på overtrædelse af skolens regler. Det betyder blandt andet, at både ledelse og lærere er mere konsekvente i forhold til advarsler og sanktioner. En repræsentant for ledelsen formulerer det på følgende måde: Tidligere var det mere flyvsk. Der mødtes man sidst i april og skulle diskutere, hvem der var moden til at komme til eksamen. Det blev meget tilfældigt, hvem havde lige et horn i siden på hvem. Det var ikke særlig hensigtsmæssigt. Nu er det blevet mere håndgribeligt. Lærere og ledelse peger derudover på særligt tre ændringer, der har været betydningsfulde: 1. Opfordring til dialog 2. Ændrede oprykningskrav 3. Afskaffelse af fraværsgrænsen. En væsentlig ændring, som flere ledere og lærere gør opmærksom på, er tonen i de nye studie- og ordensregler. Generelt giver både lærere og ledere udtryk for, at studie- og ordensreglerne er blevet formuleret i en mere positiv tone end de tidligere regler, og at man ikke i samme grad som tidligere fokuserer på, hvad eleverne ikke må, men lægger mere op til en løbende dialog om forventninger til deltagelse og almen orden. At lederne har fået mulighed for at nægte en elev oprykning på grund af for lavt gennemsnit opleves generelt som positivt: Det positive er reglerne omkring oprykning. Før kunne vi ikke holde folk tilbage, vi kunne ikke stoppe dem før i 3. g., hvor de dumpede. Vi kunne rådgive om at gå et år om, men vi kunne ikke nægte nogen at rykke op. Lederne er således meget positive over for de flere handlemuligheder, de har fået i forbindelse med de nye studie- og ordensregler. En sidste væsentlig forskel, som rektorerne påpeger, er muligheden for selv at fastsætte skolens fraværsgrænse. At skolen selv kan fastsætte sin fraværsgrænse, og at denne grænse kan variere fra elev til elev, afhængigt af den enkeltes situation, har betydet, at eleverne ikke længere oplever det som en ret til at have 15 % fravær. En ændring, som flere rektorer håber på sigt vil nedsætte fraværet. 5.4 Kendskabet til studie- og ordensreglerne Elevernes kendskab til studie- og ordensreglerne er generelt ikke stort. De fleste elever ved, at reglerne eksisterer, men husker ikke reglernes præcise indhold og tænker ikke på reglerne i hverdagen. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at langt de fleste elever har været nødt til at genlæse studie- og ordensreglerne inden mødet med Rambøll Management. 22/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

27 Reglerne beskrives generelt som common sense -regler, der afspejler gængse regler for almindelig god opførsel. En elev udtrykker det på følgende måde: Det meste er sund fornuft ganske almindelig måde at omgås hinanden på. Eleverne forklarer deres manglende kendskab til reglerne med, at lærerne kun sjældent refererer til dem i undervisningen, og at man som elev derfor glemmer, at de eksisterer. Mange elever husker, at de er blevet præsenteret for reglerne i begyndelsen af skoleåret, men har derefter glemt dem igen. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at elevernes kendskab til studie- og ordensreglerne oftere vurderes at være højt blandt elever på stx (82 %) end blandt elever på hf/stx (62 %) eller hhx/htx (62 %). Den del af studie- og ordensreglerne, som eleverne har størst kendskab til, er fraværsreglerne og sanktionsmulighederne for overtrædelsen af disse. Særligt går eleverne højt op i fraværsreglerne og ved også, hvor meget fravær skolens elever typisk har haft, når de er blevet kaldt til samtale. Alligevel finde langt de fleste elever det svært at sætte et præcist tal på, hvor meget fravær man må have. Nogle elever mener, at der allerede reageres, når en elev har 5 % fravær, mens andre kan berette om elever, som har 40 % fravær, uden at der er blevet iværksat sanktioner. Langt de fleste elever kender også til skolens sanktionsmuligheder, men generelt opleves de som tomme trusler. På de skoler, hvor sanktionsmulighederne er blevet taget i anvendelse, opleves dette tilsyneladende som en markant advarsel til skolens øvrige elever. Elever på disse skoler giver i øvrigt udtryk for at tage sanktionsmulighederne mere alvorligt, end på skoler hvor eleverne ikke har oplevet, at der er blevet gjort brug af sanktioner. Lærernes kendskab til studie- og ordensreglerne er betydeligt større end elevernes, men også lærerne har ofte genlæst studie- og ordensreglerne inden mødet med Rambøll Management. På de skoler, hvor studie- og ordensreglerne indgår som en væsentlig del af skolens generelle politik og værdigrundlag, hvor man jævnligt diskuterer reglerne internt og/eller jævnligt refererer til reglerne i undervisningen, har lærerne generelt et større kendskab til reglerne end på andre skoler. Der er i spørgeskemaundersøgelsen generelt enighed om, at lærerne i høj grad er velinformerede om indholdet i skolernes studie- og ordensregler (stx 76 %, stx/hf 86 % og hhx/htx 77 %). 5.5 Anvendelsen af studie- og ordensreglerne Der er stor forskel på, hvordan og i hvor høj grad skolerne og lærerne gør brug af studie- og ordensreglerne. Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser 23/69

28 Det generelle billede er, at lærerne opfatter reglerne som nogle, man kan støtte sig til, og som kan praktiseres på forskellige måder. En lærer udtrykker det på følgende måde: Værdien er, at der er nogle spilleregler, et fælles udgangspunkt, der skal bygge på, at vi har respekt for hinanden. Når vi er så mange, der skal spille sammen, er vi nødt til at vide, hvor banen er. Dog er der ingen lærere, som vurderer, at studie- og ordensreglerne har stor betydning for gennemførelsen af undervisningen, og finder det derfor kun sjældent relevant at referere til reglerne i undervisningen. I den sammenhæng påpeger en lærergruppe, at det væsentligste for elevernes adfærd og aktive deltagelse i undervisningen er den måde, reglerne administreres på af den enkelte lærer, og ikke reglerne i sig selv. Lærerne mener derfor, at det er deres ageren med eleverne, som er den væsentligste, hvis man ønsker, at eleverne skal være aktive i undervisningen og mindske deres fravær. Det vurderes således, at reglerne isoleret set ikke spiller en afgørende rolle for elevernes studieaktivitet, men at reglerne ville blive savnet, hvis de ikke eksisterede. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der generelt er enighed om, at lærerne i nogen grad gør aktiv brug af studie- og ordensreglerne (stx 63 %, hf/stx 59 %, hhx/htx 71 %). Hvad der derudover har indflydelse på lærernes brug af studie- og ordensreglerne, er skolernes specifikke elevgrupper. På skoler, hvor elevgruppen generelt er fagligt og socialt velfungerende, er kendskabet generelt ikke særligt stort. En leder siger følgende: Vi har ikke de samme disciplinære problemer som på andre skoler, derfor er studie- og ordensreglerne heller ikke lige så aktuelle. På skoler hvor elevgruppen beskrives som mere udfordrende, har skolerne generelt gjort mere ud af at informere eleverne om reglerne, og lærerne oplever det i højere grad som et vigtigt redskab i deres hverdag. På de fleste af de skoler, som Rambøll Management har besøgt, er brugen af studieog ordensreglerne ikke noget, der ofte diskuteres mellem ledelse og lærere. Det betyder bl.a., at der på flere skoler ikke er fuld konsensus om, hvordan forskellige centrale begreber skal forstås. Flere ledere er således bevidste om, at lærerne håndhæver reglerne på forskellige måder. En rektor fortæller, at lærerne ofte må sjusse sig frem til, hvad der er den rette foranstaltning. Alligevel mener flere ledere, at reglerne er gode at have, da man dermed dels har et skriftligt produkt at forholde sig til, dels signalerer en fælles holdning fra både ledelsens og lærernes side. En rektor udtrykker det således: 24/69 Undersøgelse af studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser