Redegørelse INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010"

Transkript

1 Redegørelse INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010

2 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE Titel: Infrastruktur for geografisk information i Danmark Redegørelse Udgiver: Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen Tekst: Udarbejdet af Kort & Matrikelstyrelsen Design: Bysted Illustrationer: Bysted. Foto: Steen Evald Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Udgivelsesår: 2011 Oplag: 2500

3 INDHOLD 1 INDHOLD 2 FORORD ENDNU ET VIGTIGT SKRIDT PÅ VEJEN 7 INFRASTRUKTUREN TAGER FORM 14 TEMA: FÆLLESOFFENTLIGT SAMARBEJDE ER AFGØRENDE FOR DIGITALISERINGEN 19 GEOGRAFISK INFORMATION SKABER STOR NYTTEVÆRDI 23 EN FÆLLES INFRASTRUKTUR UDEN BARRIERER 25 PERSPEKTIVER FOR BRUGEN AF GEOGRAFISK INFORMATION 28 ORD OG BEGREBER

4 2 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE FORORD Danmark har en international førerposition når det handler om at anvende it og ny teknologi i den offentlige sektor, og denne position ønsker Regeringen at udnytte. Den offentlige sektor skal moderniseres ved hjælp af digitalisering, så der skabes råderum til udvikling af service over for borgere og virksomheder, og den skal bidrage til væksten i samfundet ved at øge produktiviteten og skabe nye vækstområder. Geografisk information har en vigtig rolle at spille i den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor. Det forudsætter et velfungerende samarbejde om at få etableret en fælles infrastruktur for geografisk information både på det tekniske, organisatoriske og økonomiske plan. Der skal etableres en klar ansvarsfordeling mellem myndigheder, og der skal etableres let adgang til information gennem nettjenester. Og vi skal undgå dobbeltarbejde. Dette gælder også på europæisk plan, hvor Danmark sammen med andre EU-lande har arbejdet intensivt for at sikre genanvendelse af de nationale investeringer i geografisk information. Jeg har overfor EU-Kommissionen fremhævet nytteværdien af disse investeringer samt vigtigheden af koordineringen i Europa mellem de store infrastrukturprogrammer INSPIRE og GMES (det globale miljø- og sikkerhedsovervågnings system). Fællesoffentligt samarbejde og dets betydning for digitaliseringen er i år valgt som tema i denne redegørelse for Infrastrukturen for geografisk information i Danmark Med Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information, som jeg har nedsat med baggrund i lov om infrastruktur for geografisk information, er der taget et vigtigt skridt i retning mod at sikre bedre organisatoriske og styringsmæssige rammer. Realiseringen af den samfundsmæssige nytteværdi af geografisk information forudsætter, at data bringes i spil. En veludviklet infrastruktur for geografisk information, som anvendes bredt i både offentligt og privat regi, vil endvidere give private virksomheder et standardiseret og veldokumenteret udgangspunkt for udvikling af løsninger og applikationer. Dette vil skabe nye og bedre forretningsmuligheder for virksomhederne og bidrage til økonomisk vækst.

5 FORORD 3 Infrastrukturen for geografisk information er ved at tage form. Gennemførelsen af INSPIRE-direktivet og implementeringen af lov om infrastruktur for geografisk information er store opgaver, som kræver et langt sejt træk. I 2010 er de første tjenester sat i drift, og vi har således skabt de første synlige resultater, hvor alle på nettet kan få et overblik over, hvad der findes af relevante geografiske data og tjenester i Danmark. Hermed har vi taget et skridt videre hen imod en mere effektiv udnyttelse af det fælles geografiske grundlag og mod, at geografisk information bliver et bærende led i den digitale forvaltning. Karen Ellemann Miljøminister

6 4 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE 2010 ENDNU ET VIGTIGT SKRIDT PÅ VEJEN DANMARK ER GODT PÅ VEJ MED IMPLEMENTERINGEN AF EN NATIONAL INFRA- STRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION. FLERE OG FLERE ELEMENTER BLIVER ETABLERET BÅDE PÅ DET TEKNISKE OG ORGANISATORISKE OMRÅDE OG BIDRAGER TIL OPBYGNINGEN AF EN EFFEKTIV OG VELFUNGERENDE OFFENTLIG FORVALTNING. En vigtig forudsætning for en effektiv og velfunge - rende offentlig forvaltning er opbygningen af en sammenhængende og landsdækkende infrastruktur for digital information. En velfungerende infrastruktur kræver et udbredt samarbejde på tværs af den offentlige sektor, som bygger på både organisatoriske, tekniske og økonomiske parametre. Med lov om infrastruktur for geografisk information er der opsat pejlemærker for udviklingen af infrastrukturen, og 2010 var året, hvor de første konkrete resultater af denne lov udmøntede sig. DANSKE PEJLEMÆRKER FOR UDVIKLINGEN AF INFRASTRUKTUREN FOR GEOGRAFISK INFORMATION: Implementering af lov om infrastruktur for geografisk information Ingen barrierer for offentlige myndigheders anvendelse af infrastrukturen for geografisk infrastruktur Infrastrukturen for geografisk information er en integreret del af offentlige myndigheders opgaveløsning. Øget tværoffentligt samarbejde om at definere og vedligeholde infrastrukturen for geografisk information.

7 2010 ENDNU ET VIGTIGT SKRIDT PÅ VEJEN 5 ØGET NYTTEVÆRDI OG ANVENDELSE AF GEOGRAFISK INFORMATION Nem adgang til geografisk information og simple analyseredskaber er nogle af de vigtigste forudsætninger for en bred anvendelse af geografisk information i den offentlige opgavevaretagelse. Udnyttelsen af geografisk information i form af en fællesoffentlig infrastruktur er midlet til at opnå denne nemme adgang. Etableringen af en fællesoffentlig infra struktur er fortsat i sin begyndelse, og selv simple geografiske analyser undlades ofte, fordi geografiske informationer, trods alle tiltag, stadig opfattes som vanskeligt tilgængelige. Desuden er redskaberne til at gennemføre analyserne for komplicerede og i mange tilfælde slet ikke til stede, der hvor beslutningerne skal træffes. Dette bevirker, at den geografiske dimension i de fleste tilfælde ikke tages i betragtning, på trods af at der et stort potentiale i anvendelsen af det. GEVINSTER VED INFRASTRUKTUREN FOR GEOGRAFISK INFORMATION For den offentlige sektor som helhed vil anvendelsen af geografisk information, kombineret med fællesoffentlige løsninger og digital opgavevaretagelse bidrage til en samlet effektivisering. Gevinsterne ved de offentlige digitaliseringstiltag kan først realiseres, når der skabes fokus på de samlede processer og arbejdsgange, og når de administrative processer og it- arkitekturer koordineres mellem de offentlige myndigheder. Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag for Stedet som indgang til digital forvaltning Langt de fleste opgaver i den offentlige sektor har en geografisk dimension. Opgaverne knytter sig fx til mennesker med en adresse, til et bestemt infrastrukturelement eller til en ressource med en specifik beliggenhed. En geografisk indgang til opgaveløsningen gør det muligt at sammenstille information fra en eller flere sektorer ved at tage udgangspunkt i den geografi, der knytter oplysningerne sammen, og på denne baggrund gennemføre velunderbyggede analyser. Hvor vil det være mest hensigtsmæssigt at bygge en ny sundhedsklinik i forhold til at dække den ønskede målgruppe bedst muligt? Hvordan optimerer man bedst hjemmehjælpernes kørsel, således at der er mindst spildtid? Hvordan skal fremtidens skoledistrikter etableres i forhold til prognoserne for skolesøgning i et bestemt område? Realiseringen af den samfundsmæssige nytteværdi af infrastrukturen for geografisk information i den offentlige sektor forudsætter imidlertid, at geografiske informationer på en enkel måde kan bringes i spil i den enkelte forvaltning. I 2010 fortsatte arbejdet med at etablere en velfungerende fællesoffentlig geografisk infrastruktur, og en række vigtige milepæle på vejen blev nået. Med årets tiltag blev der taget endnu et skridt på vejen mod at gøre geografisk information til et vigtigt element i den infrastruktur for digital information, der har en rolle for den offentlige forvaltning.

8 6 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE VÆSENTLIGE MILEPÆLE I 2010: Aftale om kommunernes adgang til geodata og -tjenester fra Kort & Matrikelstyrelsen (Kommune aftalen) er trådt i kraft. Geodataforum for Beredskab er etableret med medlemmer fra Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Politiet, Foreningen af Kommunale beredskabschefer, Danske Regioner samt Kort & Matrikelstyrelsen. FOT-samarbejdet er udbygget, og antallet af FOT-kommuner er steget fra 90 til 93. FOT-data dækker mere end halvdelen af landet. Geodata-info.dk er åbnet til inddatering af og søgning efter metadata. Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information er nedsat. Projekt om implementering af et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag (OGF) er gennemført i regi af KL og KTC. Anvendelse af geografisk information spiller en væsentlig rolle i KL s nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Den geografiske dimension af miljødata spiller en væsentlig rolle i Miljøministeriets nye strategi for digital forvaltning. Kort & Matrikelstyrelsen har færdiggjort ny strategi for Stedet som indgang til digital forvaltning. Forprojekt om Digitalt Vejnet har indgået kontrakt med COWI A/S om etablering af et demonstrationssystem for et Digitalt Vejnet baseret på FOT-geometri.

9 INFRASTRUKTUREN TAGER FORM 7 INFRASTRUKTUREN TAGER FORM I 2010 BLEV DER TAGET FLERE STORE SKRIDT I FORBINDELSE MED UDVIKLINGEN AF DEN NATIONALE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION. Samarbejdet mellem kommuner, regioner og staten om at udvikle en sammenhængende, national infrastruktur for geografisk information har stået på i en årrække. Udviklingen er nået langt takket være indgåelse af aftaler mellem offentlige myndigheder. Arbejdet er blevet yderligere styrket med lov om infrastruktur for geografisk information, som trådte i kraft 15. maj Loven udmønter EU s INSPIRE-direktiv i dansk lovgivning, og sætter i form af en række principper rammerne for udviklingen af infrastrukturen. Principperne understøtter en effektiv og værdiskabende anvendelse af geografisk information i den digitale forvaltning. INFRASTRUKTURPRINCIPPERNE Data skal kun indsamles én gang. Data skal vedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt. Det skal være let at få overblik over hvilke data og net-tjenester, der findes. Data skal kunne anvendes sammen, uanset hvor de kommer fra. Der skal være gode betingelser, der sikrer, at data kan blive brugt af mange i mange sammenhænge. Infrastrukturprincipperne er ikke alene anvendelige for geografisk information. De kan også bruges som et generelt grundlag for et styrket samarbejde på tværs af offentlige myndigheder om udvikling og fælles brug af offentlige datasamlinger. FOKUS PÅ SAMMENHÆNG Et af omdrejningspunkterne i udviklingen af infrastrukturen for geografisk information er sammenhæng. Og netop sammenhæng er et gennemgående tema for mange af de milepæle, der blev nået i 2010.

10 8 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE FOT-SAMARBEJDET NÆRMER SIG LANDSDÆKKENDE KORTLÆGNING I oktober 2010 kunne FOTdanmark meddele, at FOT nu er mere end halvvejs igennem kortlægningen af Danmark. Derudover har endnu tre kommuner i 2010 givet tilsagn om at deltage i den fælles kortlægning. Det betyder, at kun fem kommuner står udenfor FOTsamarbejdet ved udgangen af FOTdanmark nærmer sig dermed sit mål om en landsdækkende kortlægning i 2012, hvilket samtidigt sikrer etableringen af et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag. OMKOSTNINGSEFFEKTIVT GEOGRAFISK FORVALTNINGSGRUNDLAG I 2010 gennemførte KL og KTC, med deltagelse af 37 kommuner et projekt om implementering af et Omkostningseffektivt Geografisk Forvaltningsgrundlag (OGF). Projektets sigte er en effektivisering af geodataområdet i kommunerne gennem udtalt standardisering og styrket fælleskommunalt sam ar bejde. Projektet har bl.a. udarbejdet tre principper for et om kostnings effektivt geografisk forvaltningsgrundlag: Geodata er et anliggende for hele kommunen. Kommunale geodata er standardiserede efter fælles datamodeller, og der aftales standardiserede måder at tilgå data på. Kommunerne bør kun indkøbe (større) fagsystemer, som kan anvendes i alle kommuner, det vil sige, at de er uafhængige af leverandørers platforme. Projektet videreføres i driftsorganisationen Det Fælleskommunale Geodatasamarbejde. Denne organisation vil vedligeholde og videreudvikle den fælles datamodel samt udarbejde en fælleskommunal kravspecifikation mv. Tidsplan for implementering af INSPIRE-direktivet: DECEMBER 2010 OKTOBER 2011 NOVEMBER 2011 DECEMBER 2012 Metadata for geodatasæt og tilhørende nettjenester under bilag I er tilgængelige i Geodata-info.dk. Nationalt paradigme for EU s organisationers adgang til de danske INSPIRE-geodatasæt og -tjenester er på plads. Søge- og visningstjenester er i drift. Tjenester for transformation og download er i drift.

11 INFRASTRUKTUREN TAGER FORM 9 DANMARKS HØJDEMODEL Højdeinformation er et væsentligt element i infrastrukturen for geografisk information. Visionen er, at Danmarks Højdemodel er en del af det fællesoffentlige administrationsgrundlag, at højdemodellens data udgør de foretrukne højdedata for den offentlige sektor, samt at højdemodellens data og tilknyttede tjenester udgør grundlaget for en bred opgavevaretagelse inden for forvaltning, planlægning og analyse. STYRKET SAMORDNINGSSTRUKTUR I 2010 blev Samordningsudvalget vedrørende Infrastruktur for geografisk information nedsat i forbindelse med udmøntningen af lov om infrastruktur for geografisk information. Efterfølgende blev der også udarbejdet nyt kommissorium for Servicefællesskabet for geodata, for derved at sikre en klar rolle- og opgavefordeling mellem de to udvalg. Samtidig har man med oprettelsen af et fælles sekretariat sikret sammenhæng og koordinering af de to instansers opgaver. DANMARKS HØJDEMODEL blev indkøbt i 2007 med brugsrettigheder for hele staten og er i dag en del af de ydelser, der er adgang til under statsaftalen. Ved udgangen af 2010 har også 89 af landets 98 kommuner anskaffet brugsrettigheder til Danmarks Højdemodel. Med baggrund i visionen vil der blive søgt etableret et fælles offentligt samarbejde mellem statslige og kommunale myndigheder om ajourføring og den videre udvikling af Danmarks Højdemodel. GEODATA-INFO.DK I august 2010 satte Kort & Matrikelstyrelsen Geodatainfo.dk i drift. Geodata-info.dk gør det muligt at publicere, søge og finde relevante geografiske data og tjenester med udgangspunkt i korte, beskrivende oplysninger metadata. Metadata er oprettet af de enkelte dataansvarlige (typisk organisationer inden for det offentlige), som også har ansvaret for, at oplysningerne er korrekte og ajourførte. Metadata følger internationale standarder på området og er i overensstemmelse med de krav, som er opstillet i gennemførelsesbestemmelserne for INSPIRE-direktivet. Med Geodata-info.dk kan alle interesserede søge i metadata, som de dataansvarlige har publiceret. DECEMBER 2012 DECEMBER Geodatasæt under bilag I er harmoniserede. Metadata for geodatasæt og tilhørende nettjenester under bilag II og III er tilgængelige i Geodata-info.dk. Geodatasæt under bilag II og III er harmoniserede.

12 10 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE Geodata-info.dk fungerer som indgang til og overblik over nationale geodatasamlinger og net-tjenester; ligesom den skaber sammenhæng til de øvrige EUlande, der også opretter metadata og søgetjenester ud fra samme grundprincipper. FAKTA OM GEODATA-INFO.DK: Geodata-info.dk indeholder metadata for geodata og -tjenester, både de som er omfattet af INSPIRE-direktivet og for andre. Geodata-info.dk omfatter en national søgetjeneste, der følger de gængse standarder, som også INSPIRE-direk tivet anbefaler. Publicering og søgning sker via standardiserede snitflader, der kan tilgås fra brugernes egne it-miljøer, herunder gængse GIS-systemer. Geodata-info.dk er en geoportal til passet danske forhold, så der via publicerings- og søgetjenesterne er implementeret en web-applikation med en brugergrænseflade. Geodata-info.dk tilbyder kortvisning baseret på fælleskomponenten Vis stedet. Geodata-info.dk er baseret på open source-softwaren Geonetwork og er udviklet i samarbejde med de øvrige nordiske lande. Geodata-info.dk drives af Kort & Matrikelstyrelsen. UDVIKLING AF VIS STEDET OG VIS KORT Fælleskomponenten Vis Stedet har til formål at gøre det nemt at udvikle løsninger, der indeholder geografiske informationer. For at sikre den fortsatte udvikling af Vis Stedet besluttede Service fællesskabet for geodata i 2010 at nedsætte en gruppe med Kort & Matrikel styrelsen i spidsen og med deltagelse fra private virksomheder. I tæt dialog med brugerne skal gruppen sikre den videre tekniske udvikling af Vis Stedet, så fælleskomponenten også fremover kan indgå i forskellige værdiskabende løsninger. Udvikling af Vis Stedet sker endvidere i et tæt samarbejde med open source-projektet Vis Kort, der er den største bruger af Vis Stedet. FÆLLESKOMPONENTER En fælleskomponent løser opgaver, som er fælles for en række anvendelser, og den kan bruges i en række forskellige sammenhænge samt indgå i slutbrugerløsninger på tværs af portaler og myndighedsområder. Fælleskomponenter har den dobbelte målsætning at udviklingsomkostningerne hos de enkelte myndigheder reduceres at der for borgere og virksomheder bliver større genkendelighed og sammenhæng på tværs af myndighedernes løsninger.

13 INFRASTRUKTUREN TAGER FORM 11 DEN STRATEGISKE RETNING BLEV SAT I 2010 Ud over de nævnte konkrete resultater, blev der også i 2010 inden for den offentlige sektor arbejdet med en række strategier, der fremadrettet skal bidrage til at skabe sammenhæng og værdi i den digitale forvaltning. Kommunerne har vedtaget strategi for det fælleskommunale digitaliseringsarbejde, Miljøministeriet har godkendt en strategi for digital forvaltning, og Kort & Matrikelstyrelsen har færdiggjort sit strategiske grundlag Stedet som indgang til digital forvaltning. Endvidere har Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde arbejdet på en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for Fælles for alle disse strategier er, at geografisk information spiller en fremtrædende rolle og ses som et væsentligt element i digital forvaltning. SAMMENHÆNGENDE STRATEGISK RAMME I MILJØMINISTERIET Miljøministeriets koncernledelse har i 2010 godkendt Miljøministeriets digitaliseringsstrategi og strategiens første handlingsplan Formålet med strategien er at skabe en sammenhængende ramme for ministeriets anvendelse af digital forvaltning. Strategien lægger vægt på: At digitalisering medvirker til en øget effektivisering af opgavevaretagelsen. At digitalisering medvirker til bedre digital service for borgere og virksomheder. At digitalisering realiseres i et samarbejde på tværs af ministeriet, så der skabes løsninger, som kan anvendesbredt og i flere sammenhænge ogsåfællesoffentlige bl.a. gennem samarbejdet om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. At de digitale kompetencer styrkes, og styringen fokuseres og effektiviseres.

14 12 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGS - STRA TEGI VEDTAGET AF KL S BESTYRELSE I 2010 I kommunerne satses der ligeledes på samarbejde og tværgående løsninger, hvilket er afspejlet i den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi, som KL s bestyrelse vedtog i Kommunernes målsætninger for arbejdet med at øge digitaliseringen frem mod 2015 er dermed en realitet. Strategien sætter mål for, hvordan den kommunale sektor og dermed alle landets borgere kan og skal opleve øget nytte af de store investeringer i digitalisering. Det forudsætter, at kommunerne i langt højere grad end hidtil satser på at samarbejde om fælles mål og løsninger samt at mange opgaveløsninger og arbejdsprocesser standardiseres og tænkes i sammenhæng. Kommunerne arbejder sammen med staten og regionerne målrettet for at undgå silotænkning, sikre regelforenkling, standardisere opgørelser og begreber og videreudvikle fælles løsninger. Potentialet i at anvende stedet som indgang til analyser, ruteoptimering mv. er fortsat stort. Alle kommunale forvaltningsområder kan anvende stedet som indgang til effektivisering af opgaveløsningen. På geodataområdet er der gang i et projekt, der både baserer sig på standardiseringer, benchmarking og afprøvning af nye måder at organisere sig på. Dette projekt indeholder konkrete indsatser og mål, der skal: bidrage til at udvikle geodataområdet til et ensartet grundlag for kommunale forvaltningssystemer, der anvender geodata. udbrede erfaringer, effektiviseringer og forbedringer gennem et implementeringsprojekt for geodata i 37 kommuner. STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING, KORT & MATRIKEL- STYRELSENS STRATEGISKE GRUNDLAG Data skal kun indhentes én gang, de skal vedligeholdes, hvor det kan gøres effektivt, og de skal kunne anvendes bredt på tværs af forvaltningsniveauer og sektorer i den offentlige administration. Disse principper er helt centrale i Kort & Matrikelstyrelsens nye strategiske grundlag, Stedet som indgang til digital forvaltning. Udgangspunktet er den fortsatte udvikling af infrastrukturen for geografisk information både i Danmark og på internationalt niveau. Strategien ligger på linje med arbejdet med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor der er fokus på udpegning af autoritative grunddata, og hvor miljøområdet og anvendelsen af geografisk spiller en væsentlig rolle. Strategien skal ligeledes ses i sammenhæng med Miljøministeriets digitaliseringsstrategi Geografiske informationer er i de senere år for alvor bragt i anvendelse inden for den offentlige sektor, men der er fortsat et uudnyttet potentiale i at anvende geografiske informationer i forvaltningen. For at potentialet kan udnyttes fuldt ud, kræver det synergi mellem den offentlige sektors ydelser og de løsninger, som den private sektor tilbyder. Et fælles geografisk grundlag som anvendes i både offentligt og privat regi, vil desuden give private virksomheder et standardiseret udgangspunkt for at udvikle nye løsninger og finde nye forretningsmodeller.

15 INFRASTRUKTUREN TAGER FORM 13 DET INTERNATIONALE ASPEKT For at understøtte implementeringen af INSPIRE-direktivet i medlemslandene igangsatte EuroGeographics 1 i 2008 projektet ESDIN. Kort & Matrikelstyrelsen har deltaget i projektet, som i 2010 har samlet en række best practice eksempler vedrørende sammenstilling af geografisk information. Eksemplerne vil indgå i den videre udvikling af infrastrukturen for geografisk information. Inden for EU er der også iværksat en række andre initiativer, der ud fra konkrete specifikke behov tager udgangspunkt i, at geografisk information skal kunne flyde frit over landegrænser. Det gælder f.eks. miljøog klimaovervågningsprogrammet GMES. ESDIN (European Spatial Data Infrastructure Network) er igangsat og styret af EuroGeographics. Projektet har 19 partnere fra universiteter samt fra den offentlige og den private sektor. Projektet er hovedsageligt EU-finansieret. Arbejdet består i målrettet standardisering af beskrivelser på tværs af landegrænser og i at gøre fælles geografisk information tilgængelig i overensstemmelse med INSPIRE. Målet er kort sagt, at EU s lande skal bruge den samme infrastruktur, når de arbejder med geografisk information. GMES (Global Monitoring for the Environment and Security) er et program, der koordineres af EU og bygger på både jord- og rumbaserede observationer. De indsamlede data indgår i informationstjenester, der bl.a. skal gøre det muligt at forvalte naturressourcer og biodiversiteten, reagere på natur- og menneskeskabte katastrofer samt overvåge miljøet på landjorden, i havet og i atmosfæren, som er vigtige faktorer bag klimaændringerne. I 2010 blev det indskrevet i GMESforordningen, at programmet så vidt muligt skal anvende de nationale datasæt, der bl.a. anvendes som en del af INSPIRE-implementeringen. Dermed ønsker man at undgå dobbelt indsamling af data samt duplikering af eksisterende, nationale datasæt. Et fuldt udviklet GMES-program ventes på plads i løbet af perioden De nationale kortlægningsinstitutioners europæiske paraplyorganisation.

16 14 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE TEMA FÆLLESOFFENTLIGT SAMARBEJDE ER AFGØRENDE FOR DIGITALISERINGEN REGERINGEN, KOMMUNERNE OG REGIONERNE ER ENIGE OM, AT FÆLLESOFFENTLIGT SAMARBEJDE PÅ DIGITALI SERINGSOMRÅDET ER EN VÆSENTLIGT FORUDSÆTNING I BESTRÆBELSERNE PÅ AT EFFEKTIVISERE, FORNY OG FORBEDRE DEN OFFENTLIGE SEKTOR. DET FÆLLES OFFENTLIGE SAMARBEJDE OM DIGITALISERING AF GEOGRAFISKE INFORMATIONER HAR PÅ MANGE OMRÅDER VÆRET PIONER I DISSE BESTRÆBELSER. KOORDINERING OG SAMMENHÆNG For at udnytte det store potentiale i geografisk information i alle sektorer er det nødvendigt med en vel fungerende infrastruktur for geografisk information. Dette indebærer bl.a., at der udvikles sammenhæng ende fælleskomponenter, og at data nemt kan bringes i spil. Tilbage i 2002 blev Servicefællesskabet for geodata nedsat af Den Digitale Taskforce for at styrke samarbejdet omkring geografisk information. Samtidig blev der nedsat en række andre servicefællesskaber, men Servicefællesskabet for geodata er det eneste, der har overlevet og tilmed ydet en væsentlig indsats i digitaliseringsprocessen. Servicefællesskabet for geodata har siden etableringen spillet en central rolle i arbejdet med at fjerne tekniske og organisatoriske barrierer for etableringen af en fælles infrastruktur for geografisk information. Forudsætningen for en velfungerende infrastruktur er nemlig, at der er enighed om genbrug af data, klar ansvarsfordeling mellem myndigheder samt en let adgang til information og tjenester. Arbejdet i Servicefællesskabet har primært været målrettet de grundlæggende forudsætninger, som skal sikre, at den fælles infrastruktur for geografisk information udgør et solidt fundament, blandt andet: Udvikling af fælles geografiske basisdata Kobling mellem geografisk information inden for de enkelte sektorer og infrastrukturen for geografisk information Beskrivelse af overordnede arkitekturprincipper. Servicefællesskabet har bl.a. spillet en afgørende rolle i etableringen af FOTdanmark og i etableringen af PlansystemDK til registrering og formidling af planoplysninger. Desuden har Servicefællesskabet i samarbejde med Geoforum udarbejdet en række vejledninger til anvendelsen af forskellige standarder for geografisk information. Senest har Servicefællesskabet udsendt en referencearkitektur for anvendelsen af geografisk information. I 2010 blev der indledt en ny fase i det fællesoffentlige samarbejde om infrastruktur for geografisk information. Med Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information, der er nedsat af miljøministeren i henhold til lov om infrastruktur for geografisk information, er der sket en væsentlig omstrukturering og styrkelse af samarbejdet.

17 FÆLLESOFFENTLIGT SAMARBEJDE ER AFGØRENDE FOR DIGITALISERINGEN 15 TEMA Samordningsudvalget har ansvar for to opgavetyper: De lovbundne og de aftalebaserede. De lovbundne opgaver består bl.a. i udarbejdelse af indstillinger til miljøministeren om initiativer til fremme af infrastrukturen for geografisk information. Samtidig skal udvalget bistå miljøministeren ved implementeringen af lov om infrastruktur for geografisk information og dermed INSPIRE-direktivet i Danmark. Udvalget skal også bistå miljøministeren i den kontakt til EU- Kommissionen, der vedrører INSPIRE. Som supplement til de lovbestemte opgaver varetager Samordningsudvalget nu nogle af de opgaver, som Servicefællesskabet tidligere stod for for eksempel koordinering af fælles initiativer og varetagelse af geodataområdets samarbejde med andre domæner. Samordningsudvalget koordinerer og iværksætter de nødvendige aftaler om genbrug, adgang og rettigheder til data samt om vedligeholdelse af infrastrukturen og er derigennem med til at skabe sammenhæng i udviklingen og brugen af infrastrukturen for geografisk information. Siden etableringen af Samordningsudvalget i 2010 er Servicefællesskabets rolle blevet ændret, og det har SAMORDNINGSUDVALGETS MEDLEMMER: Økonomi- og Erhvervsministeriet Klima- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Transportministeriet Miljøministeriet Danske Regioner KL Danske Universiteter Geoforum fået et nyt kommissorium, som betyder, at alle offentlige dataansvarlige, producenter og brugere af geografisk information nu kan indgå i Servicefællesskabet. Servicefællesskabet skal fremover bistå Samordningsudvalget som et forum, der drøfter idéer og forslag til samarbejde og innovation omkring infrastruktur for geografisk information. De involverede parter herunder staten og kommunerne kan komme med idéer og forslag til nye indsatsområder eller rammer for den fælles udvikling af infrastruktur for geografisk information.

18 16 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE TEMA NY SAMARBEJDSSTRUKTUR FOR SAMORDNINGSUDVALGET OG SERVICEFÆLLESSKABET Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information er nedsat og Servicefællesskabet for geodata har fået nyt kommissorium. I den forbindelse er der oprettet et fællessekretariat, som ledes af Kort & Matrikelstyrelsen. De nye kommissorier betyder klare rammer for arbejdsopgaverne i Samordningsudvalget og Servicefællesskabet. Samtidig sikrer oprettelsen af fællessekretariatet sammenhæng og koordinering af de to instansers opgaver. Generelt kræver realiseringen af det anvendelsesmæssige potentiale af geografisk information en fortsat udbygning og konsolidering af det allerede velfungerende og sammenhængende tværoffentlige sam arbejde på geodataområdet. OECD S ANBEFALING TIL STYRKET TVÆROFFENTLIGT SAMARBEJDE: IMPROVING THE CROSS-GOVERNMEN- TAL COLLABORATION THROUGH CON- CRETE ACTIVITIES AND PROJECTS (e.g. the law on geospatial data is a good example). The speed of development of joint solutions in all areas could be increased (e.g. the principle of sharing of data and use of information should be promoted and increasingly used as it will help to break down the silo approach and foster collaboration). The adoption of a new vision (e.g. a new e-government strategy) sufficiently robust for the next five years to enable the sharing of data and integration of services could be promoted and the collaboration idea/ partnership approach could be more strongly sustained: The new vision would thus support a stronger affirmative approach towards the principle of collaboration across levels of government. Kilde: OECD e-government Studies: EFFICIENT E-GOVERNMENT FOR SMARTER PUBLIC SERVICE DELIVERY, 3. juni I 2010 udarbejdede OECD et review af resultaterne af den hidtidige fællesoffentlige digitaliseringsindsats og de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Rapporten peger på geodataområdet som rollemodel for den tværsektorielle styring, som OECD anbefaler som middel til at styrke digitaliseringsindsatsen i Danmark.

19 FÆLLESOFFENTLIGT SAMARBEJDE ER AFGØRENDE FOR DIGITALISERINGEN 17 TEMA SAMARBEJDER PÅ DET MERE KONKRETE PLAN På kort- og geodataområdet findes en række fællesoffentlige samarbejder med fokus på konkrete løsninger. Det gælder f.eks. FOTdanmark, der er en fælles offentlig forening med kommunerne og staten (ved Kort & Matrikelstyrelsen) som medlemmer. FOT har til formål at etablere en fælles kortlægning, der kan anvendes på tværs af de admi ni strative niveauer i kommuner, regioner og stat. Der er etableret et velfungerende samarbejde med en række sektorer, der sikrer, at disses behov for et geografisk grundlag kan tilgodeses. Den fællesoffentlige kortlægning giver en række samfundsmæssige besparelser, bl.a. fordi samfundet undgår dobbeltarbejde i form af parallel kortlægning. Derudover er der et effektiviseringspotentiale, når forvaltningerne i stat, regioner og kommuner i højere grad udnytter de muligheder, som en øget brug af geografisk information rummer. Ved udgangen af 2010 er 93 kommuner medlemmer af FOT-danmark, over 50 % af landet er kortlagt, og hele landet forventes kortlagt ved udgangen af FOT-SAMARBEJDET FOT-samarbejdet omfatter: Etablering af en fælles, standardiseret og opdateret samling af geografiske objekter, der kan indgå i det offentlige administrationsgrundlag med henblik på anvendelse på tværs af myndigheder og sektorer. En fælles specifikation, der sikrer, at de geografiske data er tidssvarende specificeret. En samlet opgavevaretagelse, der sikrer, at etablering, kvalitetssikring og opdatering af de geografiske data gøres bedre og billigere. En effektiv tilgang til administrationsgrundlaget ved opbygning af et fælles og tidssvarende system til administration, lagring og til simpel formidling af de geografiske data.

20 18 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE TEMA Danmarks Miljøportal, som blev etableret i forbindelse med strukturreformen i 2007, er et andet eksempel på et konkret resultat af et fællesoffentligt samarbejde. Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner. Formålet med partnerskabet er at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning, sikre et ensartet, ajourført datagrundlag, fremme digitale sagsgange på miljøområdet samt styrke formidlingen til offentligheden. Indenfor Miljøministeriets rammer er ansvaret for Danmarks Miljøportal overført til Kort & Matrikelstyrelsen, som har fået det koordinerende ansvar for data og infrastruktur i ministeriet. Sekretariatet for miljøportalen er også fysisk flyttet til Kort & Matrikelstyrelsen og kan hermed udnytte mulighederne for at skabe synergi i et fælles fagligt miljø. Med Miljøportalen har borgere og professionelle miljømedarbejdere fået mulighed for at hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø. Udover adgang til data indeholder miljøportalen også en række digitale løsninger for myndighederne herunder miljø-fag systemer, administration af brugerstyring og adgang til e-arkiv med de tidligere amters sager. Forprojektet for Digitalt Vejnet åbner nye muligheder for anvendelse af FOT-data i stor skala. I forprojektet afprøves bl.a., om geometrien for vejmidterne i FOT kan kobles til vejforvaltningssystemernes vejmidter og dermed til alle data i disse systemer herunder relationen til den centrale vej- og stifortegnelse. Disse data skal sammen med dynamiske data fra trafiktællinger og trafikinformation udgøre grundlaget i et Digitalt Vejnet. Data skal være opdaterede og kvalitetssikrede til et aftalt niveau. Forprojektet skal endvidere resultere i en business case for en landsdækkende implementering af Digitalt Vejnet. Infrastrukturen for geografisk information får først for alvor værdi, når den bliver en integreret del af den offentlige digitale forvaltning. I det perspektiv er der, som en del af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2010, indgået en aftale om kommunernes adgang til data og tjenester fra Kort & Matrikel styrelsen. Aftalen trådte i kraft den 1. april 2010 og betyder, at geografisk information fra Kort & Matrikelstyrelsen frit kan anvendes i og på tværs af landets kommuner. 2 Centrale Vej- og sti Fortegnelse (CVF). CVF er det officielle register for nummerering af offentlige veje i Danmark

21 GEOGRAFISK INFORMATION SKABER STOR NYTTEVÆRDI 19 GEOGRAFISK INFORMATION SKABER STOR NYTTEVÆRDI BEREDSKABSARBEJDE, SAGSBEHANDLING OG ARKÆO LOGISK FORSKNING ER BLOT NOGLE AF DE MANGE SAMMENHÆNGE, HVORI GEOGRAFISK INFORMATION SKABER VÆRDI. GEOGRAFISK INFORMATION BLIVER NU ANVENDT TIL STADIGT FLERE FORMÅL. Geografisk information er til nytte i et stigende antal sammenhænge, idet flere og flere ser mulighederne heri muligheder så som bedre overblik, bedre analyse grundlag og mere effektiv sagsbehandling. afspejler sig. Kortforsyningen har gennem de seneste år haft et stærkt stigende antal forespørgsler på kort og anden geografisk information. Se nedenstående figur. Kort & Matrikelstyrelsens distributionsplatform Kortforsyningen er et af de steder, hvor den stigende interesse for geografisk information tydeligt I det følgende gives gennem tre cases en række konkrete eksempler på, hvor og hvordan geografisk information skaber nytteværdi. Inden for arkæologisk forskning og registrering af fortidsminder er geografsik information til stor gavn. Danmarks Højdemodel giver detaljeret FORBRUG PÅ KORTFORSYNINGEN OPGJORT ESTIMERET 600 ANTAL FORESPØRGSLER I MILLIONER ÅR

22 20 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE Nye muligheder for afsløring af fortidsminder Inden for arkæologisk forskning og registrering af fortidsminder er geografsik information til stor gavn. Danmarks Højdemodel giver detaljeret højdeinformation om terrænoverfladen, som kan afsløre hidtil ukendte fortidsminder. Disse muligheder blev i 2010 bredt ud til alle museer. Der er mange udfordringer forbundet med at arbejde med Danmarks kulturarv. Bl.a. er fortidsmindernes placering ikke altid registreret helt præcist. Det betyder f.eks., at vi fra tid til anden oplever, at skoventreprenører ved et uheld får ødelagt værdifulde fortidsminder med deres maskiner. Samtidig er det selvfølgelig krævende for det utrænede øje at finde frem til mindre synlige fortidsminder, fortæller Niels-Christian Clemmensen, der er konsulent i Kulturarvsstyrelsen. Udfordringerne er imidlertid blevet mindre, efter at Kulturarvsstyrelsen er begyndt at udnytte informationerne i Danmarks Højdemodel en model, der består af en stor samling geografisk information om den danske terrænoverflade. stor hjælp til at finde nye fortidsminder. Selv fortidsminder som enkeltgravskulturens små høje samt ringgrøfter fra de i dag stort set flade tuegrave fra jernalderen, kan iagttages. På baggrund af data fra højdemodellen har vi udarbejdet et komplet reliefkort over Danmark. Det betyder, at vi hjemme fra computeren kan finde frem til oversete fortidsminder som høje og stenrøser, for klarer Niels-Christian Clemmensen. Højdemodellen er ifølge Niels-Christian Clemmensen lidt af en revolution. Jeg har set en del, men det her slår alt. Det er simpelthen fabelagtigt, hvad man kan få ud af data fra modellen. Ikke alene kan vi finde og bevare fortidsminderne vi kan også planlægge tilsynet med de fredede fortidsminder mere effektivt. Vi har nu mulighed for at øge præcisionen i vores registreringer af de kendte fortidsminder og dermed bedre sikre deres bevarelse. Desuden kan vi planlægge arbejdet mere effektivt, når vi skal ud i marken og registrere fortidsminderne. Dermed sparer vi en masse tid. Højdemodellen kan selv under kraftig vegetation finde bittesmå terrænvariationer, og det er en

23 GEOGRAFISK INFORMATION SKABER STOR NYTTEVÆRDI 21 Digitale data giver effektiv byggesagsbehandling Geografisk information indgår i mange digitaliseringsprojekter inden for den offentlige sektor. F.eks. spiller geografisk information en central rolle i et projekt, som undersøger de kvalitets- og ressourcemæssige gevinster ved at digitalisere den offentlige byggesags behandling. De foreløbige tilbagemeldinger på projektet tyder på, at der er store fordele ved at digitalisere byggesagsbehandlingen. for automatisk vejledning og validering af, om alle relevante dokumenter og redegørelser er med i ansøgningen. Det betyder mindre arbejde for sagsbehandlerne, fordi ansøgningerne ganske enkelt er bedre. I sidste ende betyder det en hurtigere sagsbehandling, hvilket jo kommer alle parter til gode, siger Else-Marie Ulvsgaard. Det skyldes bl.a., at mange ansøgninger ikke har indeholdt de oplysninger, som en sagsbehandling kræver. Visse ansøgere har nemlig haft svært ved at håndtere, at man ikke har kunnet finde de påkrævede oplysninger ét og samme sted, siger Else-Marie Ulvsgaard fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der står i spidsen for projektet. Afprøvningen af den digitale byggesagsbehandling startede i 2010 i seks kommuner, hvor ansøgere har mulighed for at søge om byggetilladelse via kommunens hjemmeside. Det har ifølge Else-Marie Ulvsgaard givet en række fordele set i sammenligning med at indsende ansøgninger på papir. Selv om der endnu ikke foreligger nogen samlet konklusion på projektet, har tilbagemeldingerne ifølge Else-Marie Ulvsgaard været yderst positive: Der er stor tilslutning til den digitale byggesagsbehandling ikke mindst fra sagsbehandlerne. Projektet afsluttes i 2011, og herefter skal der tages stilling til, om der skal etableres en landsdækkende digital byggesagsbehandling. Mange regler og registreringer er knyttet til et bestemt sted for eksempel til en ejendom. Geografisk information kan således understøtte den digitale sagsbehandling og bl.a. give mulighed

24 22 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE Ny kriseportal giver overblik i beredskabsarbejde En ny GIS-kriseportal giver aktørerne i en beredskabsopgave mulighed for at udveksle geografisk information med udgangspunkt i et fælles digitalt kort. Netop koordineringen af oplysninger har tidligere været en udfordring for de involverede aktører. På den baggrund har politiet i 2010 igangsat udrulningen af anvendelsen af GISkriseportalen i alle politikredse. Der er ofte flere forskellige aktører indblandet, når der opstår en krisesituation - f.eks. en miljøkatastrofe på havet. Her er det altafgørende, at alle parter har det samme billede af, hvad det er for en situation, man står over for. Det har hidtil været en stor udfordring at skabe et præcist og opdateret fælles krisebillede gennem tale og skrift, hvilket selvfølgelig har besværliggjort arbejdet, siger Allan Holm, der er vicepolitikommissær i Rigspolitiet. Den tunge kommunikationsgang er blevet forbedret med den nye kriseportal, fortæller Allan Holm, der har oplevet portalen i aktion i forbindelse med en øvelse på havet. De forskellige myndigheder kunne tegne placeringen af f.eks. olieudslip, miljøskibe og beskyttet natur ind på et fælles kortgrundlag. Dermed blev der skabt et fælles, opdateret krisebillede, som vi kan handle ud fra fortæller Allan Holm, der mener, at den forbedrede udnyttelse af de geografiske informationer ofte vil betyde, at konsekvenserne og følgeskaderne af en ulykke bliver mindre.

25 EN FÆLLES INFRASTRUKTUR UDEN BARRIERER 23 EN FÆLLES INFRASTRUKTUR UDEN BARRIERER DER SKAL TIL STADIGHED ARBEJDES PÅ AT NEDBRYDE DE BARRIERER, DER HINDRER NEM OG UDBREDT ANVENDELSE AF GEOGRAFISK INFORMATION. Det er en udfordring at samarbejde om en fællesoffentlig infrastruktur for geografisk information på tværs af myndigheder. Udfordringerne består bl.a. i at finde frem til beslutningsstrukturer og økonomiske rammer og finansieringsmodeller, som sikrer den størst mulige anvendelse. STYRKELSE AF SAMORDNINGEN For at sikre, at potentialerne ved anvendelsen af geografisk information realiseres, og den fortsatte udbygning af fælles løsninger understøttes bedst muligt, må der sættes fokus på de organisatoriske og styringsmæssige rammer. Der skal derfor fortsat arbejdes med fjernelse af barrierer af både teknisk, juridisk, økonomisk og organisatorisk karakter. BEDRE OVERBLIK OVER GEOGRAFISKE DATA OG TJENESTER Forudsætningerne for, at geografisk information kan skabe optimal nytteværdi, er at den er let tilgængelig for brugerne - det skal være enkelt at få et overblik over, hvilke data og tjenester der findes. En helt konkret forbedring af overblikket over, hvilke data og tjenester der findes, er opnået i 2010 med lanceringen af Geodata-info.dk. Den giver de dataansvarlige mulighed for at publicere metadata og brugerne mulighed for at finde forskellige geografiske data og tjenester. Desuden kan brugerne få oplysninger om de vilkår, der knytter sig til dataenes anvendelse. Geodata-info.dk er etableret som et element i implementeringen af INSPIRE, men anvendes også for geografisk information, som ligger ud over dette. I 2010 er der, som tidligere beskrevet med etableringen af Samordningsudvalget, taget et vigtigt skridt i retning mod at sikre bedre organisatoriske og styringsmæssige rammer. Med udgangspunkt i denne ændring, vil det være hensigtsmæssigt at vurdere, om den eksisterende styring kan forenkles. BREDERE ADGANG TIL GEODATA OG -TJENESTER Med aftalerne om statens og kommunernes adgang til Kort & Matrikelstyrelsens data og tjenester, er der fjernet en stor del af den rettighedsmæssige adgangsbarriere inden for det offentlige område. Der er imidlertid fortsat behov for at sikre en dynamik i aftalegrundlaget, der gør, at nye data kan anvendes af alle. Der er således fortsat rettighedsmæssige barrierer i forhold til anvendelsen på det private område. For mange anvendelser opleves det i stigende grad som problematisk, at geografisk information ikke frit kan genanvendes af virksomheder og privatpersoner. Der er behov for særlig opmærksomhed på mulighederne for at nedbryde denne barriere også af hensyn til muligheden for at fremme innovation og forretningsudvikling på det private område.

26 24 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE GEODATA-INFO.DK ANVENDES I DIGITALT VEJNET Vejdirektoratet er i gang med at udføre et forprojekt om Digitalt Vejnet. Det skal undersøges, hvorvidt et landsdækkende kvalitetssikret digitalt vejnet kan etableres ud fra allerede eksisterende data og forbedre grundlaget for trafikantservice, herunder inddragelse af private parter. Et team ledet af COWI A/S står for etableringen af databasen. Metadata fra denne database bliver udstillet på Geodata-info.dk, hvor det bl.a. vil fremgå, hvilke geodata og tjenester der er tilgængelige, samt hvilken status de har. Det er ikke bare interessant for de involverede 6 kommuner og Vejdirektoratet, men også for f.eks. applikationsudviklere, der kan få overblik over, hvilke geografiske informationer de kan forbinde deres applikationer med. Ved at bruge en allerede eksisterende komponent som Geodata-info.dk undgår man selv at skulle udvikle et udstillingsvindue for projektet. EN SAMMENHÆNGENDE INFRASTRUKTUR Når implementeringen af en løsning eller standard i infrastrukturen for geografisk information svigter i én myndighed, har det ofte konsekvenser for andre myndigheder og kan svække også deres incitament til effektiv implementering - selvom implementeringen samlet set vil give store gevinster. For at bidrage til implementeringen af infrastrukturen, gennemførte Servicefællesskabet for geodata i 2009 et projekt om reference arkitektur for anvendelse af geografisk information. Referencearkitekturen skal indgå i udbygningen af infrastrukturen med det sigte at opnå besparelser gennem øget genbrug af data og komponenter. Således indgik Referencearkitekturen for anvendelse af geografisk information i 2010 i arkitekturafklaringerne i forbindelse med omlægningerne af Danmarks Miljøportals og FOTdanmarks systemer.

27 PERSPEKTIVER FOR BRUGEN AF GEOGRAFISK INFORMATION 25 PERSPEKTIVER FOR BRUGEN AF GEOGRAFISK INFORMATION ANVENDELSEN AF GEOGRAFISK INFORMATION HAR I DE SENERE ÅR OPNÅET STOR UDBREDELSE. TILGÆNGE LIGHEDEN VIA INTERNETTET HAR SÆNKET DE TEKNO- LOGISKE BARRIERER, SÅ UDBUDDET AF DATAKILDER OG ANVENDELSESMULIG- HEDER ER MERE MANGFOLDIGT END NOGENSINDE FØR. NYE MULIGHEDER MED DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING Udviklingen indenfor it- og kommunikationsområdet går stærkt. Mobile enheder i form af smartphones og tavlecomputere vinder frem og udvisker grænserne mellem traditionelle telefoner og pc er. De mobile enheder er trådløst opkoblede på højhastighedsnet og er udstyret med GPS-udstyr til positionsbestemmelse. Virkelighedens verden og dens digitale repræsentation vil blandes på hidtil usete måder. Dertil kommer muligheder for, at der frit og i brugssituationen kan suppleres med informationer fra andre medier som fx overvågnings kameraer og sensorer af forskellig art. Udviklingen medfører, at mobile løsninger skal kunne udnytte relevante, eksisterende, geografiske informationer, men den åbner samtidig muligheden for hvor dette er relevant at kunne bidrage med indberetning af ændringsinformation til geografiske informationer, som handler om både den geografiske dimension og forretningsmæssige egenskaber. Den teknologiske udvikling giver med andre ord mulighed for, at enkeltpersoner, der er i besiddelse af mobile enheder med GPS, vil kunne opsamle geografiske informationer og indlevere dem til fælles databaser. GEOGRAFISK INFORMATION OG DEMOKRATI I en verden, hvor alle skal forholde sig til stadig mere komplekse sammenhænge, har anvendelsen af geografisk information et oplagt demokratiaspekt: Brugen af geografisk information til at beskrive, analysere, forstå og præsentere komplekse sammenhænge betyder, at offentlige myndigheder kan kommunikere komplekse problemstillinger på en intuitiv og letforståelig måde til borgeren. Denne rumlige måde at betragte verden på er intuitivt forståelig og danner grundlag for en effektiv måde at kommunikere om forhold, der vedrører den fysiske verden. Dette er ikke mindst af betydning i forholdet mellem borgere og offentlige myndigheder samt offentlige myndigheder imellem, hvor geografisk information kan være med til at sikre en gennemskuelig, entydig og effektiv administration. Derudover kan borgere og interesseorganisationer selv sammenstille informationer, der forbedrer deres muligheder for at agere som informerede samfundsborgere. FORBEDRET ANVENDELSE AF GEOGRAFISK INFORMATION I forhold til at udbrede brugen af geografiske data er det centralt, at der udvikles velfungerende og sammenhængende fælleskomponenter. Disse skal understøtte adgangen til geografiske data og levere de tilhør ende analysefunktionaliteter, som kan bruges i en række forskellige sammenhænge og indgå i slutbrugerløsninger på tværs af portaler og myndighedsområder. Hvor fælleskomponenterne fokuserer på de geografiske analyse- og præsentations redskaber, er adgangen til data en udfordring. Infrastrukturen for geografisk information er kommet langt på dette område, men er

28 26 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE endnu ikke nået i mål. Det er således en forudsætning for udbredelse af fælleskomponenterne, at der er let adgang til sektoruafhængige grunddata som det underliggende grundlag for de sektorspecifikke geografiske data. VÆSENTLIGE GEVINSTER VED EN FÆLLESOFFENTLIG INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION Der er i den offentlige sektor en bred accept af, at etableringen af fællesoffentlige løsninger er en forudsætning for en effektiv opgaveløsning. Dette gælder også for geografisk information, hvor der på en lang række områder arbejdes for at etablere et fællesoffentligt administra tionsgrundlag. Tilsvarende er der dog en bred erkendelse af, at værdien af fællesoffentlige løsninger er vanskelig at dokumentere gennem business cases o.l. Dette er baggrunden for, at Kort & Matrikelstyrelsen i 2009 bad Copenhagen Economics om en analyse af gevinsten ved en fællesoffentlig infrastruk- tur for geografisk information med udgangspunkt i makro økonomiske metoder og begreber. Resultatet blev en rapport, der blev offentliggjort i marts Ovennævnte rapport refererer bl.a. til en række internationale undersøgelser, der bekræfter, at der både i den private og den offentlige sektor kan opnås væsentlige gevinster ved brug af geodata og geografisk infrastruktur. Rapporten argumenterer for, at en effektiv fællesoffentlig infrastruktur for geografisk information kan bidrage til yderligere værdi for både den offentlige og den private sektor. En veludviklet infrastruktur for geografisk information, som anvendes bredt i både offentligt og privat regi, vil give private virksomheder et standardiseret og veldokumenteret udgangspunkt for udvikling af løsninger og applikationer. Dette vil give nye og bedre forretningsmuligheder for virksomhederne samt bidrage til økonomisk vækst. STOR GEVINST VED FRIKØBTE ADRESSER En aftale om, at kommunernes adressedata kan benyttes uden betaling, har de seneste fem år givet virksomheder og myndigheder gevinster på omkring en halv mia. kr. Det viser en undersøgelse som Erhvervs- og Byggestyrelsen har fået gennemført. Det er glædeligt, at aftalen har givet så gode resultater. Nu bliver vores opgave at udbrede brugen af adresserne til sektorer, der endnu ikke anvender muligheden der er nemlig stadig gevinster at hente, siger Henning Steensig, der er vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Adresserne har ifølge Henning Steensig mange og forskelligartede anvendelsesmuligheder: Vigtige funktioner som 112, GPS, ambulancetjenester, politi og beredskab samt post og transport er hver dag afhængige af adresser. Det er helt afgørende for sikkerhed og effektivitet, at de er opdaterede, korrekte og nøjagtige. Derfor er vi glade for, at alle parter kan benytte kommunernes adressedata uden licens- eller betalingsbegrænsninger, udtaler han. Aftalen blev indgået mellem Finansministeriet og kommunerne i Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Notat Geografisk infrastruktur J.nr. KMS-100-00041 Ref. Jr GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 1. Kommissionens forslag Forordning../ /EF, der implementerer

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Formandens beretning ved repræsentantskabsmøde 2015

Formandens beretning ved repræsentantskabsmøde 2015 GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk Formandens beretning ved repræsentantskabsmøde 2015 6. maj 2015 Manuskript til formandens beretning om 2014 ved formand

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her Danmark og INSPIREs Transportnetværk Indsæt billede her Lars Storgaard, 24. oktober 2011 Danske geodata i bilag 1.7 Transportnetværk Fra monitoreringen af INSPIRE i DK 2010: Geodata for luftfart: Flykorridorer

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Nyt fra Geodatastyrelsen

Nyt fra Geodatastyrelsen Nyt fra Kåre Clemmesen, Jysk Fynsk GIS konference 2013 SIDE 1 Rammerne omkring os Finanskrisen: pres på offentlige budgetter Grøn omstilling Øget krav om frie data Krav om at effektivisere offentlige forvaltning

Læs mere

INSPIRE og Geodata-info

INSPIRE og Geodata-info INSPIRE og Geodata-info MapInfo Netværksmøde, 13 Oktober 2011 Anders Friis-Christensen Kort & Matrikelstyrelsen andfr@kms.dk Disposition INSPIRE Hvad er Geodata-info? Indhold, rolle og anvendelse Opsummering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB FOT, geonøgler og digital forvaltning Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB To metoder Koordinater NGB N: 6178892.00 E: 722125.00 EPSG:25832 Geonøgler NGB Rentemestervej

Læs mere

Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark

Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark Er INSPIRE relevant for Grønland? SDI Seminar i Nuuk den 23. 25. november 2010 Ulla Kronborg Mazzoli Kort og Matrikelstyrelsen, Danmark Emner INSPIRE direktivet GI lov Status på implementering Lille demo

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNES GIS-STRATEGI 2013-2015

NÆSTVED KOMMUNES GIS-STRATEGI 2013-2015 NÆSTVED KOMMUNES GIS-STRATEGI 2013-2015 September 2013 Version 2.0 GIS-STRATEGI 2013-2015 0. INDLEDNING... 3 1. OFFENTLIGE STRATEGIER OG INITIATIVER SÆTTER RAMMERNE FOR NÆSTVED KOMMUNES S GIS-STRATEGI...

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Brug adresserne bedre Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Marts 2012 Forord Fremtidens adressedata Indhold Fremtidens adressedata 3 Tre vigtige forbedringer 4 Smartere arbejdsgange

Læs mere

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008

Dansk Inspire FølgegruppeF. 5. november 2008 Dansk Inspire FølgegruppeF 5. november 2008 Dagsorden for mødet den 5-11-2008 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Praktiske forhold 3. Status for lovforslaget om Infrastruktur for Geografisk Information 4.

Læs mere

Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL

Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL Vision En decentralt funderet offentlige sektor, der på en gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og

Læs mere

Aktuel skat 2015. Danmarks Skatteadvokater Den 30. november 2015

Aktuel skat 2015. Danmarks Skatteadvokater Den 30. november 2015 Aktuel skat 2015 Danmarks Skatteadvokater Den 30. november 2015 Oversigt Digitalisering i det offentlige Digitalisering i SKAT DIAS Mål og vision Løsningen Implementering Erfaringer & Fejl Fremtidig løsning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

INSPIRE - BAGGRUND INFRASTRUKTUR

INSPIRE - BAGGRUND INFRASTRUKTUR INSPIRE - BAGGRUND Miljøområdets behov 5-10 år frem > Multisektor/Multianvendelse/Multiniveau > Behov for fælles regler > Udgangspunkt * Koordination * Eksisterende data * Gradvis forbedring * Interoperabilitet

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Offentlige data i spil

Offentlige data i spil Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen Agenda 1. Kort om Kort og Matrikelstyrelsen (KMS)

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

Byggeri fra vugge til grav

Byggeri fra vugge til grav Der var en gang.. Byggeri fra vugge til grav Samspil med: Anlæg Drift, vedligehold og renovering (ejerskifte) Ide & Planlægning Projektering Byggesagsbebehandling Demontering også relevant for: Energi

Læs mere

Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé:

Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Evt. sorteringsnøgle: Placering:Digitaliseringsprogram (er flyttet til ny projektdb)» SPOR» Kanal- og servicestrategi» Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Type: Dokument

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Projektbeskrivelse. SLAGELSE KOMMUNE Projektorganisationen. Projektnavn ny Borger- og Virksomhedsplatform

Projektbeskrivelse. SLAGELSE KOMMUNE Projektorganisationen. Projektnavn ny Borger- og Virksomhedsplatform Projektnavn ny Borger- og Virksomhedsplatform Projektleder Marcel Bigum Dato 27. februar 2012 6. marts 2012 24. april 2012 14. maj 2012 16. maj 2012 (endelig organisering tilrettet) Sagsnummer 330-2012-14883

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...

Læs mere

Velkommen til sessionen Intelligente transportløsninger. Løbende opdatering af adresser og stednavne Hvordan kan det udnyttes i transportløsninger?

Velkommen til sessionen Intelligente transportløsninger. Løbende opdatering af adresser og stednavne Hvordan kan det udnyttes i transportløsninger? Velkommen til sessionen Intelligente transportløsninger Løbende opdatering af adresser og stednavne Hvordan kan det udnyttes i transportløsninger? Stednavne og adresser som frie data Anvendelsen af frie

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den Strategi Danmarks Miljøportal Vedtaget den 15.09.2016 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen 2012/1 LSF 71 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Kort- og Matrikelstyrelsen, j.nr. KMS-101-00004 Fremsat den 15. november 2012 af miljøministeren

Læs mere

Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi!

Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi! Digitalisering og fremtidsperspektiver på digital innovation i kommunalt regi! Afdelingschef Kim Gulvad Svendsen Natur og Miljø Baggrund og udfordringer! Der er i Aarhus kommune fokus på at inddrage og

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Adresser, stednavne og landinddelinger meget, meget mere geo. Jysk-Fynsk GIS-konference, Skanderborg 13. juni 2013

Adresser, stednavne og landinddelinger meget, meget mere geo. Jysk-Fynsk GIS-konference, Skanderborg 13. juni 2013 Adresser, stednavne og landinddelinger meget, meget mere geo Jysk-Fynsk GIS-konference, Skanderborg 13. juni 2013 Overblik Indhold: Hvad er aftalt? Mål: Hvilke forbedringer? Midler: Hvordan er det muligt?

Læs mere

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan

Læs mere

Handlingsplan for området digital borgerbetjening.

Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.

Læs mere

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata

Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 19. okt. 2012 Gevinsterne i initiativet Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata Sag: /pll-mbbl Baggrund Som en del af den fællesoffentlige

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere

Governance - borgervendt selvbetjening

Governance - borgervendt selvbetjening Governance - borgervendt selvbetjening KL netværksmøde, april 2014 /Anna Sofie Almegaard 1 Hvad sker i Københavns Kommune Historien bag Organisering og samarbejde Governance overblik over løsninger, principper,

Læs mere

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Region Sjælland Del II Modeller & tiltag i forhold til sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Baggrund for analyse og

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Dansk Inspire Følgegruppe

Dansk Inspire Følgegruppe Notat Geografisk infrastruktur J.nr. K-100-00029 Ref. jr Den 06. februar 2008 Referat fra møde i Dansk Inspire Følgegruppe den 5. februar 2009 Deltagere: Thomas Møller, Lars Dalgaard, Torben Eriksen, Julie

Læs mere

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret oktober 2013

FLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret oktober 2013 FLIS - FAQ Indholdsfortegnelse Status og tidsplan for FLIS... 2 Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?... 2 Hvornår tager min kommune FLIS i brug?... 2 Hvornår kommer fagområderne med i FLIS?... 2 Idriftsættelse

Læs mere

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Konference om Inspire den 20. marts 2007 Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. - potentielle retlige udfordringer

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. - potentielle retlige udfordringer Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi - potentielle retlige udfordringer Europas mest digitaliserede land Kommunernes hidtidige placering Forrige digitaliseringsstrategi: De 4 bølgelove 2012-2014:

Læs mere

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk

STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE. Jesper Jarmbæk STEDET SOM INDGANG TIL DIGITAL FORVALTNING INSPIRE-KONFERENCE Jesper Jarmbæk Sektorspecifik løsning Udveksling og deling Jf. INSPIRE og Nytænkningsudvalget vedr. basisdata Infrastruktur MILJØET ER DRIVER

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

It redegørelse foråret 2014

It redegørelse foråret 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen

Læs mere