KODEKS TIL EFTERTANKE...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KODEKS TIL EFTERTANKE..."

Transkript

1 KODEKS TIL EFTERTANKE...

2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er...

3 Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar i folkeskolen. Ledelsesbegrebet er omgærdet med en særlig interesse i disse år. Den måde ledelse udøves på, ledelsesformen og lederens adfærd identificeres ofte som den mest betydningsfulde enkeltfaktor, når man vurderer en virksomheds eller en institutions måde at løse sine opgaver på. Kvaliteten i de offentlige institutioner og resultaterne af deres indsats er på samme måde et vigtigt tema i tiden, og ikke mindst folkeskolen har været i fokus, når det gælder resultatvurdering og kvalitetssikring. Internationale målinger og sammenligninger har sat skolens opgavevaretagelse i perspektiv, og de kritiske spørgsmål adresseres naturligt nok direkte til skolens leder. De enkelte skoleledere er underlagt meget forskellige rammer og vilkår, når de skal håndtere tidens mange ledelsesmæssige udfordringer, og der har derfor vist sig behov for en fælles rammeforståelse af ledelsesforholdet i skolen. I 2001 fik den private sektor en kodeks for, hvad der er god ledelse, og i 2005 blev Kodeks for offentlig topledelse til gennem et udviklingsarbejde initieret af Amtsrådsforeningen, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Danmarks Evalueringsinstitut anbefalede i august 2006 i sin rapport om Skoleledelse i Danmark, at der ligeledes blev skabt en kodeks for god skoleledelse for at sætte en kvalificeret ramme for, hvad der kendetegner god skoleledelse inden for folkeskolens rammer. Hensigten med kodeks er på skoleniveau, at inspirere den enkelte skoleleder til at reflektere over, og udvikle sin egen og sine lederkollegers lederadfærd. På nationalt og kommunalt niveau kan kodeks være med til at sætte yderligere fokus på hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at ledelsen kan lede skolen på en professionel måde. Evalueringsinstituttets anbefalinger begrundes i et identificeret behov for en generel afklaring af, hvad god skoleledelse indebærer, og hvilke betingelser der skal være til stede, for at god skoleledelse kan finde sted. Skoleledernes Fællesrepræsentation, som er et samarbejde mellem Lederforeningen og Danmarks Skolelederforening, har ladet sig inspirere af kodeksanbefalingen og iværksat et udviklingsarbejde, som nu har resulteret i dette udspil.

4 Kodeks er til eftertanke mere end til efterretning. Kodeks er til inspiration og refleksion for den enkelte skoleleder, skoleledelsen og ledernetværk og til afklaring og udvikling af det professionelle lederskab og ledelsesopgaven i folkeskolen. Men kodeks er også til dialog med politikere, forvaltning og ledergruppe om det lokale ledelsesgrundlag, og den skal tjene som udgangspunkt og dokumentation i både lokale og centrale vilkårsforhandlinger. Kodeks har således også til formål at identificere de nødvendige forudsætninger for god ledelse i skolen. Man kan vælge at læse kodeks lineært som et fortløbende katalog af udfordringer, krav og forventninger. Gør man det, bliver man nemt forpustet, usikker eller afmægtig overfor en ansvarsbeskrivelse så ideel og altomfattende, at intet menneske alene kan leve op til den. Anbefalingen er derfor at gå ind i temaerne enkeltvis og i den rækkefølge, man selv finder relevant og stille følgende spørgsmål: Hvordan vurderer og håndterer jeg eller vi i ledelsesteamet den enkelte ledelsesmæssige udfordring og hvilke forudsætninger og rammer, skal tilvejebringes, for at vi her kan udøve ledelse på den bedste måde? Kodeks til god skoleledelse er et udspil til videre bearbejdning på alle niveauer. Alle landets skoleledere har modtaget kodeks i form af en personlig logbog, og Skoleledernes Fællesrepræsentation opfordrer alle interesserede til at fremsende egne overvejelser, eftertanker og ideer til nye måder at bruge kodeks på. Alle sådanne ideer, erfaringer og perspektiver vil indgå i det fortsatte udviklingsarbejde, som kan følges på

5 at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet - Den kommunale lederrolle er ikke givet på forhånd, men må hele tiden defineres og forhandles i forhold til den konkrete situation. Skolelederen er ikke eneherre i eget hus, men kan gøre meget for at udvide det ledelsesmæssige råderum - Skoleledere leder både opad og nedad. Som en del af det strategiske ledelsesaspekt kan skolelederen fra sit fagligt professionelle udsigtspunkt inspirere det kommunale skolepolitiske beslutningsgrundlag - Skoleledere indgår i en mellemlederrolle, hvor de skal lede til mange sider, og hvor det derfor er nødvendigt at afgrænse lederens særlige ansvar og kompetence i forhold til folkeskoleloven, kommunalbestyrelsen, forvaltningen, ledelsesteamet, skolebestyrelsen og medarbejderne - Skolens ledelse skal samlet varetage de faglige, de administrative, de strategiske og de personalemæssige ledelsesopgaver på kompetent og professionel måde. Det forudsætter et målrettet og afklaret samarbejde og en tydelig ansvars- og opgavefordeling inden for skolens ledelsesteam - Skolelederen eksponeres til stadighed som leder og rollemodel og må i alle situationer være opmærksom på personlig fremtræden og egne virkemidler i det ledelsesmæssige arbejde - Når skolelederne har afklaret deres ledelsesrum, har de ikke blot ret til at udøve deres ledelsesmæssige beføjelser de har også pligt til det

6 at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale og nationale politiske mål - Skolelederen spiller en vigtig rolle som brobygger, når de politiske intentioner skal omsættes til virkelighed i skolens faglige praksis - Skolelederen formidler politiske beslutninger og intentioner på en konstruktiv og loyal måde og fastholder samtidig mening og retning i skolens virksomhed og skolens udvikling - Skolelederen udvikler det lokale ejerskab til ny pædagogisk praksis, også når medarbejderne har deres umiddelbare fokus på de hidtil kendte måder - Skolelederen har særligt fokus på at skabe klar og tydelig kommunikation, ligesom lederen skal tage højde for eventuelle forhindringer i form af magtrelationer og særinteresser eller den fagprofessionelle logik, der kan opstå i faglige miljøer med egen selvforståelse

7 at skabe en åben og kommunikerende skole - Skolelederen går foran i samarbejdet med personalet om skolens bestræbelse på at være åben og modtagelig over for omverdenens ønsker og forventninger til skolen - Det er en vigtig opgave for skoleledelsen og medarbejderne at kommunikere over for omverdenen, hvad skolen står for - Skolelederen er skolens vigtigste ambassadør og historiefortæller i det store og i det små, i ord og i handling. Lederen må både internt og eksternt formidle skolens daglige praksis og resultater på en positiv og konstruktiv måde, ikke mindst, når folkeskolen udsættes for udokumenteret kritik - Skolelederen skal gennem sin kommunikation med omverdenen styrke det positive billede, som borgere og brugere har af skolen, skolevæsenet og den offentlige sektor som helhed - Skolelederen fastholder og udfordrer skolens værdier, holdninger, normer og mønstre: de skrevne og uskrevne regler, de normer der arbejdes efter, og den måde hvorpå de ansatte forholder sig til hinanden og til de opgaver, der skal løses

8 at se sin skole som en del af det kommunale fællesskab og den offentlige sektor som helhed - Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre samarbejdet vertikalt og horisontalt mellem det lille fællesskab (skolen) og det store fællesskab (kommunen) - Den enkelte folkeskole fungerer som en del af et fælles kommunalt system, der løser borger- og brugerrettede opgaver på en sådan måde, at den enkelte bruger oplever tværgående sammenhæng og høj kvalitet i den kommunale opgaveløsning - Den professionelle skoleleder handler hensigtsmæssigt i spændet mellem profilering af skolens særinteresser og hensynet til samarbejdet i det integrerede ledelsessystem omkring den fælleskommunale opgave - Skolelederen går forrest når det gælder åbenhed og vidensdeling, såvel mellem medarbejderne internt på skolen som i samarbejdet udadtil og på tværs af institutioner og sektorer

9 at sikre kvaliteten i skolens lærings-, omsorgs- og dannelsesprocesser - Skolens ledelse har stor indsigt og engagement i skolens pædagogiske virksomhed, er optaget af børns læring, trivsel og udvikling og har grundlæggende faglig viden om disse forhold - Skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen, hvilket også indebærer forpligtelsen til at orientere skolens pædagogiske praksis mod den fremtid, eleverne skal leve i - Skolelederen har indsigt i hæmmende og fremmende faktorer for organisatorisk og pædagogisk udvikling og inspirerer og motiverer skolens fornyelsesprocesser - Skolelederen sikrer fælles grundlag for faglig dialog, vidensdeling og erfaringsudveksling blandt det pædagogiske personale

10 at sikre skolens fokus på resultater og effekter Det betyder fx, at jeg som skoleleder - Skolelederen stiller krav om, at skolen orienterer sig efter undervisningens resultater og andre virkninger af skolens indsats - Dokumentation og opfølgning på resultater og effekter sker både i forhold til konkrete faglige mål og til overordnede mål og strategier, der er nedbrudt til mere operationelle delmål - Skolelederen påtager sig ansvar for, at løbende evaluering og feedback bliver en del af skolens kultur, og at der systematisk følges op med henblik på de nødvendige resultatforbedringer - Skolelederen tilstræber balance mellem interessen for de nære og målbare resultater og de mere langsigtede effekter af skolens virksomhed. Det gælder bl.a. opmærksomheden på særlige overordnede politiske indsatsområder som fx integration, rummelighed og udfordring af den negative sociale arv.

11 at have udsyn og arbejde strategisk med skolens udvikling - Skolelederen er optaget af den samfundsmæssige debat om folkeskolen og inddrager skolepolitiske og samfundsmæssige intentioner og tendenser i den strategiske ledelse af egen skole - Skolelederen plejer relationerne til skolens interessenter og sikrer deres fortsatte engagement i skolens virksomhed og udvikling - Skolelederen har blik for, hvad fremtiden bringer og indretter organisationen efter det forudser politiske, faglige og organisatoriske muligheder og barrierer og agerer i forhold til dem - Skolelederen sætter værdier, retninger, mål og resultater i fokus, gør værdierne synlige, fører dem ind i skolens praksis og kommunikerer dem udadtil

12 at sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale - Skolelederen udviser tillid til medarbejderne, inspirerer til udvikling og indbyder til positiv og befordrende sparring om faglige og andre relevante problemstillinger - Skolelederen er optaget af medarbejdernes faglige og personlige ressourcer og prioriterer fortsat kompetenceudvikling hos den enkelte - Skolelederen udtrykker sine forventninger til medarbejdere og omgivelser klart og motiverende, giver positive tilbagemeldinger og griber hurtigt fat i kritiske forhold på en konstruktiv måde - Skolelederen læser og forstår menneskelige relationer, bruger tid og energi på at forstå den enkeltes behov, handler indlevende og hensigtsmæssigt i konfliktsituationer og fremmer konstruktive løsninger - Skolelederens bestræbelser på at skabe gode rammer for arbejdet og vise anerkendelse smitter af på arbejdspladskulturen på en positiv måde - Skolelederen viser engagement, nærvær og konsekvens og kombinerer handlekraft med loyalitet og etik

13 at sikre sammenhæng mellem ressourcer, mål og resultater - Skoleledelsen er fortrolig med gældende love, regler og overenskomster, har administrativ og økonomisk indsigt og overblik og omsætter lokale og kommunale mål til administrativ praksis - Skolelederen kvalificerer den nødvendige administrative ledelse og delegerer i videst muligt omfang de administrative opgaver - Skolelederen udvikler skolens kommunikationsstruktur og skaber forbindelse mellem skolens udviklingsmål og de administrative procedurer og prioriteringer - Skolelederen har fokus på at tilvejebringe nødvendige ressourcer og skabe optimale forudsætninger for skolens daglige drift, vedligehold og fortsatte udvikling

14 at udvise professionel og personlig integritet - Skolelederens troværdighed og legitimitet knytter sig til den professionelle og den personlige integritet. Det første drejer sig om lederkvalifikationer, det andet om lederegenskaber - Skolelederen er et forbillede og en personificering af, hvad skolen står for, og lederen er sig bevidst, at der er konstant opmærksomhed på den ledelsesmæssige adfærd - Skolelederens adfærd og stil afspejler den naturlige autoritet, som lederen har i kraft af sin personlighed, de medfødte og socialiserede ledertræk og måden at forholde sig til ledelsessituationer på - Den gode skoleleder må vise sig selv som menneske og stå ved sine holdninger og værdier - Med til den professionelle og personlige integritet hører også, at skolelederen ser sig selv som leder, står ved sin lederrolle og begrunder sine ledelsesmæssige handlinger og beslutninger

15 at værne om folkeskolens og det demokratiske samfunds værdier - Som offentlig ansat må skolelederen kunne stå inde for og værne om den offentlige sektors legitimitet og de demokratiske værdier, den bygger på - Den offentlige kontekst er bestemt ved politisk og demokratisk styring, lovhjemlet forvaltning, professionel og loyal embedsførelse - På komplicerede problemer findes ikke enkle løsninger, men afvejede begrundelser og manøvrering mellem dilemmaer. Skolelederen skaber begrundelser, forståelse og respekt om skolens håndtering af sådanne forhold gennem kommunikation med omverdenen - Folkeskolen har også sit særlige værdisæt, som bl.a. kommer til udtryk i formålsformuleringen. Folkeskoleloven placerer skolelederen helt i centrum, også når det gælder ansvaret for at fastholde de grundlæggende værdier bag hele skolens virksomhed

16 KODEKS TIL DRØFTELSE AF VILKÅR Kodeks for god skoleledelse identificerer og beskriver skoleledelsens ansvarsområder. Samtidig kalder den på en fælles afklaring af vilkår og forudsætninger for at udøve professionel ledelse i skolen. De beskrevne forventninger er så omfattende og problemstillingerne så mangeartede, at det kræver ganske særlige forudsætninger at fylde denne lederrolle ud. For ikke at fremkalde afmagt i stedet for positiv udvikling, er det derfor nødvendigt at finde svar på følgende spørgsmål: Hvilke rammer, vilkår og ledelsesfaglige kompetencer skal udvikles, for at lederne kan oversætte de mange store ord til daglig praksis i skolen? Kodeks for god skoleledelse har vist sin berettigelse, når den inspirerer skoleledere alene eller i netværk til refleksion over egen ledelsesmæssig praksis og adfærd, samtidig med at den gøres til genstand for dialog med de kommunale myndigheder om rammerne, vilkårene og grundlaget for ledelsesarbejdet i skolen. Kodeks er et velegnet afsæt for at aftale og fastlægge ledelsesgrundlaget i de enkelte kommuner. Et ledelsesgrundlag udarbejdes på baggrund af kommunens værdigrundlag, og er sammen med kommunens løn og personalepolitik den helhed, der beskriver kommunens og ledernes indbyrdes krav og forventninger. Kodeks for god skoleledelse indkredser skolelederens ansvarsområder, mens det aftalte ledelsesgrundlag beskriver kommunens. Det kommunale ledelsesgrundlag kunne eksempelvis handle om, at kommunen påtager sig ansvaret for at sikre - at de skolepolitiske mål er klare og tydelige - et rimeligt ledelsesmæssigt råderum bl.a. gennem hensigtsmæssige økonomiske styringsmodeller - et godt grundlag for ledernes uddannelse og udvikling af ledelsesfaglige, pædagogiske, administrative og personlige kompetencer - den nødvendige tid til det mangefacetterede ledelsesarbejde - de nødvendige forudsætninger for at tiltrække, udvikle og fastholde et kompetent personale - en rimelig økonomisk ramme til skolens drift - nogle velholdte og velfungerende fysiske rammer I det hele taget er det en forudsætning for udviklingen af den professionelle skoleledelse, at der lokalt tilvejebringes løn og arbejdsvilkår, der afspejler den ledelsesmæssige kompleksitet og det ledelsesmæssige ansvar i skolen. I folkeskolen er det almindeligt at samordne de ledelsesmæssige opgaver gennem samarbejdet i skolens ledelsesteam. Her koordineres og fordeles de ledelsesmæssige opgaver, hvad enten de knytter sig til den faglige, den administrative, den strategiske eller den personalemæssige ledelse. Kodeks for god skoleledelse har således på samme tid den enkelte leder og alle medlemmer af skolens ledelsesteam i fokus. Uanset om der i eksemplerne tales om skolelederen, skolens leder, lederen eller skolens ledelse.

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... 2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Skoleledelse - en profession i sig selv Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Forord Lederforeningens hovedbestyrelse har efter længere tids debat blandt foreningens medlemmer

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

i en ny skoleledelse TÆT PÅ Hvordan ser Skolelederforeningen

i en ny skoleledelse TÆT PÅ Hvordan ser Skolelederforeningen Skoleledelse i en ny Hvordan ser Skolelederforeningen på de udfordringer, medlemmerne står over for i den kommende tid, og hvilke ledelsestiltag anser foreningen for at være relevante i den sammenhæng?

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Leder af Familieværket

Leder af Familieværket Stillings- og personprofil Leder af Familieværket Syddjurs Kommune Januar 2016 Opdragsgiver Syddjurs Kommune Adresse Syddjurs Kommune Tingvej 17 8543 Hornslet 87 53 50 00 www.syddjurs.dk Stilling Leder

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Den korte version. Resultatansvar. Kommunikere tydeligt. Være fagligt stærk. Være rollemodel. Arbejde strategisk.

Den korte version. Resultatansvar. Kommunikere tydeligt. Være fagligt stærk. Være rollemodel. Arbejde strategisk. Den korte version innovativ e fagligt stærk innovativ Fokus på målet i løsningen af kerneopgaven. Tydelige mål, rammer, retning for og evaluering af opgaveløsningen. Definition af målet med kerneopgaven

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Ledelse ved Esbjerg Kommune

Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune Ledelse ved Esbjerg Kommune tager udgangspunkt i, at Esbjerg Kommune har et fælles udgangspunkt at yde service til kommunens borgere og virksomheder.

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest

Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest Navn: Afdeling Regionspsykiatrien Vest Afsnit Stilling Oversygeplejerske Organisatorisk placering Oversygeplejersken

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Resultater af Forums e-survey 4

Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2006 Forums bestyrelse: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Finansministeriet (formand)

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse

Ledelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse Ledelsesgrundlaget Fem grundholdninger til ledelse 2 Indhold 3 Fakta - Ledelsesgrundlaget og visionen................................. 4 Forord..................................................................

Læs mere

Ledelse i. Region Midtjylland. Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet. Region Midtjylland

Ledelse i. Region Midtjylland. Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet. Region Midtjylland Ledelse i Region Midtjylland Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet Region Midtjylland September 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.

Læs mere

Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler

Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I hvilken grad oplever du, at. din leder videreformidler Anfør eget navn: Hvordan oplever du din leders strategiske ledelseskompetencer? I høj grad din leder videreformidler politiske beslutninger? din leder bakker op om de politiske beslutninger? din leder

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.

Læs mere

Job- og personprofil. Skoleleder. Jyllinge Skole. Roskilde Kommune. Den 6. august 2014

Job- og personprofil. Skoleleder. Jyllinge Skole. Roskilde Kommune. Den 6. august 2014 Job- og personprofil Skoleleder Jyllinge Skole Roskilde Kommune Den 6. august 2014 Denne job- og personprofil for skoleleder, Jyllinge Skole, Roskilde Kommune, indeholder: Ø Introduktion Ø Jobbet o Rammer

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE STILLINGSPROFILBESKRIVELSE FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER () Byrådet har den 27. august 2014 vedtaget en ny organisering af fritids- og ungdomsskoleområdet

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelse af offentlig virksomhed Politisk ledelse Faglig ledelse ledelse af fag Professionel ledelse ledelse som disciplin Ledelse

Læs mere

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen Jesper Lund Aarhus, den 2. maj 2013 Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Ledelsesgrundlaget Maj 2015

Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget og visionen Viborg Kommunes vision har overskriften Vilje Vækst Velfærd. Det hedder bl.a. i Visionen: Viborg er en forgangskommune. Gennem nytænkning, dialog

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

Hvad siger skolederne selv, og hvad siger andre?

Hvad siger skolederne selv, og hvad siger andre? Temaer 1. Er reformerne et radikalt sporskifte for skoleledelsesopgaven? 2. Hvad bliver de vigtigste ledelsesopgaver efter reformerne? 3. Hvordan definerer jeg ledelsesopgaven på min egen skole? Hvad siger

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016 1. BAGGRUND Denne job- og personprofil er udarbejdet på baggrund af interview med ansættelsesudvalget med henblik

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere