Arbejdets Rum. fremlæggelse af phd-afhandling ved Kunstakademiets Arkitektskole Jens Hvass

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdets Rum. fremlæggelse af phd-afhandling ved Kunstakademiets Arkitektskole 09.09. 1998 Jens Hvass"

Transkript

1 Den spirituelle hjernes struktur ifølge lægen og alkymisten Robert Fludd ( ) Arbejdets Rum fremlæggelse af phd-afhandling ved Kunstakademiets Arkitektskole Jens Hvass

2 Billedsæt 1: I dag vil jeg søge at give et indblik i min Ph.D.-afhandling, Arbejdets Rum. Den er opbygget af 3 hoveddele, som er udarbejdet med hver sit noteapparat og litteraturliste. V: Detalje fra sydhaven ved zen-templet Daisen-in H: Titelbladet fra afhandlingen Arbejdets Rum Arbejdets Rum To japanske case-studier formet omkring tekstilvirksomheden Hinaya og zentemplet Shinju-an fremlæggelse af phd-afhandling ved Kunstakademiets Arkitektskole, De indledende kapitler rummer dels afhandlingens metodiske forudsætninger. Dels en række kapitler omkring arbejdsbegrebet, som danner en fælles platform for de to japanske casestudier. Del to udgøres af Case-studiet om Hinaya, en tekstilvirksomhed i Kyoto, som i 1981 fik tegnet nyt hovedkvarter af den dengang helt unge arkitekt, Shin Takamatsu. Japans urbane landskaber har siden 2. verdenskrig været under hastig transformation, og case-studiet søger at trænge ind bag en af bobleøkonomiens blankpolerede facader og afdække nogle af de mønstre og drivkræfter, der ligger bag. Tredje del, som omfatter næsten halvdelen af afhandlingens 500 sider, er Case-studiet om Shinju-an. Shinju-an er et 500 år gammelt zen-tempel i Kyoto, kun få minutters gang fra Hinaya. Med udgangspunkt i et ophold ved Shinju-an belyser dette case-studie den japanske zen- og te-æstetik - ikke som kunstobjekt, men i dens intime forbundethed med zen-buddhismens eksistentielle arbejdsrum. Arbejdets Rum forstås i denne afhandling på to i hinanden indfoldede planer - dels som det psykiske, indre rum, hvori vores oplevelse af det at arbejde udspiller sig; dels som det arkitektoniske, mere umiddelbart beskrivbare rum, hvori vort arbejde udspiller sig. Selvom arbejdet udspiller sig synkront i begge planer, er deres indbyrdes relation yderst uhåndgribelig. Jeg har derfor søgt gennem et flertal af tilgange at nærme mig forholdet mellem det ydre og det indre arbejdsrum. Billedsæt 2: Helt kort formuleret handler Arbejdets Rum om forholdet mellem liv og form. Det er der så meget der gør, kan man indvende. Men tager man vores arkitekturtidsskrifter, har de en tendens til at fortabe sig i form. Og meget af den arkitektur, der præger tiden, er langt mere optaget af sine former som form, end den måde formen understøtter livet på. V: Nikken Sekkei: Shinjuku Sumitomo Building (1974) set nedefra og op H: Nattebillede fra Shinjuku, et af Tokyos højhusområder, hvor Sumitomo Buildings sekskantede skaft ses til venstre i billedet Alle former rummer liv - og er omgivne af liv. Arbejdets Rum er båret af et ønske om at afdække denne relation, mellem liv og form. Den optræder overalt, på alle niveauer. Sneglen og sit hus, bymuren og den middelalderlige stad, boligen og familien, pladsen og fællesskabet, munken og klosteret, cellevæggen og dens indhold. Arbejdets Rum er således en afsøgning af, hvad man med reference til Grundtvig kunne kalde den levende form. Et forsøg på at indkredse en formverden og en måde at omgås kunstnerisk form, som ikke fortaber sig i form, men vedkender sig sin forbundethed til livet. 2

3 Herover står vi i en moderne katedral i Shinjuku, et af Tokyos højhusområder. På billedet til venstre ser man fra lobbyen og opad gennem den indre hulhed i Sumitomo-bygningen - 52 identiske etager med i alt m 2 kontorlandskaber. Billedsæt 3: Sammenfald imellem det gode arbejdsmiljø og den gode arkitektur snævert forstået som kunstobjekt er stort set tilfældige. Det gode arbejdsmiljøs betingethed af arkitekturen ligger på et andet niveau, netop i formens evne til at modsvare og befordre dens tilhørende livsprocesser - og til at føje systemet ind i det omgivende miljø. V: Skitse af systemisk model, som ligger til grund for Arbejdets Rum H: Kontorhus i Shibuya, Tokyo I forlængelse af tankerne om den levende form har jeg i Arbejdets Rum søgt at håndtere en systemisk tilgang, hvor arkitektur og virksomhed forstås ikke blot som systemets ydre skal, men i relation til systemets indre processer og vekselvirkninger med omgivelserne. Billedsæt 4: V: Zen-præst laver kalligrafi. Sho-do, kalligrafiens vej, eller direkte oversat, penslens vej, har stadig mange udøvere i Østen H: Sa-do betegner teens vej. Her er det en af 15 scener i billedserien Chanoyu af Toshikata Mizuno ( ). I Østen har arbejdet traditionelt været indfældet i en forståelsesramme som forskellige veje. Tilrettelagt og udført på rette vis, kunne samtlige livets aktiviteter sammenføjes til åndelige veje, hvor det konkrete og det eksistentielle arbejde smeltede sammen. En række af sådanne veje har overlevet frem til idag, som ken-do, kyu-do og ko-do, sværdets, buens og røgelsens vej. Eller som på billederne, sa-do og sho-do, teens og penslens vej. Suffikset do hedder på kinesisk tao og er det Tao som betegner den kinesiske taoisme. Den taoistiske dimension gav den japanske middelalders arbejdsrum et markant eksistentielt tilsnit. Men gradvist - i takt med konfucianismens og dermed formens sekularisering - bliver det japanske arbejdsrum lagt i definitiv ydre form. Et tema som forbinder afhandlingens to case-studier, er således konfucianismens udvikling til neo-konfucianisme - en udvikling, der over århundrederne har afstedkommet store bevægelser i den måde, hvorpå den kunstneriske form virker ind i det japanske kultur- og samfundsliv. Billedsæt 5: På billedet bliver en gruppe japanske gymnasieelever undervist i te-ceremoni ved Jiko-in - et zen-tempel, som te-mesteren Katagiri Sekishu etablerede i V: Til venstre shakkei-udsigten, det lånte landskab, ved zen-templet Jiko-in (1663) H: Jiko-in har tilbage til sin grundlæggelse været hovedkvarter for en af Japans te-skoler For de millioner af døtre, der idag går til undervisning i te, er te-ceremonien stort set reduceret til avanceret Emma Gad. Men der findes en lille kerne af cha-jin, te-mennesker, der søger at levendeholde den tidlige te-ceremonis vibrerende kvalitet af en øjeblikkets kunstart. 3

4 Billedsæt 6: V: Modelfoto af Kyotos byplan, som den blev udlagt ved grundlæggelsen i 794. Planen omfattede i alt 24,4 km 2 H: Luftfoto (ca. 1960) af et af Kyotos tæt-lave bykvarterer Til venstre ser vi Kyotos byplanrektangel, som blev anlagt for 1200 år siden - efter geomantiske forskrifter, der skulle sikre harmoni og velstand for hele nationen. Kyotos beliggenhed var i den henseende ideel - på en slette, der åbnede mod syd og var omgivet af bjerge på 3 sider. I begyndelsen var Kyoto en grøn by med intensivt havebrug på de mange velordnede parceller. Men byen udviklede sig med tiden til en særdeles tæt 2-etages struktur. Alle var i Edo-tidens Japan organiseret i små nabolags-enheder kaldet Gonin-gumi. Herigennem var man ikke blot ansvarlig for sin egen families adfærd. Man var også ansvarlig for, hvad ens to nabofamilier og tre genbofamilier foretog sig. Afstraffelse ramte alle familier kollektivt. Kunne man ikke betale sin skat, måtte naboerne bøde. Skamkulturen gjorde sit til, at man ikke kastede familiens ære i grams. Japan har stadig idag en meget lav kriminalitet, men prisen har med det vesterlandske menneskes alen været høj: elimineringen af det individuelle råderum. Og hermed nærmer vi os case-studiet om Hinaya. Tekstilvirksomheden Hinaya ligger i Kyotos vævekvarter Nishijin, Den vestlige Lejr - et område umiddelbart nord for det oprindelige byplanrektangel, hvis historie går tilbage til borgerkrigsårene i slutningen af 1400-tallet. I øvrigt er Shinju-an en del af zentemplet Daitoku-ji, som også ligger i Nishijin. Billedsæt 7: V: Gyde i Nishijin, Kyotos tekstildistrikt H: Kyoto set fra nordvest Billedet til højre er taget fra Kyotos nordvestlige hjørne, og byen spænder idag helt ud til de omgivende bjerge. Man kan netop fornemme Nishijins tæt-lave bånd, som strækker sig indad mod venstre. I de smalle gader hører man overalt de karakteristiske metalliske lyde fra mekaniserede væve - mange familier har stadig en væv eller to. I dag er der kun omkring væve tilbage - mere og mere arbejde udliciteres til landdistrikter, og mekaniseringen gør sit til at presse vævehåndværket, men gennem Edo-perioden ( ) var der op mod beskæftigede i Nishijins tekstilindustri. Billedsæt 8: I Nishijin fornemmer man stadig mange steder de omgivende bjerge. I de smalle gader er opdelingen mellem kørende og gående langt fra definitiv, overalt åbner boder, butikker og værksteder direkte ud til gaden. V: Gaderum fra Nishijin H: Typisk Nishijin-hus med værksted eller butik direkte åben til gaden. Til højre er det tatami-magerens værksted. Man bor så i baghuset og ovenpå. 4

5 Billedsæt 9: Det Kyoto, som ved et mirakel blev sparet fra udbombning i 2. verdenskrigs sidste fase, var en by med udstrakte homogene kvarterer af tæt-lave træhuse. Hvert distrikt havde sine særtræk. V: Fiskehandleren i en af Nishijins machiya, byhuse H: Typisk Nishijin-facade. Nishijin har stadig mange af sine oprindelige machiya bevaret Men i skyggen af det moderne Japans velfærdsstigning er de gamle huse forsvundet med stor hast. Idag eksisterer kun 15 % af de bygninger, der overlevede 2. verdenskrig - resten er bukket under for fremskridtet. Mere end traditionelle byhuse forsvinder hvert år fra Kyotos gader. I Nishijin har man stadig kvarterer, hvor den gamle bebyggelse dominerer gadebilledet. Men også hér er den hastigt på retur. De japanske fredningsbestemmelser er helt utilstrækkelige overfor bevaringen af bymiljøer. Ønsket om moderne komfort og arveafgiften af svimlende vurderingssummer gør sit til at de gamle huse forsvinder - kun dér, hvor der er turismeinteresser, er det endnu lykkedes at frede hele områder. Billedsæt 10: Vi ser her østfacaden af Origin I, med den blanke, mørkt rødbrune granitfacade. Origin I, første fase af Shin Takamatsus nye hovedkvarter for Hinaya, stod færdig i V: Gaden foran Origin I set nordfra H: Origin I set nordfra Hinayas nabolag er en syndig blanding af nyt og gammelt. Origin I ligger ud til en gade, der for bilismens skyld fik nedrevet husene langs hele den ene side. Gadegennembruddet stopper dog umiddelbart nord for Hinaya. Billedsæt 11: Takamatsu blev med Hinayas nye hovedkvarter stillet en helt fri opgave - vi skal nok finde ud af, hvordan vi skal bruge rummene, når de står færdige, sagde Hinayas direktør, Izukura-san. V: Origin I (1981), tegnet af Shin Takamatsu (f. 1948), indgangsfacade mod øst H: Origin I, facadetegning Derefter indledte han en række lange dialoger med Takamatsu - om Nishijin og vævetraditionen, om kimonoens placering i det moderne Japan og vævetraditionens krise, om forretningsetik og Izukura-sans ønske om at henvende sig til det moderne Japan, om konfucianisme og om livssyn - men aldrig specifikt om, hvad bygningerne skulle kunne. Den eneste fordring, Izukura-san stillede, var at bygningerne skulle rumme historien - Nishijins og Hinayas historie - uden at forfalde til den historiske form. Efter et halvt års tid ringede Takamatsu, at det var for svær en opgave - han ville gerne fritages fra den. Men han fik ikke lov: Kom med et forslag, insisterede Izukura-san. Takamatsu kom så med et forslag, og Izukura-san sagde blot: iko, lad os komme i gang. 5

6 Billedsæt 12: Origin I er skabt for ritualiseret modtagelse. Én gang inde mister man hurtigt orienteringen i det labyrintiske bygningskompleks - men det gør ingenting, da man altid bliver vist rundt af nogen. V: Origin I, planer og isometri H: Origin I, kig op i lysskakten og i indgangsfacadens lysspalte Her er planerne for stue-etagen, første sal og anden sal. Hvad man allerede fornemmede i facaden af indestængte kræfter, bliver voldsomt nærværende, når man træder ind i bygningen. Ankomstrummet er en mørk, fortættet, lodret cylinder. Øverst oppe er der et lille cirkelrundt lysskaft, men det er blokeret af en betonvæg - som måtte der ikke være nogen udfrielse. I kontrast til ankomstrummets lodrette komprimering har rummene på de enkelte etager næsten knugende lavt til loftet. Billedsæt 13: Her er vi blevet ført op ad den smalle betontrappe - uden rækværk - og ad smalle mørke korridorer ført frem til receptionsrummet på 1. sal. Ikke alle japanere kan idag selv iføre sig en kimono. Til højre ser man kollektionsprøver til to-delte kimonoer, hvor skarringen er skjult af obien, det brede mavebånd. V: Origin I, modtagelsesrummet på 1. sal H: Detalje af 2-delt kimono Hinaya har set skriften på væggen - der indgår gradvist mere vestligt tøj i kollektionen. Billedsæt 14: Overalt i bygningens mange rum møder man ædle tekstiler udført i den fineste håndværksmæssige tradition. V: Fra Origin I s 2. sal, hvor tekstilprodukter ligger fremme for salg H: Ved højtider, som her nytårsdag ved shinto-helligdommen Heian Jingu, ifører japanerne sig stadig de farverige silke-kimonoer Tre dage hver måned er hele huset åbent for salg. Hinaya er en engros-virksomhed og henvender sig kun i lille udstrækning til private. Men man sælger meget små portioner ad gangen - måske kun en enkelt del. Obien er et næsten 4 meter langt bånd, som afsluttes med en dekorativ knude på ryggen. Til højre ser man nogle typiske moderne kimonoer og obier - med stærke farver og mønstre. Billedsæt 15: V: Hinaya-obi fremstillet med computerstyret variabel slagbom H: Hinaya-obi fremstillet i wa-karakumi, en fletvævsteknik fra det gamle Kina, som Hinayas direktør, Akihiko Izukura, har genoptaget og videreudviklet Hinayas direktør, Izukura-san, er kompromisløs, når det gælder sine produkter. Han bruger kun den bedste silke, indfarver kun med plantefarvepigmenter og har endnu modstået at bruge maskinvæve, da de håndvævede tekstiler stadig har den fineste kvalitet. Undtagelsen er tekstiler som på billedet til højre, der er lavet med computerstyret slagbom. Herved kan islættet styres på en måde, som ingen håndvæver kan. Obien til højre er vævet i en teknik, der var gået tabt, men kendes fra nogle vævede silkebånd, der kom til Japan i 600-tallet. 6

7 Izukura-san har genopdaget teknikken og udviklet den, så den kan danne meterbrede tekstiler. Men teknikken er uhyre tidskrævende - alene i vævningen af en obi i denne teknik ligger der et halvt års arbejde. En obi i denne teknik koster derfor 2-3 millioner yen - eller omregnet til dansk, mellem 100 og kr. Billedsæt 16: Økonomisk blev Origin I en bragende succes. Hinaya fordoblede sin omsætning indenfor det første halve år. Og den positive udvikling fortsatte uformindsket frem til 1990, da bobleøkonomien brast. Takamatsu blev derfor hurtigt sat i gang med næste fase, Origin II, som stod færdig året efter - umiddelbart bag Origin I. V: Origin III (1986) ligger som et fyrtårn ud til en smal gade ved vestenden af Hinayas langsmalle grund H: Trappedetalje og vinduer fra det lille anneks ved Origin III s vestfacade I 1986 stod Origin III færdig - med sit fyrtårn i den langsmalle grunds vestlige ende. Hinayas bygningskompleks omfattede dermed i alt m 2. Som ved Origin I bad Izukura-san ved begge de efterfølgende faser blot om et stykke arkitektur med stort A. Origin III er tydeligvis tegnet, så den kan bruges som butik, men er endnu aldrig blevet brugt på den måde. Til højre for indgangen ligger et lille anneks. Billedsæt 17: V: Haverummet syd for Origin III. Med vinduesåbningernes skærende gestik hører Origin III til blandt Shin Takamatsus udtalte skæremaskiner H: I 1989 var et træ i papir og stål eneste vegetation i Origin III s have Origin III er anlagt med en forsænket have mod syd, der åbner mod en kælderetage, så den del af Hinayas bygninger har fire etager. Her er vi ud for Origin II, lige ovenfor nedgangen til den forsænkede have. Idag er der ingen vegetation. Træskulpturen til højre stammer fra Billedsæt 18: Flere steder, som her i annekset, fortsætter Origin IIIs lysindtag deres bevægelse langt ind i rummet. V: Interiør fra annekset i Origin III H: Haverummet syd for Origin III, hvor anneksets lysåbninger ses ved den fjerne ende Takamatsus bygninger har været gode, siger Izukura-san, men nu er de blevet et fossil - de passer ikke til den makrobiotik, som Izukura-san de senere år har været meget optaget af. Han har flere gange overvejet at flytte Hinaya ud af Kyoto og siger spøgende, at bygningerne så kunne bruges som parkeringshus. Når Izukura-san fortæller om bygningerne, taler han pænt om dem selvom han ikke kan lide dem - han ville aldrig indrette sig sådan privat. Men han ønskede at skabe et firma, der åbnede sig mod verden, og derfor var han nødt til ødelægge de gamle byhuse. De nye bygninger har tvunget ham til at forstå sine produkter på en helt ny måde. De har givet ham et helt nyt syn på naturen. 7

8 Billedsæt 19: I øvrigt har Izukura-san de seneste år udviklet en farve-ceremoni, Senshoku-do. Her ser vi Senshoku-do ved en ceremoni, der årligt afholdes ved en shinto-helligdom for farverhåndværket. V: En præst ved en shinto-helligdom for farverhåndværket helliggør vandet forud for senshoku-do. H: Efter helliggørelsen af vandet overtager Izukura-san senshoku-do, farve-ceremoniens videre forløb Først indvier shinto-præsten til venstre det hellige vand, siden forbereder Izukura-san farvebadet. Billedsæt 20: Her prøver deltagerne én efter én farvehåndværket i ceremoniel iklædning. V: Farveceremonien, senshoku-do: det silkestof, som skal indfarves under ceremonien, sendes rundt H: Senshoku-do: tekstilet dyppes i farvebadet Tekstilfremstilling er noget universelt, der optræder i alle kulturer, siger Izukura-san. Han har lavet farveceremonien for at minde mennesker, der har glemt, om noget oprindeligt. På det seneste har han også indarbejdet spinding af silketråde i ceremonien. På længere sigt har han planer om at indarbejde alle de 7 håndværk, der indgår i tekstilfremstilling. Izukura-san taler direkte om de syv veje indenfor tekstilfremstilling Mit koncept er harmoni mellem menneske og natur, siger Izukura-san. Men disse værdier er stadig svage i samfundet. Jeg prøver at arbejde på dette gennem mine produkter. Billedsæt 21: Hvis man tager sideindgangen, er det et mere dagligdags Hinaya, man møder. Her er det stueetagen i Origin II. Trods deres lange dialoger synes hverken Takamatsu eller Izukura-san at have bekymret sig ret meget om, hvilke arbejdsrum, man etablerede. V: Sko parkeret foran sideindgangen til Origin II H: Pakkerummet i Origin II En stor del af husets omkring 200 vævere lever i et landdistrikt nogle timers kørsel nord for Kyoto. Så selve produktionen ligger stort set udenfor huset. Men der er en stadig strøm ud og ind af Hinaya - af garner, mønstre, halvfabrikata og færdige produkter, der skal distribueres mellem vævere, farvere, leverandører og aftagere. Billedsæt 22: Farveriet ligger umiddelbart overfor Origin I - i skærende kontrast til de glatpolerede facader. Her er iskoldt om vinteren - mens det om sommeren er bagende hedt at håndtere de skoldhede åbne farvebade. V: Hinayas farveri set indefra H: Hinayas farveri set udefra Ud fra et sikkerhedsmæssigt syn er det en rystende oplevelse - det danske arbejdstilsyn ville lukke arbejdspladsen på stedet. Men relationen til gaden og nabolaget har stadig noget af det, der karakteriserede de gamle arbejdspladser, og som er forsvundet i Origin-bygningernes definitive form. 8

9 Billedsæt 23: I et simpelt betonhus umiddelbart overfor Origin III har Hinaya en lille designafdeling med væveværksted nedenunder, hvor man løbende afprøver nye design og produkter. V: Tråde forberedes i Hinayas væveværksted umiddelbart overfor Origin III H: Her er det en båndvæv, der gøres klar Støjniveauet fra de mekaniske væve i de rå betonrum var infernalsk. Stemningen var sammenbidt - ingen dagslys til at opbløde de nøgne lysstofrør - alt i alt var det mere trykkogeragtigt end Takamatsus mest komprimerede interiør. Izukura-sans produktbevidsthed kan vi alle lære af. Man kunne afslutningsvis ønske sig, at blot lidt af den opmærksomhed, som bliver obierne og Senshoku-do til del, dryppede på de livsrum, Hinaya byder sine ansatte. Billedsæt 24: Og hermed er vi nået til Shinju-an. Med case-studiet om Shinju-an ønskede jeg at klarlægge forbindelserne mellem zenbuddhismens eksistentielle arbejdsrum og det kunstneriske udtryk, som udspringer heraf. Jeg etablerede derfor mulighed for i en periode at kunne deltage i Shinju-ans dagligdag. V: I zen-buddhismen har det manuelle arbejde en helt central placering H: I sodoen, træningshallen for de unge munke, går arbejdsopgaverne på skift hver halve år. Her er det maden, der forberedes Hvor forunderligt, hvilket mysterium: jeg bærer brænde, jeg trækker vand. Sådan skrev en kinesisk lægdiscipel i 700-tallet. Zen-arbejdet bygger på opmærksomhed i alle aktiviteter. Det manuelle arbejde har derfor en helt central plads i zen-templets hverdag. Havearbejde, studier, madlavning, rengøring, vedligeholdelse, meditation, køkkenarbejde eller ikke-aktivitet - alle dele af zentemplets hverdag bygger op om zen-menneskets indsporing på det ultimative mål - udfrielse gennem erfaring af satori, fuldbyrdet oplysthed. Shinju-an som form modsvarer præcist en dagligdag, der understøtter et liv i fuld opmærksomhed. Billedsæt 25: V: Meditation i sodoen. Hvis man bliver uopmærksom under meditationen, kan man bede om et par slag over ryggen bedstemoderlig kærlighed kaldes den slags omsorg for, at man til stadighed holder sig på vejen H: Den grønne te, macha, som drikkes i te-ceremonien Case-studiet har to hoveddele. Første del har udgangspunkt i det erfarede Shinju-an, og udfolder derfra kapitler om templets dagligliv, fremtræden og indplacering i kulturhistorien. Anden del ser på, hvordan zen-buddhismens eksistentielle arbejdsrum kommer til udfoldelse i te-ceremonien i dens formative periode, fra cirka 1500 til Alle aspekter i te-ceremoniens forberedelse og udførelse blev formet over samme læst som zen-templets arbejdsrum. Det var en bærende tanke for den tidlige te-ceremoni, at zen og te er ét. 9

10 Billedsæt 26: Her er det to skrifttegn, for henholdsvis Buddha og Menneske. I sin omgang med det kunstneriske udtryk lægger zen vægt på det spontane, det enkle, det karske og det udelte - og skraber ubønhørligt alle overflødige detaljer væk. Zen søger den gnistformede oplysning. V: Skrifttegnet for Buddha H: Skrifttegnet for menneske To kalligrafier af Jiun Onko ( ) Filosoffen og zen-manden Shin ichi Hisamatsu ( ) skriver, at det, der karakteriserer zen-æstetikken er, at den manifesterer et formløst Selv eller et selvløst Selv - to synonymer for en alt gennemtrængende og i alt tilstedeværende Buddhanatur. Hisamatsu sammenligner zen-æstetikken med en ekspressionisme, der lader denne Buddha-natur komme til udtryk. Zen-buddhismens interesse i kunstværket ligger således ikke i dets æstetiske form eller i dets egenskab af kunstobjekt, men præcist i dets evne til at vise ud over sig selv og pege direkte på sin - og dermed altings - Buddha-natur. Billedsæt 27: Her ser vi skrifttegnet for intethed. Mu - nothingness, intethed - er det nøglepunkt, alle buddhistiske sekter mødes om. V: Skrifttegnet for intethed, Mu, kalligraferet af zen-mesteren Hakuin ( ) H: Revet grusflade fra sydhaven ved zen-templet Konchiin I zen-filosofien støder man til stadighed på negerede begreber. Hisamatsu opstiller for eksempel 7 zen-æstetiske karakteristika, der alle rummer skrifttegnet mu - som for eksempel mu-ho, uden regel - eller mu-shin, uden hjerte eller bevidsthed. For at forstå zen-æstetikken og zen er det uomgængeligt vigtigt at fastholde, at det er dualismen, som negeres. Kunstneren og kunsthåndværkeren søgte i sit arbejde en transcendens af dualismen mellem kunstner og kunstværk, idé og udtryk, form og funktion - og søgte dermed formens ikke-form. Zen-æstetikken er således frugten af et eksistentielt arbejde. Billedsæt 28: Shinju-an er et af 23 subtempler, der tilsammen udgør tempelområdet Daitoku-ji. Daitoku-ji var tilbage fra sin grundlæggelse i 1325 en hoffets og kulturelitens buddhisme - og templet har gennem århundrederne haft en central placering i japansk kulturliv. V: Portræt fra 1478 af zen-mesteren Ikkyu ( ), som Shinju-an blev oprettet til minde om i Billedet er et udsnit fra en billedrulle med inskription af Ikkyu H: Den lille have foran porten til Shinju-an Shinju-an, der er opført i 1491, er mindetempel for zen-mesteren Ikkyu, som vi ser til venstre. Ikkyu, der levede fra 1394 til 1481, er en af den japanske zenbuddhismes mest karismatiske skikkelser. Han nåede tidligt satori, og vandrede herefter rundt i 30 år af sit liv. Han levede ikke i cølibat, og gjorde i det hele taget ikke ret mange af de ydre ting, man forbandt med zen-mestre. Ikkyu var en stadig revser af zen-institutionen, som han med bekymring og vrede så fortabe sig i sin egen verdslighed. Han 10

11 repræsenterer en taoistisk inklination - en inciterende living zen, som kommer til udtryk i livet - uafhængig af klosterlivets iscenesættelse. Ikkyu accepterede dog på sine gamle dage at stå i spidsen for genopførelsen af Daitoku-ji, efter hele tempelområdet i Onin-krigenes første år var brændt ned til grunden. Men lad os træde indenfor i Shinju-an. Billedsæt 29: Shinju-ans areal udgør ca m 2 og templet er fuldstændig omkranset af mure. Mod syd og øst ligger en række repræsentative haver, mod nordøst ligger gravpladsen, og mod nord og øst er det forskellige nyttehaver af mere dagligdags karakter. V: Kig gennem hovedport til det næste af en række haverum syd og øst for Shinju-ans bygningskompleks H: Plan over Shinju-an (planen kan forstørres med et klik) I begyndelsen af 1600-tallet blev de fleste af Shinju-ans bygninger gennemgribende renoveret - og i 1638 flyttede man en bygning fra kejserpaladset til Shinju-an. Men bygningen stammede fra det tidlige 1500-tal og føjede sig fint ind i helheden. Selvom der har været stadige små forandringer, fremstår Shinju-an i de store linjer stadig idag som ved indvielsen i Billedet viser det første af en serie rum i haverne rundt om Shinju-an, så lad os gå gennem næste port - frem mod sydhaven. Billedsæt 30: Her ses den kinesiske portal, som kun bruges ved sjældne lejligheder. V: Den kinesiske portal danner overgang mellem det tredje og det fjerde af en serie haverum syd for Shinjuans bygningskompleks H: Hojo-fløjens sydfacade. Bygningen stammer fra templets indvielse i 1491, men blev gennemgribende renoveret og udvidet i 1601 Syd- og østhaven var oprindeligt kare sansui-haver - den typiske zen-have i sten og grus. Men en gang i løbet af 1600-tallet sneg mosset sig ind i haverne, og et enkelt fyrretræ fandt vej til sydhaven. De dybe, bløde mostæpper var mere i resonans med den tids sensuelle te-æstetik end kare sansui-havens skarptskårne virkelighed. Til højre ser vi Shinju-ans hojo, hvor der hver morgen før daggry reciteres sutraer, som de gamle buddhistiske tekster kaldes. Billedsæt 31: Østvæggen og til højre det nordøstlige hjørne af Shinju-ans hojo, hvor der hver morgen ved daggry reciteres sutraer. Fusuma-skydedørenes udsmykning er malet af Soga Jasuko II ved templets grundlæggelse i 1491 V: Østvæggen i Shinju-ans hojo, hvor der hver morgen ved daggry reciteres sutraer H: Det nordøstlige hjørne. Fusuma-skydedørene er malet af Soga Jasuko II ved templets grundlæggelse i 1491 Hjerte-sutraen er en af de sutraer, der reciteres hver morgen. De fortættede udsagn reciteres tæt fremadskridende, og lyder noget i den her retning: form er tomhed og tomhed er form - hvad der er form er tomhed - hvad der er tomhed er form - i tomheden er der ingen form, ingen følelse, ingen sansning, ingen bevidsthed - ingen øje, øre, næse, tunge, krop, bevidsthed - 11

12 ingen forme, lyde, dufte, smage, berøringer eller tankefragmenter - ingen synsorganer og så videre... remsen er uophørlig, skrifttegnet for intethed går igen og igen i hjerte-sutraens afskrælning af dualistiske vildfarelser - der er ingen lidelse, ingen oprindelse, ingen standsning, ingen vej. Ingen genkendelse, ingen opnåelse og ingen ikke-opnåelse. I det gryende morgenlys kan fusuma-malerierne knapt skelnes. Kun gradvist i løbet af sutra-recitationen bliver fusuma-billederne mere definitive, men oplevet på stedet havde de selv midt på dagen en blidhed i rummet og en fortættet stilhed, jeg aldrig læste ud af de glittede kunstbøger. Billedsæt 32: Fusuma-malerierne er af Soga Jasoku II - en af Ikkyus disciple. De er malet i den Sung-kinesiske tusch-tradition, hvor intetheden er det bærende tema. Fusuma-detaljer fra Shinju-ans hojo, til venstre er det vestvæggen og til højre er det nordvæggen Der var mange kunstnere blandt Ikkyus disciple, og fra tiden og menneskene omkring templets tilblivelse er der stærke forbindelseslinjer til det 16. århundredes kulturelle nybrud inden for både no-teater, digtning, malerkunst, havekunst og te-ceremoni. Shinju-an er efter sigende det eneste tempel fra Muromachiperioden ( ), der stadig har sine originale fusumaskydedøre. Stedet har mirakuløst overlevet både ildebrande, borgerkrige og museumsudplyndringerne i årene efter Meijirestaureringen i Shinju-an har også klaret at overleve i det moderne Japan uden åben turisme. Så Shinju-an fremstår stadig idag som et gennemført kunstværk, hvori hver eneste detalje nøje afspejler zen-buddhismens livsform og arbejdsmåde. Billedsæt 33: Her ser vi sydhavens fyrretræ og den kinesiske portal bagfra. V: Detalje af sugi-koke, cedermos, som ofte anvendes i japanske moshaver H: Sydhaven set fra hojo-fløjens veranda, hvor den kinesiske portal ses bagfra At holde moshaverne rene for blade og ukrudt, kviste, nåle og knopskæl er dybt fascinerende. Det er som at være del af et kæmpestort billede, der stort set vedligeholdes, men som alligevel uendeligt langsomt forandrer sig. Store og små tidscirkler åbner og lukker sig om lige her og nu. I begyndelsen var det en overvindelse at træde ud i mosset. De japanske moshaver er som de tykkeste bløde ryatæpper, og jeg kendte dem forud kun fra tilskuerens synsvinkel - som smukke, tabuerede flader. I løbet af min tid ved Shinju-an blev det mig stadig mere klart, at for mig var den bedste meditation ikke sutra-recitationen eller arbejdet i zendoen, men havearbejdet. Her flød tankerne langsomt og udtømmende. De gled i lange passager helt bort og åbnede for en udelt tilstedeværelse i havearbejdet. 12

13 Billedsæt 34: Haven øst for hojo-fløjen har 15 sten i en komposition. Den er anlagt ved templets grundlæggelse i 1491 af en af Ikkyus disciple, Murata Shuko ( ) Haven mod øst er anlagt af Murata Shuko, en anden af Ikkyus disciple. Shuko blev en af nøglepersonerne i udviklingen af teceremonien. Stenene er arrangeret som et Sung-kinesisk tuschlandskab - de modellerer lag på lag af nærmere og fjernere skiver. Haven er idag noget klemt af hojo-fløjens udvidelse i Og udsigten til de østlige bjerge, som tidligere gav haven stor dybde, er blokeret af moderne byggeri - så træerne mod øst har fået lov at vokse sig tætte. Den daglige lette hånd og den stilfærdige menneskelige tilstedeværelse er en forudsætning for moshavens opretholdelse. Blev der ikke hele tiden fejet lidt bort og blev alt overflødigt organisk materiale ikke hele tiden indsamlet, ville stenene gradvist synke i jorden - overvokset af et langsomt, men sikkert voksende kulturlag. Trods den store arbejdsindsats er moshaverne paradoksalt nok de haver, hvor sporene efter menneskelig tilstedeværelse eller kontrol er mindst synlige. Man kan vide det, men ikke rigtig se det - at hvert et blad, der ligger der eller ikke ligger der, gør det i kraft af menneskelig indvirken. Denne indvirken er samtidig en menneskets indsporing på at genfinde sin oprindelige natur. Gennem denne stadige, menneskelige deltagelse bringes naturkræfternes dynamik ind i et snævrere svingningsfelt - en resulterende næsten-statisk tilstand, som er en central forudsætning for den japanske havekunst. Billedsæt 35: Fra østterrassen ser man her åbningen til roji-haven, den have, der leder frem til Shinju-ans te-pavillon. V: Kig mod nord fra hojo-fløjens terrasse mod øst H: Detalje med kig gennem åbningen i muren til roji-haven en have til at bevæge sig igennem Onepointedness, dette med fuld tilstedeværelse at gøre én ting ad gangen, er i zen en kardinaldyd. Man lader sig ikke bekymre om, hvad der ligger forude eller bagude, til højre eller venstre - om hvad man gør eller ikke gør. Billedsæt 36: Her bevæger vi os ind i Shinju-ans roji-have. Rojien er et rum for at lade alle bekymringer bagude. Rojien, den duggede sti, var forberedelsen til mødet om dette ene: at drikke en kop te. V: Fra roji-haven, med sechin, det det symbolske toilet, til højre H: Trædestensdetalje fra Shinju-ans roji For te-mesteren Sen Rikyu ( ) var rojien ikke blot en ankomsthave. Rojien var symbol på en verden af grænseløs ro, og han brugte begrebet til at betegne en renhed i sindet, som havde lagt al verdslig stræben og forplumring bag sig. Billedsæt 37: Her nærmer vi os Shinju-ans te-rum, Teigyoku-ken. Billedsæt 37 findes på næste side Sen Rikyu, te-ceremoniens store faderskikkelse, lavede seks helt enkle regler for sin te - en af dem lyder: vær forberedt på 13

14 regn. De andre regler er lige så ligefremme og peger direkte på opmærksomheden om basale ytringer. Rikyus regler indkredser præcist dén ene fordring, at alt må gøres med udelt tilstedeværelse - uden tøven, uden bagtanke, uden tvang, uden besnærende orden: Vid at når du helt enkelt renser dit hjerte og din bevidsthed, så ligger alt essentielt i- boende dette, skrev Rikyu i sit én-sides testamente. V: Te-rummet Teigyoku-ken, Havens Juvel, ligger for enden af Shinju-ans roji H: Trædestensdetalje fra Shinju-ans roji-have Selvom der meget sjældent afholdes te-ceremonier i Shinju-an, bliver haverne hver morgen omhyggeligt renset. Og hver morgen bliver der hældt frisktrukket vand i roji-havens små vandbassiner. Billedsæt 38: V: Isometrisk skitse af Teigyoku-ken med dets karakteristiske forrum, kaldet tsubo-no-uchi H: Teigyoku-ken interiør, set mod daime-måtten, den trekvarte måtte, hvorfra te-mesteren forbereder teen Her er vi gennem den lille kravle-indgang kommet ind i Teigyoku-ken, Havens Juvel. Selve te-rummet er kun 2¾ tatamimåtte stort, så Teigyoku-kens areal udgør ca. 3½ m 2 eller 4½ m 2 med tokonoma. Alligevel er loftfladen delt i 3-4 flader. I det lille forrum finder man et lille vandbassin udhulet i toppen af en chozubachi-sten - man renser symbolsk hænder og mund, inden man entrer te-rummet. Te-rummet var ikke blot en form i sig selv. Rummet blev håndteret som en processuel ramme, der nøje måtte modsvare en lang række bevægelser og aktiviteter i rummet af rituel karakter. De små te-rum - de mindste er kun 1¾ eller 2 tatami-måtter - blev et rumligt forsøgslaboratorium, hvis resultater fik stor indflydelse på også større bygninger og rumtyper. Billedsæt 39: Der er temmelig mørkt i Teigyoku-ken, selv på en klar eftermiddag, hvor solen strejfer nordvæggens to gittervinduer med hvide papirskodder inden for, og gør dem vibrerende af lys. V: Vinduer i Teigyoku-ken H: Vinduesdetalje i Teigyoku-ken En japansk ahorngren vifter graciøst i den lette brise udenfor og lader det varme sollys flyde hen over rispapiret i stadig skiftende, kalejdoskopiske mønstre af rødt og grønt med gråviolette og varmtbrune skyggetegninger. Gittervinduet er et godt eksempel på te-æstetikkens bestræbelse. Den simpleste byggeteknik blev til en forfinet æstetisk udtryksmulighed, og denne vinduestype kunne placeres langt friere i rummet end papirskydedørene. Billedsæt 40: Her er det en plan over Shinju-ans roji - med de vigtigste bevægelsesmønstre tegnet ind. Billedsæt 40 findes på næste side Te-ceremonien findes i mange forskellige former. En fuld ceremoni kan vare op mod 4 timer. I en sådan ceremoni er der indarbejdet et kaiseki-måltid - en lille anretning til at stille den værste sult. Måltidet kunne serveres i te-rummet eller i et til- 14

15 liggende rum. Under alle omstændigheder blev gæsten på et tidspunkt sendt tilbage i roji-haven, der havde en lille hvileeller venteplads indarbejdet. I forhold til tidligere havetyper, der var lavet til stillesiddende betragtning, går man i roji-haven så at sige ind i billedfladen, så alle designkoncepter med udgangspunkt i det fikserede øjepunkt brød sammen i roji-haven. V: I forbindelse med te-ceremonien serveres ofte et lille raffineret kaiseki-måltid H: Plan over Shinju-ans roji-have Roji-haverne danner, når de er bedst, et kontinuert rum - med en fuldbyrdet rumlighed, som korresponderer oplevelsessituationen, når man bevæger sig gennem rummet. Billedsæt 41: V: Shinju-ans roji-have på vejen tilbage H: Efter en tid i te-rummet blev gæsten sendt tilbage i roji-haven, for at opholde sig lidt dér, eller for at indtage kaiseki-måltidet i et lidt større rum Gennem den måde, hvorpå stenene blev lagt, kunne opmærksomheden og dermed oplevelsen for den passerende nøje koreograferes. Brede, let passerbare sten løftede opmærksomheden og gav den fri til det store rum. Svære passager derimod drog opmærksomheden ned mod bevægelsen og fodens rette placering og henledte opmærksomheden på jordfladen og dens tegninger af mos, rødder og sten. Roji-haven var på linje med te-rummet et rumligt laboratorium med retning ind i en ny rumlighed, og erfaringerne fra roji-haven virkede stærkt tilbage på havekunsten. Billedsæt 42 Her ses den del af roji-haven, der ligger, foran ventepladsen syd for Tsusen-in, bygningen med fortid ved det kejserlige palads. Ud for haverummet syd for Tsusen-in (se plan ved billedsæt 40) har Shinju-ans roji-have indrettet en lille hvile- eller venteplads I Zencharoku, et værk om zen-dimensionen i te står der, at skrifttegnet ro i roji angiver, hvad der er åbenbart eller synligt, mens ji betyder bevidstheden, hvorfor roji betyder tilsynekomsten af det sande indre selv, befriet for alle lidelser, der bunder i illusioner. I dette værks perspektiv er rojien og te-rummet således redskaber til at møde sin oprindelige natur. Billedsæt 43: Forud for afholdelsen af en te-ceremoni, måtte værten omhyggeligt udvælge netop de redskaber, dogu, som passede til den forestående te-ceremoni. Dogu betyder redskabets vej, hvor do er samme skrifttegn som vi tidligere har mødt i tao, sho-do osv. V: Udvælgelse af dogu, redskaber for teens vej, forud for afholdelse af te-ceremoni H: Sæt af bokse, der passer indeni hinanden, til Kizaemon, en koreansk te-skål fra 1500-tallet Dogu betød oprindeligt de liturgiske redskaber, der indgik i buddhistiske ritualer. I Kamakura-perioden ( ) kom dogu til også at betegne samuraiens redskaber. Samuraiens rustning, spyd og sværd var dogu - redskaber for Vejen. Fra det 14. og 15. århundrede bredte betydningen sig til også at omfatte tømrerens værktøj. For 1500-tallets te-ceremoni var det derfor naturligt at titulere de mange redskaber, der medgik til te-cere- 15

16 monien, som dogu, redskaber for Vejen. Idag betegner dogu et hvilket som helst redskab i køkkenskuffen, så redskaber for teens vej betegnes ofte som cha-dogu. Til højre er det opbevaringsæskerne til te-skålen Kizaemon en koreansk te-skål fra 1500-tallet. Billedsæt 44: Case-studiet om Shinju-an slutter med en analyse af te-pavillonen Shokin-tei og dens roji-have, der begge blev til i 1640erne i det kejserlige landsted Katsura Rikyus parkhave. V: Plan over tepavillonen Shokin-tei H: Shokin-tei er en af fire te-pavilloner ved det kejserlige landsted Katsura Rikyu, som Hajijo-prinserne løbende udbyggede i perioden ca Fra slutningen af 1500-tallet og nogle år ind i Edo-perioden var en ny arkitektur, sukiya-arkitekturen, under udfoldelse. Sukiyaarkitekturen var en naturlig udvikling videre, hvor erfaringerne fra te-ceremoniens små eksperimentelle rum fandt anvendelse ved større rum og bygningstyper. Billedsæt 45: V: Shokin-teis wabi-te-rum set fra kravleindgangen mod daime-måtten, hvorfra teen forberedes H: Samme rum set i den modsatte retning. Shokin-tei er bygget som en forfinet udgave af det lokale bondehus. Det præcise opførelsesår er ikke kendt, men engang i de tidlige 1640ere fik pavillonen tilføjet et lille te-rum til wabi-teceremoni, og en del af haven blev anlagt som en roji-have. Wabi er et æstetisk ideal, der dyrker et udtryk, hvor fattigdom overgår rigdom. Her er vi i det lille te-rum. Men sine 3¾ måtte er det én måtte større end Teigyoku-ken. Rummet kaldes Hasso-no-Seki - Otteaf-rum - og rummet har hele 8 åbninger. I forhold til 1500-tallets ofte mørke og fortættede te-rum blev te-arkitekturen i løbet af 1600-tallet lysere og lettere - og mindre streng i udtrykket. Billedsæt 46: V: Shokin-tei, væggen mellem det lille te-rum og de tilliggende rum H: Græskar-formet vindue, der giver lys til daime-måtten i det lille te-rum Her er det overgangen mellem det lille te-rum og de tilliggende rum. Det lille vindue giver sidelys til den måtte, hvor te-mesteren sidder. Med de mange små lysåbninger søgte te-mestrene at lyssætte sine te-ceremonier - lyset var med til at fokusere opmærksomheden. Billedsæt 47: V: Overgangen mellem de to større rum er præget af en blå-hvid tapetsering H: Det blå-hvide mønster fortsætter fra fusuma-skydedørene til den lille tokonoma, en niche til blomsterdekorationer og til ophængning af kunst Den blå-hvide tapetsering virker som et ankerpunkt i Shokinteis midte. Den har en tyngde, som står i kontrast til de lette, sprøde facader mod haven. Sukiya-arkitekturen søgte at realisere egenskaber som mu-i, uden rang, og mu-ho, uden regel - egenskaber som i Edo-formalismens hierarkisering af det kunstneriske udtryk var dybt kontroversielle. 16

17 Men sukiya-arkitekturen mistede i løbet af 1600-tallet kraft og retning. Ingen syntes i længden at kunne fastholde sukiyaarkitekturens vision i Edo-periodens kulturelle klima, hvor alle detaljer i det arkitektoniske udtryk blev gradbøjet for at indplacere bygningen, dens funktion og ejermand i hierarkiet. Billedsæt 48: V: Shokin-tei, ildstedet under nordudhænget til udendørs te-ceremoni H: Shokin-tei, udsigten mod nord Under nordsidens dybe udhæng har Shokin-tei et udendørs ildsted for te-ceremoni. Udsigtens komposition er opbygget af elementer i mange lag bag hinanden. Hvor de tidlige te-rum var definitivt aflukkede, blev artikuleringen af bygningsåbningen et gennemgående tema for sukiya-arkitekturen. Billedsæt 49: Her det vestgavlen i det lave eftermiddagslys. Udhængets tagås har stadig sin bark i behold. I en sådan facade mødes et utal af proportioner - men i en resulterende harmonisk enhed. V: Detalje fra Shokin-teis vestgavl, hvor uskåret og uafbarket tømmer mødes med forfinet tilvirkede materialer H: Shokin-teis vestgavl, hvor fyrretræet udenfor kaster sin skygge på shoji-skoddernes rispapir V: Te-pavillonen Shoko-ken, Overfor Pinjerne (1628), bygget af generalen og te-mesteren Hosokawa Sansai H: Interiør fra typisk minka, folkehus Billedsæt 50: Vi er nu nået til sidste billede. Generelt ligger der i det dialog-perspektiv, som jeg har arbejdet ud fra, et afklarende potentiale i at spejle sit eget udgangspunkt i måder og tilstande fra en anden kulturbaggrund. Gennem mødet med - og tilegnelsen af - det fremmedes indre logik, kan vi vinde klarhed om forhold i vores egen verden, der ellers ligger for tæt på, til at vi har noget forståelsens perspektiv. Min tilgang dette hele tiden at søge relationen mellem liv og form, at søge formes indlejring i kulturlivet har givet et frugtbart perspektiv på udviklingen i den japanske arkitekturhistorie i 1500-tallet et perspektiv som endnu venter på sin samlede formulering. Stillet overfor bæredygtighedsudfordringen ligger der i mine øjne et stort inspiratorisk potentiale i sukiya-arkitekturen. Omend det også var de velstilledes leg, så var te-æstetikken og sukiya-arkitekturen i sit udspring en målrettet æstetisk artikulering af nøjsomhedssamfundets betingelsessæt. Te-æstetikken formulerede et kunstnerisk højt raffineret arkitektonisk sprog gennem en systematisk forædlingsproces af det profane hus elementer og materialer. Hvor kloden tydeligvis er ved at segne under opfyldelsen af den amerikanske drøm, ville den kunne blomstre af en menneskehed af opmærksomme te-drikkere, som havde indset uendeligheden i det små. Kunstakademiets Arkitektskole,

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE 1. Ind I Flammerne Selvom jeg ved at der kun er mørke for enden af tunnelen kaster jeg mig hovedløst ind i flammerne der omgiver dig Du efterlader mig i et

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen Medarbejderkonference september 2011 Opgaver & værktøjer Tilmeld dig: Nå dine mål med Torben Wiese Prøv www.brydvanen.dk Få inspirationsmail på www.habitmanager.com

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

PRÆMISSER ARKITEKTUR PÅ NATURENS

PRÆMISSER ARKITEKTUR PÅ NATURENS MED UDGANGSPUNKT I VAND OG DEN BJERGTAGENDE NATUR PÅ DEN AUSTRALSKE Ø HAMILTON ISLAND, HAR DEN ITALIENSKE ARKITEKT RENATO D ETTORRE SKABT ET PRIVAT TROPISK GEMMESTED TIL ET AMERIKANSK PAR. ARKITEKTUR PÅ

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Salmer: Lihme 10.30 410 Som tørstige hjort 298 Helligånden trindt på jord 277 Herre når din time kommer 305 Kom Gud Helligånd 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde! PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG DEN 6.APRIL 2015 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 22,22b-32; Ap.G. 10,34-44; Luk. 24,13-35 Salmer: 237,233,244,245,235 Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Oldenis redder træskomagerens jul

Oldenis redder træskomagerens jul Oldenis redder træskomagerens jul Engang for længe siden boede der i Nørregade i Haderslev en skomager. Han lavede mest træsko og blev derfor kaldt træskomager. Folk, der fik deres træsko lavet hos ham,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe. Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,

Læs mere

Den vigtigste og bedste gave

Den vigtigste og bedste gave LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 6 Den vigtigste og bedste gave Ugens tekst og referencer: Matt 1,21-23. Den Store Mester, kap. 1. Huskevers: I dag er der født jer en frelser. (Luk 2,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Sæsonens første træningsdag

Sæsonens første træningsdag Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Shaman og vølv regelsæt

Shaman og vølv regelsæt Shaman og vølv regelsæt Indholdsfortegnelse Om at spille Shaman og vølv... Shaman... Vølv... Shaman påkaldelser... Vølv påkaldelser... 4 Shaman ceremoni og almindelige ritualer... Vølv ceremoni og almindelige

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

til refugium Fra kirke

til refugium Fra kirke Fra kirke til refugium I den historiske by Arles i Sydfrankrig har parret Anne-Laurence og Phillippe Schiepan omdannet en tidligere kirke til et utroligt hjem, hvor de selv bor på toppen. Resten af kirken

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.

I blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene. Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Men det er da et nydeligt objektiv, ik?

Men det er da et nydeligt objektiv, ik? Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2013 Allerførst velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction Science Fiction Fordybelsesområde: Science fiction Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte Kælderfødt, fordi den snakkede for en god sag. Familier der pga. fattigdom bliver tvunget til at arbejde

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december 1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11. Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer.

2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11. Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer. 2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11 Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer. AMEN Det var en dag i januar. Ude i klitten. Det var overskyet.

Læs mere

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen VM Bjerget Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen Det kølige blæsevejr netværket mødtes i uden for en byggeplads i Ørestad City fredag den 11. april var en passende

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?

Læs mere

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates Slør Projekteret 2008 2009; opført 2010 2011 Tegl 20 Juni Tegl 21 Juni Tegl 22 Juni Xinjin Zhi Museet

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

studie Den store strid

studie Den store strid studie 3 Den store strid 22 Åbningshistorie Det er mit ord mod dit! snerrer han, mens han kigger på kriminalbetjenten med det selvsikre, urørlige blik. Jeg siger, jeg er uskyldig. Du siger, jeg ikke er.

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere